52005PC0318

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 12.07.2005

KOM(2005) 318 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE FORSLAGETS FORMÅL |

Begrundelse for og formål med forslaget Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004 (i det følgende benævnt ”grundforordningen”), i proceduren vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |

Generel baggrund Dette forslag er fremsat som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Der findes i øjeblikket ingen bestemmelser på det område, som forslaget vedrører. |

Overensstemmelse med andre EU-politikker og-mål Ikke aktuel. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har allerede haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. |

Ekspertbistand |

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. |

Konsekvensanalyse Forslaget er udarbejdet som følge af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle virkninger, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der bør evalueres. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

Resumé af forslaget Den 30. april 2004 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Formålet med denne procedure var at undersøge, om varen fra Kina blev importeret til dumpingpriser, hvorved EF-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade. Undersøgelsen fastslog, at importen af støbeemner med oprindelse i Kina fandt sted til dumpingpriser og forvoldte skade for EF-erhvervsgrenen. Det blev derfor konkluderet, at der skal indføres antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina. Medlemsstaterne blev hørt i forbindelse med forslaget om indførelse af en endelig told. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, som skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 29. juli 2005. |

Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004. |

Subsidiaritetsprincippet Forslaget henhører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. |

Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Fællesskabet, nationale regeringer, lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. |

Reguleringsmiddel |

Foreslået retsakt: forordning. |

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige, da grundforordningen ikke foreskriver alternative muligheder. |

BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER |

Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget. |

1. Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR-

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96[1] af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Den 30. april 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende [2] om indledningen af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt ”Kina”).

(2) Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet i marts 2004 af EUROFONTE (”klageren”) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af støbeemner. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3) Kommissionen underrettede officielt klageren, de EF-producenter, som var nævnt i klagen, alle andre kendte EF-producenter, myndighederne i Kina, de eksporterende producenter, importører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(4) En række EF-producenter, der var repræsenteret af klageren, andre samarbejdende EF-producenter, eksporterende producenter, importører, leverandører og brugersammenslutninger fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som dokumenterede, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

1. Stikprøver, markedsøkonomisk behandling og individuel behandling

(5) I betragtning af det store antal eksporterende producenter, EF-producenter og importører, der indgik i undersøgelsen, påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen.

(6) For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage disse, blev eksporterende producenter og deres repræsentanter samt producenter og importører i Fællesskabet anmodet om at give sig til kende og afgive de oplysninger, der var nævnt i indledningsmeddelelsen. Kommissionen kontaktede også kendte sammenslutninger af eksporterende producenter og myndighederne i Kina. Disse parter gjorde ikke indsigelse mod brugen af stikprøver.

(7) I alt besvarede 33 eksportører/producenter i Kina, 24 EF-producenter og 15 importører rettidigt spørgeskemaet vedrørende stikprøver og afgav de ønskede oplysninger.

(8) For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske selskaber, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der havde givet sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen. 21 selskaber anmodede derefter om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, og 3 selskaber anmodede udelukkende om individuel behandling i henhold til artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(9) Udvælgelsen af stikprøven af eksporterende producenter fandt sted efter høring af de kinesiske samarbejdende eksporterende producenter og af de kinesiske myndigheder. Stikprøven af eksporterende producenter blev fastsat på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Fællesskabet (enten undersøgt hver for sig eller undersøgt som en gruppe af forretningsmæssigt forbundne selskaber), som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og for hvilken selskaberne påtænkte at anmode om markedsøkonomisk behandling. Kun selskaber, der påtænkte at anmode om markedsøkonomisk behandling, indgik i stikprøven, da den normale værdi for andre selskaber i en overgangsøkonomi fastsættes på grundlag af priserne eller den beregnede normale værdi for et referenceland. På dette grundlag blev der udtaget en stikprøve med syv eksporterende producenter. Ifølge de oplysninger, der blev afgivet i forbindelse med udtagningen af stikprøven, tegnede de syv selskaber i stikprøven sig for omkring 50 % af eksporten fra alle samarbejdende eksportører.

(10) Stikprøven af EF-producenter blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udvalgt efter høring af de samarbejdende producenter og med deres samtykke på grundlag af den største repræsentative produktions-og salgsmængde i Fællesskabet. Som resultat blev der udvalgt fem EF-producenter til stikprøven. Kommissionen sendte spørgeskemaer til fem udvalgte selskaber og modtog fire komplette besvarelser inden for de fastsatte frister. Et af disse selskaber indsendte sin besvarelse efter den forlængede frist, der var blevet fastsat i den forbindelse, og blev derfor udelukket fra proceduren.

(11) Stikprøven af importører blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udvalgt efter høring af de samarbejdende importører og med deres samtykke i første række på grundlag af den største repræsentative importerede mængde i Fællesskabet og i anden række på grundlag den geografiske fordeling. Ud af femten selskaber blev det konstateret, at to havde forretningsmæssigt forbundne produktionsparter i Kina, og de blev udelukket fra stikprøven, eftersom de skulle undersøges inden for rammerne af stikprøven af eksporterende producenter. Som resultat blev der udvalgt fire importører, ud af hvilke tre indgav komplette besvarelser på spørgeskemaet.

(12) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber i stikprøven:

a) EF-producenter

- Saint Gobain PAM, Frankrig

- Saint Gobain, UK

- Norford, Frankrig og dens forretningsmæssigt forbundne forhandlere Norinco, Frankrig, og Norinco, UK

- Cavanagh, Irland

- Fudiciones Odena, Spanien

b) Eksporterende producenter i Kina

- Zibo Benito Metalwork Co. Ltd.

- Benito Tianjin Metal products Co Ltd

- Qingdao Benito Metal Products Co Ltd.

- Shandong Huijin Stock Co., Ltd.

- Shijiazhuang Transun Metal Products Co Ltd.

- Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei

- Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd.

c) Importører i Fællesskabet forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter

- Fundicio Ductil Benito, S.L

- Mario Cirino Pomicino S.p.A

d) Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet

- Hydrotec, Tyskland

- Peter Savage, UK.

(13) Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, som eventuelt ikke kunne få tildelt markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

- Carnation industries Ltd., Indien.

(14) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Generelt

(15) Støbeemnerne består normalt af en ramme, som er lagt ned i jorden og enten et dæksel eller en rist, som sidder i plan med en overflade, der benyttes af fodgængere og/eller køretøjer, og som direkte modstår vægten og trykket af gående trafik og/eller køretøjer. Karmen er placeret direkte på toppen af en brønd i beton eller mursten. De benyttes til at give adgang og/eller skaffe sig adgang til et brøndkammer.

(16) Støbeemnerne tjener til at dække et brøndkammer og skal være beregnet til en belastningsmodstand for motorkøretøjer og/eller gående trafik. Dækslet eller risten skal sidde sikkert i karmen for at undgå støjforurening, skade på mennesker og køretøjer. Støbeemnerne skal give let og sikker adgang til brøndkammeret, hvad enten det er beregnet til et menneske eller til visuel inspektion.

(17) Støbeemnerne har forskellig form og forskellige dimensioner. De er udformet, så de passer til dimensionerne i den brønd, som de skal dække og give adgang til. Karmene er normalt runde, kvadratiske eller rektangulære. Dæksel og riste kan fås i alle mulige former, herunder, men ikke kun, trekantede, runde, kvadratiske eller rektangulære.

(18) Støbeemnerne er lavet af gråjern eller duktilt jern. De fremstilles af forskellige mængder af stålskrot, koks, råjern, kulstøv, kalksten, ferrosilicium og magnesium, afhængigt af fremstillingsprocessen og slutproduktet, dvs. duktilt jern eller gråjern. Der er to metoder, der kan benyttes til at smelte jern til fremstilling af støbeemner, enten brug af en elektrisk smelteovn eller en kupolovn. Fremstillingsprocessen er den samme for støbeemner af gråjern eller af duktilt jern. Hovedforskellen i fremstillingen af duktilt jern er, at der tilføjes magnesium til kulstoffet i jernet for at ændre det fra at have en flageformet til at have en kugleformet struktur, hvilket ikke gøres med gråjern. Når først smelteprocessen er afsluttet bliver den smeltede jern enten manuelt eller mekanisk hældt i en støbeform.

2. Den pågældende vare

(19) Den pågældende vare er visse varer af ikke-smedbart støbejern af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen, og dele deraf, også bearbejdet, beklædt eller malet eller forsynet med andet materiale, med oprindelse i Kina ("den pågældende vare"), som almindeligvis angives under KN-kode 7325 10 50 og 7325 10 92 og lejlighedsvis under KN-kode 7325 10 99. Disse KN-koder svarer til forskellige udformninger af varen (herunder dæksler med mandehul, nedløbsriste og brøndkarme). Alle disse fremtrædelsesformer fandtes at være tilstrækkelig ens til, at de er samme vare i forbindelse med proceduren. Det skal bemærkes, at hydrantbrønde anses for at være væsentlig forskellige fra en brøndkarm på grund af brugen og konstruktionen og derfor ikke anses for at være den pågældende vare.

(20) Ved fremstillingen af støbeemner i Kina bruges der fortrinsvis kupolovne, hvorimod EF-erhvervsgrenen fortrinsvis bruger elektriske ovne under smelteprocessen. Endvidere adskiller fremstillingsprocessen i Kina sig fra den i EU ved, at producenterne i Kina hovedsageligt bruger manuel betjening, hvorimod producenterne i EU benytter maskinel betjening. Støbeemnerne er lavet af gråjern eller duktilt jern. De fremstilles af forskellige mængder af stålskrot, koks, råjern, kulstøv, kalksten, ferrosilicium og magnesium, afhængigt af fremstillingsprocessen og slutproduktet, dvs. duktilt jern eller gråjern. Der er to metoder, der kan benyttes til at smelte jern til fremstilling af støbeemner, enten brug af en elektrisk smelteovn eller en kupolovn. Fremstillingsprocessen er den samme for støbeemner af gråjern eller af duktilt jern. Hovedforskellen i fremstillingen af duktilt jern er, at der tilføjes magnesium til kulstoffet i jernet for at ændre det fra at have en flageformet til at have en kugleformet struktur, hvilket ikke gøres med gråjern. Når først smelteprocessen er afsluttet bliver den smeltede jern enten manuelt eller mekanisk hældt i en støbeform. Der fremstilles både støbeemner af gråjern og af duktilt jern i Kina.

(21) Forskellen mellem gråjern og duktilt jern er, at gråjern laves af flagegrafit, hvilket giver et mere stift materiale og i sidste instans sikrer, at støbeemnet på grund af sin masse bliver på plads. Duktilt jern er med kuglegrafit, hvilket giver et mere fleksibelt produkt, der har flere ergonomiske træk, men det skal holdes på plads af en låseanordning.

(22) Det fremgik af undersøgelsen, som tidligere nævnt, at alle typer af støbeemner trods forskelle hvad angår gråjern og duktilt jern, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, at de grundlæggende anvendes til samme formål, og at de kan betragtes som forskellige typer af den samme vare.

(23) Derfor er den pågældende vare i forbindelse med denne undersøgelse støbeemner, som beskrevet i den generelle del, med oprindelse i Kina.

3. Samme vare

(24) Der blev ikke konstateret forskelle mellem den pågældende vare og støbeemner fremstillet og solgt i Indien, der tjente som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina.

(25) Der blev ikke konstateret forskelle mellem den pågældende vare og de støbeemner, der blev fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen.

(26) Nogle parter fremførte det argument, at støbeemner, der blev fremstillet af EF-erhvervsgrenen og solgt på markedet i Fællesskabet, ikke var mage til den pågældende vare. De hævdede især, at regler, der anvendes på europæisk plan er angivet i standard EN 124, og at de nationale regler dækker EN 124, men normalt også foreskriver andre detaljer, hvorved der opstår klare forskelle mellem varer, der sælges på det enkelte nationale marked. Derudover hævdede nogle af parterne blandt andet, at de sælger det såkaldte ”Gatic”-produkt, der er et kommercielt alternativ til standardvejdækslerne, og som benyttes i et særskilt nichemarked, hvor der i specifikationer for ingeniørprojekter kræves høje standarder. De fremførte det argument, at denne vare er et supplement til standardvaren, og at den ikke kan betragtes som en erstatningsvare. Der blev derfor anmodet om, at ”Gatic”-varen blev udelukket fra definitionen af den pågældende vare.

(27) Med hensyn til det første argument skal det bemærkes, at både den samme vare og den pågældende vare, når de bliver solgt på markedet i Fællesskabet, skal være i overensstemmelse med standard EN 124 og med nationale regler. I den forbindelse skal det bemærkes, at de kriterier, der skal benyttes ved fastsættelse af ”samme vare”, er fysiske, tekniske og kemiske egenskaber samt endelige anvendelsesformål eller funktioner for varen. Støbeemner, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen og sælges på markedet i Fællesskabet, er lavet af gråjern eller duktilt jern, og det konstateredes, at de har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som den pågældende vare. Tilsvarende har forskellene i nationale regler ingen betydning for definitionen af den samme vare, da der ikke klart kan skelnes mellem varerne med hensyn til fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, til det endelige anvendelsesformål og til brugernes opfattelse af varen. Hvad angår varens fysiske og tekniske egenskaber, så fastsættes de ud fra funktion, installation og placering, og der er hovedsageligt tale om belastningsmodstand over for trafik, som fastsættes ved den såkaldte belastningsklasse, dæksel-og riststabilitet inden for karmen og sikker og let adgang. Varen kan være gråjern eller duktilt støbejern, og dækslet og/eller karmen til mandehullet kan være fyldt med beton eller andet materiale. Hvad angår varens anvendelsesformål, så udgør støbejernsdæksel og karme en grænseflade mellem nedgravede ledningsanlæg og vejen eller vejbelægningen. Alle ovennævnte egenskaber gælder også for den såkaldte ”Gatic”-vare, som ikke på nogen måde kan skelnes fra den pågældende vare. Argumentet for at udelukke ”Gatic”-varen fra den pågældende vare blev derfor afvist.

(28) Endelig blev der ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare, som den blev eksporteret, og støbeemner, som blev produceret og solgt på eksportørernes hjemmemarked.

(29) Derfor konkluderes det, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 1, stk. 4, og i forbindelse med denne undersøgelse er alle typer støbeemner, som produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina, dem, der produceres og sælges i Indien, og dem, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen på markedet i Fællesskabet, magen til den pågældende vare.

C. DUMPING

1. Prøveudtagning

(30) Som nævnt blev det i betragtning af det store antal berørte selskaber besluttet at gøre brug af stikprøver i medfør af grundforordningens artikel 17, og der blev følgelig udvalgt en stikprøve bestående af de syv selskaber, der mængdemæssigt havde den største eksport til EU, efter høring af de kinesiske myndigheder.

(31) Det fremgik af den efterfølgende undersøgelse, at et ud af de syv selskaber, der oprindeligt blev udvalgt, kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og at tre af de udvalgte selskaber kunne indrømmes individuel behandling.

(32) Bestemmelserne om stikprøver blev derfor anvendt på følgende måde. Den individuelle dumpingmargen, der blev fastsat for det ene selskab, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev også tildelt de selskaber uden for stikprøven, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. De selskaber, der blev indrømmet individuel behandling, og som ikke indgik i stikprøven, blev tildelt den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der var konstateret for de tre selskaber i stikprøven, som blev indrømmet individuel behandling.

2. Markedsøkonomisk behandling

(33) I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen fastsættes den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 til 6, for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(34) Til orientering er kriterierne for at opnå markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

2. erhvervsmæssige beslutninger og omkostninger skal træffes og afholdes på markedsvilkår og uden statslig indgriben

3. regnskaber skal underkastes uafhængig revision efter internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål

4. ingen væsentlige fordrejninger er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system

5. retlig sikkerhed og stabilitet skal sikres ved love om konkurs og ejerforhold

6. valutaomregninger skal finde sted til markedskursen.

(35) I denne undersøgelse gav 21 eksporterende producenter i Kina sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Hver enkelt anmodning om markedsøkonomisk behandling blev gennemgået. På grund af det store antal berørte selskaber blev der kun aflagt kontrolbesøg på stedet hos syv selskaber. For de øvrige selskabers vedkommende blev der foretaget en grundig skrivebordsanalyse af alle de modtagne oplysninger, og hvis nogle oplysninger manglede eller var uklare, fandt der en omfattende brevveksling sted med de pågældende selskaber. Hvis et datterselskab eller et andet selskab, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren i Kina, er producent og/eller involveret i salg (til eksport eller hjemmemarked) af den pågældende vare, blev den forretningsmæssigt forbundne part også anmodet om at udfylde ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling. Der kan således kun indrømmes markedsøkonomisk behandling, hvis alle de forretningsmæssigt forbundne selskaber opfylder ovenstående kriterier.

(36) Hvad angår de selskaber, hvor der blev aflagt kontrolbesøg på stedet, viste undersøgelsen, at der var en af de syv kinesiske eksporterende producenter, der opfyldte alle betingelser for markedsøkonomisk behandling. De resterende seks anmodninger måtte forkastes af de grunde, der er anført i nedenstående tabel.

(37) For de øvrige 14 selskabers vedkommende fremgik det af den undersøgelse, der blev foretaget individuelt for hvert enkelt selskab, at der ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling til 10 af selskaberne. Tre af disse ti selskaber samarbejdede ikke som de skulle i undersøgelsen, enten fordi de ikke afgav de ønskede oplysninger til tiden, eller fordi de var forhandlere og de forretningsmæssigt forbundne produktionsselskaber ikke samarbejdede. For de andre 7 af disse 10 selskaber er de ikke-opfyldte kriterier også anført i tabellen nedenfor. De øvrige 4 selskaber var i stand til at påvise, at de opfyldte de pågældende fem kriterier for markedsøkonomisk behandling.

(38) Følgende tabel viser resultatet for hvert selskab, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det skal bemærkes, at selv om selskab 3 imødekom hvert enkelt kriterium for sig, kan det ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling på grund af dets erhvervsmæssige forbindelse med selskab 1 og 2, der som anført nedenfor ikke opfylder alle kriterierne for markedsøkonomisk behandling.

Virksom-hed | Kriterier |

Artikel 2, stk. 7, litra c), første led | Artikel 2, stk. 7, litra c), andet led | Artikel 2, stk. 7, litra c), tredje led | Artikel 2, stk. 7, litra c), fjerde led | Artikel 2, stk. 7, litra c), femte led |

1 | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

2 | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

3 | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

4 | Ikke opfyldt | Opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

5 | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

6 | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

7 | Opfyldt | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

8 | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

9 | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

10 | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

11 | Ikke opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

12 | Opfyldt | Opfyldt | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

13 | Ikke opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt | Opfyldt |

Kilde: kontrollerede besvarelser af spørgeskemaer fra samarbejdende kinesiske eksportører.

(39) Følgende eksporterende producenter i Kina blev således indrømmet markedsøkonomisk behandling:

(1) Shijiazhuang Transun Metal Products Co Ltd.

(2) Shaoshan Huanqiu Castings Foundry

(3) Fengtai Handan Alloy Casting Co. Ltd.

(4) Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co. Ltd.

(5) Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial Co. Ltd.

3. Individuel behandling

(40) Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for de lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, med undtagelse af de tilfælde, hvor selskaberne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for at få individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(41) De 21 eksporterende producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, i tilfælde af at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Tre andre eksporterende producenter anmodede udelukkende om individuel behandling.

(42) Af de 16 selskaber, der anmodede om, men ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opfyldte 5 selskaber alle kravene til individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. For de andre selskabers vedkommende var der tre, der ikke samarbejdede som de skulle i undersøgelsen, enten fordi de ikke afgav de ønskede oplysninger til tiden, eller fordi de var forhandlere og de forretningsmæssigt forbundne produktionsselskaber ikke samarbejdede, som allerede anført i betragtning (37).

(43) De øvrige 8 selskaber, der anmodede om, men ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opfyldte ikke kriterierne i artikel 9, stk. 5, litra c), første punktum, i grundforordningen. Derfor kan disse selskaber ikke indrømmes individuel behandling.

(44) Af de tre selskaber, der kun anmodede om individuel behandling, holdt to af dem op med at samarbejde tidligt under proceduren. Den tredje ansøger var et handelsselskab, og dets forretningsmæssigt forbundne selskaber samarbejdede ikke. Disse tre selskaber kan derfor ikke indrømmes individuel behandling.

(45) Det blev derfor konkluderet, at følgende fem selskaber burde indrømmes individuel behandling:

(1) Shandong Huijin Stock Co., Ltd.

(2) Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei.

(3) Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd. og dets forretningsmæssigt forbundne selskab Shanxi Yuansheng Industrial Co. Ltd.

(4) Botou City Simencum Town Bai fo Tang Casting Factory

(5) Hebei Shunda Foundry Co. Ltd.

(46) En række eksporterende producenter gjorde indsigelse mod fastsættelsen af markedsøkonomisk behandling/individuel behandling. Men disse parter indleverede ikke nye oplysninger, som kunne føre til andre konklusioner i den forbindelse. Disse påstande blev derfor afvist.

4. Normal værdi

4.1. Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(47) Kommissionen fastslog først, om denne eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt i forhold til selskabets samlede eksportsalg til Fællesskabet. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses salget af samme vare bestemt til forbrug på hjemmemarkedet for at være repræsentativt, hvis den solgte mængde udgør mindst 5 % af salget af den pågældende vare til Fællesskabet.

(48) Det blev konstateret, at denne eksporterende producents hjemmemarkedssalg repræsenterede meget mindre end 5 % af den tilsvarende eksportmængde til Fællesskabet.

(49) Følgelig blev den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen beregnet på grundlag eksportørens produktionsomkostninger for de eksporterede typer plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (”SA&G”) og en rimelig fortjenstmargen. Da der ikke var et andet selskab, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i Kina i dette specielle tilfælde, blev det besluttet at gøre brug af de SA&G og den fortjeneste, der var blevet fastlagt i referencelandet i medfør af artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen. Inden da kontrollerede Kommissionen, at det således fastsatte beløb til fortjeneste var rimeligt og ikke oversteg den fortjeneste, der var opnået af den producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling for sit salg til hjemmemarkedet.

4.2. Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

a) Referenceland

(50) I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen blev den normale værdi for selskaber, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland. I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Norge som egnet referenceland til at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. En række eksporterende producenter i Kina og importører i Fællesskabet gjorde indsigelse mod dette forslag og forelagde væsentlige indlæg, der viste, at Norge ikke var et egnet referenceland, og at Indien burde vælges i stedet for. Efter at have foretaget en undersøgelse konstaterede Kommissionens tjenestegrene, at hvad angår forskellige varetyper, salgsmængden på hjemmemarkedet, konkurrencen på hjemmemarkedet, adgang til råvarer og produktionsproces var Indien faktisk et mere egnet referenceland i forhold til Kina, end Norge var. Alle interesserede parter blev underrettet om denne afgørelse, og der blev ikke rejst indsigelse af nogen af parterne. Kommissionen søgte derfor og fandt en fuldt ud samarbejdsvillig producent i Indien.

b) Fastsættelse af den normale værdi

(51) I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra en producent i et tredjeland med markedsøkonomi, dvs. på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på det indiske hjemmemarked. Det blev kontrolleret, at disse transaktioner (i) foregik i normal handel og (ii) var repræsentative, jf. den metode, der er beskrevet i betragtning (47). Undersøgelsen viste, at der var visse forskelle i produktionsprocessen hos indiske og kinesiske producenter, idet sidstnævnte benytter mindre avanceret udstyr og kræver mindre energi. De indiske hjemmemarkedssalgspriser blev derfor justeret i nedadgående retning med et beløb, der afspejler disse forskelle. Disse priser blev om nødvendigt justeret for at sikre en rimelig sammenligning med de varetyper, som de pågældende kinesiske producenter eksporterede til Fællesskabet.

(52) Dermed blev den normale værdi fastsat som den samarbejdende indiske producents vejede gennemsnitlige salgspris på hjemmemarkedet ved salg til uafhængige kunder.

5. Eksportpris

(53) I de tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales. Det var tilfældet med de tre selskaber i stikprøven, der blev indrømmet individuel behandling.

(54) I det tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet foregik gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, blev eksportprisen beregnet på grundlag af prisen ved videresalg til de første uafhængige kunder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem indførsel og videresalg foretaget af den pågældende forretningsmæssigt forbundne importør, herunder SG&A, samt en rimelig fortjenstmargen. Det var tilfældet med det eneste selskab, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, og med de tre selskaber i stikprøven, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling.

6. Sammenligning

(55) Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, kreditter, provision og bankgebyrer, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(56) Det blev konstateret, at der tilbagebetales mindre moms ved eksportsalg end ved hjemmemarkedssalg. For at tage højde herfor blev eksportpriserne justeret for forskellen i den tilbagebetalte moms mellem eksport-og hjemmemarkedssalget, dvs. 2 % i 2003 og 4 % i 2004.

7. Dumping-margen

7.1. For de samarbejdende eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling

a) Markedsøkonomisk behandling

(57) For det eneste selskab i stikprøven, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for hver type af den pågældende vare ved eksport til Fællesskabet sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportprisen for den tilsvarende type af den pågældende vare ved eksport til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(58) De fire selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, men som ikke var udvalgt til stikprøven, fik tildelt den dumpingmargen, der var fastsat for ovennævnte selskab i stikprøven, jf. artikel 9, stk. 6, i grundforordningen.

b) Individuel behandling

(59) For de tre selskaber i stikprøven, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for referencelandet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(60) De to selskaber, der ikke indgik i stikprøven, og som blev indrømmet individuel behandling, fik tildelt en dumpingmargen på samme niveau som den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der var fastsat for ovennævnte selskaber i stikprøven, der blev indrømmet individuel behandling.

(61) På dette grundlag blev de individuelle dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

Shijiazhuang Transun Metal Products Co. Ltd. | 0,0 % |

Shaoshan Huanqiu Castings Foundry | 0,0 % |

Fengtai Handan Alloy Casting Co. Ltd. | 0,0 % |

Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co. Ltd. | 0,0 % |

Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial Co. Ltd. | 0,0 % |

Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd | 18,6 % |

Botou City Simencum Town Bai fo Tang Casting Factory | 28,6 % |

Hebei Shunda Foundry Co. Ltd. | 28,6 % |

Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei | 31,8 % |

Shandong Huijin Stock Co. Ltd. | 37,9 % |

7.2. Landsdækkende dumpingmargen

(62) For at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Til det formål blev der foretaget følgende beregning. I tælleren sættes eksportmængden til Fællesskabet fra samarbejdende selskaber, som er indrømmet enten markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling. I nævneren sættes den samlede eksportmængde med oprindelse i Kina til Fællesskabet baseret på Eurostat minus eksportmængderne fra selskaber, der er indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling. Herved nåede man frem til, at samarbejdsniveauet var på 22 %, hvilket anses for at være et lavt niveau, selv for en fragmenteret erhvervsgren som den pågældende vares.

(63) Den landsdækkende dumpingmargen for eksportmængden fra andre eksporterende producenter blev fastsat på følgende måde:

(64) For eksportmængden fra ikke-samarbejdende selskaber blev dumpingniveauet fastsat på grundlag af de to varekategorier med de højeste margener, der var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven, der hverken var indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(65) De samarbejdende selskaber, der var indrømmet enten markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, får i forbindelse med denne beregning en nominel individuel margen efter den metode, der er fastsat i betragtning (55).

(66) Endelig blev den landsdækkende dumpingmargen beregnet på grundlag af ovennævnte nominelle individuelle margener, hvor cif-værdien for hver gruppe eksportører (samarbejdende og ikke-samarbejdende) blev benyttet som faktor ved vægtningen.

(67) Graden af dumping for landet som helhed blev på dette grundlag fastsat til 47,8 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

D. EF-ERHVERVSGRENEN

a) Produktion i Fællesskabet

(68) Undersøgelsen viste, at der var blevet fremstillet støbeemner af de 4 klagende EF-producenter, der var udvalgt til stikprøven, og af 5 andre EF-producenter, som støttede klagen.

b) Definition af EF-erhvervsgrenen

(69) De klagende EF-producenter, som støttede klagen, og som deltog i stikprøven og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for mere end 60 % af produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet. De anses derfor for at udgøre “EF-erhvervsgrenen“ som defineret i artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

(70) Et af de klagende selskaber indstillede straks samarbejdet, efter at undersøgelsen var blevet indledt. Et andet selskab, der var udvalgt til stikprøven, indleverede sin besvarelse efter den fastsatte frist. Et andet selskab, der støttede klagen, trak sin støtte tilbage umiddelbart efter indledningen. Derfor indgik disse tre selskaber ikke i definitionen af EF-erhvervsgrenen.

(71) Nogle af parterne fremførte det argument, at de to vigtigste klagende selskaber burde udelukkes fra definitionen af EF-erhvervsgrenen, da de importerede store mængder af støbeemner med oprindelse i Kina. I den forbindelse skal det først og fremmest bemærkes, at selv om det ganske vist i praksis længe har været sådan, at importerende EF-producenter bør udelukkes fra EF-erhvervsgrenen, hvis de enten er beskyttet mod dumping eller nyder godt heraf, så bliver de ikke udelukket, hvis det konstateres, at EF-producenterne var nødt til midlertidigt og meget kortvarigt at benytte sig af import på grund af et pristryk på markedet i Fællesskabet. I dette tilfælde lå den samlede import i undersøgelsesperioden for disse to selskabers vedkommende under 3,5 % af deres respektive samlede produktion, og den var begrænset til visse områder i Fællesskabet, der var særlig hårdt ramt af den kinesiske dumpingimport. I betragtning af hvor små mængder det drejer sig om, kan de to EF-producenter betragtes som værende omfattet af definitionen af EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen. Argumentet blev derfor afvist.

E. SKADE

a) Indledende bemærkninger

(72) Eftersom der blev benyttet stikprøver til undersøgelse af EF-erhvervsgrenen, blev skadens omfang vurderet på grundlag af de her indsamlede oplysninger. Der blev set på tendenserne i produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, produktivitet, salg, markedsandel, beskæftigelse og vækst i EF-erhvervsgrenen. I den forbindelse blev der bedt om yderligere oplysninger hos alle samarbejdende EF-producenter gennem et spørgeskema, der blev sendt til alle samarbejdende EF-producenter uden for stikprøven. Der indkom svar fra fem selskaber uden for stikprøven, og deres oplysninger blev taget med i betragtning. For de andres vedkommende blev de udelukket fra proceduren for ikke at samarbejde. Der blev set på tendenser i priser og rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagerbeholdninger, investeringsafkast og lønninger på grundlag af oplysninger indsamlet hos de EF-producenter, der indgik i stikprøven.

(73) Skadesundersøgelsen viste, at dumpingimporten ikke var trængt ligeligt ind på markedet i Fællesskabet. Dumpingimporten var høj i fjorten medlemsstater, men det franske marked var endnu ikke ramt af dumpingimport. Samtidig var vægtningsfaktoren for de to franske producenter i stikprøven i den generelle situation for EF-erhvervsgrenen særligt høj, eftersom deres produktion af salg af støbeemner i Frankrig udgjorde omkring 36 % af den samlede produktion og den samlede salgsmængde for EF-erhvervsgrenen. I lyset af denne særlige situation blev det anset for hensigtsmæssigt, at der sammen med skadesundersøgelsen for EF-erhvervsgrenen som helhed blev foretaget en undersøgelse af tendenserne inden for visse indikatorer for den ramte del af markedet i Fællesskabet, dvs. markedet uden Frankrig (EU14).

b) Åbenbart forbrug i Fællesskabet

(74) Det åbenbare forbrug af støbeemner i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af produktionstallene for de samarbejdende producenter og produktionen hos de andre EF-producenter og ved at lægge importen til og trække eksporten fra, med anvendelse af data fra Eurostat og oplysninger fra klageren vedrørende markedsstørrelsen i hver enkelt medlemsstat og udviklingen heraf i hele den betragtede periode.

(75) Ovenstående viste, at det åbenbare forbrug af støbeemner på markedet i Fællesskabet, med undtagelse af et lettere fald i 2002, var temmelig stabilt på omkring 580 000 tons i hele den betragtede periode. Støbeemnemarkedet afhænger af efterspørgselen, som påvirkes af, hvor stor dynamik der er i spildevands-og vandsektoren, der igen afhænger af den overordnede økonomiske udvikling i hver enkelt medlemsstat.

Åbenbart forbrug i EF | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Tons | 584 000 | 597 000 | 568 000 | 577 000 | 578 750 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 102 | 97 | 99 | 99 |

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer, klagen, Eurostat

c) Importens mængde fra det pågældende land og markedsandel

(76) Dumpingimportmængden af den pågældende vare med oprindelse i Kina blev udregnet ved fra Eurostats tal at fratrække mængden af ikke-dumpingimport. Dumpingimportmængden voksede fra 122 511 tons i 2000 til 179 755 tons i undersøgelsesperioden, hvilket var en kraftig stigning på 47 %.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Importmængde (tons) | 122 511 | 149 329 | 163 135 | 181 400 | 179 755 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 122 | 133 | 148 | 147 |

(77) I den betragtede periode opnåede dumpingimporten fra Kina en større andel af markedet i Fællesskabet fra 21,0 % i 2000 til 31,1 % i undersøgelsesperioden. Der har derfor været en væsentlig stigning i dumpingimporten både i absolutte og i relative tal til forbruget i Fællesskabet (mere end 10 procentpoint) i den betragtede periode.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Markedsandel | 21,0 % | 25,0 % | 28,7 % | 31,4 % | 31,1 % |

d) Det åbenbare forbrug i Fællesskabet (i EU14)

(78) Det åbenbare forbrug af støbeemner i EU14 blev fastlagt på samme grundlag som forbruget for hele Fællesskabet og ved at fratrække forbruget i Frankrig. Det åbenbare forbrug af støbegodsemner i EU14 var stabilt og lå lidt over 460 000 tons i hele den betragtede periode.

Åbenbart forbrug i EF | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Tons | 464 000 | 480 000 | 458 000 | 462 000 | 462 500 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 103 | 99 | 100 | 100 |

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer, klagen, Eurostat

e) Importens mængde fra det pågældende land og markedsandelen i EU14

(79) Dumpingimportmængden af den pågældende vare med oprindelse i Kina blev udregnet ved fra Eurostats tal over den samlede importmængde fra Kina at fratrække mængden af ikke-dumpingimport og importmængden for Frankrig. Denne beregning blev anset for at kunne give en korrekt afspejling af dumpingimporten til EU14, eftersom der ifølge oplysningerne fra de klagende producenter ikke havde været væsentlige mængder af dumpingimport til det franske marked. Dumpingimportmængden voksede fra 119 818 tons i 2000 til 171 946 tons i undersøgelsesperioden, hvilket var en kraftig stigning på 44 %.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Importmængde (tons) | 119 818 | 145 509 | 158 323 | 172 886 | 171 946 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 121 | 132 | 144 | 144 |

(80) I den betragtede periode opnåede dumpingimporten fra Kina en større andel af markedet i Fællesskabet fra 25,8 % i 2000 til 37,2 % i undersøgelsesperioden. Stigningen i markedsandelen er lidt højere end den, der blev konstateret for hele Fællesskabet i den betragtede periode.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Markedsandel | 25,82 % | 30,31 % | 34,57 % | 37,42 % | 37,18 % |

f) Priser på dumpingimporten og prisunderbud

i) Importpriser

(81) Oplysningerne om priserne på den pågældende import var baseret på importmængder og-værdier udledt af data fra Eurostat, og det fremgik heraf, at de gennemsnitlige cif-priser på importerede varer med oprindelse i Kina faldt 11 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Faldet var særligt stort i 2003 og i undersøgelsesperioden.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Pris i EUR/ton | 548 | 560 | 531 | 486 | 489 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 102 | 97 | 89 | 89 |

Kilde: Eurostat

ii) Prisunderbud og pristryk

(82) For at beregne prisunderbudsniveauet i undersøgelsesperioden blev priserne på den samme vare solgt af de af stikprøven omfattede producenter i EF-erhvervsgrenen sammenlignet med priserne på dumpingimporten hos de samarbejdende eksporterende producenter solgt på markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden på grundlag af vejede gennemsnitspriser pr. varetype af støbeemner, uden rabatter og afgifter ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder. Priserne for EF-erhvervsgrenen blev justeret til niveauet ab fabrik. Priserne på de pågældende importvarer blev fastsat på cif-basis med en passende justering for told og omkostninger efter importen.

(83) En række samarbejdende importører fremførte, at EF-producenternes salg af den pågældende vare gennem offentlige udbud burde udelukkes fra underbudsberegningerne, eftersom salg til offentlige myndigheder kan omfatte ydelser og garantier samt andre ekstraomkostninger, hvilket betyder, at varer, der sælges gennem udbudsprocedurer, objektivt set bliver forskellige fra varer, der sælges gennem normale handelsforhandlinger. I den forbindelse bør det først og fremmest bemærkes, at denne påstand ikke blev underbygget af dokumentation, der viste en forskel i priser som følge af udbud og andre handelsforhandlinger. Desuden udgjorde salget gennem offentlige udbud fra de samarbejdende EF-producenter i stikprøven i undersøgelsesperioden en meget lille procentdel mængdemæssigt set, og derfor kunne det ikke have en væsentlig indvirkning på underbudsberegningerne. Påstanden blev derfor afvist.

(84) De elementer, der blev taget hensyn til ved definitionen af varetyper, var primært, hvilket råmateriale der blev anvendt til den pågældende vare (gråjern eller duktilt jern med eller uden tilsat beton), brugen (dæksler med mandehuller, nedløbsriste og brøndkarme), dimensioner og forskelligt tilbehør og dets overensstemmelse med europæisk standard EN 124.

(85) Af sammenligningen fremgik det, at de pågældende varer med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå markant under EF-erhvervsgrenens priser (31-60 % udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser).

g) EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(86) I medfør af artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på denne erhvervsgrens situation i perioden fra 2000 til undersøgelsesperioden.

i) Produktionskapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse

(87) EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg lidt i den betragtede periode, hvilket afspejler en omstrukturering af den eksisterende kapacitet snarere end en stigning som følge af nye investeringer. I den samme periode faldt EF-erhvervsgrenens produktion med 7 procentpoint og dens kapacitetsudnyttelsesgrad med mere end 8 procentpoint.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Produktionskapacitet i tons | 295 287 | 295 987 | 302 487 | 303 487 | 303 487 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 100 | 102 | 103 | 103 |

Produktion i tons | 244 983 | 236 042 | 211 495 | 217 151 | 227 100 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 96 | 86 | 89 | 93 |

Produktionskapaci-tetsudnyttelsesgrad | 83,0 % | 79,7 % | 69,9 % | 71,6 % | 74,8 % |

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer

(88) I EU14 var der en stigning i produktionskapaciteten for EF-erhvervsgrenen svarende til den, der var registreret på EF-plan. Men dens produktion og produktionskapacitetsudnyttelse faldt endnu mere med 14 procentpoint.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Produktionskapacitet i tons | 188 287 | 188 987 | 191 737 | 191 987 | 191 987 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 100 | 102 | 102 | 102 |

Produktion i tons | 169 749 | 168 624 | 140 969 | 140 834 | 145 819 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 99 | 83 | 83 | 86 |

Produktionskapaci-tetsudnyttelsesgrad | 90,2 % | 89,2 % | 73,5 % | 73,4 % | 76,0 % |

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer

ii) Salgsmængde, markedsandel og vækst

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Salg i tons | 249 053 | 237 632 | 211 706 | 221 250 | 224 545 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 95 | 85 | 89 | 90 |

Markedsandel | 42,6 % | 39,8 % | 37,3 % | 38,3 % | 38,8 % |

(89) EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 10 %, og følgelig gik dens markedsandel ned med 3,8 procentpoint i den betragtede periode, hvorimod dumpingimporten udtrykt i mængde steg med 47 % og dens markedsandel med 10,1 %.

(90) I EU14 led EF-erhvervsgrenen et højere tab i markedsandel (5,4 %), da dens salg faldt markant (-17 %) i den betragtede periode.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Salg i tons | 151 987 | 143 367 | 123 504 | 126 896 | 126 492 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 94 | 81 | 83 | 83 |

Markedsandel | 32,76 % | 29,87 % | 26,97 % | 27,47 % | 27,35 % |

iii) Beskæftigelse og produktivitet

(91) Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt i den betragtede periode med 13 %. EF-erhvervsgrenens produktivitet steg fra 133 tons pr. ansat pr. år i 2000 til 141 tons i undersøgelsesperioden. Denne stigning i outputtet pr. person skyldes primært EF-erhvervsgrenens forsøg på at rationalisere produktionen og stå imod den stigende dumpingimport.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Antal ansatte | 1 843 | 1 783 | 1 721 | 1 657 | 1 610 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 97 | 93 | 90 | 87 |

Produktivitet: produktion/ansat | 133 | 132 | 123 | 131 | 141 |

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer

(92) Ligeledes faldt beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen i EU14 i den betragtede periode, men endnu kraftigere, da der registreredes et fald på 16 %. Produktiviteten steg fra 132 tons i 2000 til 135 tons i undersøgelsesperioden.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Antal ansatte | 1 290 | 1 238 | 1 187 | 1 128 | 1 084 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 96 | 92 | 87 | 84 |

Produktivitet: produktion/ansat | 132 | 136 | 119 | 125 | 135 |

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer

iv) Lagerbeholdninger

(93) EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger faldt med 16 % i den betragtede periode. Opbygningen af lagre afspejler, at salget gik ned hurtigere end produktionsniveauet.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Lagerbeholdninger | 33 815 | 36 964 | 37 510 | 37 455 | 39 375 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 109 | 111 | 111 | 116 |

v) Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne

(94) De gennemsnitlige nettosalgspriser for EF-producenterne i stikprøven var praktisk taget stabil. Denne stabilitet afspejler dog ikke, at der var en markant stigning på 34 % i prisen på stålskrot, som var det største omkostningselement i produktionsomkostningerne for den pågældende vare mellem 2002 og undersøgelsesperioden. I den forbindelse skal det bemærkes, at hver eneste ændring i prisen på stålskrot direkte og fuldt ud slår igennem i produktionsomkostningerne for den pågældende vare, eftersom det er det vigtigste input i produktionsprocessen. EF-erhvervsgrenen kunne ikke lægge denne stigning over på salgsprisen, hvilket man kunne have forventet, hvis der ikke var nogen dumpingimport til at presse prisen, og eftersom de gennemsnitlige importpriser fra andre lande var væsentligt højere end priserne fra Kina.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Gennemsnitlig salgspris (EUR/ton) | 1 131 | 1 157 | 1 153 | 1 141 | 1 153 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 102 | 102 | 101 | 102 |

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven

(95) En tilsvarende stabilitet kunne konstateres for den gennemsnitlige nettosalgspris for EF-producenterne i EU14.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Gennemsnitlig salgspris (EUR/ton) | 1 056 | 1 070 | 1 053 | 1 031 | 1 048 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 101 | 100 | 98 | 99 |

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven

vi) Rentabilitet

(96) De af stikprøven omfattede EF-producenters afkast af nettosalget i Fællesskabet før skat faldt fra 12,1 % i 2000 til 9,9 % i undersøgelsesperioden, hvilket var et fald på 18 procent i den betragtede periode. Derefter var der en ret positiv udvikling i rentabiliteten, og der viste sig ved første øjekast en vis kapacitet i EF-erhvervsgrenen til at komme ud af en vanskelig finansiel situation. I den forbindelse skal det bemærkes, at den samme tendens kunne konstateres for flere indikatorers vedkommende som produktion, kapacitetsudnyttelse, produktivitet og salgsmængde.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Rentabilitet | 12,1 % | 10,5 % | 8,1 % | 9,4 % | 9,9 % |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 87 | 67 | 78 | 82 |

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven

(97) Rentabiliteten i EU14 faldt fra 9,4 % i 2000 til 5,3 % i undersøgelsesperioden, hvilket var et fald på 44 indekspoint i den betragtede periode. Selv om der var en positiv udvikling efter 2002, kom rentabiliteten ikke op på samme niveau som det, der var nået i 2000, og som anses for at være passende for denne form for virksomhed.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Rentabilitet | 9,4 % | 5,9 % | 1,0 % | 4,3 % | 5,3 % |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 63 | 11 | 46 | 56 |

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven

vii) Investeringer og investeringsafkast

(98) De af stikprøven omfattede EF-producenters investeringer i produktionen af den pågældende vare faldt til halvdelen i den betragtede periode, fra 12 mio. EUR til ca. 6 mio. EUR.

(99) EF-producenterne i stikprøven havde i perioden fra 2000 til 2001 et positivt afkast af deres investeringer, udtrykt som resultatet før skat i procent af den bogførte gennemsnitlige primo-og ultimonettoværdi af aktiver, der benyttes til produktion af den pågældende vare; dette afspejlede deres nedadgående fortjenstgivende situation. Efter 2001 blev det fald, der var observeret i 2002, ligesom for rentabilitetens vedkommende, genindvundet i 2003 og i undersøgelsesperioden.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Investeringer (i 1 000 EUR) | 12 091 | 10 989 | 6 497 | 6 496 | 6 124 |

Indeks (1999 = 100) | 100 | 91 | 54 | 54 | 51 |

Investeringsafkast | 32,4 % | 29,0 % | 23,7 % | 30,1 % | 33,9 % |

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven

(viii) Evne til at rejse kapital

(100) Der var ikke tegn på, at EF-erhvervsgrenen som helhed havde problemer med at rejse kapital til sine aktiviteter.

ix) Likviditet

(101) EF-producenterne i stikprøven havde en nedadgående nettolikviditet fra driftsaktiviteterne i den betragtede periode.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Likviditet (i 1 000 EUR) | 51 162 | 40 295 | 39 517 | 41 955 | 40 824 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 79 | 77 | 82 | 80 |

Likviditet i % af omsætningen | 19 % | 16 % | 17 % | 18 % | 17 % |

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven

(102) Også i EU14 havde EF-producenterne i stikprøven en nedadgående nettolikviditet fra driftsaktiviteterne i den betragtede periode. Faldet var dog meget kraftigere end faldet i nettolikviditeten udtrykt i procent af omsætningen (4 %) i forhold til deres aktiviteter i hele Fællesskabet.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Likviditet (i 1 000 EUR) | 23 869 | 18 081 | 13 468 | 15 724 | 15 556 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 76 | 56 | 66 | 65 |

Likviditet i % af omsætningen | 17 % | 13 % | 12 % | 13 % | 13 % |

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven

x) Lønninger

(103) Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 9 % i den betragtede periode. Lønningerne forblev stabile i 2000 og 2001, men steg så med 2 % i 2002 og i 2003, og i undersøgelsesperioden steg de yderligere med 5 % og 2 %. Men med nedgangen i beskæftigelsen var de samlede lønudgifter for EF-producenterne i stikprøven relativt stabile i den betragtede periode.

2000 | 2001 | 2002 | 2003 | UP |

Løn pr. ansat i EUR | 42 470 | 42 504 | 43 474 | 45 336 | 46 203 |

Indeks (2000 = 100) | 100 | 100 | 102 | 107 | 109 |

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven

xi) Dumpingmargenens størrelse

(104) Virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen må i betragtning af mængden og priserne på importen fra Kina siges at være væsentlig.

xii) Overvindelse af følgerne af tidligere dumping

(105) EF-erhvervsgrenen var ikke i den situation, at den skulle overvinde følgerne af en tidligere skadevoldende dumping.

h) Konklusion vedrørende skade

(106) Undersøgelsen af ovennævnte faktorer viser, at dumpingimporten blev forøget kraftigt mellem 2000 og undersøgelsesperioden, både med hensyn til mængde og markedsandel. Mængden voksede således med 47 % i den betragtede periode og opnåede en markedsandel på ca. 31 % i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at den udgjorde omkring 80 % af den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, og den underbød i væsentlig grad (op til maksimalt 60 %) EF-erhvervsgrenens salgspriser. Desuden udviklede andre skadesindikatorer sig negativt i den betragtede periode, f.eks. produktion (-7 %) kapacitetsudnyttelse (-10 %), salgsmængde (-10 %), investeringer (-49 %) og beskæftigelse (-13 %).

(107) Samtidig tabte EF-erhvervsgrenen en del af sin markedsandel. Faktisk indtog den pågældende import en tre gange så stor markedsandel, som den EF-erhvervsgrenen havde tabt i den betragtede periode. Derfor kan det med rimelighed konkluderes, at den kinesiske import ud over den markedsandel, som EF-erhvervsgrenen har tabt, har overtaget markedsandele fra andre europæiske støberier, som enten har ophørt deres virksomhed eller er gået over til at blive importører/forhandlere.

(108) Dette generelt set negative billede slog kun delvis igennem i den rentabilitet, som EF-erhvervsgrenen kunne udvise. Målt i absolutte tal faldt fortjenesten med 18 %. Rentabiliteten (fortjeneste som en procentdel af salgsindtægterne) gik ned fra 12,1 % til 9,9 %. I betragtning af det høje underbudsniveau kunne man have forventet større skade. Men rentabiliteten i sig selv giver ikke et fuldstændigt billede.

(109) EF-erhvervsgrenen havde valget mellem at konkurrere direkte på prisen med den kinesiske import eller forsøge at opretholde prisen på eller tæt på det hidtidige niveau. For at et prisfald skulle kunne konkurrere direkte med dumpingimporten, skulle det klart være større, end hvad EF-producenterne ville have overvejet, hvis de fortsat skulle opnå fortjeneste. De sænkede ganske vist prisen en smule, men de forsøgte ikke at afstemme efter prisen på dumpingimporten. De accepterede altså mindre mængder og forsøgte derpå at sænke omkostningerne for at kompensere for mængdetabet. Fortjenesten som en procentdel af salgsindtægterne faldt altså ikke så brat, men der var et fald i salgsmængden og et tab i markedsandel.

(110) Desuden viste den særlige undersøgelse af situationen i EU14, at den relativt høje rentabilitet på fællesskabsniveau som helhed i undersøgelsesperioden hovedsageligt skyldtes de meget gode resultater, som visse selskaber i stikprøven havde på markedet i en enkelt af medlemsstaterne, nemlig Frankrig, hvor dumpingimporten var begrænset. De af stikprøven omfattede selskabers finansielle situation som følge af deres aktiviteter i EU14, hvor dumpingimporten var særligt omfattende, viste en klar, negativ tendens, og det konstateredes, at rentabiliteten var faldet til under 6 %. I EU14 udviklede hovedparten af skadesindikatorerne sig mere negativt i den betragtede periode, f.eks. produktion (-14 %) kapacitetsudnyttelse (-14 %), salgsmængde (-17 %), investeringer (-56 %), beskæftigelse (-16 %), likviditet (-45 %).

(111) EF-erhvervsgrenen som helhed mistede markedsandel i den betragtede periode på et tidspunkt, hvor dumpingimporten steg væsentligt, både med hensyn til mængde og markedsandel. For at modstå det stigende pres fra dumpingimporten valgte EF-erhvervsgrenen at forbedre sin produktivitet ved at reducere antallet af ansatte. Samtidig måtte den mindske investeringerne, som faldt kraftigt. Det blev afspejlet i den måde, visse indikatorer udviklede sig på i den betragtede periode. Således udviklede rentabiliteten, ligesom salget og produktionen udtrykt i mængde, sig efter et kraftigt fald i perioden 2000-2002 ret positivt indtil undersøgelsesperioden. Hvad angår den første periode kan det med rimelighed sluttes, at det voksende pres fra den stadig stigende dumpingimport førte til et lavere aktivitetsniveau og til dårligere resultater for EF-erhvervsgrenen. Hvad angår den anden periode viser den relative forbedring af disse indikatorer, at EF-erhvervsgrenen forsøgte at imødegå de negative følger af dumpingimporten for dens finansielle situation på kort sigt, det skete ved at strømline produktionsfaciliteterne for at øge kapacitetsudnyttelsen og ved at reducere investeringer og beskæftigelse for at sænke produktionsomkostningerne. Det vil dog udgøre en fare for dens finansielle helbred på lang sigt, eftersom den taber markedsandel og opgiver at foretage de fornødne investeringer til at opretholde eller endog forbedre produktivitet og konkurrenceevne på lang sigt.

(112) På baggrund af ovenstående og uagtet den kendsgerning, at det franske marked endnu ikke ser ud til at være ramt så hårdt af dumpingimporten, kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen som helhed har lidt væsentlig skade. Den har lidt under et alvorligt pristryk, har mistet salgsmængder (-10 %) og markedsandel (-3,8 %) og har været nødt til at skære i produktionen (-7 %). Den har bevaret en vis rentabilitet, men ikke på et niveau, som gør det muligt at investere på lang sigt. Dens situation som helhed viser tegn på alvorlig forværring. På baggrund heraf konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 5, i grundforordningen.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

a) Indledning

(113) For at nå frem til en konklusion vedrørende årsagen til den skade, som EF-erhvervsgrenen er konfronteret med, og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen har Kommissionen undersøgt virkningerne af alle kendte faktorer og deres følger for den pågældende erhvervsgrens situation. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne tilføje EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

b) Dumpingimportens virkninger

(114) I den betragtede periode steg dumpingimporten fra Kina betydeligt i mængde (47 %) og i markedsandel (fra 21,0 % i 2000 til 31,1 % i undersøgelsesperioden).

(115) Dumpingimportpriserne lå under EF-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. Desuden udøvede de et pres, som tvang EF-erhvervsgrenen til at opretholde sine egne priser på et praktisk taget stabilt niveau, på trods af den væsentlige stigning i omkostningerne til råmaterialer. Priserne på dumpingimporten med oprindelse i Kina lå markant under EF-erhvervsgrenens priser, med underbudsmargener fra 31 % til 60 %. Det bør i den sammenhæng bemærkes, at markedet for støbeemner er et konkurrencepræget, åbent marked. Et prisunderbud på et marked med disse kendetegn er derfor en ødelæggende faktor, som omleder handelen hen imod kinesisk dumpingimport.

(116) Dumpingimportens virkninger kan også illustreres ved de mange EF-producenter, der besluttede at opgive deres egne produktionslinjer for i stedet at blive importører af støbeemner.

(117) Generelt blev EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel på 3,8 procentpoint mellem 2000 og undersøgelsesperioden fuldstændigt opslugt af stigningen i markedsandel for dumpingimporten med oprindelse i Kina.

(118) Det tab i markedsandel, som EF-erhvervsgrenen oplevede, faldt sammen med en negativ udvikling i dens generelle økonomiske situation med hensyn til produktion, produktionskapacitetsudnyttelse, salg, investering og beskæftigelse.

(119) Desuden oplevede EF-erhvervsgrenen et fald i rentabiliteten fra 12,1 % i 2000 til 9,9 % i undersøgelsesperioden. Disse faktorer og den omstændighed, at EF-erhvervsgrenen på grund af pristrykket ikke var i stand til at øge sine priser for at modvirke den negative virkning af prisstigningen på råmaterialer, havde den virkning, at den trods rationaliseringer og forbedring af produktiviteten havde lidt skade. Dumpingimportens øgede markedsandel og prisfaldet faldt sammen med de voldsomme ændringer i vilkårene for EF-erhvervsgrenen.

(120) En række samarbejdende importører fremførte, at ganske vist er den stigende mængde af kinesisk import til Fællesskabet et direkte resultat af den voksende efterspørgsel efter den pågældende vare, men at markedet for EF-erhvervsgrenen oplevede en generel negativ tendens som følge af nedgangen i efterspørgsel efter støbeemner på telekommunikationsmarkedet i 2002. Dette marked nåede sit højdepunkt i årene inden 2002, hvilket var med til at fordreje skadesundersøgelsen, eftersom år 2002 og 2001 var exceptionelt gode. Efter 2002 konstateredes der en forbedring af EF-erhvervsgrenens resultater, hvilket vidnede om, at der var tale om en sund erhvervsgren.

(121) I den forbindelse bør det for det første bemærkes, at undersøgelsen ikke viste en voksende efterspørgsel, men snarere et stabilt forbrug over for en stadig stigende import i hele den betragtede periode. Hvad angår indvirkningen af telekommunikationsmarkedet i 2002 slog dette ikke igennem i den kinesiske import af den pågældende vare, som fortsatte med støt at vokse til dumpingpriser. Endvidere blev påstanden ikke underbygget af dokumentation. Endelig viste undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den betragtede periode. Argumenterne blev derfor afvist.

c) Virkninger af andre faktorer

Importen fra andre tredjelande

(122) Importmængderne fra andre tredjelande faldt fra 70 600 tons i 2000 til 49 000 tons i undersøgelsesperioden, og deres markedsandel fra 12 % i 2000 til 8,5 % i undersøgelsesperioden. Det meste af denne import havde oprindelse i Polen, Den Tjekkiske Republik og Indien. Men ifølge data fra Eurostat var gennemsnitspriserne på støbeemner importeret fra tredjelande i gennemsnit betydeligt højere end de tilsvarende priser på dumpingimporten med oprindelse i Kina (fra 12 % forskel i 2000 nåede de op på 55 % forskel i undersøgelsesperioden). Desuden steg priserne fra andre lande i gennemsnit med 16 procentpoint i den betragtede periode. Derfor kan denne import ikke have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

Andre EF-producenters resultater

(123) Hvad angår de andre EF-producenters produktion og salgsmængde, så havde de en markedsandel på omkring 18,5 % i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode faldt deres salg kraftigt med hensyn til mængde (21 %), og de mistede en betydelig markedsandel (4,9 procentpoint). Der blev ikke fundet tegn på, at de øvrige EF-producenters priser var lavere end priserne hos de samarbejdende EF-producenter. Derfor kan det med rimelighed konkluderes, at de varer, der blev produceret og solgt af de øvrige EF-producenter, ikke har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(124) De interesserede parter fremførte ikke andre faktorer, som samtidig kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, og der blev heller ikke under undersøgelsen identificeret sådanne andre faktorer.

d) Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(125) EF-erhvervsgrenens sårbare situation faldt sammen med en kraftig stigning i importen fra Kina og et væsentligt prisunderbud i forbindelse med denne import.

(126) Hvad angår importen fra andre tredjelande, så konkluderes det i lyset af deres aftagende markedsandel i den betragtede periode og i lyset af gennemsnitspriserne, som det blev konstateret var betydeligt højere end priserne på dumpingimporten i undersøgelsesperioden, at det er usandsynligt, at disse faktorer udgør nogen som helst trussel mod EF-erhvervsgrenens situation.

(127) Det konkluderes derfor, at dumpingimporten med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(128) I overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om det ville være i strid med Fællesskabets interesser som helhed at indføre antidumpingforanstaltninger. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser blev baseret på en undersøgelse af alle de forskellige involverede interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes og brugernes interesser.

(129) Med henblik på at vurdere Fællesskabets interesser gennemførte Kommissionen en undersøgelse af de sandsynlige følger for de berørte erhvervsdrivende af en eventuel indførelse af foranstaltninger. Kommissionen anmodede om oplysninger fra alle de interesserede parter, ud over EF-producenterne og-importørerne, som den vidste var berørt af sagen, f.eks. brugere og forbrugersammenslutninger.

a) EF-erhvervsgrenens interesser

(130) EF-erhvervsgrenen består af store samt af små og mellemstore virksomheder.

(131) Indførelsen af foranstaltninger forventes at forhindre en yderligere markedsfordrejning og prisforringelse. Det vil gøre EF-erhvervsgrenen i stand til at tilbageerobre tabte markedsandele, samtidig med at den stadig sælger til omkostningsdækkende priser, hvilket igen vil føre til lavere enhedsomkostninger på grund af en højere produktivitet. Det kan konkluderes, at det kan forventes, at især lavere enhedsomkostninger (som følge af højere kapacitetsudnyttelse og dermed højere produktivitet) og i et vist omfang en let prisstigning vil give EF-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin finansielle situation uden at fordreje forbrugermarkedet.

(132) Hvis der på den anden side ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at den negative tendens i EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil fortsætte. EF-erhvervsgrenens situation har især i undersøgelsesperioden været præget af et indtægtstab på grund af trykkede priser og yderligere tilbagegang i markedsandel. I betragtning af de faldende indtægter er det højst sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til produktionsnedskæringer og yderligere lukning af fabrikker og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i Fællesskabet.

(133) Det konkluderes derfor, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at rejse sig efter den skadevoldende dumping.

b) Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers og-forhandleres interesser

(134) Som nævnt i betragtning (11) var der 15 selskaber, som inden for den fastsatte frist havde givet de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen med henblik på at udtage en stikprøve. Ud af disse selskaber blev der udtaget en stikprøve med fire importører. Der blev sendt spørgeskemaer til alle fire selskaber.

-ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere i Fællesskabet

(135) Ud af de fire selskaber i stikprøven var der et, der ikke besvarede spørgeskemaet og derfor blev udelukket fra proceduren. Alle de andre udvalgte selskaber indgav fuldstændige og komplette besvarelser af spørgeskemaerne. Disse selskaber tegnede sig for 19 % af den samlede import udtrykt i mængde af støbeemner med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden.

(136) En række samarbejdende importører hævdede, at en af importørerne i stikprøven ikke burde være blevet udtaget, da der er tale om et datterselskab af et andet selskab, som angiveligt skulle være den største individuelle kunde hos et af de klagende selskaber og også leverandør til dette selskab. Denne angivelige forbindelse var, hævdedes det, tilstrækkeligt til at udelukke denne importør fra stikprøven, da der i så fald er tale om en interessekonflikt. I den forbindelse skal det bemærkes, at den angivelige forbindelse mellem denne importør og det klagende selskab ikke går ud over, hvad der er en kommerciel forbindelse mellem uafhængige erhvervsdrivende, og kan som sådan ikke begrunde en interessekonflikt. Endvidere blev påstanden ikke underbygget af dokumentation. Denne påstand blev derfor afvist.

(137) De fremførte videre, at indførelsen af foranstaltninger med stor sandsynlighed ville få en indvirkning på beskæftigelsen hos brugerne og importørerne i Fællesskabet. Det blev hævdet, at eftersom sidstnævnte ikke havde nogen margen til at absorbere told, ville de øjeblikkeligt blive tvunget til at ophøre med deres virksomhed og være nødt til straks at afskedige de ansatte. Desuden blev det fremført, at der er en væsentlig stigning i efterspørgslen i Fællesskabet, især med de ti nye medlemsstater, der i forbindelse med den hurtige udvikling vil sætte yderlige skub i efterspørgslen. I den forbindelse kan indførelsen af told også føre til mangel på leverancer på det europæiske marked og følgelig til en større prisstigning. Endvidere ville EF-producenterne så kunne kontrollere markedet, fordi der ikke er nogen væsentlig konkurrence.

(138) Hvad angår den negative indvirkning af foranstaltningerne på beskæftigelsen hos brugerne og importørerne i Fællesskabet, så blev dette ikke underbygget. Med hensyn til den negative indvirkning for brugerne i Fællesskabet som anført nedenfor (140) var der ingen brugere eller brugersammenslutninger, der havde givet sig til kende under proceduren. Med hensyn til den negative indvirkning for importørerne så afspejler den stærke position, de har opnået på markedet i Fællesskabet, at de i modsætning til de anførte påstande er i en sund og solid situation og ikke i en skrøbelig tilstand. Endvidere skal det bemærkes, at hvis tolden overvæltes, vil det gøre hele formålet med indførelse heraf forgæves, idet tolden skulle genoprette fair og lige vilkår på markedet, som var blevet fordrejet af konkurrencefjendtlig adfærd hos virksomheder, der praktiserer dumping. Hvad angår den angivelige mangel på leverancer som følge af den stigende efterspørgsel fra de ti nye medlemsstater, skal det for det første bemærkes, at EF-erhvervsgrenen ikke producerer til fuld kapacitet, og derfor kan en eventuel mangel dækkes ved at øge dens kapacitetsudnyttelse og ved at nedbringe lagerbeholdningerne. Endvidere vil den nuværende produktion i nogle af de nye medlemsstater sammen med importen fra tredjelande fortsat levere til markedet til rimelige priser og dermed bidrage til et gennemsigtigt og konkurrencedygtigt miljø.

(139) Det kan derfor konkluderes, at de sandsynlige virkninger af indførelsen af antidumpingforanstaltninger for ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere ikke vil være betydelige.

c) Brugernes og forbrugernes interesser

(140) Der var ingen bruger-eller forbrugersammenslutninger, der gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det manglende samarbejde fra disse parter kan det konkluderes, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke i urimelig grad vil berøre deres situation.

d) Konkurrence og handelsforvridende virkninger

(141) Hvad angår de eventuelle foranstaltningers virkninger for konkurrencen i Fællesskabet, forekommer det sandsynligt, at de pågældende eksporterende producenter vil være i stand til fortsat at sælge støbeemner, men dog til priser, der ikke udgør en trussel om væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, da de har en stærk markedsposition. Dette vil sammen med det store antal producenter i Fællesskabet og importen fra andre tredjelande sikre, at brugere og detailhandlere fortsat vil have et bredt udvalg af forskellige leverandører af støbeemner til rimelige priser. En række samarbejdende importører fremførte, at EF-erhvervsgrenen ikke er konkurrencedygtig, at den er præget af tilstedeværelsen af lokale og regionale markeder, som er domineret af monopoler/duopoler. De anførte endvidere, at en af de samarbejdende producenter i Fællesskabet tidligere var blevet dømt for misbrug af dominerende stilling, fordi vedkommende havde forhindret, at den pågældende vare fik adgang til det franske marked.

(142) I den forbindelse skal det bemærkes, at argumentet om, at lokale og regionale markeder angiveligt skulle være domineret af monopoler/duopoler, ikke blev underbygget af dokumentation, og det blev derfor afvist. Hvad angår afgørelsen vedrørende misbrug af dominerende stilling, så henviser den til en situation i fortiden, som ligger helt uden for den betragtede periode, og til en vare, som ikke falder ind under varedefinitionen i denne undersøgelse. Desuden blev der senere truffet en relevant afgørelse i den betragtede periode vedrørende en klage, som var indgivet af en importør mod samme producent for konkurrencefjendtlig adfærd på det franske marked, men denne afgørelse dømte ikke producenten, og proceduren blev afsluttet. Argumentet blev derfor afvist.

(143) Der vil således være et stort antal aktører på markedet, som vil være i stand til at tilfredsstille efterspørgslen. På grundlag af ovenstående konkluderes det derfor, at konkurrencen højst sandsynligt fortsat vil være stærk efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

e) Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(144) I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at træffe foranstaltninger i det aktuelle tilfælde, og at en indførelse af foranstaltninger vil være i Fællesskabets interesse.

H. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(145) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, heraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forvolder yderligere skade på EF-erhvervsgrenen.

(146) Med henblik herpå blev først importpriserne sammenlignet med EF-erhvervsgrenens priser, uden at der blev justeret for en passende fortjenstmargen. Sammenligningen blev foretaget for sammenlignelige varetyper. Forskellen blev udtrykt som en procentdel af den tilsvarende eksportomsætning. Denne undersøgelse viste, at alle eksporterende producenter havde margener, der allerede lå over deres dumpingmargener. For at kunne anvende reglen om den lavest mulige told blev det derfor ikke anset for nødvendigt at fastsætte en fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen kunne have opnået, hvis der ikke havde været dumpingimport, eftersom den tilsvarende skadesmargen ville have været højere end dumpingmargenen.

(147) På baggrund af ovenstående er det Kommissionens opfattelse, at der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen bør indføres en endelig antidumpingtold på importen af støbeemner med oprindelse i Kina, som bør svare til de konstaterede dumpingmargener, da de i alle tilfælde er lavere end skadesmargenerne.

(148) Den individuelle antidumpingtoldsats for selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk status som anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre selskaber") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af disse selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne sats, men er omfattet af den landsdækkende told.

(149) Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions-eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds-og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions-og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told.

(150) På grundlag af ovenstående fastsættes antidumpingtoldsatserne til følgende:

Land | Virksomhed | Antidumping-told |

Kina | Shijiazhuang Transun Metal Products Co. Ltd. | 0,0 % |

Shaoshan Huanqiu Castings Foundry | 0,0 % |

Fengtai Handan Alloy Casting Co. Ltd. | 0,0 % |

Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co. Ltd. | 0,0 % |

Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial Co. Ltd. | 0,0 % |

Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd | 18,6 % |

Botou City Simencum Town Bai fo Tang Casting Factory | 28,6 % |

Hebei Shunda Foundry Co. Ltd. | 28,6 % |

Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei | 31,8 % |

Shandong Huijin Stock Co. Ltd. | 37,9 % |

Alle andre virksomheder | 47,8 % |

(151) Alle parter blev informeret om de centrale kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agtede at anbefale indførelse af endelig antidumpingtold. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne meddelelse. Der blev taget behørigt hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed. Alle parter fik detaljerede svar på de bemærkninger, de havde indgivet.

I. FORANSTALTNINGERNES FORM

(152) Fire af de eksporterende producenter, der havde opnået individuel behandling, anførte, at de ville afgive pristilsagn, men fik ikke indgivet et tilstrækkeligt dokumenteret tilsagn inden de i artikel 8, stk. 2, i grundforordningen fastsatte frister. Følgelig kunne ingen af tilsagnene godtages af Kommissionen. I lyset af hvor kompliceret sagen er for de pågældende erhvervsdrivende (fortrinsvis små og mellemstore virksomheder), og den kendsgerning at der forud for de endelige konklusioner ikke var givet foreløbige konklusioner, mener Rådet imidlertid, at de undtagelsesvis bør have tilladelse til at færdiggøre deres tilsagn efter tidligere omtalte frist.

(153) De kinesiske myndigheder anmodede også om, at der bliver gjort forsøg på at finde en løsning for de mange samarbejdende kinesiske eksporterende producenter, der berøres af proceduren, svarende til den for de fire eksporterende producenter, der er omhandlet i ovenfor anførte betragtning. Hvis det efter drøftelser herom viser sig, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre foranstaltningernes form, bortset fra godtagelsen af tilsagn, vil der blive gennemført en interimsundersøgelse så hurtigt som muligt-

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel

1. Der indføres herved en endelig antidumpingtold på importen af støbeemner af ikke-smedbart støbejern af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen, og dele deraf, også bearbejdet, beklædt eller malet eller forsynet med andet materiale, bortset fra hydrantbrønde, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som for øjeblikket er angivet under KN-kode 7325 10 50, 7325 10 92 og ex-7325 10 99 (Taric-kode 7325 10 99 10).

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer, der er beskrevet i stk. 1 og produceret i Folkerepublikken Kina af nedenstående selskaber:

Virksomhed | Antidumpingtold (%) | Taric-tillægskode |

Shijiazhuang Transun Metal Products Co. Ltd., Xinongcheng, Liulintun, Luancheng County, Shijiazhuang City, Hebei Province, 051430 Kina | 0,0 | A675 |

Shaoshan Huanqiu Castings Foundry, Fengjia Village, Yingtian Township, Shaoshan, Hunan, Kina | 0,0 | A676 |

Fengtai Handan Alloy Casting Co. Ltd., Beizhangzhuang Town, Handan County, Hebei, Kina | 0,0 | A677 |

Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co. Ltd., Jiaocheng County, Shanxi Province, Kina | 0,0 | A678 |

Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial Co. Ltd., Guan Pu Tou Village, Yang Cheng Zhuang Town, Jinghai District, 301617 Tianjin, Kina | 0,0 | A679 |

Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd., No. 8 DiZangAn, Taiyuan, Shanxi, 030002, Kina | 18,6 | A680 |

Botou City Simencum Town Bai fo Tang Casting Factory, Bai Fo Tang Village, Si Men Cum Town, Bo Tou City, 062159, Hebei Province, Kina | 28,6 | A681 |

Hebei Shunda Foundry Co. Ltd., Qufu Road, Quyang, 073100, Kina | 28,6 | A682 |

Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei, Taiyuan main street, Yi County, Hebei Province, 074200, Kina | 31,8 | A683 |

Shandong Huijin Stock Co. Ltd., North of Kouzhen Town, Laiwu City, Shandong Province, 271114, Kina | 37,9 | A684 |

Alle andre virksomheder | 47,8 | A999 |

3. Medmindre andet er fastsat finder gældende bestemmelser vedrørende told anvendelse.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

[1] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EFT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

[2] EFT C 104 af 30.4.2004, s. 62.