52003DC0130

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - Vejen til en ensartet og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

En af de muligheder, der blev påpeget i grønbogen om den fælles fiskeripolitiks fremtid (KOM(2001) 135 endelig af 20.3.2001), vedrørte:

"Etableringen af en fælles inspektionsstruktur, som skal koordinere medlemsstaternes og EU's kontrolpolitik og -aktiviteter, og som skal samle de redskaber og ressourcer, der kan anvendes til kontrolformål".

I Kommissionens meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik ("vejviser") (KOM(2002) 181 endelig af 28.5.2002) foreslås følgende initiativer ud over de nye rammebestemmelser for kontrol og håndhævelse:

* en handlingsplan for samarbejde om håndhævelse, hvori de aktioner opføres, der skal gennemføres i fællesskab af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen

* et forslag fra Kommissionen om en fælles inspektionsstruktur på EU-plan, der skal udarbejdes på grundlag af en gennemførlighedsundersøgelse, der skal udføres i samarbejde med medlemsstaterne i 2003.

Der redegøres nærmere for disse initiativer i denne meddelelse.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - Vejen til en ensartet og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Forbedret gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

3. Del I - Handlingsplan med henblik på samarbejde om håndhævelse

3.1. Rækkevidde og mål

3.2. EU's strategi for kontrol og overvågning

3.2.1. Mere effektiv anvendelse af bestående kontrol- og overvågningsressourcer

3.2.2. Specifikke kontrolprogrammer

3.2.3. Kontrol og evaluering

3.3. Forbedret operative samarbejde

3.3.1. Adgangen til information og brug af ny teknologi

3.3.2. Fiskerirapportering

3.3.3. Operative procedurer og fortrolighed

3.3.4. Sikre kommunikationsmidler mellem inspektionsfartøjer

3.3.5. Opfølgning af uregelmæssigheder og overtrædelser

3.4. Større ensartethed med hensyn til kontrol og overvågning

3.4.1. Fairness og ikke-forskelsbehandling

3.4.2. Samarbejde og sikkerhed

3.5. Tilbagemelding og fornyet overvejelse

4. Del II - Oprettelse af en fælles inspektionsstruktur

4.1. Indledning

4.2. Rækkevidde og mål

4.2.1. EU-fiskerikontrolorgan

4.2.2. EU-fiskerikontrolorganets grundlæggende struktur og opgaver

4.2.3. Samspil med medlemsstaterne

4.2.4. Samarbejde med Kommissionen

4.3. Udgifter til kontrol og håndhævelse

4.4. Gennemførlighedsundersøgelse i samarbejde med medlemsstaterne

4.4.1. Andre opgaver for EU-fiskerikontrolorganet

4.4.2. Særlige spørgsmål, der skal evalueres

5. KONKLUSION

1. INDLEDNING

Rådet vedtog reformen af den fælles fiskeripolitik ved Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik [1]. I kapitel V i denne forordning er der fastsat nye rammebestemmelser for EU's kontrol- og håndhævelsesordning. Denne ordning skal sikre, at adgangen til og udnyttelsen af fiskebestandene kontrolleres igennem hele fiskerikæden, og at den fælles fiskeripolitiks regler, herunder struktur- og markedspolitikken, håndhæves. Medlemsstaternes og Kommissionens ansvarsfordeling tydeliggøres ligesom betingelserne for at påbegynde fiskeri og tilknyttede aktiviteter. Desuden indføres der ved ordningen kontrol- og håndhævelsesinstrumenter ligesom der fastsættes bestemmelser for samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne. Disse bestemmelser er retsgrundlaget for EU's strategi for en ensartet og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

[1] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

Foruden de nye rammebestemmelser skal der på EU-plan gøres en samordnet indsats for at sikre, at den fælles fiskeripolitik og især disse rammebestemmelser gennemføres korrekt. Således skal medlemsstaterne og Kommissionen sørge for, at den fælles fiskeripolitiks regler anvendes og håndhæves.

Med henblik herpå foreslås det i denne meddelelse følgende:

* at der udarbejdes en handlingsplan, som skal gennemføres på kort sigt

* at der oprettes en fælles inspektionsstruktur til effektiv samordning af de ansvarlige nationale myndigheder kontrol og håndhævelse.

2. FORBEDRET GENNEMFØRELSE AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK

Gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik kræver en sund organisationsstruktur for kontrol og håndhævelse, tilstrækkelige midler til kontrol og overvågning og en hensigtsmæssig strategi for en samordnet anvendelse af disse midler.

Følgende mål skal forfølges:

* effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

* ensartet kontrol og håndhævelse i EU.

Det er væsentligt at nå disse mål, hvis der skal opnås støtte fra fiskerierhvervet til den fælles fiskeripolitik.

I de nye rammebestemmelser for kontrol og håndhævelse fordeles ansvaret for fiskerikontrollen og håndhævelsen mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Medlemsstaterne har hovedansvaret for kontrollen og håndhævelsen af den fælles fiskeripolitik, mens Kommissionen er ansvarlig for kontrollen og håndhævelsen af, at medlemsstaterne anvender EU-retten korrekt.

De fleste medlemsstater har inden for deres egne rets- og forvaltningssystemer pålagt flere både nationale og regionale myndigheder (f.eks. fiskeriinspektorater, kystvagter, flåden, toldvæsenet, politiet osv.) ansvaret for kontrollen og håndhævelsen af den fælles fiskeripolitik. Mange af disse myndigheder har også opgaver uden for fiskeriet. Samordningen af disse myndigheders kontrol og håndhævelse er en stor udfordring på nationalt plan og en endnu større på EU-plan.

De nationale myndigheders samordning af kontrollen og håndhævelsen på EU-plan skal forbedres. Samordningen skal baseres på en hensigtsmæssig strategi for hele EU. Derfor foreslår Kommissionen følgende:

* at Kommissionen vedtager en kohærent kontrol og håndhævelse på EU-plan

* at de nationale kontrol- og overvågningsressourcer samles med henblik på fælles anvendelse i overensstemmelse med ovennævnte EU-strategi.

Fælles anvendelse af de nationale kontrol- og overvågningsressourcer i overensstemmelse med en hensigtsmæssig EU-strategi vil kræve, at der oprettes en velegnet organisatorisk struktur. Denne struktur skal sikre en operativ samordning i hele EU's interesse. Denne strategi er væsentlig for en effektiv og ensartet gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

Strategien skal baseres på samarbejde mellem alle myndigheder i medlemsstaterne, der er inddraget i kontrol og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik, jf. især artikel 28 i forordning (EF) nr. 2371/2002. Den skal bygge på initiativer, der er udviklet i medlemsstaterne i løbet af årene. Den skal ligeledes medføre, at man får mere for pengene. Medlemsstaternes midler til kontrol og overvågning bliver anvendt så rationelt og effektivt som muligt som led i en sammenhængende EU-strategi.

Handlingsplanen forventes gennemført fra 2003.

Det initiativ, som sættes i gang med handlingsplanen, udvikles og udvides permanent ved hjælp af udbygning af en fælles inspektionsstruktur. Det vil tage længere tid at oprette denne fælles struktur, fordi alle involverede spørgsmål nøje skal overvejes. Som anført i vejviseren er det Kommissionens hensigt i samarbejde med medlemsstaterne at gennemføre en gennemførlighedsundersøgelse om den fælles inspektionsstruktur. Kommissionen vil forelægge Rådet et forslag til lovgivning om den fælles inspektionsstruktur med henblik på vedtagelse i 2004.

3. DEL I - HANDLINGSPLAN MED HENBLIK PÅ SAMARBEJDE OM HÅNDHÆVELSE

3.1. Rækkevidde og mål

Handlingsplanen for samarbejde om håndhævelse skal bidrage til at integrere de nationale kontrolstrategier i en EU-kontrolstrategi. Den skal ligeledes fremme en europæisk kontrol- og håndhævelseskultur.

For at sikre handlingsplanens gennemførelse vil Kommissionen arbejde tæt sammen med medlemsstaterne i Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur og Ekspertgruppen vedrørende Fiskerikontrol, der rådgiver Kommissionen.

Varigheden af denne aktion bliver i princippet 2003-2005.

3.2. EU's strategi for kontrol og overvågning

Formålet med den første gruppe aktioner er at effektivisere medlemsstaternes kontrol- og overvågningsressourcer ved hjælp af følgende:

a) Prioriteret anvendelse af de disponible midler i forbindelse med udvalgte fiskerier eller bestande

b) Fastlæggelse af specifikke kontrolprogrammer, herunder fastsættelse af fælles prioriteringer for kontrol og af referencer for hver enkelt af de udvalgte fiskerier eller bestande. Med disse programmer skal resultaterne af kontrollen og overvågningen ligeledes gøres gennemsigtige.

c) Regelmæssig evaluering af, hvor effektiv gennemførelsen af specifikke kontrolprogrammer er.

3.2.1. Mere effektiv anvendelse af bestående kontrol- og overvågningsressourcer

EU's strategi for kontrol og overvågning skal baseres på medlemsstaternes bestående kontrol- og overvågningsressourcer. Ifølge artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal medlemsstaterne tildele kontrollen og overvågningen af fiskeriet tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer. Der kan ikke med kort frist tildeles yderligere finansielle og menneskelige ressourcer. Budgetbevillinger skal godkendes, nye inspektører ansættes og uddannes, og overvågningsfartøjer bestilles og bygges.

EU's strategi skal sikre, at bestående midler anvendes så effektivt som muligt. Ifølge Kommissionens rapport om overvågningen af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik skal der udarbejdes en detaljeret redegørelse for, hvor langt medlemsstaterne er nået med gennemførelsen af fiskerikontrollen [2].

[2] KOM(2001) 526 endelig af 28.9.2001.

Medlemsstaternes kontrol og overvågning kan for de fleste fiskerier samordnes meget bedre inden for EU. Der skal gennemføres kontrol og overvågning på hvert enkelt trin af processen lige fra selve fiskeriet til detailsalget. Det er ikke vanskeligt at finde eksempler på, at en bedre samordning ville føre til en mere effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Disse eksempler findes både i Østersøen, Nordsøen, de vestlige farvande, Middelhavet og i internationale farvande.

Følgende eksempler gives til belysning heraf:

* Over halvdelen af fangsterne af nordlig kulmule tages i irske farvande. Dette fiskeri er undergivet kontrol og overvågning af irske overvågningsskibe. Britiske, franske og spanske overvågningsskibe kan indtil videre ikke udføre kontrol i disse farvande. På den anden side landes over halvdelen af fangsterne af nordlig kulmule i Spanien. Det er spanske inspektører, der bærer hovedbyrden med hensyn til overvågning af landingerne af kulmule.

* En stor del af fangsterne af nordsøtorsk tages i de norske farvande og i den østlige del af Nordsøen, mens størstedelen landes i Det Forenede Kongerige. Det er britiske inspektører, der bærer kontrolbyrden.

* Fartøjer fra mange medlemsstater og fartøjer, der registreres som værende impliceret i ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri, bruger f.eks. havnen i Las Palmas. Det er i øjeblikket udelukkende spanske inspektører, der kontrollerer landingerne i Las Palmas.

* I Østersøen ville gennemførelsen af bevaringsforanstaltningerne være meget mere effektiv, hvis der kunne sikres ensartet kontrolhyppighed i alle landingshavne.

Alle ovennævnte eksempler viser, at kontrollen og overvågningen til havs kunne effektiviseres meget, hvis kontrollen af landingerne blev bedre samordnet og foretaget hyppigere.

Mere effektiv anvendelse af bestående kontrol- og overvågningsressourcer kunne opnås ved udvælgelse af prioriterede fiskerier eller bestande. Man kunne begynde med disse bestande, og aktionen kunne så gradvis udvides til alle relevante fiskerier eller bestande. Udvælgelsen skulle aftales på EU-plan.

Forskellige informationskilder, f.eks. Kommissionens rapport om kontrol og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og ICES' videnskabelige evaluering af bestandene, viser, at bevarings- og kontrolforanstaltningerne for vigtige fiskerier ikke kan gennemføres fuldstændigt. Det gælder især torske- og kulmulebestandene, men også pelagiske og stærkt vandrende arter, især i Middelhavet. Desuden må Kommissionen også arbejde aktivt sammen med tredjelande, især under FAO-handlingsplanen til bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri. Ansvaret for kontrollen og gennemførelsen af bevaringsforanstaltningerne påhviler flagstaterne, kyststaterne og havnestaterne i fællesskab.

Det er hastende at få effektiviseret gennemførelsen og håndhævelsen af bevarings- og kontrolforanstaltningerne for de mest truede bestande, f.eks. for torske- og kulmulebestandene i EU's farvande. Dette betyder, at alle fiskerier med henblik på udnyttelse af disse bestande skal omfattes (demersalt fiskeri i Østersøen, Skagerrak, Kattegat, Nordsøen og de vestlige farvande). Desuden truer kontrolproblemerne i forbindelse med andre fiskerier bevarelsen af visse andre bestande (pelagisk fiskeri i Østersøen, Skagerrak, Kattegat, Nordsøen og Atlanterhavet samt fiskeri efter stærkt vandrende arter).

Derfor bør fiskeri efter ovennævnte arter og landinger fra fartøjer, der driver ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri, gives højeste prioritet med hensyn til samordningen af medlemsstaternes kontrolressourcer på EU-plan.

Mål: Prioriteret anvendelse af bestående kontrol- og overvågningsressourcer i udvalgte fiskerier eller bestande

Aktionspunkt 1

Udvælgelse af relevante fiskerier eller bestande

- Demersalt fiskeri i område 2 og 3

- Stærkt vandrende arter i Middelhavet

- Torsk, sild og brisling i ICES-afsnit IIIb, c og d

- Industri- og pelagisk fiskeri i område 1, 2 og 3

- Landinger fra fartøjer, der driver ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri, i EU's havne

3.2.2. Specifikke kontrolprogrammer

Der skal vedtages og gennemføres et særligt kontrolprogram for udvalgte fiskerier. Der skal udformes strategier, som skal tilpasses de pågældende fiskerier, samt bevarings- og kontrolforanstaltningerne. Dette program skal dække kontrol og overvågning til søs, kontrol af landinger, herunder første salg af de landede fangster, samt transport og markedsføring.

I overensstemmelse med artikel 34, litra c), i forordning (EØF) nr. 2847/93 [3] som ændret [4], kan Kommissionen afgøre, hvilke fiskerier, der involverer to eller flere medlemsstater, som skal underkastes særlige kontrolprogrammer i en begrænset periode, og hvilke betingelser der skal gælde for disse programmer. Kommissionen skal vedtage disse programmer efter udvalgsprocedurerne. De pågældende medlemsstater skal vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette gennemførelsen af programmerne, især hvad angår de menneskelige og materielle ressourcer, og udpege de perioder og zoner, hvor disse ressourcer skal anvendes.

[3] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

[4] EFT L 358 af 31.12.1998, s. 5.

Programmerne skal baseres på erfaringerne i flere medlemsstater, der i løbet af årene har eksperimenteret med samarbejde på tværs af grænserne. Adskillige former for operativt samarbejde er blevet og bliver i øjeblikket afprøvet mellem medlemsstaternes myndigheder i et pragmatisk forsøg på at styrke kontrollen og håndhævelsen inden for kritiske fiskerier.

Alle myndigheder, der involveredes i kontrol og håndhævelse af disse foranstaltninger, arbejdede aktivt sammen som led i den midlertidige lukning af et stort område af Nordsøen for torskefiskeri i 2001.

Dette samarbejde omfattede anvendelse af kontrolressourcer i nabostaters farvande (Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Norge udførte luftovervågning i den sydøstlige del af Nordsøen og i tyske og danske farvande, og et tysk overvågningsfartøj med nederlandske inspektører om bord afpatruljerede den nordlige del af nederlandske farvande). Udveksling af inspektørerne om bord på overvågningsfartøjerne var en pragmatisk løsning til sikring af, at inspektørernes rapporter kunne udarbejdes af en national inspektør fra den berørte kystmedlemsstat. Denne form for samarbejde bidrog til effektivisering af håndhævelsen af den fælles fiskeripolitik. Således blev lukningen af nordsøtorskefiskeriet håndhævet fuldstændigt. Opfølgningen af de få overtrædelser, der blev konstateret, viste sig sammen med en intensiv overvågning at være tilstrækkelig afskrækkende i praksis.

I overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002 kan ovennævnte ordninger formaliseres, så snart Kommissionen har vedtaget gennemførelsesforanstaltningerne. Kommissionen vedtager detaljerede bestemmelser, snarest muligt efter at medlemsstaternes eksperter har foretaget denne undersøgelse. Det særlige kontrolprogram kommer til at bygge på disse bestemmelser.

De enkelte medlemsstaters myndigheders gennemførelse af særlige kontrolprogrammer bliver kun effektiv, hvis hver myndighed opfylder sine forpligtelser som led i en sammenhængende EU-kontrolstrategi. Det er derfor nødvendigt at specificere de fælles strategier for kontrol og overvågning på hvert enkelt trin fra fiskeri til markedsføring samt intensitetsgraden for kontrollen og overvågningen i form af referencer.

F.eks. skal den procent af fartøjernes landinger, der skal kontrolleres, fastsættes af Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaternes myndigheder. Der skal fastsættes sådanne referencer for kontrol for hvert led i kæden. Hver ansvarlig myndighed skal forpligte sig til at nå disse referencer.

De fælles prioriteringer for kontrol og overvågning samt referencer skal afpasses efter fiskeriets eller bestandenes karakteristika samt efter de gældende bevarings- og kontrolforanstaltninger. De skal fastsættes sammen med eksperter fra de berørte medlemsstater. Disse prioriteringer skal baseres på, om de anvendte fangstmetoder og fartøjernes karakteristika overholder bevarings- og kontrolforanstaltningerne.

Mål: Effektiviseret kontrol og overvågning

Aktionspunkt 2

Kommissionen vedtager bestemmelser om særlige kontrolprogrammer for de relevante fiskerier eller bestande og fastlægger:

* fælles prioriteter for kontrol og overvågning

* referencer for kontrol og overvågning af fiskeriet

* inspektørernes kontrolopgaver.

Medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette gennemførelsen af de særlige kontrolprogrammer, især med hensyn til indsatsen af menneskelige og materielle ressourcer.

Medlemsstaterne sikrer, at deres myndigheder overholder de fælles kontrolprioriteter og referencer.

3.2.3. Kontrol og evaluering

Kontrollen og overvågningen skal være gennemsigtig og kunne efterkontrolleres. Resultaterne af de enkelte kontroller skal af inspektørerne anføres i en kontrolrapport. Observation af fiskerfartøjer skal anføres i en overvågningsrapport. På denne måde kan inspektørernes kontrol og overvågning registreres.

Medlemsstaternes myndigheder skal på grundlag af fælles prioriteter og referencer samt udviklingen i fiskeriet efterkontrollere og evaluere kontrollen og overvågningen. Resultaterne skal tilstilles medlemsstaterne og Kommissionen.

Kommissionen skal vurdere resultaterne af gennemførelsen af de særlige kontrolprogrammer. Kommissionen vil ligeledes i denne sammenhæng gennemføre uanmeldte besøg i medlemsstaterne uden ledsagelse af medlemsstaternes inspektører. Kommissionen kan ved hjælp af disse besøg konstatere, i hvilket omfang de overholder den fælles fiskeripolitik på et objektivt grundlag.

Mål: Øget gennemsigtighed i forbindelse med kontrol og overvågning

Aktionspunkt 3

Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaternes eksperter regelmæssigt kontrollere, om kontrollen og overvågningen er effektiv.

3.3. Forbedret operative samarbejde

I artikel 28 i forordning (EF) nr. 2371/2002 fastsættes der et sundt grundlag for et udvidet samarbejde og en øget samordning mellem medlemsstaterne. Kommissionen vil tilrettelægge et operativt og ordnet samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder. Derfor vil Kommissionen prioritere udformningen og vedtagelsen af detaljerede regler for gennemførelsen af ovennævnte bestemmelser.

Ifølge disse regler skal der bl.a. vedtages meddelelsesprocedurer og samordningsrutiner, hvor nationale ressourcer til kontrol og overvågning anvendes i farvande under en anden medlemsstats jurisdiktion. Kystmedlemsstaterne har i første række ansvaret for alle kontrol og overvågning i deres farvande. Derfor skal der indledningsvis vedtages klare og gennemsigtige regler, der er i overensstemmelse med artikel 28, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2371/2002, med henblik på at regulere det operative samarbejde på EU-plan.

Erfaringerne med frivilligt operativt samarbejde mellem de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for kontrol og håndhævelse, har sat fokus på en række praktiske problemer. Disse problemer vedrører adgangen til information, det operative samarbejde mellem overvågningsfartøjer og overvågningsfly fra forskellige medlemsstater samt opfølgningen af uregelmæssigheder og overtrædelser. Kommissionen vil, hvor det er muligt, fremme det operative samarbejde mellem de pågældende myndigheder.

Øget anvendelse af moderne teknologi er en kritisk succesfaktor. F.eks. er satellitbaserede systemer til positions- og tidsbestemmelse og til navigation såsom GNSS (Global Navigation Satellite Systems) af afgørende betydning for at sikre hovedmålene i den fælles fiskeripolitik. Sådanne systemer giver bedre mulighed for lokalisering, overvågning, navigation samt eftersøgning og redning. Især er Galileo-programmet for satellitbaseret radio-navigation det første program, der er udviklet i fællesskab af EU og ESA (Den Europæiske Rumorganisation). Det sigter mod udviklingen af avanceret teknologi, der gør det muligt for en bruger, der er udstyret med en modtager med adgang til de signaler, der udsendes fra en konstellation af satellitter, med stor præcision at bestemme sin nøjagtige position i tid og rum over alt på kloden. EU's kontrol- og overvågningstjenester kan med stort udbytte benytte moderne navigations- og kommunikationssystemer i deres strategier, fordi det store flertal af fiskefartøjer af alle størrelser har sådant udstyr om bord til egne navigationsformål.

De praktiske problemer på følgende områder skal løses.

3.3.1. Adgangen til information og brug af ny teknologi

Kontrollen, inspektionen og overvågningen skal rationaliseres ved hjælp af ny teknologi. Fiskeri efter fælles levende marine ressourcer kræver, at førerne af fiskerfartøjerne og køberne i første led registrerer og rapporterer information vedrørende disse aktiviteter.

Adgang til information om fiskeriet og inspektion er væsentlig ved forberedelsen af kontrollen og overvågningen og for disses resultater. På nationalt plan skal inspektørerne gives adgang til information i overensstemmelse med nationale love og procedurer.

EU-inspektørernes adgang til information lettes ved følgende aktioner. Inspektørerne skal tilsendes eller have adgang til al information, der er relevant for den kontrol og overvågning, som de udfører i et bestemt område. Når inspektørerne foretager kontrol i en anden medlemsstats farvande, jf. artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002, skal denne medlemsstat sikre tilsendelse af eller adgang til den relevante information. Information på to planer skal stilles til rådighed:

* information, der opbevares i nationale databaser

* operativ kommunikation mellem flere medlemsstaters overvågningsfly og -fartøjer

En udvidelse af kontrolsystemet (opsporing og lokalisering) til alle fiskerfartøjer kan gennemføres ved anvendelsen af et fartøjsovervågningssystem baseret på telemåling (VDS).

Kort beskrevet er luftbårne radarbilleder komplementære redskaber, fordi de giver et konkret overblik over trafikken i en region, mens FOS (satellitbaseret fartøjsovervågningssystem) kun viser de fartøjer, der omfattes af eller bruger FOS. Således kan nye kontrolsystemer dække disse aspekter.

3.3.2. Fiskerirapportering

Databehandlingen og rapporteringen af data til myndighederne skal rationaliseres. Brug af elektroniske dataregistrerings- og kommunikationssystemer kan lette opgaven for både fartøjsførerne, køberne og myndighederne.

Elektroniske logbøger er af afgørende betydning for edb-baseret dataregistrering og rapportering af data. Fiskerifartøjer opererer i flere forskellige medlemsstaters forvande, i internationalt farvand og i tredjelandes farvande. Inspektører fra forskellige parter bør derfor have adgang til logbøgerne om bord. De skal have adgang til data i de elektroniske logbøger af hensyn til håndhævelsen (kontinuitet og sikkerhed med hensyn til beviser for overtrædelse). De elektroniske logbøger, der kan købes i øjeblikket, garanterer ikke kontinuitet og sikkerhed med hensyn til beviser for overtrædelser.

Desuden skal informationen i de elektroniske logbøger rapporteres til myndighederne, kyststaterne, havnestaterne og flagstaterne. Disse myndigheder skal kunne behandle disse rapporter elektronisk. Der kræves derfor en standardisering af rapporter og data.

Af ovennævnte grunde kræves der et minimum af harmonisering for elektroniske logbøger. De skal således opfylde visse minimumsbetingelser for at blive anerkendt som fiskerilogbøger og kontrolredskaber. En arbejdsgruppe sammensat af nationale kontroleksperter og repræsentanter for Kommissionen og Norge er allerede ved at undersøge ovennævnte spørgsmål.

For at udvikle og teste elektroniske rapporteringsredskaber og elektroniske logbøger er det vigtigt at gennemføre pilotprojekter på internationalt plan. Det er især betydningsfuldt at inddrage fiskerfartøjer, der opererer i internationale og i tredjelandes farvande, f.eks. under bilaterale fiskeriaftaler. I øjeblikket er databehandling af disse fiskerier ikke rationaliseret.

Mål: Rationaliseret dataregistrering og -rapportering til myndighederne

Aktionspunkt 4

Medlemsstaterne vil ved samarbejdet med Kommissionen og tredjelande indføre lovgivning, der kræver igangsætning af pilotprojekter for at udvikle og teste elektroniske rapporteringsredskaber og logbøger.

3.3.3. Operative procedurer og fortrolighed

Inspektørerne har ved udførelse af deres arbejde behov for visse oplysninger øjeblikkeligt. Hvis distanceadgang via elektroniske midler ikke er mulig, kan medlemsstaternes myndigheder udpege koordinatorer til øjeblikkelig videregivelse af sådanne oplysninger.

Mål: Effektiviseret kontrol og overvågning via forbedret adgang til relevante oplysninger

Aktionspunkt 5

Medlemsstaterne udpeger koordinatorer til videregivelse af relevante data til inspektører fra andre medlemsstater.

Ikke alle oplysninger i nationale databaser er fortrolige. I artikel 37 i forordning (EØF) nr. 2847/93 fastsættes fortrolighedskravene for oplysninger vedrørende fiskerikontrol. For at sikre fortroligheden for så vidt angår oplysninger om de enkelte fartøjers fiskeri eller oplysninger om kontrol og overvågning, der kræver fortrolig behandling, er det nødvendigt at indføre procedurer for formidling af sådanne oplysninger til inspektører fra andre medlemsstater.

Med VMS er der skabt et elektronisk netværk mellem FOC'erne (fiskeriovervågningscentrene). Erfaringerne har vist, at disse net er både pålidelige og sikre. Erfaringerne fra NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav) har vist, at dette netværk også kan bruges til kommunikation af standardiserede prædefinerede rapporter, der indeholder oplysninger både om fiskeri og om kontrol og overvågning.

Hver enkelt myndighed, der har adgang til oplysninger om fiskeri eller kontrol og overvågning, bør indføre procedurer, der sikrer fortrolighed. De procedurer, som NEAFC har indført, kan være et udgangspunkt. De myndigheder, der formidler fortrolig information til inspektører fra andre medlemsstater, skal have samme garantier med hensyn til fortrolighed som ved formidling af fortrolig information til nationale inspektører.

Mål: Garanteret fortrolighed for så vidt angår oplysninger om individuelle fartøjer eller individuelle fiskere

Aktionspunkt 6

Kommissionen vil ved samarbejdet med medlemsstaternes myndigheder undersøge deres procedurer og krav med hensyn til adgangen til individuelle data og, hvis der er behov derfor, indføre harmoniserede minimumskrav via lovgivning.

3.3.4. Sikre kommunikationsmidler mellem inspektionsfartøjer

Kommunikationen mellem flere overvågningsfartøjer og -fly fra forskellige medlemsstater er en udfordring mere for det operative samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder. Medlemsstaternes myndigheder anvender ofte militære procedurer (NATO). Civile inspektionsredskaber er imidlertid ikke udstyret med samme installationer, og noget af det moderne civile kommunikationsudstyr kan være kostbart.

En yderligere indsats kræves både bilateralt og internationalt for at optimere kommunikationen og de operative rutiner i forbindelse med anvendelsen af kontrol- og overvågningsressourcerne. Rutineudveksling af oplysninger om fiskeri kan baseres på VMS-teknologi, hvis alle kontrolfartøjer kan kommunikere med FOC'et i den pågældende medlemsstat.

Alle oplysninger, der skal udveksles, kan imidlertid ikke standardiseres. Derfor bør spontan informationsudveksling vedrørende uregelmæssigheder og mistanke om uregelmæssigheder under overholdelse af sikkerheden og fortroligheden også være mulig. Der bør derfor udvikles standardiserede kommunikationsrutiner.

Mål: Harmonisering af operative kommunikationsrutiner mellem kontrolfartøjer

Aktionspunkt 7

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder gennemgå de operative kommunikationsprocedurer og eventuelt indføre ensartede kommunikationsrutiner.

3.3.5. Opfølgning af uregelmæssigheder og overtrædelser

For at sikre den praktiske gennemførelse af internationale regler og EU-bestemmelser vedrørende opfølgningen af overtrædelser både i EU's farvande og i internationale farvande må inspektørerne være informeret om karakteristika og registreringsforhold vedrørende fartøjer, der begår overtrædelser, og de skal orienteres om, hvorledes de kontakter myndighederne i den stat, hvis flag det pågældende fartøj fører.

Alle stater skal under hensyn til FAO-handlingsplanen for bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri indsende information om sådanne aktiviteter til de øvrige stater, der anmoder om sådanne oplysninger. Flagstater, kyststater og havnestater skal oprette netværk mellem myndighederne for at styrke samarbejdet og sikre effektiv opfølgning af overtrædelserne.

Mål: Effektiviseret opfølgning af overtrædelser begået af fartøjer, der sejler under en anden medlemsstats eller et tredjelands flag

Aktionspunkt 8

Kommissionen vil opstille en liste over nationale koordinatorer, der med kort varsel kan besvare anmodninger om information om karakteristika for fartøjer, der sejler under den pågældende medlemsstats flag, og stille denne information til rådighed for andre parter. Medlemsstaterne skal sikre, at koordinatoren kan handle på alle relevante myndigheders vegne.

3.4. Større ensartethed med hensyn til kontrol og overvågning

Fiskerierhvervet betragter ikke den nuværende kontrol og overvågning som værende ensartet på EU-plan. Kontrollen med, om fiskeriet overholder den fælles fiskeripolitik, varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Følgende tiltag skal bidrage til at skabe større ensartethed på EU-plan inden for kontrol og overvågning.

På konferencerne om fiskeriinspektion, -kontrol og -overvågning [5] og om den fælles fiskeripolitiks fremtid [6] fremsatte fiskerierhvervet forslag til tilvejebringelse af større ensartethed.

[5] International konference om fiskeriinspektion, -kontrol og -overvågning, Bruxelles, den 24.-27. oktober 2000.

[6] Bruxelles, den 5.-7. juni 2001.

3.4.1. Fairness og ikke-forskelsbehandling

Inspektørerne skal udføre kontrollen med og overvågningen af, om fiskeriet overholder den fælles fiskeripolitik, på en fair og professionel måde. Kontrollen skal baseres på formodningen om uskyld. Både inspektøren, fartøjsføreren og besætningen er ansvarlig for, at kontrollen udføres korrekt. De skal samarbejde med inspektørernes i det omfang, inspektørernes anmoder dem om det. Inspektørerne skal derimod være så lidt som overhovedet muligt til gene for fartøjets fiskeri.

Kontrol og overvågning skal overholde samme høje standarder, uanset hvor der fiskes, hvilket flag det pågældende fartøj sejler under, og hvilken nationalitet de ansvarlige for fiskeriet har. Vedtagelsen af fælles prioriteringer for kontrollen kan hjælpe inspektørerne til at basere deres valg af, hvilke fartøjer eller landinger de vil kontrollere, på objektive kriterier.

Udveksling af inspektører mellem myndighederne i forskellige medlemsstater vil også være et bidrag til større ensartethed med hensyn til kontrol og overvågning. Inspektørerne lærer af de metoder og den praksis, der benyttes i andre medlemsstater.

Konflikter og uoverensstemmelser mellem inspektører og de ansvarlige for de kontrollerede aktiviteter er en naturlig del af kontrol- og overvågningsarbejdet. Visse fartøjsførere mener, at de ikke er blevet behandlet retfærdigt. Det er ofte vanskeligere at protestere i en anden medlemsstat. Alle skal derfor have mulighed for at kunne underrette Kommissionen om uregelmæssigheder og manglende overholdelse af bestemmelser. Kommissionen vil så undersøge sådanne oplysninger og reagere derpå efter behov.

Mål: Øget ensartethed med hensyn til kontrol og overvågning

Aktionspunkt 9

Medlemsstaterne bør vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige til fremme en systematisk udveksling af inspektører mellem deres myndigheder, især i forbindelse med kontrol og overvågning af fiskeri på tværs af grænser, herunder også tilbyde inspektørerne sprogundervisning.

Kommissionen vil sammen med repræsentanter for fiskerierhvervet undersøge de oplysninger om uregelmæssigheder og manglende overholdelse, som den modtager fra tredjepart.

3.4.2. Samarbejde og sikkerhed

En adfærdskodeks for inspektørernes pligter og de procedurer, der skal følges både af fartøjsfører og af inspektører under kontrollerne til søs, vil især bidrage til større ensartethed på EU-plan. Denne adfærdskodeks skal afstikke de grundlæggende retningslinjer for, hvorledes inspektørerne og fartøjsførerne skal forholde sig ved kontrol.

Fartøjsførerens og besætningens samarbejde omfatter også sikre lejdere, ydelse af hjælp til inspektører og sikker adgang til lastrum og øvrige relevante steder på fartøjet. Disse spørgsmål skal løses i fællesskab af medlemsstaternes inspektører, fartøjsførerne og besætningen.

Denne kodeks skal fastlægge, i hvilket omfang fartøjsføreren og besætningen skal samarbejde med inspektørerne, og samtidig skal den være en vejledning for inspektørerne om, hvorledes en kontrol skal gennemføres, samtidig med at kontrollen griber mindst muligt ind i fartøjets fiskeri.

Mål: Fair, professionel og sikker kontrol og overvågning af fiskeri i hele EU i både inspektørernes, fartøjsførernes og besætningernes interesse

Aktionspunkt 10

Kommissionen vil udarbejde et udkast til adfærdskodeks for kontrol, der skal drøftes med medlemsstaternes inspektører og fiskerierhvervet senest medio 2003.

3.5. Tilbagemelding og fornyet overvejelse

Det er vigtigt at fremskaffe pålidelige oplysninger om, hvor effektivt gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik forløber. Kommissionen vil evaluere resultaterne af denne gennemførelse og i 2003 fremlægge en kontrolrapport vedrørende perioden 2000-2002.

Kommissionen vil i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EF) nr. 2371/2002 ligeledes rapportere om sine egne aktiviteter og især om inspektørernes arbejde.

De opdagelser, som Kommissionens inspektører gør med hensyn til svagheder i kontrollen af visse fiskerier eller udnyttelsen af visse bestande, stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder med henblik på kommentarer. Reaktionen kan blive på kort sigt at skærpe kontrollen i samarbejde med de pågældende myndigheder.

Kommissionen har kun 25 inspektører. Der må fastlægges prioriteringer af deres arbejde. Kommissionen vil undersøge disse prioriteringer sammen med medlemsstaternes kontroleksperter for at koordinere bedre kontrol af medlemsstaternes anvendelse af den fælles fiskeripolitik med aktionerne under aktionspunkt 1-3.

Kommissionen vil derfor arbejde tæt sammen med medlemsstaternes relevante myndigheder. Medlemsstaternes myndigheder vil få tilbagemelding, også om de kontroller, der udføres af Kommissionens inspektører.

Mål: Øget samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder

Aktionspunkt 11

Kommissionen vil regelmæssigt give medlemsstaternes kontroleksperter tilbagemelding om inspektioner.

4. DEL II - OPRETTELSE AF EN FÆLLES INSPEKTIONSSTRUKTUR

4.1. Indledning

Samordningen af kontrollen og overvågningen mellem alle de involverede myndigheder er fortsat en betydelig udfordring både på nationalt plan og ikke mindst på EU-plan. Denne samordning kan ikke i længden sikres ved frivillige ordninger og ad hoc-løsninger alene. Samordningen skal baseres på en egnet organisatorisk struktur både på nationalt plan og EU-plan.

Effektiviteten af kontrollerne til søs og i havnene vil kunne effektiviseres betydeligt, hvis inspektørerne altid rettidigt havde den relevante information om det pågældende fiskeri til rådighed. Operativ samordning mellem alle involverede myndigheder kan tilrettelægges mere logisk og effektivt på EU-plan.

Samarbejdet vedrørende kontrol og håndhævelse mellem medlemsstaterne og med Kommissionen kan tilrettelægges bedre på permanent grundlag ved hjælp af en fælles inspektionsstruktur.

Grundlaget for denne struktur bør være de initiativer, som medlemsstaternes myndigheder gennem årene har taget på frivilligt grundlag for at samordne deres aktiviteter. Disse frivillige ordninger skal støttes af en fast og sammenhængende organisatorisk struktur på EU-plan. EU har således behov for en organisation, der har mandat til at sikre en samordnet anvendelse af medlemsstaternes kontrol- og overvågningsressourcer.

Medlemsstaternes ansvar for kontrollen og håndhævelsen er fastlagt i artikel 23, 24 og 25 og Kommissionens ansvar i artikel 26 i forordning (EF) nr. 2371/2002. Oprettelsen af den fælles inspektionsstruktur vil ikke berøre medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvarsområder i denne forbindelse.

Den pågældende struktur skal baseres på artikel 28 i nævnte forordning, der fastsætter de grundlæggende regler for samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne.

4.2. Rækkevidde og mål

Medlemsstaternes kontrol- og overvågningsressourcer skal anvendes efter en EU-strategi, der omfatter fælles prioriteter og referencer. Garantierne for en varig løsning skal indbygges i den organisatoriske kontrol- og håndhævelsesstruktur på EU-plan.

Dette mål nås ved hjælp af ensartet kontrol og overvågning. Tværnationale kontrolteam kommer til at spille en vigtig rolle i denne forbindelse. Den tværnationale karakter af den kontrol og overvågning, der udføres under den fælles inspektionsstruktur, er væsentlig for at skabe gensidig tillid inden for fiskerierhvervet omkring kontrollen og håndhævelsen af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser.

Kontrol af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik omfatter især kontrol og overvågning af licenser, fartøjernes karakteristika samt deres fiskeri inden for EU's område og farvande samt uden for i internationale og tredjelandes farvande.

EU vil som led i den fælles inspektionsstruktur i EU's interesse arbejde aktivt sammen med tredjeparter. En effektiv gennemførelse af bevaringsforanstaltningerne skal sikres via et internationalt samarbejde om alle bestande, som EU's fiskefartøjer fisker efter.

Effektiv kontrol kan ikke sikres ved kontrol og overvågning på havet alene. Det er væsentligt også at kontrollere landinger (herunder første afsætning), fordi det ikke altid er muligt at kontrollere alle mængderne om bord art for art. Kontrol alene på havet ville derfor føre til for megen usikkerhed med hensyn til, om især fangstbegrænsningerne er overholdt. Den fælles inspektionsstruktur, herunder multinationale kontrolteam, skal derfor også samordne kontrollen af landinger.

Medlemsstaterne er ansvarlige for kontrollen og håndhævelsen af den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne har vedtaget rammebestemmelser for kontrollen og udpeget myndigheder dertil som led i deres retssystemer og administrative systemer. Medlemsstaterne har også givet fiskeriinspektører retlige beføjelser til kontrol og til at indlede sanktionsprocedurer.

Disse rammebestemmelser skulle være tilstrækkelige til, at medlemsstaternes myndigheder kan håndhæve EU-retten. Forskellene mellem medlemsstaterne i den praktiske anvendelse er imidlertid fortsat væsentlige inden for dette område, og efter fiskeriets opfattelse medfører de forskelsbehandling af fiskerne i de forskellige dele af EU.

4.2.1. EU-fiskerikontrolorgan

Kommissionen foreslår, at der træffes beslutning om oprettelse af en fælles inspektionsstruktur på følgende grundlag:

- Kommissionens vedtagelse af EU's kontrol- og overvågningsstrategier, jf. især artikel 34, litra c), i forordning (EØF) nr. 2847/93

- gruppering af medlemsstaternes kontrol- og overvågningsressourcer

- anvendelse af de grupperede ressourcer via et EU-fiskerikontrolorgan.

Dette organ sikrer, at de grupperede kontrol- og overvågningsressourcer anvendes i overensstemmelse med EU's kontrol- og overvågningsstrategier.

EU-fiskerikontrolorganet skal have selvstændigt ansvar for udførelsen af sine opgaver og finansielt ansvar for det budget, som EU tildeler det. Med hensyn til de operative opgaver (anvendelsen af medlemsstaternes kontrol- og overvågningsressourcer) skal der ved fastlæggelsen af organets struktur tages hensyn til, at det skal samarbejde med medlemsstaternes myndigheder. Andre spørgsmål, f.eks. kontrollen med organets resultater og finanskontrol af dets udgifter, skal reguleres i den retsakt, hvorved det oprettes.

De relevante spørgsmål vedrørende EU-fiskerikontrolorganets organisatoriske struktur skal behandles i et forslag fra Kommissionen, der skal forelægges Rådet og Europa-Parlamentet ved udgangen af 2003.

4.2.2. EU-fiskerikontrolorganets grundlæggende struktur og opgaver

EU-fiskerikontrolorganets oprettelse ændrer ikke noget ved medlemsstaternes ansvar for kontrol og overvågning af den fælles fiskeripolitiks regler.

Dets grundlæggende funktion er at koordinere anvendelsen af de nationale kontrolressourcer og eventuelt de yderligere inddragede kontrolressourcer med henblik på at udføre fælles kontrol og overvågning af fiskeriet efter bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik. Det skal sikre en koordineret anvendelse af medlemsstaternes ressourcer i overensstemmelse med prioriteringerne og referencerne i EU's kontrolstrategier.

Denne opgaver omfatter følgende:

- planlægning af anvendelsen af de kontrol- og overvågningsressourcer, som medlemsstaterne har samlet i en pulje

- tilrettelæggelse af anvendelsen af kontrol- og overvågningsressourcer.

Tilrettelæggelse af anvendelsen af ressourcerne omfatter udfærdigelsen af instrukser om de geografiske områder, de bestande, det fiskeri og de flåder, der skal overvåges og kontrolleres i en given periode (tilrettelæggelse betyder ikke udvælgelse af enkelte fiskefartøjer til kontrol). Tilrettelæggelse af anvendelsen af redskaberne til kontrol og overvågning omfatter oprettelse af tværnationale team, der skal foretage kontrol på havet og i land.

Der bør årligt indgås aftaler mellem EU-fiskerikontrolorganet og de enkelte nationale myndigheder vedrørende samling af kontrol- og overvågningsressourcerne i en pulje. Disse aftaler skal indeholde bestemmelser om, hvorvidt de grupperede ressourcer er til rådighed, og på hvilke betingelser de kan anvendes.

Hver enkelt kystmedlemsstat og kontrolmedlemsstat forbliver fuldt ud ansvarlig for anvendelsen af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik. EU-fiskerikontrolorganet sørger for, at de nationale myndigheders kontrol og overvågning samordnes. I praksis skal der udvikles et effektivt samarbejde mellem EU-fiskerikontrolorganet og medlemsstaternes myndigheder.

EU-fiskerikontrolorganet bør lede anvendelsen af kontrol- og overvågningsressourcerne i tæt samarbejde med medlemsstaternes myndigheder i alle situationer, hvor det er i EU's interesse. Det bør sørge for en operativ samordning til gavn for EU som helhed.

4.2.3. Samspil med medlemsstaterne

De enkelte medlemsstater er og forbliver ansvarlige for kontrol og overvågning af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik.

Inden for den fælles inspektionsstruktur er medlemsstaterne ansvarlige for følgende:

* tildelingen af ressourcer til puljen under den fælles inspektionsstruktur

* sikring af, at de ressourcer, der tildeles puljen under den fælles inspektionsstruktur, er i overensstemmelse med de fastlagte normer for:

- pointdrustning og vedligeholdelse af overvågningsfartøjer og -fly

- uddannelse af inspektører og mandskab i overensstemmelse med procedurerne under den fælles inspektionsstruktur

* vedtagelse foranstaltninger med henblik på at sikre, at de ressourcer, der tildeles puljen under den fælles inspektionsstruktur, overholder bestemmelserne om planlægning og anvendelse deraf

* deres kontrol- og overvågningsressourcer og den kontrol og overvågning, der udføres af deres inspektører

De enkelte medlemsstaters inspektører er ansvarlige for at observere fiskerfartøjer og kontrollere fiskeriet, så at de kan undersøge, om reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes, og for at registrere resultaterne henholdsvis i en overvågningsrapport eller en inspektionsrapport. De er også ansvarlige for kontinuiteten og sikkerheden af beviser til støtte for eventuelle overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Kystmedlemsstaten, og uden for EU's farvande, flagmedlemsstaten er efter de relevante bestemmelser i den fælles fiskeripolitik ansvarlig for opfølgningen af overtrædelserne. Alle overtrædelser, der registreres af inspektørerne, bør straks indberettes til den relevante medlemsstat.

4.2.4. Samarbejde med Kommissionen

Ud over lovgivningsmæssige opgaver og det mandat, den har til at repræsentere EU i internationale forhandlinger er Kommissionen også ansvarlig for at evaluere og kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og for at fremme samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Kommissionen vil bl.a. fremme samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne via EU's kontrol- og overvågningsstrategier, herunder ved fælles kontrolprioriteringer og -referencer.

Med et program for EU's kontrol og overvågning af et relevant fiskeri eller en relevant bestand vedtaget af Kommissionen efter forvaltningsproceduren ville der ikke blot blive opstillet fælles kontrol- og overvågningsprioriteringer og -referencer, men også fastlagt et niveau for de kontrol- og overvågningsressourcer, der kræves til programmet.

Der bør på EU-plan fastsættes garantier til sikring af, at der er tilstrækkelige kontrol- og overvågningsressourcer til rådighed. Kommissionen vil med henblik herpå efter forvaltningsproceduren træffe beslutning om omfanget af de kontrol- og overvågningsressourcer, hver medlemsstat skal tildele puljen under den fælles inspektionsstruktur.

EU-fiskerikontrolorganet skal efter opfordring fra Kommissionen yde teknisk rådgivning om udformningen af EU's kontrolstrategier. Det skal også bidrage til udformningen af evalueringsrapporter om kontrol og håndhævelse.

EU-fiskerikontrolorganet skal indberette alle kontrol- og håndhævelsesproblemer til Kommissionen, så denne kan reagere på et tidligt stadium.

EU-fiskerikontrolorganet skal aflægge en årlig rapport til Kommissionen om resultaterne af det arbejde, som det er ansvarligt for, herunder om gennemførelsen af det budget, som EU har bevilget det. Årsrapporten skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen er med årene blevet involveret i kontrol og overvågning i internationale farvande. Kommissionens ansvar inden for kontrol og håndhævelse af regler under den fælles fiskeripolitik omfatter ikke operativ deltagelse i kontrol og overvågning af fiskeri. Oprettelsen af den fælles inspektionsstruktur skulle gøre det lettere for Kommissionen at trække sig tilbage fra disse opgaver.

4.3. Udgifter til kontrol og håndhævelse

Kontrol og overvågning af fiskeri er, især til søs, meget udgiftskrævende. Udgifterne afhænger af fiskeriets omfang og de geografiske karakteristika i de områder og farvande, der skal kontrolleres.

Den fælles inspektionsstruktur forventes at forbedre omkostningseffektiviteten for kontrol og håndhævelse. En benchmarking-undersøgelse kan dog vise, at der er mangel på kontrol- og overvågningsressourcer, og således medføre yderligere udgifter. Der kan dog først drages endelige konklusioner efter en grundig analyse af alle behov til sikring af effektiv kontrol og håndhævelse.

Kommissionen vil undersøge dette spørgsmål grundigt, før den fremsætter forslag til lovgivning om oprettelse af en fælles inspektionsstruktur.

4.4. Gennemførlighedsundersøgelse i samarbejde med medlemsstaterne

Oprettelsen af et EU-fiskerikontrolorgan bør nøje overvejes. Dette organs opgave skal være at bistå medlemsstaternes myndigheder med anvendelsen af de nationale kontrol- og overvågningsressourcer efter en fælles strategi, og overvejelserne derom bør derfor foregå i samarbejde med medlemsstaterne. Fordelene ved den mere effektive anvendelse bør sammenholdes med udgifterne til oprettelse af et organ.

Gennemførlighedsundersøgelsen skal baseres på et klart grundlag, idet alle mulige opgaver, som EU-fiskerikontrolorganet skal varetage, skal identificeres.

4.4.1. Andre opgaver for EU-fiskerikontrolorganet

Ud over dets grundlæggende funktioner og opgaver (planlægning og organisation af anvendelsen af kontrol- og overvågningsressourcerne) skal EU-fiskerikontrolorganet udføre følgende opgaver:

a) I EU's farvande:

- indsamle og evaluere oplysninger om kontrol og overvågning samt fiskeri

- udarbejde rapporter om kontrol og overvågning

- modtage og fremsende oplysninger om fiskeri, kontrol og overvågning.

b) Efterkomme EU's forpligtelser til kontrol og overvågning ifølge reglerne for den fælles fiskeripolitik i samarbejde med regionale fiskeriorganisationer eller inden for rammerne af bilaterale fiskeriaftaler, herunder:

- indsætte medlemsstaternes kontrolressourcer fra puljen

- indsamle og registrere oplysninger vedrørende kontrol og overvågni

- modtage og formidle oplysninger om fiskeri, kontrol og overvågning

- samordne og samarbejde på operativt plan med andre relevante kontrolmyndigheder

- udarbejde kontrol- og overvågningsrapporter.

c) På anmodning yde faglig bistand til Kommissionen:

- evaluere de kontrol- og overvågningsressourcer, der kræves for at overholde den fælles fiskeripolitik

- evaluere og opstille prioriteter og referencer for kontrol og overvågning

- udvikle kontrolmetoder og harmoniserede kontrolprocedurer og -praksisser

- forvalte de finansielle bidrag til kontroludgifterne.

d) Bidrage til tilrettelæggelse af uddannelsen af inspektører.

4.4.2. Særlige spørgsmål, der skal evalueres

Ved hjælp af gennemførlighedsundersøgelsen skal det især undersøges, hvilke finansielle midler og hvor meget personale der er nødvendigt til driften af EU-fiskerikontrolorganet.

Driften af EU-fiskerikontrolorganet vil kræve regelmæssige koordinationsmøder med medlemsstaternes myndigheder. Alle myndigheder, der er involveret i kontrol og håndhævelse af de relevante fiskerier og bestande, skal mødes regelmæssigt for at vurdere kontrollen og overvågningen og eventuelt tilpasse planlægningsstrategien.

EU-fiskerikontrolorganet bør have ubegrænset adgang til de oplysninger om fiskeri, kontrol og overvågning, som medlemsstaternes myndigheder ligger inde med. Det har derfor behov for avancerede elektroniske databehandlings- og kommunikationsfaciliteter. EU-fiskerikontrolorganet bør bemandes alle døgnets 24 timer for at kunne besvare alle forespørgsler fra inspektører eller tredjeparter.

Medlemsstaternes myndigheder kan på kontraktbasis overdrage visse nationale opgaver til EU-fiskerikontrolorganet. Det kan ved hjælp af gennemførlighedsundersøgelsen undersøges, om der er tale om synergi på nationalt plan.

Følgende aspekter skal især undersøges:

- EU's farvande

Følgende aspekter bør tages op vedrørende kontrol og overvågning af fiskeriet i EU's farvande:

- omfanget af opgaverne i forbindelse med operativ samordning af anvendelsen af kontrol- og overvågningsressourcerne i puljen og især i forbindelse med organisering af samarbejdsstrukturen mellem EU-fiskerikontrolorganet og medlemsstaternes myndigheder

- EU-fiskerikontrolorganets behov for fiskerioplysninger for at kunne samordne anvendelsen af ressourcerne i puljen

- omfanget af opgaverne i forbindelse med indsamling, opstilling og evaluering af oplysninger om kontrol og overvågning af fiskeri

- størrelsen af de kontrol- og overvågningsressourcer, der kræves med henblik på en EU-kontrolstrategi, idet der tages hensyn til fiskeriets karakteristika og bevarelses- og kontrolforanstaltningerne.

- Internationalt fiskeri

Der skal ved undersøgelsen først ses på følgende i forbindelse med kontrollen og overvågningen af internationalt fiskeri:

- cost/benefit-forholdet for de løsninger, der er baseret på medlemsstaternes kontrolressourcer og chartrede ressourcer

- størrelsen af de nødvendige ressourcer, idet der tages hensyn til fiskeriets karakteristika og bevarelses- og kontrolforanstaltningerne

- behovene i form af samordning af anvendelsen af ressourcerne og opfølgning af kontrollen og overvågningen af internationalt fiskeri

- de administrative byrder i forbindelse med kontrol og overvågning af internationalt fiskeri

- omfanget af kommunikationsopgaverne i forbindelse med kontrol og overvågning af internationalt fiskeri.

5. KONKLUSION

Nu da reformen af den fælles fiskeripolitik er blevet vedtaget, skal medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at dens regler reelt anvendes og håndhæves. I denne meddelelse er der redegjort for både en kortsigtet og en mere langsigtet EU-strategi, der skal føre til en ensartet og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. I overensstemmelse med kapitel V i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal medlemsstaterne støtte de aktioner, der er anført i handlingsplanen. Der anmodes om tilslutning fra Rådet og Europa-Parlamentet til den fælles inspektionsstruktur, der er redegjort for i punkt 4.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområde: FISKERI

Aktiviteter:

1107 - Bevarelse af fiskeriet samt kontrol og håndhævelse

Foranstaltningens betegnelse:

GENNEMFØRLIGHEDSUNDERSØGELSE VEDRØRENDE EN FÆLLES INSPEKTIONSSTRUKTUR

1. BUDGETPOST + UDGIFTSOMRÅDE

Kapitel B2-90, artikel B2-902

110703 - Inspektion og overvågning af fiskeriet i Fællesskabets og tredjelandes farvande

2. SAMMENDRAG

2.1. Samlet beløbsramme for foranstaltningen (Del B): 1 mio. EUR til forpligtelser

2.2. Anvendelsesperiode:

2003

2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

(a) Oversigt over forpligtelsesbevillinger/betalingsbevillinger (finansiel intervention) (se punkt 6.1.1)

Mio. EUR (tre decimaler)

>TABELPOSITION>

(b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (se punkt 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (se punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

[X] Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

[...] Forslaget medfører omprogrammering af relevante udgiftsområder i de finansielle overslag.

[...] Forslaget kan kræve anvendelse af den interinstitutionelle aftale.

2.5. Finansielle følger for indtægterne [7]

[7] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.

[X] Forslaget har ingen finansielle virkninger (involverer tekniske aspekter i forbindelse med gennemførelsen af en foranstaltning)

ELLER

[...] Forslaget har finansielle virkninger - virkninger på indtægterne er følgende:

(Bemærk: Alle oplysninger og bemærkninger om beregningsmetoden for virkningerne på indtægtssiden skal vedlægges i et særskilt bilag.)

Mio. EUR (en decimal)

>TABELPOSITION>

(Angiv her hver af de berørte budgetposter, og indsæt det nødvendige antal linjer i tabellen, hvis virkningen gør sig gældende for flere budgetposter.)

3. KLASSIFIKATION AF UDGIFTER/INDTÆGTER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

Artikel 28 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358 af 31.12.2003)

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1. Behov for EU-foranstaltninger [8]

[8] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.

5.1.1. Mål

Det skal nøje undersøges, om der skal oprettes en fælles inspektionsstruktur, herunder et EU-fiskerikontrolorgan. Da EU-fiskerikontrolorganet skal støtte medlemsstaternes myndigheder ved anvendelsen af deres kontrol- og overvågningsressourcer efter en fælles strategi, bør gennemførligheden undersøges i samarbejde med medlemsstaterne. Fordelene ved en mere omkostningseffektiv brug af nationale ressourcer bør overvejes i forhold til udgifterne ved oprettelsen af et organ.

Gennemførlighedsundersøgelsen skal baseres på en klar idé. Alle eventuelle opgaver for EU's fiskerikontrolorgan skal identificeres.

5.1.2. Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

Muligheden for oprettelse af en fælles inspektionsstruktur følger af grønbogen om den fælles fiskeripolitiks fremtid (KOM(2001) 135 endelig af 20.3.2001) og meddelelsen fra Kommissionen om reformen af den fælles fiskeripolitik ("Vejviser") (KOM(2002) 0181 endelig af 28.5.2002).

5.1.3. Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering

5.2. Planlagte foranstaltninger - udbetaling af midlerne

- Målgrupperne for den fælles inspektionsstruktur er medlemsstaterne og fiskerne

- Formålet med oprettelsen af en fælles inspektionsstruktur er en bedre gennemførelse af bevarelsesforanstaltningerne via et samarbejde vedrørende alle bestande, som udnyttes af EU's fiskerfartøjer

- De konkrete foranstaltninger, der skal træffes til gennemførelse af aktionen, skal identificeres ved hjælp af en gennemførlighedsundersøgelse

- Resultatet bliver samordning og samling i en pulje af medlemsstaternes ressourcer til kontrol og overvågning af, om den fælles fiskeripolitik overholdes.

Ved gennemførlighedsundersøgelsen skal det især konstateres, hvilke finansielle midler der er nødvendige til driften af EU-fiskerikontrolorganet og til det personale, der kræves til udførelsen af de relevante opgaver i EU's farvande, gennemførelse af opgaverne i forbindelse med overholdelsen af EU's forpligtelser med hensyn til kontrol og overvågning i samarbejde med de regionale fiskeriorganisationer eller som led i bilaterale aftaler, ydelse af teknisk støtte til Kommissionen efter anmodning fra denne og af et bidrag til tilrettelæggelsen af inspektørernes uddannelse.

5.3. Gennemførelsesmetoder

Efter gennemførlighedsundersøgelsen forelægges Rådet og Europa-Parlamentet et forslag til Rådets forordning om oprettelse af en fælles inspektionsstruktur.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B - (hele programperioden)

(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i tabel 6.2.)

6.1.1. Finansieringsstøtte

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

>TABELPOSITION>

6.2. Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) [9]

[9] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.

(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver aktion gives de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og omkostninger.)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

>TABELPOSITION>

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode

7.3. Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

1 Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.

>TABELPOSITION>

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

Gennemførlighedsundersøgelsen indgår i en forudgående evaluering af oprettelsen af en fælles inspektionsstruktur. Der fremlægges en vurdering af resultatet samtidig med forslaget til Rådets forordning.

9. BEDRAGERIBEKÆMPELSESFORANSTALTNINGER