5.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 164/53

1.1

Hvidbogen, som følger efter en bred offentlig debat, hvortil Regionsudvalget i nært samarbejde med de lokale myndigheder har ydet et stort bidrag, redegør detaljeret for hovedlinierne i Kommissionens indsats indtil 2006.

1.2

mener, at hvidbogen er en anledning til at fortsætte debatten om de strategier, forslag og mål, som den indeholder. Myndighederne, herunder først og fremmest de regionale og lokale, samt interessegrupperne, bør især bidrage til:

1.3

mener, at hvidbogen udmærker sig på følgende punkter:

1.4

understreger, at forsyningspligtydelser indgår i det system af værdier, som EU og medlemsstaterne er baseret på, og som er kendetegnet ved, at økonomiske og sociale fremskridt går hånd i hånd i en social markedsøkonomi, hvor borgerne inddrages mest muligt i EU's økonomi og samfund;

1.5

påpeger, at forsyningspligtydelserne bidrager til økonomisk, social og territorial samhørighed, solidaritet og et tilhørsforhold til samfundet, borgernes almene interesse og en bæredygtig udvikling, som også er i de kommende generationers interesse;

1.6

værdsætter, at Kommissionen definerer forsyningspligtydelsernes rolle på europæisk plan. Dermed bygges der på grundlag af traktaterne og Domstolens retspraksis en bro mellem den nuværende situation, som fokuserer på konkurrencepolitikken, og det nye scenarie, som forfatningstraktaten åbner op for;

1.7

udtrykker tilfredshed med anerkendelsen af subsidiaritetsprincippet, som leder frem til anerkendelsen af, at »det hovedsagelig [er] op til de relevante nationale, regionale og lokale myndigheder at definere, tilrettelægge, finansiere og overvåge forsyningspligtydelserne«. Regionsudvalget peger også på de nationale, regionale og lokale myndigheders mulighed for at udvikle og gennemføre ordninger, som skal fremme borgernes mulighed for selv at afgøre, hvem der skal levere den individuelle tjeneste;

1.8

glæder sig over, at Kommissionen ser positivt på ændringen af den nuværende artikel 16 i EF-traktaten (herefter III-122) i den nye forfatningstraktat vedrørende fastlæggelse af en europæisk lov ved fælles beslutningstagning, som »inden for EU's kompetenceområde« vil skabe et klart retsgrundlag for Fællesskabets indsats på forsyningspligtområdet. Modstanden mod indførelsen af en generel lovramme berettiger ikke til, at den nuværende situation får lov til at køre videre, således at det er Domstolen, der skaber reglerne i stedet for at anvende dem. Det anføres i hvidbogen, at spørgsmålet om fastlæggelse af rammelov vil blive taget op, når forfatningstraktaten er trådt i kraft. Kommissionen forpligter sig til at fremlægge en rapport med en vurdering af situationen og eventuelle forslag;

1.9

understreger, at der er bred enighed om behovet for at gøre EU's rolle klarere og mere gennemsigtig uden at tilføje nye beføjelser. Denne indfaldsvinkel synes at få opbakning i hvidbogen gennem anerkendelsen af medlemsstaternes og de lokale myndigheders beføjelser på området for forsyningspligtydelser, som omfatter retten til at vælge retlig form og offentlig- eller privatretlige status for virksomheder, der tildeles forsyningspligtydelser.

1.10

er af den overbevisning, at adgang for alle til forsyningspligtydelser af høj kvalitet til priser, der er beregnet på grundlag af produktions- og leveringsomkostningerne, er et afgørende element i den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i hele EU, og at regionerne og de lokale myndigheder udgør det myndighedsniveau, som er bedst placeret til at bedømme borgernes behov og definere de rammer, de anser for mest egnede til levering af forsyningspligtydelser i deres område;

1.11

understreger derfor, at opfyldelsen af målet om territorial samhørighed også forudsætter udvikling af lokale offentlige tjenesteydelser og af store net af fælleseuropæiske tjenesteydelser. Strukturfondene, som er et uundværligt instrument i den europæiske samhørighedspolitik, bør reformeres med henblik på fremme af forsyningspligtydelser set i lyset af samhørighedsmålene og med særlig vægt på grænseoverskridende samarbejde og fremme af forsyningspligtydelser i de central- og østeuropæiske lande.

1.12

understreger den svære afvejning mellem principperne for det indre marked og forsyningspligtydelser;

1.13

anser det derfor af central betydning, at der er sikkerhed for finansieringen på lang sigt af investeringerne og forpligtelserne til offentlig tjeneste, for at kunne garantere alle adgang til forsyningspligtydelser af kvalitet overalt i EU;

1.14

bemærker, at grønbogen fremhæver de positive aspekter ved de sektorielle liberaliseringspolitikker, men at den ikke lægger tilstrækkelig vægt på at opnå den rette balance mellem forsyningspligtydelser og fri og retfærdig konkurrence;

1.15

glæder sig over, at Kommissionen med denne hvidbog klart anerkender problemerne med at forene reglerne for det indre marked og konkurrencen på den ene side og forsyningspligtydelserne på den anden, skønt der stadig er ubalance mellem hensynet til den almene interesse og konkurrencereglerne;

1.16

gentager, at anvendelse af en udbudsprocedure til valget af den virksomhed, som pålægges forsyningspligtydelser, kun udgør en mulighed, men ikke en forpligtelse for at opfylde betingelserne for lovlig statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste; mener på baggrund af nylig retspraksis, som i høj grad begrænser begrebet en offentlig myndigheds direkte forvaltning af offentlige tjenester, at Kommissionen bør foreslå at ændre lovgivningen om offentlige købsaftaler, så der udformes en definition af direkte forvaltning, som svarer til de faktiske forhold omkring lokal autonomi;

1.17

er enigt med Kommissionen i, at målene for opbygningen af det indre åbne marked og udviklingen af forsyningspligtydelserne er forenelige, men finder en nærmere præcisering af begrebet »påvirkning af samhandelen« nødvendig, da dette begreb på grundlag af EF-traktatens artikel 12 og 81-89 danner rammen for anvendelsen af konkurrencereglerne på forsyningspligtydelser. På det nuværende stadium har EF-Domstolen anlagt en så bred fortolkning af den potentielle påvirkning af den interne EF-samhandel, at selv virksomheder med offentlige opgaver på et nøje afgrænset lokalt niveau må forventes at falde ind under bestemmelserne i artikel 87, stk. 1;

1.18

opfordrer derfor Kommissionen til hurtigt at forberede et forslag til rammelovgivning baseret på forfatningstraktaten, som gør det muligt at fastlægge nogle fælles positive principper, såsom:

En fælles indfaldsvinkel vil være gavnlig for alle de sektorer, som i dag er omfattet af EU-lovgivning, men vil også være en nyttig referenceramme for de øvrige sektorer;

1.19

understreger, at denne rammelovgivning især er vigtig, fordi de første to kriterier i Altmark Trans-dommen (nemlig at den pågældende virksomhed skal være pålagt at opfylde klart definerede forpligtelser mht. offentlig tjeneste, og at de kriterier, der vil danne grundlag for beregningen af kompensationen, skal være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde) tvinger de regionale myndigheder til at definere public service-kontrakter. En sådan definition vil medvirke til større åbenhed og demokratisk ansvarliggørelse ved forvaltningen af tjenester af almen økonomisk interesse.

1.20

mener, at hvis der ikke skelnes klart mellem markedsmæssige og ikke-markedsmæssige tjenesteydelser, og hvis traktaternes definition af forsyningspligtydelser ikke udbygges, vil ubalancen i den automatiske anvendelse af konkurrencereglerne uvægerligt vare ved;

1.21

gentager i denne forbindelse det krav, det fremsatte i udtalelsen om forslag til direktiv om tjenesteydelser, om »principielt at udelukke forsyningspligtydelser fra direktivets anvendelsesområde (og ikke kun delvist fra anvendelsen af oprindelseslandsprincippet) for at forebygge enhver diskussion under gennemførelsen og undgå at blive tvunget til med kort varsel at harmonisere dette område gennem EU-regler«; udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen i sin meddelelse om »Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave — Et nyt afsæt for Lissabon-strategien« erkender bekymringerne vedrørende anvendelsen af princippet om oprindelsesland i sit udkast til direktiv om tjenesteydelser (6);

1.22

værdsætter, at der tages seriøst fat på problematikken omkring tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på den ene side og offentlige tjenesteforpligtelser på den anden; undrer sig dog over, at Kommissionen i sit kvartårlige arbejdsprogram bebuder offentliggørelsen i december 2004 af et revideret forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring, selvom høringen i forbindelse med hvidbogen om forsyningspligtydelser langt fra er færdig;

1.23

understreger dog, at hvidbogen ikke når frem til en præcis definition af forsyningspligtydelser, men begrænser sig til at fastslå, at levering af varer og tjenesteydelser af almen interesse afføder offentlige tjenesteforpligtelser. Til definition af forsyningspligtydelser foreslår hvidbogen nye vejledende principper, der kan danne grundlag for en efterfølgende evaluering, uden dog at rokke ved konkurrenceprincippet. Hvidbogen bekræfter således den vanskelige balance, der er mellem de værdier, som forsyningspligtydelserne hviler på, og konkurrencereglerne;

1.24

udtrykker også bekymring over tendensen til, at den rimelige beskyttelse af forsyningspligtydelserne kommer i anden række efter anvendelsen af reglerne for det indre marked. Bortset fra de tjenester, som de offentlige myndigheder yder som led i deres udførelsen af deres opgaver, har alle forsyningspligtydelser et økonomisk aspekt;

1.25

bemærker endvidere, at alt dette influerer kraftigt på de lokale og regionale myndigheders ansvar for tilrettelæggelsen af forsyningspligtydelserne som led i selvforvaltningen;

1.26

mener, at der med henblik på en effektiv skelnen mellem forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse først og fremmest bør tages hensyn til følgende kriterier: sikring af grundlæggende rettigheder, adgang for alle, solidaritet og bæredygtig udvikling.

1.27

bifalder den planlagte udarbejdelse inden udgangen af 2005 af en specifik meddelelse om social- og sundhedsydelser af almen interesse for at indkredse de særlige forhold, der kendetegner disse forsyningspligtydelser, udpege de nødvendige moderniseringsforanstaltninger og overvinde den nuværende retlige usikkerhed. I mangel af en klar lovgivning er der en tendens til, at social- og sundhedsydelserne i urimelig grad underlægges konkurrencereglerne til skade for deres særlige opgaver. Samtidig kræver den fri bevægelighed for personer i EU, at der sker fremskridt i retning af, at social- og sundhedsydelser på hele EU's område gøres tilgængelige for alle borgere. Det drejer sig derfor om at evaluere sektorens særtræk, at blive enige om definitionerne, at tage grænsetilfælde med i betragtning og tage nøje højde for aktørernes specifikke opgaver;

1.28

understreger, at Kommissionen ved udarbejdelsen af sine forslag bør udvikle et effektivt samarbejde med de nationale, regionale og lokale myndigheder og alle berørte parter ud fra den betragtning, at social- og sundhedsvæsenet i de fleste EU-lande er baseret på solidaritet og kollektiv finansiering.

1.29

noterer, at hvidbogen bebuder en rapport i 2005 for at vurdere følgerne af de sektorspecifikke direktiver og tilstræbe en bedre sammenhæng mellem dem med henblik på en revision i 2006. Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er omfattet af sektorspecifikke direktiver vedrørende det indre marked: telekommunikation, postvæsen, forsyning af elektricitet og gas samt luft-, bane- og vejtransport. Disse direktiver sammenkæder forpligtelser til konkurrence og offentlige tjenesteforpligtelser. Deres resultater skal regelmæssigt vurderes, så de kan blive revideret. Revisionerne af direktiverne skal udbygge de offentlige tjenesteforpligtelser, skabe større horisontal sammenhæng mellem de offentlige tjenesteforpligtelser inden for de forskellige sektorer og forbedre lovgivningen. For andre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse såsom vandforsyning, affaldshåndtering, lokal kollektiv trafik og offentlig radio- og tv-virksomhed diskuteres det stadig, om de skal omfattes af en EU-rammelovgivning og i givet fald på hvilket retsgrundlag (miljø, kulturel mangfoldighed og informationsfrihed…).

1.30

værdsætter, at hvidbogen kommer ind på spørgsmålet om samarbejde med udviklingslandene for at hjælpe dem med at opbygge forsyningspligtydelser af kvalitet. Adgang til grundlæggende tjenesteydelser er et afgørende instrument til fremme af udviklingen. Desværre savnes der fælles principper for forsyningspligtydelser på internationalt plan og ligelige finansieringsvilkår. For at deltage i udviklingen af forsyningspligtydelser i udviklingslandene bør EU definere en regional samarbejdspolitik, som gør det muligt at opbygge offentlige goder på verdensplan via skabelse af solide lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for at fremme investeringer i grundlæggende forsyningspligtydelser;

1.31

mener dog, at der er brug for en grundig offentlig debat for at afklare valgmulighederne på forsyningspligtområdet i de internationale forhandlinger om handel med tjenesteydelser. EU's linie, som tager udgangspunkt i anvendelsen af princippet om sammenhæng mellem de interne lovrammer og de internationale handelsaftaler, har hidtil medført udelukkelse af grundlæggende offentligt finansierede forsyningspligtydelser (sundhed, uddannelse, kultur) og mange restriktioner for de sektorer, som EU har valgt at liberalisere, uden at opnå de nødvendige garantier.

2.1

mener, at Kommissionen hvad lovgivning angår ikke har skabt tilstrækkelig klarhed om fremtidige initiativer og ændringer af den nuværende lovgivning om det indre marked og konkurrencen, skønt hvidbogen fremlægger et omfattende arbejdsprogram for de kommende to år, og skønt den har taget hensyn til mange ønsker og krav, som de lokale myndigheder har fremsat;

2.2

noterer, at Kommissionen inden juli 2005 vil fremlægge forslag til præcisering af reglerne for finansiering af forsyningspligtydelser i lyset af Altmark-dommen;

2.3

anmoder Kommissionen om fortsat at tilknytte alle berørte aktører på et område som konkurrencen, hvor der for første gang er blevet indledt uformelle høringer, der har gjort det muligt for Regionsudvalget at udtrykke de lokale og regionale myndigheders synspunkt om emner, som er af ganske særlig betydning for dem (se udtalelse CdR 155/2004 fin, vedtaget enstemmigt på plenarforsamlingen den 29. september);

2.4

understreger, at EU-lovgivningen bør udformes under nøje overholdelse af subsidiaritetsprincippet og garantere de lokale myndigheders ret til frit at vælge, hvorledes ydelserne skal tilrettelægges i medfør af deres beføjelser, som fastsat i den nationale lovgivning;

2.5

understreger, at hvis disse principper skal overholdes, kan der ikke være nogen diskussion om de lokale myndighedernes ret til at vælge, hvorledes de vil opfylde deres forpligtelse til at sikre hver borger adgang til tjenesteydelser såvel i by- som landområder og tyndere befolkede egne;

2.6

mener, at for at opnå konkrete brugbare foranstaltninger er det absolut nødvendigt at overholde tidsfristerne i det fremlagte arbejdsprogram for de næste to år (rapporter, beslutninger, lovgivningsforslag, undersøgelser og meddelelser) i betragtning af, hvor presserende det er at skabe sikre finansieringsvilkår for forsyningspligtydelser;

2.7

værdsætter Kommissionens løfte om at revidere procedurerne for vurdering af liberaliseringerne i 2005 i lyset af udtalelser fra alle berørte parter samt de sociale og miljømæssige konsekvenser;

2.8

er enigt i, at Kommissionens indsats bør sigte mod at garantere de lokale og regionale myndigheders frihed til at afgøre, hvorledes de mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge tjenesterne, uden bindende lovgivningsinitiativer fra EU's side, som indskrænker denne frihed. Det er nødvendigt at opbygge et system, som sikrer de nationale datas kvalitet og sammenlignelighed. Den nuværende vurdering af kvaliteten og effektiviteten af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som er omfattet af sektorspecifikke direktiver, bør gøres bedre, mens der for de tjenesteydelser, som ikke er omfattet af sådanne direktiver, bør indføres en forpligtelse til evaluering efter en metode baseret på principperne om uafhængighed, pluralisme og kvalitet. Under alle omstændigheder bør man ikke køre videre med liberaliseringer uden nøje og løbende vurdering af deres indvirkning på det økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige plan.