EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52005XG0610(01)

Rådets konklusioner den 24. maj 2005 om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

EUT C 141 af 10.6.2005, p. 7–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

10.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/7


RÅDETS KONKLUSIONER

den 24. maj 2005

om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

(2005/C 141/04)

RÅDET,

som henviser til:

1.

det nye strategiske mål for Den Europæiske Union, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 og bekræftet af Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001, om »at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed«

2.

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i foråret 2005, hvori det understreges, at »Den menneskelige kapital er EU's vigtigste aktiv« (1)

3.

bekræftelsen fra Det Europæiske Råd i Lissabon af, at Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal tilpasses såvel kravene i det videnbaserede samfund som behovet for et højere beskæftigelsesniveau og en højere jobkvalitet. Derfor gav Det Europæiske Råd i Lissabon Rådet (uddannelse) et mandat »med henblik på at bidrage til Luxembourg-processen og Cardiff-processen mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres« (2)

4.

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 (3) og godkendte arbejdsprogrammet (4) som indeholdt en vejledende liste over indikatorer, der skal anvendes til at måle fremskridtene hen imod gennemførelsen af de tretten konkrete mål via den åbne koordinationsmetode med det mål, at uddannelsessystemerne i Europa skal blive »en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010«, og som opfordrede til, at der fastsættes en indikator for sprogkundskaber

5.

bekræftelsen af, at indikatorer og de fem referenceværdier spiller en central rolle med hensyn til at udstikke retningslinjer og måle fremskridt hen imod Lissabon-målene (5)

6.

den fælles midtvejsrapport fra februar 2004 (6), hvori det understreges, at de nuværende indikatorers kvalitet og sammenlignelighed bør forbedres, navnlig i forbindelse med livslang læring, og hvori der anmodes om, at Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks og alle eksisterende arbejdsgrupper inden udgangen af 2004 foreslår en begrænset liste over nye indikatorer, der skal udarbejdes

7.

Kommissionens foreløbige svar på denne anmodning, hvori den skitserer mulige strategier på kort, mellemlang og lang sigt for ni indikatorområder (7)

BEKRÆFTER,

8.

at periodisk overvågning af resultater og fremskridt via anvendelse af indikatorer og benchmarks er en væsentlig del af Lissabon-processen, der gør det muligt at identificere styrker og svagheder og således opnå strategisk vejledning for og styring af både kortsigtede og langsigtede foranstaltninger i Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010-strategien

ERKENDER,

9.

at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde et sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks med henblik på overvågning af resultater og fremskridt inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

10.

at udarbejdelsen af de data, der er nødvendige for nye indikatorer, kan blive et langsigtet projekt, der i visse tilfælde kommer til at vare 5-10 år

11.

at øget samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse kan udnyttes til udvikling af et sammenhængende sæt af indikatorer med støtte fra relevante datakilder, som også kan anvendes efter udløbet af Lissabon 2010-fristen

12.

at etableringen af forskningsenheden for livslang læring ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra kan øge Kommissionens forskningskapacitet betydeligt hvad angår udarbejdelsen af nye indikatorer

UNDERSTREGER,

13.

at de eksisterende data og indikatorer bør udnyttes fuldt ud, samtidig med at der gøres en yderligere indsats for at forbedre deres sammenlignelighed, relevans og aktualitet

14.

udarbejdelsen af nye indikatorer skal fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for at tilrettelægge deres uddannelsessystemer og må ikke pålægge de berørte organisationer og institutioner urimelige administrative eller finansielle byrder eller uundgåeligt føre til, at der benyttes et større antal indikatorer til at overvåge fremskridt

15.

at der er behov for fortsat tættere samarbejde med andre internationale organisationer, der er aktive på dette område (f.eks. OECD, UNESCO, IEA), navnlig for at forbedre den internationale datakohærens

OPFORDRER Kommissionen til

16.

for så vidt angår indikatorområder, hvor der allerede foretages dataindsamling eller er planlagt EU-undersøgelser at videreudvikle og forelægge Rådet strategier inden for følgende indikatorområder: investeringseffektivitet, ikt, mobilitet, voksenuddannelse, lærere og uddannere, erhvervsuddannelse og social inddragelse samt aktivt medborgerskab

17.

for så vidt angår indikatorområder, hvor der ikke findes sammenlignelige data at forelægge Rådet detaljerede forslag til undersøgelser med henblik på udarbejdelse af nye indikatorer på følgende områder:

lære-at-lære

sproglige færdigheder

og på alle andre områder, hvor nye undersøgelser måtte blive relevante

18.

med hensyn til indikatorområder, hvor internationale organisationer (f.eks. OECD, UNESCO, IEA), planlægger nye undersøgelser, at samarbejde med internationale organisationer med henblik på at opfylde EU's behov for oplysninger på indikatorområderne f.eks. ikt, voksenkompetencer og faglig udvikling af undervisere, hvor andre internationale organisationer allerede drøfter muligheden for at gennemføre undersøgelser

19.

ved udvikling af sådanne strategier og nye instrumenter til dataindsamling, herunder i samarbejde med internationale organisationer,

at foretage en analyse af deres politiske relevans, hvor dette er nødvendigt, bl.a. se på forholdet mellem udviklingen af menneskelig kapital og integrerede uddannelses- og beskæftigelsespolitikker

at fremlægge en detaljeret teknisk specifikation af de foreslåede nye undersøgelser

at medtage en tidsplan for det udviklingsarbejde, der skal finde sted

at medtage et skøn over de forventede omkostninger og den nødvendige infrastruktur, som et sådant udviklingsarbejde og efterfølgende dataindsamling indebærer, for de implicerede medlemsstater og for Kommissionen

at pege på passende forvaltningsstrukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til at deltage i det metodologiske arbejde og udviklingsarbejdet og træffe de nødvendige beslutninger, som sikrer udarbejdelse af relevante og data af høj kvalitet i overensstemmelse med tidsfristen.

20.

med henblik på at aflægge rapport for Rådet inden udgangen af 2006

gøre status over de initiativer, der er taget inden for andre undersøgelsesområder, herunder indvirkningen af ikt på undervisning og læring, resultaterne af arbejdsmarkedsforanstaltningerne vedrørende mobilitet og den sociale baggrund for studerende på videregående uddannelser

evaluere de fremskridt, der er gjort hen imod opstilling af et sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks til opfølgning af Lissabon-målene med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder genoverveje, om de eksisterende indikatorer, der anvendes til at overvåge fremskridt, er egnede.


(1)  Dok. 7619/05, punkt 34.

(2)  Dok. SN 100/1/00 REV 1, punkt 27.

(3)  SN 100/1/02 REV 1.

(4)  »Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete mål« vedtaget af Rådet (uddannelse) den 14. februar 2002.

(5)  Rådets konklusioner om benchmarks, der blev vedtaget den 5. maj 2003.

(6)  »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« — Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer, vedtaget af Rådet og Kommissionen i fællesskab den 26. februar 2004.

(7)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, »Nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse« (SEK(2004) 1524).


Top