Valige katsefunktsioonid, mida soovite proovida

See dokument on väljavõte EUR-Lexi veebisaidilt.

Dokument 52003PC0380

    Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og af Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

    /* KOM/2003/0380 endelig udg. - ACC 2003/0141 */

    52003PC0380

    Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og af Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab /* KOM/2003/0380 endelig udg. - ACC 2003/0141 */


    Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og af Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

    (forelagt af Kommissionen)

    BEGRUNDELSE

    Der er et klart behov for at præcisere den måde, hvorpå medlemsstaterne træffer beslutninger om indførelse af endelige antidumping- og antisubsidieforanstaltninger (udligningsforanstaltninger) på området for handelsbeskyttelsesinstrumenter.

    Den nuværende situation gør det muligt for en medlemsstat at afvise Kommissionens forslag i Rådet uden klart at tage stilling, dvs. uden at være nødt til at stemme "nej", hvis en medlemsstat beslutter ikke at følge Kommissionens forslag. Dette undergraver potentielt handelsbeskyttelsesinstrumentets effektivitet og bør derfor behandles ved en ændring af beslutningssystemet.

    Antidumping- og antisubsidiegrundforordningerne (Rådets forordning (EF) nr. 384/96 og (EF) nr. 2026/97) fastsætter allerede en type procedure, der behandler præcis dette problem: procedurerne for afslutning af en undersøgelse.

    Efter denne procedure, anvendt med de nødvendige ændringer på indførelse af endelige foranstaltninger, vil medlemsstaterne blive konsulteret i Det Rådgivende Udvalg om et udkast om indførelse af endelige foranstaltninger. Hvis der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg, vil de endelige foranstaltninger blive indført. Hvis der gøres indsigelse, vil udkastet blive fremsendt til Rådet og anset for at være vedtaget, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med simpelt flertal.

    Denne nye fremgangsmåde ændrer ikke ansvarsfordelingen efter det nuværende system, men behandler det aktuelle problem kirurgisk ved at trække på eksisterende procedurer og overholde princippet om simpelt flertal: det sikrer, at medlemsstaterne er nødt til at tage stilling for at vælte et forslag fra Rådet, hverken mere eller mindre.

    Da beslutningsprocessen skal anvendes på konsekvent vis i alle de forskellige faser af anvendelsen af antidumping- og antisubsidieinstrumentet, skal denne ændring også anvendes vedrørende afgørelser, der følger samme procedure som indførelsen af endelige foranstaltninger, dvs. beslutninger om fornyet undersøgelse eller suspension af foranstaltninger og indgriben over for overvæltning og omgåelse af antidumping- og udligningsforanstaltninger.

    Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, der skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    2003/0141 (ACC)

    Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og af Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen [1], og

    [1] EFT C [...] af [...], s. [...].

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved forordning (EF) nr. 384/96 [2] og forordning (EF) nr. 2026/97 [3] (i det følgende benævnt "grundforordningerne") vedtog Rådet fælles regler for beskyttelse mod henholdsvis dumpingimport og subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

    [2] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1).

    [3] EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1973/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 4).

    (2) Grundforordningerne fastsætter en procedure for indførelse af endelige antidumping- og udligningsforanstaltninger, ifølge hvilken Rådet med simpelt flertal og efter forslag fra Kommissionen indfører endelige foranstaltninger.

    (3) I betragtning af nylige erfaringer med anvendelsen af grundforordningerne og for at bevare handelsforsvarsinstrumenternes gennemsigtighed og effektivitet anses det for nødvendigt at revurdere den måde, hvorpå Fællesskabets institutioner samarbejder i proceduren for indførelse af endelige antidumping- og udligningsforanstaltninger.

    (4) I henhold til den nuværende fremgangsmåde bliver et forslag fra Kommissionen kun vedtaget, hvis et flertal af medlemsstater stemmer for det. Dette betyder, at stemmeundladelser reelt tæller mod Kommissionens forslag. Dette kan igen føre til en situation, hvor et forslag fra Kommissionen ikke vedtages af Rådet, fordi det nødvendige beslutningsdygtige flertal ikke er nået, selv om antallet af medlemsstater, der stemmer for Kommissionens forslag, er højere end antallet af medlemsstater, der udtrykkelig stemmer imod.

    (5) I grundforordningerne er der allerede fastsat procedurer, hvor dette problem er effektivt behandlet, særlig i procedurerne for afslutning af undersøgelser eller godtagelse af tilsagn, hvor Kommissionen konsulterer medlemsstaterne om et udkast i Det Rådgivende Udvalg. Hvis der ikke gøres indsigelse, vedtager Kommissionen de pågældende foranstaltninger. Hvis der gøres indsigelse, fremsendes udkastet til Rådet sammen med en rapport om konsultationerne, og det anses for vedtaget, medmindre Rådet træffer anden beslutning.

    (6) Det er hensigtsmæssigt også at anvende en sådan procedure for indførelse af endelige antidumping- og udligningsforanstaltninger for at strømline Fællesskabets beslutningsproces uden at ændre den institutionelle balance mellem Kommissionen og Rådet ved anvendelsen af grundforordningerne.

    (7) Af hensyn til en konsekvent anvendelse af beslutningsprocedurer i henhold til grundforordningerne, bør procedurerne for visse skridt, hvortil der i alt væsentligt forudses samme procedure som for indførelsen af endelige foranstaltninger, også afstemmes. Ovennævnte fremgangsmåde bør derfor også overtages for procedurerne vedrørende fornyede undersøgelser, genoptagelse af undersøgelser, omgåelse samt suspension af foranstaltninger -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Forordning (EF) nr. 384/96 ændres således:

    1. Artikel 9, stk. 4, affattes således:

    "4. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 21, indfører Kommissionen efter konsultationer en endelig antidumpingtold, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende indførelsen af en endelig antidumpingtold. Den endelige antidumpingtold anses for indført af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal. Er en midlertidig told i kraft, forelægges der, senest en måned før en sådan told ophører, et udkast om endelige foranstaltninger. Antidumpingtolden må ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, og den bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet.

    2. Artikel 11, stk. 6, affattes således:

    "6. Kommissionen genoptager undersøgelser i henhold til denne artikel efter konsultationer i Det Rådgivende Udvalg. Findes det på grundlag af genoptagelse af en undersøgelse påkrævet, ophæves eller opretholdes foranstaltningerne i henhold til stk. 2, eller de ophæves, opretholdes eller ændres i henhold til stk. 3 og 4 af Kommissionen efter konsultationer, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende ophævelse, opretholdelse eller ændring af foranstaltningerne. Foranstaltningerne anses for ophævet, opretholdt eller ændret af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal. Ophæves foranstaltninger for en eller flere eksportører, men ikke for det pågældende land som helhed, er sådanne eksportører fortsat omfattet af proceduren, og de kan automatisk blive omfattet af en senere undersøgelse, der måtte blive gennemført for det pågældende land i henhold til denne artikel."

    3. Artikel 12, stk. 3, affattes således:

    "3. Fremgår det af en undersøgelse i henhold til denne artikel, at der er tale om en større dumpingmargen, ændrer Kommissionen efter konsultationer gældende foranstaltninger i overensstemmelse med de nye undersøgelsesresultater vedrørende eksportpriserne, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende ændring af foranstaltningerne. Ændringen anses for indført af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal."

    4. Artikel 13, stk. 3, affattes således:

    "3. Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes, når anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes efter konsultationer i Det Rådgivende Udvalg ved en kommissionsforordning, hvori det også pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Kommissionen efter konsultationer, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende udvidelse af foranstaltningerne. Udvidelsen anses for indført af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning med hensyn til indledning og gennemførelse af undersøgelser finder anvendelse på denne artikel."

    5. Artikel 14, stk. 4, affattes således:

    "4. Er det i Fællesskabets interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse efter konsultationer i Det Rådgivende Udvalg suspenderes i en periode på indtil ni måneder. Suspensionen kan efter konsultationer forlænges med højst et år af Kommissionen, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende yderligere forlængelse af suspensionen af foranstaltningerne. Den yderligere forlængelse anses for indført af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal. Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, og forudsat at den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid, efter at der har fundet konsultationer sted, genindføres, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig."

    Artikel 2

    Forordning (EF) nr. 2026/97 ændres således:

    1. Artikel 15, stk. 1, affattes således:

    "1. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der ydes udligningsberettigede subsidier og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 31, indfører Kommissionen efter konsultationer en endelig udligningstold, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende indførelsen af en endelig udligningstold. Den endelige udligningstold anses for indført af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal. Er en midlertidig told i kraft, forelægges der, senest en måned før en sådan told ophører, et udkast om endelige foranstaltninger. Der indføres ikke foranstaltninger, hvis den eller de pågældende subsidier trækkes tilbage, eller det påvises, at subsidierne ikke længere giver de berørte eksportører nogen fordel. Udligningstolden må ikke være højere end det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb, og den bør være lavere end det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet."

    2. Artikel 22, stk. 2, affattes således:

    "2. Kommissionen iværksætter fornyede undersøgelser i henhold til artikel 18, 19 og 20 efter konsultationer i Det Rådgivende Udvalg. Findes det på grundlag af en fornyet undersøgelse påkrævet, ophæves eller opretholdes foranstaltningerne i henhold til artikel 18, eller de ophæves, opretholdes eller ændres i henhold til artikel 19 og 20 af Kommissionen efter konsultationer, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende ophævelse, opretholdelse eller ændring af foranstaltningerne. Foranstaltningerne anses for ophævet, opretholdt eller ændret af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal. Ophæves foranstaltninger for en eller flere eksportører, men ikke for det pågældende land som helhed, er sådanne eksportører fortsat omfattet af proceduren, og de kan blive omfattet af en senere undersøgelse, der måtte blive gennemført for det pågældende land i henhold til nærværende artikel."

    3. Artikel 23, stk. 2, affattes således:

    "2. Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes, når anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes efter konsultationer i Det Rådgivende Udvalg ved en kommissionsforordning, hvori det også pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 24, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Kommissionen efter konsultationer, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende udvidelse af foranstaltningerne. Udvidelsen anses for indført af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 24, stk. 5, eller der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning med hensyn til indledning og gennemførelse af undersøgelser finder anvendelse på nærværende artikel."

    4. Artikel 24, stk. 4, affattes således:

    "4. Er det i Fællesskabets interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse efter konsultationer i Det Rådgivende Udvalg suspenderes i en periode på indtil ni måneder. Suspensionen kan efter konsultationer forlænges med højst et år af Kommissionen, forudsat at der ikke gøres indsigelse i Det Rådgivende Udvalg. I alle andre tilfælde forelægger Kommissionen straks en rapport for Rådet om resultaterne af konsultationerne sammen med et udkast vedrørende yderligere forlængelse af suspensionen af foranstaltningerne. Den yderligere forlængelse anses for indført af Kommissionen, hvis Rådet ikke i løbet af en måned har truffet anden beslutning med simpelt flertal. Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, og forudsat at den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid, efter at der har fundet konsultationer sted, genindføres, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig."

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på 7 dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den finder anvendelse på alle undersøgelser, der indledes i henhold til forordning (EF) nr. 384/96 og forordning (EF) nr. 2026/97, herunder uafsluttede undersøgelser. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den ...

    På Rådets vegne

    Formand

    Üles