30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/1

1)

Turismen er en af verdensøkonomiens og EU's mest betydningsfulde og ekspanderende sektorer.

2)

Den kan bidrage væsentligt til at opfylde målene om at bevare et højt og stabilt niveau for den økonomiske vækst og beskæftigelsen, social fremgang som tilgodeser den enkeltes behov samt effektiv beskyttelse af miljøet og fornuftig udnyttelse af naturressourcerne.

3)

Begrænsningerne i det naturlige, økonomiske, sociale og kulturelle ressourcegrundlag bestemmer sektorens økonomiske bæredygtighed og gør det ikke muligt at udvide europæisk turisme i det uendelige.

4)

Implementeringsplanen, der blev vedtaget på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, opfordrer til at fokusere på bæredygtig udvikling af turismen og skitserer foranstaltninger til ændring af ikke-bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, der også er højst relevante for bæredygtig turisme.

5)

Ligesom turismen er et verdensomspændende fænomen, der formes lokalt, spænder de dermed forbundne bæredygtighedsproblemer fra globale problemer, der må løses globalt, til lokale problemer, der kræver en indsats på stedet. Dog er turismen hovedsagelig et lokalt og regionalt kompetenceområde. Turistrelaterede foranstaltninger skal i stort omfang udformes og gennemføres lokalt, så der kan tages hensyn til foreliggende særlige behov og begrænsninger

6)

Ifølge artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er en af EU's opgaver at fremme bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed. Turismen har store muligheder for at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne om bæredygtig udvikling, og med de i artikel 2 nævnte mål for øje skal EF's indsats ifølge traktatens artikel 3, litra u), omfatte foranstaltninger inden for turisme. Bæredygtig turisme skal være i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for bæredygtig udvikling i EU, der er fastlagt i EU-strategien for bæredygtig udvikling.

7)

Siden midten af 1990'erne har bæredygtig udvikling af turismen været en prioritet for EU-institutionerne. Kommissionen foreslog i sin meddelelse »Samarbejde om europæisk turismes fremtid« fra november 2001 at »fremme en bæredygtig udvikling inden for turismen i Europa gennem fastlæggelse og gennemførelse af en Agenda 21«.

8)

Dette punkt fik stærk opbakning fra Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

1.1

mener, at der ikke blot findes yderligere og specifikke udfordringer for bæredygtig turisme i bestemte geografiske områder såsom Middelhavsområdet og Alperne, men at de også findes i andre områder, såsom ø-områderne, den yderste periferi samt udviklingslandene,

1.2

bifalder, at Kommissionen betragter bæredygtig forvaltning af den såkaldte masseturisme som en særlig udfordring, der formodentlig vil komme til at udgøre det største bidrag til turismens bæredygtighed,

1.3

påpeger, at masseturismen fik alvorlige miljømæssige, sociale og landskabsmæssige omkostninger for mange af de steder, hvor den vandt indpas. Fra en europæisk synsvinkel mildnedes indvirkningen på bæredygtigheden dog af de gavnlige sociale følger for borgerne i de lande, som turisterne kom fra, og de lande, der modtog turisterne,

1.4

konstaterer, at mange af disse turistmål nu har valgt ikke at øge de materielle tilbud, men at forbedre kvaliteten af de eksisterende gennem omlægning af infrastruktur og produkter og gennem fortsat fornyelse. Samtidig sætter de grænser for væksten og udformer nye strategier for en bæredygtig planlægning og forvaltning af turismen,

1.5

mener, at dette nye mål om at fokusere på turismens udvikling ud fra bæredygtighedskriterier — som desuden tilskynder til et bæredygtigt turistforbrug og bæredygtige turistproduktioner til forskel fra den turismeudvikling, som fulgte efterspørgslens øjeblikkelige og kortsigtede interesser — støder på mange politiske, økonomiske og juridiske problemer, som i mange tilfælde ligger uden for turismepolitikkens kompetenceområde,

1.6

mener desuden, at disse problemer kan forværres på de turistdestinationer, hvor turismen er den vigtigste kilde til indtægter og erhvervsaktivitet,

1.7

er endvidere af den opfattelse, at disse problemer kan vokse på øer og i sårbare og fjerntliggende egne og bjergegne, hvor manglende bæredygtighed får endnu større konsekvenser på grund af den isolerede beliggenhed,

1.8

mener, at de regionale og lokale kræfter i deres indsats over for udfordringer af dette omfang bør kunne regne med størst muligt samarbejde og opbakning fra de nationale regeringer og EU-institutionerne, som bør være parate til at udløse de bedst egnede juridiske, økonomiske og politiske mekanismer for at undgå, at de initiativer til bæredygtig turisme, som sættes i gang af regionale og lokale aktører, lider skibbrud,

1.9

finder det særlig vigtigt, at EU-lovgivningen om statsstøtte tilpasses på den rette måde for at fremme en konstant fornyelse af turistdestinationerne med henblik på en begrænset og bæredygtig vækst samt en bæredygtig udvikling af turismen i områder med permanente naturbetingede og geografiske handicap, hvor turistaktiviteten kan udgøre en trussel mod sårbare og meget værdifulde naturressourcer.

1.10

bifalder den udtrykkelige anerkendelse af, hvor vigtigt det er, at alle parter udviser god forvaltningspraksis og yder en fælles indsats,

1.11

finder det nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheder med ansvar for turisme styrkes i denne proces og kvalificeres til at koordinere arbejdet med andre administrationer og myndigheder på alle niveauer, hvorved der mellem disse myndigheder skabes de nødvendige synergier og god forvaltningspraksis udnyttes med henblik på at opnå de ønskede mål,

1.12

finder det ligeledes nødvendigt, at alle regionale og lokale sektoradministrationer og -politikker med klar indflydelse på opbygningen af bæredygtig turisme gives flere muligheder og tilskyndes til at bidrage i processen, fra forvaltning til planlægning og foranstaltning af modeller for bæredygtig turisme,

1.13

mener, at hele turistindustrien og alle andre relevante aktører bør følge med i udformningen af den nye turistpolitik for bæredygtige turistområder helt fra starten.

1.14

mener, at Kommissionen ikke mangler grunde til at udpege den sæsonmæssige spredning og transport som to af de største problemer for et bæredygtigt forbrugsmønster,

1.15

mener, at det med hensyn til den sæsonmæssige spredning drejer sig om et regionalt problem, og at man, selvom talrige europæiske turistområder og -produkter allerede deler problemet, bør dimensionere og forvalte modellerne i henhold til denne variabel,

1.16

mener, at man ved ethvert politisk indgreb på EU-niveau, der fokuserer på den sæsonmæssige spredning, bør sørge for, at det ikke medfører konkurrenceforvridninger, som har indflydelse på turistområder og -produkter, hvis konkurrencefordel ligger i andres lavsæson,

1.17

mener, at transportaspektet bør vurderes ud fra flere vinkler, herunder effektivitet i forhold til forbrug og emissioner, forskellen på den rigdom og det øvrige udbytte, der genereres, sammenlignet med tidligere og forpligtelserne til bæredygtighed, som turistområderne og regionerne i EU bør påtage sig. Her kan man også lade sig inspirere af dokumenter og protokoller, som EU har underskrevet, såsom Alpekonventionen og andre, der gør fremskridt på dette område,

1.18

mener ikke desto mindre, at den vurdering, der foretages ud fra et forbrugsmæssigt synspunkt, bør indeholde flere relevante variabler for at undgå mangelfulde og modstridende konklusioner,

1.19

mener, at det vil være muligt at komme en mere fyldestgørende analyse af bæredygtighed i henhold til forbrugsmønstre nærmere, hvis bæredygtighed analyseres ud fra en mere holistisk idé, herunder aspekter forbundet med:

1.20

mener ikke, at der kun er få turister, som er interesserede i bæredygtighed. Tværtimod mener udvalget, at de europæiske turister grundlæggende er bæredygtige borgere, som efterspørger bæredygtige produkter, men forståelsen for betydningen af, at et turistprodukt er bæredygtigt, vil imidlertid variere fra turist til turist, og det er derfor en udfordring for turistområderne og deres virksomheder at udbyde bæredygtige turistprodukter. Turistområderne bør uddannes til at udvikle bæredygtige produkter, hvis markedsføring især bør fokusere på deres bæredygtige egenskaber og tilsagn om bæredygtighed, hvormed man fremmer bæredygtige valgmuligheder for turisten,

1.21

mener, at det er nødvendigt at udvikle bindeleddet mellem bæredygtighed og konkurrenceevne på en hensigtsmæssig måde. Selvom dette bindeled indtil nu har været skrøbeligt og selvmodsigende, udgør det den vigtigste mulighed for at spore dialogen endnu mere ind på bæredygtighed og hermed vinde flere allierede og samarbejdspartnere i bestræbelserne for at nå målet om bæredygtighed.

1.22

lykønsker Kommissionen med den begrebsmæssige klarlæggelse af afsnittet om bæredygtig udvikling af turistområder,

1.23

mener, at det er et af de mest relevante bidrag i meddelelsen,

1.24

bifalder henvisningerne til

som begrundelser for de foranstaltninger og politikker, der skal forme de regionale turistmønstre i overensstemmelse med markedspotentialet og ønsket om bæredygtige turistområder og regioner,

1.25

bifalder henvisningerne til

som udtryk for behovet for at forbinde turistpolitikken på lokalt og regionalt niveau med øvrige sektorpolitikker gennem god forvaltningspraksis,

1.26

bifalder, at meddelelsen påpeger nødvendigheden af at respektere natur- og kulturområdernes bæreevne tillige med behovet for at fastlægge metoder til analyse af bæreevne med henblik på udformningen af bæredygtige turistmønstre på regionalt og lokalt plan,

1.27

bifalder, at meddelelsen refererer til fritidsboliger, pensionistboliger og endagsbesøgende som udtryk for, hvor vigtigt behovet er for at fastsætte passende begreber for fænomener, der er forbundet med turisme, og undersøge de positive og negative virkninger heraf forud for udviklingen af politiske foranstaltninger og administrative bestemmelser.

2.1

mener, at en af de mest interessante konklusioner ved EFFU (Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv) er opfordringen til virksomhederne og den offentlige forvaltning på bl.a. turistområdet, om at leve op til deres ansvar inden for fysisk planlægning og debatten herom. Det er et af de vigtigste dokumenter, som kræver, at de forskellige sektorer, bl.a. turistsektoren, skal bidrage til den fysiske planlægning. Det kræver samtidigt, at man sætter fokus på frembringelse af ny viden og nye metoder for således at hjælpe turisten til at træffe mere bæredygtige valg, at man fremhæver de mest bæredygtige produkter, samt at man i politikudformningen konstant henleder regionernes opmærksomhed på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i lokalsamfundene.

2.2

er enigt i, at der sker beskedne fremskridt i den bæredygtige turisme, hvilket retfærdiggør behovet for at udstikke nogle grundlæggende retningslinjer, der kan vende tendensen, så den vil gå i retning af bæredygtighed,

2.3

glæder sig over Kommissionens svar, som går ind for udarbejdelsen af en europæisk turismepolitik ud fra en »bottom-up«-approach, som tydeligt minder om subsidiaritetsprincippet og gør turistområderne ansvarlige for at sætte skub i den bæredygtige udvikling,

2.4

deler Kommissionens vurdering af, at turistområderne og de små og mellemstore virksomheder spiller en afgørende rolle for, om initiativerne til bæredygtighed bliver en succes.

3.1

deler Kommissionens forslag om at lade foranstaltningerne tage sigte på følgende punkter:

Regionsudvalget kunne dog godt have tænkt sig en uddybning af disse emner.

4.1

er enigt i Kommissionens analyse, der påpeger nødvendigheden af at inddrage alle involverede aktører på alle niveauer, fra det lokale til det globale niveau,

4.2

er foruroliget over Kommissionens ide om, at foranstaltninger, der regulerer turismen i højsæsoner og rejsemønstrene, bør iværksættes fra centralt hold over det lokale og regionale niveau,

4.3

mener, at hvis bestemte former for efterspørgsel fra turisternes side stimuleres oven fra, vil det kunne bringe ikke-begunstigede områders interesser i fare, selv områder, der ligger uden for EU, hvilket vil være en markedsforvridning,

4.4

roser især Kommissionen for at ligestille de politiske tiltag til og erhvervslivets og arbejdsmarkedets bestræbelser på at gøre bæredygtig turisme til en realitet med særlige og sektorspecifikke bestemmelser i Agenda 21-initiativerne. En indarbejdning af bæredygtighedskriterierne — som i meddelelsen tillægges stor betydning for bæredygtighedspolitikkens berettigelse, målsætninger og fremgangsmåde — i den regionale og lokale turismepolitik vil med andre ord være en glimrende lejlighed til at sætte ekstra skub i Agenda 21-processen, som på nuværende tidspunkt tildeles en sekundær rolle på det administrative og politiske plan samt i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet i en lang række regioner og turismedestinationer i EU,

4.5

mener, at der — ved at skabe lokale og regionale rammer for foranstaltninger til udvikling af bæredygtig turisme, som så igen kobles til nationale og europæiske rammer — i denne forbindelse åbnes nye muligheder for de regionale administrationer. Dette gælder især de regionale og lokale turistadministrationer, som har brug for ekstra kapacitet til at klare udfordringerne, men også de regionale administrationer og politikområder, som har stor betydning for den bæredygtige turisme, herunder miljøet, den fysiske planlægning, beskæftigelsen, landbruget, kulturen og kulturarven, uddannelse etc. Hvis disse myndigheder og politikområder bygger på bæredygtig turisme, vil de også opnå nye forudsætninger for at udvikle foranstaltninger på turistområdet,

4.6

er enigt i, at oplysning er af central betydning for udviklingen af bæredygtig turisme. Turismen er en aktivitet, der foregår i et miljø med slående mangel på gennemskuelighed og oplysning. Turistvirksomhederne og turistområderne har kun mulighed for at udarbejde hensigtsmæssige strategier for bæredygtighed, hvis de er ordentligt informerede om de aktiviteter, der udspiller sig. En stor del af disse oplysninger findes kun i selve turistområderne,

4.7

opfordrer de europæiske institutioner til at fremme og støtte netværk mellem turistområderne med henblik på udveksling af oplysninger,

4.8

mener, at der findes andre typer relevant turistinformation, som turistområderne eller netværkerne herimellem ikke er i stand til at behandle, og at Europa-Kommissionen på dette punkt kan spille en nøglerolle, som hverken regionerne eller medlemsstaterne er i stand til at spille.

4.9

Regionsudvalget ser positivt på de konsekvensanalyser, Kommissionen har sat i værk, især på turistområdet, og mener, at de er gode eksempler, som kan være med til at fremme kriterierne for sund forvaltning i de europæiske regioner og deres turistrejsemål,

4.10

støtter Kommissionens mål om at udarbejde og gennemføre et internt arbejdsprogram, der øger effekten af de forskellige fællesskabspolitikker,

4.11

mener, at indikatorerne for turismens bæredygtighed — i højere grad end en målsætning om at »måle turismens bæredygtighed« i sig selv — er vigtige som katalysatorer for udviklingen af bæredygtighed. Det er derfor afgørende, at de berørte parter (industrien, forvaltningerne, det civile samfund osv.) fra starten inddrages i udarbejdelsen af indikatorer, og at de forbliver enkle og brugervenlige, så alle kan forstå og fortsat bidrage til dem,

4.12

mener, at forsøg på at måle bæredygtighed er ensbetydende med fremskridt i den retning gennem de involveredes bestræbelser på at forstå turismens konsekvenser, opdagelsen af alternativer og den udvikling af menneskelige og samfundsmæssige ressourcer, som dette indebærer,

4.13

støtter en samarbejdsaftale om bæredygtig turisme med Verdensturistorganisationen,

4.14

glæder sig over, at Kommissionen vil oprette en gruppe for bæredygtig turisme bestående af repræsentanter for nationale myndigheder, regionale og lokale myndigheder, turistvirksomheder, fagforeninger og civilsamfundet,

4.15

mener, at Regionsudvalget som det EU-organ, der repræsenterer de regionale og lokale myndigheder i Europa, er den mest oplagte instans til at udpege medlemmer, der repræsenterer disse myndigheder, til en plads i denne gruppe i samarbejde med de paneuropæiske organisationer af lokale og regionale myndigheder,

4.16

foreslår, at dens repræsentanter udvælges blandt geografiske grupperinger på regionalt plan, og at alle typer rejsemål bliver repræsenteret, så gruppen kan blive velfungerende,

4.17

foreslår, at Eurostat støtter arbejdet i gruppen for bæredygtig turisme med henblik på opstilling af indikatorer for bæredygtig turisme på EU-plan og med henblik på at fremme indikatorerne for bæredygtig turisme på regionalt og lokalt plan, hvilket kan være et vigtigt kvalitetsspring i retning af bæredygtig turisme,

4.18

er enig med Kommissionen i, at sæsonbestemte aktiviteter og transport er to relevante problemer i forbindelse med bæredygtige forbrugsvalg, og at regelmæssige ekspertgruppemøder er nødvendige, men minder igen om, at helhedsanalyser og de øvrige relevante variabler skal indgå i deres overvejelser, så man undgår ensidige og selvmodsigende diagnoser,

4.19

mener, at man bør gå yderst forsigtigt frem med udformningen af oplysningskampagner, især hvis de rettes mod forbrugerne; de bør være tilpas generelle for at undgå spændinger mellem forskellige turistområder og produkter. Derimod kan det være vigtigt at afsætte passende midler til oplysning af de lokale og regionale myndigheder i turistområderne om retningslinierne i Kommissionens meddelelse, så de kan bidrage til at føre initiativerne ud i praksis,

4.20

mener på den anden side, at turisten har ret til at træffe bæredygtige forbrugsvalg, som det fremgår af chartret om turisters rettigheder og pligter. Det er derfor en god idé at hjælpe industrien og turistmålene med at tilpasse deres produkter til de bæredygtige modeller, som europæiske turister og de turister, der besøger os, forlanger,

4.21

deler Kommissionens vurdering af de muligheder, som ligger i »virksomhedernes sociale ansvar«; det er et initiativ, som kan fremme udvikling og gennemførelse af god praksis for bæredygtig produktion,

4.22

roser Kommissionens bestræbelser på at fremme initiativer i turistområder på følgende felter:

4.23

har tillid til, at Kommissionen afsætter de nødvendige midler hertil, og håber, at den træffer forholdsregler med henblik på at indføje disse målsætninger i de aktuelle retningslinjer for EU-støtte eller andetsteds, hvor det anses for passende, f.eks. i forbindelse med en styrkelse af Interreg III-initiativet, som især kunne yde finansiel støtte til net af turistområder, eller i forbindelse med andre retningslinjer, der anses for passende til formålet,

4.24

peger på betydningen af temamøder om turisme, som omfatter de lokale og regionale forvaltninger, deres repræsentative organisationer og de relevante aktører, med henblik på at formidle og forklare samt give regionerne, industrien og dele af civilsamfundet en plads i de grundlæggende retningslinjer for den europæiske turismes bæredygtighed, hvad angår målsætninger, metoder og gennemførelse,

4.25

mener, at hensynet til konkurrenceevnen bør indgå i de foranstaltninger, som Kommissionen skal gennemføre for at bidrage til at styrke turistområdernes kapacitet og tage højde for turismens krav til plads og arealanvendelse; der skal således sættes ind på tre områder: konkurrenceevne, kvalitet og bæredygtighed.

4.26

Regionsudvalget mener, at europæiske turister skal have ordentlig oplysning om chartret om turisters rettigheder og pligter i relation til bæredygtighed,

4.27

retter en opfordring til turistområderne om at ruste sig til at forsvare de bæredygtige turisters interesser og rettigheder og sørge for mekanismer til indsamling af de bæredygtige turisters meninger,

4.28

anbefaler, at turistområderne i deres markedsføring især fokuserer på deres bæredygtige karakteristika og forpligtelser over for en bæredygtig udvikling,

4.29

foreslår, at de foregående afsnit eksplicit indsættes i gennemførelsesbestemmelserne for Agenda 21-processen eller i planerne for en bæredygtig udvikling af turismen.

4.30

Regionsudvalget er enig i hele indholdet af dette punkt i Kommissionens meddelelse,

4.31

finder det nødvendigt at styrke sammenhængen i SMV-sektoren og uddannelsen af virksomhedsledere og ansatte, samt at bane vej for dens deltagelse i beslutningstagningen og adgang til indførelse af kvalitetssystemer,

4.32

foreslår, at EU's handlingsplan specifikt medtager disse målsætninger.

4.33

Regionsudvalget er enig i hele indholdet af dette punkt i meddelelsen og komplimenterer Kommissionen for denne uddybning,

4.34

mener, at de lokale og regionale myndigheder med ansvar for turisme har en glimrende lejlighed til at kvalificere sig og involvere sig i udviklingen af en bæredygtig turisme ved at skabe synergier og koordinere arbejdet med andre administrationer i overensstemmelse med de enkelte regioners organisationsplaner med henblik på at opnå de ønskede mål,

4.35

mener desuden, at de berørte regionale og lokale forvaltninger sammen råder over klare valgmuligheder med hensyn til at indarbejde idéen om turismens bæredygtighed i deres foranstaltninger og målsætninger,

4.36

noterer sig med tilfredshed Kommissionens henvisning til trepartsaftaler som instrument for samarbejde mellem de forskellige forvaltninger; turismen kan reelt være et af de områder, som trepartsaftalerne anvendes på,

4.37

mener, at Kommissionen bør gennemføre en effektivitetsanalyse for at sikre, at styrkelsen af dens aktuelle handlingsplan for den europæiske turismes bæredygtighed ikke opløses i usammenhængende foranstaltninger i turistområderne, og at de opstillede måls mangfoldighed samtidig bevares.

4.38

Regionsudvalget er enig i hele indholdet af dette punkt i Kommissionens meddelelse.

4.39

Regionsudvalget er helt enig i indholdet af dette punkt, men minder om, at disse gruppers og hele den tertiære sektors deltagelse kun er mulig, hvis der finder en kapacitetsopbygning sted, som reelt sætter dem i stand til at deltage i processen, hvilket kræver oplysninger, der er fuldstændige, detaljerede og tilgængelige. Det vil være nødvendigt at iværksættes specifikke foranstaltninger med henblik herpå.

5.1

Regionsudvalget konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen vil forelægge Rådet og de øvrige EU-institutioner en rapport om fremskridtet og forberede gennemførelsen af en Agenda 21 for europæisk turisme, men mener at den detaljerede udarbejdelse af Agenda 21 for europæisk turisme senest bør ligge klar i 2005.

5.2

Regionsudvalget anmoder om at være blandt de EU-organer, der bliver informeret herom.