Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52005XC0930(08)

    Meddelelse om overvågnings- og evalueringsperioden for situationen med hensyn til arbejdstageres rettigheder i Belarus med henblik på midlertidig tilbagetrækning af fordele i henhold til den generelle toldpræferenceordning (GSP-ordningen)

    EUT C 240 af 30.9.2005, p. 41–41 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    30.9.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 240/41


    Meddelelse (1) om overvågnings- og evalueringsperioden for situationen med hensyn til arbejdstageres rettigheder i Belarus med henblik på midlertidig tilbagetrækning af fordele i henhold til den generelle toldpræferenceordning (GSP-ordningen)

    (2005/C 240/09)

    I henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 2501/2001 (2) om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer kan præferenceordningerne trækkes tilbage fra et begunstiget land for »alvorlig og systematisk overtrædelse af organisationsfrihed, retten til kollektive forhandlinger eller princippet om forbud mod diskrimination ved beskæftigelse og erhverv, eller anvendelse af børnearbejde som defineret i de relevante ILO-konventioner«.

    På grundlag af oplysninger modtaget fra Den Fri Faglige Internationale (FFI), Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og World Confereration of Labour (WCL) har Kommissionen gennemført en undersøgelse af påståede systematiske og alvorlige krænkelser af organisationsfriheden i Belarus som defineret i ILO-konvention nr. 87 og 88.

    Kommissionen finder, at undersøgelsesresultaterne berettiger en midlertidig tilbagetrækning af de årsager, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b), og den har i overensstemmelse med proceduren i artikel 39 i forordning (EF) nr. 2501/2001 besluttet at overvåge og evaluere situationen i Belarus i en periode på seks måneder. Kommissionen påtænker at fremlægge et forslag for Rådet om midlertidig tilbagetrækning af de handelspræferencer, der er indrømmet i henhold til forordning (EF) nr. 2501/2001, medmindre Belarus inden periodens udløb giver tilsagn om at træffe de nødvendige foranstaltninger til i løbet af otte måneder at efterkomme principperne i ILO-erklæringen fra 1998 om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde, som udtrykt i de tolv henstillinger i ILO's undersøgelseskommissions rapport fra juli 2004.


    (1)  Kommissionens afgørelse af 17. august 2005 om overvågning og evaluering af situationen med hensyn til arbejdstageres rettigheder i Belarus med henblik på midlertidig tilbagetrækning af handelspræferencer

    (2)  EFT L 346 af 31.12.2001, s. 1.


    Top