52005IP0072

P6_TA(2005)0072

Økologiske fødevarer og økologisk landbrug

Europa-Parlamentets beslutning om EU-aktionsplanen for økologiske fødevarer og økologisk landbrug (2004/2202(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til meddelelsen fra Kommissionen med titlen "EU-aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug" (KOM(2004)0415,

- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001,

- der henviser til konklusionerne fra den europæiske konference om udvikling af landdistrikter, som blev afholdt i Salzburg den 12- 14. november 2003,

- der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler [1],

- der henviser til sin beslutning af 18. december 2003 om sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug [2],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0039/2005),

A. der henviser til, at økologisk landbrug i EU er blevet en sektor og en produktionsmetode under kraftig udvikling på grund af forbrugernes stadigt stigende efterspørgsel og producenternes stadigt stigende udbud,

B. der henviser til, at denne produktionsmetode bidrager betydeligt til det europæiske landbrugs multifunktionalitet, idet den sikrer en sund produktion af høj kvalitet, samtidig med at den sørger for, at forureningen af miljøet begrænses, at den biologiske mangfoldighed bevares og anvendes bæredygtigt, at opdyrkede landskaber beskyttes samt at arbejdspladser bevares og endda skabes,

C. der henviser til, at det landbrugsareal, der inden for EU-15 anvendes til økologisk landbrug, er blevet udvidet fra 0,1 til 3,3% fra 1985 til 2002, og at omsætningen af økologiske fødevarer skønsmæssigt udgør 11 milliarder euro på europæisk plan og 23 milliarder euro på verdensplan,

D. der henviser til, at økologisk landbrug indtil 1992 — da EU begyndte at give støtte til økologisk landbrug gennem landbrugs- og miljøpolitikken — udelukkende blev udviklet på landbrugernes initiativ og med støtte fra interesserede borgere,

E. der henviser til, at forordning (EØF) nr. 2092/91 tager udgangspunkt i salgsfremmende foranstaltninger og kriterier til kontrol af produktionen og handelen, som allerede forinden var blevet udarbejdet af de kompetente foreninger af økologiske landbrugere,

F. der henviser til, at støtten til økologisk landbrug i henhold til den seneste reform af den fælles landbrugspolitik afhænger af det samlede omfang af ressourcerne i den fælles landbrugspolitiks anden søjle og af den del, der lovpligtigt vil være forbeholdt denne produktionsmetode,

G. som tager i betragtning, at økologisk landbrugs særlige kendetegn, ikke kun hvad angår miljøkravene til driften, men også med hensyn til:

a) det klare behov for at markedsføre produkterne gennem korte distributionskanaler

b) de fortsat høje priser på slutprodukterne

c) overholdelsen af miljø- og sundhedslovgivningen, som selv husmandsbrug og små og mellemstore virksomheder, der er involveret i forarbejdningsvirksomhed, må efterleve

d) udvidelsen af økologisk produktion til andre specifikke sektorer som f.eks. opdræt og vinavl

alle er aspekter, der kræver en særlig tilgang på det lovgivningsmæssige og økonomiske plan på et andet grundlag end den traditionelle produktion,

H. der henviser til, at der er stor forskel på, hvordan medlemsstaterne støtter udviklingen af det økologiske landbrug, og at disse forskelle bør nedbringes gennem et EU-aktionsprogram til fremme af økologisk landbrug,

I. der henviser til, at risikoen for kontaminering med genetisk modificerede afgrøder, har særlig stor betydning for det økologiske landbrug, især hvad angår de foranstaltninger, der skal træffes for at styre sameksistensen af transgene og økologiske afgrøder.

Udvikling af markedet for økologiske fødevarer og fremme af standarder (aktion 1-3)

1. glæder sig over, at Kommissionen erkender, at økologisk landbrug udgør en vigtig del af målene med den nye fælles landbrugspolitik, der blev fastlagt af Ministerrådet i juni 2003 i Luxembourg-aftalen; konstaterer, at Kommissionen ikke finder det nødvendigt at afsætte menneskelige eller økonomiske ressourcer på EU's budget; glæder sig over den efterspørgselsbaserede tilgang, som Kommissionen har valgt til fremme af økologisk landbrug;

2. mener, at

a) de foranstaltninger, der sigter mod at støtte oplysningsindsatser og salgsfremstød, er nyttige, hvis de inddrager sektorens faglige organisationers erfaringer samt medlemsstaternes lovgivning samt programmer. Producentgrupper og kooperativer bør spille en særlig rolle i den effektive styring af produktion og markedsføring af økologiske produkter og fødevarer. De kan bidrage til at sikre en produktion af høj kvalitet samt til forarbejdning og markedsføring gennem direkte distribution eller kommercielle kæder, hvorved producenterne selv sikres en merværdi;

b) Kommissionen bør basere sine salgsfremstød på markedsanalyser og analyser af konsekvenserne af den koncentrerede handelsproces for økologiske produkter og særligt rette opmærksomheden mod detailhandel og distribution;

c) forbrugeroplysningsindsatsen, især over for børn og unge, bør intensiveres og kombineres med bevidstgørelsesprogrammer vedrørende økologiske produkters miljø- og næringsværdi. Salgsfremstødene bør koncentreres om offentlige kantiner med særlig opmærksomhed rettet mod skolekantiner. Indsatsen til fremme af økologiske produkter bør styrkes under de relevante fællesskabsprogrammer inden for og uden for EU;

d) i alle salgsfremmende aktiviteter, som er nævnt i aktion 1, bør Kommissionen nærmere anføre og i samme grad fremme økologisk landbrugs miljøfordele og de fordele, som et produkt af denne type frembyder for menneskers sundhed,

e) først og fremmest de mindre producenter og de små og mellemstore virksomheder i fødevaresektoren bør drage fordel af disse fremstød — så meget desto mere, da de er integreret i de regionale fremstød, der inddrager mange partnere;

f) etableringen af et indre marked for økologiske fødevarer og nonfoodprodukter medfører, at produktionsmetoderne for disse standardiseres, samtidig med at der på naturlig måde tages hensyn til de særlige forhold ved disse fødevarer og produkter og til de traditionelle regionale produktionsmetoder, og indebærer, at der indføres fælles kontrol og nationale organer for certificering af økologiske produkter, samt bidrager til at fjerne handelsmæssige hindringer og sikre europæiske forbrugere fyldigere oplysninger; mener også, at Fællesskabslogoet bør suppleres med en oplysning om, hvilket lokalområde og hvilken region produkterne stammer fra;

3. glæder sig over, at Kommissionen agter at gennemføre en yderligere harmonisering af europæiske normer for økologiske produkter og økologisk produktion og dermed sikre et velfungerende indre marked, sætte en stopper for konkurrenceforvridning og sikre en helt fri handel med økologiske produkter i hele EU; mener, at medlemsstaternes højere nationale normer ikke bør hindre økologiske produkter fra andre medlemsstater i at blive handlet frit som certificerede økologiske produkter i disse medlemsstater;

4. anerkender internettets vigtige rolle som et værktøj for udbredelse og fremme af økologisk landbrug og mener, at det er meget vigtigt, at de involverede aktører holdes informeret; foreslår derfor, at der gøres en energisk indsats for at overføre den teknologi, som allerede er tilgængelig; og kræver, at Kommissionen iværksætter fællesskabsfinansierede undervisningstiltag (ud over bestemmelserne i aktion 6, der er henvendt til medlemsstaterne) for de landbrugere og producenter, som ønsker at omlægge fra traditionelt landbrug til økologisk drift;

5. mener, at der bør ske en bedre harmonisering af udbudsbetingelserne, også i opdrætssektoren;

6. mener, at Kommissionen i sit forslag til udarbejdelse af planer på nationalt, regionalt eller lokalt plan i medlemsstaterne bør indføje styrkelse af produktionen af såsæd til økologisk landbrug og fremme af planteskoler, som er specialiseret i produktion af planter, der egner sig for økologisk landbrug;

7. minder om, at Parlamentet under behandlingen af budgettet for 2005 udtrykkeligt inkluderede aktionsplanen i den budgetpost, der vedrører salgsfremstød (05 08 05 01), og mener, at der kan blive tale om en stigning i denne post for år 2006 som følge af en behovsanalyse blandt medlemsstaterne;

8. mener, at handlingsplanen bør omfatte en anbefaling om, at udviklingsbistand og fair trade skal fremme produktion og handel med økologiske varer, således at handlingsplanen også får et globalt perspektiv;

Offentlig støtte til fordel for økologisk landbrug (aktion 4-6)

9. finder det nødvendigt, at de aktioner og den støtte, som foreskrives i forordningen om udvikling af landdistrikter, defineres tydeligere, hvad angår den økologiske produktion, med henblik på at fremme denne produktionsmetode i alle medlemsstater; mener, at proceduren til gennemførelse af det nye FEADER/ELFUL-program for udvikling af landdistrikterne i medlemsstaterne i denne henseende må følges nøje;

10. understreger nødvendigheden af at fremme offentlig støtte til økologisk landbrug og til de brancher, som har tilknytning til økologisk landbrug, og at fremme indførelsen af kvalitetskontrolsystemer;

11. mener, at det må sikres, at en indsats til fordel for økologisk landbrug, navnlig i følsomme områder, ikke medfører en skævhed i udbuddet af økologiske produkter. Omlægninger til økologisk landbrug bør derfor støttes på basis af kortlagte afsætningsmuligheder;

12. mener, at de — sundheds- og hygiejnestandarder, der er gældende for små og mellemstore virksomheder i forarbejdningssektoren — især i mejeri- og kødbranchen — bør præciseres nærmere inden for rammerne af de eksisterende særlige ordninger for forarbejdningsanlæg;

13. mener, at der i aktionsplanen tydeligt bør gøres opmærksom på det økologiske landbrugs bidrag på områder som Nitratdirektivet [3] og Habitatdirektivet [4], vandpolitikken, fremme af den biologiske mangfoldighed samt på beskæftigelsesområdet;

14. mener, at Kommissionen bør være særligt opmærksom på forholdene omkring økologisk landbrug i de nye medlemsstater, især hvad angår beskæftigelsen og økonomien i landdistrikterne.

Forskning (aktion 7)

15. stiller forslag om, at økologisk landbrug som produktionsmetode prioriteres under EU's forskningsrammeprogram; det samme gælder sameksistensen mellem økologiske afgrøder og konventionelle og genetisk modificerede afgrøder samt konsekvensanalyser af de teknologier, som udgør en risiko for denne produktionsmetode, herunder miljøorienteret forædlingsforskning, både hvad angår dyrkede sorter og opdrættede dyr;

16. beklager, at den forelagte aktionsplan ikke indeholder særlige foranstaltninger til fremme af forskning ud over en generel erklæring om at "fremme forskning i økologisk landbrug"; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge en mere præcis definition af sådanne foranstaltninger:

a) fremme et større antal undersøgelser, analyser og specifikke statistikker over forskellige aspekter af økologisk landbrug

b) gennemføre mere dybgående undersøgelser af produktionen af foder til økologisk opdræt

c) indføre nye teknologier til udvikling af økologisk landbrug

d) på europæisk plan indsamle og offentliggøre de undersøgelser og forskningsaktiviteter, som er gennemført i de forskellige medlemsstater vedrørende økologisk landbrug osv.;

opfordrer til, at denne forskning tager hensyn til den systemiske (globale eller holistiske) tilgang, som er anlagt af økologisk landbrug, navnlig ved at tilføje in situ-forskningsforanstaltninger.

Standarder og kontrol (aktion 8-21)

17. glæder sig over ikrafttrædelsen af mere udviklede standarder for dyrevelfærd, men understreger, at de bør ledsages af støtte til investeringer, da disse standarder ofte kan gøre det nødvendigt at udføre kostbare ombygninger eller nybygning af staldanlæg; samtidig bør besparende metoder (f.eks. halmfiltre og overløbsbassiner med bundfældning) hentes frem i forgrunden;

18. støtter Kommissionens forslag i aktion 9 om at tilstræbe at sikre økologisk produktions integritet ved at håndhæve lovgivningen og opretholde de forudsete slutdatoer for overgangsperioderne; men kræver, at særlige tilfælde, som opstår, undersøges, f.eks. i forbindelse med opdræt, hvor en ikke-forlængelse af fristen for indførelse af dyr, som ikke er økologisk avlet, vil betyde et tilbageslag for genopretningen og bevarelsen af visse indigene racer, der allerede er truede i en række medlemsstater;

19. beklager, at Kommissionen endnu ikke har stillet forslag om en strategi for såsæd, hvad angår udveksling af lokale, traditionelle sorter og af sorter, der ikke længere optræder i registeret, som giver landbrugerne handlefrihed og gør det muligt at opfylde kravene til såsæds sundhed og kriterierne for sortsrenhed og spiringshastigheder i overensstemmelse med gældende lovgivning;

20. mener, at for at sikre økologiske produkters troværdighed skal Kommissionen kontrollere, at medlemsstaterne udfører deres tilsynspligt ved hjælp af private og nationale kontrolorganer, og om nødvendigt sanktionere overtrædelser; mener, at Kommissionen bør udarbejde en årlig redegørelse over medlemsstaternes indberetninger og underrette Parlamentet herom;

21. opfordrer Kommissionen til at uddybe aktion 10 og gøre nærmere rede for, hvorledes den agter at opfylde målsætningen om at forbedre miljølovgivningen vedrørende økologisk landbrug;

22. bifalder, at der under aktion 11 er stillet forslag om nedsættelse af en gruppe af uafhængige eksperter, som skal udarbejde sagkyndige udtalelser, på betingelse af at de interesserede parter, dvs. landbrugerne, forarbejdningsvirksomhederne og forbrugerne, inddrages behørigt;

23. mener, at gmo-spørgsmålet ikke i aktionsplanen alene kan behandles ved fastsættelse af grænseværdier, men at Kommissionen må meddele, hvilke foranstaltninger den påtænker at træffe for så vidt angår sameksistensen mellem transgene og biologiske afgrøder; mener, at det under alle omstændigheder bør tydeliggøres, at det økonomiske ansvar i tilfælde af kontaminering — selv hvor denne er utilsigtet — udelukkende bør påhvile de personer, der ulovligt har markedsført gmo'erne, og ikke hele landbrugssektoren, understreger for så vidt angår gmo'erne, at fællesskabsprodukter og importerede produkter bør være underkastet samme regler;

24. sætter spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af aktion 17, som tager sigte på at overføre akkrediteringssystemet for kontrolorganer til en uafhængig international organisation, og opfordrer til, at dette vigtige skridt i processen, der blåstempler europæisk økologisk landbrug i forhold til EU-borgerne, forbliver under Kommissionens og medlemsstaternes kontrol;

25. stiller forslag om, at domme i sager om svig vedrørende ægtheden af et økologisk produkt eller en økologisk produktionsproces, gøres tilgængelige i hele EU med henblik på at undgå gentagelser, f.eks. tilfælde, hvor en person, som allerede er dømt for svig, er i stand til at finde et nyt certificeringsorgan og få fornyet certificeringen, eller tilfælde, hvor en person flytter fra en medlemsstat til en anden for at fortsætte sin svigagtige adfærd, eller tilfælde, hvor erhvervsdrivende inden for sektoren er uvidende om en persons svigagtige fortid;

26. understreger, at definitionen af økologisk landbrug ikke kun skal omfatte produktionsmetoden, men også en række landbrugsmæssige fremgangsmåder, som sikrer, at der tages hensyn til miljø og biologisk mangfoldighed, og betyder, at der produceres sunde fødevarer af en høj kvalitet. Der må sikres, at denne definition af økologisk landbrug anerkendes i internationale fora for at bevare økologisk landbrugserhvervs særlige kendetegn i internationale handelssammenhænge;

27. beklager, at Kommissionen ikke foreslår konkrete økonomiske foranstaltninger vedrørende etableringen af distributionskanaler og opfordrer til, at der ydes støtte, herunder af økonomisk art, i forbindelse med struktureringen af produktion, forarbejdning og markedsføring;

28. henleder udtrykkeligt Kommissionens opmærksomhed på, at europæisk økologisk landbrug har behov for en solid støtte til markedsføring og distribution af dets produkter; opfordrer Kommissionen til at fremsætte mere konkrete forslag herom under hensyntagen til, at:

a) det er vigtigt at tage fat på det nuværende problem med høje priser på økologiske produkter

b) der er behov at sikre øget fokusering af udbuddet på økologiske produkter

c) foreningsbevægelsen og oprettelsen af økologiske producentorganisationer kan spille en afgørende rolle med hensyn til at lette markedsføringen via fælles distributionskanaler

d) etableringen af et bredt marked, som begunstiger lange distributionskanaler og medfører ekstra miljøomkostninger (til forarbejdning, opbevaring og transport) ikke er den mest egnede tilgang på grund af den økologiske produktions iboende kendetegn; det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at fremme kortere distributionskanaler, som helt klart resulterer i en bedre distribution og i mere overkommelige priser og gør det nemmere at spore og inspicere fødevarerne;

***

29. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.

[2] EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 680.

[3] Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

[4] Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

--------------------------------------------------