9.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/14

1.1

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at skabe en udtrykkelig, klar og gennemsigtig retlig ramme for finansieringen af europæisk standardisering, idet standardiseringssystemet er af betydning for et velfungerende indre marked og for europæisk industris konkurrenceevne, og de europæiske tekniske standarder spiller en understøttende rolle for EU's lovgivning og politik.

1.2

EØSU understreger, at europæisk standardisering er og må forblive en frivillig aktivitet, der gennemføres af og for de interesserede parter, der har den specifikke opgave at udarbejde standarder og andre standardiseringsprodukter til opfyldelse af deres behov.

1.3

EØSU opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen til at indtage en mere proaktiv holdning til den europæiske standardiseringspolitik. Den bør betragtes som én af EU's grundlæggende politikområder i forbindelse med gennemførelsen af den nyligt aktualiserede Lissabon-dagsorden; den bør også bidrage til at skabe en egentlig »standardiseringskultur« i både EU-institutionerne, de nationale institutioner og virksomhederne, da denne er et strategisk element på nationalt og internationalt plan.

1.4

EØSU finder det vigtigt at sørge for, at alle interesserede parter, især ngo'erne, smv'erne og forbruger- og miljøorganisationerne, inddrages fuldt ud i et styrket europæisk standardiseringssystem, og at sikre, at uddannelsen af kvalificerede menneskelige ressourcer understøttes, også finansielt.

1.5

EØSU understreger, at europæisk standardisering er afgørende for det indre markeds funktionsevne og konsolidering, navnlig i kraft af direktiverne efter den såkaldte »nye metode« inden for sundhed, sikkerhed, miljø- og forbrugerbeskyttelse, og også for sikring af interoperabilitet på mange områder, især transport og telekommunikation. Standardiseringen gør det endvidere muligt at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, eftersom den fremmer den frie bevægelighed for produkter og tjenesteydelser i det indre marked og på verdensmarkedet.

1.6

Da europæisk standardisering er en strategisk og uundværlig ressource, mener EØSU, at man bør sikre en sund og bæredygtig forvaltning af de finansierede aktiviteter, så det bliver muligt at forfølge de fælles samarbejdsmål, og opstille de nødvendige finansielle og administrative betingelser for at bevare systemets uafhængighed og neutralitet og styrke dets operationelle effektivitet og fastlæggelsen af standarder.

1.7

EØSU mener, at det samlede beløb, der foreslås til finansiering af hele det europæiske standardiseringssystem i den pågældende femårige periode, er utilstrækkeligt, og at det bør forhøjes ud over den nuværende tærskel på 2 % for at sikre, at standarder kan udarbejdes og formidles frit, så det bliver muligt at opfylde behovene i det udvidede EU på 25 og i kandidatlandene.

1.8

EØSU understreger betydningen af:

1.9

ESO tilbyder de infrastrukturer og tjenesteydelser, der er nødvendige for udarbejdelse af standarder, men de udarbejder dem ikke selv; dette er de tekniske eksperters opgave. Efter EØSU's mening bør dette understreges som et vigtigt punkt under betragtningerne.

1.10

Det samlede beløb på 134 mio. EUR, som Kommissionen foreslår for perioden 2006-2010, forekommer næppe tilstrækkeligt.

2.1

EØSU har altid efterlyst en øget henvisning til europæiske standarder i EU's lovgivning og politik for — i overensstemmelse med samfundets og erhvervslivets behov — at tage teknisk standardisering i anvendelse på nye områder, såsom tjenesteydelser, informations- og kommunikationsteknologi, transport og forbruger- og miljøbeskyttelse.

2.2

Især er der blandt virksomhedsledere og andre berørte parter en stadig større bevidsthed om standardiseringens fordele for erhvervslivet: denne bevidsthed kommer til udtryk i styrkelsen af de vigtigste europæiske standardiseringsorganer (CEN/Cenelec/ETSI) og den fulde inddragelse i standardiseringsprocessen af alle de berørte parter, især smv'erne.

2.2.1

I betragtning af disse organers potentielle bidrag til opfyldelsen af Lissabon-målene ønsker EØSU, at det organiserede civilsamfund bliver vel repræsenteret i deres bestyrelser.

2.3

For at styrke de forskellige civilsamfundsaktørers tilstedeværelse og deltagelse i standardiseringsprocesserne i CEN, Cenelec og ETSI (1) deltager også ANEC, ETUI-REHS, NORMAPME og senest ECOS (2), der blev oprettet i november 2002, som fuldgyldige medlemmer.

2.4

EØSU har gentagne gange (3) slået til lyd for en revision af de gældende retlige rammer for standardisering for at bringe dem i bedre overensstemmelse med den seneste udvikling og de udfordringer, der ligger i udformning af europæiske tekniske standarder og forenkling af lovgivningen, så der skabes en bedre overensstemmelse med princippet om »bedre lovgivning«  (4) og med de industripolitiske retningslinier i Industripolitik i et udvidet Europa  (5) og prioriteringerne for 2003-2006 i strategien for det indre marked (6).

2.5

EØSU har endvidere givet sin støtte til indførelsen af en stabil finansieringsramme for europæisk standardisering på et solidt juridisk grundlag. Ligeledes må det sikres, at Kommissionen og medlemsstaterne samfinansierer standardiseringsarbejder, europæiske infrastrukturer samt foranstaltninger til at forbedre synergien mellem EOS for at øge effektiviteten af udarbejdelsen af europæiske tekniske standarder og af indsatsen til fremme af internationale standarder.

2.5.1

En større inddragelse af medlemsstaternes repræsentanter kunne føre til en bedre og mere specifik udarbejdelse af standarder for de berørte parter.

2.6

Det er desuden vigtigt at udvikle en europæisk kultur for teknisk standardisering for at sikre, at det indre marked i EU-25 fungerer effektivt og er afbalanceret. Det er derfor vigtigt at skabe strukturer på europæisk plan, som effektivt kan tage højde for:

2.7

Det samlede antal europæiske standarder, som CEN udarbejdede i 2004, var på ca. 1 200 og for Cenelec's vedkommende lå tallet på ca. 400; dette har bragt det samlede antal europæiske standarder, som de to organer har vedtaget, op på 15 000.

2.8

De elementer, som har bidraget til denne succes, må efter EØSU's mening konsolideres og om nødvendigt yderligere udbygges. Den nye retlige ramme, som er baseret på artikel 95 og 157 i traktaten, der regulerer finansieringen af standardiseringsarbejdet, må efter EØSU's mening på ingen måde svække processens karakter og hovedkarakteristika, idet den skal forblive fri, frivillig og konsensusbaseret.

2.9

Endvidere er EØSU klar over, at finansieringsrammen for de centrale europæiske strukturer må rationaliseres, konsolideres og langtidssikres, ikke mindst i lyset af den stadig større anvendelse af tekniske standarder i de seneste år.

2.9.1

Der er faktisk en voksende interesse for at undgå nye handelshindringer gennem et standardiseringssystem, der kan understøtte konkurrenceevnen for produkter, tjenesteydelser og processer i den europæiske industri med det sigte at realisere de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af udviklingen på linje med Lissabon-strategien.

2.10

Hidtil har der på europæisk plan ikke været nogen retlig referenceramme, som udtrykkeligt regulerer finansieringen af det tekniske standardiseringssystem eller sætter Kommissionen i stand til via supplerende midler at støtte alt standardiseringsarbejde finansielt.

2.10.1

Som bekendt rækker dette arbejde fra informations- og kommunikationsteknologi til transport, fra miljø- og forbrugerbeskyttelse til sikkerhed for fødevareprocesser og -produkter, fra forskning før og under standardiseringen til tjenesteydelsessektoren og til de såkaldte»new deliverables«  (7).

2.11

Desuden må de centrale strukturer, CEN, Cenelec og ETSI, bedre koordineres og konsolideres, især efter de nye medlemsstaters tiltrædelse og med henblik på fremtidige EU-udvidelser.

2.12

Mens de nationale standardiseringsorganer kan blive finansieret via direkte indtægter fra salg af produkter og tjenesteydelser, afhænger EU-infrastrukturen udelukkende af medlemsbidrag og supplerende midler fra EU og EFTA, som af forskellige grunde ikke forekommer at være tilstrækkelige til at sikre et effektivt og solidt europæisk standardiseringssystem.

2.13

Rådet opfordrede i sine konklusioner i 2002 de offentlige myndigheder til at anerkende den strategiske betydning af standardisering og til at engagere sig klart heri, især gennem et særligt bidrag til opretholdelse af effektive og velfungerende standardiseringsinfrastrukturer.

2.14

I december 2004 noterede Rådet sig Kommissionens initiativ om at reformere den institutionelle ramme og foreslå et nyt retsgrundlag for finansieringen af europæisk standardisering (8). Det opfordrede således Kommissionen, medlemsstaterne og de europæiske og nationale standardiseringsorganer til at overveje at forbedre det europæiske standardiseringssystem for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de disponible ressourcer og finde nye måder til at sikre en levedygtig finansiering af standardiseringen i Europa på (9).

2.15

Kommissionen har udarbejdet forskellige forslag (10) om de mulige scenarier for finansieringen af det europæiske standardiseringssystem:

2.16

Ulempen ved en løsning, hvor finansieringen udelukkende kommer fra industrien og andre stakeholdere vil være, at der næsten helt og holdent vil blive fokuseret på udarbejdelse af markedsstyrede tekniske standarder, som altså vil være rettet mod at forbedre den europæiske konkurrenceevne på det globale marked.

2.16.1

Fordelen ved denne type finansiering vil være, at den vil udspringe direkte af virksomhedernes vilje og afspejle markedets behov uden at være påvirket af eksterne faktorer. Samtidig kunne den imidlertid komme til at virke væsentligt ind på beskyttelsen, især den afbalancerede beskyttelse, af alle repræsenterede interesser, og navnlig smv'ernes.

2.17

En løsning, hvor finansieringen udelukkende kommer fra medlemsstaterne, gennem de ESO, der er medlemmer af CEN, Cenelec og ETSI, kunne svække omfanget af den europæiske koordinering og sammenhængen i det europæiske standardiseringssystem.

2.17.1

På den anden side kunne en sådan løsning i vidt omfang opfylde traktatens principper om subsidiaritet og proportionalitet.

2.18

En større inddragelse af Kommissionen ville give teknisk standardisering en kraftig europæisk merværdi og dermed føre til afskaffelsen af ikke-konforme nationale standarder samt forbedre det indre markeds funktionsevne, også i henseende til stordriftsfordele for den europæiske industris produktion.

2.18.1

Kommissionen kunne influere på standardiseringsprocessen og styre den hen imod et EU-standpunkt, med mulige forbedringer mht. synlighed, sammenhæng og effektiv støtte til sine politikområder.

2.19

Hvad udgiftssiden angår har nylig undersøgelser (11) vist, at de årlige udgifter til CEN's, Cenelec's og ETSI's standardiseringssystem ligger på ca. 700 mio. EUR fordelt således:

2.20

Hvad indtægtssiden angår er de nuværende vigtigste finansieringskilder som følger:

2.21

I øjeblikket er den finansielle støtte til europæisk standardisering baseret på en række retsakter, der for størstedelens vedkommende ikke indeholder tilstrækkelig udtrykkelige og specifikke bestemmelser om finansieringsbetingelserne. Disse retsakter udgør det grundlag, hvorpå Kommissionen kan anmode de europæiske standardiseringsorganer (CEN, Cenelec og ETSI) om at udarbejde europæiske standarder til støtte for sin politik.

2.22

Den finansielle støtte til europæisk standardisering er et led i partnerskabet mellem Kommissionen, EFTA og de europæiske standardiseringsorganer, således som det er fastsat i de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem disse organisationer, der blev underskrevet den 28. marts 2003.

2.23

Finansieringen af det europæiske standardiseringsarbejde er fortrinsvis rettet mod:

2.23.1

Ligeledes bidrager standardisering til at reducere de tekniske hindringer for international handel gennem WTO-aftaler såsom TABD (Trans Atlantic Business Dialogue) og MEBF (Mercosur European Business Forum) og gennem omsættelse af europæiske tekniske standarder i internationale standarder: ISO, IEC, ITU.

3.1

For at bevare de væsentlige karakteristika ved den europæiske standardiseringsproces og sikre, at den forbliver frivillig, konsensusbaseret og markedsstyret, ville det efter EØSU's mening være hensigtsmæssigt at indføje en ny betragtning med følgende ordlyd:

»Standardiseringsprocessen bør forblive frivillig, konsensusbaseret og markedsstyret. Disse karakteristika bør bevares og tages passende hensyn til i Fællesskabets nye retsgrundlag for finansiering af europæiske standardisering på linje med den handlingsplan for europæisk standardisering, Kommissionen vedtog i oktober 2005; handlingsplanen bør ajourføres årligt med de europæiske standardiseringsorganers og de interesserede parters samtykke.«

3.2

EØSU mener ikke, at den hurtige teknologiske udvikling taler for, at erhvervslivet i stigende grad opretter konsortier og fora til udvikling af tekniske specifikationer uden for den officielle europæiske standardiseringsproces. Dette kunne nemlig svække væsentlige elementer i europæisk standardisering: åben deltagelse af alle eksperter, især mindre virksomheder; gennemsigtighed i hele processen samt udvidelse af grundlaget for frivilligt konsensus. EØSU finder det derfor vigtigt at indføje følgende nye betragtning:

»Det nye retsgrundlag for finansiering må sikre, at standardiseringen bliver mere effektiv og styrket for — som led i en gennemsigtig, åben og frivillig proces — at opfylde kravene i de »new deliverables«: tekniske specifikationer, rapporter og vejledninger. De europæiske standardiseringsorganer bør kunne føre tilsyn med disse »deliverables« (12) for at sikre, at behovene hos alle de interesserede parter, især dem, der er mindre strukturerede og mindre i størrelse, samt forbrugerorganisationernes legitime krav, opfyldes.«

3.3

Efter EØSU's mening ville det være passende at ændre den nuværende fjerde betragtning for at vise, at målet ikke kun er at skabe et retligt grundlag »for Fællesskabets finansiering af samtlige de aktiviteter inden for europæisk standardisering, der er nødvendige for gennemførelsen af dets politikker og lovgivning«, men også at styrke den europæiske standardiseringsproces, da den er et nøgleelement i europæisk industris konkurrenceevne, forbrugerbeskyttelsen og beskyttelsen af de europæiske borgeres sundhed og velfærd:

»Der bør indføres et klart, fuldstændigt og detaljeret retligt grundlag for Fællesskabets finansiering af samtlige de aktiviteter inden for europæisk standardisering, der er nødvendige for at gennemføre dets politikker og lovgivning og styrke den europæiske standardiseringsproces i sig selv, da den er et nøgleelement i europæisk industris konkurrenceevne, forbrugerbeskyttelsen og beskyttelsen af de europæiske borgeres sundhed og velfærd«.

3.4

Det bør efter EØSU's mening gøres tydeligere, at ESO ikke selv udarbejder tekniske standarder, men at de leverer en europæisk infrastrukturtjeneste, hvorigennem standarder kan udarbejdes af eksperter, som repræsenterer de deltagende parter; Følgende nye betragtning bør derfor indsættes efter den ottende betragtning:

»De europæiske standardiseringsorganer leverer i alt væsentligt infrastrukturtjenester til udarbejdelse af tekniske standarder. Disse er primært resultatet af en fri, konsensusbaseret tilgang til udarbejdelse af tekniske standarder, som repræsentanter for de interesserede parter står for.«

3.5

EØSU foreslår, at man i artikel 3, stk. 1, i forslaget til afgørelse »Standardiseringsaktiviteter, der kan finansieres af Fællesskabet« indføjer to nye litra g) og h) efter litra f):

3.5.1

Som anført i ovenstående pkt. 1.4 er uddannelse af de interesserede parter i spørgsmål om standardisering af særlig betydning. Artikel 3, nyt litra g):

»uddannelse af repræsentanter for de interesserede parter, især for de mindre virksomheder, tjenesteydelses- og distributionssektoren og mindre strukturerede organer, både i henseende til den generelle og den tekniske standardiseringsproces for at styrke kapaciteten til fælles udarbejdelse af europæiske og internationale standarder.«

3.5.2

For at sikre stadig større deltagelse af de talrige civilsamfundsaktører i standardiseringsprocessen, er det vigtigt at forbedre netværkssamarbejdet mellem dem. Artikel 3, nyt litra h):

»styrkelse af den tværfaglige koordinering af metoder, procedurer og politik; interaktiv europæiske elektroniske informationsnet mellem de nationale og de regionale.«

3.6.1

Det arbejde, der udføres af standardiseringsorganer, kan sammenlignes med aktiviteter af generel økonomisk interesse, eftersom der leveres tjenester, som er vitale for sundheden, miljøet og en bæredygtig udvikling.

3.6.2

EØSU mener, at aktiviteterne i de europæiske standardiseringsorganers centrale sekretariater kunne finansieres både gennem »tilskud til aktioner« og »driftstilskud« (13) og ved opfordring til at indsende forslag (udbud) på linje med proceduren for offentlige udbud. Det er i alt væsentligt nødvendigt med en mere fleksibel tilgang.

3.6.3

Artikel 5, »Finansieringsregler«, stk. 5. Hvad angår de rammeaftaler om partnerskab, der indgås mellem EOS og Kommissionen (ex artikel 5), mener EØSU, at det ville være en god idé at sikre, at sådanne kontrakter er resultatet af et reelt »ligeværdigt partnerskab« og ikke dikteres unilateralt. Det ville også være nyttigt at forenkle de bureaukratiske procedurer og den administrative kontrol og i dette øjemed undgå tunge procedurer for certificering og revision af afholdte omkostninger ved at indføre et system med faste beløb, som dækker 100 % af marginalomkostningerne.

3.7.1

Ud over de primære mål med standardisering, dvs. fremme af samhandelen, forbedring af livskvaliteten, sundheden og sikkerheden ved industrielle processer og tjenesteydelser, må miljøbeskyttelse vises en særlig opmærksomhed.

3.7.2

Som eksempel kan nævnes den integrerede produktpolitik, der fokuserer på »miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv« (14). Undersøgelserne af miljøaspekter på virksomhedsniveau og lokalt niveau er allerede blevet indføjet i EN/ISO 14.001, der er blevet vedtaget som en europæisk standard. De andre standarder i serien ISO 14.000 (miljøstyring) er også indgået i europæisk praksis: ISO 14.020, miljømærkning og miljøerklæringer; ISO 14.030, vurdering af miljøindsatsen; ISO 14.040, LCA (Life Cycle Assessment — livscyklusvurdering).

3.8.1

EØSU mener, at artikel 6, stk. 2, bør rettes ind efter den ændrede fjerde betragtning.