Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52004TA1230(13)

    Beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad for regnskabsåret 2003 med Observationscentrets svar

    EUT C 324 af 30.12.2004, p. 91–98 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    30.12.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 324/91


    BERETNING

    om årsregnskabet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad for regnskabsåret 2003 med Observationscentrets svar

    (2004/C 324/13)

    INDHOLD

    1

    INDLEDNING

    2-5

    REVISIONSERKLÆRING

    6-14

    BEMÆRKNINGER

    Tabel 1-4

    Observationscentrets svar

    INDLEDNING

    1.

    Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (herefter: Observationscentret) blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997 (1). Observationscentrets opgave er at forsyne Unionen og medlemsstaterne med pålidelige oplysninger om fænomenerne racisme, fremmedhad og antisemitisme i Unionen og at samarbejde med Europarådet på disse områder. Tabel 1 viser i oversigtsform Observationscentrets kompetenceområde og aktiviteter ifølge Observationscentret selv.

    REVISIONSERKLÆRING

    2.

    Denne revisionserklæring afgives til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 185, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2).

    3.

    Retten har revideret Observationscentrets årsregnskab for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 2003. Direktøren er i henhold til artikel 12, stk. 8, i Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 ansvarlig for budgettets gennemførelse. Direktøren skal udarbejde og opstille regnskabet (3) i overensstemmelse med de interne finansielle bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 12, i Rådets forordning (EF) nr. 1035/97. Retten skal i henhold til artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab revidere regnskabet.

    4.

    Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med de retningslinjer og standarder, der gælder for Rettens revision. Disse er udarbejdet på grundlag af almindeligt anerkendte internationale revisionsstandarder og tilpasset, så der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i Fællesskabet. Retten gennemgik Observationscentrets regnskaber og udførte i den forbindelse det revisionsarbejde, den skønnede var nødvendigt.

    5.

    Revisionen har givet Retten rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2003, er rigtigt. Med forbehold for de forhold, der beskrives i punkt 13, har Retten fået rimelig sikkerhed for, at de underliggende transaktioner som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige.

    BEMÆRKNINGER

    6.

    Udnyttelsen af bevillingerne for regnskabsåret 2003 og af de fremførte bevillinger fra det foregående regnskabsår fremgår af tabel 2  (4). Forvaltningsregnskabet og balancen, som Observationscentret har udarbejdet for regnskabsåret 2003, vises i oversigtsform i tabel 3 og 4.

    7.

    Procentsatsen for fremførte bevillinger under afsnit III Aktionsudgifter er stadig høj, selv om den er lavere end i det foregående regnskabsår (36 % i 2003 og 40 % i 2002). Retten skal på ny (5) påpege over for Observationscentret, at programmeringen og overvågningen af dets aktiviteter bør være mere i overensstemmelse med princippet om etårighed.

    8.

    20 % af bevillingerne fremført fra regnskabsåret 2002 til regnskabsåret 2003 (1,5 millioner euro) bortfaldt ved regnskabsårets udgang. Den høje procentsats viser, at der ikke var grundlag for de automatiske fremførsler af bevillinger fra regnskabsåret 2002, navnlig ikke for fremførslen af foreløbige forpligtelser. Fremførsel af bevillinger bør begrænses strengt til forpligtelser, der er indgået formelt rigtigt ved regnskabsårets udgang.

    9.

    Observationscentret undertegnede den 3. marts 2003 en aftale med Kommissionen om indførelse af et informationsnet for kandidatlandene i Central- og Østeuropa. Dette projekt finansieres af Phare-tilskud med i alt 845 000 euro. I overensstemmelse med aftalens artikel 4 fik Observationscentret et forskud på 676 000 euro (80 %) i 2003. I strid med princippet om budgettets enhed (6) har Observationscentret ikke opført Phare-tilskuddet for 2003 på budgettet ved et ændringsbudget.

    10.

    Som Retten allerede har påpeget i beretningen for regnskabsåret 2002 (7), bør Observationscentret oprette et effektivt system til forvaltning af og tilsyn med de indtægter, der skal inkasseres. Med et sådant system kunne man fremover undgå, at indtægtsordrer ikke blev udstedt rettidigt, og at moms ikke blev inkasseret rettidigt.

    11.

    Den 31. december 2003 var der endnu ikke udstedt indtægtsordrer vedrørende de østrigske myndigheders tilbagebetaling af husleje for perioden maj-august 2003 (37 017 euro).

    12.

    Et beløb på 333 474 euro i moms, der er betalt i 2000, er stadig ikke blevet inkasseret. I betragtning af kursdifferencerne er dette beløb ansat 19 242 euro for lavt. Observationscentret bør sørge for at få momsen refunderet. I øvrigt blev momsregnskabet ikke analyseret regelmæssigt, og der var tilfælde, hvor der var posteret beløb på momsregnskabet, selv om der ikke var grundlag for det. For eksempel er en momsrefusion på ca. 78 000 euro ikke blevet registreret som indtægt i budgettet, men stod stadig opført på en gennemgangskonto.

    13.

    I 2003 indgik Observationscentret tre kontrakter (på i alt 181 078 euro) med den samme leverandør ved proceduren med forhandling. Hver kontrakt oversteg imidlertid 13 800 euro, der er beløbsgrænsen for, hvor denne procedure kan anvendes, og betingelserne for at overskride denne beløbsgrænse var ikke opfyldt.

    14.

    Med henblik på to ansættelser anvendte Observationscentret proceduren for indkaldelse af interne ansøgninger. I det ene tilfælde meldte der sig kun én ansøger, i det andet to. Observationscentret er så lille, at denne procedure begrænser konkurrencen mellem ansøgerne.

    Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 29. og 30. september 2004.

    På Revisionsrettens vegne

    Juan Manuel FABRA VALLÉS

    Formand


    (1)  EFT L 151 af 10.6.1997, s. 6.

    (2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    (3)  I overensstemmelse med artikel 12, stk. 10, i Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 er Observationscentrets samlede regnskab (alle indtægter og udgifter) for regnskabsåret 2003, dateret den 9. september 2004, sendt til Revisionsretten, Retten modtog årsregnskabet den 24. september 2004. I tabellerne, der er vedføjet som bilag til denne beretning, vises årsregnskabet i oversigtsform.

    (4)  Tallene i alle tabeller i beretningen er beregnet med størst mulig nøjagtighed på grundlag af de foreliggende tal. Tallene er afrundede, hvilket kan give små forskelle i totalbeløbene. En streg angiver, at der ikke er nogen talværdi, eller at talværdien er nul, og 0,0 angiver, at værdien er lavere end afrundingsgrænsen.

    (5)  Jf. punkt 7 i beretningen for regnskabsåret 2002, EUT C 319 af 30.12.2003, s. 70.

    (6)  Jf. artikel 4, 5 og 6 om principperne om enhed og et realistisk budget samt artikel 19, stk. 3, i Observationscentrets finansforordning.

    (7)  Jf. punkt 9 i beretningen for regnskabsåret 2002, EUT C 319 af 30.12.2003, s. 70.


    Tabel 1

    Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (Wien)

    Fællesskabets kompetenceområde i henhold til traktaten

    Observationscentrets kompetenceområde som fastlagt i Rådets forordning

    (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997

    Ledelse

    Observationscentrets disponible ressourcer i 2003 (data vedrørende 2002)

    Produkter og tjenesteydelser i 2003

    Indsamling af oplysninger

    Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.

    (Artikel 284)

    Mål

    At forsyne Fællesskabet og dets medlemsstater med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om fænomenerne racisme, fremmedhad og antisemitisme i Unionen

    At udføre sine opgaver i tæt samarbejde med Europarådet for at undgå overlapning og for at give aktiviteterne større gennemslagskraft.

    Opgaver

    At undersøge omfanget og udviklingen af racistiske og fremmedfjendske fænomener

    At indsamle og analysere oplysninger, navnlig gennem det europæiske informationsnet for racisme og fremmedhad (Raxen)

    At udføre videnskabelige undersøgelser

    At fremme en bred formidling af informationerne

    At udarbejde henstillinger til Fællesskabet og medlemsstaterne

    At udarbejde indikatorer og kriterier, som gør oplysningerne mere sammenhængende

    At udgive en årlig rapport om situationen med hensyn til racisme og fremmedhad.

    1

    Bestyrelsen

    Sammensætning

    En uafhængig person udpeget af hver enkelt medlemsstat, én udpeget af Europa-Parlamentet og én udpeget af Europarådet samt en repræsentant for Kommissionen.

    Opgaver

    At vedtage det årlige arbejdsprogram og godkende årsrapporten.

    2

    Forretningsudvalget

    Bestyrelsens formand

    Europarådets repræsentant

    Kommissionens repræsentant

    Et andet medlem af bestyrelsen (fakultativt).

    3

    Direktøren

    Udnævnt af bestyrelsen efter indstilling fra Kommissionen.

    4

    Ekstern revision

    Revisionsretten.

    5

    Decharge

    Parlamentet efter henstilling fra Rådet.

    Endeligt budget:

    6,575 millioner euro (6,170 millioner euro) heraf EF-tilskud: 98,9 % (98,9 %):

    Ansatte pr. 31. december 2003:

    30 (28) i henhold til stillingsfortegnelsen,

    antal besatte stillinger: 26 (26)

    +4 (5) andre stillinger (hjælpeansatte, udstationerede nationale eksperter, lokalt ansatte, vikarer).

    Ansatte i alt: 30 (31)

    der varetager følgende opgaver:

    operationelle: 17 (19)

    administrative: 8 (8)

    blandede: 5 (4)

    Uden for budgettet:

    Phare-programmet: 845 millioner euro (– millioner euro), ansatte: 4 (–)

    Raxen:

    antal bidrag fra de 15 nationale kontaktpunkter: 165

    antal møder: 3

    +22 rapporter inden for rammerne af Phare-programmet og 3 møder

    Forskningsrapporter:

    antal rapporter: 12

    møder: 3

    Samarbejde med medlemsstaterne og de øvrige institutioner (antal arrangementer afholdt sammen med):

    medlemsstaterne: 19

    Kommissionen: 2

    Europa-Parlamentet: 2

    Europarådet: 4.

    Kilde:Observationscentret.


    Tabel 2

    Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad — Budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2003

    (millioner euro)

    Indtægter

    Udgifter

    Indtægternes art

    Indtægter opført på regnskabsårets endelige budget

    Oppebårne indtægter

    Udgifternes fordeling

    Bevillingerne på det endelige budget

    Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår

    Disponible bevillinger

    (2003-budgettet og regnskabsåret 2002)

    bevillinger

    forplig-telser

    betalinger

    fremførte bevillinger

    bortfaldne bevillinger

    uindfriede forpligtelser

    beta-linger

    bortfaldne bevillinger

    bevillinger

    forplig-telser

    betalinger

    fremførte bevillinger

    bortfaldne bevillinger

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    6,5

    5,6

    Afsnit I

    Personale

    2,8

    2,7

    2,6

    0,1

    0,1

    0,2

    0,1

    0,1

    3,0

    2,9

    2,7

    0,1

    0,2

    Andre indtægter

    0,1

    0,2

    Afsnit II

    Driftsudgifter

    0,6

    0,5

    0,4

    0,1

    0,1

    0,1

    0,0

    0,0

    0,6

    0,6

    0,4

    0,1

    0,1

     

     

     

    Afsnit III

    Aktionsudgifter

    3,2

    2,8

    1,7

    1,2

    0,4

    1,2

    1,0

    0,2

    4,4

    4,0

    2,7

    1,2

    0,5

    I alt

    6,6

    5,8

    I alt

    6,6

    6,0

    4,7

    1,3

    0,6

    1,5

    1,2

    0,3

    8,1

    7,5

    5,9

    1,3

    0,9

    NB: Tallene er afrundet, og summen af tallene i tabellerne kan derfor afvige fra totalen.

    Kilde:Observationscentret – Tabellen er udarbejdet på grundlag af Observationscentrets eget regnskab.


    Tabel 3

    Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad — Forvaltningsregnskab for regnskabsårene 2003 og 2002

    (tusind euro)

     

    2003

    2002

    Indtægter

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    7 318

    4 320

    Andre indtægter

    374

     

    Finansielle indtægter

    21

    43

    Phare-indtægter

    676

     

    Indtægter i alt (a)

    8 389

    4 363

    Udgifter

    Personale – Budgetafsnit I

    Betalinger

    2 618

    2 416

    Fremførte bevillinger

    64

    187

    Driftsudgifter – Budgetafsnit II

    Betalinger

    412

    377

    Fremførte bevillinger

    51

    60

    Aktionsudgifter – Budgetafsnit III

    Betalinger

    1 678

    1 686

    Fremførte bevillinger

    1 162

    1 234

    Phare-udgifter

    Betalinger

    377

     

    Fremførte bevillinger

    694

     

    Udgifter i alt (b)

    7 055

    5 960

    Regnskabsårets resultat (a – b)

    1 334

    –1 597

    Saldo fremført fra det foregående regnskabsår

    –1 579

    –8

    Bevillinger, der er fremført og bortfaldet

    301

    52

    Indtægter fra det foregående regnskabsår, som kan anvendes på ny, men ikke er blevet det

    38

    151

    Kursdifferencer

    5

    2

    Tilbagebetalinger til Kommissionen

     

    – 179

    Regnskabsårets saldo

    98

    –1 579

    NB: Tallene er afrundet, og summen af tallene i tabellerne kan derfor afvige fra totalen.

    Kilde:Observationscentret – Tabellen er udarbejdet på grundlag af Observationscentrets eget regnskab.


    Tabel 4

    Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad — Balance pr. 31. december 2003 og pr. 31. december 2002

    (tusind euro)

    Aktiver

    2003

    2002

    Passiver

    2003

    2002

    Anlægsaktiver

     

     

    Egenkapital

     

     

    Edb-programmel

    72

    70

    Egenkapital

    108

    183

    Edb-udstyr

    148

    140

    Regnskabsårets saldo

    98

    –1 579

    Anlæg og inventar

    250

    235

    Subtotal

    207

    –1 396

    Afskrivninger

    – 362

    – 262

    Kortfristet gæld

     

     

    Subtotal

    108

    183

    Automatisk fremførte bevillinger

    1 277

    1 482

    Kortfristede tilgodehavender

     

     

    Diverse kreditorer

    275

    225

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    23

    13

    Skyldig moms

    454

    507

    Forskud

    0

    1

    Phare-gæld

    694

     

    Diverse debitorer

    77

    66

    Subtotal

    2 700

    2 214

    Momstilgodehavender

    456

    541

     

     

     

    Phare-tilskud

    169

    0

     

     

     

    Subtotal

    725

    621

     

     

     

    Likvid beholdning

     

     

    Gennemgangs- og periodeafgrænsningskonti

     

     

    Banker

    2 073

    113

    Indtægter at genanvende

     

    99

    Subtotal

    2 073

    113

    Subtotal

    0

    99

    I alt

    2 906

    917

    I alt

    2 906

    917

    NB:Tallene er afrundet, og summen af tallene i tabellerne kan derfor afvige fra totalen.

    Kilde:Observationscentret – Tabellen er udarbejdet på grundlag af Observationscentrets eget regnskab.


    OBSERVATIONSCENTRETS SVAR

    7.

    Gennemførelsen af budgettet og arbejdsprogrammet i 2003 var igen påvirket af det lave antal betalingsbevillinger, som observationscentret havde til rådighed. I juli 2003 anmodede observationscentret om yderligere betalingsbevillinger, som først blev udbetalt i december 2003. Observationscentret vil også gerne understrege, at de officielle oplysninger, som anvendes af RAXEN-nettet, i nogle medlemsstater først offentliggøres i september. Som anført af retten er antallet af fremførsler på trods heraf faldet i forhold til 2002. Observationscentret vil fortsat arbejde på at forbedre situationen.

    8.

    Observationscentret er enig i Revisionsrettens bemærkning og har truffet de nødvendige foranstaltninger i 2003 for at sikre, at dette ikke sker fremover.

    9.

    Observationscentret besluttede ikke at opføre Phare-tilskuddet på et ændringsbudget, fordi projektet omhandlede lande, der ikke var medlemmer af EU, og derfor ikke lå inden for observationscentrets mandat som fastsat i dets grundforordning. På baggrund af Rettens bemærkninger har observationscentret imidlertid opført tilskuddet til Phare-projektet på ændringsbudgettet for 2004.

    10 og 11.

     Observationscentret er enig i Rettens bemærkning og har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forbedre kontrollen med udstedelse af indtægtsordrer.

    12.

    Observationscentret gennemgik og indsendte igen anmodningen om tilbagebetaling af et momsbeløb på 333 474 EUR i forbindelse med et udestående beløb, som de østrigske myndigheder afregnede i juni 2004. Med hensyn til de 78 000 EUR har observationscentret ændret sit regnskab i overensstemmelse med Rettens bemærkning. Momsen gennemgås nu regelmæssigt.

    13.

    Observationscentret er enig i Rettens bemærkninger og har som følge heraf forbedret den interne kontrol gennem indførelsen af en helpdesk for indkøb og supplerende uddannelse. Observationscentret vil gerne understrege, at der i 2003 var planlagt et offentligt udbud, som imidlertid ikke kunne gennemføres på grund af manglende personale (se svar til pkt. 14). Observationscentret afholdt et offentligt udbud i 2004 vedrørende en rammeaftale for tilrettelæggelse af møder. Det firma, som vandt udbuddet, var det samme firma, som blev anvendt i 2003. Observationscentret mener, at den kendsgerning, at dette firma blev valgt efter en korrekt udvælgelsesprocdure i årene forud for 2003, indikerer, at der ikke forelå væsentlige negative økonomiske konsekvenser.

    14.

    Indkaldelse af interne ansøgninger er ikke en overtrædelse af personalevedtægten. Da observationscentret har en begrænset størrelse og ingen faste stillinger kan tilbyde, blev det besluttet, at de midlertidige stillinger skulle besættes gennem en intern udvælgelsesprocedure, for at give personalet et vist karrierperspektiv og udfylde to nøglestillinger så hurtigt som muligt. Observationscentret har imidlertid besluttet, at der i fremtiden kun vil finde interne udvælgelsesprocedurer sted, såfremt der kan sikres et vist konkurrenceniveau mellem ansøgerne.


    Top