52005DC0515

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 18.10.2005

KOM(2005) 515 endelig

KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Tempus-programmet i 2004

KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Tempus-programmet i 2004

1. FORORD

Tempus III-programmet (2000-2006) skal fremme udviklingen af de 27 deltagende partnerlandes videregående uddannelsessystemer gennem samarbejde med institutioner i EU-medlemsstaterne. De videregående uddannelsesinstitutioner har stor betydning for den sociale og økonomiske overgangsproces og for den tværkulturelle dialog. De bidrager desuden med sagkundskab og menneskelige ressourcer, og de forestår uddannelsen af nye generationer af ledere.

En udførlig beskrivelse af Tempus-programmet findes på:

http://europa.eu.int/comm/education/programmes/tempus/index_en.html.

Årsberetningen forelægges i henhold til artikel 11 i Rådets afgørelse om Tempus III-programmet (EFT L 120 af 8.5.1999).

2. TEMPUS-PROGRAMMET I 2004: DE VIGTIGSTE AKTIVITETSOMRÅDER

Ved gennemførelsen af Tempus-programmet i 2004 er der bl.a. taget hensyn til de konklusioner og henstillinger, der blev forelagt i midtvejsevalueringen fra november 2003. Evalueringen bekræftede programmets betydning, når det gælder om at støtte reformen og udviklingen af de videregående uddannelser, og anerkendte logikken i programmet og forvaltningsmetoderne. For gennemførelsen af programmet i 2004 var følgende henstillinger særlig relevante:

- Opstillingen af prioriteter for de enkelte lande bør styrkes gennem en bedre struktureret dialog med partnerlandenes uddannelsesmyndigheder.

- Tempusmidlerne bør anvendes til det, programmet er bedst til, dvs. fremme af mobilitet, udveksling og udvikling af nye læseplaner.

- Der bør gøres en aktiv indsats for at fremhæve programmets nytte og virkning for de lokale myndigheder.

- Der bør genindføres en selektiv kontrolordning i marken.

På denne baggrund var Tempus-programmets aktiviteter i 2004 især koncentreret om:

1. at optimere programmets virkning gennem en styrket top down-model, en forstærket politisk dialog og flere strukturforanstaltninger

2. at øge mobiliteten ved at fremme individuelle mobilitetsstipendier

3. at justere og styrke procedurerne til at udvælge og føre kontrol med projekter

4. at præcisere de nationale Tempus-kontorers rolle.

Ved udarbejdelsen af det fremtidige Tempus-program er der taget hensyn til resultaterne af midtvejsevalueringen, jf. artikel 12 i Rådets afgørelse om Tempus III-programmet (EFT L 120 af 8.5.1999).

Midtvejsevalueringen af Tempus III-programmet, der blev foretaget i november 2003, findes på: http://europa.eu.int/comm/dgs/education_culture/evalreports/index_en.htm#TempusIIIinterim1 .

Kommissionens beretning af 8. marts 2004 til Rådet om interimsevalueringen af Tempus III findes på samme adresse.

3. EN STYRKET TOP DOWN-MODEL

3.1. En forstærket politisk dialog

Kommissionen arbejdede i 2004 på at styrke den politiske dialog med de myndigheder, der har ansvaret for de videregående uddannelser i partnerlandene. Der blev holdt en række bilaterale møder i Bruxelles i marts og april 2004. Formålet med denne dialog var at få bedre indblik i de videregående uddannelser i partnerlandene, at finde frem til de områder, hvor Tempus-samarbejdet kan have størst virkning (og i dette øjemed at opstille nationale prioriteter), og at forbedre EU-samarbejdet om videregående uddannelser.

Trods de forskelle, der er landene imellem, for så vidt angår udviklingen og tilrettelæggelsen af deres videregående uddannelsessystemer, viste dialogen, at påfaldende mange af landene lægger vægt på de samme spørgsmål, nemlig kvalitetssikring, akkreditering, adgang til videregående uddannelser og afstemning af de videregående uddannelser efter arbejdsmarkedets behov.

De europæiske partnerlande, der deltager i Tempus-programmet, deltager naturligvis også i den reformproces, der foregår i Europa som følge af Bologna-processen. Dialogen viste, at de fleste partnerlande uden for Europa også har indledt reformprocesser i stil med Bologna-processen for at tilnærme sig udviklingen af de videregående uddannelsessystemer i Europa.

De bilaterale drøftelser blev fulgt op af et fælles møde med repræsentanter fra medlemsstaterne og Tempus-partnerlandenes uddannelsesministerier. På mødet, der blev holdt i juli 2004, drøftede man især to spørgsmål, der viste sig at have særlig stor betydning for de igangværende reformer af de videregående uddannelser i partnerlandene, nemlig kvalitetssikringssystemer og samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

Indførelsen af kvalitetssikringsstrategier og -ordninger er afgørende for reformdagsordenen for de videregående uddannelser i partnerlandene. Mange partnerlande følger nøje udviklingen i medlemsstaterne, når de iværksætter tiltag på området.

Der lægges i partnerlandene stor vægt på, at de videregående uddannelser bliver afstemt efter arbejdsmarkedets behov. Mange partnerlande understregede, at arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov skal undersøges bedre for at justere de videregående uddannelsesstrukturer. Selv om der var bred enighed om, at samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv skal fremmes for at forbedre de studerendes muligheder på arbejdsmarkedet, viste drøftelserne, at kun få lande har fastlagt strategier herfor. Kommissionen vil se nærmere på spørgsmålet i 2005 og undersøge, hvilken rolle Tempus-programmet hidtil har spillet og fremover kan spille ved udviklingen af samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv.

3.2. Fælleseuropæiske projekter

Som følge af den styrkede politiske dialog har partnerlandenes myndigheder og Kommissionen fastsat nationale prioriteter for fælleseuropæiske projekter. Målet med disse prioriteter er at koble Tempus-projekter tættere til partnerlandenes nationale reformdagsorden, så programmet får en optimal virkning.

Som led i de fælleseuropæiske projekter ydes der tilskud til innovative multilaterale initiativer, der omfatter mindst ét universitet fra et partnerland, ét universitet fra en medlemsstat og ét akademisk eller ikke-akademisk medlem fra en institution i en anden medlemsstat. Målet med projekterne er at overføre viden fra universiteter i EU til institutioner i partnerlandene om udvikling af læseplaner, institutionsopbygning og universitetsforvaltning. Projekterne lægger beslag på ca. 82 % af de samlede årlige Tempus-midler. I 2004 støttede Kommissionen 111 fælleseuropæiske projekter med et samlet EU-bidrag på ca. 44 mio. EUR.

3.3. Strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger

Ved udgangen af 2003 blev der indført en ny type Tempus-projekter: strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger. De blev indført for at hjælpe partnerlandene med at tilrettelægge og gennemføre reformstrategier for videregående uddannelser. Derved styrkes den top down-model, der anvendes som led i programmet, ved aktivt at inddrage partnerlandenes myndigheder, der er ansvarlige for de videregående uddannelser. Foranstaltningerne vedrører typisk horisontale spørgsmål som f.eks. indførelse af meritoverførselssystemer, kvalitetssikringssystemer, anerkendelse af kvalifikationer og samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. De projekter, der indgår i denne del af programmet, skal godkendes af de nationale uddannelsesmyndigheder og gennemføres ofte i direkte samarbejde med nationale eller regionale organer.

På grund af Tempus-partnerlandenes store interesse for Bologna-processen blev der i 2004 udsendt en fælles Tempus-/Socrates-indkaldelse af forslag for at støtte Bologna-relaterede projekter. Institutioner fra Tempus-partnerlandene blev opfordret til at indgive forslag om strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger. Formålet med de ti projekter, der blev udvalgt, er bl.a. at oprette grupper af Bologna-promotorer og at inddrage Tempus-partnerlandene i konferencer og seminarer om Bologna-processen.

Når man iagttager de tre indkaldelser af forslag om strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger, der er gennemført, siden den nye projekttype blev indført i oktober 2003, kan det konstateres, at de foranstaltninger, der hidtil har modtaget støtte, er fordelt lige mellem de forskellige områder, der indgår i Tempus.

En kort gennemgang af målsætningerne viser, at de fleste projekter (58 % af alle projekter) er knyttet til aktivitetsområderne i forbindelse med Bologna-processen. Hovedvægten er på to områder: 1) udbredelse af information ved at oprette grupper af Bologna-promotorer og 2) udvikling af kvalitetssikringssystemer inden for de videregående uddannelser, som er et særlig populært emne i Tacis-området (en fjerdedel af alle de strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger, der blev udvalgt i Tacis-området, har at gøre med kvalitetsforbedring). På Vestbalkan tegner strukturforanstaltningerne og de supplerende foranstaltninger, der er knyttet til Bologna-processen, sig for 72 % af alle projekter. Det er meget naturligt, da alle landene i regionen har undertegnet Bologna-erklæringen.

Strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger bruges også til at støtte moderniseringen af universiteternes drift og tjenester (35 % af alle strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger). Vægten ligger i den forbindelse på moderniseringen og omstruktureringen af uddannelsesprogrammer, brugen af ikt og styrkelsen af det internationale samarbejde (og moderniseringen af læreruddannelsen).

Foranstaltningerne bruges stadig ikke optimalt i forbindelse med systemproblemer og ved den samlede reform af den videregående uddannelsessektor. Denne projekttype tegner sig kun for 7 % af alle strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger og er primært koncentreret om Meda-området.

3.4. Regional Tempus-konference i Centralasien

I november 2004 arrangerede Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med Usbekistans ministerium for gymnasiale og videregående specialiserede uddannelser en Tempus-konference i Tashkent om reformen af videregående uddannelser i Centralasien. Formålet med konferencen var at udveksle information om og at drøfte reformprocessen i partnerlandene, at orientere deltagerne om de seneste initiativer som led i Bologna-processen og at se på, hvordan Tempus-programmet fremover kan bidrage til at modernisere og forbedre kvaliteten af de videregående uddannelsessystemer i denne del af verden. Alle fem delegationer fra Centralasien, der deltog i konferencen, meddelte, at deres lande ville anvende principperne i Bologna-processen, og gjorde rede for de ændringer, der var ved at blive foretaget i deres videregående uddannelsesstrukturer og for de lovgivningsinitiativer, der skal bringe uddannelsesstrukturerne i overensstemmelse med disse principper.

4. FREMME AF DEN ENKELTES MOBILITET

Evalueringen af den tredje fase af programmet bekræftede, at mobilitet er nyttig både for ansatte ved universiteter og for studerende, og at det samarbejde mellem mennesker, der understøttes via Tempus-programmet, er vigtigt. Før 2004 blev dette tiltag kun brugt i begrænset omfang. Da Tempus-programmet blev udvidet til også at omfatte partnerlandene i det sydlige og østlige Middelhavsområde, steg efterspørgslen efter denne projekttype. Det stemte også overens med tilbagemeldingerne fra andre områder om, at der burde uddeles flere stipendier. Individuelle mobilitetsstipendier blev betragtet som et nyttigt og fleksibelt middel til at etablere partnerskaber og udvikle projektforslag og til at fremme udvekslingen af viden, erfaringer og god praksis, bl.a. ved at lade eksperter i videregående uddannelse fra EU undervise i partnerlande. Efter at der blev indført en ny og enkel ansøgningsblanket, der udfyldes online, og der i 2002 blev gennemført en oplysningskampagne om denne form for støtte i partnerlandene, steg antallet af individuelle mobilitetsstipendier kraftigt i 2004. Der blev uddelt over 700 stipendier (mod 663 i 2003) i alle de områder, der er omfattet af Tempus-programmet.

5. TILSKUDSRELATEREDE SPØRGSMÅL

5.1. Ansøgnings-, udvælgelses- og tildelingsprocedure

Nærmere oplysninger om udvælgelsesproceduren og de finansielle aspekter findes i de tre bilag til årsberetningen.

5.2. Støtteaftaler og betalinger

Efter ikrafttrædelsen af finansforordningen blev forvaltningen af alle forpligtelser og betalinger overdraget til Kommissionen fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut. Overdragelsen skete på et tidspunkt, hvor der blev arbejdet på Kommissionens nye regnskabssystem, som blev indført den 1. januar 2005, og hvor der også blev uddelt flere individuelle mobilitetsstipendier. De nye krav, specielt med hensyn til godkendelsen af bankkonti og juridiske personer, og det store antal stipendier medførte uundgåelige forsinkelser i indgåelsen af støtteaftaler.

Et yderligere problem var, at en række finansieringsaftaler for Tacis-handlingsprogrammerne 2003 blev underskrevet sent. Det betød endvidere forsinkelser i støtteaftalerne for Tempus-projekter med deltagelse af institutioner fra de pågældende lande.

5.3. Projektkontrol

Ved evalueringen af den tredje fase af programmet blev det anbefalet at genindføre kontrol i marken som et nødvendigt supplement til skrivebordskontrollen. Kontrollen i marken var blevet genindført i 2003 sammen med informationsdage og fortsatte i 2004. Siden hen indførte Kommissionen et systematisk program for kontrol i marken i 2004. Programmet kontrollerer 10 % af de igangværende projekter og omfatter ca. 30 projekter, der besøges hvert år. De første kontrolbesøg som led i programmet blev gennemført i oktober 2004 af Generaldirektoratet for Kultur og Uddannelse i nært samarbejde med de nationale Tempus-kontorer og med bistand fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.

Som led i Kommissionens forebyggende kontrolstrategi blev der i september 2004 holdt et møde i Berlin, hvor ca. 160 repræsentanter fra de Cards- og Meda-projekter, der for nylig blev udvalgt, fik undervisning. Det udarbejdede undervisningsmateriale og materialet om kontraktforvaltning kan ses på internettet. På grund af de forsinkelser, der var, da Kommissionen og Tacis-partnerlandene, skulle underskrive finansieringsaftalerne, skal der i 2005 holdes et særligt møde med repræsentanter for projekter med deltagelse af institutioner fra de pågældende lande.

For at gøre rapporteringskravene enklere blev der i andet halvår af 2004 udarbejdet online-blanketter til projekter om strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger og projekter om individuelle mobilitetsstipendier. Blanketterne findes på Tempus-programmets websted.

6. INFORMATIONSDAGE

Der er afholdt informationsdage om Tempus-programmet i de fleste partnerlande og i en række medlemsstater. For at oplyse om de nationale prioriteter i forbindelse med Tempus-programmet blev de myndigheder, der har ansvaret for de videregående uddannelser, systematisk inddraget i informationskampagnerne i partnerlandene i 2004.

7. NATIONALE TEMPUS-KONTORER OG TEMPUS-KONTAKTPUNKTER

De nationale Tempus-kontorer i partnerlandene spiller en central rolle ved gennemførelsen af programmet. De videregiver information til programmets nuværende og fremtidige brugere og melder tilbage til Kommissionen om de igangværende projekter. Kommissionen fortsatte i 2004 sit tætte samarbejde med de nationale Tempus-kontorer for at skabe større sammenhæng i nettet og sikre en passende informationsstrøm. Kommissionen søgte bl.a. at skabe bedre horisontal sammenhæng mellem de nationale Tempus-kontorers arbejdsprogrammer og støtteaftaler for at styrke deres rolle yderligere.

I 2004 blev der oprettet nye nationale Tempus-kontorer i Rusland og i de områder, der er under Den Palæstinensiske Myndigheds kontrol.

De nationale Tempus-kontaktpunkter i medlemsstaterne spiller også en vigtig rolle i forbindelse med programmet. De yder information og bistand om partnersøgning og gør det dermed lettere for EU's videregående uddannelsesinstitutioner at deltage i programmet. Kommissionen arbejdede også i 2004 på at styrke samarbejdet med de nationale kontaktpunkter.

I marts og november 2004 blev der holdt et møde i Bruxelles for repræsentanter fra de nationale Tempus-kontorer og -kontaktpunkter.

8. TEMPUS III - FREMTIDEN

I lyset af konklusionerne i midtvejsevalueringen og i overensstemmelse med artikel 12 i Rådets afgørelse om Tempus III-programmet (EFT L 120 af 8.5.1999) foreslog Kommissionen, at det nye program skal kombinere multilateralt samarbejde på bottom up-basis med supplerende foranstaltninger på top down-basis for at understøtte moderniseringen af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, og at programmet skal forsøge at udbrede og forbedre den grænseoverskridende mobilitet. Det nye Tempus-program er under udarbejdelse.

9. KONKLUSION

Ved gennemførelsen af programmet i 2004 er der taget hensyn til de resultater, man i 2003 kom frem til i midtvejsevalueringen af Tempus III-programmet (2000-2006). Dialogen med og høringen af de myndigheder, der har ansvaret for de videregående uddannelser i partnerlandene, førte til forstærkede nationale prioriteter, som bør bidrage til at optimere programmets virkning for udviklingen af de videregående uddannelser i partnerlandene. Tempus-programmet har spillet en afgørende rolle ved den støtte, der er ydet til partnerlandenes indsats for at sætte spørgsmålene fra Bologna-processen højt på deres reformdagsorden. Den øgede støtte, der ydes for at fremme den individuelle mobilitet for undervisere på videregående uddannelser, og indførelsen af strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger kombineret med dialog og nationale prioriteter har været med til at bekræfte, at Tempus-programmet er det foretrukne middel til at udforme og gennemføre partnerlandenes politikker for videregående uddannelse.

1. ANNEX

Financial overview – Tempus 2004 (amounts committed per region in €) |

CARDS | TACIS | MEDA |

JEP | 9,836,694.56 | 14,552,916.00 | 19,711,751.17 |

IMG | 683,830.00 | 768,030.00 | 802,900.00 |

SCM | 1,443,036.56 | 1,918,102.32 | 1,708,116.00 |

NTO | 281,592.00 | 244,488.00 | 627,459.00 |

ETF | 237,500.00 | 337,500.00 | 275,000.00 |

Other | 105,700.10 | 213,098.12 | 213,888.98 |

Total | 12,588,353.22 | 18,034,134.44 | 23,339,115.15 |

- JEP Joint European Project

- IMG Individual Mobility Grant

- SCM Structural and Complementary Measure

- NTO National Tempus Office

- ETF European Training Foundation

2.1. ANNEX

Joint European Projects (JEP) Selection Tables 2004 |

- The tables presented below cover the selection of Joint European Projects (JEPs) carried out in 2004 following the call for proposals closed on 15 December 2003.

- Multi-country projects involve more than one Tempus partner country. For each partner country, the number of multi-country applications indicates the number of applications in which institutions from this country are involved.

- Types of Joint European Projects (JEPs): Curriculum Development (CD), Training Courses for Institution Building (TCIB) and University Management (UM).

JEP – TEMPUS CARDS (Annex 2.1 – Table 1) |

- The tables presented below cover the selection of Structural and Complementary Measures (SCMs) carried out in 2004 following the calls for proposals closed on 15 October 2003, 15 February 2004, and 1 March 2004 (special SCM “Bologna call”).

- Multi-country projects involve more than one partner country. For each partner country, the number of multi-country applications indicates the number of applications in which institutions from this country are involved.

- Types of Structural and Complementary Measures (SCMs): Information and Dissemination (I&D), Pilot Project (PP) and Training Project (TP).

SCM – TEMPUS CARDS (Annex 2.2 – Table 1) |

- The tables presented below cover the selection of Individual Mobility Grants (IMGs) carried out in 2004 following the calls for proposals closed on 15 October 2003, 15 February 2004, and 15 June 2004.

IMG – TEMPUS CARDS (Annex 2.3 – Table 1) |

Partner Country | Total Received Applications | Total Funded Applications | Success Rate | Total Awarded in € |

1244-Kosovo | 12 | 5 | 42 % | 15,650.00 |

Albania | 138 | 55 | 40 % | 237,750.00 |

Bosnia and Herzegovina | 17 | 13 | 76 % | 39,010.00 |

Croatia | 44 | 26 | 59 % | 67,700.00 |

former Yugoslav Republic of Macedonia | 58 | 44 | 76 % | 148,280.00 |

Serbia and Montenegro | 106 | 67 | 63 % | 214,310.00 |

IMG – TEMPUS TACIS (Annex 2.3 – Table 2) |

Partner Country | Total Received Applications | Total Funded Applications | Success Rate | Total Awarded in € |

Armenia | 64 | 27 | 42 % | 90,160.00 |

Azerbaijan | 17 | 15 | 88 % | 30,420.00 |

Belarus | 20 | 10 | 50 % | 36,500.00 |

Georgia | 32 | 16 | 50 % | 50,000.00 |

Kazakhstan | 13 | 8 | 62 % | 18,800.00 |

Kyrgyzstan | 34 | 21 | 62 % | 76,820.00 |

Moldova | 66 | 22 | 33 % | 88,000.00 |

Mongolia | 24 | 14 | 58 % | 68,700.00 |

Russian Federation | 196 | 104 | 53 % | 344,400.00 |

Tadjikistan | 2 | 1 | 50 % | 2,350.00 |

Turkmenistan | 2 | 2 | 100 % | 8,300.00 |

Ukraine | 50 | 22 | 44 % | 68,060.00 |

Uzbekistan | 105 | 49 | 47 % | 190,180.00 |

IMG – TEMPUS MEDA (Annex 2.3 – Table 3) |

Partner Country | Total Received Applications | Total Funded Applications | Success Rate | Total Awarded in € |

Algeria | 103 | 41 | 40 % | 102,500.00 |

Egypt | 247 | 69 | 28 % | 254,000.00 |

Jordan | 12 | 9 | 75 % | 34,900.00 |

Lebanon | 73 | 41 | 56 % | 129,800.00 |

Morocco | 64 | 34 | 53 % | 104,100.00 |

Palestinian Authority | 25 | 18 | 72 % | 60,700.00 |

Syria | 125 | 36 | 29 % | 151,800.00 |

Tunisia | 38 | 17 | 45 % | 32,900.00 |

3. ANNEX

JOINT EUROPEAN PROJECTS (JEP) - STRUCTURAL AND COMPLEMENTARY MEASURES (SCM) SELECTION TABLES BY EU MEMBER STATES’ PARTICIPATION |

- The table below indicates the number of institutions by EU Member State involved in the received and the funded applications.

- Types of Joint European Projects (JEPs): Curriculum Development (CD), Training Courses for Institution Building (TCIB) and University Management (UM).

- Types of Structural and Complementary Measures (SCMs): Information and Dissemination (I&D), Pilot Project (PP) and Training Project (TP).

JEP & SCM – TEMPUS All regions - EU Member States’ Participation |

EU Member State | Total Received Applications | Total Funded Applications | Success Rate |JEP CD |JEP IB |JEP UM | SCM BC |SCM ID |SCM PP |SCM TP | |Austria | 121 | 29 | 24 % | 10 | 1 | 4 | 6 | 1 | 4 | 3 | | Belgium | 147 | 37 | 25 % | 13 | - | 8 | 5 | 4 | 1 | 6 | | Cyprus | 4 | 1 | 25 % | - | - | - | 1 | - | - | - | | Czech Republic | 16 | 4 | 25 % | 1 | 1 | 1 | 1 | - | - | - | | Denmark | 44 | 9 | 20 % | 6 | 1 | - | 1 | - | 1 | - | | Estonia | 3 | - | 0 % | - | - | - | - | - | - | - | | Finland | 71 | 12 | 17 % | 6 | - | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 | | France | 296 | 62 | 21 % | 30 | 2 | 9 | 5 | 3 | 8 | 5 | | Germany | 313 | 56 | 18 % | 31 | 3 | 5 | 4 | 2 | 6 | 5 | | Greece | 106 | 23 | 22 % | 14 | 1 | - | 1 | 1 | 4 | 2 | | Hungary | 21 | 5 | 24 % | 3 | - | - | 1 | - | 1 | - | | Ireland | 25 | 7 | 28 % | 2 | - | 3 | - | - | 2 | - | | Italy | 275 | 62 | 23 % | 26 | 2 | 9 | 7 | 3 | 9 | 6 | | Latvia | 7 | 1 | 14 % | 1 | - | - | - | - | - | - | | Lithuania | 10 | 1 | 10 % | - | - | - | 1 | - | - | - | | Luxembourg | 4 | 1 | 25 % | - | - | 1 | - | - | - | - | | Malta | 3 | 3 | 100 % | 2 | - | - | 1 | - | - | - | | Netherlands | 112 | 27 | 24 % | 12 | 3 | 4 | 2 | 2 | 3 | 1 | | Poland | 30 | 8 | 27 % | 4 | 1 | 1 | 1 | - | - | 1 | | Portugal | 47 | 16 | 34 % | 6 | 1 | 6 | 1 | - | 1 | 1 | | Slovak Republic | 15 | 6 | 40 % | 1 | 1 | 1 | 2 | - | 1 | - | | Slovenia | 21 | 6 | 29 % | - | 1 | 1 | 3 | - | 1 | - | | Spain | 173 | 49 | 28 % | 24 | - | 9 | 1 | 2 | 9 | 4 | | Sweden | 105 | 30 | 29 % | 13 | 1 | 4 | 2 | 1 | 6 | 3 | | United Kingdom | 231 | 62 | 27 % | 26 | 7 | 11 | 2 | 4 | 7 | 5 | |