52004DC0573

Bruxelles, den 30.8.2004

KOM(2004) 573 endelig

KOMMISSIONENS RAPPORT

BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER OG BEKÆMPELSE AF SVIG - ÅRSRAPPORT 2003 – · {SEK(2004)1058}{SEK(2004)1059}

INDHOLDSFORTEGNELSE

Del I - Fællesskabets aktiviteter med henblik på beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig: De vigtigste udviklinger i 2003 5

1. Udvikling af en samlet politik for bekæmpelse af svig 5

1.1. Samlet evaluering af de foranstaltninger, som Fællesskabet har vedtaget på strukturfondsområdet 5

1.2. Arbejdet i taskforcen for inddrivelse vedrørende EUGFL, Garantisektionen 6

1.3. En forebyggende politik: En mere synlig procedure for lovgivningen til beskyttelse mod svig 7

2. Samarbejdet med medlemsstaterne og tredjelande 8

2.1. Gennemgang af efterretningssystemet i forbindelse med gensidig bistand 8

2.2. Samarbejde om visse former for kriminalitet, der skader Fællesskabernes finansielle interesser: Beskyttelse af euroen 10

2.3. Program til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser: Hercule-programmet 11

3. Interinstitutionelt initiativ til forebyggelse og bekæmpelse af svig og korruption 11

3.1. Uddybning af reformen af bekæmpelsen af svig 11

3.2. Fremskridt i gennemførelsen af reformen af Kommissionen 13

4. Styrkelse af den strafferetlige beskyttelse af fællesskabernes finansielle interesser 14

4.1. Konkretisering af forslagene om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed 14

4.2. Samarbejde med Eurojust og Europol 16

Del II – Medlemsstaternes gennemførelse af artikel 280 i 2003 - Foranstaltninger, som er truffet for at beskytte Fællesskabernes finansielle interesser 18

5. Tekster til iværksættelse af EF-traktatens artikel 280 - De vigtigste udviklinger på det lovgivningsmæssige og administrative område 19

5.1. Udviklinger af horisontal art 19

5.2. Egne indtægter 20

5.3. Landbrugsudgifter 21

5.4. Strukturforanstaltninger 21

6. Organiseringen af de tjenester, der har ansvaret for beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser på strukturfondsområdet 22

6.1. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) 23

6.2. Den Europæiske Socialfond (ESF) 25

6.3. Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen 27

6.4. Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) 28

6.5. Samhørighedsfonden 29

7. Koordination mellem medlemsstaternes tjenester 32

8. Inddrivelse i henhold til medlemsstaternes lovgivning ved indtræden som civil part i en straffesag 34

INDLEDNING

I henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne årligt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre traktatens artikel 280 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser. I overensstemmelse med princippet om delt ansvar på dette område omhandler rapporten for 2003 dels Fællesskabets aktiviteter i løbet af regnskabsåret, dels de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet.

Fællesskabets prioriteter i forbindelse med beskyttelsen af dets finansielle interesser og bekæmpelsen af svig blev fastlagt i dokumentet om den samlede strategiske tilgang af 28. juni 2000[?] for perioden 2000-2005 og iværksat gennem handlingsplanen for 2001-2003[?]. I første del af rapporten omtales nogle af Fællesskabets vigtigste aktiviteter i 2003; det er dog ikke muligt at omtale alle de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre handlingsplanen for 2001-2003 og efterkomme Europa-Parlamentets beslutninger[?] og Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2002[?].

Rapportens anden del giver en oversigt over de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i 2003 for at gennemføre EF-traktaten. Der er lagt særlig vægt på to aspekter, nemlig strukturforanstaltningerne og inddrivelsen af fordringer i forbindelse med direkte udgifter.

Rapporten er ledsaget af to arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene[?], nemlig et dokument om gennemførelsen af handlingsplanen for 2001-2003 og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, og et dokument med relevante statistiske oplysninger.

DEL I - FÆLLESSKABETS AKTIVITETER MED HENBLIK PÅ BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER OG BEKÆMPELSE AF SVIG: DE VIGTIGSTE UDVIKLINGER I 2003

Kommissionen har fastlagt sine politiske og generelle målsætninger i den samlede strategiske tilgang, som blev vedtaget den 28. juni 2000[?] for perioden 2001-2005. I handlingsplanen for 2001-2003[?] beskrives det, hvordan den samlede strategi skal gennemføres af Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig inden for rammerne af dets ikke-operationelle funktioner.

I årsrapporten lægges der vægt på en række vigtige foranstaltninger, som Kommissionen har gennemført i 2003. Disse følger de fire overordnede retningslinjer i den samlede strategi. Rapporten behandler en række horisontale temaer, såsom resultaterne af revisionerne inden for strukturfondene. Den behandler ligeledes Kommissionens rapport om evaluering af OLAF’s aktiviteter[?] og de forpligtelser, som Kommissionen indgik over for Europa-Parlamentet den 18. november 2003. Der gives en oversigt over fremskridtene inden for den strafferetlige beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser, bl.a. hvad angår planerne om en europæisk anklagemyndighed og forbindelserne mellem Kommissionen og organerne for retligt og politimæssigt samarbejde.

UDVIKLING AF EN SAMLET POLITIK FOR BEKÆMPELSE AF SVIG

Samlet evaluering af de foranstaltninger, som Fællesskabet har vedtaget på strukturfondsområdet

Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94[?] af 11. juli 1994 udgør en ramme for indberetningen og opfølgningen af konstaterede uregelmæssigheder. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, meddeler medlemsstaterne Kommissionen de bestemmelser, de har vedtaget for at sikre, at de foranstaltninger, som Fællesskabet finansierer, gennemføres korrekt, og for at forebygge uregelmæssigheder og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb, ligesom de giver en beskrivelse af de systemer, der anvendes til kontrol af forvaltningen.

I 2001 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret sin særberetning[?] om bl.a. gennemførelsen af ovennævnte forordning i seks af medlemsstaterne[?]. Revisionsretten konstaterede talrige tilfælde af svigt fra medlemsstaternes side og anbefalede bl.a., at Kommissionen foretog en evaluering og kontrol af de systemer, som medlemsstaterne anvender til konstatering og indberetning af uregelmæssigheder, med henblik på at konstatere, om oplysningerne indsendes i rette tid og er fuldstændige og relevante.

Kommissionen[?] analyserede først beskrivelsen af systemerne i de 15 medlemsstater. Dernæst aflagde den sammen med Generaldirektoratet for Regionalpolitik og OLAF kontrolbesøg på både nationalt og regionalt plan for at kontrollere de pågældende systemers effektivitet. Efter hvert af disse kontrolbesøg blev der udarbejdet en rapport, og myndighederne i hver enkelt medlemsstat fik tilsendt et resumé af de vigtigste resultater, konklusioner og henstillinger efter hvert kontrolbesøg.

Disse kontrolbesøg viser som helhed, at der er sket klare fremskridt siden 2001. En række af de bemærkninger, som blev fremsat i Revisionsrettens beretning nr. 10/2001, er dog stadig relevante.

Kommissionen kunne konstatere, at der fortsat var problemer med fortolkningen af forordning (EF) nr. 1681/94, eftersom halvdelen af medlemsstaterne enten ikke indberettede uregelmæssighederne til Kommissionen (OLAF) inden for de fastsatte frister eller ikke afgav de krævede oplysninger[?]. Undersøgelsen viste desuden, at selv når uregelmæssighederne blev indberettet, bevirkede den måde, hvorpå visse medlemsstater foretog opfølgningen af sagerne, og de indsendte oplysninger, at det ikke var muligt at ajourføre Kommissionens database[?].

Den interne opfølgning af uregelmæssighederne og inddrivelsesprocedurerne blev dog anset for tilstrækkelige for de fleste af medlemsstaternes vedkommende, hvilket tyder på, at medlemsstaterne er blevet bedre til at varetage deres ansvar med hensyn til forvaltning af strukturfondene, behandling af uregelmæssigheder og inddrivelse af fordringer, og at de generelt varetager deres opgaver på tilfredsstillende vis.

Det er således vigtigt, at medlemsstaterne forbedrer deres fortolkning af begrebet uregelmæssighed, således at der kan opnås et mere fuldstændigt og mere pålideligt billede af beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig, baseret på fuldstændige, sammenhængende, nøjagtige og ajourførte oplysninger. Kommissionen har sendt de forskellige medlemsstater en række specifikke henstillinger.

I øvrigt drages der i en sammenfattende rapport om de 15 revisionsrapporter[?] en række konklusioner vedrørende mulighederne for at forbedre systemet for indberetning og opfølgning af uregelmæssigheder. Kommissionen regner med at fremsætte et forslag til ændring af de gældende forskrifter (forordning (EF) nr. 1681/94) i 2005.

Arbejdet i taskforcen for inddrivelse vedrørende EUGFL, Garantisektionen

Hvad angår de fællesskabspolitikker, der gennemføres med decentraliseret forvaltning (EUGFL, Garantisektionen, strukturforanstaltninger), er det medlemsstaterne, der skal inddrive de beløb, der uretmæssigt er udbetalt til de endelige modtagere, og tilbagebetale beløbene til fællesskabsbudgettet. Kommissionen er på sin side forpligtet til at følge de inddrivelsesprocedurer, som medlemsstaterne har indledt, og i givet fald gennemføre procedurerne for regnskabsafslutning. Disse procedurers langsommelighed og ophobningen af fællesskabsfordringer giver imidlertid anledning til bekymring hos både Kommissionen, Revisionsretten og budgetmyndigheden.

I sin meddelelse af 3. december 2002[?], som bl.a. tog sigte på at forbedre inddrivelsen, anførte Kommissionen, at den havde besluttet at oprette en taskforce for inddrivelse vedrørende EUGFL, Garantisektionen, med deltagelse af OLAF og Generaldirektoratet for Landbrug. Det samlede beløb, der skulle inddrives med hensyn til EUGFL, Garantisektionen, blev i 2002 anslået til 2,2 mia. EUR på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne havde indsendt i henhold til artikel 3 og 5 i forordning (EØF) nr. 595/91.

For så vidt angår de tilfælde af uregelmæssigheder, som er indberettet inden 1999, og som er genstand for taskforcens undersøgelser, udgør beløbet over 1 mia. EUR. Hvad angår tilfælde fra årene 1995-1999 samt de tilfælde fra før 1995, som vedrører Italien, har taskforcen detaljeret undersøgt 433 tilfælde (heraf 343, der vedrører Italien), der alle drejede sig om et beløb på over 500 000 EUR. Efter analysens afslutning blev det samlede beløb til inddrivelse opgjort til 700 mio. EUR omfattende ni medlemsstater (heraf 550 mio. EUR for Italien) i stedet for det oprindeligt indberettede beløb på 1 mia. EUR. I øvrigt fremgår det af disse revisioner, at der i næsten alle de berørte medlemsstater er tale om alvorlige tilfælde af ”forsømmelighed” fra tjenesternes og myndighedernes side, hvor disse hverken har anvendt foreløbige retsmidler eller sørget for en passende finansiel opfølgning. Det fremgår desuden, at langsommeligheden og undertiden ineffektiviteten i de nationale administrative og retslige procedurer samt mangelen på en klar kompetencefordeling forhindrer en effektiv inddrivelse af fællesskabsmidlerne.

Efter behandlingen af tilfældene på over 500 000 EUR vil taskforcen også undersøge de tilfælde, der vedrører mindre beløb.

En forebyggende politik: En mere synlig procedure for lovgivningen til beskyttelse mod svig

Kommissionen har i sin samlede strategiske tilgang til beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser fastslået, at forebyggelse er en af de fire hovedprioriteter i dens indsats. Denne prioritet gennemføres ved aktionen ”optimal beskyttelse mod svig”, der er omhandlet i meddelelsen fra 2001[?], som blev iværksat i 2003.

Kommissionen har således indført en høringsproces, der på et så tidligt tidspunkt som muligt inddrager Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, således at det bliver muligt at trække på dets operationelle ekspertise allerede ved udarbejdelsen af lovgivningsforslagene.

Denne procedure styrker samarbejdet, bl.a. mellem de ansvarlige generaldirektorater, som foreslår lovgivningsinitiativer, og OLAF. Den inddrager ligeledes de øvrige institutioner, idet Kommissionens informationskilder ud over dens egne erfaringer også er Revisionsrettens beretninger og rapporterne fra medlemsstaternes kontrolmyndigheder samt Rådets konklusioner og Europa-Parlamentets beslutninger.

Da 2003 var det første hele år, hvor denne procedure blev anvendt, har den imidlertid hovedsagelig haft eksperimental karakter.

Kommissionens tjenestegrene har hørt OLAF i en række tilfælde, bl.a. vedrørende landbrugs- og toldanliggender, makrofinansiel bistand til tredjelande samt området direkte udgifter, bl.a. i forbindelse med undervisning, hvor OLAF på et tidligt stadium har deltaget i udarbejdelsen af lovgivningsgrundlaget for støtteprogrammerne.

SAMARBEJDET MED MEDLEMSSTATERNE OG TREDJELANDE

En strategi for samarbejde og informationsudveksling mellem alle offentlige parter er især vigtig for, at man effektivt kan bekæmpe den organiserede kriminalitet, og specielt grænseoverskridende kriminalitet, som berører Fællesskabernes finansielle interesser. Kommissionen påtager sig bl.a. sit ansvar ved at yde støtte til efterforskningen og i forbindelse med den operative indsats.

Gennemgang af efterretningssystemet i forbindelse med gensidig bistand

På det operationelle plan er en analyse af svig og uregelmæssigheder, der skader Fællesskabernes finansielle interesser, absolut nødvendig for, at man bedre kan målrette indsatsen i marken. Kommissionen bidrager hertil ved at stille informationsudvekslingssystemer til rådighed for medlemsstaterne.

Medlemsstaterne og kandidatlandene kan allerede nu udveksle informationer indbyrdes og med Kommissionen (OLAF) gennem et sikkert og effektivt net, det såkaldte ”Anti-Fraud Information System” (AFIS). I 2003 blev AFIS udvidet til også at omfatte kandidatlandene og visse tredjelande.

AFIS-systemet omfatter en række operationelle faciliteter, bl.a.:

- generelle oplysninger, der udveksles i forbindelse med den gensidige bistand (meddelelser, oplysninger om mistanker om uregelmæssigheder eller svig)

- strukturerede oplysninger, som formidles via varslingssystemet, om følsomme varer i forbindelse med ordningen for toldforsendelse

- fælles toldkontrolaktioner; disse er blevet udvidet til også at omfatte ikke-maritime operationer, bl.a. operationer vedrørende containere. Rådet understregede i sin resolution af 2. oktober 2003[?] om en toldsamarbejdsstrategi betydningen af disse aktioner samt den logistiske og tekniske støtte, som Kommissionen yder

- et instrument til udveksling af oplysninger om beslaglæggelse af cigaretter (CIGinfo) mellem de kompetente myndigheder og OLAF. Den 19. maj 2003 blev OLAF og Verdenstoldorganisationen enige om at tillade en systematisk overførsel af de oplysninger om beslaglæggelser af cigaretter, der findes i CIGinfo, til den specifikke applikation CEN (Customs Enforcement Network)

- et instrument til registrering af de elektroniske meddelelser (ECR) om svig og uregelmæssigheder i medlemsstaterne, som er nødvendige for en efterfølgende analyse

- et system til udveksling af oplysninger med Rusland (elektronisk kontrol af eksport med restitutioner, som gør det muligt at forenkle og fremskynde procedurerne).

AFIS-nettet giver ikke mulighed for at lagre følsomme oplysninger på EU-plan, men toldinformationssystemet (CIS) afhjælper denne mangel. Siden den 24. marts 2003 har det været muligt for de kompetente myndigheder, der skal anvende told- og landbrugslovgivningen, at søge direkte i en central database vedrørende varer, transportmidler, personer og virksomheder, hvis der foreligger konkrete tegn på overtrædelser af lovgivningen på disse områder. Formålet med dette informationssystem er at gøre det muligt for en medlemsstat, som registrerer oplysninger i systemet, at anmode en anden medlemsstat om følgende: undersøgelser og rapporter, diskret overvågning og specifik kontrol.

Toldinformationssystemet er baseret på Rådets forordning (EF) nr. 515/97[?] og på konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet[?], som har været anvendt midlertidigt siden den 1. november 2001. Forordningen omfatter ligeledes strenge regler vedrørende beskyttelse af personoplysninger. 14 medlemsstater[?] har deponeret deres instrumenter til ratificering af CIS-konventionen og kan anvende databasen vedrørende søjle 3. En driftshåndbog og en brugervejledning er blevet oversat til de officielle fællesskabssprog, og der er afholdt kurser i forbindelse med ibrugtagningen af systemet.

Desuden er medlemsstaterne blevet enige om med henblik på undersøgelserne at oprette et elektronisk sagsregister på toldområdet (FIDE), som skal være et samarbejdsinstrument for de nationale tjenester, der er specialiseret inden for det mellemstatslige toldsamarbejde[?]. Forvaltningen af dette søjle 3-instrument, som skal suppleres med et lignende instrument, der dækker Fællesskabets kompetenceområder, er overladt til OLAF. Kommissionen har medtaget ændringen af forordning (EF) nr. 515/97 i sit arbejdsprogram for 2004.

Samarbejde om visse former for kriminalitet, der skader Fællesskabernes finansielle interesser: Beskyttelse af euroen

Ansvaret for beskyttelsen af eurosedler og –mønter ligger hos de kompetente nationale myndigheder, Den Europæiske Centralbank, Europol og Kommissionen. Kommissionen (OLAF) varetager dette ansvar på forskellige måder: gennem koordinering af medlemsstaternes tiltag med henblik på teknisk beskyttelse af euromønter mod falskmøntneri, herunder Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC), uddannelse og teknisk bistand via Pericles-programmet[?] samt lovgivning[?] om beskyttelse af eurosedler og –mønter med tilhørende sanktioner.

Kommissionens anden rapport[?] om medlemsstaternes gennemførelse af Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 blev ligeledes vedtaget i 2003; i rapporten fastslås det, at gennemførelsen generelt har været tilfredsstillende, og at de nationale bestemmelser som helhed har været i overensstemmelse med lovgivningen vedrørende beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.

På området bekæmpelse af falskmøntneri er beskyttelsen af euromønterne tillagt Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center, som forvaltes af to af Kommissionens medarbejdere. I 2003 pålagde Rådet formelt[?] Kommissionen at sikre, at dette center fungerer korrekt, og at koordinere de aktioner, der gennemføres med henblik på beskyttelse af euromønter mod falskmøntneri.

De statistikker og analyser, som centret udarbejdede i 2003, viser en stor stigning i forfalskningen af mønter. Dette fremgår ikke blot af, at der er fundet flere falske mønter i omløb (fra 2 339 i 2002 til 26 191 i 2003), men også af den store stigning i antallet af former for falskmøntneri (fra 26 til 97).

Denne udvikling giver dog ikke anledning til at frygte, at tilliden til euromønterne skades. Antallet af falske mønter, der er fundet i omløb, og endog den potentielle mængde falske mønter, der måtte være fremstillet og sat i omløb, er meget lavt i forhold til de 49 mia. mønter, der er i omløb. Desuden skulle alle hidtil kendte efterligninger blive frasorteret af sorteringsmaskiner og salgsautomater, når disse først er udstyret og indstillet korrekt.

Program til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser: Hercule-programmet

Den 27. maj 2003 fremlagde Kommissionen et forslag til et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, det såkaldte Hercule-program[?]. Programmet giver mulighed for at finansiere aktioner vedrørende uddannelse, teknisk bistand og dataudveksling med hensyn til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser eller aktioner, der bidrager til oparbejdelse og udbredelse af viden på området, f.eks. undersøgelser, konferencer og publikationer. Programmet giver også mulighed for at yde driftstilskud til organer, der arbejder inden for dette område i medlemsstaterne, EFTA/EØS-landene og de tre kandidatlande (Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af Hercule-programmet blev vedtaget den 6. april 2004[?]. Ifølge afgørelsen tildeles Hercule-programmet en bevilling på 11 775 000 EUR for en treårig periode, der begynder i 2004.

INTERINSTITUTIONELT INITIATIV TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF SVIG OG KORRUPTION

Siden maj 1999 har Fællesskabet haft generelle rammebestemmelser, som skal gøre det muligt at bekæmpe svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabet finansielle interesser, og at foretage undersøgelser af uregelmæssig adfærd inden for institutionerne, organerne og agenturerne[?]. Drøftelserne om en styrkelse af disse bestemmelser, som danner grundlag for OLAF’s aktiviteter, er kommet et godt stykke videre i 2003, bl.a. på grundlag af Kommissionens evalueringsrapport (”artikel 15”) og erfaringerne fra Eurostat-sagen.

Uddybning af reformen af bekæmpelsen af svig

I overensstemmelse med artikel 15 i forordning 1073/99 og 1074/99 vedtog Kommissionen den 2. april 2003 en rapport om OLAF's aktiviteter[?], hvori den lovgivningsmæssige ramme for bekæmpelsen af svig evalueres.

I rapporten beskrives udviklingen i Kommissionens politik for bekæmpelse af svig og den reform, der blev gennemført i 1999 med oprettelsen af OLAF, i overensstemmelse med den høje prioritering af bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader fællesskabsbudgettet. I rapporten gennemgås det, hvordan OLAF med sin særlige status har varetaget sine forskellige opgaver. Ud over sin hovedopgave med at gennemføre interne og eksterne undersøgelser i fuld uafhængighed skal OLAF i sin egenskab af tjenestegren i Kommissionen sørge for koordineringen med de nationale administrative, retslige og politimæssige myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe svig, tilbyde teknisk bistand til medlemsstaterne, bidrage til udformningen af EU's strategi for bekæmpelse af svig og tage de nødvendige initiativer til at styrke den eksisterende lovgivning.

Rapporten viser, at der er stor komplementaritet mellem OLAF’s operationelle aktiviteter og de aktiviteter, der gennemføres af dets partnere på nationalt, interinstitutionelt og internationalt plan, og det konkluderes, at samarbejdet med Kommissionens tjenestegrene og partnerskabet med medlemsstaterne bør uddybes i fremtiden. Der henvises til den synergi, som skabes ved, at Kommissionens operative og generelle opgaver ligger så tæt på hinanden, f.eks. udformningen og gennemførelsen af lovgivningen og politikken for bekæmpelse af svig. Det påpeges også, at OLAF’s blandede status kan komplicere den administrative og budgetmæssige forvaltning af kontoret og vanskeliggøre kommunikationen med institutionerne.

Kommissionen har fremsat 17 henstillinger, hvis iværksættelse vedrører hele politikken for bekæmpelse af svig og indebærer en række tilpasninger af lovgivningen med henblik på at konsolidere OLAF's struktur og måde at fungere på. Efter Kommissionens mening bør man imidlertid som led i den kommende revision af EF-traktaten og styrkelsen af den strafferetlige dimension af bekæmpelsen af svig undersøge muligheden for organisationsmæssigt at gøre OLAF fuldstændig uafhængigt.

Europa-Parlamentet var kritisk over for den måde, OLAF fungerer på, men støttede samtidig ønsket om at koncentrere sig om undersøgelsesfunktionen og forbedre informationsstrømmen mellem OLAF og institutionerne[?]. Det understregede betydningen af at beskytte retten til forsvar, domstolskontrol med disse aktiviteter og den rolle, som Overvågningsudvalget for OLAF spiller. Desuden satte det spørgsmålstegn ved, om de korrektioner, som Kommissionen efter Eurostat-sagen havde foretaget i sin politik for decentralisering af det finansielle ansvar, og de foranstaltninger, som blev iværksat med henblik på at gennemføre nultolerancepolitikken for svig og uregelmæssigheder, var tilstrækkelige.

Overvågningsudvalget konkluderede i sin udtalelse[?] af 18. juni 2003, at bestemmelserne i forordning 1073/99 endnu ikke havde kunnet føre til de forventede resultater. Rådet krævede i sine konklusioner af 22. december 2003[?] ud over evalueringen af de retlige rammer for OLAF en evaluering af OLAF's operationelle aktiviteter og udtalte, at der er behov for en stabiliseringsfase, inden man overvejer en ændring af OLAF's status eller opgaver.

Ud over den midtvejsevaluering, som kræves i lovgivningen, gennemføres reformen af bekæmpelsen af svig i et komplekst institutionelt miljø, hvor uforudsete begivenheder også spiller ind. I sin tale den 25. september 2003 og i talen om Unionens tilstand den 18. november 2003 til Europa-Parlamentet drog formanden for Kommissionen en række konklusioner af Eurostat-sagen og fremlagde en handlingsplan, som skal gøre det muligt at gå videre end de 17 henstillinger i evalueringsrapporten.

I juli 2003 udarbejdede Kommissionen og OLAF en adfærdskodeks[?], der rettede op på en af de vigtigste mangler, som begivenhederne havde afsløret, ved at sikre og forbedre den rettidige udveksling af oplysninger om interne undersøgelser i Kommissionen. Det viste sig dog at være nødvendigt at benytte sig af lovgivning for at sikre ensartede regler i alle institutionerne og forbedre oplysningernes indhold.

Hovedpunkterne i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, som Kommissionen vedtog den 10. februar 2004, er for OLAF's vedkommende følgende:

- aktiviteterne skal koncentreres om svigundersøgelser og de operationelle prioriteter

- informationsstrømmen mellem OLAF og de pågældende institutioner, organer, kontorer og agenturer skal forbedres for at gøre det muligt for dem at udøve deres politiske ansvar og træffe beskyttelsesforanstaltninger

- der skal fastsættes proceduremæssige garantier for de berørte personer under undersøgelser

- de eksterne undersøgelser skal gøres mere effektive ved at præcisere beføjelserne over for de økonomiske aktører

- desuden øger denne nye ramme for ledelsen af OLAF Overvågningsudvalgets rolle med hensyn til det tilsyn, det fører med udførelsen af undersøgelsesfunktionen, uden at dette griber ind i den måde, undersøgelserne forløber på.

Fremskridt i gennemførelsen af reformen af Kommissionen

I 2003 skete der yderligere fremskridt inden for moderniseringen af den europæiske offentlige forvaltning[?] parallelt med arbejdet med uddybning af reformen af bekæmpelsen af svig fra maj 1999. Specielt er den finansielle og administrative reform, som er beskrevet i hvidbogen fra marts 2000 om den interne reform af Kommissionen, ved at være afsluttet med den nye finansforordning, som trådte i kraft den 1. januar 2003 og særlig ændrer systemet for intern kontrol, og afgørelsen fra juli 2003 om den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder. Efter at man nåede til politisk enighed i Rådet den 19. maj 2003, og efter at Europa-Parlamentet havde afgivet udtalelse den 19. juni 2003, vedtog Kommissionen et ændret forslag til Rådets forordning om ændring af vedtægten[?]. Denne reform, som trådte i kraft den 1. maj 2004, vil få stor indvirkning på tjenestegrenenes forvaltningspraksis og vil specielt bidrage til at forebygge uregelmæssigheder.

Efter at Eurostat-sagen havde vist, at de eksisterende bestemmelser var mangelfulde, vedtog Kommissionen en række yderligere horisontale foranstaltninger; bl.a. er adfærdskodeksen om forbindelserne mellem kommissærerne og deres tjenestegrene fra september 1999 blevet revideret for at sikre kommissærerne bedre oplysninger og gøre det muligt for dem at påtage sig deres politiske ansvar.

I den forbindelse sørger en gruppe af kommissærer, herunder formanden, for, at der følges aktivt op på alle de relevante oplysninger og/eller påstande om svig, uregelmæssigheder og andre utilladelige handlinger, specielt fra OLAF, IDOC[?] og den interne revisionstjeneste. Kommissærgruppen bistås af en tværfaglig gruppe på højt plan.

STYRKELSE AF DEN STRAFFERETLIGE BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER

Konkretisering af forslagene om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

På baggrund af kravet om en mere effektiv retsforfølgning af gerningsmændene til kriminalitet, som skader Fællesskabernes finansielle interesser, hvilket ikke mindst har betydning i et udvidet EU, har Kommissionen foreslået, at der oprettes en europæisk anklagemyndighed[?]. I 2001 vedtog Kommissionen en grønbog[?] om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, og i løbet af 2002 gennemførte den en omfattende debat med alle interesserede parter. I 2003 blev denne debat fulgt op og konkretiseret i det europæiske konvents forslag om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, som det var op til regeringskonferencen at træffe beslutning om.

Status over den offentlige høring om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

I marts 2003 fremlagde Kommissionen en sammenfatning af de ca. 200 høringssvar på grønbogen[?]. Den informerede Konventet om Europas Fremtid om denne rapport. Med hensyn til indholdet er hovedparten af høringssvarene positive over for princippet om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, men på dette punkt er de statslige myndigheder generelt mere tilbageholdende end eksperterne og repræsentanterne for civilsamfundet. Et mindretal er stærkt imod forslaget.

Rapporten indeholder for det første en generel evaluering, som består af en gennemgang af holdningerne til, om der er behov for at oprette en europæisk anklagemyndighed, og en mere detaljeret redegørelse for den merværdi, som en sådan anklagemyndighed vil medføre for bekæmpelsen af kriminalitet, der skader Fællesskabernes finanser. For det andet indeholder rapporten en tematisk opdelt evaluering, hvori man gennemgår de institutionelle og juridiske spørgsmål, som nu skal uddybes nærmere for at lette gennemførelsen af forslaget, nemlig relationerne med de eksisterende EU-instanser, forsvarets rettigheder og regler om bevisførelse samt integration i de nationale strafferetssystemer.

I rapporten bekræfter Kommissionen, at det på dette punkt er nødvendigt med en revision af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber for at sikre en effektiv og ensartet beskyttelse af de finansielle interesser under overholdelse af den enkeltes grundlæggende rettigheder.

Da Kommissionen den 2. april 2003 vedtog rapporten om evaluering af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter[?], knyttede den desuden sit syn på OLAF's udvikling sammen med udsigten til oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, idet OLAF vil komme til at bistå anklagemyndigheden. Kommissionen gentog også, at den havde til hensigt at gøre sig til aktiv fortaler for denne idé under regeringskonferencen.

I en beslutning af 27. marts 2003 hilste Europa-Parlamentet grønbogen velkommen og støttede idéen om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

Det Europæiske Konvents forslag vedrørende den europæiske anklagemyndighed

Denne indsats har ført til en første anerkendelse af planen om at give Fællesskabet mulighed for selv at iværksætte retsforfølgning på det strafferetlige område. I det udkast til forfatningstraktat, som blev fremlagt den 18. juli 2003, foreslog Det Europæiske Konvent et retsgrundlag, som gør det muligt at oprette en europæisk anklagemyndighed (artikel III-175), hvis opgaver svarer til dem, som Kommissionen har foreslået[?]. Den europæiske anklagemyndighed får kompetence til at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende til de lovovertrædelser, der falder ind under dens kompetenceområde. Den skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole.

Med hensyn til opbygningen af denne anklagemyndighed, som skal oprettes ”ud fra Eurojust”, og dens materielle kompetenceområde, der er udvidet til ikke blot at omfatte beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser, men også grov international kriminalitet, er der til gengæld siden Kommissionens første forslag sket en udvikling i debatten, som blev indledt med statusrapporten om grønbogen.

Man kan dog frygte, at det kan blive vanskeligt at få gennemført disse forslag, fordi man har valgt, at de skal vedtages med enstemmighed, ikke mindst fordi det skal ske i et udvidet EU. I stedet for at medtage oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed i selve forfatningstraktaten, som Kommissionen foreslog, har Konventet overladt dette valg til Rådet, som kan træffe afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet; Rådet er imidlertid ikke forpligtet til at gøre dette, og der er ikke fastsat nogen frist.

Da Kommissionen fremlagde sin udtalelse for regeringskonferencen i henhold til EU-traktatens artikel 48[?], anbefalede den derfor en yderligere, om end begrænset udvidelse af beslutningstagningen med kvalificeret flertal i forhold til udkastet til forfatningstraktat, bl.a. hvad angår afgørelsen om at oprette den europæiske anklagemyndighed med hensyn til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og kun dette. Der vil så stadig kræves enstemmighed med hensyn til oprettelse af en anklagemyndighed med et bredere kompetenceområde. Ved udgangen af 2003 havde regeringskonferencen endnu ikke afgjort spørgsmålet.

Samarbejde med Eurojust og Europol

I forbindelse med planerne om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed anbefalede Det Europæiske Råd i Tammerfors i oktober 1999, at partnerskabet mellem de organer, der er oprettet under søjle 3, og de fællesskabsinstanser, som er ansvarlige for beskyttelsen af de finansielle interesser, styrkes. Efter at Europols mandat den 1. januar 2002[?] var blevet udvidet til at omfatte alle former for grov international kriminalitet, herunder svig og korruption, og efter oprettelsen af Eurojust[?] skete der i 2003 en række væsentlige udviklinger i samarbejdet mellem Kommissionen og organerne for retligt og politimæssigt samarbejde.

Kommissionen og Europol indgik den 18. februar 2003 en administrativ samarbejdsaftale om konsultation, gensidig bistand og informationsudveksling inden for områder af fælles interesse; denne aftale omfatter også beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser. På grundlag af disse bestemmelser indgik Europol og OLAF (inden for rammerne af OLAF’s undersøgelsesfunktion) den 8. april 2004 en administrativ aftale, hvori hovedvægten lægges på at styrke udvekslingen af strategiske og tekniske oplysninger (udveksling af persondata er dog udelukket) og på trusselvurdering og risikoanalyse på områder af fælles interesse.

Ifølge det aftalememorandum, som OLAF og Eurojust underskrev den 14. april 2003, skal der være et tæt samarbejde mellem retsembedsmandsenheden i OLAF og medlemmerne af Eurojust for at skabe forbindelse mellem det samarbejde, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 280 (dvs. samarbejdet mellem de kompetente myndigheder og samarbejdet med Kommissionen), og det samarbejde mellem de nationale myndigheder, som organiseres via medlemmerne af Eurojust under søjle 3[?].

DEL II – MEDLEMSSTATERNES GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 280 I 2003 - FORANSTALTNINGER, SOM ER TRUFFET FOR AT BESKYTTE FÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER

I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 280 redegøres der i anden del af Kommissionens årsrapport for den indsats, som medlemsstaterne har gjort i 2003 for at bekæmpe svig og andre former for ulovlige aktiviteter, der skader Fællesskabets finansielle interesser.

Medlemsstaternes bidrag er baseret på et spørgeskema, som man er nået til enighed om i Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (COCOLAF), og som hvert år tilpasses efter de indhøstede erfaringer for at lette opfølgningen af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet. I år er der stillet mere detaljerede spørgsmål end de foregående år, hvilket har medført, at medlemsstaternes svar er mere præcise, selv om der stadig skal gøres en indsats på dette område.

Kommissionen har ønsket at lægge hovedvægten på strukturforanstaltningerne. I Revisionsrettens særberetning nr. 10/2001 påvises det, at der er en række svagheder i de systemer, som medlemsstaterne anvender til konstatering, indberetning og opfølgning af uregelmæssigheder på dette område. De revisioner, som Kommissionen foretog i en række medlemsstater mellem november 2002 og januar 2003, viste, at der var sket store forbedringer, men at der stadig var mangler. I lyset af Revisionsrettens beretning og Kommissionens rapporter bør der lægges særlig vægt på de nye lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtog i 2003 på dette område.

Ved at lægge særlig vægt på et bestemt område og gøre spørgeskemaet mere detaljeret har det været muligt at foretage en mere relevant sammenligning af de nye foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at blive ved med at anvende denne metode fremover og tilpasse formålet med og emnerne for spørgeskemaet fra det ene år til det andet.

Del II består af en sammenfatning af de vigtigste udviklinger, som er udarbejdet på grundlag af medlemsstaternes svar. Kommissionen har samtidig med denne rapport offentliggjort et arbejdsdokument fra tjenestegrenene, som indeholder medlemsstaternes fuldstændige svar.

Ligesom sidste år indeholder det første afsnit en sammenfatning af de relevante nye udviklinger på det lovgivningsmæssige og administrative område, som kan være med til at beskytte Fællesskabernes finansielle interesser mod svig og uregelmæssigheder i medlemsstaterne. For at muliggøre en bedre sammenligning er analysen koncentreret om nogle få nøglepunkter, såsom styrkelsen af sanktionerne og forbedring af indberetningen af uregelmæssigheder.

Det andet afsnit vedrører den personalemæssige organisering af de tjenester, der har ansvaret for beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser med hensyn til strukturforanstaltninger (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, FIUF og Samhørighedsfonden). Kommissionens analyse af de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt, skal afspejle den nuværende situation med hensyn til medlemsstaternes foranstaltninger til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser.

Det tredje afsnit i denne analyse beskriver udviklingen i koordineringen mellem de nationale tjenester i 2003. Ifølge handlingsplanen for 2001-2003 for bekæmpelse af svig er samarbejdet mellem alle de relevante myndigheder nøglen til en effektiv anvendelse af styrkerne. Dette samarbejde kan kun føres ud i livet gennem en effektiv koordinering mellem de kompetente myndigheder på såvel nationalt plan som på europæisk plan.

Det sidste afsnit vedrører inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb i forbindelse med direkte udgifter. Der ses nærmere på mulighederne og betingelserne for, at De Europæiske Fællesskaber kan inddrive de pågældende beløb ved at indtræde som civil part i en retssag, og på, hvordan myndighederne anvender foreløbige retsmidler (beslaglæggelse og konfiskation) for at sikre, at beløbene kan inddrives.

TEKSTER TIL IVÆRKSÆTTELSE AF EF-TRAKTATENS ARTIKEL 280 - DE VIGTIGSTE UDVIKLINGER PÅ DET LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG ADMINISTRATIVE OMRÅDE

De foranstaltninger, der er beskrevet nedenfor, udgør et repræsentativt udsnit af de foranstaltninger, som medlemsstaterne traf i 2003 for at bekæmpe svig mod Fællesskabernes finansielle interesser med hensyn til egne indtægter, landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger.

Dette resumé viser, at det ikke er nok blot at iværksætte fællesskabslovgivningen, men at det også er nødvendigt at benytte sig af den nationale lovgivning for at sikre en effektiv og ensartet beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser.

Da Kommissionen udarbejder en rapport en gang om året, kan det forhold, at der ikke er truffet nye foranstaltninger i løbet af den pågældende periode, ikke fortolkes som et billede af beskyttelsen af de finansielle interesser i den pågældende medlemsstat generelt. Der kan blot være tale om, at aktiviteterne har været mere dynamiske i den foregående periode.

Udviklinger af horisontal art

Frankrig har meddelt, at man den 18. marts 2003 vedtog loven om intern sikkerhed, som medfører en væsentlig skærpelse af toldkodeksens strafferetlige sanktioner for import og eksport uden toldangivelse og organiseret smugleri. Straffen for overtrædelse af toldreglerne skærpes betydeligt; dette gælder både for egne indtægter og for EUGFL, Garantisektionen. Det skal understreges, at der ved samme lov er indført en række nye artikler i strafferetsplejeloven for at skabe et retsgrundlag for ransagning og rekvisition med hensyn til edb-udstyr.

Frankrig har ved en bekendtgørelse oprettet et edb-system til bekæmpelse af svig (SILCF) i Generaldirektoratet for Told (DGDDI). Dette system skal gøre det lettere at efterforske, konstatere, retsforfølge og straffe svig inden for rammerne af DGDDI’s beføjelser med hensyn til økonomiske og finansielle forhold og beskyttelse af det nationale område og fællesskabsområdet, herunder svig, der skader fællesskabsbudgettet.

I Tyskland har Forbundsfinansministeriet i samråd med delstaterne udarbejdet en ny metode for indberetning af uregelmæssigheder i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 595/91 og forordning (EF) nr. 1681/94. Denne metode tager hensyn til ændringerne i lovgivningen og udviklingen på området siden vedtagelsen af forordningerne og ajourfører de nationale regler. De kompetente myndigheder råder nu over nye instrukser om udarbejdelse af meddelelser om uregelmæssigheder og sender nu blot indberetningerne til ministeriet ved hjælp af et Excel-skema. Den administrative procedure er dermed også blevet forenklet.

I Spanien indeholder lov nr. 11/2003 bestemmelser om oprettelse af fælles efterforskningshold med deltagelse af to eller flere EU-medlemsstater. Loven gælder også for de fælles efterforskningstjenester, som kan oprettes i forbindelse med aktiviteter, der ledes af OLAF.

Efter den revision, som Kommissionens tjenestegrene foretog i 2003 i forbindelse med forordning (EF) nr. 1681/94, er der foretaget yderligere administrative og kontraktmæssige forbedringer i det nederlandske system for indberetning af uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

I Portugal er straffeloven blevet ændret ved lovdekret nr. 38/2003 og indeholder nu sanktioner over for debitorer, som ikke opfylder tredjemands fordringer. Lovdekret nr. 93/2003 indeholder regler for betingelserne for samarbejde og adgang til og analyse af de oplysninger, som er relevante for kriminalpolitiets og skattemyndighedernes efterforskning af fiskale forbrydelser.

Egne indtægter

Blandt de mest relevante udviklinger skal først nævnes, at Grækenland og Portugal har gennemført direktiv 2001/44/EF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse afgifter, told og andre foranstaltninger. I de bestemmelser, som er blevet vedtaget, præciseres anvendelsesområdet for den gensidige bistand, som bl.a. finder anvendelse på fordringer vedrørende administrative sanktioner og bøder.

Med finansloven for 2003 indføres der i den britiske lovgivning et nyt system af civilretlige sanktioner, som finder anvendelse på overtrædelser af Det Forenede Kongeriges og Fællesskabets toldlovgivning. Disse sanktioner finder først og fremmest anvendelse på de mindst alvorlige tilfælde af unddragelse af told og/eller importmoms; toldmyndighederne har fortsat mulighed for at efterforske disse sager med henblik på at indlede retsforfølgning. For det andet anvendes de på overtrædelser af Det Forenede Kongeriges og Fællesskabets toldlovgivning i forbindelse med import og eksport, hvor der ikke er tale om unddragelse. Disse sanktioner skal muliggøre en effektiv straf, som står i rimeligt forhold til overtrædelsen.

I Portugal har man med lovdekret nr. 93/2003 af 30. april 2003 på en koordineret måde fastlagt formen, omfanget og grænserne for samarbejdet mellem kriminalpolitiet, Generaldirektoratet for Skatter (DGCI) og Generaldirektoratet for Told og Særlige Forbrugsafgifter (DGAIEC) med hensyn til adgang til og behandling af oplysninger.

Desuden skal det fremhæves, at den ansvarlige gruppe i Verdenstoldorganisationen, som Det Forenede Kongerige varetog formandskabet for, i juni 2003 fremlagde et endeligt udkast til den nye konvention om gensidig administrativ bistand. Formålet er at modernisere den multilaterale Napoli II-konvention. Udkastet forventes vedtaget i juni 2004. En række medlemsstater, særlig Nederlandene, Frankrig, Spanien, Det Forenede Kongerige og Cypern, deltog aktivt i arbejdet. Visse former for god praksis, som allerede anvendes i EU, kan udbredes til hele verden.

I Belgien har en afdeling for internationalt toldsamarbejde nu til opgave at fungere som central koordinationstjeneste og i givet fald stå for kontakten mellem de udenlandske samordningstjenester og den belgiske retlige myndighed.

Irland har meddelt, at man har vedtaget en ændring til Criminal Justice Act fra 1994, som trådte i kraft den 5. maj 2003, og som betyder, at mistænkelige transaktioner skal indberettes til de kompetente myndigheder.

Landbrugsudgifter

Italien har meddelt, at man har vedtaget et lovdekret, der indebærer, at de virksomheder, som har modtaget støtte fra EUGFL, Garantisektionen, og som under en kontrol efter forordning (EØF) nr. 4045/89 nægter at fremlægge de nødvendige dokumenter, erklærer, at de ikke råder over disse dokumenter, eller på anden måde forhindrer kontrol af dokumenterne, pålægges en administrativ bøde svarende til den modtagne støtte. Ifølge dekretet kan tredjemand, som i forbindelse med krydskontrol nægter at stille dokumenterne til rådighed, også pålægges en bøde på højst 10 500 EUR.

Ifølge en græsk lov kan der ved dekret fra generalsekretæren for Landbrugsministeriet pålægges administrative sanktioner i forbindelse med dyrefoder i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og den nationale lovgivning. Disse sanktioner afhænger af overtrædelsens grovhed og varighed og af virksomhedens størrelse samt af, om der er tale om svig og gentagelsestilfælde.

I Portugal præciserer dekret nr. 193/2003 visse begreber i forordningen vedrørende EUGFL, Garantisektionen, specielt med hensyn til sanktioner for manglende overholdelse af reglerne.

Med en spansk lov om vedtagelse af fiskale, administrative og sociale foranstaltninger ændres overtrædelserne og sanktionerne med hensyn til mælkekvoteordningen.

Strukturforanstaltninger

Med hensyn til udviklinger, som vedrører alle fondene, har Grækenland anført, at man har vedtaget en fælles ministeriel anordning om indførelse af et nyt nationalt system for finansielle korrektioner i forbindelse med inddrivelse af beløb, som uretmæssigt eller ulovligt er udbetalt under gennemførelsen af samfinansierede programmer under fællesskabsstøtterammen, Samhørighedsfonden og fællesskabsinitiativerne i programmeringsperioden 2000-2006. I den ministerielle anordning fastsættes der regler for inddrivelse efter en kontrol, som er foretaget på tre niveauer af forvaltningsmyndighederne, betalingsmyndighederne og EDEL (finanskontroludvalget).

Frankrig har ved dekret tillagt CICC-Fonds structurels (det tværministerielle udvalg til koordinering af kontroller vedrørende aktioner, der medfinansieres af EU’s strukturfonde) nye beføjelser til at kontrollere de forskellige forvaltnings- og betalingsmyndigheder. Denne kontrol kan vedrøre lokale og regionale myndigheder, men også juridiske og fysiske personer, der gennemfører aktioner, som indgår i programmer, der modtager støtte fra fondene, samt de organer, som har formidlet støtten, og de forskellige myndigheder. Det tværministerielle udvalg kan fremsætte henstillinger direkte til de lokale og regionale myndigheder, når de er udpeget som forvaltnings- og betalingsmyndigheder.

Hvad angår EFRU har Finland fremlagt en lov og et dekret, som trådte i kraft i 2003 og vedrører finansieringen af regionaludviklingsforanstaltninger. De præciserer reglerne for tildeling, udbetaling, opfølgning, kontrol og tilbagebetaling af tilskud. Disse bestemmelser gør det muligt at forhøje det beløb, der skal tilbagebetales, i visse tilfælde med forsætlige lovovertrædelser, som er begået under skærpende omstændigheder. De har en forebyggende virkning og styrker samtidig de efterfølgende foranstaltninger.

ORGANISERINGEN AF DE TJENESTER, DER HAR ANSVARET FOR BESKYTTELSEN AF FÆLLESSKABERNES FINANSIELLE INTERESSER PÅ STRUKTURFONDSOMRÅDET

Det er medlemsstaterne, der har hovedansvaret for beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser, idet de er ansvarlige for forvaltningen af over 80 % af udgifterne og for opkrævningen af alle de traditionelle egne indtægter. De forskellige former for kontrol, som indgår i sektorforordningerne, implicerer mange forskellige aktører og organer på forskellige niveauer af medlemsstaternes administration (betalingsmyndigheder, forvaltningsmyndigheder, centrale og decentrale nationale tjenester, tjenester tilknyttet lokalsamfundene).

Medlemsstaterne skal sikre en effektiv og ensartet beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser ved at ligestille dem med deres egne interesser. I år, hvor hovedemnet for årsrapporten er strukturforanstaltninger, koncentrerer undersøgelsen af organiseringen af tjenesterne sig også om disse sektorer. På dette område er bekæmpelsen af svig og uregelmæssigheder så meget desto mere i medlemsstaternes interesse, som den vedrører samfinansierede programmer.

Sektorforordningerne indeholder de vigtigste regler for den kontrol, som medlemsstaterne skal gennemføre. Der er for det første tale om kontrol af lovligheden, som er omhandlet i sektorforordningerne, og for det andet om kontrol, som i højere grad er rettet mod bekæmpelse af svig som omhandlet i EF-traktatens artikel 280.

Kontrollen af lovligheden dækker for det første dokumentkontrollen, der sommetider kaldes ”kontrol på første niveau” eller ”forudgående kontrol”, og som tager sigte på at vurdere, om procedurerne og kriterierne i lovgivningen om tildeling af finansiering eller fordele er overholdt (jf. slutnote 2).

Kontrollen af lovligheden omfatter også ”kontrol på andet niveau”, også kaldet ”efterfølgende kontrol”, som foretages efter udbetalingen af tilskud og har til formål at sikre, at ydelserne og de finansierede projekter rent faktisk eksisterer, og at kontrolsystemerne er pålidelige. Disse kontroller baseres ofte på en risikoanalyse i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne.

Desuden skal medlemsstaterne foretage en mere målrettet bekæmpelse af svig. Denne form for kontrol (undersøgelser vedrørende svig) udføres på grundlag af mistanker, som er opstået hos medlemsstaternes forskellige myndigheder, dvs. politiet, skattemyndighederne og på et senere stadium de retslige myndigheder.

Da organiseringen af tjenesterne henhører under medlemsstaternes enekompetence, blev de anmodet om at give en praktisk beskrivelse af deres kontrolaktiviteter fordelt på ovennævnte former for kontrol. Udgangspunktet er den kontrollerede sektor og ikke den organisationsmæssige enhed, som de pågældende personer tilhørte[?] ( noterne II i slutningen af dokumentet ).

Der er opstillet en række skemaer med medlemsstaternes skøn over det antal medarbejdere, som i 2003 var beskæftiget med de enkelte former for kontrol (forudgående kontrol, efterfølgende kontrol og undersøgelser vedrørende svig) i de fem berørte sektorer (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, FIUF og Samhørighedsfonden). For at nå frem til sammenlignelige tal blev de oplysninger, der skulle gives, og de forskellige kontrolbegreber angivet så nøjagtigt som muligt[?].

De to sidste kolonner i hver tabel viser forholdet mellem antallet af medarbejdere og størrelsen af det budget, der skal kontrolleres. På grundlag af disse oplysninger kan medlemsstaterne foretage en første vurdering af, hvor langt de er nået i retning af at opfylde principperne om ensartethed, effektivitet og ligestilling af Fællesskabernes og medlemsstaternes finansielle interesser, jf. traktatens artikel 280. Da de konsoliderede tal endnu ikke foreligger ved udarbejdelsen af denne rapport, har man anvendt de foreløbige oplysninger fra gennemførelsesrapporten for 2003 fra Generaldirektoratet for Budget pr. 28. april 2004.

Da der er tale om skøn baseret på medlemsstaternes fortolkninger af definitionerne af kontrol og personale, som kan være indbyrdes forskellige, skal disse oplysninger fortolkes med forsigtighed, og de har kun vejledende værdi. Hovedformålet er at udlede de overordnede tendenser, der senere skal finpudses i samarbejde med medlemsstaterne som led i en struktureret dialog.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) er især med til at støtte områder, der er bagud i udvikling, områder under økonomisk omstilling og områder med strukturproblemer.

Tabel 6.1 - EFRU: Antal medarbejdere beskæftiget med de tre kontrolformer i hver af medlemsstaterne

|(1)

For-udgå-ende |(2) = (1)/(7)

%

|(3)

Ef-ter-føl-gende |(4) = (3)/(7)

%

|(5)

Un-der-søgel-ser vedrø-rende svig [?] |(6) = (5)/(7)

%

|(7) = (1)+(3)+(5)

I alt (tre kontrol-former)

|(8)

Budget, der skal kontrol-leres (mio. EUR) |(9) = (8)/(7)

Budget, der skal kontrolleres pr. kontrollør (mio. EUR) | |BE | 105[?] | 94,26% | 6[?] | 5,74% | - [?] | 0,00% | 112 |64,04 | 0,57 | | DK | 30 | 95,19% | 1 | 4,00% | 0,25 | 0,80% | 32 |25,42 | 0,81 | | DE | 869[?] | 88,49% | 113[i] | 11,51% | -[?] | 0,00% | 982 |1818,68 | 1,85 | | EL | 81 | 79,41% | 21 | 20,59% | - | 0,00% | 102 |1005,36 | 9,86 | | ES [?] | 314 | 70,40% | 132 | 29,60% | - | 0,00% | 446 |4394,96 | 9,85 | | FR[?] | 313 | 84,37% | 58 | 15,63% | - | 0,00% | 371 |1268,69 | 3,42 | | IE | 344 | 56,39% | 266 | 43,61% | - | 0,00% | 610 |294,30 | 0,48 | | IT[?] | 531 | 60,14% | 208 | 23,56% | 144 | 16,30% | 883 |2869,57 | 3,25 | | LU | 3 | 60,00% | 1 | 20,00% | 1 | 20,00% | 5[?] |0,25 | 0,05 | | NL | 1 | 50,00% | 1 | 50,00% | - | 0,00% | 2[?] |116,97 | -[?] | | AT | 98 | 90,74% | 10 | 9,26% | -[?] | 0,00% | 108 |151,85 | 1,41 | | PT | 684 | 58,26% | 246 | 20,95% | 244[?] | 20,78 | 1174 |2392,51 | 2,04 | | FI[?] | 107[?] | 81,31% | 22[?] | 16,72% | 3[?] | 2,27% | 132 |116,85 | 0,89 | | SE | 100 | 83,35% | 18,5 | 15,40% | 1,5[?] | 1,25% | 120 |195,36 | 1,63 | | UK[?] | 204[?] | 49,67% | 143 | 34,75% | 64 | 15,50 % | 411 |938,39 | 2,28 | | I alt |3 784 | 68,95% | 1 247 | 22,72% | 457 | 8,33% | 5 489 |15 653, 20 | 2,85 | |Med hensyn til EFRU er hovedparten af medarbejderne i de fleste af medlemsstaterne beskæftiget med forudgående kontrol (for alle medlemsstaterne, forudgående kontrol: 68,95 %; efterfølgende kontrol: 22,72 %; undersøgelser vedrørende svig: 8,33 %). Der er dog store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til fordelingen af medarbejderne på de tre former for kontrol.

Det er værd at fremhæve Østrig, Danmark og Belgien, som alle anvender over 90 % af deres personale til forudgående kontrol for at sikre den bedst mulige forebyggelse. Ressourcerne sættes således ind på at opdage potentielle problemer meget tidligt i kontrolkæden.

Ifølge de indsendte tal er der kun fire medlemsstater (Luxembourg, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige), der bruger over 15 % af deres menneskelige ressourcer på undersøgelser vedrørende svig.

Det skal dog understreges, at visse medlemsstater har haft problemer med at foretage en opdeling på de forskellige kontrolformer, og at andre fremhæver, at deres kontrollører dækker flere forskellige sektorer, hvilket gør det umuligt at foretage mere detaljerede analyser.

Desuden er der en række medlemsstater, som ikke kan fremlægge tal for de menneskelige ressourcer, som anvendes til undersøgelser vedrørende svig. Det skyldes enten, at der ikke findes tjenester, som specifikt beskæftiger sig med bekæmpelse af svig (det gælder bl.a. Østrig), eller at efterforskerne ikke kun beskæftiger sig med undersøgelser inden for de enkelte områder. Der er således overlapning mellem aktiviteterne, og det er svært kategorisk at fastslå antallet af medarbejdere for de enkelte fonde.

Trods disse forbehold viser tallene, at medlemsstaterne følger forskellige kontrolstrategier med større eller mindre vægt på en ene eller den anden metode.

Den Europæiske Socialfond (ESF)

Den Europæiske Socialfond (ESF) er især aktiv i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Tabel 6.2 - ESF: Antal medarbejdere beskæftiget med de tre kontrolformer i hver af medlemsstaterne

|(1)

For-udgå-ende |(2) = (1)/(7)

%

|(3)

Ef-ter-føl-gende |(4) = (3)/(7)

%

|(5)

Under-søgel-ser vedrø-rende svig [?] |(6) = (5)/(7)

%

|(7) = (1)+(3)+(5)

I alt (tre kontrol-former)

|(8)

Budget , der skal kontrol-leres (mio. EUR) |(9) = (8)/(7)

Budget , der skal kontrol-leres pr. kontrollør (mio. EUR) | |BE | 38[ii] | 71,70% | 15[?] | 28,30% | - [?] | 0,00% | 53 |33,34 | 0,63 | | DK | 20 | 28,57% | 40 | 57,14% | 10[?] | 14,29% | 70 |44,49 | 0,64 | | DE | 596[?] | 84,90% | 106[?] | 15,10% | -[?] | 0,00% | 702 |1392,42 | 1,98 | | EL | 38 | 71,70% | 15 | 28,30% | | 0,00% | 53 |684,39 | 12,91 | | ES [?] | 1292 | 84,17% | 243 | 15,83% | - | 0,00% | 1535 |1738,36 | 1,13 | | FR [?] | 120 | 63,83 | 68 | 36,17 | - | 0,00% | 188 |579,97 | 3,08 | | IE | 16 | 71,11% | 6,5 | 28,89% | | 0,00% | 22,5 |113,85 | 5,06 | | IT[?] | 589 | 67,82% | 215 | 24,81% | 64 | 7,37% | 869 |1078,73 | 1,24 | | LU | 2 | 50,00% | 2 | 50,00% | - | 0,00% | 4 |5,28 | 1,32 | | NL | 40 | 72,73% | 14 | 25,45% | 1 | 1,82% | 55 |77,72 | 1,41 | | AT | 264 | 99,44% | 1,5 | 0,56% | -[?] | 0,00% | 265,5 |112,92 | 0,42 | | PT | 486 | 77,64% | 140 | 22,36% | -[?] | 0,00% | 626 |740,27 | 1,18 | | FI[?] | 85,5[?] | 87,51% | 10[?] | 10,34% | 2 | 2,15% | 98 |172,06 | 1,76 | | SE | 108 | 83,72% | 19,5[?] | 15,12% | 1,5[?] | 1,16% | 129 |167,29 | 1,29 | | UK[?] | 70 | 48,61% | 64 | 44,44% | 10 | 6,94% | 144 |357,61 | 2,48 | | I alt |3 764 | 78,21% | 960 | 19,95% | 89 | 1,84% | 4 813 |7 298, 70 | 1,52 | |

Også her er der store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til fordelingen af medarbejderne på de tre former for kontrol (forudgående kontrol, efterfølgende kontrol og undersøgelser vedrørende svig). Det antal medarbejdere, som havde ansvaret for den forudgående kontrol i medlemsstaterne, var langt højere end det antal medarbejdere, som beskæftigede sig med de andre former for kontrol i 2003 (for alle medlemsstaterne, forudgående kontrol: 78,21 %; efterfølgende kontrol: 19,95 %; undersøgelser vedrørende svig: 1,84 %).

Der er kun fire medlemsstater, som afviger væsentligt fra dette gennemsnit. Danmark anvendte under halvdelen af sine medarbejdere til forudgående kontrol, mens Luxembourg og Det Forenede Kongerige anvendte ca. 50 % af deres menneskelige ressourcer til dette formål. Derimod anvendte Østrig over 99 % af sine medarbejdere til forudgående kontrol.

I de fleste af medlemsstaterne var det en meget beskeden del af personalet, der beskæftigede sig med undersøgelser vedrørende svig (under 10 %). Der er dog én medlemsstat, som udgør en undtagelse (Danmark: 14,29 %).

Ud fra disse tal kan man konkludere, at hovedvægten inden for beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser i ESF-sektoren ligesom i EFRU-sektoren ligger på forudgående kontrol.

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen, bidrager til udviklingen og strukturtilpasningen i landdistrikter med udviklingsefterslæb ved at gøre strukturerne for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter mere effektive.

Tabel 6.3 – EUGFL, Udviklingssektionen: Antal medarbejdere beskæftiget med de tre kontrolformer i hver af medlemsstaterne

|(1)

Forud-gående |(2) = (1)/(7)

%

|(3)

Efter-føl-gende |(4) = (3)/(7)

%

|(5)

Under-søgel-ser vedrø-rende svig [?] |(6) = (5)/(7)

%

|(7) = (1)+(3)+(5)

I alt (tre kontrol-former)

|(8)

Budget , der skal kontrol-leres (mio. EUR) |(9) = (8)/(7)

Budget , der skal kontrol-leres pr. kontrollør (mio. EUR) | |BE | 11[?] | 92,52% | 1[?] | 7,48% | - [?] | 0,00% | 12 |16,22 | 1,32 | | DK | 1 | 31,25% | 2 | 68,75% | -[?] | 0,00% | 3 |1,04 | 0,33 | | DE | 332 | 57,24% | 248 | 42,76% | -[?] | 0,00% | 580 |545,41 | 0,94 | | EL | 40 | 71,43% | 16 | 28,57% | - | 0,00% | 56 |136,28 | 2,43 | | ES [?] | 299 | 85,43% | 51 | 14,57% | - | 0,00% | 350 |810,06 | 2,31 | | FR [?] | 55 | 94,83% | 3 | 5,17% | | 0,00% | 58 |102,36 | 1,76 | | IE | 113 | 85,93% | 15,5 | 11,79% | 3 | 2,28% | 131,5 |16,61 | 0,13 | | IT[?] | 179,5 | 61,90% | 46,5 | 16,03% | 24 | 8,28% | 250 |577,76 | 2,31 | | LU | 6[?] | 75,00% | 2[?] | 25,00% | | 0,00% | 8[?] |0,105 | 0,01 | | NL | 3 | 34,15% | 5 | 59,76% | 0,5 | 6,10% | 8 |4,20 | 0,51 | | AT | 14 | 66,67% | 7 | 33,33% | -[?] | 0,00% | 21 |25,93 | 1,23 | | PT | 559 | 93,95% | 36 | 6,05% | -[?] | 0,00% | 595 |294,15 | 0,49 | | FI[?] | 40[?] | 91,11% | 4[?] | 8,89% | - | 0,45% | 44 |23,43 | 0,53 | | SE | 42 | 90,67% | 3 | 6,07% | 1,5[?] | 3,25% | 46 |22,24 | 0,48 | | UK[?] | 60[?] | 48,78% | 33 | 26,83% | 30 | 24,39% | 123 |37,00 | 0,30 | | I alt |1 755 | 76,75% | 472 | 20,66% | 59 | 2,59% | 2 286 | 2 612,80 | 1,14 | |

Også med hensyn til EUGFL, Udviklingssektionen, beskæftigede hovedparten af medlemsstaternes kontrolmedarbejdere sig med forudgående kontrol (76,75 %). Endnu en gang er der forskelle mellem medlemsstaterne hvad angår fordelingen af kontrollørerne på de tre former for kontrol.

Belgien, Frankrig, Portugal, Finland og Sverige brugte endda over 90 % af deres personale på forudgående kontrol. Derimod lagde Danmark også på dette område større vægt på efterfølgende kontrol (68,75 %) end på forudgående kontrol (31,25 %).

I denne sektor anvendte Nederlandene også flere menneskelige ressourcer på efterfølgende kontrol end på forudgående kontrol i 2003.

Der blev anvendt forholdsvis få ressourcer på undersøgelser vedrørende svig (2,59 %). Visse medlemsstater anførte, at undersøgelserne vedrørende svig var medregnet i de andre former for kontrol.

Alt i alt var det antal medarbejdere, som medlemsstaterne anvendte til alle former for kontrol i denne sektor (2 286), lavere end det samlede antal kontrolmedarbejdere i EFRU-sektoren (5 489) og ESF-sektoren (4 813), hvilket er proportionalt med det budget, der skal kontrolleres. Det budget, som skal kontrolleres pr. kontrollør, er højest for EFRU (2,85 mio. EUR pr. kontrollør) og lavest for EUGFL, Udviklingssektionen (1,14 mio. EUR pr. kontrollør).

Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF)

Gennem Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) ydes der støtte til strukturudvikling i fiskerisektoren.

Tabel 6.4 - FIUF: Antal medarbejdere beskæftiget med de tre kontrolformer i hver af medlemsstaterne

|(1)

Forud-gående |(2) = (1)/(7)

%

|(3)

Efter-føl-gende |(4) = (3)/(7)

%

|(5)

Under-søgel-ser vedrø-rende svig [?] |(6) = (5)/(7)

%

|(7) = (1)+(3)+(5)

I alt (tre kontrol-former)

|(8)

Budget , der skal kontrol-leres (mio. EUR) |(9) = (8)/(7)

Budget , der skal kontrol-leres pr. kontrollør (mio. EUR) | |BE | 1 | 62,50% | 1[?] | 37,50% | - | 0,00% | 2 |1,44 | 0,90 | | DK | 5 | 79,03% | 1 | 20,97% | -[?] | 0,00% | 6 |25,51 | 4,11 | | DE | 27 | 52,94% | 24 | 47,06% | -[?] | 0,00% | 51 |34,78 | 0,68 | | EL | 212[?] | 100,00% | - | 0,00% | | 0,00% | 212 |42,01 | 0,19 | | ES [?] | 87 | 64,44% | 48 | 35,56% | - | 0,00% | 135 |281,72 | 2,08 | | FR [?] | 27 | 93,10% | 2 | 6,90% | - | 0,00% | 29 |19,42 | 0,67 | | IE | 3 | 60,00% | 2 | 40,00% | 0 | 0,00% | 5 |6,94 | 1,38 | | IT[?] | 46 | 52,38% | 28 | 31,75% | 14 | 15,87% | 88 |12,68 | 0,14 | | LU[?] | - | - | - | - | - | - | - |0,150 | - | | NL | 2 | 66,67% | 1 | 33,33% | - | 0,00% | 3 |10,09 | 3,25 | | AT | 5,5 | 52,38% | 5 | 47,62% | -[?] | 0,00% | 10,5 |0,22 | 0,02 | | PT | 39 | 76,47% | 12 | 23,53% | -[?] | 0,00% | 51 |36,95 | 0,72 | | FI[?] | 12[?] | 82,76% | 2,5[?] | 17,24% | - | 0,00% | 14,5 |8,94 | 0,62 | | SE | 10 | 74,07% | 2 | 14,81% | 1,5[?] | 11,11% | 13,5 |3,83 | 0,28 | | UK[?] | 10[?] | 46,51% | 0 | 0,00% | 11 | 52,33% | 21[?] |10,19 | 0,47 | | I alt |487 | 77,01% | 129 | 20,38% | 16,5 | 2,61% | 632 |494, 87 | 0,78 | |I FIUF-sektoren beskæftigede hovedparten af medlemsstaternes kontrolmedarbejdere sig med forudgående kontrol, ligesom det var tilfældet for de andre strukturfonde (77,01 %).

Også her er der forskelle mellem medlemsstaterne hvad angår fordelingen af kontrollørerne på de tre former for kontrol, idet Tyskland, Irland og Østrig brugte ca. lige mange ressourcer på efterfølgende kontrol og forudgående kontrol, mens Finland og Danmark brugte ca. 80 % af deres personale på forudgående kontrol, Frankrig over 90 % og Grækenland 100 %.

Samhørighedsfonden

Samhørighedsfonden gør det muligt at bidrage til finansieringen af projekter på miljøområdet og projekter vedrørende de transeuropæiske net for transportinfrastrukturer.

Tabel 6.5 – Samhørighedsfonden: Antal medarbejdere beskæftiget med de tre kontrolformer i hver af medlemsstaterne

|(1)

Forud-gående |(2) = (1)/(7)

%

|(3)

Efter-føl-gende |(4) = (3)/(7)

%

|(5)

Under-søgel-ser vedrø-rende svig [?] |(6) = (5)/(7)

%

|(7) = (1)+(3)+(5)

I alt (tre kontrol-former)

|(8)

Budget , der skal kontrol-leres (mio. EUR) |(9) = (8)/(7)

Budget , der skal kontrol-leres pr. kontrollør(mio. EUR) | |EL | 16 | 61,54% | 10 | 38,46% | - | - | 26 |40,08 | 1,54 | | ES [?] | 90 | 72,58% | 34 | 27,42% | - | - | 124 |1724,73 | 13,91 | | IE | 18 | 69,23% | 8 | 30,77% | - | - | 26 |172,09 | 6,62 | | PT | 20 | 62,50% | 12 | 37,50% | -[?] | - | 32 |258,12 | 8,01 | | I alt |144 | 69,23 % | 64 | 30,77% | - | - | 208 |2195,02 | 10,55 | |

Det kan konstateres, at det budget, der skal kontrolleres pr. kontrollør, er højere end i de andre sektorer (10,55 mio. EUR mod 2,85 mio. EUR for EFRU og 1,52 mio. EUR for ESF). Det skal bemærkes, at der generelt er tale om større projekter end for de andre fonde. Det kan give stordriftsfordele i forbindelse med kontrollen og dermed forklare det lavere antal kontrollører i forhold til størrelsen af det pågældende budget.

Også i Samhørighedsfondssektoren beskæftigede hovedparten af medlemsstaternes kontrolmedarbejdere sig med forudgående kontrol (for alle medlemsstaterne, forudgående kontrol: 69,23 %; efterfølgende kontrol: 30,77 %).

Fordelingen af personalet på de tre former for kontrol (forudgående kontrol, efterfølgende kontrol og undersøgelser vedrørende svig) er nogenlunde den samme i alle medlemsstaterne, idet to tredjedele af personalet er beskæftiget med forudgående kontrol og en tredjedel med efterfølgende kontrol.

På dette område er der ingen menneskelige ressourcer, som udelukkende bruges til undersøgelser vedrørende svig.

Konklusion

Ved fortolkningen af denne tabel skal der tages hensyn til medlemsstaternes mange forbehold, som er medtaget i noterne til tabel 6.1-6.5.

Tabel 6.6 – Strukturforanstaltninger: Antal medarbejdere beskæftiget med de tre kontrolformer i hver af medlemsstaterne

|(1)

Forud-gående |(2) = (1)/(7)

%

|(3)

Efter-føl-gende |(4) = (3)/(7)

%

|(5)

Under-søgel-ser vedrø-rende svig |(6) = (5)/(7)

%

|(7) = (1)+(3)+(5)

I alt (tre kontrol-former)

|(8)

Budget , der skal kontrol-leres (mio. EUR) |(9) = (8)/(7)

Budget , der skal kontrol-leres pr. kontrollør (mio. EUR) | |BE | 155 | 86,06 % | 23 | 12,94% | - | 0,00% | 178 |115,04 | 0,64 | | DK | 56 | 50,27% | 45 | 40,46% | 10 | 9,27% | 111 |96,46 | 0,87 | | DE | 1 824 | 78,79% | 491 | 21,21% | - | 0,00% | 2 315 |3 791,29 | 1,64 | | EL | 387 | 86,19% | 62 | 13,81% | - | 0,00% | 449 |1 908,12 | 4,42 | | ES | 2 082 | 80,39% | 508 | 19,61% | - | 0,00% | 2 590 |8 949,83 | 3,46 | | FR | 515 | 79,72% | 131 | 20,28% | - | 0,00% | 646 |1 970,44 | 3,05 | | IE | 494 | 62,14% | 298 | 37,48% | 3 | 0,38% | 795 |603,79 | 0,76 | | IT | 1 346 | 64,40% | 498 | 23,83% | 246 | 11,77% | 2 090 |4 538,74 | 2,17 | | LU | 11 | 64,71% | 5 | 29,41% | 1 | 5,88% | 17 |5,79 | 0,34 | | NL | 46 | 67,06% | 21 | 30,75% | 1,5 | 2,20% | 68 |208,98 | 3,07 | | AT | 381,5 | 94,20% | 23,5 | 5,80% | | 0,00% | 405 |290,92 | 0,72 | | PT | 1 788 | 72,15% | 446 | 18,00% | 244 | 9,85% | 2 478 |3 722,00 | 1,50 | | FI | 245 | 85,03% | 38 | 13,27% | 5 | 1,70% | 288 |321,28 | 1,11 | | SE | 2600 | 84,19% | 43 | 13,86% | 6 | 1,94% | 309 |388,72 | 1,26 | | UK | 344 | 49,43% | 240 | 34,83% | 105 | 15,24% | 689 |1 343,19 | 1,92 | | I alt |9 934 | 73,98% | 2 872 | 21,39% | 622 | 4,63% | 12 535 |28 254,59 | 2,25 | |

Den sammenfattende tabel viser, at langt hovedparten af de menneskelige ressourcer for alle medlemsstaterne og alle de berørte områder i 2003 blev anvendt til forudgående kontrol (forudgående kontrol: 73,98 %; efterfølgende kontrol: 21,39 %; undersøgelser vedrørende svig: 4,63 %).

Det viser, at hovedvægten generelt er blevet lagt på den forudgående overvågning og kontrol, som finder sted ved behandlingen af finansieringsanmodningerne.

Kvantitativt set kræver kontrollen med anvendelsen af midlerne eller gennemførelsen af projekterne (efterfølgende kontrol) generelt færre ressourcer, da den sker på grundlag af programmeringen, undersøgelsesteknikker eller målretning mod bestemte risici.

Kommissionen ønsker ikke at foretage en vurdering af tilrettelæggelsen af kontrollen, der henhører under medlemsstaternes enekompetence, men den beklager, at der kun er ni medlemsstater, som har været i stand til at fremlægge en evaluering af, hvor mange medarbejdere der beskæftiger sig med undersøgelser vedrørende svig.

Alt i alt har medlemsstaterne anvendt mest personale til den kontrol, som er gennemført på EFRU-området, nemlig 5 489 medarbejdere mod 4 813 for ESF, 2 286 for EUGFL, Garantisektionen, 632 for FIUF og 208 for Samhørighedsfonden. Dette er proportionalt med det budget, der skal kontrolleres, da budgettet er højere for EFRU end for de andre fonde. Det beløb, der skal kontrolleres pr. kontrollør, er på 2,85 mio. EUR for EFRU, 1,52 mio. EUR for ESF, 1,14 mio. EUR for EUGFL, Udviklingssektionen, og 0,78 mio. EUR for FIUF. Med hensyn til Samhørighedsfonden er beløbet betydeligt højere, nemlig 10,55 mio. EUR pr. kontrollør.

Hvis man sammenligner tallene for de enkelte medlemsstater, varierer det budget, der skal kontrolleres for alle fondene, fra 0,34 mio. EUR til 4,42 mio. EUR pr. kontrollør. Hvis man ser på tallene for hver enkelt fond, er forskellene betydeligt større, f.eks. for EFRU: fra 0,05 mio. EUR til 9,86 mio. EUR pr. kontrollør, for ESF: fra 0,42 mio. EUR til 12,91 mio. EUR pr. kontrollør.

Generelt kan man konstatere, at hovedparten af medlemsstaterne har lagt meget stor vægt på forebyggelse, hvilket forklarer, at de menneskelige ressourcer er koncentreret om forudgående kontrol. Kun nogle enkelte medlemsstater har valgt en mere ligelig fordeling på de tre former for kontrol, hvilket afspejler, at man har valgt at satse på afskrækkelse via gentagne kontroller og undersøgelser vedrørende svig. De tendenser, som blev påpeget i rapporten for 2002, er blevet bekræftet.

KOORDINATION MELLEM MEDLEMSSTATERNES TJENESTER[?]

En effektiv kontrol og effektive undersøgelser vedrørende Fællesskabernes indtægter og udgifter kræver en god koordinering mellem de forskellige kompetente tjenester. Revisionsrettens særberetning nr. 10/2001[?] og de revisioner, som Kommissionen har foretaget i en række medlemsstater mellem november 2002 og januar 2003, har vist, at der på dette område er mangler på forskellige niveauer. Siden da er der sket en række nye udviklinger, som medlemsstaterne har ønsket at indberette i deres svar på artikel 280-spørgeskemaet.

Der er grund til at fremhæve en række horisontale udviklinger. I Italien har regionerne, de autonome provinser og den regionale kommando for Guardia di Finanza indgået en række nye aftaleprotokoller med henblik på at koordinere alle kontroller og informationsudvekslinger vedrørende strukturforanstaltninger. Desuden har et centralt udvalg og 20 regionale finanskoordinationsudvalg, som består af repræsentanter for Guardia di Finanza , Ragioneria Generale dello Stato og Agenzia delle Entrate , specifikt beskæftiget sig med strukturfondene.

Desuden har de centrale myndigheder givet en række instrukser, som skal sikre en ensartet anvendelse af procedurerne for kontrol og indberetning af uregelmæssigheder. De tager bl.a. hensyn til erfaringerne fra afslutningen af strukturfondsprogrammerne for perioden 1994-1999, Revisionsrettens revisionsberetninger og Kommissionen revisionsrapporter. Der er kommet indberetninger om indførelse af sådanne instrukser i 2003 fra de italienske myndigheder (regionerne Veneto, Toscana og Campanien), de britiske myndigheder (informationsnote fra den nyoprettede ”Compliance Group”, som omfatter forskellige tjenester, der har ansvaret for forvaltningen af strukturfondene i England) og de franske myndigheder (ny instruks om toldkontrol og en procedurehåndbog for betalingsmyndighederne og kontrolkorpsene vedrørende EUGFL, Garantisektionen).

Næsten alle medlemsstaterne rapporterer om foranstaltninger, der skal forbedre informationsudvekslingen og lette samarbejdet: oprettelse af koordinationsenheder, møder, kurser og udvikling af edb-systemer. Disse forbedringer har bl.a. til formål at lette indberetningen af uregelmæssigheder til Kommissionen (OLAF) og fortjener derfor særlig opmærksomhed i denne rapport.

Belgien oplyser, at man har oprettet et koordineringsorgan for betalingsmyndighederne for EUGFL, Garantisektionen. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem forbundsstaten og regionerne vedrørende fiskeri og landbrug. Visse medarbejdere ved told- og afgiftsmyndighederne og en række embedsmænd ved skattemyndighederne har fået status af kriminalbetjente tilknyttet den offentlige anklager for at lette gennemførelsen af undersøgelserne vedrørende svig.

Nogle medlemsstater har oprettet enheder bestående af de ansvarlige for kontrollen i de forskellige sektorer. I Danmark er de ansvarlige for kontrollen af ESF og EFRU således samlet i én afdeling i det samme ministerium (Økonomi- og Erhvervsministeriet). Tilsvarende har Det Forenede Kongerige samlet funktionen som betalingsmyndighed for de to sektioner af EUGFL i samme tjeneste i Department for Environment, Food and Rural Affairs . I Irland er der oprettet et formelt organ for menings- og informationsudveksling om finansforvaltning og kontrol af ESF (ESF Financial Steering Group).

En lang række medlemsstater har meddelt, at der fra og med 2003 holdes regelmæssige møder mellem de ansvarlige for kontrollen med de forskellige sektorer (for eksempel EURONET-gruppen i Nordirland) eller mellem de ansvarlige for forskellige former for kontrol inden for samme sektor (for eksempel i Danmark med hensyn til FIUF) for at lette udvekslingen af oplysninger og metoder.

Der er holdt kurser og seminarer for personalet for de forskellige tjenester i Frankrig og Finland med det formål at forbedre koordineringen og samarbejdet mellem tjenesterne.

Det græske økonomi- og finansministerium og betalingsmyndigheden (OPEKEPE) har underskrevet en samarbejdsaftale, som fastlægger rammerne for informationsudveksling om tilfælde af uregelmæssigheder vedrørende eksportrestitutioner. Der er indgået en tilsvarende aftale mellem de irske myndigheder for at sikre, at den efterfølgende kontrol og systemrevisionerne gennemføres i overensstemmelse med de forordninger, som gælder på landbrugsområdet.

Endelig skal det med hensyn til forbedring af informationsudvekslingerne bemærkes, at en række edb-systemer er blevet forbedret for at sikre en bedre dataoverførsel. Der er modtaget indberetninger om en sådan udvikling fra bl.a. de britiske myndigheder (modernisering af det informationssystem, som de skotske myndigheder bruger til forvaltning af EFRU og ESF), de belgiske myndigheder (samkøring af edb-registre på nationalt plan for at undgå uberettigede momsrefusioner; informationsudvekslinger mellem forvalterne af de europæiske programmer for at fjerne risikoen for dobbelt samfinansiering) og de italienske myndigheder (edb-systemet for Aosta-dalen, som anvendes i forbindelse med planen for udvikling af landdistrikterne).

INDDRIVELSE I HENHOLD TIL MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING VED INDTRÆDEN SOM CIVIL PART I EN STRAFFESAG

Inddrivelsen af fællesskabsfordringer, der opstår i forbindelse med udgifter, som forvaltes direkte af Kommissionen (direkte udgifter), er et vigtigt emne, når det drejer sig om at forbedre beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser.

Kommissionen har derfor vedtaget to meddelelser om forbedring af inddrivelsen (i 2000 og 2002[?]). I disse meddelelser fremhæver Kommissionen OLAF's rolle med hensyn til at sikre, at Kommissionen kan indtræde som civil part på grundlag af en undersøgelse vedrørende direkte udgifter, som OLAF har foretaget.

Indtræden som civil part : Et civilt søgsmål i forbindelse med en straffesag betragtes som et effektivt instrument til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser. Det er med til at mindske sagens varighed ved at kombinere straffesagen og det civile søgsmål. Denne kombinerede procedure har flere fordele og vil derfor lette Kommissionens indsats for at inddrive fordringer i forbindelse med direkte udgifter.

Det er derfor vigtigt at fastlægge, på hvilke betingelser Kommissionen i henhold til national ret har mulighed for at anlægge et sådant civilt søgsmål eller træffe tilsvarende foranstaltninger på Fællesskabernes vegne, når der er tale om svig i forbindelse med direkte udgifter.

For at kunne vurdere denne mulighed for inddrivelse har Kommissionen bedt medlemsstaterne om at indsende en første beskrivelse af retsgrundlaget for et sådant søgsmål i deres lovgivning.

Medlemsstaternes svar [?] har givet Kommissionen et samlet overblik over den nationale lovgivning med hensyn til muligheden for at anlægge civilt søgsmål i forbindelse med en straffesag.

Bortset fra de medlemsstater, der har et common law -system [?] , tillader alle medlemsstaterne[?], at Fællesskaberne, repræsenteret ved Kommissionen, indleder et civilt søgsmål i forbindelse med en straffesag, når de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning, er opfyldt.

Når et sådant søgsmål er muligt, skal anmodningen om indtræden som civil part i disse medlemsstater indgives af den forurettede part til den kompetente ret eller de kompetente retsforfølgende myndigheder. I visse medlemsstater[?] har den offentlige anklager desuden kompetence til at indlede en sådan procedure.

Medlemsstaterne[?] anførte, at det tidspunkt, hvor søgsmålet anlægges, er afgørende for, om det kan antages til behandling. I visse medlemsstater[?] er det kun muligt at indtræde som civil part, inden retssagen er begyndt. I andre retssystemer[?] kræves det imidlertid, at retssagen allerede er begyndt, når anmodningen indgives. I disse retssystemer skal anmodningen om indtræden som civil part senest indgives under selve retsmødet, og under alle omstændigheder inden den afsluttende domsforhandling begynder.

I de medlemsstater, der har et common law -retssystem, har Kommissionen ikke mulighed for at indtræde som civil part, men den kan få tilladelse til at indgive et erstatningskrav.

Når de kompetente nationale myndigheder er involveret, har man i flere medlemsstater konstateret, at dommeren og/eller straffedomstolen spiller en nøglerolle. Medlemsstaternes svar er meget forskellige med hensyn til betingelserne for indtræden som civil part. Kommissionen har dog ikke fået oplysninger nok fra alle medlemsstaterne om dette spørgsmål til at kunne foretage en mere detaljeret analyse.

Der findes forældelsesfrister i alle medlemsstaterne, men det er meget forskelligt, hvor lange disse frister er. I en række medlemsstater indeholder civilretten relevante bestemmelser herom. Generelt set varierer forældelsesfristerne mellem lange perioder på 20-30 år[?] og kortere frister på 3-5 år[?].

Foreløbige retsmidler : Ud over muligheden for at indtræde som civil part er der mulighed for at anmode om foreløbige retsmidler under en straffesag. I medlemsstaternes retssystemer findes der forskellige instrumenter, såsom konfiskation eller beslaglæggelse af midler i forbindelse med en straffesag. Det er allerede muligt at anvende disse instrumenter i visse tilfælde i fasen forud for domsafsigelsen.

På grund af medlemsstaternes komplekse retssystemer er der i princippet behov for, at Kommissionen samarbejder tæt med de retslige myndigheder. Det kan være med til at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser, specielt når midlerne forvaltes af Kommissionen.

[1] Meddelelse fra Kommissionen ”Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser. Bekæmpelse af svig. Hen imod en samlet strategisk tilgang” (KOM(2000) 358 endelig).

[2] Gennemførelsen af den samlede strategiske tilgang for 2001-2005 er beskrevet i handlingsplanen for 2001-2003 om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser (KOM(2001) 254 endelig af 15.5.2001).

[3] Beslutning af 27. marts 2003 om Kommissionens grønbog om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed og beslutning af 13. marts 2003 om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig - Årsberetning 2001.

[4] EUT C 286 af 28.11.2003.

[5] Arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK (2004)1058) ”Medlemsstaternes og Fællesskabets gennemførelse af artikel 280 i 2003 – Opfølgning af Kommissionens handlingsplan 2001-2003 og foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne og (SEK (2004)1059) "Statistisk evaluering af uregelmæssigheder – Landbrugsfonden, strukturfonde og Samhørighedsfonden, egne indtægter – 2003".

[6] Jf. ovenstående henvisning.

[7] J Jf. ovenstående henvisning.

[8] KOM(2003) 154 endelig af 2.4.2003.

[9] EFT L 178 af 12.7.1994, s. 43.

[10] Særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene, Kommissionens forordning (EF) nr. 2064/97 og (EF) nr. 1681/94 (EFT C 314 af 8.11.2001).

[11] Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Det Forenede Kongerige og Portugal.

[12] Kommissionen forpligtede sig til at foretage denne kontrol i forbindelse med dechargen for 2000 (KOM(2002) 696, punkt 71).

[13] Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Italien, Det Forenede Kongerige og Regionen Vallonien i Belgien. I to tilfælde (Luxembourg og Regionen Flandern i Belgien) kunne Kommissionen konstatere, at der ikke var etableret et system for indberetning af uregelmæssigheder.

[14] Østrig, Danmark, Finland, Irland, Nederlandene, Portugal og Sverige.

[15] ”Undersøgelse af systemer og procedurer for indberetning og opfølgning af uregelmæssigheder i forbindelse med strukturfondene" (Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 19.12.2003).

[16] Meddelelse fra Kommissionen ”Forbedring af inddrivelsen af fællesskabsfordringer, der opstår i forbindelse med direkte og delt forvaltning af fællesskabsudgifter” (KOM(2002) 671 endelig af 3.12.2002).

[17] Meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af lovgivningen og kontraktforvaltningen mod risikoen for svig (SEK(2001) 2029 endelig af 7.11.2001).

[18] EUT C 247 af 15.10.2003.

[19] EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.

[20] Konvention af 26.7.1995 (EFT C 316 af 27.11.1995). Se rapporten fra det midlertidige udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 3 i aftalen om midlertidig anvendelse af CIS-konventionen (dok. nr. 7361/04 af 12.3.2004).

[21] Østrig, Tyskland, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige.

[22] Rådets retsakt af 8. maj 2003 om udarbejdelse af en protokol til ændring af konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet for så vidt angår oprettelse af et elektronisk sagsregister på toldområdet (EUT C 139 af 13.6.2003).

[23] Rådets afgørelse nr. 2001/923/EF af 17. december 2001 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (EFT L 339 af 21.12.2001).

[24] Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28.6.2001 (EFT L 181 af 4.7.2001) og Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen (EFT L 140 af 14.6.2000).

[25] Rapport på grundlag af artikel 11 i Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 (KOM(2003) 532 endelig af 3.9.2003).

[26] Rådets beslutning nr. 2003/861/EF og nr. 2003/862/EF af 8.12.2003 om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (EUT L 325 af 12.12.2003).

[27] KOM(2003) 278 endelig.

[28] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (EFT L 143 af 30.4.2004).

[29] Kommissionens afgørelse nr. 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af OLAF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999; interinstitutionel aftale om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, samt standardafgørelse (EFT L 136 af 31.5.1999).

[30] KOM(2003) 154 endelig af 2.4.2003.

[31] Beslutning af 13. marts 2003 om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig – Årsberetning 2001. Beslutning af 8. april 2004 om decharge for 2001 og beslutning af 4. december 2003 om rapport fra Kommissionen om evaluering af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter.

[32] Udtalelse nr. 2/03, som vedlægges Kommissionens rapport ”Evaluering af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF) aktiviteter” af 18. juni 2003.

[33] Dokument 16280/03 FIN 644.

[34] SEK(2003) 871.

[35] Kommissionens statusrapport om reformen og de foranstaltninger, der skal gennemføres i 2004 (KOM(2004) 93 endelig).

[36] KOM(2003) 721 endelig.

[37] Kommissionens undersøgelses- og disciplinærkontor.

[38] KOM(2000) 608.

[39] KOM(2001) 715.

[40] KOM(2003) 128: Rapporten om høringssvarene og alle de indkomne svar kan findes på Internettet (http://europa.eu.int/comm/anti_fraud/green_paper/index_da.html).

[41] KOM(2003) 154.

[42] EUT C 169 af 18.7.2003.

[43] KOM(2003) 548.

[44] Rådets afgørelse af 6. december 2001 (EFT C 362 af 18.12.2001).

[45] Rådets afgørelse nr. 2002/187/RIA af 28. februar 2002 (EFT L 63 af 6.3.2002).

[46] I 8. betragtning i Rådets afgørelse hedder det: ”Eurojusts beføjelser berører ikke Fællesskabets kompetence for så vidt angår beskyttelsen af dettes finansielle interesser”.

[i] Hvis nogle medarbejdere gennemførte flere former for kontrol (forudgående kontrol, efterfølgende kontrol og/eller undersøgelser vedrørende svig), blev medlemsstaterne anmodet om at beregne antallet af medarbejdere på grundlag af den anslåede varighed af de forskellige former for kontrol, som hver medarbejder udførte.

Hvis nogle medarbejdere var ansvarlige for at gennemføre kontrol inden for flere forskellige fonde, blev medlemsstaterne ligeledes anmodet om at beregne antallet af medarbejdere på grundlag af den anslåede varighed af den kontrol, som hver medarbejder udførte på de enkelte områder.

Hvis bestemte kontrolopgaver var uddelegeret til eksterne (private) agenturer eller organer, blev medlemsstaterne anmodet om at medregne de af disse agenturer eller organers medarbejdere, som medvirkede ved gennemførelsen af disse opgaver.

Tallene er afrundet til det nærmeste hele tal. Der kan således være forskydninger mellem de faktiske tal og de afrundede tal i kolonnen ”I alt”.

[ii] Ved ”forudgående kontrol” forstås:

- for strukturfondene: kontrol af de gennemførte projekter eller foranstaltninger, som foretages på de forskellige niveauer (forvaltningsmyndighed, betalingsmyndighed, bemyndigede eller formidlende myndigheder, endelige modtagere) for at kontrollere, om de medfinansierede produkter eller tjenester leveres, og rigtigheden af de anmeldte udgifter (kontrol af den leverede tjeneste), jf. artikel 4 og artikel 9, stk. 2, 3 og 4, i forordning (EF) nr. 438/2001

- for Samhørighedsfonden: kontrol på de forskellige niveauer (det gennemførende organ, forvaltningsmyndigheden, betalingsmyndigheden, de formidlende organer) for at sikre, at udgifterne faktisk er afholdt, og at projektet gennemføres lige fra forberedelsesfasen til virkeliggørelsen af den finansierede investering, samt kontrol som fastsat i artikel 4 og artikel 8, stk. 2, 3 og 4, i forordning (EF) nr. 1386/2002.

I denne rapport forstås ved ”efterfølgende kontrol”:

- for strukturfondene: stikprøvekontrol af mindst 5 % af de samlede støtteberettigede udgifter, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 2064/97 (for programmeringsperioden 1994-1999) og artikel 10 i forordning (EF) nr. 438/2001 (for programmeringsperioden 2000-2006)

- for Samhørighedsfonden: stikprøvekontrol af mindst 15 % af de samlede støtteberettigede udgifter, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1386/2002, med henblik på at efterprøve forvaltnings- og kontrolsystemernes effektivitet og kontrollere projekternes udgiftsanmeldelser.

Undersøgelser vedrørende svig er alle de undersøgelser, der gennemføres på grundlag af formodninger om svig.

[iii] De medlemsstater, der havde mulighed for det, blev bedt om også at medregne de medarbejdere ved de retsforfølgende myndigheder (politiet, de retslige myndigheder), som beskæftiger sig med denne form for undersøgelser.

[iv] Heraf 4 medarbejdere fra det flamske fællesskab, 95 fra regionen Vallonien og 6 fra hovedstadsregionen Bruxelles (heraf 0,42 for programmeringsperioden 1994-1999).

[v] Heraf 3 medarbejdere fra det flamske fællesskab, 2 fra regionen Vallonien og 1,4 fra hovedstadsregionen Bruxelles (heraf 0,4 for programmeringsperioden 1994-1999).

[vi] Medtaget i de første to kolonner.

[vii] Tyskland anfører, at der i betragtning af det store antal foranstaltninger og kompetente tjenester er et stort antal personer, som beskæftiger sig med kontrol. Det er derfor kun muligt at foretage et skøn.

[viii] I 2003 var der overlapning mellem den efterfølgende kontrol for programmeringsperioderne 1994-1999 og 2000-2006, og tallene for de ufhængige organer er derfor baseret på et skøn over den tid, som personalet har brugt på de forskellige programmeringsperioder i løbet af den periode, som behandles i rapporten.

[ix] Der kan ikke gives oplysninger om antallet af personer, som er beskæftiget med retslige undersøgelser som led i en straffesag. Disse personer har ansvaret for en lang række sager, der som regel ikke er begrænset til det pågældende område.

[x] Visse organer, som er blevet hørt af de spanske myndigheder, har ikke indsendt fuldstændige oplysninger om antallet af medarbejdere. Det har ikke været muligt at indsende oplysninger om antallet af medarbejdere ved politiet og domstolene. Kolonnen med medarbejdere, der beskæftiger sig med undersøgelser vedrørende svig, er derfor ikke udfyldt, men de foreliggende tal er lagt til tallene i de to første kolonner.

[xi] Frankrig understreger, at disse statistikker ikke er pålidelige, og at man derfor har udvist en vis forsigtighed ved indsendelsen af oplysninger.

[xii] For Italien vedrører de indsendte oplysninger programmeringsperioderne 1988-1993, 1994-1999 og 2000-2006 for de myndigheder, som har besvaret spørgeskemaet.

[xiii] Ekskl. Interreg og det tidligere mål 5b.

[xiv] Da der er tale om decentraliserede programmer, kender de enkelte ministerier ikke antallet af tjenestemænd, som deltager aktivt i kontrolarbejdet.

[xv] Da de tal, som Nederlandene har indsendt, er meget mangelfulde med hensyn til EFRU, har man undladt at beregne størrelsen af det budget, der skal kontrolleres pr. kontrollør, for at gøre det samlede resultat mere pålideligt.

[xvi] I Østrig er der ingen medarbejdere eller tjenester, som specifikt beskæftiger sig med bekæmpelse af svig.

[xvii] Dette tal omfatter 195 embedsmænd ved kriminalpolitiet, 18 embedsmænd ved DCIAP og 31 embedsmænd ved DIAP. Disse medarbejdere har ansvaret for undersøgelser i forbindelsee med svig på alle områderne (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, FIUF og Samhørighedsfonden).

[xviii] For Finland omfatter oplysningerne ikke tallene for anvendelsen af politiets ressourcer.

[xix] Heraf 5 medarbejdere på Åland.

[xx] Heraf 3 medarbejdere fra den regionale myndighed for Åland (2 kontrollører fra administrationen og 1 intern kontrollør).

[xxi] Ifølge erklæringen fra indenrigsministeriet udgør anklagernes bidrag 0,1 mandår. Dette tal kan ikke opdeles på de forskellige fonde og omfatter derfor alle fondene. Ifølge erklæringen fra det finske indenrigsministerium udgør politiets bidrag 1,5 mandår for alle fondene; dette tal kan ikke opdeles på de forskellige fonde. For Åland er medarbejderne medregnet i det personale, som beskæftiger sig med de to første former for kontrol.

[xxii] Alle de strafferetlige undersøgelser vedrørende strukturfondene foretages af EBM. Der er i alt anvendt 6 mandår til undersøgelser vedrørende svindel med fællesskabstilskud, nemlig 2 anklagere, 2 politifolk og 2 revisorer. Det er ikke muligt at oplyse, hvordan arbejdsbyrden er fordelt på de forskellige fonde. 1,5 mandår er fordelt ligeligt på de fire fonde.

[xxiii] Det Forenede Kongerige bemærker, at der er 32 medarbejdere til forudgående kontrol, 19 medarbejdere til efterfølgende kontrol og 8 medarbejdere til undersøgelser vedrørende svig, dvs. i alt 59 medarbejdere, der arbejder for alle fondene, især i de decentraliserede myndigheder. De er medregnet i det antal medarbejdere, som beskæftiger sig med EFRU.

[xxiv] 122 medarbejdere, som foretager forudgående kontrol på EFRU-området i England, beskæftiger sig også med EUGFL.

[xxv] De medlemsstater, der havde mulighed for det, blev bedt om også at medregne de medarbejdere ved de retsforfølgende myndigheder (politiet, de retslige myndigheder), som beskæftiger sig med denne form for undersøgelser.

[xxvi] Heraf 8 medarbejdere fra det flamske fællesskab, 3,69 fra hovedstadsregionen Bruxelles og 26 fra Agence FSE.

[xxvii] Heraf 8 medarbejdere fra det flamske fællesskab, 2 fra regionen Vallonien, 1,14 fra hovedstadsregionen Bruxelles og 4 fra Agence FSE.

[xxviii] Medtaget i de første to kolonner.

[xxix] Danmark anslår, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i 2003 havde én medarbejder, der tog sig af undersøgelser vedrørende svig på strukturfondsområdet.

[xxx] Tyskland anfører, at der i betragtning af det store antal foranstaltninger og kompetente tjenester er et stort antal personer, som beskæftiger sig med kontrol. Det er derfor kun muligt at foretage et skøn.

[xxxi] I 2003 var der overlapning mellem den efterfølgende kontrol for programmeringsperioderne 1994-1999 og 2000-2006, og tallene for de ufhængige organer er derfor baseret på et skøn over den tid, som personalet har brugt på de forskellige programmeringsperioder i løbet af den periode, som behandles i rapporten.

[xxxii] Der kan ikke gives oplysninger om antallet af personer, som er beskæftiget med retslige undersøgelser som led i en straffesag. Disse personer har ansvaret for en lang række sager, der som regel ikke er begrænset til det pågældende område.

[xxxiii] Visse organer, som er blevet hørt af de spanske myndigheder, har ikke indsendt fuldstændige oplysninger om antallet af medarbejdere. Det har ikke været muligt at indsende oplysninger om antallet af medarbejdere ved politiet og domstolene. Kolonnen med medarbejdere, der beskæftiger sig med undersøgelser vedrørende svig, er derfor ikke udfyldt, men de foreliggende tal er lagt til tallene i de to første kolonner.

[xxxiv] Frankrig understreger, at disse statistikker ikke er pålidelige, og at man derfor har udvist en vis forsigtighed ved indsendelsen af oplysninger.

[xxxv] For Italien vedrører de indsendte oplysninger programmeringsperioderne 1988-1993, 1994-1999 og 2000-2006 for de myndigheder, som har besvaret spørgeskemaet.

[xxxvi] I Østrig er der ingen medarbejdere eller tjenester, som specifikt beskæftiger sig med bekæmpelse af svig.

[xxxvii] Alle de medarbejdere, der er nævnt under personalet for EFRU, spiller også en rolle inden for undersøgelser vedrørende svig i denne sektor.

[xxxviii] Politiets og domstolenes arbejde er ikke medregnet i de tal, som det finske arbejdsministerium har indsendt for ESF.

[xxxix] Heraf 3 medarbejdere på Åland.

[xl] Heraf 3 medarbejdere fra den regionale myndighed for Åland (2 kontrollører fra administrationen og 1 intern kontrollør).

[xli] Heraf 5 personer, som er udsendt med henblik på administrative undersøgelser.

[xlii] Alle de strafferetlige undersøgelser vedrørende strukturfondene foretages af EBM. Der er i alt anvendt 6 mandår til undersøgelser vedrørende svindel med fællesskabstilskud, nemlig 2 anklagere, 2 politifolk og 2 revisorer. Det er ikke muligt at oplyse, hvordan arbejdsbyrden er fordelt på de forskellige fonde. 1,5 mandår er fordelt ligeligt på de fire fonde.

[xliii] Det Forenede Kongerige bemærker, at der er 32 medarbejdere til forudgående kontrol, 19 medarbejdere til efterfølgende kontrol og 8 medarbejdere til undersøgelser vedrørende svig, dvs. i alt 59 medarbejdere, der arbejder for alle fondene, især i de decentraliserede myndigheder. De er medregnet i det antal medarbejdere, som beskæftiger sig med EFRU.

[xliv] De medlemsstater, der havde mulighed for det, blev bedt om også at medregne de medarbejdere ved de retsforfølgende myndigheder (politiet, de retslige myndigheder), som beskæftiger sig med denne form for undersøgelser.

[xlv] Heraf 11,3 fra regionen Vallonien og 0,08 fra hovedstadsregionen Bruxelles (programmeringsperioden 1994-1999).

[xlvi] Heraf 0,8 fra regionen Vallonien og 0,12 fra hovedstadsregionen Bruxelles (programmeringsperioden 1994-1999).

[xlvii] Medtaget i de første to kolonner.

[xlviii] Danmark anslår, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i 2003 havde én medarbejder, der tog sig af undersøgelser vedrørende svig på strukturfondsområdet.

[xlix] Der kan ikke gives oplysninger om antallet af personer, som er beskæftiget med retslige undersøgelser som led i en straffesag. Disse personer har ansvaret for en lang række sager, der som regel ikke er begrænset til det pågældende område.

[l] Visse organer, som er blevet hørt af de spanske myndigheder, har ikke indsendt fuldstændige oplysninger om antallet af medarbejdere. Det har ikke været muligt at indsende oplysninger om antallet af medarbejdere ved politiet og domstolene. Kolonnen med medarbejdere, der beskæftiger sig med undersøgelser vedrørende svig, er derfor ikke udfyldt, men de foreliggende tal er lagt til tallene i de to første kolonner.

[li] Frankrig understreger, at disse statistikker ikke er pålidelige, og at man derfor har udvist en vis forsigtighed ved indsendelsen af oplysninger.

[lii] For Italien vedrører de indsendte oplysninger programmeringsperioderne 1988-1993, 1994-1999 og 2000-2006 for de myndigheder, som har besvaret spørgeskemaet.

[liii] Ikke fuldtidsbeskæftiget med den pågældende kontrol.

[liv] Ikke fuldtidsbeskæftiget med den pågældende kontrol.

[lv] Ikke fuldtidsbeskæftiget med den pågældende kontrol.

[lvi] I Østrig er der ingen medarbejdere eller tjenester, som specifikt beskæftiger sig med bekæmpelse af svig.

[lvii] Alle de medarbejdere, der er nævnt under personalet for EFRU, spiller også en rolle inden for undersøgelser vedrørende svig i denne sektor.

[lviii] Politiets og domstolenes arbejde er ikke medregnet i de tal, som det finske land- og skovbrugsministerium har indsendt for EUGFL, Udviklingssektionen.

[lix] Heraf 2,75 medarbejdere på Åland.

[lx] Heraf 0,5 medarbejder på Åland, som er tilknyttet kontroltjenesten, og 0,5 medarbejder, som er tilknyttet landbrugstjenesten på Åland.

[lxi] Alle de strafferetlige undersøgelser vedrørende strukturfondene foretages af EBM. Der er i alt anvendt 6 mandår til undersøgelser vedrørende svindel med fællesskabstilskud, nemlig 2 anklagere, 2 politifolk og 2 revisorer. Det er ikke muligt at oplyse, hvordan arbejdsbyrden er fordelt på de forskellige fonde. 1,5 mandår er fordelt ligeligt på de fire fonde.

[lxii] Det Forenede Kongerige bemærker, at der er 32 medarbejdere til forudgående kontrol, 19 medarbejdere til efterfølgende kontrol og 8 medarbejdere til undersøgelser vedrørende svig, dvs. i alt 59 medarbejdere, der arbejder for alle fondene, især i de decentraliserede myndigheder. De er medregnet i det antal medarbejdere, som beskæftiger sig med EFRU.

[lxiii] 122 medarbejdere, som foretager forudgående kontrol på EFRU-området i England, beskæftiger sig også med EUGFL. De er medregnet i antallet af medarbejdere, som beskæftiger sig med EFRU. Tallet for medarbejdere, som beskæftiger sig med forudgående kontrol på EUGFL-området, omfatter også 6 skotske medarbejdere, hvis funktioner ikke kan opdeles på de forskellige kategorier.

[lxiv] De medlemsstater, der havde mulighed for det, blev bedt om også at medregne de medarbejdere ved de retsforfølgende myndigheder (politiet, de retslige myndigheder), som beskæftiger sig med denne form for undersøgelser.

[lxv] 0,4 medarbejder fra det flamske fællesskab og 0,2 fra regionen Vallonien.

[lxvi] Danmark anslår, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i 2003 havde én medarbejder, der tog sig af undersøgelser vedrørende svig på strukturfondsområdet.

[lxvii] Der kan ikke gives oplysninger om antallet af personer, som er beskæftiget med retslige undersøgelser som led i en straffesag. Disse personer har ansvaret for en lang række sager, der som regel ikke er begrænset til det pågældende område.

[lxviii] Dette tal omfatter 200 kontrollører, som ved de præfektorale myndigheder tager sig af opfølgningen af projekter under det operationelle program for fiskeriet (2000-2006), 6 medarbejdere, der beskæftiger sig med fællesskabsstøtterammerne, og yderligere 6 kontrollører for fiskeriet.

[lxix] Visse organer, som er blevet hørt af de spanske myndigheder, har ikke indsendt fuldstændige oplysninger om antallet af medarbejdere. Det har ikke været muligt at indsende oplysninger om antallet af medarbejdere ved politiet og domstolene. Kolonnen med medarbejdere, der beskæftiger sig med undersøgelser vedrørende svig, er derfor ikke udfyldt, men de foreliggende tal er lagt til tallene i de to første kolonner.

[lxx] Frankrig understreger, at disse statistikker ikke er pålidelige, og at man derfor har udvist en vis forsigtighed ved indsendelsen af oplysninger.

[lxxi] For Italien vedrører de indsendte oplysninger programmeringsperioderne 1988-1993, 1994-1999 og 2000-2006 for de myndigheder, som har besvaret spørgeskemaet.

[lxxii] Ikke relevant for Luxembourg.

[lxxiii] I Østrig er der ingen medarbejdere eller tjenester, som specifikt beskæftiger sig med bekæmpelse af svig.

[lxxiv] Alle de medarbejdere, der er nævnt under personalet for EFRU, spiller også en rolle inden for undersøgelser vedrørende svig i denne sektor.

[lxxv] Politiets og domstolenes arbejde er ikke medregnet i de tal, som det finske land- og skovbrugsministerium har indsendt for FIUF.

[lxxvi] Heraf 1,5 medarbejder på Åland.

[lxxvii] Heraf 2 medarbejdere fra kontroltjenesten under den regionale myndighed for Åland.

[lxxviii] Alle de strafferetlige undersøgelser vedrørende strukturfondene foretages af EBM. Der er i alt anvendt 6 mandår til undersøgelser vedrørende svindel med fællesskabstilskud, nemlig 2 anklagere, 2 politifolk og 2 revisorer. Det er ikke muligt at oplyse, hvordan arbejdsbyrden er fordelt på de forskellige fonde. 1,5 mandår er fordelt ligeligt på de fire fonde.

[lxxix] Det Forenede Kongerige bemærker, at der er 32 medarbejdere til forudgående kontrol, 19 medarbejdere til efterfølgende kontrol og 8 medarbejdere til undersøgelser vedrørende svig, dvs. i alt 59 medarbejdere, der arbejder for alle fondene, især i de decentraliserede myndigheder. De er medregnet i det antal medarbejdere, som beskæftiger sig med EFRU.

[lxxx] Tallene for FIUF omfatter ikke de nordirske medarbejdere, som også arbejder med EUGFL (de er medtaget i tallene for EUGFL – 54 medarbejdere for forudgående kontrol, 6 for efterfølgende kontrol).

[lxxxi] Dette tal omfatter også en skotsk medarbejder, hvis funktioner ikke kan opdeles på de forskellige kategorier.

[lxxxii] De medlemsstater, der havde mulighed for det, blev bedt om også at medregne de medarbejdere ved de retsforfølgende myndigheder (politiet, de retslige myndigheder), som beskæftiger sig med denne form for undersøgelser.

[lxxxiii] Visse organer, som er blevet hørt af de spanske myndigheder, har ikke indsendt fuldstændige oplysninger om antallet af medarbejdere. Det har ikke været muligt at indsende oplysninger om antallet af medarbejdere ved politiet og domstolene. Kolonnen med medarbejdere, der beskæftiger sig med undersøgelser vedrørende svig, er derfor ikke udfyldt, men de foreliggende tal er lagt til tallene i de to første kolonner.

[lxxxiv] Alle de medarbejdere, der er nævnt under personalet for EFRU, spiller også en rolle inden for undersøgelser vedrørende svig i denne sektor.

[lxxxv] Der kan findes detaljerede oplysninger om alle medlemsstaternes svar i tabel 2.1 og 2.2 i dokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

[lxxxvi] Særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene, forordning (EF) nr. 2064/97 og (EF) nr. 1681/94 (EFT C 314 af 8.11.2001).

[lxxxvii] Se Kommissionens meddelelser:

- Aktion i hvidbogen: ”En mere effektiv forvaltning af geninddrivningen af uretmæssigt udbetalte beløb” (SEK(2000) 2204/3 af 12.12.2000, punkt 4.4).

- ”Forbedring af inddrivelsen af fællesskabsfordringer, der opstår i forbindelse med direkte og delt forvaltning af fællesskabsudgifter” (KOM(2002) 671 endelig af 3.12.2002).

[lxxxviii] Se dokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som offentliggøres samtidig med denne rapport.

[lxxxix] Irland og Det Forenede Kongerige.

[xc] Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Sverige.

[xci] Finland, Portugal og Sverige.

[xcii] Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Sverige.

[xciii] Østrig, Finland og Nederlandene.

[xciv] Tyskland, Grækenland og Italien (hvor det kun er muligt at indtræde som civil part efter starten på processen og under de indledende domsforhandlinger i første instans).

[xcv] Belgien, Danmark, Nederlandene og Spanien (hvor forældelsesfristen for et civilt søgsmål i forbindelse med en overtrædelse af straffeloven er på 15 år i overensstemmelse med den spanske højesterets afgørelse).

[xcvi] Frankrig, Grækenland og Luxembourg.