52003PC0687

Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

Formålet med Fællesskabets politik for de ydre grænser er at skabe en integreret forvaltning, der kan sikre et højt og ensartet niveau for personkontrol og overvågning ved de ydre grænser, hvilket er en forudsætning for oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. En integreret grænseforvaltning kræver, således som foreskrevet i traktatens artikel 62, stk. 2, litra a), at der indføres fælles regler for de standarder og procedurer, medlemsstaterne skal følge ved kontrollen af de ydre grænser.

Da medlemsstaterne på det operative niveau har ansvaret for at gennemføre sådanne fælles regler, er det oplagt, at Fællesskabets politik vil drage nytte af en øget samordning af medlemsstaternes aktiviteter vedrørende kontrol og overvågning af de ydre grænser.

I meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene af Den Europæiske Union" af 7. maj 2002 [1] opfordrede Kommissionen til at etablere "en fællesinstans for de ydre grænser" med henblik på forvaltning af det operative samarbejde ved medlemsstaternes ydre grænser.

[1] KOM(2002) 233 endelig.

Planen for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser (planen), som Rådet vedtog den 13. juni 2002 [2], godkendte oprettelsen af en fællesinstans for de ydre grænser (fællesinstansen) inden for rammerne af Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og Asyl (SCIFA) med henblik på en integreret forvaltning af de ydre grænser.

[2] Dok. 10019/02 FRONT 58 COMIX 398.

I planen fastslås det, at hovedopgaven for fællesinstansen, der startede sit arbejde inden for rammerne af SCIFA+ i andet hanvår af 2002, er at fungere som "hoved" bag den fælles politik for forvaltning af de ydre grænser og som "dirigent" hvad angår samordning og ledelse af operative aktioner.

I rapporten til Rådet om gennemførelsen af programmer, ad hoc-centre, pilotprojekter og fælles operationer af 11. juni 2003 [3] konkluderede det græske formandskab, at manglen på kontrolmekanismer og en metode til en uafhængig og grundig vurdering samt til bearbejdning og udnyttelse af resultater var særdeles markant hvad angår pilotprojekter og fælles operationer. Formandskabet opfordrede derfor til, at man undersøgte behovet for en ny institutionel struktur for at fremme det operative samarbejde vedrørende forvaltning af de ydre grænser.

[3] Dok. 10058/1/03 REV 1 FRONT 70 COMIX 354.

I meddelelsen af 3. juni 2003 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki om udformningen af en fælles politik vedrørende ulovlig indvandring, menneskesmugling og handel, de ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold [4] understregede Kommissionen, at fællesinstansen har strukturelle begrænsninger hvad angår samordning af det operative samarbejde ved de ydre grænser. Kommissionen foreslog derfor, at visse mere strategiske samordningsopgaver kunne forblive hos fællesinstansen, hvorimod de mere operative opgaver kunne overlades til en ny permanent fællesskabsstruktur, der kunne stå for den daglige forvaltning og samordning og i tide reagere på krisesituationer.

[4] KOM(2003) 323 endelig.

I konklusionerne vedrørende en effektiv forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser af 5. juni 2003 [5] opfordrede Rådet til at styrke fællesinstansen som en rådsarbejdsgruppe bestående af eksperter fra medlemsstaterne i Rådets generalsekretariat.

[5] Dok. 10059/03 FRONT 71 COMIX 355.

Det Europæiske Råd i Thessaloniki tilsluttede sig på sit møde den 19. og 20. juni 2003 ovennævnte rådskonklusioner af 5. juni 2003 og opfordrede Kommissionen til at undersøge behovet for at indføre nye institutionelle mekanismer, herunder eventuelt oprettelse af en operativ fællesskabsstruktur, for at styrke det operative samarbejde om forvaltning af de ydre grænser.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16. og 17. oktober 2003 udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med, at Kommissionen agter at fremsætte et forslag om oprettelse af et agentur for forvaltning af de ydre grænser i så god tid, at Rådet kan nå til politisk enighed om hovedelementerne inden årets udgang.

Dette forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser er en følge af Det Europæiske Råds opfordring. Det tager højde for erfaringerne fra medlemsstaternes samarbejde inden for rammerne af fællesinstansen, fra hvilken agenturet skal overtage samordningen og det operative samarbejde.

Sammenlignet med fællesinstansen vil agenturet få yderligere opgaver inden for samordning og organisation af tilbagesendelse fra medlemsstaterne og udvikling af bedste praksis om erhvervelse af rejsedokumenter og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere fra medlemsstaternes område. Det skyldes, at de operative aspekter af udsendelse af tredjelandsstatsborgere i de fleste tilfælde falder ind under den kompetence, der er tillagt de myndigheder, der har ansvaret for kontrol ved de ydre grænser.

En troværdig indvandringspolitik kræver, at der er mulighed for at tilbagesende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne. Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold [6] har Rådet vedtaget en handlingsplan for en fællesskabspolitik om tilbagesendelse. Kommissionen er drivkraften bag gennemførelsen af Fællesskabets tilbagesendelsespolitik og fremsætter et forslag om et finansielt instrument for forvaltning af tilbagesendelse og i begyndelsen af 2004 et forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for tilbagesendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse. Endvidere har Fællesskabet allerede indgået, eller er ved at forhandle, tilbagetagelsesaftaler med en række vigtige tredjelande. Agenturets samordning af de operative aspekter af udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne er derfor et vigtigt skridt for gennemførelsen af Fællesskabets tilbagesendelsespolitik.

[6] KOM(2002) 564 endelig.

2. FORMÅL

Hovedformålet med Fællesskabets politik vedrørende EU's ydre grænser er at skabe en integreret grænseforvaltning, der kan sikre et højt og ensartet niveau for kontrol og overvågning, hvilket er en forudsætning for at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Som foreskrevet i traktatens artikel 62, stk. 2, litra a), kræver denne målsætning, at der indføres fælles regler for de standarder og procedurer, medlemsstaterne skal følge ved kontrollen af de ydre grænser.

Med indarbejdelsen af Schengen-reglerne i EU's rammer findes sådanne fælles regler for kontrol og overvågning af de ydre grænser allerede på fællesskabsniveau.

De fælles regler anvendes på det operative niveau af de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, der indgår i området uden indre grænser. Erfaringen har imidlertid vist, at for at sikre en optimal effektivitet er det ikke tilstrækkeligt, at de nationale myndigheder blot anvender fælles regler. Det er derimod helt afgørende, at de anvender disse fælles regler på en harmoniseret måde, således at der ved alle de ydre grænser sikres det samme høje niveau hvad angår kontrol og overvågning. Det er derfor blevet stadig mere klart, at et øget samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder vil gavne fællesskabspolitikken vedrørende kontrol og overvågning af de ydre grænser.

Formålet med denne forordning er derfor at gøre gennemførelsen af Fællesskabets politik vedrørende forvaltning af de ydre grænser mere effektiv ved gennem oprettelse af et agentur at sikre en bedre samordning af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne. Agenturets opgave bliver at lette anvendelsen af eksisterende og kommende fællesskabsforanstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser ved at sørge for en samordning af medlemsstaternes gennemførelse af disse foranstaltninger.

Agenturet vil derfor ikke få tillagt politimæssige beføjelser og heller ikke fremsætte lovgivningsforslag eller udøve gennemførelsesbeføjelser efter traktatens artikel 202. Det bistår medlemsstaterne med gennemførelsen af fællesskabslovgivningen inden for områderne kontrol og overvågning af de ydre grænser og udsendelse af tredjelandsstatsborgere.

I den henseende skal agenturet udvikle og anvende retningslinjer, bl.a. om uddannelse af grænsevagter, men sådanne retningslinjer vil kun få karakter af "blød lovgivning".

Fællesskabslovgivningen om kontrol og overvågning af de ydre grænser og udsendelse af tredjelandsstatsborgere skal selvfølgelig fortsat følge fællesskabsmetoden.

Kommissionen vil være repræsenteret i agenturets bestyrelse og yde relevant rådgivning hvad angår fællesskabslovgivning.

Agenturets opgaver vil udelukkende supplere den indsats, der gøres af de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for kontrol og overvågning af de ydre grænser og udsendelse af tredjelandsstatsborgere.

Agenturets hovedopgaver består i at:

- samordne det operative samarbejde mellem medlemsstaterne inden for kontrol og overvågning af de ydre grænser

- yde bistand til medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter ved at udbyde uddannelse på europæisk niveau for nationale instruktører af grænsevagter samt afholde seminarer og tilbyde videreuddannelse af grænsevagter

- udføre generelle og specifikke risikovurderinger

- følge udviklingen inden for forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser

- yde bistand til medlemsstater, der oplever situationer, der kræver øget operativ og teknisk bistand ved de ydre grænser

- samordne det operative samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne.

Ovennævnte opgaver ligner i høj grad de opgaver, fællesinstansen har udført.

Agenturet skal ved udførelsen af sine opgaver samarbejde med og tage højde for arbejde udført af andre tjenester, der er involveret i kontrol ved de ydre grænser, herunder toldvæsenet der har hovedansvaret for kontrollen med varer ved de ydre grænser. I den henseende og i lyset af den seneste meddelelse om toldvæsenets rolle i den integrerede forvaltning af de ydre grænser skal der foretages regelmæssige undersøgelser af mulige synergier mellem agenturets arbejde og toldvæsenets og andre tjenesters arbejde ved grænserne.

På basis af agenturets erfaringer kan Kommissionen foreslå at udvide agenturets opgaver til at omfatte andre områder, der vedrører forvaltning af de ydre grænser.

Som det fremgår af ansvarsområderne, vil agenturet overtage de aktiviteter, der i dag falder ind under forskellige projekter om udvikling af en fælles integreret risikovurderingsmodel (CIRAM), et fælles program for uddannelse af grænsevagter og forskning i teknologier, der er relevante for kontrol og overvågning af de ydre grænser.

Det sker, fordi der er tale om horisontale aktiviteter, som udgør selve essensen af begrebet integreret forvaltning af de ydre grænser. De angår ikke særlige grænser, og de bør derfor forvaltes centralt for at sikre, at de begreber og kriterier, der anvendes i alle medlemsstaterne, er sammenhængende og ensartede.

Oprettelsen af et agentur med den opgave at samordne de operative aspekter af kontrol og overvågning af de ydre grænser er et konkret og vigtigt skridt mod skabelse af solidaritet mellem medlemsstaterne hvad angår forvaltning af de ydre grænser.

Agenturet vil således udarbejde en central fortegnelse over det tekniske grænsekontroludstyr, som medlemsstaterne er villige til at stille til rådighed for hinanden midlertidigt i overensstemmelse med en behovs- og risikovurdering udført af agenturet.

Agenturet vil selv indkøbe teknisk udstyr til sine eksperter, men det udstyr kan også stilles til rådighed for de medlemsstater, der deltager i fælles operationer og pilotprojekter. På den måde vil agenturet virkelig bidrage til en byrdefordeling.

En af hovedfordelene ved at oprette en centraliseret struktur i form af et agentur for grænseforvaltning er, at man derved får bedre mulighed for at bidrage til at løse en eventuel kritisk situation ved de ydre grænser på europæisk niveau.

Som det har vist sig i den seneste tid, vil sådanne kriser opstå fra tid til anden, navnlig i Middelhavsområdet. Et stort antal ulovlige indvandrere prøver at krydse de samme ydre grænseområder i EU under forhold, der kræver en særlig indsats fra den/de medlemsstats/medlemsstaters side, der har ansvaret for den pågældende ydre grænse. Det kræver samordning og samarbejde både på lokalt, regionalt og europæisk niveau.

I de tilfælde kan agenturet bistå de berørte medlemsstater med samordning. Agenturet vil også midlertidigt kunne sætte sine eksperter ind med udstyr, der kan støtte de kompetente nationale myndigheder.

3. GENNEMFØRELSE

Agenturet skal samarbejde direkte med medlemsstaterne og samordne alle fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser.

Agenturet skal oprette særlige afdelinger med ansvar for behandling af særlige aspekter af kontrol og overvågning ved land-, luft- og søgrænser ved at ændre de eksisterende mere uformelle centres struktur til en fællesskabsstruktur.

De særlige afdelinger er som agenturets lokalkontorer en integreret del af agenturets organisation. De skal afrapportere til agenturet og følge dets instrukser.

Medlemsstaterne kan fremsætte forslag til fælles operationer og pilotprojekter til agenturet med henblik på vurdering og godkendelse. Når agenturet tager stilling til forslagene, vil det lægge vægt på deres relevans, forenelighed og merværdi. Endvidere kan agenturet selv beslutte at tage initiativ til fælles operationer og pilotprojekter i samarbejde med medlemsstaterne. Agenturet virker gennem sine forskellige særlige afdelinger ved den operative organisation af sådanne fælles operationer og pilotprojekter.

Det skal understreges, at agenturets personale, herunder nationale eksperter udstationeret af medlemsstaterne, som udgangspunkt ikke har retshåndhævende beføjelser i medlemsstaterne og derfor ikke udfører egentlig kontrol ved de ydre grænser.

Hvad angår finansieringen af operationer kan agenturet beslutte at medfinansiere fælles operationer og pilotprojekter foreslået og udført af medlemsstaterne. Det skal evaluere resultaterne af operationer og projekter og foretage en sammenlignende analyse med henblik på at øge kvaliteten af fremtidige operationer.

Horisontale anliggender (uddannelse af grænsevagter, risikoanalyse og opfølgning af forskning) henhører udelukkende under agenturet.

Hvad angår samordning og organisation af fælles tilbagesendelsesaktioner, vil agenturet give medlemsstaterne den nødvendige tekniske støtte til at organisere fælles tilbagesendelsesaktioner, f.eks. ved at udvikle et net af kontaktpunkter i den henseende, udarbejde en ajourført fortegnelse over eksisterende og ledige ressourcer og faciliteter og udarbejde særlige retningslinjer og anbefalinger vedrørende fælles tilbagesendelsesaktioner.

Som nævnt ovenfor kan agenturet bistå medlemsstater, der oplever situationer, som kræver øget operativ og teknisk bistand ved de ydre grænser. Det kan også indsætte egne eksperter og teknisk udstyr i den/de berørte medlemsstat/-er. Eksperter vil imidlertid udelukkende have en konsulentfunktion og ikke deltage aktivt i rent retshåndhævende aktiviteter.

4. FINANSIERING

Agenturet kan medfinansiere fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser med tilskud fra budgettet og i overensstemmelse med agenturets finansforordning. Agenturet vil i sit forslag til det årlige arbejdsprogram kunne identificere nogle af disse operationer og projekter og opfordre medlemsstaterne til at deltage i gennemførelsen.

5. VALG AF FÆLLESSKABSSTRUKTUR

Ønsket om at oprette et agentur vedrørende forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser skyldes et klart behov for at oprette en uafhængig, specialiseret operativ struktur på fællesskabsniveau, således som anført af Det Europæiske Råd i Thessaloniki, for at styrke det operative samarbejde mellem medlemsstaterne.

Kommissionen har valgt at oprette et agentur, fordi et sådant bedre end Kommissionen vil kunne indsamle den meget tekniske viden om kontrol og overvågning af de ydre grænser, der vil være nødvendig, hvis der skal skabes en merværdi for det operative samarbejde på dette område. Endvidere forventes oprettelsen af et agentur at føre til en øget synlighed i offentligheden hvad angår forvaltning af de ydre grænser og en omkostningsbesparelse hvad angår det operative samarbejde, der falder ind under dets kompetence.

Dette forslag til forordning om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser er udarbejdet under hensyntagen til hvidbogen om nye styreformer i EU [7] af 25. juli 2001, meta-evalueringen af Fællesskabets agentursystem [8] udført af Kommissionen, meddelelsen fra Kommissionen om rammer for europæiske reguleringsorganer [9] og Kommissionens forordning af 23. december 2002 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [10].

[7] KOM(2001) 428 endelig.

[8] Endelig rapport fra Generaldirektoratet for Budget, Evalueringsenheden, 15.9.2003.

[9] KOM(2002) 718 endelig.

[10] Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23.12.2002.

I den forbindelse skal man ud over standardspørgsmål om agenturets effektivitet være opmærksom på forhold som overensstemmelse med Fællesskabets politik, agenturets faktiske bidrag til en sådan politik, agenturets merværdi i dets egenskab af en organisatorisk struktur til gennemførelse af Fællesskabets politik og de langsigtede følger af agenturets aktiviteter for slutbrugerne (dvs. medlemsstaternes kompetente myndigheder). Der vil sideløbende med lovgivningsprocessen blive udført en analyse i den henseende.

Det agentur, der oprettes ved denne forordning, er et reguleringsorgan med den opgave at yde bistand til medlemsstaterne ved gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning vedrørende samordning af de operative aspekter af samarbejdet ved de ydre grænser.

6. VALG AF RETSGRUNDLAG

Artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er retsgrundlaget for denne forordning, hvis umiddelbare formål er at støtte en gradvis oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem en styrkelse af det administrative samarbejde mellem de relevante kontorer i medlemsstaterne og Kommissionen om gennemførelsen af Schengen-reglerne om kontrol og overvågning af de ydre grænser og om tilbagesendelse.

Da retsgrundlaget for forslaget til forordning falder under afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er det berørt af "den variable geometri" som følge af protokollerne om Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks stilling. Fællesskabets politik om en integreret forvaltning af de ydre grænser er Schengen-regler, og dette forslag til forordning er derfor baseret på Schengen-reglerne. Der skal derfor tages hensyn til visse følger af de forskellige protokoller.

Det Forenede Kongerige og Irland

Ifølge artikel 4 og 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union kan "Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der ikke er bundet af Schengen-reglerne, til enhver tid anmode om at deltage i nogle af eller alle disse regler".

Dette forslag udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne. Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningerne og er ikke bundet af dem eller undergivet dem.

Danmark

Ifølge protokollen om Danmarks stilling, der er vedlagt som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, bortset fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa" (tidligere artikel 100c i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

Da disse forordninger udgør en udvikling af Schengen-reglerne, gælder det ifølge artikel 5 i protokollen, at "Danmark inden 6 måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning".

Norge og Island

I overensstemmelse med artikel 6, første led, i Schengen-protokollen blev der den 18. maj 1999 indgået en aftale mellem Rådet, Norge og Island om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne [11].

[11] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 35.

Det hedder i artikel 1 i denne aftale, at Norge og Island associeres i EF's og EU's aktiviteter på de områder, der er omfattet af bestemmelserne i bilag A (bestemmelser vedrørende Schengen-reglerne) og B (bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs akter, der har erstattet tilsvarende bestemmelser, eller som er vedtaget ifølge Schengen-konventionen) i aftalen og videreudviklingen.

I henhold til aftalens artikel 2 skal bestemmelserne i alle retsakter eller foranstaltninger vedtaget af Den Europæiske Union, der ændrer eller udbygger de integrerede Schengen-regler (bilag A, B), gennemføres og anvendes af Norge og Island.

Dette forslag bygger på Schengen-reglerne som defineret i bilag A til aftalen.

Sagen skal derfor drøftes i det "fælles udvalg" som omhandlet i aftalens artikel 4 for at give Norge og Island mulighed for at "forklare de problemer, de måtte have i forbindelse med" foranstaltningen og "udtale sig om alle spørgsmål vedrørende udviklingen af bestemmelser af betydning for dem eller gennemførelsen heraf".

Nye medlemsstater

Da initiativet udgør en retsakt, der er baseret på Schengen-reglerne, eller som på anden måde har relation dertil ifølge artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten, skal det gælde i de nye medlemsstater allerede fra tiltrædelsen.

7. SUBSIDIARITET OG PROPORTIONALITET

Afsnit IV om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer tillægger Fællesskabet et ansvar på disse områder. Dette ansvar skal imidlertid udøves i overensstemmelse med artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, dvs. hvis den påtænkte handling på grund af dens omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. Dette forslag til forordning opfylder disse kriterier.

Subsidiaritet

De nationale forvaltninger kan ikke sikre en samlet og integreret europæisk forvaltning af det operative samarbejde vedrørende kontrol ved de ydre grænser og udsendelse af tredjelandsstatsborgere fra medlemsstaternes område. Det er derfor nødvendigt med en fællesskabsstruktur for at forbedre det indbyrdes operative samarbejde. Den nuværende gennemførelse af fælles operationer og pilotprojekter er forbeholdt medlemsstaterne.

Proportionalitet

Ved denne forordning oprettes der et agentur, der skal sikre samordning af det operative samarbejde, finansiel støtte samt uddannelse og andre horisontale tiltag vedrørende kontrol og overvågning af de ydre grænser og udsendelse af tredjelandsstatsborgere. Da agenturet er en fællesskabsstruktur, skal det underkastes klare og ensartede regler, der fastsættes i en rådsforordning, der er det rette instrument for oprettelse af fællesskabsagenturer.

8. BEMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE

Artikel 1

Denne artikel omhandler oprettelsen af agenturet. Den fastsætter formålet med agenturet.

Artikel 2

Denne artikel beskriver agenturets væsentligste opgaver.

Artikel 3

Denne artikel fastlægger agenturets kompetence hvad angår fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser.

Ved "fælles operation" forstås operative aktiviteter, der udføres af to eller flere medlemsstater eventuelt i samarbejde med agenturet, for at styrke overvågningen og kontrollen ved et bestemt afsnit af de ydre grænser.

Ved "pilotprojekt" forstås operative aktiviteter i tilknytning til overvågning og kontrol af de ydre grænser for at undersøge nytten af en bestemt operativ metode og/eller noget bestemt teknisk udstyr.

De operative aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, svarer til de aktiviteter på området kontrol og overvågning af de ydre grænser, der i øjeblikket finansieres under ARGO-programmet. ARGO-programmet erstattes af agenturet hvad angår det operative samarbejde ved de ydre grænser.

Agenturet skal på grundlag af forslag fra medlemsstaterne vælge operationer og projekter til medfinansiering og samordne disse projekter. Det kan også selv iværksætte projekter og operationer i samarbejde med medlemsstaterne. Agenturet kan beslutte at stille sit tekniske udstyr til rådighed for de medlemsstater, der deltager i fælles operationer og pilotprojekter. Agenturet evaluerer resultatet af alle operationer og projekter og offentliggør en sammenlignende analyse af resultaterne i årsberetningen til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Revisionsretten, jf. artikel 17, stk. 2, litra b).

Artikel 4

Ifølge artikel 4 skal agenturet udføre generelle og specifikke risikovurderinger.

Generelle risikovurderinger anvendes til at fastsætte risiciene ved alle EU's ydre grænser hvad angår ulovlig indvandring, hvorimod specifikke risikovurderinger fokuserer på lokale forhold ved et bestemt afsnit af de ydre grænser eller særlige tendenser i den måde, hvorpå ulovlig indvandring finder sted. Et eksempel på en risikovurdering kunne være en vurdering af den risiko, der udgøres af ulovlige indvandrere, som forsøger at krydse et bestemt afsnit af de ydre grænser under hensyntagen til oplysningerne om overvågning af dette grænseafsnit, områdets geografiske karakteristika samt oplysninger om, hvordan ulovlig indvandring foregår i det pågældende område. Der kan findes løsninger på basis af en analyse af disse oplysninger. Da risikovurdering er en horisontal opgave, som udgør selve essensen af begrebet integreret forvaltning af de ydre grænser, overtager agenturet ansvaret for denne opgave fra det finske risikoanalysecenter (RAC). Agenturet skal ved udviklingen af en fælles integreret risikovurderingsmodel bygge på erfaringerne fra det allerede etablerede CIRAM.

Artikel 5

Ifølge denne artikel skal agenturet have ansvaret for uddannelse af nationale instruktører og tilbyde seminarer og videreuddannelse af nationale grænsevagter. Da det er en horisontal opgave, som udgør selve essensen af begrebet integreret forvaltning af de ydre grænser, overtager agenturet ansvaret for denne opgave fra det østrigske ad hoc-center for uddannelse af grænsevagter (ACT). Agenturet skal ved udviklingen af et fælles uddannelsesprogram for grænsevagter bygge på erfaringerne fra det allerede eksisterende fælles uddannelsesprogram. Dette fælles uddannelsesprogram indeholder retningslinjer for, hvordan en grænsevagts opgaver skal udføres, f.eks. lektioner om håndhævelsesforanstaltninger/sanktioner, kontrolaktiviteter, undersøgelsesaktiviteter, administration, operationer, udstyr og metoder samt personlighedsudvikling.

Artikel 6

Ifølge denne artikel skal agenturet nøje følge udviklingen inden for forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser.

Som et eksempel på forskning, agenturet skal følge op på, kan nævnes forskning i udstyr til afsløring af ulovlige indvandrere skjult i biler, lastvogne eller toge og uafhængige videnskabelige undersøgelser af mønstre for ulovlig indvandring.

Agenturet skal videreformidle de oplysninger, det modtager, til Kommissionen og medlemsstaterne, f.eks. gennem seminarer og rapporter.

Artikel 7

For at skabe større solidaritet mellem medlemsstaterne på dette område skal agenturet udarbejde centraliserede fortegnelser over medlemsstaternes tekniske udstyr til kontrol og overvågning af de ydre grænser. Agenturet kan på grundlag af en behovs- og risikovurdering anmode den medlemsstat, der ejer det omhandlede tekniske udstyr, om at stille det til rådighed for en anden medlemsstat i en begrænset periode.

Artikel 8

Medlemsstater, der oplever situationer, der kræver øget operativ og teknisk bistand ved de ydre grænser, kan anmode agenturet om bistand.

Agenturet kan organisere passende operativ og teknisk bistand. Der kan være tale om bistand til samordning af medlemsstaternes indsats og indsættelse af eksperter til kontrol og overvågning af de ydre grænser med tilhørende teknisk udstyr. Eksperterne kan kun støtte de kompetente nationale myndigheder og har ikke retshåndhævende beføjelser i de medlemsstater, hvor de arbejder.

Det skal understreges, at "situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand" i artikel 8 i denne forordning, ikke svarer til "en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere" som beskrevet i traktatens artikel 64, stk. 2. Mens midlertidige foranstaltninger vedtaget af Rådet efter artikel 64, stk. 2, har lovgivningsmæssig og politisk karakter, er foranstaltninger, som agenturet kan træffe ifølge artikel 8, naturligvis begrænset til ren operativ og teknisk bistand på stedet med henblik på at genetablere en høj grad af kontrol og overvågning af det pågældende ydre grænseafsnit.

Artikel 9

Agenturet vil give medlemsstaterne den nødvendige tekniske støtte til at organisere fælles tilbagesendelsesaktioner, f.eks. ved at udvikle et net af kontaktpunkter i den henseende, føre en ajourført liste over eksisterende og ledige ressourcer og faciliteter, eller ved at udarbejde særlige retningslinjer og anbefalinger for fælles tilbagesendelsesaktioner.

Artikel 10

Denne artikel giver agenturet mulighed for at indføre et system til udveksling af oplysninger med Kommissionen og medlemsstaterne. Agenturet kan i den henseende beslutte at anvende allerede eksisterende faciliteter, som f.eks. ICONET-systemet.

Artikel 11

Agenturet skal kunne udveksle strategiske ikke-personlige oplysninger både med Europol (inden for rammerne af tredje søjle af fællesskabsreglerne og med den opgave at bekæmpe netværk inden for ulovlig indvandring og menneskehandel) og de relevante kompetente myndigheder i tredjelande samt internationale organisationer, som f.eks. Interpol. En sådan udveksling af oplysninger har afgørende betydning for agenturets mulighed for at indsamle de nødvendige oplysninger til brug for dets risikovurderinger. Europol er allerede i dag stærkt involveret i dette arbejde inden for rammerne af fællesinstansen.

Som nævnt ovenfor indeholder de oplysninger, der udveksles mellem agenturet og andre relevante aktører, ikke personoplysninger, men væsentligst generelle oplysninger om de seneste tendenser og fremgangsmåder hvad angår ulovlig indvandring.

Artikel 11 giver derfor agenturet bemyndigelse til at samarbejde om udveksling af strategiske ikke-personlige oplysninger med ovennævnte aktører. De udvekslede oplysninger skal være relevante for agenturets opgaver.

Artikel 12

Denne artikel omhandler agenturets retlige status og beliggenhed.

Artikel 13

De særlige afdelinger, der er nævnt i denne artikel, baseres på de eksisterende land-, luft- og søgrænsecentre, som medlemsstaterne har oprettet inden for rammerne af fællesinstansen for de ydre grænser, der vil blive en integreret del af agenturet. Agenturets særlige afdelinger vil blive bemandet med nationale eksperter støttet af medlemsstaterne, og der vil i videst muligt omfang blive trukket på eksperter i de eksisterende grænsecentre.

Artikel 14

Denne artikel indeholder de generelle regler for agenturets personale.

Artikel 15

Denne artikel omhandler de privilegier og immuniteter, der gælder for agenturets personale.

Artikel 16

Denne artikel fastsætter agenturets erstatningsansvar.

Artikel 17

Denne artikel omhandler de beføjelser, der tillægges agenturets bestyrelse.

Artikel 18

Denne artikel fastsætter sammensætningen af agenturets bestyrelse.

Artikel 19

Denne artikel omhandler formandskabet for agenturets bestyrelse.

Artikel 20

Denne artikel indeholder bestemmelser om møder i agenturets bestyrelse.

Artikel 21

Denne artikel fastsætter afstemningsreglerne i agenturets bestyrelse.

Artikel 22

Denne artikel beskriver opgaver og beføjelser for agenturets administrerende direktør.

Artikel 23

Artiklen fastsætter procedurer for udnævnelse og afskedigelse af ledere i agenturet og fastsætter de generelle kvalifikationer, disse skal have. Den fastsætter mandatperioden for ledere.

Artikel 24

Denne artikel omhandler oversættelse af agenturets dokumenter og korrespondance.

Artikel 25

Denne artikel omhandler åbenhed for agenturet og de gældende regler for agenturets kommunikation.

Artikel 26

Denne artikel omhandler agenturets budget.

Artikel 27

Denne artikel omhandler gennemførelsen og kontrollen med agenturets budget.

Artikel 28

Denne artikel omhandler bekæmpelse af svig.

Artikel 29

Denne artikel indeholder en bestemmelse om evaluering, ifølge hvilken agenturet skal lade sig underkaste en ekstern evaluering senest tre år efter, at det har indledt sin virksomhed, og efterfølgende hvert femte år.

Artikel 30

Denne artikel omhandler vedtagelse af agenturets finansielle bestemmelser.

Artikel 31

Denne artikel fastsætter datoen for forordningens ikrafttræden. Den fastslår, at agenturet indleder sin virksomhed den 1. januar 2005.

2003/0273 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [12],

[12] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [13],

[13] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [14],

[14] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [15], og

[15] EFT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) Formålet med Fællesskabets politik vedrørende EU's ydre grænser er at skabe en integreret forvaltning, der sikrer et højt og ensartet niveau for kontrol og overvågning, hvilket er en nødvendig følge af den frie bevægelighed for personer i Den Europæiske Union og et afgørende aspekt i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I den henseende er hensigten at indføre fælles regler for standarder og procedurer for kontrol ved de ydre grænser.

(2) En effektiv anvendelse af fælles regler kræver en øget samordning af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne.

(3) Der bør derfor med udgangspunkt i erfaringerne fra den fælles grænsekontrolinstans [16] inden for Rådets rammer oprettes en særlig ekspertenhed med den opgave at forbedre samordningen af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår forvaltning af de ydre grænser, i form af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser.

[16] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene af den Europæiske Union, KOM(2002) 233 endelig.

(4) Agenturet skal lette anvendelsen af nuværende og fremtidige fællesskabsforanstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser ved at samordne medlemsstaternes gennemførelse af disse foranstaltninger.

(5) Med udgangspunkt i en fælles integreret risikovurderingsmodel skal agenturet udføre risikovurderinger, således at Fællesskabet og medlemsstaterne råder over de oplysninger, der er nødvendige for at træffe passende foranstaltninger eller tackle identificerede trusler og risici med henblik på at forbedre den integrerede forvaltning af de ydre grænser.

(6) Agenturet skal tilbyde uddannelse på europæisk niveau for nationale instruktører af grænsevagter og videreuddannelse og seminarer i relation til kontrol og overvågning af de ydre grænser og udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne for ansatte i de kompetente nationale tjenester.

(7) Agenturet skal følge udviklingen inden for videnskabelig forskning, der er relevant for dets arbejdsområde, og formidle sådanne oplysninger til Kommissionen og medlemsstaterne.

(8) Agenturet skal udarbejde fortegnelser over teknisk udstyr, som medlemsstaterne stiller til rådighed, og på den måde bidrage til at samle materialeressourcerne.

(9) Agenturet skal ligeledes støtte medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser.

(10) I de fleste medlemsstater falder de operative aspekter af tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne, ind under den kompetence, der er tillagt de myndigheder, der har ansvaret for kontrol ved de ydre grænser. Da der er en klar merværdi i at udføre disse opgaver på europæisk niveau, skal agenturet, under hensyntagen til Fællesskabets politik for tilbagesendelse, samordne og organisere tilbagesendelsesaktioner fra medlemsstaterne og udvikle bedste praksis for erhvervelse af rejsedokumenter og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere fra medlemsstaternes område.

(11) Agenturet skal for at opfylde sin funktion samarbejde om udveksling af strategiske ikke-personlige oplysninger med Europol og de kompetente myndigheder i tredjelande og de internationale organisationer, der er kompetente i de anliggender, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af aftaler med disse organer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten.

(12) Med udgangspunkt i erfaringerne fra den fælles grænsekontrolinstans og de centre, der er specialiseret i forskellige aspekter af kontrol og overvågning ved henholdsvis land-, luft- og søgrænserne, som medlemsstaterne har oprettet, kan agenturet selv oprette specialiserede centre med ansvar for land-, luft- og søgrænser.

(13) Agenturet er uafhængigt i tekniske spørgsmål og har retligt, administrativt og finansielt selvstyre. Med henblik herpå er det både nødvendigt og hensigtsmæssigt, at det er et fællesskabsorgan, der har status som juridisk person, og som udøver de gennemførelsesbeføjelser, det tillægges ved denne forordning.

(14) For at sikre agenturet fuld selvstændighed og uafhængighed bør det råde over et selvstændigt budget, hvor indtægterne hovedsagelig kommer fra et fællesskabsbidrag. Fællesskabets budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Fællesskabets bidrag og enhver støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revision af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) [17], bør finde ubegrænset anvendelse på agenturet, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) [18].

[17] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[18] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(16) Forordning (EF) nr. 1049/2001 [19] om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter finder anvendelse på agenturet.

[19] EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(17) Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, så de kan føre effektiv kontrol med agenturets virksomhed. Bestyrelsen bør have de nødvendige beføjelser til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige procedurer for agenturets beslutningstagning og udpege den administrerende direktør.

(18) I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet som foreskrevet i traktatens artikel 5 kan målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af behovet for at oprette en integreret forvaltning af medlemsstaternes ydre grænser, bedst gennemføres på fællesskabsplan. Denne forordning begrænser sig til det absolutte minimum for opfyldelsen af disse mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt i den henseende.

(19) Da der konstant opstår nye udfordringer i forbindelse med en effektiv forvaltning af de ydre grænser, skal det være muligt gradvist at udvide agenturets virkeområde. Et sådant bredere virkeområde kunne f.eks. betyde, at agenturet får til opgave at udføre inspektioner ved de ydre grænser og lette det operative samarbejde med de relevante tredjelande og internationale institutioner under hensyntagen til Det Europæiske Fællesskabs institutionelle rammer. Denne forordning finder anvendelse på et hvilket som helst område, der vedrører forvaltning af de ydre grænser, på grundlag af et fremtidigt forslag i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(20) Effektiv kontrol og overvågning af de ydre grænser har stor betydning for medlemsstaterne uanset deres geografiske beliggenhed. Der er derfor behov for at fremme solidariteten mellem medlemsstaterne hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Oprettelsen af agenturet, der skal bistå medlemsstaterne med de operative aspekter af forvaltning af de ydre grænser, herunder tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovlig i medlemsstaterne, er et vigtigt skridt i den retning.

(21) Hvad angår Island og Norge udgør denne forordning en videreudvikling af Schengen-reglerne ifølge den aftale, der er indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der henvises til i artikel 1, litra A og E i Rådets afgørelse 1999/437/EF [20] om visse bestemmelser om anvendelsen af denne aftale.

[20] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(22) Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Da denne forordning bygger på Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark inden for en periode på seks måneder efter Rådets vedtagelse af forordningen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(23) Denne forordning udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne; [21] Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

[21] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(24) Denne forordning udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne [22]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.

[22] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(25) Denne forordning udgør en retsakt, der er baseret på Schengen-reglerne, eller som på anden måde har relation dertil ifølge artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten.

(26) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I Formål

Artikel 1

Oprettelse af agenturet

1. Der oprettes et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser (agenturet) med henblik på en integreret forvaltning af Den Europæiske Unions ydre grænser.

2. Agenturet skal fremme anvendelsen af nuværende og fremtidige fællesskabsforanstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser ved at samordne medlemsstaternes gennemførelse af sådanne foranstaltninger og på den måde bidrage til at sikre et effektivt, højt og ensartet niveau for personkontrol og overvågning af Den Europæiske Unions ydre grænser.

3. Agenturet skal ligeledes yde Kommissionen og medlemsstaterne den nødvendige tekniske støtte og ekspertise hvad angår forvaltning af de ydre grænser og fremme solidariteten mellem medlemsstaterne.

KAPITEL II Opgaver

Artikel 2

Væsentligste opgaver

Agenturet skal udføre følgende opgaver:

a) samordne det operative samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår kontrol og overvågning af de ydre grænser

b) bistå medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter

c) udføre risikovurderinger

d) følge udviklingen i forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser

e) bistå medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser

f) samordne det operative samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne.

Artikel 3

Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser

1. Agenturet evaluerer, godkender og samordner forslag til fælles operationer og pilotprojekter, der fremsættes af medlemsstaterne.

Agenturet kan selv beslutte at tage initiativ til fælles operationer og pilotprojekter i samarbejde med medlemsstaterne.

Det kan ligeledes beslutte at stille sit tekniske udstyr til rådighed for de medlemsstater, der deltager i fælles operationer og pilotprojekter.

2. Agenturet kan virke gennem særlige afdelinger efter artikel 13 ved den praktiske gennemførelse af fælles operationer og pilotprojekter.

3. Agenturet evaluerer resultaterne af de fælles operationer og pilotprojekter og foretager en overordnet sammenlignende analyse af disse resultater for at fremme kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten af fremtidige operationer og projekter, der vedlægges agenturets årsberetning som foreskrevet i artikel 17, stk. 2, litra b).

4. Agenturet kan beslutte at medfinansiere de operationer og projekter, der er nævnt i stk. 1, med tilskud fra budgettet i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.

Artikel 4

Risikovurdering

Agenturet udvikler og anvender en fælles integreret risikovurderingsmodel.

Det udarbejder både generelle og specifikke risikovurderinger, der fremlægges for Rådet og Kommissionen.

Agenturet indarbejder resultaterne af den fælles risikovurderingsmodel i udformningen af det fælles uddannelsesprogram for grænsevagter, der er nævnt i artikel 5.

Artikel 5

Uddannelse

Agenturet udarbejder og videreudvikler et fælles uddannelsesprogram for grænsevagter og tilbyder uddannelse på europæisk niveau for instruktører af medlemsstaternes nationale grænsevagter.

Agenturet tilbyder ligeledes videreuddannelseskurser og seminarer om emner i tilknytning til kontrol og overvågning af de ydre grænser og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere for ansatte i medlemsstaternes kompetente nationale tjenester.

Artikel 6

Opfølgning af forskning

Agenturet følger udviklingen inden for forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, og formidler disse oplysninger til Kommissionen og medlemsstaterne.

Artikel 7

Forvaltning af teknisk udstyr

Agenturet udarbejder og ajourfører en central fortegnelse over det tekniske udstyr til kontrol og overvågning af de ydre grænser, der tilhører medlemsstaterne, og som de på frivillig basis er villige til at stille til rådighed for hinanden midlertidigt i overensstemmelse med en behovs- og risikovurdering udført af agenturet.

Artikel 8

Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser

1. Uden at det berører artikel 64, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan en eller flere medlemsstater, der står i en situation, der kræver øget teknisk og operativ bistand, anmode agenturet om bistand for at kunne opfylde deres forpligtelser vedrørende kontrol og overvågning af de ydre grænser. Agenturet kan arrangere den nødvendige tekniske og operative bistand til den/de anmodende medlemsstat/-er.

2. I de situationer, der er nævnt i stk. 1, kan agenturet:

a) bistå med samordning mellem to eller flere medlemsstater for at løse problemer, der opstår ved de ydre grænser

b) indsætte eksperter til at støtte de kompetente nationale myndigheder i den/de berørte medlemsstat/-er.

3. Agenturet kan indkøbe teknisk udstyr til kontrol og overvågning af de ydre grænser til brug for dets eksperter, mens disse er indsat i den/de berørte medlemsstat/-er.

Artikel 9

Samarbejde om tilbagesendelse

1. Med forbehold af Fællesskabets politik for tilbagesendelse samordner og organiserer agenturet fælles tilbagesendelsesaktioner for medlemsstaterne. Agenturet kan bruge de fællesskabsmidler, der er afsat i den henseende.

2. Agenturet udvikler bedste praksis vedrørende erhvervelse af rejsedokumenter og udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område.

Artikel 10

Systemer til udveksling af oplysninger

Agenturet træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for udførelsen af dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne.

Artikel 11

Udveksling af strategiske ikke-personlige oplysninger med Europol, internationale organisationer og kompetente myndigheder i tredjelande

Agenturet samarbejder om udveksling af strategiske ikke-personlige oplysninger med Europol, de kompetente myndigheder i tredjelande og de internationale organisationer, der er kompetente i anliggender, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af aftaler med disse organer og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten.

KAPITEL III Structur

Artikel 12

Retlig status og beliggenhed

Agenturet er et fællesskabsorgan. Det har status som juridisk person.

Agenturet skal i hver medlemsstat have den videst mulige rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan blandt andet erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

Det er uafhængigt i tekniske spørgsmål.

Agenturet repræsenteres af den administrerende direktør.

Agenturet får hjemsted i A.....

Artikel 13

Særlige afdelinger

Agenturet evaluerer behovet for og træffer beslutning om oprettelse af særlige afdelinger i medlemsstaterne med deres samtykke.

Agenturets særlige afdelinger udvikler bedste praksis for netop de ydre grænser, som de har ansvaret for. Agenturet sørger for, at sådanne bedste praksisser bliver sammenhængende og ensartede.

Hver særlig afdeling skal fremsende en detaljeret årsberetning om dens aktiviteter samt fremlægge alle andre oplysninger, der er relevante for samordningen af det operative samarbejde.

Artikel 14

Personale

1. Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber og de regler, som De Europæiske Fællesskabers institutioner sammen har vedtaget for anvendelse af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for agenturets personale.

2. Agenturet udøver over for sine ansatte de beføjelser, som vedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte tillægger ansættelsesmyndigheden.

3. Agenturets personale består af et begrænset antal ansatte og nationale eksperter inden for kontrol og overvågning af de ydre grænser støttet af medlemsstaterne ved udførelse af forvaltningsopgaver. Det øvrige personale består af andre ansatte, som agenturet efter behov ansætter til udførelse af sine opgaver.

Artikel 15

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for agenturet.

Artikel 16

Erstatningsansvar

1. Agenturets ansvar i kontraktforhold reguleres af den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til voldgiftsklausuler i de aftaler, agenturet indgår.

3. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.

5. De ansattes personlige ansvar over for agenturet fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

Artikel 17

Bestyrelsens beføjelser

1. Agenturet har en bestyrelse.

2. Bestyrelsen:

a) udnævner den administrerende direktør efter forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 23

b) vedtager hvert år senest den 31. marts agenturets årsberetning for det foregående år og sender den senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Revisionsretten. Beretningen offentliggøres

c) vedtager hvert år inden den 30. september efter at have modtaget Kommissionens udtalelse med et flertal på tre fjerdedele af sine medlemmer agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Arbejdsprogrammet vedtages i overensstemmelse med Fællesskabets årlige budgetprocedure og Fællesskabets lovgivningsprogram inden for de områder, der er relevante for forvaltning af de ydre grænser

d) opstiller procedurer for den administrerende direktørs beslutningstagning vedrørende agenturets operative opgaver

e) udfører sine opgaver i forbindelse med agenturets budget i overensstemmelse med artikel 25 og 26, stk. 3, og 29

f) udøver disciplinærmyndighed over den administrerende direktør og over vicedirektøren i forståelse med den administrerende direktør

g) fastsætter sin forretningsorden

h) fastlægger agenturets organisationsplan og vedtager agenturets personalepolitik.

3. Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør om alle spørgsmål, der vedrører den strategiske udvikling af den operative forvaltning af de ydre grænser, herunder opfølgning af forskning som defineret i artikel 6 i denne forordning.

4. Bestyrelsen fremsender årligt alle relevante oplysninger om resultatet af evalueringsprocedurerne til budgetmyndigheden.

Artikel 18

Bestyrelsens sammensætning

1. Bestyrelsen består af tolv medlemmer og to repræsentanter for Kommissionen. Rådet udnævner medlemmerne af bestyrelsen samt de suppleanter, der repræsenterer medlemmerne i deres fravær. Kommissionen udnævner sine repræsentanter og suppleanter. Mandatperioden er fire år. Den kan forlænges én gang.

2. Agenturet er åbent for deltagelse fra europæiske tredjelande, der har indgået aftaler med Det Europæiske Fællesskab, hvorved de har vedtaget og anvender fællesskabslovgivning på det område, der er omfattet af denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser. Ifølge de relevante bestemmelser i disse aftaler vil der blive udviklet ordninger, der bl.a. skal præcisere omfanget af og fastsætte detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

Artikel 19

Bestyrelsens formandskab

1. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Næstformanden afløser formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres respektive medlemskab af bestyrelsen ophører. Med forbehold af denne bestemmelse er formandens og næstformandens mandatperiode to år. Den kan forlænges én gang.

Artikel 20

Møder

1. Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden.

2. Agenturets administrerende direktør deltager i drøftelserne.

3. Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af dens medlemmer.

4. Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære dens møder som observatør.

5. Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

6. Bestyrelsens sekretariatsforretninger varetages af agenturet.

Artikel 21

Afstemning

1. Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal blandt sine medlemmer, jf. dog artikel 17, stk. 2, litra c), og artikel 23, stk. 2.

2. Hvert medlem har én stemme. Agenturets administrerende direktør deltager ikke i afstemningen. Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

3. Forretningsordenen fastlægger de nærmere afstemningsregler, herunder reglerne for at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt om nødvendigt reglerne for beslutningsdygtighed.

Artikel 22

Den administrerende direktørs opgaver og beføjelser

1. Agenturet ledes af den administrerende direktør, som udfører sit hverv i fuldkommen uafhængighed. Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens respektive beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

2. Europa-Parlamentet og Rådet kan opfordre agenturets administrerende direktør til at aflægge rapport om udførelsen af sine opgaver.

3. Den administrerende direktør har følgende opgaver og beføjelser:

a) at forberede og gennemføre beslutninger, programmer og aktiviteter vedtaget af agenturets bestyrelse inden for de grænser, der er fastsat ved denne forordning, dens gennemførelsesbestemmelser og gældende lov

b) at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af bekendtgørelser, for at sikre, at agenturets virksomhed er i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser

c) at udarbejde et udkast til et årligt arbejdsprogram og en beretning og fremlægge disse for bestyrelsen

d) at udøve beføjelserne i artikel 14, stk. 2, over for de ansatte

e) at udarbejde overslag over agenturets indtægter og udgifter i overensstemmelse med artikel 26 og gennemføre budgettet i overensstemmelse med artikel 27

f) at uddelegere sine beføjelser til andre medlemmer af agenturets personale efter nærmere regler, som vedtages efter proceduren i artikel 17, stk. 2, litra g).

4. Den administrerende direktør skal over for bestyrelsen redegøre for sine aktiviteter.

Artikel 23

Udnævnelse af ledere

1. Kommissionen foreslår kandidater til stillingen som administrerende direktør på grundlag af en liste efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og eventuelt i pressen og på egnede websteder.

2. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af faglige kvalifikationer og dokumenteret administrativ og ledelsesmæssig erfaring samt relevant erfaring med forvaltning af de ydre grænser. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer.

Bestyrelsen kan afskedige den administrerende direktør efter samme procedure.

3. Den administrerende direktør bistås af en vicedirektør. I tilfælde af den administrerende direktørs forfald træder vicedirektøren i hans sted.

4. Vicedirektøren udnævnes af bestyrelsen på grundlag af faglige kvalifikationer og dokumenteret administrativ og ledelsesmæssig erfaring samt relevant erfaring med forvaltning af de ydre grænser. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer.

Bestyrelsen kan afskedige vicedirektøren efter samme procedure.

5. Mandatperioden for den administrerende direktør og vicedirektøren er fem år. Mandatperioden kan forlænges med yderligere en periode på højst fem år.

Artikel 24

Oversættelse

1. Uden at det berører beslutninger truffet efter artikel 290 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, skal årsberetningen og arbejdsprogrammet ifølge artikel 17, stk. 2, litra b) og c), udarbejdes på alle Fællesskabets officielle sprog.

2. De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 25

Åbenhed og kommunikation

1. Seks måneder efter forordningens ikrafttrædelse vil agenturet være omfattet af forordning (EF) nr. 1049/2001 ved behandling af ansøgninger om aktindsigt i dets dokumenter.

2. Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikation inden for sit ansvarsområde. Det sikrer navnlig, at offentligheden og alle interesserede parter ud over den offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra b), hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om agenturets arbejde.

3. Bestyrelsen træffer praktiske foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 og 2.

4. Enhver fysisk eller juridisk person har ret til at henvende sig skriftligt til agenturet på et af de i traktatens artikel 314 nævnte sprog. Den pågældende har ret til at modtage et svar på samme sprog.

5. Beslutninger truffet af agenturet efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan give anledning til indgivelse af klage til ombudsmanden eller en domstolsprøvelse ved De Europæiske Fællesskabers Domstol på de betingelser, der fremgår af traktatens artikel 195 og 230.

KAPITEL IV Finansielle bestemmelser

Artikel 26

Budget

1. Uden at det berører andre former for indtægter, vil agenturets indtægter bestå af:

- tilskud fra Fællesskabet over Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen vedrørende Kommissionen)

- bidrag fra tredjelande, der er associerede i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne

- gebyrer for ydede tjenester

- frivillige bidrag fra medlemsstaterne.

2. Agenturets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og driftsudgifter.

3. Den administrerende direktør udarbejder et overslag over agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår og forelægger det for bestyrelsen sammen med en stillingsfortegnelse.

4. Indtægter og udgifter skal balancere.

5. Bestyrelsen vedtager et foreløbigt skøn, herunder en foreløbig stillingsfortegnelse, ledsaget af det foreløbige arbejdsprogram, og sender senest den 31. marts disse til Kommissionen og de tredjelande, der er associerede i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne.

6. Kommissionen fremsender dette skøn til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter benævnt "budgetmyndigheden") sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

7. På grundlag af dette skøn opstiller Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen og de tilskud, der skal finansieres over det almindelige budget, som forelægges budgetmyndigheden i henhold til traktatens artikel 272.

8. Budgetmyndigheden fastsætter bevillingerne i form af tilskud til agenturet.

Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.

9. Bestyrelsen godkender agenturets budget. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

10. Enhver ændring af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, foretages efter samme procedure.

11. Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følger for finansieringen af dens budget, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den bestyrelsen denne inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet.

Artikel 27

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1. Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2. Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige regnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i finansforordningen.

3. Kommissionens regnskabsfører sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår agenturets foreløbige regnskab til Revisionsretten ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret. Beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret fremsendes ligeledes til Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør, i medfør af bestemmelserne i artikel 129 i finansforordningen, på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

5. Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab.

6. Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Kommissionen, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet.

7. Det endelige årsregnskab offentliggøres.

8. Den administrerende direktør sender senest den 30. september et svar på Revisionsrettens bemærkninger. Han sender ligeledes dette svar til bestyrelsen.

9. Efter henstilling fra Rådet meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 agenturets administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.

Artikel 28

Bekæmpelse af svig

1. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), finder ubegrænset anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige handlinger.

2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og indfører straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele agenturets personale.

3. I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagere af midler fra agenturet og de organer, der fordeler dem.

Artikel 29

Evaluering

1. Senest tre år efter at agenturet har indledt sin virksomhed og derefter hvert femte år, lader bestyrelsen foretage en uafhængig ekstern evaluering af denne forordnings gennemførelse.

2. I evalueringen skal det undersøges, hvor effektivt agenturet varetager sit hverv. Agenturets betydning og arbejdsmetoder skal ligeledes vurderes. I evalueringen tages der hensyn til de berørte aktørers synspunkter både på europæisk og nationalt plan.

3. Resultaterne af evalueringen fremsendes til bestyrelsen, som udfærdiger henstillinger om eventuelle ændringer af forordningen, agenturet og dets arbejdsmetoder og forelægger dem for Kommissionen, som dernæst kan fremsende dem til Rådet sammen med sin egen holdning og relevante forslag. Om nødvendigt indgår der heri en handlingsplan med en tidsplan. Såvel evalueringsresultaterne som henstillingerne offentliggøres.

Artikel 30

Finansielle bestemmelser

De finansielle bestemmelser for agenturet vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må ikke afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, medmindre dette er strengt nødvendigt for agenturets drift og efter Kommissionens forudgående samtykke.

Artikel 31

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på e.... dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Agenturet indleder sin virksomhed den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområde: 18 Retlige og indre anliggender (RIA)

Aktiviteter: 18 02 DE YDRE GRÆNSER, VISUMPOLITIK OG FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

titel: Forslag til rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser

1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse)

Fra og med 2005 vil der blive oprettet en ny budgetpost med to budgetkonti:

- 18 02 XX 01: administrationsudgifter (afsnit 1 og 2)

- 18 02 XX 02: aktionsudgifter (afsnit 3)

2. SAMLEDE TAL

2.1. Samlet rammebevilling: XX mio. EUR som forpligtelsesbevilling

For 2005 og 2006 er der et beløb på højst 15 mio. EUR pr. år til rådighed på grundlag af den aftale, som kollegiet indgik i forbindelse med vedtagelsen af meddelelsen om udformningen af en fælles politik vedrørende ulovlig indvandring, menneskesmugling og -handel, de ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold [23] af 3. juni 2003.

[23] KOM(2003) 323 endelig.

Fra og med 2007 vil tildelingen af bevillinger afhænge af de nye finansielle overslag.

2.2. Gennemførelsesperiode: 2004-2009

Der kan opstilles følgende vejledende tidsplan for oprettelsen af agenturet:

- Forventet vedtagelse og ikrafttræden af forordningen: første halvår af 2004

- Overgangsfasen: Fra forordningens ikrafttræden, indtil agenturet er operationelt (begynder at udføre sine arbejdsopgaver). I denne periode vil Kommissionen udføre det nødvendige arbejde med henblik på oprettelsen af agenturet.

- Den operationelle fase: Agenturet er oprettet og parat til at udføre sine arbejdsopgaver i overensstemmelse med forordningen.

2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

(a) Aktionsudgifter (afsnit 3): Forfaldsplan for forpligtelsesbevillinger (jf. punkt 6.2.1 og 6.2.2, aktionsudgifter).

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR

>TABELPOSITION>

(b) Administrationsudgifter (afsnit 1 og 2): Forfaldsplan for forpligtelsesbevillinger (jf. punkt 6.1.1 og 6.1.2).

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR

>TABELPOSITION>

(c) I alt: Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger

>TABELPOSITION>

(d) Samlede budgetvirkninger af personale- og andre driftsudgifter for Kommissionen (jf. punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

[X] Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering (indtil 2006).

Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag.

Det kan medføre anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale.

2.5. Virkninger for budgettets indtægtsside [24]

[24] Nærmere oplysninger findes i de særskilte forklarende bemærkninger.

Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

ELLER

[X] Der er følgende virkninger for budgettets indtægtsside:

Dette forslag bygger på Schengen-reglerne, jf. bilag A til den aftale, som blev indgået den 18. maj 1999 mellem Rådet og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne [25]. Artikel 12, stk. 1, sidste afsnit, har følgende ordlyd:

[25] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 35.

"Hvis driftsomkostningerne opføres på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, deltager Island og Norge i disse omkostninger ved at bidrage til det omhandlede budget med et årligt beløb i overensstemmelse med den procentdel, som deres lands bruttonationalindkomst udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalindkomst."

Bidrag fra Island/Norge: 2,128 % (2002-tal)

Mio. EUR (1 decimal)

>TABELPOSITION>

Andre tredjelande, som måtte blive associeret i udviklingen af Schengen-reglerne og dermed deltage i dette agentur, skal også bidrage til Fællesskabets budget.

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

EF-traktatens artikel 66.

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1. Behov for EU-foranstaltninger

5.1.1. Mål

Hovedformålet med dette agentur er at forbedre det operative samarbejde mellem medlemsstaterne ved de ydre grænser og fremme solidariteten på dette område og et ensartet beskyttelsesniveau ved alle EU's ydre grænser. Disse mål er ikke nye, idet de vigtigste elementer i en integreret forvaltning af de ydre grænser allerede er nævnt i Kommissionens meddelelse fra maj 2002 [26]. Det Europæiske Råd i Sevilla fulgte samme linje, og det samme gjorde RIA-Rådet ved vedtagelsen af Rådets handlingsplan [27]. I udkastet til forfatning anerkendes det i de særlige bestemmelser vedrørende gennemførelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (jf. artikel I-41), at det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder er vigtigt for oprettelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

[26] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene af Den Europæiske Union af 7. maj 2002 (KOM(2002) 233 endelig).

[27] Plan for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser som vedtaget af RIA-Rådet den 13. juni 2002 (dok. 10019/02 FRONT 58 COMIX 398).

Agenturets skal især udføre følgende opgaver:

* Samordning af de fælles operationer og pilotprojekter mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Fællesskabet med henblik på at forbedre kontrollen og overvågningen af EU's ydre grænser.

* Tilvejebringelse af uddannelse på europæisk niveau for instruktører for medlemsstaternes grænsevagter samt videreuddannelse af grænsevagter.

* Gennemførelse af generelle og målrettede risikovurderinger.

* Opfølgning af forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af EU's ydre grænser, og levering af teknisk ekspertise til Kommissionen og medlemsstaterne.

* Samordning mellem medlemsstaterne vedrørende tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne.

* Støtte til medlemsstater, der står i en usædvanlig og/eller uforudset situation i forbindelse med deres kontrol og overvågning af EU's ydre grænser.

* Forvaltning af medlemsstaternes tekniske udstyr (fælles fortegnelser over udstyr og indkøb af nyt udstyr, som skal stilles til rådighed for medlemsstaterne).

De opgaver, der er nævnt i de fire første af disse punkter, vedrører aktiviteter, som på nuværende tidspunkt udføres af medlemsstaterne, i mange tilfælde med økonomisk støtte fra Fællesskabet inden for rammerne af ARGO-programmet, og samordnes af Den Fælles Grænsekontrolinstans i Rådet. De resterende tre punkter omfatter de af agenturets aktiviteter eller opgaver, som er nye, og som ikke varetages af Den Fælles Grænsekontrolinstans.

Agenturets merværdi vil blive opnået, når det overtager de aktiviteter, som i dag indgår i en række forskellige projekter vedrørende henholdsvis udvikling af en fælles integreret risikovurderingsmodel (CIRAM), et fælles program for uddannelse af grænsevagter og forskning i teknologi, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser. Disse aktiviteter vedrører horisontale spørgsmål, som er centrale for begrebet integreret forvaltning af de ydre grænser. De er ikke knyttet til en bestemt form for grænse, og de bør derfor forvaltes centralt for at sikre kohærens og ensartethed i de begreber og kriterier, som skal anvendes i alle medlemsstaterne.

Oprettelsen af et agentur, som har til opgave at samordne de operationelle aspekter af kontrol og overvågning ved de ydre grænser og træffe beslutninger om medfinansiering af visse aktiviteter, udgør et konkret og vigtigt skridt hen imod at skabe solidaritet mellem medlemsstaterne inden for forvaltningen af de ydre grænser. Agenturet vil også oprette og føre centraliserede registre over det tekniske grænsekontroludstyr, som medlemsstaterne er villige til midlertidigt at stille til rådighed for hinanden på grundlag af den behovs- og risikovurdering, som agenturet foretager. Dermed vil mulighederne for at mobilisere medlemsstaternes ressourcer eller kapacitet blive øget.

Agenturet vil selv indkøbe teknisk udstyr til sine eksperter, men dette udstyr kan stilles til rådighed for de medlemsstater, der deltager i fælles operationer og pilotprojekter. På den måde vil agenturet kunne yde et væsentligt bidrag med hensyn til byrdefordeling.

En af de vigtigste fordele ved at oprette en centraliseret struktur såsom et agentur inden for operationel grænseforvaltning vil være at forbedre mulighederne for at medvirke til at håndtere en mulig kritisk og uforudset situation ved de ydre grænser på europæisk plan. Dette nye organ vil derfor også forbedre medlemsstaternes risikoforebyggelses- og risikostyringskapacitet.

Agenturet vil som et uafhængigt organ i fremtiden også kunne foretage inspektioner ved medlemsstaternes ydre grænser og fungere som mellemled mellem medlemsstaterne og tredjelande eller relevante internationale organisationer, hvilket vil gøre Fællesskabets indsats på dette område mere troværdig og synlig.

5.1.2. Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

Kommissionen har foretaget en forhåndsevaluering af forslaget om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænser.

En analyse af Den Fælles Grænsekontrolinstans' erfaringer viser klart, at der er behov for en uafhængig og yderst professionel samordningsstruktur, hvis de problemer, som Den Fælles Grænsekontrolinstans har stået over for, skal kunne løses.

Forhåndsevalueringen har vist, at oprettelse af et agentur er en bedre og mere omkostningseffektiv løsning med henblik på at nå målet om at forbedre det operationelle samarbejde ved de ydre grænser end nogen af de alternative løsninger, som man har set på (Den Fælles Grænsekontrolinstans og Kommissionen selv).

Yderligere oplysninger kan findes i Kommissionens forhåndsevaluering.

5.1.3. Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering

Det Europæiske Råd hilste på sit seneste møde i Bruxelles (16.-17. oktober 2003) med tilfredshed, at Kommissionen agter at fremsætte et forslag om oprettelse af et grænseforvaltningsagentur, og anførte, at dette forslag skal bygge på Den Fælles Grænsekontrolinstans' erfaringer.

Kommissionen har derfor i dette forslag taget hensyn til de evalueringer, som Rådet [28] og Kommissionen [29] foretog med henblik på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki. Denne evaluering af de fælles operationer og pilotprojekter og de forskellige specialiserede centre udgjorde samtidig en vurdering af Den Fælles Grænsekontrolinstans' arbejde. En af de største mangler er, at der ikke foretages en effektiv operationel koordinering. Det bekræftes af RIA-Rådets konklusioner om en mere effektiv forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser [30]. Desuden indeholdt Rådets ovennævnte rapport om gennemførelsen af programmer, ad hoc-centre, pilotprojekter og fælles operationer også en række konklusioner vedrørende manglerne i de nuværende institutionelle ordninger for koordinering af gennemførelsen af handlingsplanen. Der blev specielt peget på følgende:

[28] Formandskabets rapport til COREPER/Rådet om gennemførelsen af programmer, ad hoc-centre, pilotprojekter og fælles operationer af 3. juni 2003 (dok. 10058/1/03 FRONT 70 COMIX 354).

[29] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki om udformningen af en fælles politik vedrørende ulovlig indvandring, menneskesmugling og -handel, de ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold af 23. maj 2003 (KOM(2003) 323 endelig).

[30] Dok. 10274/03 FRONT 76 af 6. juni 2003.

* Den åbenlyse mangel på en overvågnings-, evaluerings- og vurderingsmekanisme.

* Manglen på retningslinjer for gennemførelsen og passende juridiske rammer for udarbejdelse af fælles operationer.

* Manglende fastlæggelse af specifikke, objektive mål og passende rammer for en integreret planlægning af de operationelle foranstaltninger på fællesskabsplan.

Derfor blev der i det græske formandskabs rapport fastslået, at en forbedring af SCIFA+' koordinationsfunktion og operationelle rolle er en absolut betingelse for, at centrene og de øvrige projekter og fælles operationer kan fungere godt.

Desuden anbefaledes det i rapporten at institutionalisere centrene og undersøge mulighederne for at indføre en ny institutionel struktur for at forbedre det operationelle samarbejde om forvaltning af de ydre grænser.

ARGO-pogrammet ydede støtte (tilskud) til en række af ovennævnte fælles operationer og pilotprojekter. Kommissionen vil fremsende en første gennemførelsesrapport om ARGO inden udgangen af 2003. Det kan dog allerede konstateres, at de indsendte forslag og resultaterne af de foranstaltninger, der er gennemført vedrørende de ydre grænser, generelt ikke er af tilfredsstillende kvalitet. Et agentur, som opbygger ekspertise på området, og som også påtager sig opgaven med at godkende, samordne og evaluere foranstaltningerne og i sidste ende træffer beslutning om at yde tilskud til visse forslag, vil være med til at forbedre kvaliteten og resultaterne af foranstaltningerne.

5.2. Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten

Overgangsfasen (2004): Når forordningen er vedtaget og trådt i kraft, vil Kommissionen iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på oprettelse af agenturet, herunder oprettelse og levering af administrativ støtte til bestyrelsen, udarbejdelse af retsakter, offentliggørelse af meddelelser og ansættelsesproceduren for den administrerende direktør og vicedirektøren. Disse opgaver vil kun få indvirkning på Kommissionens personale og administrationsudgifter (jf. punkt 7).

Den operationelle fase (fra og med 2005): Skønnene over de ressourcer, som er nødvendige i den første operationelle fase (2005-2006), tager hensyn til de finansielle begrænsninger (lofterne i de finansielle overslag). Ved beregningerne har man taget udgangspunkt i en selvstændig enhed (dvs. en enhed, der ikke er afhængig af Kommissionens infrastruktur og personale). Omkostningerne kan opdeles i to hovedkategorier:

Personale- og administrationsomkostninger

Agenturets personale vil komme til at bestå af et begrænset antal tjenestemænd og en række nationale eksperter i kontrol og overvågning af de ydre grænser, som udstationeres af medlemsstaterne med henblik på at varetage ledelsesfunktioner. Det øvrige personale består af andre medarbejdere, som agenturet efter behov ansætter til udførelse af sine opgaver. Personaleomkostningerne er vist for en periode på 12 måneder, og personale- og administrationsomkostningerne er på 0,108 mio. EUR pr. år pr. person (EU-tjenestemænd), inkl. bygninger og de dertil knyttede driftsudgifter (IT, telekommunikation mv.).

Det anslås, at der i den første operationelle faste (2005-2006) er behov for 27 medarbejdere. Der vil være 15 A-stillinger (heraf 10 udstationerede nationale eksperter), 5 B-stillinger, 5 C-stillinger og 2 D-stillinger. Antallet af medarbejdere kan blive øget, når Rådet pålægger agenturet nye opgaver, i det omfang de finansielle midler, som budgetmyndigheden tildeler agenturet for perioden efter 2007, tillader det. Sikkerhedspersonalet for bygningen og infrastrukturerne indgår ikke i agenturets personale og er derfor ikke medtaget i nedenstående tabel. Leveringen af sikkerhedstjenester vil blive eksternaliseret.

TABEL: Skøn over personaleressourcer - Opdeling efter aktivitetsområde og kategori

>TABELPOSITION>

Aktionsomkostninger

Disse omkostninger kan opdeles på agenturets forskellige opgaver:

(1) Samordning af fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser, som foreslås af medlemsstaterne (agenturet står for samordning og evaluering). Agenturet kan yde tilskud til visse operationer og projekter. Der er også omkostninger, som følger af medarbejdernes tjenesterejser til de ydre grænser eller nationale koordinationskontorer og opfølgning eller evaluering af projekterne eller operationerne. Beløbet pr. tjenesterejse anslås til 800 EUR pr. dag inden for Europa og 1 200 EUR pr. dag for resten af verden. Det kan også være nødvendigt med møder i agenturets lokaler med henblik på samordning og evaluering.

(2) Risikovurdering kræver en række møder med eksperter fra medlemsstaterne. Beregningerne er baseret på følgende antagelser: Rejse- og opholdsudgifter: møder 800 EUR pr. person for endagsmøder og 1 150 EUR pr. person for todagesmøder. Det er også nødvendigt at udvikle sikre elektroniske kanaler for kommunikation med medlemsstaterne med henblik på indsamling og udveksling af relevante oplysninger.

(3) Uddannelse kræver månedlige møder, seminarer eller workshops med nationale instruktører for grænsevagter.

(4) Opfølgning af forskning og levering af teknisk ekspertise vil kræve undersøgelser, som agenturet vil eksternalisere, og en række møder eller tjenesterejser samt udarbejdelse af rapporter og evalueringer.

(5) Støtte til medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser. Agenturet er nødt til at købe eller leje mobilt udstyr, der kan bruges til kontrol ved de ydre grænser; dette vil være den største udgift. Tjenesterejser og transport af det specialiserede udstyr må også påregnes.

(6) Samarbejde om tilbagesendelse: Aktionsomkostningerne ved fælles tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere (transport, ledsagere mv.) kan dækkes af de fællesskabsmidler, der fremover vil være til rådighed i forbindelse med tilbagesendelse. Derudover kan der blive tale om tjenesterejser og samordningsmøder.

(7) Forvaltning af teknisk udstyr (registrering af medlemsstaternes udstyr) og informationsudvekslingssystemer. Agenturet skal udvikle en passende database og et informationssystem til brug for udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og Kommissionen.

5.3. Gennemførelsesmetoder

Agenturets vigtigste opgaver, såsom uddannelse, risikovurdering og tilvejebringelse af teknisk støtte eller ekspertise vil blive udført af dets faste medarbejdere og vil kun medføre yderligere omkostninger i forbindelse med tjenesterejser og møder (seminarer og workshops).

Agenturet skal også medfinansiere visse medlemsstaters forslag til fælles operationer og pilotprojekter, som anses for at være af særlig interesse eller give merværdi i forbindelse med agenturets arbejdsprogram. Fællesskabets midler vil blive tildelt via støtteaftaler efter reglerne i agenturets finansforordning.

Agenturet vil iværksætte procedurerne for offentlige indkøb i overensstemmelse med sin finansforordning med henblik på indkøb af det operationelle udstyr eller levering af de tjenesteydelser (f.eks. undersøgelser og konsulentbistand), der er nødvendige for, at det kan udføre sine opgaver.

6. FINANSIEL INDVIRKNING PÅ AGENTURETS BUDGETPOSTER:

6.1. Administrationsudgifter (afsnit 1 og 2)

6.1.1. Indvirkning på personaleressourcer

Beløbene svarer til de samlede udgifter for 12 måneder og omfatter personaleomkostninger og administrationsomkostninger (bygninger, IT mv.). Undtagelsesvis vil omkostningerne for 2005 kun blive beregnet for en periode på seks måneder, da agenturet gradvis vil ansætte sine medarbejdere i løbet af året (jf. punkt 2.3).

>TABELPOSITION>

6.1.2 Andre administrationsudgifter

Det er kun møder i bestyrelsen, der er anført her, idet de øvrige omkostninger ved tjenesterejser, konferencer eller seminarer er specificeret for hver opgave under agenturets årlige aktionsudgifter.

>TABELPOSITION>

6.2. Aktionsudgifter (afsnit 3)

Nedenstående tabeller giver detaljerede oplysninger om agenturets aktionsudgifter fordelt på dets forskellige opgaver og udgiftens art.

6.2.1. Årlige eller tilbagevendende omkostninger

De omkostninger, der er anført i nedenstående tabel, svarer til et fuldt ud operationelt agentur. Fra 2005 vil agenturet gradvis begynde at udføre sine opgaver og blive operationelt, og dets vigtigste opgave det pågældende år vil være at yde støtte til fælles operationer og pilotprojekter, idet der afsættes et budget til dem svarende til budgettet for ARGO de foregående år (jf. punkt 2.3).

>TABELPOSITION>

6.2.2 Særligt teknisk udstyr

Agenturet skal i første fase (2005) identificere sine operationelle behov og kapacitetsmål og undersøge agenturets mulighed for at mobilisere og samle de eksisterende ressourcer, specielt udstyr, som er til rådighed i medlemsstaterne, og som kan stilles til rådighed for andre medlemsstater.

Efter denne forudgående evaluering skal agenturet under overholdelse af nærhedsprincippet iværksætte procedurerne for indkøb af sit eget tekniske udstyr, så det kan støtte medlemsstaterne i usædvanlige situationer eller i forbindelse med gennemførelse af andre aktiviteter, såsom fælles operationer. Udstyret vil blive indkøbt gradvis fra og med 2006, jf. punkt 2.3.

>TABELPOSITION>

7. INDVIRKNING PÅ KOMMISSIONENS PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

Nedenstående tabel viser, hvor mange medarbejdere Kommissionen skal bruge til at koordinere og overvåge agenturets aktiviteter. Disse stillinger skal være på plads, inden agenturet bliver operationelt (dvs. 2004), så Kommissionen kan udføre de opgaver, den pålægges i overgangsperioden (jf. punkt 2.2).

>TABELPOSITION>

Behovet for personaleressourcer dækkes af bevillingen til det generaldirektoratet, der varetager forvaltningen, ved den årlige ressourcetildeling

7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

7.3. Andre administrationsudgifter som følge af foranstaltningen

Til bestyrelsesmøder i 2004.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

8.1. Resultatopfølgningssystem

Overvågningen af agenturet vil blive foretaget på grundlag af den årlige aktivitetsrapport, som er vedtaget af bestyrelsen for det foregående år, og arbejdsprogrammet for det følgende år, som begge vil blive sendt til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

8.2. Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?

Inden tre år, efter at agenturet har påbegyndt varetagelsen af sine opgaver, og derefter hvert femte år lader bestyrelsen foretage en uafhængig ekstern evaluering af denne forordnings gennemførelse.

Det skal evalueres, hvor effektivt agenturet udfører sine opgaver. Desuden vurderes agenturets virkning og dets arbejdsmetoder. I evalueringen tages der hensyn til de berørte aktørers synspunkter både på europæisk og nationalt plan.

Resultaterne af evalueringen fremsendes til bestyrelsen, som udfærdiger henstillinger vedrørende ændringer af forordningen, agenturet og dets arbejdsgang og forelægger dem for Kommissionen, som dernæst kan fremsende dem til Rådet sammen med sin egen holdning og relevante forslag. Om nødvendigt indgår der heri en handlingsplan med en tidsplan. Såvel evalueringsresultaterne som henstillingerne offentliggøres.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Særlige planlagte kontrolforanstaltninger:

9.1. For agenturet

Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget. Han/hun forelægger hvert år detaljerede regnskaber over samtlige indtægter og udgifter for det foregående regnskabsår for Kommissionen, bestyrelsen og Revisionsretten. Desuden bistår Kommissionens interne revisionstjeneste med forvaltningen af agenturets finansielle transaktioner ved at overvåge risiciene, kontrollere overholdelsen af reglerne og ved at afgive en uafhængig udtalelse om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og fremsætte henstillinger med henblik på at forbedre transaktionernes effektivitet og sikre en rationel udnyttelse af agenturets midler.

Agenturet vedtager sin finansforordning i overensstemmelse med Kommissionens forordning nr. 2343/2002 [31] efter at have opnået Kommissionens og Revisionsrettens godkendelse. Agenturet infører et internt revisionssystem svarende til det, Kommissionen har indført i forbindelse med sin egen omstrukturering.

[31] Rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

9.2. Samarbejde med OLAF

De medarbejdere, der er omfattet af Kommissionens personalevedtægt, vil samarbejde med OLAF om at bekæmpe svig.

9.3. For Revisionsretten

Revisionsretten vil revidere regnskaberne i overensstemmelse med traktatens artikel 248 og offentliggøre en årsberetning om agenturets aktiviteter.