52002XC0709(01)

Meddelelse i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1534/91 af 31. maj 1991 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis inden på forsikringsområdet

(2002/C 163/06)

(EØS-relevant tekst)

I overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1534/91 opfordrer Kommissionen hermed alle interesserede til at fremsætte deres bemærkninger til følgende udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler inden på forsikringsområdet. Alle bemærkninger fremsendes, senest den 30. september 2002, til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Kontor IV/D1-J 70 2/56 B - 1049 Bruxelles/Brussel Fax (32-2) 296 98 07 E-post: Steve.Ryan@cec.eu.int.

Udkast til Kommissionens forordning (EF) nr. .../...

af ...

om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1534/91 af 31. maj 1991 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet(1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a), b), c) og e),

under henvisning til det offentliggjorte udkast til denne forordning(2),

efter høring af Det rådgivende Udvalg for Kartel - og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I medfør af forordning (EØF) nr. 1534/91 har Kommissionen beføjelse til at anvende traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet, som tager sigte på samarbejde om:

- opstilling af fælles tariffer for risikopræmier baseret på kollektive statistikker eller på skadeshyppighed

- opstilling af fælles standardpolicebetingelser

- fælles dækning af bestemte former for risici

- afvikling af krav

- afprøvning og godkendelse af sikkerhedsudstyr, og

- udarbejdelse af fortegnelser over og oplysninger om skærpede risici.

(2) I medfør af ovennævnte forordning har Kommissionen vedtaget forordning (EØF) nr. 3932/92 af 21. december 1992 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet(3). Forordning (EØF) nr. 3932/92, som ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, udløber den 31. marts 2003.

(3) Forordning (EØF) 3932/92 indrømmer ikke fritagelse til aftaler om afvikling af krav og om udarbejdelse af fortegnelser over og oplysninger om skærpede risici. Kommissionen fandt ikke, at den havde tilstrækkelige erfaringer fra behandling af enkeltsager til at gøre brug af de beføjelser, forordning (EØF) nr. 1534/91 tillagde den på disse områder. Denne situation har ikke ændret sig.

(4) Den 12. maj 1999 vedtog Kommissionen en beretning(4) til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af forordning 3932/92. Den 15. december 1999 vedtog Det Økonomiske og Sociale Udvalg en udtalelse om Kommissionens beretning(5). Den 19. maj 2000 vedtog Parlamentet en beslutning om Kommissionens beretning(6). Den 28. juni 2000 afholdt Kommissionen en høring af berørte kredse, bl.a. repræsentanter fra forsikringssektoren og nationale konkurrencemyndigheder, om forordningen.

(5) En ny forordning må både sikre en effektiv beskyttelse af konkurrencen og give virksomhederne tilstrækkelig retssikkerhed. Ved virkeliggørelsen af disse mål bør der tages hensyn til behovet for så vidt muligt at forenkle den administrative kontrol og lovgivningsrammerne. Der må desuden tages hensyn til Kommissionens erfaringer på dette område siden 1992 samt til resultaterne af høringerne angående 1999-beretningen og de høringer, der fandt sted under den lovgivningsproces, som førte til vedtagelsen af denne forordning.

(6) I henhold til forordning (EØF) nr. 1534/91 skal den af Kommissionen vedtagne fritagelsesforordning fastlægge, hvilke typer aftaler, vedtagelser og samordnet praksis den finder anvendelse på, angive, hvilke begrænsninger eller bestemmelser der må eller ikke må optræde i disse aftaler eller vedtagelser eller denne samordnede praksis og fastsætte, hvilke klausuler disse aftaler eller vedtagelser eller denne samordnede praksis skal indeholde, eller hvilke øvrige betingelser de skal opfylde.

(7) Det er dog hensigtsmæssigt at opgive den hidtidige fremgangsmåde med at opregne, hvilke aftalebestemmelser der er omfattet af fritagelsen, og i stedet lægge større vægt på at fastlægge, hvilke kategorier af aftaler der er fritaget, når en nærmere fastsat grænse for markedsstyrke ikke er overskredet, og hvilke begrænsninger eller bestemmelser sådanne aftaler ikke må indeholde. Dette stemmer overens med en økonomisk baseret fremgangsmåde, hvor det drejer sig om at vurdere aftalernes virkninger på det relevante marked. Det bør dog erkendes, at der på forsikringsområdet findes visse typer for samarbejde, hvori alle virksomheder på et relevant forsikringsmarked deltager, og som kan anses for normalt at opfylde betingelserne i artikel 81, stk. 3.

(8) For anvendelse af artikel 81, stk. 3, ved forordning er det ikke nødvendigt at definere, hvilke aftaler der kan falde ind under artikel 81, stk. 1. I den individuelle vurdering af aftaler efter artikel 81, stk. 1, må der tages hensyn til mange faktorer, i særdeleshed til markedsstrukturen på det relevante marked.

(9) Fordelen ved gruppefritagelsen bør være begrænset til de aftaler, der med tilstrækkelig sikkerhed kan antages at opfylde betingelserne i artikel 81, stk. 3.

(10) Samarbejde mellem forsikringsvirksomheder eller inden for sammenslutninger af virksomheder om sammenstilling af statistikker over antallet af skadestilfælde, antallet af de enkelte af forsikringerne omfattede risici, de samlede beløb udbetalt til dækning af krav og det samlede beløb af forsikringssummerne kan give et bedre kendskab til risiciene og gøre risikovurderingen lettere for de enkelte forsikringsselskaber, og et sådant samarbejde bør derfor være omfattet af denne fritagelse. Det samme gælder brugen af sådanne statistikker til fastsættelse af vejledende nettopræmier eller, i tilfælde af forsikringer med et kapitaliseringselement, tabeller over skadeshyppigheden. Fælles undersøgelser af, hvilke virkninger omstændigheder, der ligger uden for de deltagende virksomheders kontrol, kan ventes at ville få for antallet eller omfanget af krav, eller af udbyttet af forskellige former for investeringer bør også være omfattet af fritagelsen. Det må imidlertid sikres, at sådanne konkurrencebegrænsninger kun fritages i det omfang, hvor de er nødvendige for at nå disse mål. Det bør derfor fastsættes, at samordnet praksis vedrørende bruttopræmier, dvs. de præmier, som opkræves hos forsikringstagerne og omfatter administrations-, handels- og andre omkostninger, tillægsbetaling for uforudsete udgifter eller avance, ikke er fritaget, og at også nettopræmier kun må tjene som referenceværdi. I det omfang, hvor fælles beregning af vejledende nettopræmier og fælles undersøgelser ikke omfatter de bruttopræmier, der afkræves forsikringstagerne, og er af vejledende karakter, kan forbrugerne ventes at ville nyde godt af et større udvalg af leverandører i betragtning af den lettere markedsadgang og sandsynligheden for, at der vil findes flere konkurrenter på markedet.

(11) Jo bredere de kategorier, hvori der indsamles statistiske oplysninger til brug for beregningen af nettopræmier, er, desto mindre spillerum har forsikringsselskaberne til at beregne præmier på et snævrere grundlag. Gruppefritagelsen for udveksling af statistikker og fælles beregning af vejledende nettopræmier bør derfor indskrænkes til situationer, hvor statistikkerne grupperes i de snævrest mulige kategorier, der samtidig kan give et meningsfuldt statistisk udsnit.

(12) Da såvel forsikringsselskaber, der er aktive på det pågældende geografiske marked eller produktmarked, som forsikringsselskaber, der påtænker at gå ind på dette marked, er nødt til at have adgang til sådanne beregninger af nettopræmier og undersøgelser, må disse forsikringsselskaber desuden gives adgang til sådanne beregninger og undersøgelser på vilkår, der er rimelige og ikke-diskriminerende sammenholdt med de vilkår, der gælder for forsikringsselskaber, der allerede er aktive på markedet. Sådanne vilkår kan f.eks. omfatte, at forsikringsselskaber, der endnu ikke opererer på markedet, forpligter sig til at udlevere statistiske oplysninger om skadestilfælde, hvis de nogensinde går ind på markedet. De kan også omfatte krav om medlemskab af den sammenslutning af forsikringsselskaber, der har ansvaret for at foretage beregningerne, forudsat at forsikringsselskaber, der endnu ikke er aktive på det pågældende marked, kan blive optaget i den på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår. Men såfremt der for adgangen til disse beregninger eller undersøgelser afkræves gebyr af forsikringsselskaber, der ikke selv har bidraget til dem, vil dette gebyr ikke blive anset for at være rimeligt, hvis det er sat så højt, at det udgør en barriere for adgangen til markedet.

(13) Pålideligheden af de fælles beregninger af nettopræmier og fælles undersøgelser øges, jo større det statistiske grundlag for dem er. Forsikringsselskaber med store markedsandele kan selv generere tilstrækkeligt statistisk materiale til at være i stand til at beregne pålidelige nettopræmier, men det vil selskaber med små markedsandele og i endnu mindre grad nytilkomne selskaber ikke være i stand til. Det virker fremmende for konkurrencen, når sådanne fælles beregninger og fælles undersøgelser er baseret på oplysninger fra alle forsikringsselskaber på markedet, også de store, fordi det hjælper de små forsikringsselskaber og letter adgangen til markedet. I betragtning af dette særlige træk ved forsikringssektoren er det ikke hensigtsmæssigt at gøre en fritagelse af sådanne fælles beregninger og fælles undersøgelser betinget af, at bestemte markedsandelsgrænser ikke overskrides.

(14) Standardpolicebetingelser eller standardmodeller for individuelle betingelser inden for direkte forsikring samt standardmodeller for overskuddet på en livsforsikringspolice er nødvendige for beregningen af vejledende nettopræmier og risikopræmier, eftersom disse må beregnes på grundlag af bestemte policebetingelser. Standardpolicebetingelser må dog ikke føre til hverken en standardisering af produkterne eller til betydelig uligevægt mellem de rettigheder og forpligtelser, der følger af aftalen. Fritagelsen bør derfor kun gælde for standardpolicebetingelser, der udvikles og aftales i tilknytning til fælles beregning af nettopræmier og fælles undersøgelser i forbindelse med risikopræmier, og kun i det omfang, hvor de både er nødvendige og udelukkende anvendes til sådanne beregninger eller undersøgelser. Endvidere bør fritagelsen kun gælde på betingelse af, at disse betingelser er uforbindende og kun tjener som rettesnor.

(15) Standardpolicebetingelserne må ikke indeholde en systematisk udelukkelse af særlige typer af risici uden udtrykkeligt at angive muligheden for at inkludere dækning for dem ved aftale og må ikke binde forsikringstageren for en uforholdsmæssig lang periode eller gå ud over policens oprindelige formål. Dette gælder, medmindre andet følger af bestemmelser i fællesskabsretten eller national lovgivning, der pålægger en pligt til at dække bestemte risici i bestemte policer.

(16) For at sikre at der består reel gennemsigtighed og derfor en fordel for forbrugerne, bør det desuden fastsættes, at de fælles standardpolicebetingelser skal være almindeligt tilgængelige for alle interesserede, navnlig for forsikringstageren.

(17) Hvis der i en forsikringspolice indgår risici, som et betydeligt antal forsikringstagere ikke samtidigt er udsat for, kan det være til hinder for innovation, da sammenkoblingen af ikke indbyrdes forbundne risici kan afholde forsikringsselskaberne fra at tilbyde særskilt og specifik forsikringsdækning af dem. En klausul, der foreskriver en så omfattende dækning, bør derfor ikke falde ind under gruppefritagelsen. Hvis forsikringsselskaberne har en lovfæstet pligt til at dække risici, som et betydeligt antal forsikringstagere ikke samtidigt er udsat for, udgør indføjelsen af en standardbestemmelse, der afspejler et sådant lovfæstet krav, i en vejledende aftalemodel ikke en konkurrencebegrænsning og falder ikke ind under artikel 81, stk. 1.

(18) Etablering af coassurance- eller co-reassurancegrupper (ofte kaldet "forsikringspools") til dækning af et ikke nærmere fastsat antal risici virker ikke konkurrencebegrænsende efter traktatens artikel 81, stk. 1, hvis ingen af gruppens medlemmer ville have været i stand til at tilbyde den pågældende type forsikring, hvis gruppen ikke havde fandtes (heller ikke selv om andre forsikringsselskaber eller forsikringsselskabsgrupper faktisk tilbyder denne forsikringstype). Er gruppens samlede tegningskapacitet større end det dobbelte af den kapacitet, der er nødvendig for at kunne tilbyde den pågældende forsikringstype med en tilstrækkelig dækning af de omhandlede risici, kunne gruppen erstattes af mindst to konkurrerende grupper, og gruppen vil derfor, alt efter markedsandelens størrelse, kunne begrænse konkurrencen efter artikel 81, stk. 1.

(19) Etablering af sådanne coassurance- eller co-reassurancegrupper begrænser heller ikke konkurrencen efter traktatens artikel 81, stk. 1, hvis kun et af gruppens medlemmer ville have været i stand til at tilbyde den pågældende forsikringstype, hvis gruppen ikke havde fandtes, medmindre alle de andre medlemmers samlede tegningskapacitet ville være tilstrækkelig til at tilbyde den pågældende forsikringstype med en tilstrækkelig dækning af de omhandlede risici. I så fald kunne gruppen erstattes af en gruppe og et individuelt forsikringsselskab, der konkurrerer med hinanden, og gruppen vil derfor, alt efter dens markedsstyrke, kunne begrænse konkurrencen efter artikel 81, stk. 1.

(20) Etablering af sådanne coassurance- eller co-reassurancegrupper kan imidlertid, alt efter markedsstyrken, begrænse konkurrencen efter traktatens artikel 81, stk. 1, såfremt mere end et medlem af gruppen ville have været i stand til selv at tilbyde den pågældende forsikringstype, hvis gruppen ikke havde fandtes.

(21) For nye risici, hvor der ikke findes nogen historiske oplysninger om skadestilfælde, er det ikke muligt på forhånd at vide, hvilken tegningskapacitet der kræves for at dække risikoen, eller om to eller flere coassurance- eller co-reassurancegrupper kunne tilbyde denne forsikringstype ved siden af hinanden. En poolaftale om udbydning af forsikring af sådanne nye risici kan derfor fritages i et begrænset tidsrum. Tre år må anses at være tilstrækkeligt til indsamling af de historiske oplysninger om skadestilfælde, der er nødvendige for at kunne vurdere, om det er nødvendigt med kun én pool. Denne forordning indrømmer derfor fritagelse for enhver nyoprettet gruppe til dækning af en ny risiko i de første tre år efter dens oprettelse.

(22) For risici, der ikke er nye, anerkendes det, at sådanne coassurance- og co-reassurancegrupper, der indebærer en begrænsning af konkurrencen, under visse nærmere omstændigheder alligevel kan være forbundet med sådanne fordele, at det er berettiget at fritage dem efter artikel 81, stk. 3, selv om de kunne erstattes af to eller flere konkurrerende forsikringsudbydere. De kan f.eks. sætte deres medlemmer i stand til at opnå de fornødne erfaringer inden for den pågældende forsikringsbranche, eller de kan åbne mulighed for omkostningsbesparelser eller præmienedsættelser i kraft af fælles genforsikring på gunstige vilkår. Det er imidlertid ikke berettiget at indrømme fritagelse for grupper med betydelig markedsstyrke, da den konkurrencebegrænsning, der følger af gruppens eksistens, normalt vil opveje enhver positiv virkning.

(23) Ved denne forordning indrømmes der derfor fritagelse til coassurance- og co-reassurancegrupper, der har eksisteret i mere end tre år, eller som ikke etableres med henblik på dækning af en ny risiko, på betingelse af, at medlemmerne tilsammen ikke har en markedsandel, der overstiger følgende tærskler: 25 % for co-reassurancegrupper og 20 % for coassurancegrupper. Den lavere tærskel for coassurance er begrundet i, at coassurance ifølge sin natur kræver ensartede forsikringsbetingelser og bruttopræmier, således at råderummet for konkurrence mellem deltagerne i coassurancefællesskabet er reduceret i særlig grad.

(24) Disse fritagelser finder imidlertid kun anvendelse, hvis den pågældende gruppe opfylder de andre betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 8, og som tager sigte på at sikre, at konkurrencebegrænsningen mellem gruppens medlemmer holdes på et minimum.

(25) Samarbejde om evaluering af sikkerhedsudstyr og af installations- og vedligeholdelsesvirksomheder er gavnligt, for så vidt som det fjerner behovet for gentagne godkendelsesprocedurer. Forordningen bør derfor fastlægge, på hvilke betingelser fastsættelsen af tekniske specifikationer og procedurer for godkendelse af sikkerhedsudstyr og installations- og vedligeholdelsesvirksomheder kan fritages. Formålet med disse betingelser er at sikre, at alle fabrikanter og installations- og vedligeholdelsesvirksomheder kan ansøge om en evaluering, og at evalueringen og godkendelsen sker efter objektive og veldefinerede kriterier, som alene er baseret på udstyrets præstationer og ikke den anvendte teknologi; for installations- og vedligeholdelsesvirksomheders vedkommende må kun præstationsrelaterede kriterier lægges til grund.

(26) Ideelt vil der på europæisk plan findes standarder eller tekniske specifikationer for alle spørgsmål i forbindelse med sikkerhedsudstyr samt evaluering, certificering, installation og vedligeholdelse af det, hvilket fremmer harmonisering og kohærens på det indre marked. Hvor der findes sådanne europæiske standarder eller tekniske specifikationer, er det ikke nødvendigt at indgå aftaler på nationalt plan, og sådanne aftaler kan ikke falde ind under gruppefritagelsen.

(27) Hvor der ikke findes sådanne europæiske standarder eller tekniske specifikationer, bør aftaler mellem forsikringsselskaber om fastsættelse af tekniske specifikationer eller godkendelsesprocedurer, som anvendes i en eller flere medlemsstater, fritages; erfaringerne har imidlertid vist, at forskellige nationale aftaler mellem forsikringsselskaber om sikkerhedsudstyr eller installations- og vedligeholdelsesvirksomheder kan gøre det vanskeligt for forsikringstagere at få dækket en bestemt risiko, hvis sikkerhedsudstyret eller installations- og vedligeholdelsesvirksomheden opfylder de specifikationer eller godkendelsesprocedurer, der er fastlagt af forsikringsselskaber i en anden medlemsstat, men ikke opfylder de specifikationer eller godkendelsesprocedurer, der er aftalt mellem forsikringsselskaber i den medlemsstat, hvor risikoen er beliggende. Gruppefritagelsen bør derfor kun omfatte sådanne nationale aftaler, hvis de udtrykkeligt åbner mulighed for anerkendelse af enhver anden national aftale og godkendelser af sikkerhedsudstyr eller installations- og vedligeholdelsesvirksomheder i en anden medlemsstat.

(28) Endelig må ingen aftale om sikkerhedsudstyr resultere i en udtømmende liste over godkendt udstyr; enhver virksomhed må fortsat frit kunne godkende udstyr og installations- og vedligeholdelsesvirksomheder, der ikke er omfattet af en fælles godkendelse.

(29) Hvis konkrete aftaler, der er omfattet af fritagelsen efter denne forordning, alligevel har virkninger, som er uforenelige med artikel 81, stk. 3, som fortolket i Kommissionens administrative praksis og Domstolens retspraksis, må Kommissionen have mulighed for at lade fordelen ved anvendelsen af gruppefritagelsen bortfalde. Det kan bl.a. være tilfældet, hvor undersøgelser af virkningen af en fremtidig udvikling er baseret på urimelige antagelser, eller hvor anbefalede standardpolicebetingelser indeholder klausuler, der til skade for forsikringstageren skaber en betydelig uligevægt mellem rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen, eller hvor forsikringsgrupper udnyttes eller ledes på en sådan måde, at et eller flere medlemmer bliver i stand til at opnå betydelig markedsstyrke eller yderligere styrke en allerede stærk position på det relevante marked, eller hvor sådanne grupper resulterer i markedsdeling.

(30) For at lette indgåelsen af aftaler, som ofte kræver betydelige investeringer, bør denne forordnings gyldighedsperiode fastsættes til ti år.

(31) Denne forordning finder anvendelse med forbehold af traktatens artikel 82.

(32) I overensstemmelse med princippet om fællesskabsrettens forrang må ingen foranstaltning truffet på grundlag af nationale konkurrenceregler være til skade for den ensartede anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler inden for hele fællesmarkedet eller for den fulde virkning af enhver foranstaltning truffet til gennemførelse af disse regler, herunder nærværende forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FRITAGELSE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Fritagelse

I medfør af traktatens artikel 81, stk. 3, og på de i denne forordning fastsatte betingelser erklæres traktatens artikel 81, stk. 1, uanvendelig på aftaler mellem to eller flere virksomheder i forsikringssektoren (herefter benævnt "deltagende virksomheder") om de vilkår, hvorpå de indgår et samarbejde om:

a) fælles beregning af vejledende nettopræmier eller - for forsikringer med et kapitaliseringselement - fælles opstilling og udsendelse af dødelighedstabeller samt tabeller, der viser sygdoms-, uhelds- og invaliditetsfrekvens

b) fælles gennemførelse af undersøgelser til fastlæggelse af vejledende risikopræmier og udsendelse af deres resultater

c) fælles opstilling og udsendelse af uforbindende policevilkår inden for direkte forsikring, der udvikles og aftales i tilknytning til de i litra a) og b) omhandlede beregninger og/eller undersøgelser, men kun i det omfang, hvor de er nødvendige og udelukkende anvendes til sådanne beregninger eller undersøgelser

d) fælles opstilling og udsendelse af uforbindende modeller over det overskud, der kan opnås på en forsikringspolice med et kapitaliseringselement

e) etablering og drift af grupper af forsikringsselskaber eller forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber til fælles dækning af en bestemt risikotype i form af coassurance eller co-reassurance samt

f) opstilling, anerkendelse og udsendelse af:

- tekniske specifikationer for sikkerhedsudstyr

- procedurer for evaluering og godkendelse af sikkerhedsudstyrs overholdelse af sådanne specifikationer

- regler og retningslinjer for installation og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr samt

- regler for evaluering og godkendelse af virksomheder, der installerer eller vedligeholder sikkerhedsudstyr.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning anvendes følgende definitioner:

1) En "aftale" er en aftale, vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis.

2) "Deltagende virksomheder" er virksomheder, der er parter i aftalen, og deres respektive forbundne virksomheder.

3) "Forbundne virksomheder" er:

a) virksomheder, i hvilke en deltagende virksomhed direkte eller indirekte

i) råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne eller

ii) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen, direktionen eller andre organer, som repræsenterer virksomheden i retlig henseende, eller

iii) har ret til at lede virksomhedens forretninger

b) virksomheder, som direkte eller indirekte har de under litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser over en deltagende virksomhed

c) virksomheder, hvori en af de under litra b) nævnte virksomheder direkte eller indirekte har de under litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser

d) virksomheder, hvori en deltagende virksomhed sammen med en eller flere af de i litra a), b) eller c) nævnte virksomheder, eller hvori to eller flere af sidstnævnte virksomheder i fællesskab, har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser

e) virksomheder, hvori de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser indehaves i fællesskab af:

i) deltagende virksomheder eller deres respektive forbundne virksomheder, som omhandlet under litra a)-d), eller

ii) en eller flere af de deltagende virksomheder eller en eller flere af deres forbundne virksomheder, som omhandlet i litra a) til d), og en eller flere tredjemænd.

4) En "risikopræmie" er den anslåede omkostning ved at dække en bestemt risiko i fremtiden, med undtagelse af alle administrations- eller handelsomkostninger samt skatter og afgifter og uden hensyntagen til afkast af investeringer eller forventet fortjeneste.

5) En "nettopræmie" er den gennemsnitlige omkostning ved at dække en bestemt risiko i fortiden, med undtagelse af alle administrations- eller handelsomkostninger samt skatter og afgifter og uden hensyntagen til afkast af investeringer eller forventet fortjeneste.

6) "Standardpolicebetingelser" er bestemmelser indeholdt i en standard- eller referenceforsikringspolice udarbejdet af forsikringsselskaber eller organisationer af forsikringsselskaber i fællesskab.

7) "Coassurancegrupper" er grupper etableret af forsikringsselskaber, som:

- på alle deltagernes vegne og for disses regning forpligter sig til at tegne forsikring for en bestemt kategori af risici, eller

- i eget navn og for egen regning overdrager tegning og administration af forsikringen af en bestemt risiko til et af de deltagende selskaber, en fælles forsikringsagent eller et fælles organ oprettet til dette formål.

8) "Co-reassurancegrupper" er grupper etableret af forsikringsselskaber, eventuelt med deltagelse fra et eller flere genforsikringsselskaber, med henblik på:

- gensidig genforsikring af alle eller en del af deres forpligtelser hvad angår en bestemt kategori af risici

- subsidiært, overtagelse i genforsikring af samme kategori af risici på samtlige deltageres vegne.

9) En "ny risiko" er en risiko, hvorom der ikke foreligger nogen historiske oplysninger om skadestilfælde til brug for beregningen af nettopræmier.

10) "Sikkerhedsudstyr" er såvel komponenter som udstyr til forebyggelse og nedbringelse af tab samt systemer dannet af sådanne elementer.

KAPITEL II

FÆLLES BEREGNING AF VEJLEDENDE NETTOPRÆMIER OG GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSER

Artikel 3

Betingelser for fritagelse

Fritagelsen efter artikel 1, litra a) og b), finder kun anvendelse på betingelse af,

a) at alle vejledende nettopræmier og tabeller er baseret på indsamling af data, som er spredt over et antal risikoår valgt som observationsperiode, og som angår et tilstrækkeligt antal identiske eller sammenlignelige risici til at udgøre et statistisk anvendeligt grundlag for data om (bl.a.)

- antal skader inden for den pågældende periode

- antallet af de enkelte risici, som er forsikret i hvert risikoår i den valgte observationsperiode

- samlet skadeserstatning der er udbetalt eller skal udbetales for skader, som er indtrådt i perioden

- samlet forsikringssum for hvert risikoår inden for den valgte observationsperiode

b) at disse beregninger, tabeller eller undersøgelsesresultater udarbejdes og udsendes med angivelse af, at de kun har vejledende karakter

c) at disse beregninger, tabeller eller undersøgelsesresultater under ingen omstændigheder indbefatter tillæg for uforudsete udgifter, indtægter af reserver og administrations- eller handelsomkostninger

d) at disse beregninger, tabeller eller undersøgelsesresultater ikke åbner mulighed for at identificere, hvilke forsikringsselskaber der er tale om

e) at de statistiske data i beregningerne eller tabellerne er grupperet i de snævrest mulige kategorier, der giver et meningsfuldt statistisk udsnit

f) at disse beregninger, tabeller eller undersøgelsesresultater på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår gøres tilgængelige for ethvert forsikringsselskab, der anmoder om et eksemplar, herunder også forsikringsselskaber, der ikke er aktive på det geografiske marked eller produktmarked, som disse beregninger, tabeller eller undersøgelsesresultater angår

g) at undersøgelserne kun omhandler de sandsynlige virkninger af generelle omstændigheder, som ligger uden for de deltagende virksomheders kontrol, på skadernes frekvens eller omfang eller afkastet af forskellige former for investeringer.

Artikel 4

Aftaler udelukket fra fritagelsen

Fritagelsen efter artikel 1 gælder ikke, når de deltagende virksomheder forpligter sig til eller pålægger andre virksomheder ikke at benytte andre beregninger eller tabeller end de i artikel 1, litra a), nævnte eller ikke at fravige resultaterne af de i artikel 1, litra b), omhandlede undersøgelser.

KAPITEL III

UFORBINDENDE STANDARDPOLICEVILKÅR INDEN FOR DIREKTE FORSIKRING OG MODELLER

Artikel 5

Betingelser for fritagelse

1. Fritagelsen efter artikel 1, litra c), finder kun anvendelse på betingelse af, at standardpolicevilkårene:

a) opstilles og udsendes med udtrykkelig angivelse af, at de er uforbindende

b) udtrykkeligt henviser til, at de deltagende virksomheder frit kan tilbyde deres kunder andre forsikringsvilkår

c) er tilgængelige for enhver og udleveres på simpel forespørgsel.

2. Fritagelsen efter artikel 1, litra d), gælder kun på betingelse af, at de uforbindende modeller opstilles og udsendes vejledende.

Artikel 6

Aftaler udelukket fra fritagelsen

1. Fritagelsen efter artikel 1, litra c), gælder ikke, når standardpolicevilkårene indeholder bestemmelser, der:

a) pålægger omfattende dækning også af risici, som et betydeligt antal forsikringstagere ikke samtidigt er udsat for, medmindre andet gælder ifølge forpligtelser pålagt ved lov

b) angiver forsikringssummen eller selvrisikoens størrelse

c) giver assurandøren mulighed for at forlænge kontrakten, når assurandøren ophæver dele af dækningen, hæver præmien uden stedfunden ændring i risiko eller garantiomfang (dog med forbehold af indeksklausuler) eller ændrer kontraktbetingelserne, uden at forsikringstageren udtrykkeligt har givet samtykke hertil

d) giver assurandøren mulighed for at ændre kontraktens løbetid, uden at forsikringstageren udtrykkeligt har givet samtykke hertil

e) pålægger forsikringstageren en forsikringsperiode på mere end tre år for andre forsikringer end livsforsikringer

f) pålægger en forlængelse på mere end ét år, hvis kontrakten automatisk forlænges i mangel af opsigelse ved udløbet af en periode

g) pålægger en forsikringstager, hvis kontrakt er suspenderet som følge af den forsikrede risikos bortfald, at acceptere, at kontrakten genoptages, når forsikringstageren igen udsættes for en risiko af samme art

h) pålægger forsikringstageren at tegne forsikring hos samme assurandør for forskellige risici

i) forpligter forsikringstageren til - i tilfælde af, at den forsikrede genstand afhændes - at sikre, at erhververen overtager forsikringskontrakten

j) udelukker eller indskrænker dækningen af en risiko, hvis forsikringstageren benytter sikkerhedsudstyr eller installations- eller vedligeholdelsesvirksomheder, som opfylder de relevante specifikationer fastlagt på et europæisk plan af en sammenslutning eller sammenslutninger af forsikringsselskaber i en eller flere andre medlemsstater.

2. Fritagelsen efter artikel 1, litra c), gælder ikke for virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der forpligter sig til eller pålægger andre virksomheder ikke at anvende andre betingelser end standardpolicevilkår fastlagt ved en aftale mellem de deltagende virksomheder.

3. Uden præjudice for etablering af særlige forsikringsbetingelser for bestemte sociale eller fagbestemte kategorier af befolkningen gælder fritagelsen efter artikel 1, litra c), ikke for aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis, som går ud på at udelukke dækning af visse kategorier af risici på grund af særlige forhold hos forsikringstageren.

4. Fritagelsen efter artikel 1, litra d), gælder ikke, hvis de uforbindende modeller blot anbefaler bestemte rentesatser eller indeholder talstørrelser, som angiver administrationsomkostninger, medmindre andet følger af lovbestemte forpligtelser.

5. Fritagelsen efter artikel 1, litra d), gælder ikke for virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som aftaler eller forpligter sig til eller pålægger andre virksomheder ikke at benytte andre modeller over overskuddet på en forsikringskontrakt end de modeller, der er opstillet efter en aftale mellem de deltagende virksomheder.

KAPITEL IV

FÆLLES DÆKNING AF VISSE RISIKOTYPER

Artikel 7

Markedsandelstærskel og fritagelsens varighed

1. For nyetablerede coassurance- eller co-reassurancegrupper, der oprettes til dækning af en ny risiko, gælder fritagelsen efter artikel 1, litra e), i tre år fra datoen for gruppens første etablering, uanset dens markedsandel.

2. For coassurance- eller co-reassurancegrupper, der ikke falder ind under stk. 1 (fordi de har bestået i over tre år eller ikke er oprettet til dækning af en ny risiko), gælder fritagelsen efter artikel 1, litra e), kun på betingelse af, at de forsikringsprodukter, som inden for gruppeaftalens rammer tegnes af de deltagende virksomheder eller på deres vegne, ikke på noget af de berørte markeder:

a) for coassurancegruppers vedkommende udgør over 20 % af det relevante marked

b) for co-reassurancegruppers vedkommende udgør over 25 % af det relevante marked.

Artikel 8

Betingelser for fritagelse

Fritagelsen efter artikel 1, litra e), finder kun anvendelse på betingelse af,

a) at hvert deltagende selskab har ret til at udtræde af gruppen med et opsigelsesvarsel på højst et år og uden at pådrage sig sanktioner

b) at gruppens regler ikke pålægger noget medlem af gruppen at lade nogen risiko af den type, der dækkes af gruppen, forsikre eller genforsikre af gruppen

c) at gruppens regler ikke indskrænker gruppens eller dens medlemmers aktiviteter til kun at omfatte forsikring eller genforsikring af risici beliggende i en bestemt geografisk del af Den Europæiske Union

d) at aftalen ikke begrænser produktion eller salg

e) at aftalen ikke indebærer markeds- eller kundedeling

f) at medlemmerne af en co-reassurancegruppe ikke aftaler nogen anden præmie end risikopræmien.

KAPITEL V

SIKKERHEDSUDSTYR

Artikel 9

Betingelser for fritagelse

Fritagelsen efter artikel 1, litra f), finder kun anvendelse på betingelse af,

a) at de tekniske specifikationer og procedurereglerne for godkendelse er veldefinerede, teknisk begrundede og står i forhold til den præstation, det pågældende sikkerhedsudstyr skal yde

b) at reglerne for vurdering af installations- eller vedligeholdelsesvirksomheder er objektive, rettet mod disses faglige kvalifikationer og fri for diskrimination

c) at de pågældende specifikationer og regler kun opstilles og udsendes med udtrykkelig angivelse af, at forsikringsvirksomhederne i individuelle tilfælde frit kan acceptere andet sikkerhedsudstyr eller andre installations- eller vedligeholdelsesvirksomheder, som ikke opfylder disse specifikationer eller regler

d) at specifikationerne og reglerne efter simpel forespørgsel udleveres til enhver interesseret person

e) at specifikationerne indeholder en klassifikation baseret på det opnåede præstationsniveau

f) at anmodning om evaluering kan forelægges på ethvert tidspunkt og af enhver ansøger

g) at overensstemmelsesevalueringen ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for ansøgeren sammenholdt med omkostningerne ved godkendelsesproceduren

h) at det udstyr og de installations- og vedligeholdelsesvirksomheder, som opfylder evalueringskriterierne, godkendes på en ikke-diskriminerende vis inden for en frist på seks måneder at regne fra datoen for ansøgningen, undtagen hvor tekniske hensyn retfærdiggør en rimelig forlængelse af fristen

i) at overensstemmelsen eller godkendelsen attesteres skriftligt

j) at nægtelse af overensstemmelsesattestation begrundes skriftligt under vedlæggelse af et eksemplar af rapporterne fra de foretagne forsøg og kontroller

k) at afslag på at tage en anmodning om vurdering i betragtning begrundes skriftligt

l) at specifikationerne og reglerne anvendes af organer, som overholder de passende normbestemmelser i EN 45000-serien

m) at enhver teknisk specifikation, regel, procedure eller retningslinje, der vedtages af en sammenslutning eller sammenslutninger af forsikrings- eller genforsikringsvirksomheder i en eller flere medlemsstater, udtrykkeligt anerkender sådanne specifikationer, regler, procedurer eller retningslinjer, der er vedtaget af nationale sammenslutninger af forsikrings- eller genforsikringsvirksomheder i andre medlemsstater, som værende ligeværdige

n) at enhver teknisk specifikation, regel, procedure eller retningslinje, der vedtages af en sammenslutning eller sammenslutninger af forsikrings- eller genforsikringsvirksomheder i en eller flere medlemsstater, udtrykkeligt og automatisk anerkender enhver godkendelse af sikkerhedsudstyr eller af en installations- eller vedligeholdelsesvirksomhed, der er udstedt af en sammenslutning af forsikrings- eller genforsikringsvirksomheder i en anden medlemsstat, som værende ligeværdig.

Artikel 10

Aftaler udelukket fra fritagelsen

Fritagelsen efter artikel 1, litra f), gælder ikke for tekniske specifikationer, regler, procedurer eller retningslinjer vedtaget af en sammenslutning eller sammenslutninger af forsikrings- eller genforsikringsvirksomheder i en eller flere medlemsstater, hvis der på europæisk plan findes ligeværdige tekniske specifikationer, regler, procedurer eller retningslinjer.

KAPITEL VI

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 11

Anvendelse af markedsandelstærsklen

1. Ved anvendelsen af den i artikel 7, stk. 2, fastsatte markedsandelsgrænse gælder følgende:

a) markedsandelen beregnes på grundlag af bruttopræmieindtægterne; foreligger der ingen data om bruttopræmieindtægterne, kan de deltagende virksomheders markedsandel beregnes på grundlag af skøn baseret på andre pålidelige markedsdata, herunder den tilbudte forsikringsdækning eller den forsikrede værdi

b) markedsandelen beregnes på grundlag af oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

c) de i artikel 2, stk. 3, litra e), omhandlede virksomheders markedsandel fordeles ligeligt mellem hver af de virksomheder, der har de i artikel 2, stk. 3, litra a), omhandlede rettigheder eller beføjelser.

2. Såfremt den i artikel 7, stk. 2, litra a), fastsatte markedsandel ikke i begyndelsen overstiger 20 %, men derefter stiger ud over dette niveau uden dog at nå op over 25 %, finder fritagelsen efter artikel 1 fortsat anvendelse i to på hinanden følgende kalenderår efter det år, hvor 20 %-grænsen første gang blev overskredet.

3. Såfremt den i artikel 7, stk. 2, litra a), fastsatte markedsandel ikke i begyndelsen overstiger 20 %, men derefter stiger til over 25 %, finder fritagelsen efter artikel 1 fortsat anvendelse i et kalenderår efter det år, hvor 25 %-grænsen første gang blev overskredet.

4. Anvendelsen af stk. 2 og 3 kan ikke kombineres med det resultat, at en periode på to kalenderår overskrides.

5. Såfremt den i artikel 7, stk. 2, litra b), fastsatte markedsandel ikke i begyndelsen overstiger 25 %, men derefter stiger ud over dette niveau uden dog at nå op over 30 %, finder fritagelsen efter artikel 1 fortsat anvendelse i to på hinanden følgende kalenderår efter det år, hvor 25 %-grænsen første gang blev overskredet.

6. Såfremt den i artikel 7, stk. 2, litra b), fastsatte markedsandel ikke i begyndelsen overstiger 25 %, men derefter stiger til over 30 %, finder fritagelsen efter artikel 1 fortsat anvendelse i et kalenderår efter det år, hvor 30 %-grænsen første gang blev overskredet.

7. Anvendelsen af stk. 5 og 6 kan ikke kombineres med det resultat, at en periode på to kalenderår overskrides.

Artikel 12

Inddragelse af fritagelsen

Kommissionen kan i henhold til artikel 7 i forordning (EØF) nr. 1534/91 inddrage en fritagelse efter denne forordning, hvis den i en konkret sag enten på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstat eller en fysisk eller juridisk person, der kan påberåbe sig en legitim interesse, fastslår, at en aftale, som er omfattet af fritagelsen efter denne forordning, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i traktatens artikel 81, stk. 3, og navnlig når

a) undersøgelser fritaget efter artikel 1, litra b), er baseret på urimelige antagelser

b) standardpolicevilkår fritaget efter artikel 1, litra c), indeholder klausuler, der til skade for forsikringstageren skaber en betydelig uligevægt mellem rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen

c) der i tilfælde af fælles dækning af bestemte risikotyper fritaget efter artikel 1, litra e), opstår en af følgende to situationer:

- et eller flere deltagende selskaber udøver en bestemmende indflydelse på forretningspolitikken i mere end en gruppe, som opererer på det samme marked

- der er risiko for, at etableringen eller driften af en gruppe i kraft af optagelsesbetingelserne, afgrænsningen af risici, retrocessionsaftaler eller på anden måde fører til markedsdeling inden for de pågældende forsikringsprodukter eller beslægtede produkter.

Artikel 13

Overgangsperiode

I perioden fra 1. april 2003 til 30. september 2003 finder forbuddet i EF-traktatens artikel 81, stk. 1, ikke anvendelse på aftaler, der allerede var i kraft den 31. marts 2003, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse efter denne forordning, men som opfylder betingelserne for fritagelse efter forordning (EØF) nr. 3932/92.

Artikel 14

Gyldighedsperiode

Denne forordning træder i kraft 1. april 2003. Den udløber den 31. marts 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, ...

På Kommissionens vegne

...

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 143 af 7.6.1991, s. 1.

(2) EFT C 163 af 9.7.2002.

(3) EFT L 398 af 31.12.1992, s. 7.

(4) KOM(1999) 192 endelig udg.

(5) CES 1139/99.

(6) PE A5 - 0104/00.