52004PC0469

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om oprettelse af programmet Kultur 2007 (2007-2013) {SEC(2004) 954}

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning: Indholdet i hovedtræk

1.1. Retsgrundlag

Artikel 151 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er det passende retlige grundlag for Fællesskabets indsats på kulturområdet.

I den artikel fremhæves nødvendigheden af at iagttage to grundlæggende hensyn, nemlig på den ene side den kulturelle mangfoldighed under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og på den anden side betoningen af den fælles kulturarv og samarbejdet mellem medlemsstaterne. Det drejer sig således om at fremme kultursamarbejdet mellem medlemsstaterne og komplettere deres indsats.

1.2. Gennemførelse af artikel 151

Også de to første generationer programmer er blevet vedtaget på dette retsgrundlag: først sektorprogrammerne Kalejdoskop, Ariane, Raphael [1] mellem 1993 og 1999 og siden fællesprogrammet Kultur 2000 [2], som blev vedtaget i februar 2000. Hensigten med hvert enkelt af disse programmer har været at fremme kunstneres udvikling og mobilitet, at give det størst mulige antal mennesker adgang til kulturoplevelser, at udbrede kunst og kultur samt at fremme den interkulturelle dialog og kendskabet til de europæiske folks historie.

[1] Jf. hhv. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 719/96/EF (EFT L 99 af 20.4.1996), 2085/97/EF (EFT L 291 af 24.10.1997) og 2228/97/EF (EFT L 305 af 8.11.1997).

[2] Jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF (EFT L 63 af 10.3.2000) og 626/2004/EF (EUT L 99 af 3.4.2004).

Sideløbende hermed yder EU også støtte til andre kulturelle organer og samarbejdsnet, som virker til fordel for integration i Europa og dannelsen af et europæisk civilsamfund [3], og bidrager til at sikre bevarelse af de vigtigste steder og arkiver, der findes til minde om deportationerne [4].

[3] Jf. navnlig Rådets resolution af 14. november 1991 om europæiske kulturelle net (EFT C 314 af 5.12.1991).

[4] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 792/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004).

Endelig har EU hvert år siden 1985 udpeget en europæisk kulturhovedstad, som den desuden eventuelt tildeler økonomisk støtte [5].

[5] Oprindeligt var der tale om et mellemstatsligt initiativ, som overgik til at være en egentlig fællesskabsaktion med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/1999/EF (EFT L 166 af 1.7.1999).

2. Det nye programs fundament

2.1. Indgående og fremadskuende undersøgelser

Til forberedelse af det nye program og for at få overblik over de aktioner, der er blevet gennemført som led i det kulturelle samarbejde, er Fællesskabets aktioner og programmer på kulturområdet blevet evalueret [6]. Til disse evalueringer skal lægges en lang række bidrag fra kultursektoren og endvidere Kommissionens erfaring med gennemførelse af kulturprogrammer.

[6] Efterfølgende evaluering af de gamle programmer Kalejdoskop, Ariane, Raphael, midtvejsevaluering af Kultur 2000 og evalueringer af organer, der er aktive på kulturområdet i Europa.

Desuden har Kommissionen gennemført en omfattende perspektivundersøgelse. Den har bl.a. arrangeret et forum om kultursamarbejde [7], nedsat en ekspertgruppe, som skal fremsætte idéer til fremtidens kulturprogram [8], og foranstaltet en offentlig høring [9]. Endvidere har den arrangeret eller deltaget i seminarer om tværgående eller sektorspecifikke emner og har bestilt forskellige undersøgelser om emner vedrørende kulturelt samarbejde [10].

[7] Forummet om kultursamarbejde i Europa, den 21.-22.11.2001.

[8] Ekspertgruppen forelagde i juni 2003 en rapport med titlen "Towards a new cultural framework programme of the European Union".

[9] Offentlig høring om EU's fremtidige kulturprogram, gennemført mellem april og juli 2003 via internet.

[10] Undersøgelse af udnyttelsen og udviklingen af kultursektorens beskæftigelsesmæssige potentiale i den digitale tidsalder (juni 2001), undersøgelse af mobilitet og fri bevægelighed for personer og produktioner i den europæiske kultursektor (april 2002), Eurobarometer-undersøgelser om deltagelse i kultursektoren i EU (april 2002), undersøgelse af muligheden for at oprette et europæisk observationscenter for kulturelt samarbejde (august 2003), rapport om det kulturelle samarbejde i Europa (oktober 2003).

Endelig har Kommissionen under udarbejdelsen af forslaget også taget hensyn til Rådets, Europa-Parlamentets og Regionsudvalgets arbejde [11].

[11] Jf. navnlig Rådets resolutioner af 25. juni 2002 (EFT C 162 af 6.7.2002) og af 19. december 2002 (EFT C 13 af 18.1.2003), Europa-Parlamentets beslutninger af 5. september 2001 (EFT C 72 E af 21.3.2002), af 28. februar 2002 (EFT C 293 E af 28.11.2002) og af 21. oktober 2002 (EUT C 300 E af 11.12.2003) og Regionsudvalgets udtalelse af 9. oktober 2003 om forlængelse af programmet Kultur 2000.

2.2. De vigtigste resultater

Denne meget omfattende indsats har først og fremmest vist, at EU's indsats er berettiget og relevant.

Den har dog også afsløret en række mangler, som søges afhjulpet med det nye program.

2.2.1. Fællesskabets indsats på kulturområdet

Fællesskabets indsats, som den ser ud i dag, er ikke tilstrækkelig sammenhængende. Ved siden af programmet Kultur 2000 findes der især to store fællesskabsaktioner, nemlig den, hvorefter der ydes støtte til organisationer, som er aktive på kulturområdet i Europa og arrangementet vedrørende udpegelse af en europæisk kulturhovedstad. Forbindelsen mellem disse to aktioner og programmet er for svag eller måske snarere ikke eksisterende. Når indsatsen på denne måde spredes på tre forskellige aktioner, er der først og fremmest tale om en svækkelse af indsatsen, som til og med er til skade for Fællesskabets image, fordi befolkningen ikke får kendskab til, hvor store bestræbelser Fællesskabet rent faktisk gør sig for at bevare og udbrede de europæiske folks kulturer og for at inddrage den kulturelle dimension i den europæiske integrationsproces.

2.2.2. Kultur 2000

Programmet Kultur 2000 omfatter for mange mål i forhold til de begrænsede disponible midler. Det svækker programmets effektivitet og dets "læsbarhed", eftersom de mange og forskelligartede projekter, der er blevet ydet støtte til, kan give indtryk af mangel på sammenhæng.

Desuden er den skarpe adskillelse af de forskellige kulturelle områder i programmet Kultur 2000 blevet nævnt som en hindring for aktørerne, der som følge deraf ikke har haft mulighed for at tage tilstrækkelig højde for de skiftende vilkår i sektoren med risiko for at komme til at udelukke bestemte kulturelle udtryksformer.

2.2.3. Hvilken type aktioner støttes

Der er en række aktioner, der ikke er omfattet af Fællesskabets kulturprogram. Det er således for tiden ikke muligt at yde støtte til perspektivanalyser af, hvilke udfordringer der venter det europæiske kultursamarbejde, og hvilke midler det har til rådighed.

3. Tredje generation af programmet

3.1. En samordnet indsats

Hovedformålet med fællesskabsindsatsen er at udvikle kultursamarbejdet i Europa for ad denne vej at skabe et fælles kulturelt område. Aktionen bidrager således til at udvikle en europæisk identitet fra grunden af.

I en nylig meddelelse [12] fra Kommissionen hed det: "EU-borgerne er selvfølgelig den fornemste målgruppe for alle EU-aktioner på kulturområdet. EU-institutionerne har imidlertid brug for formidlingsorganer for at nå ud til borgerne og levere kulturaktioner af høj kvalitet med en europæisk dimension". Sådanne formidlingsorganer er teatrene, museerne, de faglige sammenslutninger, forskningscentrene, universiteterne, kulturcentrene, de offentlige myndigheder osv.

[12] "At give borgerskabsbegrebet reelt indhold: fremme af europæisk kultur og mangfoldighed gennem ungdoms- og kulturprogrammer, audiovisuelle programmer og programmer for borgernes deltagelse" - KOM(2004) 154 endelig.

Det fremgår at ovenstående, at der er behov for at nedbringe antallet af mål og under samme synsvinkel at lægge særlig vægt på de tre retninger, som der er bred enighed om [13], nemlig støtte til tværnational mobilitet for personer, der arbejder i kultursektoren, til udbredelse på tværs af grænserne af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser endelig til den interkulturelle dialog. Der bør gives aktørerne på kulturområdet, og således også borgerne, flere muligheder for at etablere net, gennemføre projekter, praktisere mobilitet, og desuden bør der gøres en indsats for at fremme den kulturelle dialog i Europa og i andre dele af verden. For at kunne opnå støtte under programmet skal projekterne have tilstrækkelig spændvidde og frembyde et maksimalt merudbytte på europæisk plan: Hvert projekt skal mindst forfølge to af de nævnte mål.

[13] Jf. bl.a. Rådets resolution af 21. januar 2002 (EFT C 32 af 5.2.2002), Rådets resolution af 19. december 2002 (EFT C 13 af 18.1.2003, s. 5), Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2002 (EFT C 300 E, s.156), Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003, konklusionerne fra forummet om kultursamarbejdet, resultaterne af den offentlige høring eller f.eks. rapporten fra ekspertgruppen fra juni 2003.

I forhold til de to foregående generationer af programmer i indsatsen på kulturområdet skal dette program være et sammenhængende, overordnet og komplet redskab for det multilaterale kulturelle samarbejde i Europa, som er i stand til at rumme hele den store mangfoldighed. Programmet omfatter tre indsatsniveauer, som retter sig mod tre forskellige, men kompletterende niveauer i det kulturelle samarbejde og således opfylder forskellige, men indbyrdes afhængige behov. Det er det, der er den væsentligste nyskabelse i programmet: en samordnet indsats, som omfatter kultursektoren i sin helhed og fremmer synergieffekter.

Til hvert indsatsniveau svarer en aktionsdel.

Første aktionsdel omfatter direkte økonomisk støtte til vedvarende samarbejdsprojekter, sonderende projekter eller "særlige" projekter [14]. Den er af stor betydning i kraft af den dynamik, den tilfører de kulturelle aktiviteter med europæisk dimension, og fordi det endelige resultat består i aktioner, som er synlige for den europæiske borger såvel i som uden for de lande, der deltager i programmet. Denne aktionsdel gør det tillige muligt for EU at styrke kulturformidlingen på internationalt plan ved at fremme gennemførelsen af et stort antal konkrete projekter på området.

[14] I sin udtalelse af 9. oktober 2003 udtalte Regionsudvalget sig til fordel for at fremme kulturaktiviteter af lokal karakter på højt kulturelt niveau. Desuden har midtvejsevalueringen af programmet Kultur 2000 og evalueringen af de gamle kulturprogrammer også vist, at en sådan projektorienteret strategi både er relevant og skaber sammenhæng.

Denne aktion skal dog suppleres med en mere strukturel indsats til fordel for samarbejde, som er bredere end projektstrategien. Derfor skal anden aktionsdel fuldstændig integrere EF-handlingsprogrammet til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet. Der vil især blive tale om at yde driftsstøtte til europæiske organer, der vedvarende yder en indsats for kultursamarbejde eller optræder som ambassadører for europæisk kultur, og som har erhvervet sig stor erfaring på området [15].

[15] I sin resolution af 14. november 1991 (EFT C 314 af 5.12.1991) fremhævede Rådet, hvor vigtige netværkssamarbejdende kulturorganisationer er for kultursamarbejdet i Europa.

Denne flerårige støtte skal sætte modtagerne i stand til at udnytte deres erfaringer og videreudvikle deres aktiviteter. For at sikre kontinuiteten med programmet til støtte for organisationer vil det være rimeligt også at støtte aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der findes til minde om deportationerne.

Endelig er formålet med tredje aktionsdel at støtte analyse- og informationstiltag med henblik på at skabe et velegnet grundlag for samarbejde. Den omfatter tre kompletterende aktioner, som beskæftiger sig med kultursamarbejde på forskellige niveauer. Den første tager sigte på at fremme produktionen af planlægningsredskaber ved at støtte undersøgelser og analyser af kultursamarbejde, som bidrager til opnåelse af et mere indgående kendskab til dette fænomen. Den anden har til formål at fjerne visse praktiske hindringer for kultursamarbejdet gennem udvikling af et internetredskab til udveksling af informationer og god praksis [16]. Under den tredje aktionsdel er det planlagt at støtte en række kulturformidlingskontorer for at sikre en målrettet, effektiv og brugernær udbredelse af praktiske oplysninger om det nye program.

[16] I sin resolution af 21. januar 2002 (EFT C 032 af 5.2.2002 s.1) opfordrer Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til "at fremme anvendelsen af eksisterende eller fremtidige net i medlemsstaterne med henblik på fremme af samarbejdet og udveksling af information og god praksis på europæisk plan" og til "at tilskynde til at lægge kulturel information ud på nettet, som kan give alle borgere adgang til europæisk kulturelt indhold via den mest avancerede teknologi, navnlig ved fortsat at fremme udviklingen af den europæiske elektroniske netportal, som Kommissionen har iværksat, og ved at sammenkæde denne portal med det eksisterende digitaliserede kulturelle indhold i medlemsstaterne". Ligeledes har undersøgelsen af muligheden for at oprette et europæisk observationscenter for kulturelt samarbejde vist, at der er behov for at ordne den store mængde informationer, som aktørerne har adgang til via en overdådighed af net og internetsteder.

Hver af disse aktioner skal ses i lyset af de tre specifikke mål.

3.2. De specifikke mål i det nye program

De specifikke mål, som beskrives i det følgende, giver mulighed for at opnå et reelt merudbytte, når aktionerne gennemføres på europæisk plan. Dette betyder, at virkeliggørelsen af disse mål ved hjælp af fællesskabsaktioner er fuldt berettiget, for så vidt som de ikke ville kunne nås gennem lignende nationale aktioner [17]. De projekter og aktioner, der søges om fællesskabsstøtte til, skal alle for at komme i betragtning være orienterede mod mindst to af målene.

[17] Ovennævnte resolution af 19. december 2002 (EFT C 13 af 18. januar 2003, s. 5).

3.2.1 Støtte til tværnational mobilitet blandt personer, der arbejder i kultursektoren

De oplysninger, som professionelle i sektoren har adgang til om, hvilke sociale, arbejdsmarkedsmæssige og skattemæssige bestemmelser der gælder under et kortere eller længerevarende ophold i et andet land, er stadig i mange tilfælde ikke tilstrækkelig fyldestgørende. Hvis man ønsker at fremme mobiliteten blandt disse professionelle, forekommer det derfor nødvendigt at støtte etableringen af net, tilstræbe en bedre koordinering og tilskynde til udbredelse af viden og information.

En af fællesskabsaktionerne på kulturområdet bidrager til at fremme to former for mobilitet, nemlig mobilitet til præstation af kulturelle tjenesteydelser (f.eks. turnéer) eller etablering og mobilitet med henblik på uddannelse, møde med andre kulturer eller kunstneriske arbejdsmetoder eller udveksling af erfaring.

3.2.2 Fremme af udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser på tværs af grænserne

Distribution af kunstværker - af materiel eller ikke-materiel karakter - og kunstneriske og kulturelle frembringelser hen over grænserne påfører den ansvarlige en række ekstraudgifter: udgifter til transport, forsikring, undersøgelse af afsætningsmuligheder på nye markeder, øget pr-indsats for at øge kendskabet til kunstværker eller kunstnere, som måske er mindre kendte i udlandet, investeringer i tid for at lære et nyt marked at kende (hvor henvender man sig, hvilke forskriftsmæssige og administrative formaliteter er der at tage hensyn til osv.). Dette mål er i overensstemmelse med traktatens artikel 3, litra q) og artikel 151 og modsvarer visse af Fællesskabets grundlæggende opgaver (virkeliggørelse af det indre marked og styrkelse af integrationen i Europa ved hjælp af skabelsen af et fælles kulturelt område).

3.2.3. Fremme af den interkulturelle dialog

Den interkulturelle dialog bygger på åbenhed og lighed mellem kulturer og bidrager dermed til gensidig berigelse og til den fælles søgning efter fælles værdier og forståelse. Den kan også have en afgørende rolle for bl.a. integrationen af de nye EU-borgere og deres mangfoldighed af kulturer.

3.3. Midlerne

3.3.1. Et nyt og mere åbent instrument

Det nye program er mere åbent, i og med at det går væk fra den sektorspecifikke strategi (efter kunstform og kulturområde). Det står aktørerne frit for at foreslå projekter, der passer til deres interesser og ambitioner, uanset om de er begrænset til en sektor eller inddrager flere sektorer, når blot de tager sigte på at opfylde mindst to af de ovenfor beskrevne mål. Der er således intet hjørne af kultursektoren, der på forhånd er udelukket.

Det er ambitionen, at Fællesskabets kulturindsats skal være åben for en bred vifte af deltagere, navnlig fra offentlige administrationer til kulturnetværk og fra kulturelle foreninger til virksomheder i kultursektoren og bane vejen for mange og forskelligartede former for samarbejde.

Endelig er det hensigten, at programmet skal være langt mere åbent for deltagere fra tredjelande, især lande, der er omfattet af den nye naboskabspolitik, og støtte projekter, der foregår uden for EU's grænser, hvilket samtidig indebærer, at programmet får en større udbredelse.

3.3.2. Et nyt og mere komplet instrument

Det nye program er mere komplet, for så vidt som det integrerer de forskellige facetter af det kulturelle samarbejde i et og samme finansielle instrument. Det omfatter tre store aktionsdele.

3.3.2.1. Første aktionsdel: støtte til kulturaktioner

Der ydes direkte støtte til europæiske samarbejdsprojekter af forskellig varighed og omfang, der forfølger mindst to af de ovenfor beskrevne specifikke mål. I samarbejdsgrupperne lægges vægten på samarbejdets vedvarende karakter. Hver gruppe er sammensat af aktører fra en eller flere sektorer, som samarbejder om forskellige flerårige aktiviteter eller projekter, der gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, men som alle har fælles mål. "Samarbejdsaktionerne" lægger vægt på kreativitet og innovation og baner vejen for nye samarbejdsinitiativer, som i visse tilfælde kan videreføres som led i samarbejdsgrupper. I samarbejdsaktionerne deltager europæiske aktører i aktioner, der gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne og har en varighed på højst et år. Endelig er der "særaktionerne", som er kendetegnet ved deres symbolladede og fællesskabsfremmende værdi. Disse aktioner, som har stor spændvidde og betydelig gennemslagskraft over for borgerne i Fællesskabet, bør bidrage til at øge bevidstheden om at tilhøre det samme fællesskab og bevidstheden om den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne og om den tværkulturelle og mellemfolkelige dialog. Blandt særaktionerne findes bl.a. "kulturbyarrangementet", hvis europæiske dimension bør styrkes.

3.3.2.2. Anden aktionsdel: støtte til organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet

Ud over direkte støtte til samarbejdsprojekter er der behov for at yde driftsstøtte til organer, der ved deres arbejde bidrager til at fremme det kulturelle samarbejde eller optræder i rollen som ambassadører for europæisk kultur. Det er hensigten i det nye program at integrere støtte til denne type organer for at skabe bedre sammenhæng i fællesskabsindsatsen.

Under denne aktionsdel kan der desuden ydes støtte til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne - symboliseret ved mindesmærker rejst ved de gamle lejre eller på andre skuepladser for utallige civile ofres lidelser og død samt mindet om ofrene de pågældende steder.

3.3.2.3. Tredje aktionsdel: støtte til analyser samt til indsamling og formidling af informationer vedrørende kulturelt samarbejde

Som noget helt grundlæggende er der behov for informationer og kvantificerede data om det kulturelle samarbejde på EU-plan, bl.a. om mobiliteten blandt aktørerne på det kulturelle område, udbredelsen af kunstværker og den interkulturelle dialog. Disse vil gøre det muligt at forbedre kendskabet til det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet og bane vejen for udbredelsen heraf.

Endvidere har programmet til formål at fremme udviklingen af et effektivt internetbaseret kommunikations- og informationsværktøj, som er særligt tilpasset professionelle kulturarbejderes behov i samarbejdsøjemed.

Endelig er det for at sikre en målrettet, effektiv og brugernær udbredelse af praktiske oplysninger om programmet planlagt at støtte en række kulturformidlingskontorer. Disse kontorer, der skal operere på nationalt plan, oprettes på frivillig basis i samarbejde med medlemsstaterne.

3.4. Et enklere program

I sine ovennævnte meddelelser af 10. februar og 9. marts 2004 betonede Kommissionen betydningen af at udnytte revisionen af retsinstrumenterne til at sætte gang i en mærkbar udvikling i retning af større enkelhed i udformningen af EU-instrumenterne og i deres virkemåde og sanere de nye programmer så meget som muligt.

3.4.1. Forenklede bestemmelser af hensyn til støttemodtagerne

Kommissionen undersøger alle foreliggende muligheder for at give støttemodtagerne enklere vilkår under hensyn til de gældende finansielle bestemmelser, navnlig ved at:

- forenkle ansøgningsskemaerne og -betingelserne

- gøre tildelingsproceduren klarere og informere ansøgerne bedre

- så vidt muligt gøre brug af proportionalitetsprincippet og f.eks. anvende forudfastlagte ordninger, når bidragene er små eller udgiftsposterne let lader sig identificere, samt ved at begrænse kravene til efterprøvning af støttemodtagernes finansielle kapacitet, når der er tale om mindre tilskud.

3.4.2. En mere rationel forvaltning

For at effektivisere programmet og gøre det mere gennemslagskraftigt overdrager Kommissionen forvaltningen til et forvaltningsorgan, jf. Rådets forordning om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer [18], og retningslinjerne for indførelsen og driften af forvaltningsorganer, der finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [19].

[18] Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002, EFT L 11 af 16.1.2003.

[19] K/2003/4645 af 12.12.2003.

4. Konklusion

Ud fra ønsket om at skabe et fælles kulturelt område, hvor der tages behørigt hensyn til nationale og regionale forskelle, fremsætter Kommissionen forslag til et program, der har til formål at udvikle det kulturelle samarbejde på tværs af grænserne, og hvorunder der i dette øjemed kan ydes støtte til kulturelle samarbejdsaktioner, til europæiske organer, der er aktive på kulturområdet, til undersøgelser og analyser og til informations- og kommunikationstiltag.

Kommissionen indstiller således til Europa-Parlamentet og Rådet at vedtage medfølgende afgørelse om programmet Kultur 2007.

2004/0150 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om oprettelse af programmet Kultur 2007 (2007-2013)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151 stk. 5, første led,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [20],

[20] EUT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [21],

[21] EUT C [...] af [...], s. [...].

efter proceduren i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er af afgørende betydning, at der tilskyndes til samarbejde og udvekslinger på det kulturelle område for derved at sikre gensidig respekt mellem kulturerne, fremme den kulturelle mangfoldighed i Europa og forbedre de europæiske borgeres kendskab til andre kulturer end deres egen. Indsatsen for at fremme samarbejdet på det kulturelle område og den kulturelle mangfoldighed bidrager også til at give EU-borgerskabsbegrebet konkret indhold, idet Europas borgere tilskyndes til at tage aktivt del i integrationsprocessen.

(2) Der bør sættes fokus på den kulturelle mangfoldighed i EU og de mange berøringsflader, som disse kulturer har til fælles, hvorved kulturen kan bidrage til at gøre EU mere synlig udadtil.

(3) Hvis man ønsker borgernes helhjertede tilslutning og aktive deltagelse i den europæiske integrationsproces, er man nødt til i højere grad at fokusere på borgernes fælles kulturelle værdier og rødder som en bærende kraft i deres identitet og deres tilhørsforhold til et samfund baseret på frihed, retfærdighed, demokrati, tolerance og solidaritet.

(4) Det er desuden nødvendigt at fremme borgernes aktive deltagelse i samfundet og styrke kampen mod ethvert udtryk for udstødelse såsom racisme og fremmedhad.

(5) I artikel 3 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab hedder det, at "i alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder".

(6) Kulturprogrammerne Kalejdoskop, Ariane, Raphael og Kultur 2000, som er blevet til i kraft af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 719/96/EF [22], 2085/97/EF [23], 2228/97/EF [24] og 508/2000/EF [25] udgør forskellige etaper i iværksættelsen af Fællesskabets indsats på kulturområdet. Fællesskabet har således stor erfaring på området, især takket være evalueringen af de nævnte kulturprogrammer. Det vil nu være på sin plads at rationalisere og styrke Fællesskabets indsats på kulturområdet på baggrund af resultaterne af evalueringerne, resultaterne af høringerne af alle de interesserede parter og EU-institutionernes arbejde. Det vil således være hensigtsmæssigt at iværksætte et program med dette formål for øje.

[22] EFT L 99 af 20.4.1996, s. 20.

[23] EFT L 291 af 24.10.1997, s. 26.

[24] EFT L 305 af 8.11.1997, s. 31.

[25] EFT L 63 af 10.3.2000, s. 1.

(7) EU-institutionerne har således ved forskellige lejligheder udtalt sig om emner, der har at gøre med Fællesskabets kulturindsats og betydningen af samarbejdet på det kulturelle område: navnlig Rådet i sine resolutioner af 25. juni 2002 om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet [26] og af 19. december 2002 om gennemførelsen af arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet [27], Europa-Parlamentet i sine beslutninger af 5. september 2001 om samarbejdet på kulturområdet i EU [28], af 28. februar 2002 om gennemførelsen af Kultur 2000-programmet [29] og af 22. oktober 2002 om teatrets og scenekunstens betydning og dynamik i det udvidede Europa [30] samt Regionsudvalgets udtalelse af 9. oktober 2003 om forlængelse af programmet Kultur 2000.

[26] EFT C 162 af 6.7.2002, s. 5.

[27] EFT C 13 af 18.1.2003, s. 5.

[28] EFT C 72 E af 21.3.2002.

[29] EFT C 293 E af 28.11. 2002, s. 105.

[30] EFT C 300 E af 11.12.2003, s. 156.

(8) Rådet har ved flere lejligheder peget på nødvendigheden af at vedtage en mere sammenhængende strategi for kulturen på EU-plan og på, at de fordele, som en samlet indsats på EU-plan indebærer, vejer tungt og har afgørende betydning i kultursamarbejdet og udgør en generel betingelse for Fællesskabets indsats på kulturområdet [31].

[31] Rådets ovennævnte resolutioner af 25.6.2002 og 19.12.2003.

(9) For at det fælles kulturområde for de europæiske folk kan blive til virkelighed, er der behov for at fremme mobiliteten på tværs af grænserne for alle, der arbejder i kultursektoren, og for kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt at tilskynde til interkulturel dialog og kulturelle udvekslinger.

(10) I denne sammenhæng er der behov for at fremme samarbejdet mellem aktørerne på kulturområdet og tilskynde dem til at danne samarbejdsgrupper, hvor de vil kunne gennemføre fælles aktiviteter, støtte mere målrettede aktioner med en virkelig europæisk dimension, støtte kulturelle arrangementer med en høj symbolværdi, støtte europæiske organer, der samarbejder på kulturområdet, samt tilskynde til undersøgelser af udvalgte emner af europæisk interesse og støtte indsamling og formidling af informationer vedrørende kulturelt samarbejde.

(11) Afgørelsen om en fællesskabsaktion vedrørende "den europæiske kulturhovedstad" [32] bør udnyttes til at yde betydelig økonomisk støtte til denne aktion, der nyder stor bevågenhed blandt europæerne, og som bidrager til at styrke oplevelsen af at tilhøre et fælleskulturelt område. Der bør i denne sammenhæng lægges vægt på det tværeuropæiske samarbejde.

[32] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 (EFT L 166 af 1.7.1999).

(12) Der bør ydes driftsstøtte til organer, der er aktive i det europæiske kulturelle samarbejde og derved optræder som ambassadører for europæisk kultur, og i denne forbindelse er det værd at trække på den erfaring, som EU har indhøstet i kraft af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 792/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet [33].

[33] EUT L 138 af 30.4.2004.

(13) Desuden bør man videreføre den indsats, EU har iværksat som led i ovennævnte afgørelse nr. 792/2004/EF for at sikre, at nazitidens koncentrationslejre opnår europæisk og international beskyttelse som historiske monumenter.

(14) For at øge merudbyttet af fællesskabsindsatsen er det nødvendigt at sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres i henhold til denne aftale, og andre relevante fællesskabspolitikker, -aktioner og -instrumenter under hensyn til traktatens artikel 151, stk. 4.

(15) Det er nødvendigt, at programmet under hensyn til ytringsfriheden bidrager til EU's indsats for at fremme en bæredygtig udvikling og for at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling.

(16) Kandidatlandene og EFTA/EØS-landene har ret til at deltage i EF-programmerne i kraft af de aftaler, der er indgået med disse lande.

(17) Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 19.-20. juni i Thessaloniki "Dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration", hvoraf det fremgår, at EF-programmerne bør være åbne for de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, på grundlag af aftaler, der indgås mellem Fællesskabet og de pågældende lande. Disse lande skal, såfremt de ønsker det og på baggrund af budgetmæssige hensyn og politiske prioriteringer, kunne deltage i programmerne eller kunne inddrages i et mere begrænset samarbejde på grundlag af supplerende bevillinger og efter særlige regler, som aftales mellem de berørte parter.

(18) Programmet bør desuden efter særlige regler, som skal fastlægges nærmere, være åbent for samarbejde med andre tredjelande, som har indgået en aftale med Det Europæiske Fællesskab omfattende kulturelt samarbejde.

(19) Det er hensigtsmæssigt at indføre et enhedsinstrument for finansiering og planlægning af det kulturelle samarbejde, et program kaldet Kultur 2007, for perioden 1. januar 2007 - 31. december 2013.

(20) Fællesskabsaktionen kompletterer nationale og regionale samarbejdsaktioner på kulturområdet. Eftersom målene for den påtænkte handling (tværnational mobilitet for aktører på det kulturelle område i Europa, udbredelse på tværs af grænserne af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt interkulturel dialog) som følge af deres tværnationale karakter ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med det i traktatens artikel 5 knæsatte subsidiaritetsprincip træffe foranstaltninger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i ovennævnte artikel går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene.

(21) For så vidt angår gennemførelsen af fællesskabsstøtten, skal der tages hensyn til den europæiske kultursektors særegne karakter, og navnlig bør de administrative og finansielle procedurer forenkles i videst muligt omfang og tilpasses såvel de forfulgte mål som den udvikling, der foregår i den kulturelle sektor, og sektorens praksis.

(22) Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende overvågning og evaluering af dette program med henblik på tilpasninger af bl.a. prioriteringerne for gennemførelsen af foranstaltningerne. Evalueringen består i en ekstern evaluering foretaget af uafhængige og uvildige eksperter.

(23) Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og inddrive midler, som er tabt eller udbetalt eller anvendt uretmæssigt.

(24) I denne afgørelse tilstræbes det at fastlægge en finansieringsramme for programmets samlede varighed, der udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [34].

[34] EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(25) Med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse skal der træffes foranstaltninger i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [35].

[35] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(26) Der er behov for overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang mellem på den ene side de programmer, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF og 792/2004/EF, og det program, der oprettes i henhold til denne afgørelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse af programmet og programmets varighed

1. Med denne afgørelse oprettes programmet Kultur 2007, som er et flerårigt enhedsinstrument for Fællesskabets aktioner på det kulturelle område, herefter kaldet "programmet".

2. Programmet gennemføres i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

Artikel 2

Finansieringsramme

1. Finansieringsrammen til gennemførelsen af programmet i den i artikel 1 nævnte periode andrager 408 mio. ECU.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 3

Programmets mål

1. Programmets overordnede mål er at øge europæernes bevidsthed om, at de tilhører et fælles kulturelt område, hvilket skal ske ved at fremme det kulturelle samarbejde mellem skabende kunstnerne, andre aktører på kulturområdet og kulturinstitutioner i programlandene for at fremme borgernes oplevelse af at tilhøre et fælles europæisk samfund.

2. Programmet har desuden følgende specifikke mål:

a) fremme af den tværnationale mobilitet blandt personer, der arbejder i kultursektoren

b) fremme af tværnational udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser

c) fremme af den interkulturelle dialog.

Artikel 4

Programmets indsatsområder

1. Programmets mål virkeliggøres ved hjælp af følgende aktioner, som er nærmere beskrevet i bilaget:

a) støtte til kulturelle aktioner

* samarbejdsgrupper

* samarbejdsaktioner

* særaktioner

b) støtte til organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet, og til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne - symboliseret ved mindesmærker rejst ved de gamle lejre eller på andre skuepladser for utallige civile ofres lidelser og død samt mindet om ofrene de pågældende steder

c) støtte til analyser samt til indsamling og formidling af informationer vedrørende kulturelt samarbejde.

2. Disse aktioner gennemføres efter bestemmelserne i bilaget.

Artikel 5

Bestemmelser angående tredjelande

1. Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

- de EFTA-lande, som deltager i EØS, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

- de kandidatlande, som i samarbejde med EU har udarbejdet en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper, betingelser og bestemmelser for disse landes deltagelse i EF-programmerne, som er fastsat i rammeaftalen og i associeringsrådenes afgørelser

- landene i det vestlige Balkan på de vilkår, der aftales nærmere med de pågældende lande i henhold til de rammeaftaler, der skal indgås om deres deltagelse i EF-programmerne

de i dette stykke nævnte lande deltager uden indskrænkninger i programmet på grundlag af supplerende bevillinger, under forudsætning af at de gældende krav er opfyldt.

2. Programmet er ligeledes åbent for deltagelse af andre tredjelande, som har indgået associering- eller samarbejdsaftaler med Det Europæiske Fællesskab indeholdende bestemmelser om samarbejde på det kulturelle område, på grundlag af supplerende bevillinger og på særlige vilkår, som de berørte parter indgår aftale om.

- De i stk. 1 nævnte lande i den vestlige del af Balkan, som ikke ønsker uindskrænket adgang til programmet, har mulighed for at blive tilknyttet programmet som samarbejdspartnere på de i dette stykke fastlagte betingelser.

Artikel 6

Samarbejde med internationale organisationer

Programmet gør det muligt at samarbejde med kompetente internationale organisationer på kulturområdet, såsom Unesco eller Europarådet, om gennemførelsen af de i artikel 4 nævnte aktioner, idet parterne i et sådant samarbejde bidrager på lige fod og under overholdelse af de enkelte institutioners eller organisationers vedtægter.

Artikel 7

Komplementaritet med andre EU-instrumenter og -aktioner

Kommissionen varetager koordineringen mellem programmet og andre fællesskabsforanstaltninger, især inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, sport, sprog, social integration, bekæmpelse af forskelsbehandling og forskning.

Artikel 8

Iværksættelse

1. Kommissionen påser, at de fællesskabsaktioner, der er omfattet af programmet, gennemføres i overensstemmelse med bilaget.

2. Følgende foranstaltninger vedtages efter forvaltningsproceduren, jf. artikel 9, stk. 2:

a) den årlige arbejdsplan, herunder prioriterede opgaver og udvælgelseskriterier og -procedurer

b) årsbudgettet og midlernes fordeling på de forskellige programaktioner

c) foranstaltninger til overvågning og evaluering af programmet.

3. Alle andre foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af denne afgørelse, vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 9, stk. 3.

Artikel 9

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8. Det i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum fastsættes til to måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 10

Kulturformidlingskontorer

1. Kulturformidlingskontorerne, som defineret i bilagets punkt I.3.3, har status af gennemførelsesorganer og udfører deres opgaver med at formidle oplysninger om programmet i deres hjemland i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/.

2. Kulturformidlingskontorerne skal opfylde følgende kriterier:

- have tilstrækkeligt personale med relevante erhvervsfaglige kvalifikationer og sproglige kvalifikationer, som er tilpasset internationale samarbejdsopgaver

- råde over tilpassede infrastrukturer, navnlig med hensyn til it-udstyr og kommunikationsmidler

- fungere i en administrativ sammenhæng, som gør det muligt at varetage opgaverne korrekt og undgå enhver interessekonflikt.

Artikel 11

Finansielle bestemmelser

1. Med hjemmel i artikel 176, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 kan Kommissionen beslutte, om det på baggrund af ansøgerens profil og aktionernes art med rimelighed kan undlades at efterprøve, om ansøgeren har de faglige kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for at fuldføre aktionen eller arbejdsprogrammet.

2. Den finansielle støtte har form af tilskud til juridiske personer. Der kan i visse tilfælde i henhold til artikel 114, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1605/2002 (finansforordningen) ydes gavebistand til fysiske og juridiske personer. Kommissionen kan også uddele priser til aktioner eller projekter, der gennemføres som led i programmet. I henhold til artikel 181 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 og afhængig af aktionens art kan der gives tilladelse til at anvende faste tilskudsbeløb og/eller tariffer baseret på enhedspriser.

3. I medfør af artikel 168, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 kan der ydes tilskud til visse punktuelle aktiviteter, som gennemføres af europæiske kulturhovedstæder udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019.

Artikel 12

Programmets bidrag til andre fællesskabspolitikker

Programmet bidrager til at styrke de tværgående aspekter i Det Europæiske Fællesskabs politikker, navnlig ved at:

a) fremme ytringsfriheden som grundlæggende princip

b) fremme bevidstheden om betydningen af at bidrage til en bæredygtig udvikling

c) bidrage til fjernelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Der lægges særlig vægt på, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og fællesskabspolitikkerne for kulturelt samarbejde med tredjelande.

Artikel 13

Overvågning og evaluering

1. Kommissionen sørger for regelmæssig overvågning af programmet. Der tages under gennemførelsen af programmet hensyn til resultaterne af overvågnings- og evalueringsindsatsen.

- Overvågningsindsatsen omfatter bl.a. udarbejdelse af de rapporter, der er nærmere beskrevet i stk. 3, litra a) og c).

- De specifikke mål revideres i givet fald afhængigt af opfølningsrapporternes resultater.

2. Kommissionen sørger for regelmæssig, ekstern og uafhængig evaluering af programmet.

3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget:

a) en midtvejsrapport med en evaluering af de opnåede resultater og med oplysninger om de kvalitative og kvantitative aspekter ved gennemførelsen af programmet - senest den 31. december 2010

b) en meddelelse om fortsættelsen af programmet - senest den 31. december 2011

c) en efterfølgende evalueringsrapport - senest den 31. december 2015.

Artikel 14

Overgangsbestemmelser

Administrationen af de aktioner, der er iværksat før den 31. december 2006 på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF eller nr. 792/2004/EF, fortsætter i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende afgørelser, indtil aktionerne er fuldført.

Udvalget i henhold til artikel 5 i afgørelse nr. 508/2000/EF erstattes af det i artikel 9 i denne afgørelse nævnte udvalg.

Artikel 15

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Rådets vegne

Formand

[...]

BILAG

I. Beskrivelse af aktiviteter og arrangementer

1. Første aktionsdel: støtte til kulturaktioner

1.1. Samarbejdsgrupper

Programmet tilskynder aktørerne på kulturområdet til at finde sammen i blivende og velorganiserede samarbejdsgrupper. Støtten har til formål at hjælpe grupperne i start- og etableringsfasen, eller når de udvider sig i geografisk henseende. Det handler om at tilskynde dem til at etablere sig på et blivende grundlag og til at opnå økonomisk uafhængighed.

I hver gruppe skal der være mindst seks aktører fra seks forskellige programlande og fra en eller flere sektorer; aktørerne arbejder sammen om forskellige flerårige aktiviteter eller projekter, som gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, men som alle forfølger det samme mål.

Hver gruppe sigter mod at gennemføre mange strukturerede og flerårige kulturaktiviteter. Aktiviteterne skal iværksættes i løbet af hele den periode, hvor der modtages fællesskabsstøtte. De skal relatere til mindst to af de tre specifikke mål, der fremgår af artikel 3 i denne afgørelse. Der gives fortrinsret til grupper, der planlæger at gennemføre aktiviteter, der vedrører alle tre specifikke mål i ovennævnte artikel.

Grupperne udvælges efter indkaldelse af forslag under hensyn til forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 [36] (herefter kaldet "finansforordningen") og gennemførelsesforanstaltningerne hertil. Til grund for udvælgelsen lægges bl.a. en vurdering af tilrettelæggernes sagkundskab på det pågældende område, deres finansielle og operative kapacitet til at gennemføre de foreslåede aktiviteter, aktiviteternes art og tilstrækkelighed i forhold til såvel det overordnede som de specifikke mål i henhold til artikel 3 i denne afgørelse.

[36] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

Grupperne oprettes på grundlag af en samarbejdsaftale, dvs. et fælles dokument, der har juridisk status i et af programlandene og er underskrevet af alle medarrangørerne.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 50 % af projektets budget og trappes gradvist ned. Den kan ikke overstige 500 000 EUR pr. år. Der ydes støtte i en periode på fem år.

Vejledende kan det oplyses, at cirka 36 % af programmets samlede budget tilegnes denne type støtte.

1.2. Samarbejdsaktioner

Der ydes i henhold til programmet støtte til kulturelle aktioner, der gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne i samarbejde mellem aktører på europæisk plan. Kreativitet og innovation får vide udfoldelsesmuligheder. Aktioner, der tager sigt på at udforske forskellige samarbejdsmuligheder for på længere sigt at videreudvikle disse, er særdeles velkomne.

Hver foranstaltning skal planlægges og gennemføres i fællesskab af mindst fire aktører på det kulturelle område fra tre forskellige lande; aktørerne kan komme fra samme sektor eller fra forskellige sektorer.

Aktionerne udvælges efter indkaldelse af forslag under hensyn til finansforordningen og gennemførelsesforanstaltningerne hertil. Til grund for udvælgelsen lægges bl.a. en vurdering af tilrettelæggernes sagkundskab, deres finansielle og operative kapacitet til at gennemføre de foreslåede aktioner, aktionernes art og tilstrækkelighed i forhold til såvel det overordnede som de specifikke mål i henhold til artikel 3 i denne afgørelse.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 50 % af projektets budget. Den kan ikke være mindre end 60 000 EUR pr. år, og den kan ikke være mere end 200 000 EUR pr. år. Der ydes støtte i en periode på højst tolv måneder.

Vejledende kan det oplyses, at cirka 24 % af programmets samlede budget tilegnes denne type støtte.

1.3. Særaktioner

Der ydes også støtte til særaktioner under programmet. Disse aktioner er særlige derved, at de skal have stor spændvidde og betydelig gennemslagskraft over for borgerne i Fællesskabet, og at de skal kunne bidrage til at øge bevidstheden om at tilhøre det samme fællesskab og bevidstheden om den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne og om den interkulturelle og mellemfolkelige dialog. De skal relatere til mindst to af de tre specifikke mål, der fremgår af artikel 3 i denne afgørelse.

Aktionerne bidrager desuden til i højere grad at synliggøre Fællesskabets indsats på kulturområdet og udbrede kendskabet til europæisk kultur uden for Europa.

F.eks. vil der under "særaktioner" kunne ydes støtte til prisuddelinger, for så vidt som de sætter fokus på kunstnere, kunstværker eller kunstneriske eller kulturelle frembringelser, så de bliver kendt ud over de nationale grænser og således er med til at fremme mobilitet og udvekslinger.

Der vil også under "særaktioner" blive ydet betydelige støttebeløb til "Europæiske kulturhovedstæder" for at fremme iværksættelsen af aktiviteter, der tager sigte på at synliggøre Europa og det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet.

Under samme overskrift kan der endvidere gives støtte til aktioner, der gennemføres i samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 6 i denne afgørelse.

Ovennævnte eksempler udgør ikke en udtømmende liste over aktiviteter, der vil kunne støttes under denne underafdeling i programmet.

For særaktionernes vedkommende afhænger udvælgelsesbetingelserne af den pågældende aktion. Støtte ydes på grundlag af indkaldelser af forslag og udbud, bortset fra i de tilfælde, der fremgår af artikel 54 og 168 i finansforordningen. Der foretages desuden en vurdering af de enkelte aktioner i forhold til programmets overordnede mål og specifikke mål, jf. artikel 3 i denne afgørelse.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 60 % af projektets budget.

Vejledende kan det oplyses, at cirka 17 % af programmets samlede budget tilegnes denne type støtte.

2. Anden aktionsdel: støtte til europæiske organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet, og til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne

Der vil være tale om tilskud under en af følgende to former:

- et driftstilskud til samfinansiering af de udgifter, der følger af det løbende arbejdsprogram i et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse på kulturområdet eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område (punkt 2.1), eller

- et tilskud til samfinansiering af en enkeltforanstaltning på dette område (punkt 2.2).

Efter planen vil disse tilskud blive tildelt på grundlag af årlige indkaldelser af forslag.

Vejledende kan det oplyses, at cirka 10 % af programmets samlede budget tilegnes denne form for støtte.

2.1. Driftsstøtte til organisationer, der arbejder i den europæiske kulturs interesse

Denne type støtte kan tildeles organisationer, der gør en indsats til fordel for det kulturelle samarbejde og i denne sammenhæng påtager sig en repræsentativ funktion på EU-plan, indsamler eller formidler oplysninger med henblik på at fremme det kulturelle samarbejde hen over grænserne i EU, etablerer netværkssamarbejde på EU-plan mellem organer, der er aktive på kulturområdet, deltager i gennemførelsen af kulturelle samarbejdsprojekter eller optræder som ambassadører for europæisk kultur.

Disse organisationer skal have en reel europæisk dimension. Det betyder, at de skal gennemføre deres aktiviteter på europæisk plan, enten alene eller som deltager i en sammenslutning af forskellige foreninger, og de skal i kraft af deres struktur (registrerede medlemmer) og aktiviteter have potentiale til at nå ud til hele EU eller dække mindst syv europæiske lande.

Hvilke organer der vil modtage tilskud, afgøres på grundlag af en indkaldelse af forslag. Afgørelsen træffes efter en vurdering af organernes arbejdsprogrammer sammenholdt med de specifikke mål, jf. artikel 3 i denne afgørelse.

Driftstilskud under denne aktionsdel kan ikke overstige 80 % af organets samlede tilskudsberettigede udgifter i det kalenderår, for hvilket tilskuddet ydes.

2.2. Støtte til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne

Der kan ydes støtte til aktioner, der har til formål at bevare de vigtigste steder og arkiver, der knytter sig til deportationerne - symboliseret ved mindesmærker rejst ved de gamle lejre eller på andre skuepladser for utallige civile ofres lidelser og død samt mindet om ofrene de pågældende steder.

3. Tredje aktionsdel: støtte til analyser samt til indsamling og formidling af informationer vedrørende kulturelt samarbejde

Vejledende kan det oplyses, at cirka 5 % af programmets samlede budget tilegnes denne form for støtte.

3.1. Støtte til analyser vedrørende kulturelt samarbejde

Der ydes i henhold til programmet støtte til gennemførelse af analyser og undersøgelser vedrørende kulturelt samarbejde. Støtten har til formål at øge mængden af informationer og kvantificerede data om kultursamarbejdet på EU-plan, bl.a. om mobiliteten blandt aktørerne på det kulturelle område, udbredelsen af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser og den interkulturelle dialog.

Der kan under denne aktionsdel ydes støtte til undersøgelser og analyser, der bidrager til at forbedre kendskabet til det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet og baner vejen for udbredelsen heraf. Der bør i særlig grad tilskyndes til gennemførelse af projekter vedrørende indsamling og analyse af statistiske data.

3.2. Støtte til indsamling og formidling af informationer vedrørende kulturelt samarbejde

Programmet støtter indsamlingen og formidlingen af informationer ved at udvikle et internetbaseret værktøj, der er særligt tilpasset professionelle kulturarbejderes behov, for så vidt angår tværeuropæisk kulturelt samarbejde.

Værktøjet skal gøre det muligt at udveksle erfaringer og gode eksempler på praksis og formidle informationer om kulturprogrammet, men også om tværeuropæisk samarbejde i bred forstand.

3.3. Støtte til kulturformidlingskontorer

For at sikre en målrettet, effektiv og brugernær udbredelse af praktiske oplysninger om programmet er det planlagt at støtte en række kulturformidlingskontorer. Disse kontorer, der skal operere på nationalt plan, oprettes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og på frivillig basis.

Kulturformidlingskontorerne har til opgave:

- at gøre pr for programmet

- ved hjælp af effektiv informationsformidling at fremme adgangen til programmet og tilskynde så mange professionelle og andre aktører på kulturområdet som muligt til at deltage i programaktiviteterne

- at sikre en konstant forbindelse til de forskellige institutioner, som støtter kultursektoren i medlemsstaterne, og på denne måde bidrage til, at programaktiviteterne kompletterer de nationale støtteforanstaltninger

- at sikre, på et passende niveau, informationsudveksling og kontakt mellem de aktører, der deltager i programmet, og til andre fællesskabsprogrammer, der er åbne for kulturprojekter.

II. Forvaltning af programmet

Programmets finansieringsramme kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendige til at forvalte programmet og realisere dets mål, navnlig undersøgelser, møder, information og offentliggørelse, udgifter til informationsnetværk, som tager sigte på informationsudveksling, samt alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen kan få i forbindelse med programmets forvaltning.

III. Kontrol og undersøgelser

De projekter, der udvælges efter den i artikel 11, stk. 1, i denne afgørelse nævnte procedure, kontrolleres ved udtagning af stikprøver.

Af hensyn til Kommissionens kontrol opbevarer tilskudsmodtagerne alle udgiftsbilag i en periode på fem år at regne fra datoen for den sidste udgiftsbetaling. Tilskudsmodtageren sørger for, at udgiftsbilag, der eventuelt befinder sig i partneres eller medlemmers varetægt, på given foranledning forelægges Kommissionen.

Kommissionen kan enten direkte ved hjælp af en af sine medarbejdere eller via et andet kvalificeret eksternt organ efter eget valg foretage en kontrol af anvendelsen af tilskuddet. Kontrollen kan foretages i hele aftalens løbetid og i en periode på fem år fra datoen for udbetaling af sidste rate af tilskuddet. Resultaterne af disse kontroller kan føre til, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagesøgning.

Kommissionens personale og eksterne personer, der har fået mandat fra Kommissionen, skal i det omfang, det er nødvendigt til udførelse af disse kontroller, have adgang til modtagerens kontorlokaler og til alle nødvendige oplysninger, også i elektronisk form.

Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har samme rettigheder som Kommissionen, bl.a. ret til adgang.

For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder, bemyndiges Kommissionen til i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 [37] at foretage kontrol og undersøgelser på stedet som led i det her omhandlede program. Om nødvendigt foranstalter Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) undersøgelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 [38].

[37] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[38] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

IV. Informations- og kommunikationstiltag

1. Kommissionen

Kommissionen kan arrangere seminarer, kollokvier eller møder for at fremme iværksættelsen af programmet, den kan informere, udsende publikationer og gennemføre andre tiltag til udbredelse af oplysninger om programmet, og den kan kontrollere og evaluere programmet. Disse aktiviteter kan finansieres gennem tilskud eller ved en udbudsprocedure, eller de kan organiseres og finansieres direkte af Kommissionen.

2. Kulturformidlingskontorer

Kommissionen og medlemsstaterne tilrettelægger og styrker udvekslingen af informationer, der er nyttige for gennemførelsen af programmet gennem en række kulturformidlingskontorer, som udfører deres opgaver på nationalt plan i egenskab af gennemførelsesorganer i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

V. Fordeling af det samlede budget

Vejledende fordeling af programmets årlige budget

// Procentuel andel af budgettet

Aktionsdel 1 (støtte til projekter) // Cirka 77 %

- samarbejdsgrupper // Cirka 36 %

- samarbejdsaktioner // Cirka 24 %

- særaktioner // Cirka 17 %

Aktionsdel 2 (støtte til organer) // Cirka 10 %

Aktionsdel 3 (analyse og information) // Cirka 5 %

Samlede aktionsdriftsudgifter // Cirka 92 %

Programmets forvaltning // Cirka 8 %

FICHE FINANCIÈRE LÉGISLATIVE

Domaine(s) politique(s): Education et Culture

Activité(s): culture et langues

Intitulé de l'action: programme Culture 2007

1. LIGNE(S) BUDGÉTAIRE(S) + INTITULÉ(S)

15 04 02 01 - Programme-cadre en faveur de la culture

15 01 04 07 - Programme-cadre en faveur de la culture - Dépenses pour la gestion administrative

15 01 04 30 - Agence exécutive Education et culture

2. DONNÉES CHIFFRÉES GLOBALES

2.1. Enveloppe totale de l'action : crédits d'engagement

408,00 millions d'euros

2.2. Période d'application:

Du 1er janvier 2007 au 31 décembre 2013

2.3. Estimation globale pluriannuelle des dépenses:

a) Échéancier crédits d'engagement/crédits de paiement (intervention financière)

Millions d'euros (à la 3e décimale)

>TABELPOSITION>

b) Assistance technique et administrative (ATA) et dépenses d'appui (DDA) (cf. point 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

c) Incidence financière globale des ressources humaines et autres dépenses de fonctionnement (cf. points 7.2 et 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4 Compatibilité avec la programmation financière et les perspectives financières

[X] Proposition compatible avec la Communication de la Commission concernant les moyens budgétaires 2007-2013 - COM (2004) 101 du 10 février 2004

Cette proposition nécessite une reprogrammation de la rubrique concernée des perspectives financières,

y compris, le cas échéant, un recours aux dispositions de l'accord interinstitutionnel.

2.5 Incidence financière sur les recettes

[X] Aucune implication financière sur les recettes (concerne des aspects techniques relatifs à la mise en oeuvre d'une mesure).

3. CARACTÉRISTIQUES BUDGÉTAIRES

>TABELPOSITION>

4. BASE LÉGALE

Article 151 du Traité CE.

5. DESCRIPTION ET JUSTIFICATION

5.1 Nécessité d'une intervention communautaire

5.1.1 Objectifs poursuivis

L'objectif poursuivi est de permettre à l'action communautaire de coopération culturelle de continuer sur une base renouvelée, à la suite du programme "Culture 2000" [39] et du programme d'action communautaire pour la promotion des organismes actifs au niveau européen dans le domaine de la culture [40] qui devraient s'achever le 31 décembre 2006.

[39] Le Programme Culture 2000 a été initialement fondé sur la décision du Parlement européen et du Conseil 508/2000/CE du 14 février 2000 (JO L63 du 10.3.2000) établissant ce programme pour la période 2000-2004, puis prolongé de deux années par la décision no 626/2004/CE du Parlement européen et du Conseil du 31 mars 2004 modifiant la décision no 508/2000/CE établissant le programme « Culture 2000 » (JO L 99 du 3.4.2000).

[40] Décision du Parlement Européen et du Conseil 792/2004/CE du 21 avril 2004 (JO L138 du 30 avril 2004) établissant un programme d'action communautaire pour la promotion des organismes actifs au niveau européen dans le domaine de la culture

Comme indiqué à l'article 3 de la proposition de décision, l'objectif général du programme proposé est de poursuivre la mise en oeuvre de l'article 151 du Traité, en contribuant à la mise en valeur d'un espace culturel commun aux Européens par le développement de la coopération culturelle entre les créateurs, les acteurs culturels et les institutions culturelles des pays participant au programme.

Compte tenu des considérations qui précèdent, les effets directs correspondant aux objectifs spécifiques visés par le programme, à court et à moyen terme, peuvent être groupés comme suit:

(a) mobilité transnationale accrue des acteurs de la culture. Deux sortes de mobilité seront encouragées : d'une part, la mobilité pour prestation de services culturels (ex: tournées) ou établissement et, d'autre part, la mobilité dans le but de se former, de se confronter à d'autres cultures ou pratiques artistiques, d'échanger des expériences;

(b) circulation transnationale accrue des oeuvres et des produits artistiques et culturels. Il s'agit d'aider la circulation des oeuvres d'art et des produits artistiques et culturels au-delà des frontières nationales, qui entraîne un surcoût pour l'organisateur. Cet objectif correspond à ceux du Traité (articles 3q et 151) et répond à certaines missions communautaires de base (finalisation du marché intérieur et renforcement de l'intégration européenne grâce à la réalisation d'un espace culturel commun, qui serait fondé à la fois sur la diversité nationale et régionale et sur les valeurs partagées par les Européens);

(c) dialogue interculturel renforcé. L'objectif est de favoriser un échange fondé sur l'ouverture et l'égalité entre cultures visant à amener, dans le respect des droits fondamentaux de la personne humaine et du principe de diversité culturelle, à un enrichissement mutuel et à la recherche commune de valeurs et interprétations partagées et visera notamment à mieux permettre l'intégration des nouveaux Européens issus de cultures diverses.

Par la nature même de ses trois principaux objectifs, le programme Culture 2007 a un caractère clairement multilatéral et, partant, une valeur ajoutée européenne élevée. En effet, bien que les autorités nationales ou régionales contribuent à favoriser les échanges culturels, une étude récente sur l'état de la coopération culturelle en Europe a montré que les gouvernements continuaient à axer leur politique culturelle étrangère sur la coopération bilatérale et qu'une poignée d'Etats membres seulement faisaient de la mobilité culturelle l'une de leurs priorités ou encourageaient au développement du dialogue trans-culturel en allant au-delà des limites plutôt formelles des accords de coopération culturelle bilatéraux ou multilatéraux.

5.1.2 Dispositions prises relevant de l'évaluation ex ante

a) Un rapport d'analyse d'impact étendue, intégrant également les exigences de l'évaluation ex°ante, a été réalisé par les services de la Commission européenne entre septembre 2003 et mars 2004.

Ce rapport est disponible sur le site internet Europa [41]. Il inclut notamment un exposé des problèmes que le nouveau programme sera chargé de traiter, une présentation des objectifs généraux, spécifiques et opérationnels de cette nouvelle proposition et des indicateurs pertinents, une analyse des différentes options stratégiques et des mécanismes alternatifs, un examen des risques et des éventuelles incertitudes soulevées par le programme proposé, un exposé des impacts attendus, l'examen de la valeur ajoutée européenne de l'action, les leçons tirées du passé et notamment des évaluations des programmes antérieurs, une analyse coût-efficacité des propositions, etc.

[41] Document SEC (2004) xxx

b) Brève description des constatations et enseignements tirés de l'évaluation ex ante [42].

[42] Communication sur l'évaluation SEC(2000) 1051.

L'évaluation ex ante permet d'abord de souligner le bien-fondé et la pertinence de l'action culturelle de l'Union européenne, qui peut à la fois contribuer aux grands objectifs de l'Union européenne tels que le renforcement d'un espace de liberté et de citoyenneté en Europe ou le développement du dialogue interculturel, et répondre aux besoins particuliers du secteur.

L'expérience acquise à travers les programmes précédents et Culture 2000 a révélé que la coopération culturelle est un phénomène dont la complexité tend à s'accroître parallèlement au développement des télécommunications et des transports et, d'une manière plus générale, au développement du secteur culturel et de la société civile. L'analyse des besoins exprimés par le secteur ainsi que des différents points de vue permet de conclure à la nécessité d'un nouveau programme, qui serait un outil global et cohérent en faveur de la coopération culturelle et irait au-delà du soutien direct apporté aux actions culturelles.

Des observations spécifiques ont été formulées sur un certain nombre de points :

- La nécessité d'un budget culturel accru. L'octroi d'une aide communautaire à des projets axés sur la coopération multilatérale est éminemment souhaitable, étant donné que les États membres ont tendance à soutenir essentiellement des projets nationaux ou bilatéraux. Les opérateurs ont également souligné la nécessité d'une aide financière à long terme pour mettre en place des projets de coopération durables. L'appui au fonctionnement de certains réseaux ou associations européennes peut également présenter une importante valeur ajoutée.

- La nécessité d'une véritable stratégie globale en ce qui concerne l'action culturelle européenne et d'une action plus cohérente. Le grand nombre d'objectifs de Culture 2000 s'est avéré déroutant et a été considéré comme dommageable à l'efficacité du programme. Les opérateurs ont également mentionné le fait que la division du programme Culture 2000 en différents secteurs ou activités culturels représentait pour eux une contrainte, étant donné que certains projets pluridisciplinaires n'entrent pas dans ces catégories. Les priorités annuelles fixées par le programme semblent être une source de « frustration » pour tous ceux qui ne sont pas éligibles (ou ne le sont que d'une manière limitée). C'est pour répondre à cette demande que l'approche sectorielle a été supprimée dans le cadre du programme et que le nombre d'objectifs spécifiques a été réduit à trois, considérés comme présentant une véritable valeur ajoutée européenne (voir point 5.1.1.).

- Un réel besoin d'une plus grande quantité d'informations pratiques et actualisées sur la coopération culturelle [43] et d'une meilleure diffusion des bonnes pratiques. L'attention a fréquemment été attirée sur le manque de travaux de recherche concernant la coopération culturelle en Europe. De tels travaux, ainsi que la collecte de données statistiques, aideraient à asseoir la position de la culture au sein des politiques européennes et contribueraient indirectement à l'essor de la coopération européenne. C'est la raison pour laquelle une partie du programme (troisième volet) est consacrée au soutien à des travaux d'analyse et de collecte de données dans le domaine de la coopération culturelle.

[43] Etude sur la mobilité et la libre circulation des personnes et des productions dans le secteur culturel européen et étude de faisabilité sur la création éventuelle d'un observatoire européen de coopération culturelle.

- Il semble nécessaire d'accroître la visibilité de l'action communautaire dans le domaine de la culture. Cet objectif pourrait être atteint grâce à un programme plus ciblé et plus cohérent, mais aussi à une meilleure communication autour du programme et des projets soutenus. C'est pourquoi il a été décidé de regrouper au sein d'un seul programme des actions qui relevaient précédemment de programmes différents. Par ailleurs, le nouveau programme apportera à un certain nombre de projets un soutien de plus longue durée que les programmes précédents et renforcera son soutien à des actions emblématiques telles que les capitales européennes de la culture

- C'est en tenant compte de ces nécessités que la Commission a élaboré un nouveau programme, de troisième génération, qui tire des enseignements des expériences passées et explore de nouvelles pistes d'actions.

5.1.3 Dispositions prises à la suite de l'évaluation ex post

Les travaux d'évaluation des programmes communautaires antérieurs dans le secteur de la culture (évaluation à mi-parcours du programme "Culture 2000" prévue à l'article 8 de la décision n° 508/2000/CE, évaluation des anciens programmes Ariane, Kaléidoscope et Raphaël, évaluation de l'ancienne ligne budgétaire A30-42 intégrée depuis dans le programme de soutien aux organismes actifs dans le domaine culturel) [44] ont fourni des éléments d'appréciation dont il a été tenu compte pour juger de la pertinence de proposer un nouveau programme.

[44] Voir rapport d'évaluation réalisé par société PLS Ramboll Management et rapport de la Commission sur l'évaluation - COM(2003) 722. Voir aussi évaluation ex post des anciens programmes culturels Kaléidoscope, Ariane et Raphaël, évaluation des organismes d'intérêt culturel européen : (http://europa.eu.int/comm/culture/eac/sources_info/studies_evaluation/studies_fr.html)

Les enseignements du passé peuvent être considérés sous deux angles différents:

- a) les enseignements applicables à la conception du programme

En ce qui concerne la conception du programme, la Commission a bien pris note des difficultés relevées par les évaluations des autres programmes dans le domaine culturel, par exemple en ce qui concerne le cloisonnement entre les différentes disciplines culturelles au sein du programme « Culture 2000 » mentionné comme étant une contrainte pour les opérateurs, ou encore le nombre trop élevé d'objectifs qui a pu entraîner une dispersion des effets de l'action compte tenu des masses budgétaires relativement limitées.

- b) les enseignements applicables à la gestion du programme

En ce qui concerne la gestion du programme, la Commission a tenu compte des critiques figurant dans les évaluations d'autres programmes communautaires en envisageant plus particulièrement des mécanismes de mise en oeuvre permettant une gestion simplifiée et allégée. Lors de l'élaboration de la proposition, une attention particulière a été accordée aux critiques émises à l'égard de la gestion de la première phase du programme Culture 2000, la Commission ayant d'ailleurs depuis adopté des mesures pour y remédier.

La proposition vise plus particulièrement à éviter dans la mesure du possible:

- les procédures financières complexes,

- les procédures administratives lourdes,

- le caractère tardif des décisions relatives à la sélection des bénéficiaires.

L'adoption du présent programme entraînera une diminution du nombre de bases juridiques actuellement en vigueur dans le secteur culturel, qui passeront de deux à une, et de lignes budgétaires, qui seront ramenées de quatre à une. L'existence d'un seul et unique programme financier donnera une visibilité et une cohérence beaucoup plus importantes à l'action communautaire dans le domaine de la coopération culturelle.

Le programme sera conçu comme un outil global, cohérent et plus convivial en faveur de la coopération culturelle. Il sera ouvert à tous les secteurs culturels et artistiques, sans catégories préétablies, et à une plus grande variété d'opérateurs culturels, allant des administrations nationales ou locales aux réseaux et entreprises du secteur culturel.

La décision législative sera rédigée dans un souci de concision, de simplicité et de souplesse. Par exemple, aux fins d'une lisibilité accrue, certains articles de l'ancienne décision, qui portaient sur des questions assez différentes, seront divisés en articles distincts. Puisque les actions soutenues seront ouvertes à tous les secteurs artistiques et culturels et seront toutes axées sur les trois mêmes objectifs stratégiques, la description des actions soutenues figurant dans les annexes sera plus courte et plus simple. Certains éléments de flexibilité seront introduits dans l'article ayant trait aux aspects financiers.

La Commission proposera certaines simplifications pratiques d'une grande importance pour les bénéficiaires, telles que l'autorisation de financements forfaitaires pour de petites contributions ou pour des coûts spécifiques.

Lors de la mise en oeuvre de ce programme, la Commission veillera à ce qu'il reste aussi simple et facile à utiliser que possible.

5.2 Actions envisagées et modalités de l'intervention budgétaire

Le nouveau programme tire des enseignements des expériences passées et explore de nouvelles pistes d'actions. Il s'agit d'un programme de troisième génération, après les programmes de la période 1994-1999 (Kaléidoscope, Ariane, Raphaël) et ceux de la période 2000-2006 (Culture 2000, et programme de soutien aux organismes actifs dans le domaine culturel sur la fin de cette période).

Durant la période 2004-2006, deux programmes d'action communautaire vont en effet coexister dans le domaine culturel, le programme « Culture 2000 » ainsi que le « programme d'action communautaire pour la promotion des organismes actifs au niveau européen dans le domaine de la culture ». Cette proposition procède à une simplification de ce système puisqu'elle prévoit l'intégration de la plupart des champs d'action de chacun de ces programmes au sein d'un même programme.

Par rapport aux deux premières générations de l'action culturelle, le programme proposé se veut donc un outil cohérent, global et complet en faveur de la coopération culturelle multilatérale en Europe, capable d'en appréhender toute la complexité. Les objectifs du programme sont mis en oeuvre dans les domaines d'intervention suivants :

- Premier volet : soutien à des actions culturelles

Le programme prévoit un soutien direct à trois catégories de projets européens de coopération, de durée et d'ampleur variables.

* Les pôles de coopération

* Les actions de coopération

* Les actions spéciales

- Deuxième volet : soutien à des organismes actifs au niveau européen dans le domaine culturel

Ce volet permet d'intégrer au sein du nouveau programme les actions de promotion des organismes actifs au niveau européen dans le domaine de la culture, qui font actuellement l'objet d'un programme distinct.

- Troisième volet : soutien à des travaux d'analyse ainsi qu'à la collecte et à la diffusion de l'information dans le domaine de la coopération culturelle

Ce volet vise à apporter un soutien à des activités d'analyse et à l'information, afin de créer un environnement propice à la coopération. Il comporte trois actions complémentaires :

* Soutien à des travaux d'analyse dans le domaine de la coopération culturelle

* Soutien à la collecte et à la diffusion de l'information dans le domaine de la coopération culturelle

* Soutien aux points de contact culture

Toutes ces actions concernent le secteur culturel européen et les opérateurs des Etats membres et des autres pays participant au programme qui seront susceptibles de participer à des actions de coopération culturelle au niveau européen. De manière plus indirecte, ce sont tous les citoyens européens qui sont visés.

Les actions seront financées par les moyens suivants :

- subventions destinées à cofinancer des projets bénéficiant également d'une aide du secteur public et/ou privé; le financement à 100 % par la Communauté européenne ne sera pas possible;

- financement à 100 % des achats de services (études, publications ou experts).

5.3 Modalités de mise en oeuvre

Les mécanismes de mise en oeuvre prévus dans la proposition suivent l'approche communautaire classique en matière de subventions et de cofinancements, fondée sur des demandes de financement détaillées.

La Commission assure la mise en oeuvre de ce programme par le biais de ses services et d'une agence exécutive.

Des crédits sont à prévoir pour couvrir les dépenses administratives directement liées à l'objectif du programme (études, réunions d'experts, information et publications, contribution aux frais de fonctionnement d'une agence exécutive et autres dépenses d'assistance technique et administrative).

Les financements seront accordés à la suite d'appels à propositions et d'appels d'offres, sauf dans des cas relevant des articles 54 et 168 du Règlement financier.

6. INCIDENCE FINANCIÈRE

6.1 Incidence financière totale sur la partie B (pour toute la période de programmation)

6.1.1 Intervention financière

Crédits d'engagement en millions d'euros (à la 3e décimale)

>TABELPOSITION>

6.1.2 Assistance technique et administrative (ATA), dépenses d'appui (DDA) et dépenses TI (crédits d'engagement)

>TABELPOSITION>

Ces dépenses incluent la contribution du programme aux frais de fonctionnement de l'agence exécutive Education et culture, notamment les frais de personnel qui seront exposés par cette agence au titre de ce programme. Ces dépenses de personnel correspondent à une estimation de 28 personnes (personnel statutaire de l'agence et agents contractuels) en 2007 et de 36 personnes en 2013; l'augmentation de cet effectif au cours de la période résulte de l'augmentation des volumes d'activité qui seront confiés à l'agence, du fait de la croissance des budgets alloués aux volets dont la gestion lui sera déléguée.

6.2 Calcul des coûts par mesure envisagée en partie B (pour toute la période de programmation)

Crédits d'engagement en millions d'euros (à la 3ème décimale)

>TABELPOSITION>

7. INCIDENCE SUR LES EFFECTIFS ET LES DÉPENSES DE FONCTIONNEMENT

7.1 Incidence sur les ressources humaines

L'estimation des dépenses relevant de ce point 7 est une estimation moyenne sur la période 2007-2013. Il est envisagé d'augmenter les ressources humaines actuellement affectées à la gestion du programme Culture 2000 afin de prendre en compte l'évolution des crédits opérationnels affectés au programme; ces ressources humaines passeraient de 16 hommes/ans en 2007 à 20 hommes/ans en 2013 (pour 2013, les chiffres figurent entre parenthèses dans le tableau ci-dessous).

>TABELPOSITION>

7.2 Incidence financière globale des ressources humaines

>TABELPOSITION>

Les montants correspondent aux dépenses totales pour 12 mois.

7.3 Autres dépenses de fonctionnement découlant de l'action

>TABELPOSITION>

Les montants correspondent aux dépenses totales de l'action pour 12 mois.

(1) Préciser le type de comité ainsi que le groupe auquel il appartient.

I. Total annuel (7.2 + 7.3) // 2 239 750 EUR

II. Durée de l'action // 7

III. Coût total de l'action (I x II) // 15 678 250 EUR

Les besoins en ressources humaines et administratives seront couverts à l'intérieur de la dotation allouée à la Direction Générale gestionnaire dans le cadre de la procédure d'allocation annuelle.

L'allocation de postes dépendra d'une part, de l'organisation interne de la prochaine Commission et d'autre part, d'une éventuelle réallocation de postes entre services suite aux nouvelles perspectives financières.

8. SUIVI ET ÉVALUATION

8.1 Système de suivi

Au niveau de la mise en oeuvre du programme, des indicateurs de réalisation ont été définis concernant le nombre de projets à soutenir au titre des différents volets.

Le système de collecte des données relatives aux projets et actions cofinancés par le programme fonctionnera à plusieurs niveaux :

- les formulaires de demande de subvention;

- les rapports d'activité et financiers intermédiaires et finaux présentés par les bénéficiaires à la Commission et que celle-ci doit approuver;

- les éventuels audits et visites in situ effectués par le personnel de la Commission.

Pour les besoins du suivi, les indicateurs ci-dessous ont été déterminés :

Objectifs // Indicateurs

Objectif général //

Contribuer à l'épanouissement de valeurs culturelles européennes partagées sur la base d'une coopération culturelle accrue entre les artistes, les opérateurs culturels et les institutions culturelles // * Attitudes des bénéficiaires du programme

Objectifs spécifiques //

Promouvoir la mobilité transnationale des artistes et des opérateurs culturels // * Proportion de projets lancés/exécutés qui visent/visaient expressément à intensifier les déplacements d'artistes et d'opérateurs culturels

* Nombre d'artistes participant, par le canal du programme, à des échanges et des collaborations

* Nombre d'opérateurs culturels participant, par le canal du programme, à des échanges et des collaborations

* Proportion de projets correspondants menés à bien qui, s'ils n'avaient pas bénéficié d'un financement au titre du programme, n'auraient probablement pas été entrepris (sur la base d'une enquête réalisée auprès des participants)

Encourager la circulation transnationale des oeuvres d'art et des produits artistiques et culturels // * Proportion de projets lancés/exécutés qui visent/visaient expressément à encourager la circulation des oeuvres d'art et des produits artistiques et culturels

* Nombre d'oeuvres d'art et de produits artistiques et culturels mis en circulation par le canal du programme

* Proportion de projets correspondants qui, s'ils n'avaient pas bénéficié d'un financement au titre du programme, n'auraient probablement pas été réalisés (sur la base d'une enquête effectuée auprès des participants)

Favoriser le dialogue interculturel

// * Proportion de projets lancés/exécutés qui visent/visaient expressément à favoriser le dialogue interculturel et promouvoir la diversité culturelle

* Proportion de projets correspondants qui, s'ils n'avaient pas bénéficié d'un financement au titre du programme, n'auraient probablement pas été réalisés (sur la base d'une enquête effectuée auprès des participants)

Objectifs opérationnels //

Soutenir les actions culturelles via:

-- des pôles de coopération culturelle

-- des actions de coopération

-- des actions spéciales //

* Nombre de pôles lancés

* Proportion du budget total alloué au programme utilisée pour soutenir les pôles (objectif indicatif : 36%).

* Nombre d'actions de coopération lancées

* Proportion du budget total alloué au programme utilisée pour soutenir les actions de coopération (objectif indicatif : 24%)

* Nombre d'actions spéciales lancées

* Proportion du budget total alloué au programme utilisée pour soutenir les actions spéciales (objectif indicatif : 17%)

Soutenir des organismes européens actifs dans le domaine culturel // * Nombre d'organismes européens actifs dans le domaine culturel soutenus

* Proportion du budget total alloué au programme utilisée pour soutenir de tels organismes (objectif indicatif : 10%)

Soutenir des travaux d'analyse ainsi que la collecte et la diffusion d'informations dans le domaine de la coopération culturelle // * Nombre d'études et d'enquêtes financées

* Nombre de conférences soutenues

* Degré d'utilisation du portail d'information

* Proportion du budget total alloué au programme utilisée pour soutenir cet objectif opérationnel (objectif indicatif : 5%).

8.2 Modalités et périodicité de l'évaluation prévue

La Commission présentera au Parlement européen, au Conseil, au Comité économique et social et au Comité des régions un rapport intermédiaire d'évaluation sur les résultats obtenus et sur les aspects qualitatifs et quantitatifs de la mise en oeuvre du présent programme (au plus tard le 31 décembre 2010) et une Communication sur la continuation du présent programme au plus tard le 31 décembre 2011.

Au terme de l'exécution du programme proposé, la Commission présentera au Parlement européen, au Conseil, au Comité économique et social et au Comité des régions un rapport centré sur sa mise en oeuvre (rapport d'évaluation ex post au plus tard le 31 décembre 2015).

Ces rapports d'évaluation mettront en particulier en évidence la création de la valeur ajoutée, notamment de nature culturelle et européenne.

9. MESURES ANTI-FRAUDE

Les décisions et conventions de financement conclues entre la Commission et les bénéficiaires prévoient que la Commission et la Cour des comptes effectuent des contrôles in situ dans les locaux des bénéficiaires d'une aide communautaire, et confèrent le pouvoir d'exiger des justificatifs de toute dépense effectuée au titre desdits conventions, accords et engagements juridiques dans les cinq ans suivant la fin de la période contractuelle.

Les bénéficiaires sont assujettis à des obligations de déclaration et de comptabilité financière, lesquelles sont analysées sous l'angle du contenu et de l'éligibilité des dépenses, conformément à l'objet du financement communautaire et compte tenu des obligations contractuelles et des principes d'économie et de bonne gestion financière.

En annexe aux conventions de financement figurent des informations de nature administrative et financière, destinées à préciser le type de dépenses éligibles dans le cadre de ces conventions. Le cas échéant, une limitation de l'intervention communautaire à la couverture de certains éléments de coût, réels, identifiables et vérifiables dans la comptabilité du bénéficiaire, sera de nature à faciliter le contrôle et l'audit (ainsi que l'évaluation pour les besoins de la sélection) des projets subventionnés.