52003PC0643

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om tilpasning af akten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

TILPASNINGER SOM FØLGE AF REFORMEN AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK OG UDVIDELSEN

1. Indledning

Den 29. september 2003 vedtog Rådet en pakke af forslag om reform af den fælles landbrugspolitik, der indebærer omfattende ændringer i gældende fællesskabsret, som tiltrædelsesforhandlingerne var baseret på. I de aktuelle tekster om reform af den fælles landbrugspolitik tages der ikke hensyn til resultaterne af disse forhandlinger eller til selve udvidelsen for den sags skyld. Der er derfor behov for at tilpasse både tiltrædelsesakten og teksterne om reform af den fælles landbrugspolitik før tiltrædelsen for at sikre, at begge dele er fuldstændige og forenelige, dvs. at de kan fungere i et udvidet EU. Der er især behov for:

- at tilpasse tiltrædelsesaktens bilag vedrørende den fælles landbrugspolitik, så forhandlingsresultaterne passer sammen med den nye fællesskabsret (det er især nødvendigt, hvis henvisningerne i tiltrædelsesakten er blevet forældede, eller hvis forhandlingsresultaterne ikke er umiddelbart forenelige med reformen af den fælles landbrugspolitik)

- at tilpasse teksterne vedrørende reformen af den fælles landbrugspolitik, så de kan anvendes over for de nye medlemsstater, og så de kommer til at omfatte eventuelle forhandlingsresultater, som ellers (fremover) ville gå tabt.

For at nå disse to mål har Kommissionen udarbejdet et forslag til afgørelse og et forslag til forordning. Begge forslag er baseret på følgende vejledende principper:

- De fundamentale kendetegn og principper i den pakke, der blev vedtaget i København, bør fastholdes og anvendes i forbindelse med nye elementer. De tiltrædelsesbetingelser, som tiltrædelseslandene har forhandlet, bør ikke udhules.

- Hvis der ved reformen af den fælles landbrugspolitik indføres nye elementer, der ikke blev behandlet under tiltrædelsesforhandlingerne om landbruget, bør de nye medlemsstater behandles på samme måde som de nuværende medlemsstater, undtagen hvis det strider mod det overordnede princip, der er beskrevet ovenfor.

- Tilpasningerne bør begrænses til det absolut nødvendige.

- De nye medlemsstater bør så let og så hurtigt som muligt integreres i den fælles landbrugspolitik, som den ser ud efter reformen.

Dette forslag indeholder de tilpasninger af tiltrædelsesakten, som er blevet nødvendige på grund af reformen af den fælles landbrugspolitik. Følgelig er den foreslåede afgørelse baseret på tiltrædelsesaktens artikel 23.

2. Beskrivelse af forslaget

Indfasning af direkte betalinger

Med reformen af den fælles landbrugspolitik indføres der nye direkte betalinger for energiafgrøder og nødder. Der indføres også en yderligere prisnedskæring i mejerisektoren ud over det, der blev aftalt i Agenda 2000, og dermed en forhøjelse af de udlignende direkte betalinger for mælk (som for øvrigt nu starter i 2004 og ikke i 2005). For at følge den generelle strategi for direkte betalinger, som blev aftalt i København, skal de nye direkte betalinger ikke tilfalde de nye medlemsstater i deres helhed, men derimod indfases på samme måde som alle andre direkte betalinger (25 %, 30 %, 35 % osv.). Dette er i tråd med, at der i tiltrædelsesakten henvises til de direkte betalinger i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1259/1999 på det gældende niveau, hvilket betyder, at dette er en dynamisk henvisning, der til enhver tid kan ændres. Det er også i tråd med behovet for at overholde Bruxelles-loftet og med de landbrugsøkonomiske argumenter for indfasningsstrategien (fx ønsket om at lette omstruktureringen frem for at hæmme den).

Den generelle arealbetalingsordning

Til trods for den snarlige indførelse af enkeltbetalingsordningen bør den generelle arealbetalingsordning, der omhandles i tiltrædelsesakten, bibeholdes. Dette begrundes med:

- at den generelle arealbetalingsordning er vedtaget under forhandlingerne

- at den generelle arealbetalingsordning fortsat er betydeligt enklere end enkeltbetalingsordningen, fordi den gælder for alle udnyttede landbrugsarealer, og der er ikke bevares nogen koblet støtte, og der ikke forekommer jordudtagning

- at det ville være vanskeligt at få de nye medlemsstater til at anvende enkeltbetalingsordningen fra 2004, når den først træder i kraft i EU-15 fra 2005

- at de nye medlemsstater, selv om det var ønskeligt, ikke ville have tid nok til at træffe de nødvendige forberedelser.

Derfor bevares den generelle arealbetalingsordning i forslagene i forbindelse med den fælles landbrugspolitik efter reformen, og der foretages de tekniske tilpasninger, der er nødvendige, for at den kan anvendes i den form, som blev aftalt ved forhandlingerne. I den forbindelse fremgår det klart, at de nuværende medlemsstaters mulighed for at fravælge enkeltbetalingsordningen indtil udgangen af 2006 ikke gælder for de nye medlemsstater, med andre ord så kan de nye medlemsstater ikke fravælge den generelle arealbetalingsordning og gå tilbage til den klassiske ordning med direkte betalinger før 2007, men kan kun bevæge sig frem mod enkeltbetalingsordningen.

Supplerende nationale direkte betalinger ('topping-up')

For at bevare suppleringsprincippet i den fælles landbrugspolitik efter reformen, omfatter forslagene tre forskellige scenarier:

- supplering under den klassiske ordning indtil udgangen af 2006

- supplering under enkeltbetalingsordningen fra 2005

- supplering under den generelle arealbetalingsordning.

I forslagene tages der også hensyn til de to forskellige suppleringsløsninger i tiltrædelsesakten, nemlig:

- 30 %-løsningen, dvs. forhøjelse af de disponible direkte betalinger fra EU med 30 procentpoint (hvilket giver landbrugerne højst 55 procentpoint det første år, 60 procentpoint det andet år, 65 procentpoint det tredje år osv.), eller

- førtiltrædelsesløsningen, dvs. forhøjelse af de disponible direkte betalinger fra EU til førtiltrædelsesstøtteniveauet plus X procentpoint (X = 10 procentpoint for alle lande undtagen Slovenien, for hvilket X = 10 procentpoint i 2004, 15 procentpoint i 2005, 20 procentpoint i 2006 og 25 procentpoint fra 2007).

Endelig udnyttes det i forslaget, at de ændringer, som reformen af den fælles landbrugspolitik har bevirket, giver mulighed for fra 2005 at forenkle de suppleringsordninger under den generelle arealbetalingsordning, som blev vedtaget under tiltrædelsesforhandlingerne. Denne forenklede løsning, der beskrives i det følgende, er ønskværdig, da den mindsker den administrative byrde, som suppleringsreglerne ellers vil medføre for den generelle arealbetalingsordning, og da den gør suppleringsordningerne fuldstændigt forenelige med hovedprincipperne i reformen af den fælles landbrugspolitik.

Rent konkret indebærer det foreliggende forslag derfor følgende:

Hvad angår supplering under den klassiske ordning, som er mulig indtil udgangen af 2006, så forbliver reglerne i tiltrædelsesakten i det store og hele uændrede.

Hvad angår supplering under den nye enkeltbetalingsordning, så bliver reglerne lidt forskellige, afhængigt af hvilken løsning den nye medlemsstat vælger. I henhold til 30 %-løsningen kan alle betalingerne forhøjes over hele linjen med højst 30 procentpoint, uanset om det drejer sig om betalinger baseret på rettigheder, koblede betalinger eller lofter over delvis koblede betalinger. I henhold til førtiltrædelsesløsningen kan betalinger i forbindelse med ordninger, der forbliver koblede, suppleres som planlagt, dvs. op til førtiltrædelsesniveauet + X procentpoint (se ovenfor). For de ordninger, der samles i enkeltbetalingsordningen, bliver suppleringen lidt mere kompliceret og skal gennemføres i to tempi. Først skal al den direkte støtte, der ydes før tiltrædelsen til den pågældende sektor (forhøjet med X procentpoint) lægges sammen, og det skal vurderes, hvor meget højere det beløb er end de direkte betalinger, der stilles til rådighed fra EU. Forskellen udgør det samlede 'rammebeløb', som er til rådighed til supplering i det pågældende område. Dernæst skal dette rammebeløb deles mellem landbrugerne i området i forhold til antallet af hektar. Ved delvis gennemførelse af enkeltbetalingsordningen skal ovennævnte rammebeløb beregnes ud fra afkoblingens omfang.

Hvad angår supplering under den generelle arealbetalingsordning, så gælder reglerne i tiltrædelsesakten (dvs. tildeling af supplerende beløb, som kommer fra sektorspecifikke rammebeløb) uændret for 2004. Da den klassiske ordning med direkte betalinger kan bruges indtil udgangen af 2006, gælder suppleringsordningerne i tiltrædelsesakten også indtil det tidspunkt. De lande, der måtte ønske det, kan anvende en forenklet løsning fra 2005 (se ovenfor). I henhold til denne ordning kan de nye medlemsstater betale supplerende beløb, der kommer fra et enkelt rammebeløb, som afspejler forskellen mellem støtten under den generelle arealbetalingsordning og suppleringsloftet (+ 30 procentpoint eller førtiltrædelsesniveau), og ikke fra sektorspecifikke rammebeløb. Af dette rammebeløb kan der udbetales supplerende beløb pr. hektar for hele det areal, som er støtteberettiget i henhold til den generelle arealbetalingsordning, undtagen for vedvarende afgrøder. Der er ingen pligt til at producere. Der kan fortsat ydes sektorspecifikke supplerende beløb i forbindelse med ordninger, der forbliver helt eller delvis koblede.

Mælk

Med reformpakken ophæves forordningen om en afgift på mælk og mejeriprodukter, og forordningen om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter ændres før den 1. maj 2004. Der bør derfor foretages ret omfattende (omend tekniske) ændringer af tiltrædelsesakten på dette område, så forhandlingsresultaterne henviser til og er i overensstemmelse med den nye gældende fællesskabsret. Forslagene omfatter derfor ændringer af fx datoer for at fastsætte de individuelle referencemængder og referenceperioden for nedsættelsen af de samlede præmieberettigede individuelle referencemængder. Der er også indsat nye eller ændrede tabeller fx for at fastsætte referencefedtindholdet for de nye medlemsstater eller for at fastsætte kvoter for leverancer og direkte salg.

Udvikling af landdistrikterne

Under tiltrædelsesforhandlingerne blev der indført en ny foranstaltning kaldet 'overholdelse af fællesskabsnormer' for de nye medlemsstater for at hjælpe landbrugerne med at tilpasse sig EU's normer, indtil disse normer skal overholdes. Formålet var i overgangsperioden at støtte landbrugernes bestræbelser på at opfylde EU-normerne ved at give dem yderligere overførsler til at udligne omkostningerne i forbindelse hermed. Med reformen af den fælles landbrugspolitik indføres der nu en generel foranstaltning kaldet 'opfyldelse af normer', som skal hjælpe landbrugerne med at tilpasse sig driftsomkostningerne i forbindelse med nyindførte EU-normer. I forslaget udgår 'overholdelse af fællesskabsnormer' som særforanstaltning for at undgå overlapning, samtidig med at de nye medlemsstater beholder de muligheder, de har i henhold til nævnte foranstaltning.

Overgangsperioder

Under tiltrædelsesforhandlingerne fik de nye medlemsstater tilkendt diverse overgangsperioder (fx med hensyn til definition af ammekøer), generelt som undtagelse fra gældende fællesskabsret. De forordninger, som blev fraveget, ophæves i nogle tilfælde som led i reformpakken, hvilket betyder, at der i tiltrædelsesakten (dvs. primær ret) er overgangsordninger, som er uden virkning. Det foreslås derfor at ændre tiltrædelsesakten, så alle overgangsperioder fortsat kan have virkning.

Det særlige markedspolitiske program for maltesisk landbrug (SMPPMA)

I SMPPMA, der omhandles i tiltrædelsesakten, findes der mange henvisninger til forordninger vedrørende bestemte sektorer (markeder). Da nogle af disse forordninger ophæves med reformen af den fælles landbrugspolitik, er det nødvendigt at foretage ret omfattende (omend rent tekniske) ændringer i den relevante del af tiltrædelsesakten, så der i SMPPMA henvises til den korrekte gældende fællesskabsret. De nødvendige ændringer udgør en del af de foreliggende forslag.

2003/0253 (CNS)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om tilpasning af akten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 2, stk. 3,

under henvisning til akten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, særlig artikel 23,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EUT C ... af ..., s. ...

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2], og

[2] EUT C ... af ..., s. ...

ud fra følgende betragtninger:

(1) Reformen af den fælles landbrugspolitik, særlig Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere [3], medfører betydelige ændringer i gældende fællesskabsret, som tiltrædelsesforhandlingerne var baseret på.

[3] EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(2) Tiltrædelsesakten bør derfor tilpasses, så forhandlingsresultaterne er forenelige med den nye gældende fællesskabsret, især hvor henvisningerne i tiltrædelsesakten er blevet forældede, eller hvor forhandlingsresultaterne ikke er forenelige med de nye landbrugsforordninger.

(3) Når der foretages de fornødne tilpasninger i tiltrædelsesakten, bør forhandlingsresultaternes grundlæggende karakter og principper bevares og anvendes i forbindelse med nye elementer. Endvidere bør tiltrædelsesakten kun tilpasses i det omfang, det er absolut nødvendigt.

(4) Rådets forordning (EF) nr. 1787/2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter [4] og Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter [5] medfører omfattende ændringer i gældende fællesskabsret i mejerisektoren. Der bør derfor foretages tekniske tilpasninger af tiltrædelsesakten på dette område, så forhandlingsresultaterne henviser til og er i overensstemmelse med den nye gældende fællesskabsret.

[4] EUT L 270 af 21.10.2003, s. 121.

[5] EUT L 270 af 21.10.2003, s. 123.

(5) De nye foranstaltninger kaldet 'overholdelse af fællesskabsnormer', der blev indført for de nye medlemsstater ved tiltrædelsesforhandlingerne, og 'opfyldelse af normer', der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) [6], bør slås sammen, så de ikke kommer til at overlappe hinanden, samtidig med at de nye medlemsstater beholder de muligheder, de har i henhold til førstnævnte foranstaltning.

[6] EUT L 270 af 21.10.2003, s. 70.

(6) Leader-aktiviteter bør for de nye medlemsstaters vedkommende støttes via en foranstaltning, der er integreret i strukturfondsprogrammerne, frem for via et separat program.

(7) Forordning (EF) nr. 1782/2003 ophæver Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte [7]. Derfor bør bestemmelserne om indførelse af direkte betalinger i de nye medlemsstater og den generelle arealbetalingsordning indsættes i forordning (EF) nr. 1782/2003.

[7] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 113.

(8) For at bevare forhandlingsresultaterne er der særlig behov for at foretage de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre, at de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i forbindelse med bestemmelserne om krydsoverensstemmelse i forordning (EF) nr. 1782/2003 er frivillige for de nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning.

(9) De nye medlemsstater bør anvende enkeltbetalingsordningen, når den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode er udløbet.

(10) For at bevare sammenhængen med de supplerende nationale direkte betalinger må der foretages nogle tilpasninger efter indførelsen af den nye enkeltbetalingsordning. Især er det nødvendigt at tilpasse ordningerne i tiltrædelsesakten, for at de supplerende betalinger kan komme til at fungere efter hensigten ud fra tre forskellige scenarier: for det første den 'klassiske' ordning med direkte betalinger, for det andet den regionale udgave af den nye enkeltbetalingsordning og for det tredje den generelle arealbetalingsordning.

(11) Der bør foretages tilpasninger i tiltrædelsesakten, for at alle overgangsperioder fortsat kan gælde, når de forordninger, i henhold til hvilke undtagelserne er indrømmet, er blevet ophævet -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel 6.A. i bilag II til akten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (i det følgende benævnt 'tiltrædelsesakten'), foretages følgende tilpasninger:

1. Punkt 13 affattes således:

"13. 32003 R 1788: Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 123)"

a) I artikel 1 indsættes som stk. 4 og 5:

"4. For Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet etableres der en særlig omstruktureringsreserve, jf. tabel g) i bilag I. Denne reserve frigives fra den 1. april 2006, hvis forbruget på bedriften af mælk og mælkeprodukter er faldet siden 1998 for Estland og Letland og siden 2000 for Den Tjekkiske Republik, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet. Beslutningen om at frigive reserven og fordele den på leverancekvoter og kvoter til direkte salg træffes af Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1255/1999 på grundlag af en vurdering af en rapport, som Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet fremlægger for Kommissionen inden den 31. december 2005. Rapporten skal indeholde en detaljeret redegørelse for den faktiske omstruktureringsproces' resultater og tendenser i landets mejerisektor og navnlig overgangen fra produktion til forbrug på bedriften til produktion til markedet.

5. For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet omfatter de nationale referencemængder al komælk og tilsvarende mælk, der leveres til køberen eller sælges direkte til forbrug, uanset om produktion eller markedsføring sker i medfør af en overgangsordning, der er gældende i disse lande."

b) I artikel 6, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

"For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er grundlaget for de individuelle referencemængder fastsat i tabel f) i bilag I.

For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet begynder tolvmåneders perioden for at fastsætte de individuelle referencemængder 1. april 2001 for Ungarn, 1. april 2002 for Malta og Litauen, 1. april 2003 for Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Letland og Slovakiet og 1. april 2004 for Polen og Slovenien.

Med henblik på anvendelsen af artikel 95 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan Polen og Slovenien eventuelt fastsætte foreløbige individuelle referencemængder baseret på den tolvmåneders periode, der starter den 1. april 2003, og de endelige individuelle referencemængder skal fastsættes senest den 1. april 2005. Indtil den 1. april 2005 gælder artikel 3 og 4 i denne forordning ikke i Polen og Slovenien.

For Polen revideres fordelingen af den samlede mængde på leverancer og direkte salg på grundlag af de faktiske tal for 2003 for leverancer og direkte salg, og hvis det er nødvendigt, tilpasses den af Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1255/1999."

c) I artikel 9, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er det referencefedtindhold, der er nævnt i stk. 1, lig med referencefedtindholdet for de mængder, som producenterne har fået tildelt pr. følgende datoer: 31. marts 2002 for Ungarn, 31. marts 2003 for Malta og Litauen, 31. marts 2004 for Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Letland og Slovakiet og 31. marts 2005 for Polen og Slovenien."

d) I bilag I affattes tabel a) til g) således:

"a) Perioden 2004/05

For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet gælder de nationale referencemængder, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, fra 1. maj 2004 til 31. marts 2005.

Medlemsstat // Mængde (t)

Belgien

Den Tjekkiske Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene:

Østrig

Polen

Portugal

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige // 3 310 431,000

2 682 143,000

4 455 348,000

27 864 816,000

624 483,000

820 513,000

6 116 950,000

24 235 798,000

5 395 764,000

10 530 060,000

145 200,000

695 395,000

1 646 939,000

269 049,000

1 947 280,000

48 698,000

11 074 692,000

2 749 401,000

8 964 017,000

1 870 461,000

560 424,000

1 013 316,000

2 407 003,324

3 303 000,000

14 609 747,000

b) Perioden 2005/06

Medlemsstat // Mængde (t)

Belgien

Den Tjekkiske Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene:

Østrig

Polen

Portugal*

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige // 3 310 431,000

2 682 143,000

4 455 348,000

27 864 816,000

624 483,000

820 513,000

6 116 950,000

24 235 798,000

5 395 764,000

10 530 060,000

145 200,000

695 395,000

1 646 939,000

269 049,000

1 947 280,000

48 698,000

11 074 692,000

2 749 401,000

8 964 017,000

1 920 461,000

560 424,000

1 013 316,000

2 407 003,324

3 303 000,000

14 609 747,000

c) Perioden 2006/07

Medlemsstat // Mængde (t)

Belgien

Den Tjekkiske Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene:

Østrig

Polen

Portugal

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige // 3 326 983,000

2 682 143,000

4 477 624,000

28 004 140,000

624 483,000

820 513,000

6 116 950,000

24 356 977,000

5 395 764,000

10 530 060,000

145 200,000

695 395,000

1 646 939,000

270 394,000

1 947 280,000

48 698,000

11 130 066,000

2 763 148,000

8 964 017,000

1 929 824,000

560 424,000

1 013 316,000

2 419 025,324

3 319 515,000

14 682 697,000

d) Perioden 2007/08

Medlemsstat // Mængde (t)

Belgien

Den Tjekkiske Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene:

Østrig

Polen

Portugal

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige // 3 343 535,000

2 682 143,000

4 499 900,000

28 143 464,000

624 483,000

820 513,000

6 116 950,000

24 478 156,000

5 395 764,000

10 530 060,000

145 200,000

695 395,000

1 646 939,000

271 739,000

1 947 280,000

48 698,000

11 185 440,000

2 776 895,000

8 964 017,000

1 939 187,000

560 424,000

1 013 316,000

2 431 047,324

3 336 030,000

14 755 647,000

e) Perioden 2008/09 til 2014/15

Medlemsstat // Mængde (t)

Belgien

Den Tjekkiske Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene:

Østrig

Polen

Portugal

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige // 3 360 087,000

2 682 143,000

4 522 176,000

28 282 788,000

624 483,000

820 513,000

6 116 950,000

24 599 335,000

5 395 764,000

10 530 060,000

145 200,000

695 395,000

1 646 939,000

273 084,000

1 947 280,000

48 698,000

11 240 814,000

2 790 642,000

8 964 017,000

1 948 550,000

560 424,000

1 013 316,000

2 443 069,324

3 352 545,000

14 828 597,000

f) Referencemængder for leverancer og direkte salg, jf. artikel 6, stk. 1, andet afsnit

>TABELPOSITION>

g) Særlige omstruktureringsmængder, jf. artikel 1, stk. 4

Medlemsstat // Særlige omstruktureringsmængder (t)

Den Tjekkiske Republik

Estland

Letland

Litauen

Ungarn

Polen

Slovenien

Slovakiet // 55 788

21 885

33 253

57 900

42 780

416 126

16 214

27 472

* Specifik forhøjelse på 50 000 t, der udelukkende tildeles producenterne på Azorerne."

e) I bilag II affattes tabellen således:

"Referencefedtindhold

Medlemsstat // Referencefedtindhold (g/kg)

Belgien

Den Tjekkiske Republik

Danmark

Tyskland

Estland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Nederlandene:

Østrig

Polen

Portugal

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige // 36,91

42,10

43,68

40,11

43,10

36,10

36,37

39,48

35,81

36,88

34,60

40,70

39,90

39,17

38,50

42,36

40,30

39,00

37,30

41,30

37,10

43,40

43,40

39,70 "

2. Punkt 15, litra c), affattes således:

"c) Artikel 5 affattes således:

"Artikel 5

Der ydes en præmie på 22,25 EUR/t stivelse til virksomheder, der fremstiller kartoffelstivelse, for kartoffelstivelsesmængden inden for den kvote, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, eller artikel 2, stk. 4, forudsat at de har betalt kartoffelproducenterne den minimumspris, der er omhandlet i artikel 4a, for hele den kartoffelmængde, der er nødvendig til fremstilling af den pågældende stivelseskvote.""

3. Punkt 25 affattes således:

"25. 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1)"

a) I artikel 95, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"For Polen og Slovenien multipliceres mælkepræmien pr. ton for 2004 med den individuelle referencemængde, der er til rådighed på bedriften den 1. april 2004."

b) I artikel 95, stk. 4, indsættes følgende afsnit:

"For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er de samlede mængder, der er nævnt i første afsnit, fastsat i tabel f) i bilag I til forordning (EF) nr. 1788/2003.

For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er den tolvmåneders periode, der er nævnt i første afsnit, 2004/05."

c) I artikel 96, stk. 2, affattes tabellen således

"2. Tillægsbetalinger: samlede beløb udtrykt i mio. EUR:

>TABELPOSITION>

* Og ved anvendelse af artikel 70 for de derpå følgende kalenderår.

I de nye medlemsstater anvendes de samlede beløb i henhold til den plan for stigninger, der omhandles i artikel 143a."

4. I punkt 26 foretages følgende ændringer:

a) Indledningen affattes således:

"26. 31999 R 1257: Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80), ændret ved

- 32003 R 1783: Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003 af 29. september 2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 70)"

b) I nr. 1, der indsætter kapitel IXa i afsnit II, foretages følgende ændringer:

i) Artikel 33c udgår.

ii) Artikel 33f, stk. 2, affattes således:

"2. Der kan ydes støtte til godkendelse af integrerede pilotstrategier for udvikling af landdistrikterne, der udarbejdes af lokale aktionsgrupper, i overensstemmelse med punkt 12, 14 og 36 i Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne af 14. april 2000 om retningslinjer for EU-initiativet vedrørende udvikling af landdistrikterne - (Leader +)*. Denne støtte begrænses til områder, hvor der allerede findes tilstrækkelig administrativ kapacitet og erfaring med tiltag af typen udvikling af landdistrikter.

* EFT L 139 af 18.5.2000, s. 5."

iii) Artikel 33h affattes således:

"Artikel 33h Supplering af direkte betalinger

1. Som en midlertidig og sui generis-bestemmelse kan der ydes støtte til landbrugere, der er berettigede til supplerende nationale direkte betalinger eller støtte i medfør af artikel 143c i forordning (EF) nr. 1782/2003**, dog kun i perioden 2004-2006.

2. Den støtte, der ydes en landbruger for årene 2004, 2005 og 2006 må ikke overstige forskellen mellem:

a) det niveau for direkte betalinger, der finder anvendelse i de nye medlemsstater i det pågældende år, jf. artikel 143a i forordning (EF) nr. 1782/2003, og

b) 40 % af det niveau for direkte betalinger, der, som fastsat den 30. april 2004, finder anvendelse i Fællesskabet det pågældende år.

3. Fællesskabets bidrag til støtte tildelt i henhold til denne artikel i en ny medlemsstat for så vidt angår årene 2004, 2005 og 2006 må ikke overstige 20 % af dets respektive årlige i bilag III fastsatte tildeling. En ny medlemsstat kan imidlertid erstatte denne årlige sats på 20 % med følgende satser: 25 % for 2004, 20 % for 2005 og 15 % for 2006.

4. Støtte, der tildeles en landbruger i henhold til denne artikel, anses:

a) for så vidt angår Cypern, som supplerende national direkte støtte med henblik på anvendelse af de i artikel 143c, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede samlede beløb

b) for så vidt angår alle andre nye medlemsstater enten som supplerende nationale direkte betalinger eller støtte med henblik på anvendelse af de i artikel 143c, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede samlede beløb.

** EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1."

iv) I artikel 33l indsættes som stk. 2a:

"2a For EF-landbrugsnormer, som der er indrømmet en overgangsperiode for i henhold til de bilag, der er nævnt i artikel 24 i tiltrædelsesakten, kan der uanset artikel 21b ydes midlertidig støtte for højst fem år fra den dato, hvor udgifterne er støtteberettigede i henhold til programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne, til landbrugere, som overholder disse normer."

c) I nr. 6, der indsætter kapitel IVa i afsnit III, udgår artikel 47a, stk. 1, litra c).

d) I nr. 10, der indsætter bilag II, udgår linjen vedrørende artikel 33c.

5. Punkt 27 affattes således:

"27. 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1)"a) I artikel 1 indsættes følgende efter andet led:

"- en forenklet overgangsindkomststøtte for landbrugerne i de nye medlemsstater (i det følgende benævnt 'generel arealbetalingsordning')"

b) I artikel 2 indsættes som litra g):

"g) "nye medlemsstater" Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet".

c) Efter afsnit IV indsættes som afsnit IVa:

"Afsnit IVa

GENNEMFØRELSE AF STØTTEORDNINGER I DE NYE MEDLEMSSTATER

Artikel 143a Indførelse af støtteordninger

I de nye medlemsstater indføres der direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det gældende niveau for disse betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004:

- 25 % i 2004

- 30 % i 2005

- 35 % i 2006

- 40 % i 2007

- 50 % i 2008

- 60 % i 2009

- 70 % i 2010

- 80 % i 2011

- 90 % i 2012

- 100 % fra 2013.

Artikel 143b Generel arealbetalingsordning

1. De nye medlemsstater kan senest på tiltrædelsesdatoen beslutte at erstatte de direkte betalinger i den i stk. 9 omtalte gyldighedsperiode med en generel arealbetaling, som skal beregnes i henhold til stk. 2.

2. Den generelle arealbetaling skal ske én gang om året. Den beregnes ved at dividere hver ny medlemsstats årlige rammebeløb, der fastsættes i henhold til stk. 3, med dens landbrugsareal, der fastsættes i henhold til stk. 4.

3. Kommissionen fastsætter et årligt rammebeløb for hver ny medlemsstat:

- som summen af de midler, der vil være til rådighed i det pågældende kalenderår til direkte betalinger i den nye medlemsstat,

- efter de relevante fællesskabsregler og på grundlag af de kvantitative parametre, såsom basisareal, præmielofter og maksimale garantimængder som specificeret i tiltrædelsesakten og efterfølgende fællesskabsretsakter for hver direkte betaling, og

- justeret med den relevante procentsats i artikel 143a for den gradvise indførelse af direkte betalinger.

4. En ny medlemsstats landbrugsområde i henhold til den generelle arealbetalingsordning er den del af landets udnyttede landbrugsareal, der er holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, uanset om det er opdyrket på denne dato, og, hvor det er relevant, tilpasset i overensstemmelse med de objektive kriterier, som den pågældende nye medlemsstat fastsætter med Kommissionens samtykke.

"Udnyttet landbrugsareal" er det samlede areal bestående af agerjord, vedvarende græsarealer, vedvarende afgrøder og køkkenhaver som fastsat af Kommissionen (EUROSTAT) af statistiske grunde.

5. Med henblik på betalinger efter den generelle arealbetalingsordning skal alle marker svarende til kriterierne i stk. 4 være støtteberettiget.

Minimumsarealet pr. bedrift, for hvilket der kan ansøges om betalinger, er 0,3 ha. Imidlertid kan en ny medlemsstat på grundlag af objektive kriterier og med Kommissionens samtykke beslutte, at minimumsarealet skal være større, dog højst 1 ha.

6. Der skal ikke være pligt til at producere eller anvende produktionsfaktorerne. Dog kan landbrugere anvende den i stk. 4 omhandlede jord til et hvilket som helst landbrugsformål. Ved produktion af hamp, der falder under KN-kode 5302 10 00, gælder artikel 5a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1251/1999, artikel 7b i forordning (EF) nr. 2316/1999 samt artikel 52, stk. 1, i nærværende forordning.

Jord, for hvilken der modtages betalinger under den generelle arealbetalingsordning, skal holdes i god landbrugsmæssig stand, der er forenelig med miljøbeskyttelse.

Fra 1. januar 2005 står det de nye medlemsstater frit for, om de vil anvende artikel 3, 4, 6, 7 og 9, for så vidt som disse bestemmelser vedrører lovgivningsmæssige forvaltningskrav.

7. Hvis de generelle arealbetalinger et givet år overstiger den nye medlemsstats årlige rammebeløb, skal det nationale beløb pr. hektar, der er gældende i den pågældende nye medlemsstat, nedsættes forholdsmæssigt ved hjælp af en nedsættelseskoefficient.

8. Fællesskabets regler for det integrerede system, jf. henholdsvis Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92*, særlig artikel 2, og afsnit II, kapitel 4, i nærværende forordning, særlig artikel 18, gælder for den generelle arealbetalingsordning i det nødvendige omfang. Følgelig skal en ny medlemsstat, der vælger denne ordning:

- forberede og behandle landbrugernes årlige støtteansøgninger. Sådanne ansøgninger skal indeholde data om ansøgerne og om de anmeldte marker (identifikationsnummer og areal)

- indføre et markidentifikationssystem for at sikre, at de marker, for hvilke der er indgivet støtteansøgninger, kan identificeres, og at det kan fastslås, at det pågældende areal er korrekt, at markerne omfatter landbrugsjord, og at der ikke allerede er indgivet andre ansøgninger for dem

- have indført en database over landbrugsbedrifter, marker og støtteansøgninger

- kontrollere støtteansøgningerne for 2004 i henhold til artikel 7 og 8 i forordning (EØF) nr. 3508/92 og støtteansøgningerne for 2005 og frem i henhold til artikel 23 i nærværende forordning.

Anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning påvirker på ingen måde en ny medlemsstats forpligtelser med hensyn til gennemførelsen af EF-reglerne vedrørende identifikation og registrering af dyr, jf. Rådets direktiv 92/102/EØF** og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000***.

9. Den generelle arealbetalingsordning skal være til rådighed for alle nye medlemsstater i en anvendelsesperiode, der løber indtil udgangen af 2006, med mulighed for forlængelse to gange med et år efter anmodning fra den nye medlemsstat. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 11 kan en ny medlemsstat beslutte at bringe anvendelsen af ordningen til ophør ved udgangen af det første eller det andet år af anvendelsesperioden med henblik på at anvende enkeltbetalingsordningen. Nye medlemsstater skal underrette Kommissionen om, at de agter at ophøre med ordningen senest den 1. august i det sidste anvendelsesår.

10. Inden udgangen af den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode skal Kommissionen vurdere, hvor langt den pågældende nye medlemsstat er nået med forberedelserne til at anvende de direkte betalinger fuldt ud.

Den nye medlemsstat skal navnlig inden udgangen af den generelle areal betalingsordnings anvendelsesperiode have taget alle nødvendige skridt for at indføre det integrerede system som nævnt i artikel 18 for en korrekt anvendelse af de direkte betalinger i den form, der gælder til den tid.

11. Kommissionen skal på grundlag af en vurdering:

a) konstatere, at den nye medlemsstat kan gå ind i ordningen med direkte betalinger, som gælder i Fællesskabets medlemsstater pr. 30. april 2004,

eller

b) beslutte at forlænge den nye medlemsstats anvendelse af den generelle arealbetalingsordning i det tidsrum, der skønnes nødvendigt for, at de fornødne forvaltnings- og kontrolprocedurer kan indføres fuldt ud og/eller komme til at fungere korrekt.

Inden udgangen af den i første afsnit, litra b), omhandlede udvidede anvendelsesperiode gælder stk. 10.

Indtil udløbet af den generelle arealbetalingsordnings femårige anvendelsesperiode (dvs. 2008) vil procentsatsen i artikel 143a være gældende. Hvis anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning forlænges ud over nævnte dato i henhold til en afgørelse truffet efter første afsnit, litra b), skal den procentsats, der er fastsat i artikel 143a for 2008, gælde indtil udløbet af den generelle arealbetalingsordnings sidste anvendelsesår.

12. Efter ophøret af den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode skal de direkte betalinger anvendes i henhold til de relevante EF-regler og på grundlag af de kvantitative parametre såsom basisareal, præmielofter og maksimale garantimængder, som er anført i tiltrædelsesakten og efterfølgende EF-retsakter for hver direkte betaling. De procentsatser, der er fastsat i artikel 143a for de relevante år, vil derefter være gældende.

13. Nye medlemsstater underretter Kommissionen om detaljerne i de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel, navnlig de foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 7.

Artikel 143c Supplerende nationale direkte betalinger og direkte betalinger

1. I denne artikel forstås ved "national ordning svarende til den fælles landbrugspolitik" enhver national ordning for direkte betalinger, der var gældende før de nye medlemsstaters tiltrædelsesdato, og under hvilken der blev ydet støtte til landbrugerne til produktion, som er omfattet af en af de direkte betalinger.

2. De nye medlemsstater skal med forbehold af Kommissionens tilladelse have mulighed for at supplere de direkte betalinger op til:

a) for så vidt angår alle direkte betalinger: 55 % af niveauet for direkte betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004 i 2004, 60 % i 2005 og 65 % i 2006 og fra 2007 op til 30 procentpoint over det gældende niveau som omhandlet artikel 143a i det relevante år. I kartoffelstivelsessektoren kan Den Tjekkiske Republik dog gå op til 100 % af niveauet for direkte betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

eller

b) i) for så vidt angår direkte betalinger undtagen enkeltbetalingsordningen: det samlede niveau for direkte støtte, som landbrugeren ville have været berettiget til at modtage i den nye medlemsstat i kalenderåret 2003, produkt for produkt under en national ordning svarende til den fælles landbrugspolitik forhøjet med 10 procentpoint. For Litauen skal referenceåret dog være kalenderåret 2002, og for Slovenien skal væksten være 10 procentpoint i 2004, 15 procentpoint i 2005, 20 procentpoint i 2006 og 25 procentpoint fra 2007.

ii) for så vidt angår enkeltbetalingsordningen skal den samlede supplerende nationale direkte støtte, som kan ydes af en ny medlemsstat for et givet år, begrænses ved en særlig finansiel ramme. Denne ramme skal svare til forskellen mellem:

- den samlede nationale direkte støtte svarende til den fælles landbrugspolitiks, som vil være til rådighed i de relevante nye medlemsstater i kalenderåret 2003, eller for Litauens vedkommende i kalenderåret 2002, hver gang forhøjet med 10 procentpoint. For Slovenien skal væksten dog være 10 procentpoint i 2004, 15 procentpoint i 2005, 20 procentpoint i 2006 og 25 procentpoint fra 2007.

og

- de nye medlemsstaters nationale loft, jf. bilag VIIIa, eventuelt tilpasses i henhold til artikel 64, stk. 2, og artikel 70, stk. 2.

Til beregning af det samlede beløb, der er nævnt i første led, skal de nationale direkte betalinger og/eller komponenterne heraf svarende til EF's direkte betalinger og/eller komponenterne heraf, der er blevet lagt til grund for beregningen af de pågældende nye medlemsstaters reelle loft i henhold til artikel 71c (jf. det nye bilag VIIIa), artikel 64, stk. 2, og artikel 70, stk. 2, medregnes.

For hver af de pågældende direkte betalinger kan de nye medlemsstater vælge at anvende en af ovennævnte to muligheder, a) eller b).

Den samlede direkte støtte, som landbrugeren kan modtage efter tiltrædelsen i de nye medlemsstater under den relevante direkte betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, må ikke overskride det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage under den tilsvarende direkte betaling, som gælder for medlemsstaterne i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

3. Cypern kan supplere den direkte støtte til en landbruger under de direkte betalinger, som er opført i bilag I, op til det samlede niveau for støtte, som han ville have været berettiget til at modtage i Cypern i 2001.

De cypriotiske myndigheder skal sikre, at den samlede direkte støtte, som landbrugeren i Cypern modtager efter tiltrædelsen under den relevante direkte betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, under ingen omstændigheder overstiger det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage i det relevante år under denne direkte betaling i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

De samlede beløb for den supplerende nationale støtte, der ydes, skal være de beløb, der er anført i bilag XII.

Den supplerende nationale støtte skal gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik.

Bestemmelserne i stk. 2 og 5 gælder ikke for Cypern.

4. Hvis en ny medlemsstat beslutter at anvende den generelle arealbetalingsordning, kan den pågældende nye medlemsstat yde supplerende national direkte støtte på de i stk. 5 og 8 omhandlede betingelser.

5. Det samlede beløb pr. (under)sektor for supplerende national støtte, der kan ydes i for 2004, skal, når den generelle arealbetalingsordning anvendes, begrænses ved en særlig finansiel ramme pr. (under)sektor. Denne ramme skal svare til forskellen mellem:

- det samlede støttebeløb pr. (under)sektor, der følger af anvendelse af stk. 2, litra a) eller b), alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, og

- det samlede beløb for direkte støtte, der vil være til rådighed i de relevante nye medlemsstater for samme (under)sektor i det pågældende år under den generelle arealbetalingsordning.

For 2005 og frem gælder kravet om, at ovennævnte begrænsning skal gennemføres ved hjælp af (under)sektorspecifikke finansielle rammer, ikke. De nye medlemsstater har dog fortsat ret til at anvende (under)sektorspecifikke finansielle rammer, hvis en sådan (under)sektorspecifik finansiel ramme kun vedrører:

- de direkte betalinger kombineret med enkeltbetalingsordningen og/eller

- en eller flere af de direkte betalinger, der er udelukket eller kan udelukkes fra enkeltbetalingsordningen i henhold til artikel 70, stk. 2, eller som kan være genstand for delvis gennemførelse i henhold til artikel 64, stk. 2.

6. Den nye medlemsstat kan på grundlag af objektive kriterier og med Kommissionens tilladelse træffe afgørelse om beløbene for den supplerende nationale støtte, der skal ydes.

7. Kommissionens tilladelse skal:

- hvor stk. 2, litra b), gælder, specificere de relevante nationale ordninger for direkte betalinger, der svarer til den fælles landbrugspolitik,

- fastlægge det niveau, op til hvilket den supplerende nationale støtte kan betales, den takt, hvori den supplerende nationale støtte falder og, hvor det er hensigtsmæssigt, betingelserne for ydelsen heraf,

- gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik.

8. Der kan ikke ydes supplerende nationale betalinger eller støtte til landbrugsaktiviteter, som ikke er omfattet af direkte betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

9. Cypern kan ud over de supplerende nationale direkte betalinger yde degressiv national støtte i en overgangsperiode indtil udgangen af 2010. Denne statsstøtte kan ydes i en form, der svarer til EF-støtten, som f.eks. afkoblede betalinger.

Under hensyntagen til type og omfang af den nationale støtte, der er ydet i 2001, kan Cypern yde statsstøtte til de (under)sektorer, der er nævnt i bilag XIII, og op til de beløb, som er nævnt i dette bilag.

Statsstøtten skal gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik. Hvis sådanne tilpasninger viser sig nødvendige, ændres støttebeløbet eller betingelserne for ydelsen heraf på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen.

Cypern skal hvert år forelægge Kommissionen en rapport om gennem førelsen af statsstøtteforanstaltninger, hvori det for hver (under)sektor angives, hvilken form for støtte og hvilke beløb der er tale om.

10. Letland kan ud over de supplerende nationale direkte betalinger yde degressiv national støtte i en overgangsperiode indtil udgangen af 2008. Denne statsstøtte kan ydes i en form, der svarer til EF-støtten, som f.eks. afkoblede betalinger.

Letland kan yde statsstøtte til de (under)sektorer, der er nævnt i bilag XIV, og op til de beløb, der er nævnt i dette bilag.

Statsstøtten skal gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik. Hvis sådanne tilpasninger viser sig nødvendige, ændres støttebeløbet eller betingelserne for ydelsen heraf på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen.

Letland skal hvert år forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af statsstøtteforanstaltninger, hvori det for hver (under)sektor angives, hvilken form for støtte og hvilke beløb der er tale om.

* Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1).

** Rådets direktiv 92/102/EØF om identifikation og registrering af dyr (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32).

*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1)."

d) Efter litra d) i artikel 145 indsættes som litra da):"da) gennemførelsesbestemmelser til bestemmelserne i afsnit IVa"

e) I artikel 153, stk. 4, indsættes følgende punktum:

"Den forenklede ordning, der er nævnt i artikel 2a i nævnte forordning, gælder ikke for de nye medlemsstater."

f) I bilag I indsættes følgende i kolonnerne ud for 'Enkeltbetaling':

>TABELPOSITION>

g) Følgende indsættes som bilag XII, XIII og XIV:

"BILAG XII

Tabel 1 - Cypern: Supplerende nationale direkte betalinger ved anvendelse af de normale ordninger for direkte betalinger

>TABELPOSITION>

Supplerende nationale direkte betalinger under enkeltbetalingsordningen:

De supplerende nationale direkte betalinger, der i alt må ydes under enkeltbetalingsordningen, er lig med summen af lofterne for de sektorer, der er nævnt i denne tabel, og som er med i enkeltbetalingsordningen, forudsat at støtten i disse sektorer er afkoblet.

Tabel 2 - Cypern: Supplerende nationale direkte betalinger ved anvendelse af den generelle arealbetalingsordning for direkte betalinger

>TABELPOSITION>

BILAG XIII

Statsstøtte - Cypern

>TABELPOSITION>

BILAG XIV

Statsstøtte - Letland

>TABELPOSITION>

Artikel 2

I kapitel 4 i bilag VI til tiltrædelsesakten foretages følgende ændringer:

1. Punkt 2 affattes således:

"2. 31999 R 1254: Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21), senest ændret ved:

- 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 3, litra f), i forordning (EF) nr. 1254/1999 kan Estland indtil udgangen af 2004 betragte køer af racer, der er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne*, som berettiget til ammekopræmie i henhold til kapitel III i forordning (EF) nr. 1254/1999, forudsat at de er blevet bedækket af tyre af kødracer eller insemineret med sæd fra sådanne tyre.

2a. 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 122, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan Estland indtil udgangen af 2006 betragte køer af racer, der er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne*, som berettiget til ammekopræmie i henhold til artikel 125 i forordning (EF) nr. 1782/2003, forudsat at de er blevet bedækket af tyre af kødracer eller insemineret med sæd fra sådanne tyre.

* EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30."

2. Punkt 3 udgår.

Artikel 3

I kapitel 5.A. i bilag VII til tiltrædelsesakten indsættes som punkt 5:

"5. 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 131, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 foretages der i Cypern en gradvis lineær indførelse af en besætningstæthed fra 4,5 SK/ha for det første år efter tiltrædelsen til 1,8 SK/ha for det femte år efter tiltrædelsen."

Artikel 4

I kapitel 4.A. i bilag VIII til tiltrædelsesakten affattes punkt 3 således:

"3. 31999 R 1254: Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21), senest ændret ved:

- 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 3, litra f), i forordning (EF) nr. 1254/1999 kan Letland indtil udgangen af 2004 betragte køer af racer, der er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne*, som berettiget til ammekopræmie i henhold til kapitel III i forordning (EF) nr. 1254/1999, forudsat at de er blevet bedækket af tyre af kødracer eller insemineret med sæd fra sådanne tyre.

4. 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 122, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan Letland indtil udgangen af 2006 betragte køer af racer, der er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne*, som berettiget til ammekopræmie i henhold til artikel 125 i forordning (EF) nr. 1782/2003, forudsat at de er blevet bedækket af tyre af kødracer eller insemineret med sæd fra sådanne tyre.

* EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30."

Artikel 5

I kapitel 5.A. i bilag IX til tiltrædelsesakten affattes punkt 3 således:

"3. 31999 R 1254: Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21), senest ændret ved:

- 32001 R 2345 Kommissionens forordning (EF) nr. 2345/2001 af 30.11.2001 (EFT L 315 af 1.12.2001, s. 29)

Uanset artikel 3, litra f), i forordning (EF) nr. 1254/1999 kan Litauen indtil udgangen af 2004 betragte køer af racer, der er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne, som berettiget til ammekopræmie i henhold til kapitel III i forordning (EF) nr. 1254/1999, forudsat at de er blevet bedækket af tyre af kødracer eller insemineret med sæd fra sådanne tyre.

4. 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 122 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan Litauen indtil udgangen af 2006 betragte køer af racer, der er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/2006 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne*, som berettiget til ammekopræmie i henhold til artikel 125 i forordning (EF) nr. 1782/2003, forudsat at de er blevet bedækket af tyre af kødracer eller insemineret med sæd fra sådanne tyre.

* EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30."

Artikel 6

I kapitel 4.A. i bilag XI til tiltrædelsesakten foretages følgende ændringer:

1. Punkt 1, litra b), første afsnit, affattes således:

"Som en undtagelse fra artikel 21 i forordning (EØF) nr. 2759/75, artikel 23 i forordning (EF) nr. 1784/2003 {om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1766/92 om den fælles markedsordning for korn}, artikel 24 i forordning (EF) nr. 1785/2003 {om ophævelse af forordning (EF) nr. 3072/95 om den fælles markedsordning for ris}, artikel 23 i forordning (EF) nr. 2201/96, artikel 40 i forordning (EF) nr. 1254/1999, artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 og artikel 45 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan Malta yde særlig midlertidig statsstøtte til indkøb af importerede landbrugsprodukter, som inden tiltrædelsen opnåede eksportrestitutioner eller blev importeret fra tredjelande afgiftsfrit, under forudsætning af at Malta indfører en mekanisme, som sikrer, at støtten rent faktisk kommer forbrugerne til gode. Denne støtte skal beregnes på grundlag af og må ikke overstige prisforskellen mellem EU-priserne (inklusive transport) og verdensmarkedspriserne og skal tage hensyn til niveauet for eksportrestitutionerne."

2. Punkt 2 affattes således:

"2. 32003 R 1788: Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 123):

Uanset artikel 8 i forordning (EF) nr. 1788/2003 fastsættes referencefedtindholdet for mælk for Malta efter en periode på fem år fra tiltrædelsesdatoen.

Indtil referencefedtindholdet er fastsat, vil sammenligning [eller justering] af fedtindhold med henblik på beregning af tillægsafgift for leverancer, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1788/2003, ikke finde sted i Malta."

3. Efter punkt 5 indsættes som punkt 5a:

"5a 32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 131, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 foretages der i Malta en gradvis lineær indførelse af en besætningstæthed fra 4,5 SK/ha for det første år efter tiltrædelsen til 1,8 SK/ha for det femte år efter tiltrædelsen. I denne periode skal der ved fastlæggelse af bedriftens belægningsgrad ikke tages hensyn til de malkekøer, der kræves for at producere den samlede referencemængde af mælk, der er tildelt producenten.

Malta forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne foranstaltning senest den 31. december 2007."

Artikel 7

I kapitel 6.A. i bilag XII til tiltrædelsesakten foretages følgende ændringer:

1. Punkt 4 affattes således:

"4.31999 R 1254: Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21), senest ændret ved:

32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 3, litra f), i forordning (EF) nr. 1254/1999 kan Polen indtil udgangen af 2004 betragte køer af racer, der er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne*, som berettiget til ammekopræmie i henhold til kapitel III i forordning (EF) nr. 1254/1999, forudsat at de er blevet bedækket af tyre af kødracer eller insemineret med sæd fra sådanne tyre.

* EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30."

2. Følgende indsættes som punkt 5:

"5.32003. R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1):

Uanset artikel 122, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan Polen indtil udgangen af 2006 betragte køer af racer, der er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne*, som berettiget til ammekopræmie i henhold til artikel 125 i forordning (EF) nr. 1782/2003, forudsat at de er blevet bedækket af tyre af kødracer eller insemineret med sæd fra sådanne tyre.

* EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30."

Artikel 8

Denne afgørelse udfærdiges på spansk, tjekkisk, dansk, tysk, estisk, græsk, engelsk, fransk, gælisk, italiensk, lettisk, litauisk, ungarsk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, finsk og svensk, og alle enogtyve udgaver har samme gyldighed.

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft den 1. maj 2004, på betingelse af at traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse træder i kraft.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>