This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52005SC0834
Recommendation for a Council opinion in accordance with Article 5(3) of Council Regulation (EC) No 1466/97 of 7 July 1997 on the updated stability programme of Portugal, 2005-2009
Henstilling med henblik på Rådets udtalelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2005-2009
Henstilling med henblik på Rådets udtalelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2005-2009
/* SEK/2005/0834 endelig udg. */
Henstilling med henblik på Rådets udtalelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2005-2009 /* SEK/2005/0834 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 22.6.2005 SEK(2005) 834 endelig Henstilling med henblik på RÅDETS UDTALELSE i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2005-2009 (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1] fastsætter, at deltagende medlemsstater, dvs. lande, der har indført den fælles valuta, skulle forelægge stabilitetsprogrammer for Rådet og Kommissionen senest den 1. marts 1999. I overensstemmelse med artikel 5 i forordningen skulle Rådet undersøge hvert enkelt stabilitetsprogram på grundlag af vurderinger foretaget af Kommissionen og det ved traktatens artikel 114 nedsatte udvalg (Det Økonomiske og Finansielle Udvalg). På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgav Rådet en udtalelse efter at have undersøgt programmet. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne hvert år forelægge opdaterede stabilitetsprogrammer, der også kan undersøges af Rådet efter samme procedurer. Portugals første stabilitetsprogram, der dækkede perioden 1999-2002, blev forelagt den 30. december 1998 og vurderet af Rådet den 8. februar 1999. Der er blevet forelagt opdateringer i hvert af de efterfølgende år. De portugisiske myndigheder forelagde Portugals seneste opdaterede stabilitetsprogram den 9. juni 2005. Opdateringen, som dækker perioden 2005-2009, blev forelagt af den regering, der blev indsat som følge af parlamentsvalget den 20. februar 2005. Den blev godkendt af regeringen den 2. juni i henhold til Portugals nationale budgetprocedurer (lov om budgetstabilitet) og drøftet i parlamentet den 9. juni 2005. Kommissionens tjenestegrene har foretaget en teknisk gennemgang af denne opdatering under hensyntagen til resultaterne af deres egen prognose fra foråret 2005, adfærdskodeksen[2], den i fællesskab aftalte metode til beregning af potentiel produktion og konjunkturkorrigerede budgetsaldi, henstillingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2003-2005 og rapporten fra Økofin-Rådet af 20. marts 2005 om forbedring af gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, der blev godkendt af Rådet den 22. marts 2005[3]. Den giver anledning til følgende vurdering: - Opdateringen opfylder datakravene i "adfærdskodeksen om stabilitets- og konvergensprogrammers indhold og form"[4]. Den indeholder imidlertid ingen fremskrivninger for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, men henviser kun til en arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat til at vurdere socialsikringssystemets langsigtede bæredygtighed. - Opdateringen af stabilitetsprogrammet bygger på behovet for at korrigere et offentligt underskud, der i 2005 er sat til 6,2 % af BNP, hvilket er væsentligt over 3 % af BNP. Dette tal følger efter et underskud på 2,9 % af BNP i årene fra 2002 til 2004, som de portugisiske myndigheder for nylig indberettede efter drøftelser med Eurostat, hvilket er betydeligt værre end målet om 2,2 % af BNP for 2005 i den tidligere programopdatering. Denne forværring skyldes en vækst, der er lavere end forventet, en nyvurdering af væksten i udgifterne, budgetoverskridelser og manglende indførelse af de engangsforanstaltninger, der var planlagt i det foregående program[5], og en korrigerende pakke svarende til ca. 0,6 % af BNP, der blev vedtaget af den nye regering i juni 2005. Til mindskning af underskuddet skitseres der i opdateringen en strategi med gennemførelse af strukturforanstaltninger i stedet for betydelige engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, hvilket tyder på forandringer i den budgetstrategi, der blev skitseret i tidligere opdateringer. Det offentlige underskud forventes at falde konstant i de kommende år, men det vil som minimum indtil 2007 overstige referenceværdien på 3 % af BNP. - Ifølge det makroøkonomiske scenario i programmet forventes væksten i det reale BNP at stige fra 1 % i 2004 og 0,8 % i 2005 til 1,4 % i 2006, 2,2 % i 2007, 2,6 % i 2008 og 3,0 % i 2009. Denne profil er baseret på stigende indenlandsk efterspørgsel. Det eksterne bidrag forventes kun at afvige en anelse fra en neutral position, med positiv eller negativ overvægt. Vækstfremskrivningerne for 2005 og 2006 ligger lidt under prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene, hvilket afspejler den seneste udvikling. For de sene år ligger den fremregnede BNP-vækst klart over den tendens, som Kommissionens tjenestegrene har beregnet i henhold til den i fællesskab aftalte metode. Produktionsgabet vil blive indsnævret i løbet af programperioden og forventes lukket inden for programhorisonten. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at bestræbelserne på at konsolidere budgettet kan hæmme væksten i højere grad end hidtil antaget i programmet. Omvendt kan bevidstheden om, at der skrides ind over for en uholdbar økonomisk tilstand have en positiv virkning på tilliden. Derudover kan den ringe konkurrencedygtighed på baggrund af øget konkurrence på de portugisiske eksportmarkeder svække den eksterne sektors vækstbidrag. Den fremregnede opgang i den økonomiske aktivitet afhænger derfor af, om der bliver grebet ind over for strukturelle svagheder i produktivitet og konkurrencedygtighed samt evnen til at genoprette tilliden. På baggrund af de seneste års erfaringer lader vækstfremskrivningerne for 2007-2009 alt i alt til at afspejle optimistiske forudsætninger og indeholder derfor et risikoelement. Programfremskrivningerne for inflationen i 2005 og 2006 virker også lavt sat på baggrund af den planlagte stigning i indirekte skatter. - I opdateringen er der fremskrevet et offentligt underskud på 6,2 % af BNP i 2005 efter underskud på 2,9 % af BNP i både 2003 og 2004[6] (ekskl. engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger ville tallene have været henholdsvis 5,4 % og 5,2 % af BNP). Underskuddet forventes at falde til 4,8 % af BNP i 2006, 3,9 % i 2007 og 2,8 % i 2008. For 2009 er der i programmet fremskrevet en yderligere nedgang i underskuddet til 1,6 % af BNP. Den primære balance forventes at udvikle sig i samme retning: -3,3 % i 2005, -1,6 % i 2006 og -0,5 % af BNP i 2007. Der forventes primære overskud på 0,7 % og 1,8 % af BNP for 2008 og 2009. Programmet fokuserer på foranstaltninger, der virker på mellemlang sigt og anvender ikke større midlertidige foranstaltninger til at forbedre budgetbalancen. I overensstemmelse hermed vil konsolideringsbestræbelserne finde sted over hele programperioden med vægt på begyndelsen, da der vil ske væsentlige konsolideringsbestræbelser i 2006. Kommissionens tjenestegrene har efter den i fællesskab aftalte metode foretaget beregninger ud fra oplysningerne i programmet, hvorefter det konjunkturjusterede underskud vil stige betydeligt til 5,3 % af BNP i 2005 og derefter falde gradvis til 1,4 % i 2009. De detaljerede fremskrivninger for indtægter og udgifter indtil 2009 viser, at konsolideringsbestræbelserne vil blive understøttet af både skatteindtægter og primære udgifter med gradvis større fokus på sidstnævnte. I den tidlige del af programperioden baseres konsolideringen overvejende på øgede indtægter gennem højere skattesatser (især en stigning i den almindelige momssats fra 19 % til 21 %), lavere skattekreditter og bedre skatteopkrævning, hvilket til dels opvejer de mistede engangsindtægter. I de senere år forudses det, at det øgede bidrag fra udgiftstilbageholdenheden vil komme fra varige foranstaltninger, f.eks. reformen af den offentlige administration, herunder begrænsninger i lønudgifterne og ændringer i pensionsordningerne, og dette vil mest få væsentlige budgetvirkninger på mellemlang sigt. Investeringernes andel af de samlede offentlige udgifter falder en anelse i programperioden. - Der er adskillige risikoelementer ved budgetfremskrivningerne. For det første kan opgangen i den økonomiske aktivitet gå langsommere end forventet, især fra 2007. For det andet kan indtægts- og udgiftsudviklingen blive mindre gunstig end planlagt. I realiteten betyder skatteforhøjelserne højere risiko for skatteunddragelse, og de fleste af de foranstaltninger, der er bebudet med henblik på udgiftstilbageholdenhed, skal stadig gennemføres retligt. For 2005 har regeringen planer om at forelægge et korrektionsbudget inden udgangen af juni. For de senere år kan udgiftsreformerne imidlertid tage længere at gennemføre, og derfor kan deres virkninger på kort og mellemlang sigt vise sig at være mindre end forventet. I så fald kan det være nødvendigt, at regeringen opfylder sin pligt til at træffe yderligere foranstaltninger, så det undgås, at underskuddet overstiger 3 % af BNP længere end planlagt. Selv hvis den planlagte udvikling opretholdes, giver budgetstillingen i programmet for 2008 og 2009 ikke en tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod at gennembryde underskudsloftet med normale makroøkonomiske udsving. Den er heller ikke tilstrækkelig til at sikre, at stabilitets- og vækstpagtens mellemlange målsætning om en budgetstilling tæt på balance kan opnås senest ved udgangen af programperioden. - Gældskvoten udgjorde over 60 % af BNP i 2003 for derefter at være steget til 61,9 % i 2004. I henhold til opdateringen vil gældskvoten stige til 66,5 % af BNP i 2005, nå et maksimum på 67,8 % af BNP i 2007 for derefter at falde til 64,5 % i 2009. Udviklingen i bruttogælden kan vise sig at være mindre gunstig end forventet som følge af risiciene for den økonomiske aktivitet og for regeringens budgetmål og risikoen på baggrund af tidligere erfaringer for gældsforøgende stock flow-justeringer, især akkumulering af finansielle aktiver. - De offentlige finansers holdbarhed på længere sigt synes at være i fare på grund af de fremregnede budgetudgifter til en aldrende befolkning. I mangel af yderligere foranstaltninger vil det store underskud og gældens stigende andel af BNP underminere de offentlige finansers holdbarhed, og derfor er det bydende nødvendigt at opnå en budgetstilling tæt på balance i tide. De strukturreformer, der indtil nu er gennemført, især inden for pensioner og sundhedssektoren, forventes at lette byrden ved en aldrende befolkning. Disse reformer lader imidlertid ikke til at være tilstrækkelige til at sikre holdbarheden. De reformer, der skitseres i opdateringen, især af pensioner for den offentlige administration, kan bidrage hertil, hvis de gennemføres i dybden. - Alt i alt er den økonomiske politik, der opstilles i opdateringen, delvis forenelig med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik med hensyn til de offentlige finanser. Som anbefalet er der i programmet planer om konsolidering af de offentlige finanser, der overvejende skal drives fra udgiftssiden, selvom dette skal ske gradvis, og der bygges ikke på større engangsforanstaltninger eller midlertidige foranstaltninger. Hvis fremskrivningerne følges, ligger der heri en forbedring af den konjunkturjusterede primærbalance (ekskl. engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger) på over 0,5 % af BNP pr. år. Programmet indeholder dog ingen planer om at mindske underskuddet til mindre end 3 % af BNP før 2008, og den planlagte udgiftstilbageholdenhed er ikke tilstrækkelig til at nå stabilitets- og vækstpagtens mellemlange mål om en budgetstilling tæt på balance ved programperiodens udløb. - På baggrund af underskuds- og gældstallet for 2005 og de efterfølgende år, som fremlægges i det opdaterede stabilitetsprogram, indledte Kommissionen proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 22. juni. Hvis Rådet beslutter, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal, vil det udsende en henstilling om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud; en sådan henstilling vil bl.a. indeholde en frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. På baggrund af ovenstående vurdering vil det være hensigtsmæssigt, at Portugal: (i) begrænser forværringen af budgetstillingen i 2005 ved at sikre en konsekvent gennemførelse af de bebudede korrigerende foranstaltninger, (ii) opnår en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud snarest muligt ved at tage et mærkbart skridt i 2006 efterfulgt af et væsentligt fald hvert år og ved konsekvent at gennemføre de planlagte foranstaltninger med henblik på at mindske de offentlige udgifter og griber alle muligheder for at øge reduktionen af budgetunderskuddet, især med henblik på at skabe margener for at håndtere budgetkonsekvenserne ved en lavere vækst end forventet, (iii) bringer bruttogældskvoten på en stadigt faldende kurs ved at sikre, at gældsudviklingen afspejler mindskede underskud og ved at undgå gældsforøgende finanstransaktioner, (iv) styrer udviklingen i underskuddet, muligvis ved at bebude bindende lofter for specifikke udgiftskategorier inden for et gennemgribende reformprogram, hvorved der rettes op på de offentlige finanser, og deres holdbarhed på sigt sikres, (v) fortsat forbedrer bearbejdningen af centralregeringens data. På grundlag af denne vurdering har Kommissionen vedtaget vedlagte henstilling med henblik på Rådets udtalelse om Portugals opdaterede stabilitetsprogram og fremsender den til Rådet. Henstilling med henblik på RÅDETS UDTALELSE i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2005-2009 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR: under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[7], særlig artikel 5, stk. 3, under henvisning til Kommissionens henstilling, efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg - AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE: 1. Den […] gennemgik Rådet Portugals opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2005-2009. Programmet opfylder kravene i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form[8]. Programmet indeholder imidlertid ingen fremskrivninger for de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt. Portugal opfordres derfor til fuldt ud at opfylde datakravene i adfærdskodeksen. 2. Opdateringen af stabilitetsprogrammet bygger på behovet for at korrigere et offentligt underskud, der i 2005 er sat til 6,2 % af BNP, hvilket er væsentligt over 3 % af BNP. Dette tal følger efter et underskud på 2,9 % af BNP i årene fra 2002 til 2004, som de portugisiske myndigheder for nylig indberettede efter drøftelser med Eurostat, hvilket er betydeligt værre end målet om 2,2 % af BNP for 2005 i den tidligere programopdatering. Denne forværring skyldes en vækst, der er lavere end forventet, en nyvurdering af væksten i udgifterne, budgetoverskridelser og manglende indførelse af de engangsforanstaltninger, der var planlagt i det foregående program, og en korrigerende pakke svarende til ca. 0,6 % af BNP, der blev vedtaget af den nye regering i juni 2005. Til mindskning af underskuddet skitseres der i opdateringen en strategi med gennemførelse af strukturforanstaltninger i stedet for betydelige engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, hvilket tyder på forandringer i den budgetstrategi, der blev skitseret i tidligere opdateringer. Det offentlige underskud forventes at falde konstant i de kommende år, men det vil som minimum indtil 2007 overstige referenceværdien på 3 % af BNP. 3. I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forudsættes væksten i det reale BNP at stige gradvis fra 0,8 % i 2005 til 3,0 % i 2009 med vækstrater i de mellemliggende år på henholdsvis 1,4 %, 2,2 % og 2,6 %. På grundlag af de nuværende oplysninger er vækstfremskrivningerne for den første del af programmet plausible, mens der er flere risici forbundet med programmets senere år. Det er nødvendigt med strukturforanstaltninger med henblik på at øge produktiviteten og konkurrencedygtigheden samt at genoprette tilliden, hvis den planlagte vækst skal kunne opnås. Programfremskrivningerne for inflationen i 2005 og 2006 virker lavt sat på baggrund af den planlagte stigning i indirekte skatter. 4. Det er formålet med programmet at bringe det offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2008. Det offentlige underskud forventes at falde til fra 6,2 % af BNP i 2005 til 4,8 % i 2006, 3,9 % i 2007, 2,8 % i 2008 og 1,6 % i 2009. Kommissionens tjenestegrene har efter den i fællesskab aftalte metode foretaget beregninger ud fra oplysningerne i programmet, hvorefter det konjunkturjusterede underskud først vil stige til 5,3 % af BNP i 2005 for derefter at falde gradvis til 1,4 % i 2009. Konsolideringsbestræbelserne vil finde sted over hele programperioden med vægt på begyndelsen, da der vil ske væsentlige konsolideringsbestræbelser i 2006. I den tidlige del af programperioden baseres konsolideringen overvejende på øgede indtægter gennem højere skattesatser (især en stigning i den almindelige momssats fra 19 % til 21 %), lavere skattekreditter og bedre skatteopkrævning, hvilket til dels opvejer de mistede engangsindtægter. I de senere år forudses det, at det øgede bidrag fra udgiftstilbageholdenheden vil komme fra varige foranstaltninger, f.eks. reformen af den offentlige administration, herunder begrænsninger i lønudgifterne og ændringer i pensionsordningerne, og dette vil mest få væsentlige budgetvirkninger på mellemlang sigt. Investeringernes andel af de samlede offentlige udgifter falder en anelse i programperioden. 5. Budgetresultatet i programmet er underlagt adskillige risici. For det første kan den økonomiske opgang gå langsommere end forventet, afhængigt af de økonomiske konsolideringsbestræbelsers reelle virkning og på baggrund af den forventede stigning i den internationale konkurrence på de portugisiske markeder. For det andet kan foranstaltningerne med henblik på at øge indtægterne og begrænse udgifterne vise sig mindre effektive end forudset eller kun give de ønskede resultater på længere sigt. Skatteforhøjelserne medfører en højere risiko for skatteunddragelse, og de fleste af de bebudede foranstaltninger med henblik på udgiftstilbageholdenhed skal stadig gennemføres retligt. På baggrund af denne vurdering kan det være nødvendigt, at regeringen opfylder sin pligt til at træffe yderligere foranstaltninger, så det undgås, at underskuddet overstiger 3 % af BNP længere end planlagt. Derudover gælder det, at selv hvis den planlagte udvikling opretholdes, giver budgetstillingen i programmet ikke en tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod at overskride underskudstærsklen med normale makroøkonomiske udsving indtil som minimum 2009. Den er heller ikke tilstrækkelig til at sikre, at stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance nås inden for programmets horisont. En følsomhedsanalyse viser, at underskuddet stadig vil udgøre omkring 3 % i 2009, hvis den makroøkonomiske udvikling er ugunstig. 6. Gældskvoten udgjorde over 60 % af BNP i 2003 for derefter at være steget til 61,9 % i 2004. I henhold til opdateringen vil gældskvoten nå 66,5 % af BNP i 2005, nå et maksimum på 67,8 % af BNP i 2007 for derefter at falde til 64,5 % i 2009. Udviklingen i bruttogældskvoten kan også vise sig at være mindre gunstig end forventet som følge af risiciene for den økonomiske aktivitet og for budgetmålene samt risikoen på baggrund af tidligere erfaringer for gældsforøgende stock flow-justeringer, især akkumulering af finansielle aktiver. 7. De offentlige finansers holdbarhed på længere sigt synes at være i fare som følge af de fremregnede budgetudgifter til en aldrende befolkning. De strukturreformer, der indtil nu er gennemført, især inden for pensioner og sundhedssektoren, forventes at lette byrden ved en aldrende befolkning. Disse reformer lader imidlertid ikke til at være tilstrækkelige til at sikre holdbarheden. De reformer, der skitseres i opdateringen, især af pensioner for den offentlige administration, kan bidrage hertil, hvis de gennemføres i dybden. Regeringen har bestilt en rapport med en vurdering af det sociale sikringssystems bæredygtighed på lang sigt. 8. Alt i alt er den økonomiske politik, der opstilles i opdateringen, delvis forenelig med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik med hensyn til de offentlige finanser. Som anbefalet er der i programmet planer om konsolidering af de offentlige finanser, der overvejende skal drives fra udgiftssiden, og der bygges ikke på større engangsforanstaltninger eller midlertidige foranstaltninger. Hvis fremskrivningerne følges, ligger der heri ligeledes en forbedring af den konjunkturjusterede primærbalance (ekskl. engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger) på over 0,5 % af BNP pr. år. Der er dog ingen planer om at mindske underskuddet til mindre end 3 % af BNP før 2008, og den planlagte udgiftstilbageholdenhed er ikke tilstrækkelig til at nå stabilitets- og vækstpagtens mellemlange mål om en budgetstilling tæt på balance ved programperiodens udløb. 9. På baggrund af underskuds- og gældstallet for 2005 og de efterfølgende år, som fremlægges i det opdaterede stabilitetsprogram, indledte Kommissionen proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 22. juni. Hvis Rådet beslutter, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal, vil det udsende en henstilling om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud; en sådan henstilling vil bl.a. indeholde en frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. * * * På baggrund af ovenstående vurdering finder Rådet, at Portugal bør: (i) begrænse forværringen af budgetstillingen i 2005 ved at sikre en konsekvent gennemførelse af de bebudede korrigerende foranstaltninger (ii) opnå en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud snarest muligt ved at tage et mærkbart skridt i 2006 efterfulgt af et væsentligt fald hvert år og ved konsekvent at gennemføre de planlagte foranstaltninger med henblik på at mindske de offentlige udgifter; gribe alle muligheder for at øge reduktionen af budgetunderskuddet, især med henblik på at skabe margener for at håndtere budgetkonsekvenserne ved en lavere vækst end forventet (iii) bringe bruttogældskvoten på en stadigt faldende kurs ved at sikre, at gældsudviklingen afspejler mindskede underskud og ved at undgå gældsforøgende finanstransaktioner (iv) styre udviklingen i underskuddet, muligvis ved at bebude bindende lofter for specifikke udgiftskategorier inden for et gennemgribende reformprogram, hvorved der rettes op på de offentlige finanser, og deres holdbarhed på sigt sikres (v) fortsat forbedre bearbejdningen af centralregeringens data. Tabel: Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | [1] EFT L 209 af 2.8.1997. De dokumenter, der refereres til i denne tekst, kan findes på følgende websted: {0><}100{>http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm [2] Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs reviderede udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, der blev godkendt af Økofin-Rådet den 10.7.2001. [3] Se formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005 (7619/05) og Økofin-Rådets rapport til Det Europæiske Råd af 20. marts 2005 (7423/05). [4] De portugisiske myndigheder havde forelagt et opdateret stabilitetsprogram i december 2004 og overholdt dermed den formelle afleveringsfrist. Da der imidlertid skulle afholdes valg i Portugal, blev det besluttet ikke at vurdere det daværende program, men i stedet vente på opdateringen fra den nye regering. [5] Regeringen, som tiltrådte i marts 2005, overlod vurderingen af statens finanser for 2005 til en ad hoc-kommission, som centralbankdirektøren havde det overordnede ansvar for. Medio maj fremlagde kommissionen resultatet af sine undersøgelser med fremskrivning af et underskud for 2005 på 6,8 % af BNP ved uforandrede politikker. [6] I meddelelse nr. 34/2005 af 18. marts 2005 oplyste Eurostat, at der foregik drøftelser mellem Eurostat og Portugal om overensstemmelsen mellem periodiseringsdata og kontantbaserede data fra Portugal for perioden 2001-2004. Senere oplysninger fra Portugal antyder mindre revisioner opad for årene 2000, 2002 og 2003, som giver underskud på 2,9 % for hvert af disse år. Eurostat undersøger p.t. disse revisioner. [7] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der refereres til i denne tekst, kan findes på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm [8] De portugisiske myndigheder havde forelagt et opdateret stabilitetsprogram i december 2004 og overholdt dermed den formelle afleveringsfrist. Da der imidlertid skulle afholdes valg i Portugal, blev det besluttet ikke at vurdere det daværende program, men i stedet vente på opdateringen fra den nye regering.