52002SC0661

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

2001/0098 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

1- BAGGRUND

Dato for fremsendelse af forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2001) 226 endelig - 2001/0098 (COD)): // 11. maj 2001

Dato for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse: // 17. oktober 2001

Dato for Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen: // 6. februar 2002

Dato for fremsendelse af ændret forslag: // 16. april 2002

Dato for vedtagelse af fælles holdning: // 7. juni 2002

2- FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Kommissionens initiativ er en følge af ønsker fra Europa-Parlamentets og Rådets side om en indsats for bedre energieffektivitet i bygninger med henblik på at realisere det store sparepotentiale, denne sektor rummer [1]. Ved at realisere dette potentiale kunne man bidrage væsentligt til bedre forsyningssikkerhed i EU og til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen.

[1] A5-0054/2001 og Rådets konklusioner 8835/00 og 14000/00 fra 2000.

Kommissionens forslag havde derfor som hovedformål at fremme bygningers energimæssige ydeevne i EU og at sikre, at der så vidt muligt kun træffes omkostningseffektive, teknisk gennemførlige og miljørigtige foranstaltninger. Den praktiske anvendelse af forslagets elementer bør primært være medlemsstaternes ansvar.

Kommissionen ønsker med forslaget at tilvejebringe grundlag for: 1) at medlemsstaterne fastlægger en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne, 2) at mindstekrav til energimæssig ydeevne fastsættes på grundlag af denne metode og ajourføres samt anvendes på de fleste nybyggerier og i forbindelse med større renoveringsarbejder på eksisterende bygninger, der er større 1.000 m2, 3) at bygninger energiattesteres ved opførelse, salg og udlejning, og 4) at kedler og klimaanlæg inspiceres jævnligt.

3- BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING

a) Generelt

Forslagets politiske betydning fremgår klart af Rådets konklusioner fra 2000 og af Europa-Parlamentets beslutning fra 2001 [2], som fremhæver, at bygningssektoren står for 40% af EU's samlede endelige energiforbrug og rummer omkostningseffektive sparemuligheder på over 22%. I mange henseender anser både Rådet og Europa-Parlamentet, ligesom Kommissionen [3], dette forslag for at være centralt for EU's opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne.

[2] Samme.

[3] "Kommissionens meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase": KOM(2001) 580 endelig.

Det belgiske og senest det spanske formandskab har prioriteret forslaget højt og intensiveret arbejdet med det under drøftelserne i Rådet. Under begge formandskaber har også medlemsstaterne udvist konstruktiv samarbejds- og kompromisvilje for at nå frem til et dokument, der effektivt kan øge bygningssektorens energimæssige ydeevne.

Under forberedelserne til Europa-Parlamentets førstebehandling i februar 2002 blev Rådet løbende holdt underrettet om holdninger i Parlamentet, hvad der var nyttigt under medlemsstaternes forhandlinger om den fælles holdning.

Energigrupppen i Rådet har gennemgået det ændrede forslag og ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet, og har opnået enstemmighed om et udkast til fælles holdning. Coreper har i overensstemmelse hermed opfordret Rådet til at til at vedtage den fælles holdning sammen med en begrundelse og en erklæring fra Kommissionen til Rådets protokol.

Hvor den fælles holdning afviger fra kommissionsforslaget, er formålet i de fleste tilfælde at tydeliggøre og afgrænse rækkevidde, tærskler og begreber i den oprindelige tekst.

Gennemførelsesperiode

I Europa-Parlamentets ændringsforslag nummer 19 (om attestering) og 25 (om ikrafttræden) foreslås der en gennemførelsesperiode på tre år undtagen for attesteringsreglerne, som først skal være gennemført fuldt ud fem år efter direktivets ikrafttræden. Kommissionen mener, at en gennemførelsesperiode på syv år for artikel 7, 8 og 9, som foreslået i den fælles holdning, er for lang; dermed ville direktivet først blive gennemført efter starten på Kyoto-protokollens målperiode, som går fra 2008 til 2012. Kommissionen vil i stedet foretrække, at tidsrummene i artikel 15 ikke strækker sig længere end til den 31. december 2006. Der indrømmes uden betingelser tre år af denne periode til gennemførelsen, mens en yderligere periode vil forudsætte forudgående underretning af Kommissionen ledsaget af en behørig begrundelse og en tidsplan for gennemførelsen.

Alternative måder at beregne tærskler og overholde regler på

I den fælles holdning har medlemsstaterne ment, at der var behov for at tilføje alternative beregningsmetoder og overholdelsesmåder ud over kommissions forslagets oprindelige. Sammen med betragtning 13 giver artikel 6 nu mulighed for at vælge mellem to metoder til at beregne den 25%-tærskel, som afgør, hvad en større renovering af en bestående bygning er. Ved energiattestering giver artikel 7 og betragtning 16 nu mulighed for overholdelse ved anvendelse af frivillige aftaler, idet også de vil blive overvåget og fulgt op af medlemsstaterne. For kedeleftersyn kan medlemsstaterne nu i stedet for at fastsætte en obligatorisk eftersynsordning vælge at sikre, at der stilles et program for rådgivning om kedeludskiftning til rådighed for kedelejere og -brugere. Sådanne programmer kan indebære eftersyn.

Kommissionen stiller sig positivt til alternativerne for beregning af renoveringers omfang, fordi de på rimelig vis tager højde for de tekniske problemer med at definere de "omfattende renoveringsarbejder" i artikel 6. Hvad angår attestering og kedeleftersyn i artikel 7 og 8, kan Kommissionen acceptere de alternative overholdelsesmåder, fordi der, for attesteringens vedkommende, er krav om overvågning og opfølgning fra medlemsstaternes side. For kedeleftersynets vedkommende skal medlemsstaterne demonstrere, at den samlede virkning af alternative rådgivningsordninger svarer til virkningen af obligatoriske eftersynsordninger, og derfor kan Kommissionen under hensyntagen til, at der er politiske og sociale problemer med at gennemføre fuldt obligatoriske ordninger i nogle medlemsstater, støtte dette kompromis.

Tærskel for opgradering af eksisterende bygninger i forbindelse med omfattende renovering

Europa-Parlamentet havde foretrukket en lavere tærskel end 1000 m2 for opgradering i forbindelse med omfattende renovering af eksisterende bygninger, men har accepteret dette som det bedst mulige kompromis. Kommissionen mener også, at en grænse på 1000 m2 er et acceptabelt kompromis, og tilslutter sig i denne forbindelse den bestemmelse, der anføres i ændringsforslag 23 om en ny artikel 11, og som går ud på at Kommissionen skal evaluere direktivet og stille forslag om mulige supplerende foranstaltninger, idet der særlig henvises til renovering af bygninger under 1000 m2.

b) De væsentligste mål med Europa-Parlamentets ændringsforslag til forslaget var:

* at sikre socialt boligbyggeri lige adgang til bedre energimæssig ydeevne

* at rejse spørgsmålet om udbredt anvendelse af klimaanlæg i sydeuropæiske medlemsstater i fremtiden

* at definere energimæssig ydeevne ved det faktiske forbrug

* at skelne klart mellem nye og eksisterende bygninger og at tilvejebringe mindstenormer på EU-plan

* at give mulighed for energiattestering af store lejligheds- eller forretningsbygninger på grundlag af bygningen som helhed

* at fastsætte regler om CO2-emissionsindikatorer.

Socialt boligbyggeri

I ændringsforslag 3 fremhævede Parlamentet betydningen af, at medlemsstaterne stiller offentlige midler til rådighed for at sikre ligelig adgang til forbedringer af den energimæssige ydeevne i kraft af energiattestering, navnlig med hensyn til boligejendomme, der er opført eller administreres som led i den sociale velfærdspolitik. I den fælles holdning er dette hensyn taget ved indføjelse i betragtning 16 af en tydelig anbefaling af, at medlemsstaterne indfører tilskudsprogrammer for at lette denne adgang.

Øget brug af klimaanlæg

I ændringsforslag 4 fremhæver Europa-Parlamentet, at den senere tids stigning i antallet af klimaanlæg i sydeuropæiske lande har ført til betydelige problemer med elforsyningen i spidsbelastningsperioder.

Ændringsforslag 4 har Rådet taget op i betragtning 17, hvor der lægges stærk vægt på passive køleteknikker som middel til at reducere spidsbelastningen. Kommissionen synes, at denne betragtning sammen med henvisningen til "solafskærmning" i bilaget til den fælles holdning udgør en tilfredsstillende løsning på dette vigtige punkt og er tro mod ideen med ændringsforslaget.

Energimæssig ydeevne og faktisk energiforbrug

Hensigten med at måle den faktiske energimæssige ydeevne som anført i ændringsforslag 11 er der principielt taget højde for i den fælles holdnings artikel 7, stk. 2 ved indføjelsen af ordet "benchmarks" (forbilleder). Brugen af forbilleder og aktuelle lovpligtige normer vil give forbrugerne mulighed for at vurdere bygningers energimæssige ydeevne målt ved energiforbruget og at sammenligne med andre tilsvarende bygninger.

Sondring mellem nye og eksisterende bygninger og tilvejebringelse af mindstenormer for effektivitet

I ændringsforslag 15 understreger Europa-Parlamentet nødvendigheden af at skelne mellem nye og eksisterende bygninger, når der opstilles mindstenormer for ydeevne. Det foreslår, at normerne fastsættes ved anvendelse af fremgangsmåden i artikel 14.

I den fælles holdning sondres der nu klart mellem nye og eksisterende bygninger ved fastsættelsen af krav i artikel 4, 5 og 6. Imidlertid vil kun metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne blive fastsat på EU-niveau. Det udvalg, der nedsættes ved artikel 14, skal revidere metoden i takt med den tekniske udvikling. Med tiden skulle dette kunne tilvejebringe en tættere harmonisering af medlemsstaternes ydeevnestandarder gennem øget anvendelse af bedste praksis, udveksling af erfaringer og større viden.

Forenklet attestering af energimæssig ydeeevne

I ændring 19 opfordres der til, at proceduren for attestering af energimæssig ydeevne forenkles, så der i givet fald bliver mulighed for at attestere hele bygninger i stedet for enkelte lejligheder eller enheder.

Dette punkt tages op i den fælles holdnings artikel 7, stk. 1, hvorefter attestering kan bygge på en fælles attest for hele bygingen, hvis den har et fælles opvarmningssystem, eller på vurdering af en anden repræsentativ lejlighed i samme ejendom.

Obligatoriske indikatorer for CO2-udledning

Ændringsforslag 20 opfordrer til at der skal være obligatoriske indikatorer for CO2-udledning i ydeevneattester for nye bygninger.

Den fælles holdning giver mulighed for at inddrage CO2-indikatorer i den integrerede metode for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne og således også for at medtage dem i ydeevneattesterne. Men obligatorisk er det ikke. Kommissionen har også den opfattelse, at bygningsreglementerne i mange medlemsstater ikke omfatter eller giver mulighed for sådanne indikatorer, hovedsagelig fordi de er svære at beregne korrekt. Det kan med tiden blive rimeligt at stille krav om sådanne indikatorer, men Kommissionen mener, at de ind til videre bør forblive en valgmulighed.

c) Andre elementer i den fælles holdning i forhold til Europa-Parlamentets ændringsforslag

Ydeevneattesteringens gyldighedsperiode

Kommissionen accepterer den forlængelse af gyldighedsperioden for ydeevneattester fra Kommissionens oprindelige fem år til den fælles holdnings ti år. Den tror, at den påtænkte attestering alligevel vil få betragtelig effekt, og kan derfor acceptere Rådets standpunkt som et rimeligt kompromis og et vigtigt første skridt. I denne forbindelse understreges det i den fælles holdnings betragtning 16, at attesterne uanset den tilladte gyldighedsperiode bør beskrive den faktiske situation for bygningens energimæssige ydeevne i videst muligt omfang.

Tærskler og muligheder for kedeleftersyn

I den fælles holdning hæves tærsklen for kedeleftersyn fra det oprindelige kommissionsforslags 10 kW til 20 kW, og der gives mulighed for at undtage gasfyrede kedler mellem 20 og 100 kW fra eftersyn. Det vil naturligvis indskrænke det antal kedelenheder foranstaltningen kommer til at omfatte. Men det er ikke ret meget energi, der forbruges af kedler mellem 10 og 20 kW, og de omkostningseffektive sparemuligheder for gasfyrede kedler (der normalt holder gode præstationer over længere perioder) er begrænsede i et antal medlemsstater; derfor kan Kommissionen acceptere Rådets standpunkt som et kompromis.

4- KONKLUSIONER

Kommissionen finder, at Rådets enstemmigt vedtagne fælles holdning af 7. juni 2002 generelt er tro mod ånden i kommissionsforslaget af 11. maj 2001, der selv var en reaktion på Rådets og Europa-Parlamentets efterlysning af en indsats for at forbedre energieffektiviteten i EU's bygningsmasse.

Kommissionen mener, at det i den fælles holdning er lykkedes at fastholde kommissionsforslagets og en meget stor del af parlamentsændringernes ånd og hensigt. Der er opnået en brugbar og acceptabel balance ved definitionen af typer, rækkevidder og tærskler for de foranstaltninger, Kommissionen foreslog. Den store rolle, nærhedsprincippet nødvendigvis må spille i bygningssektoren af hensyn til de forskellige klimaforhold og tekniske forudsætninger, håndterer den fælles holdning også på en måde, der ligger på linje med Kommissionens forslag og med Europa-Parlamentets hensigter. Med hensyn til anvendelsen af alternative beregningsmetoder og overholdelsesmidler rammer den fælles holdning også en rimelig balance, når der tages hensyn til de ledsagende betingelser.

Også energiattesternes længere gyldighedsperiode samt de højere tærskler og den noget reducerede rækkevidde af kedeleftersyn kan Kommissionen acceptere, eftersom foranstaltningerne stadig får betydelige virkninger og dermed ligger på linje med Kommissionens oprindelige forslag. De ligger også på linje med Europa-Parlamentets ønske om at sikre, at foranstaltningerne gennemføres.

Også på de punkter, Europa-Parlamentet har taget op vedrørende socialt boligbyggeri, øget brug af klimaanlæg, måling af energimæssig ydeevne, sondring mellem nye og eksisterende bygninger samt attesteringsmetode og -rækkevidde, ligger den fælles holdning efter Kommissionens opfattelse tæt på Parlamentets ændringsforslag.

Kommissionen anbefaler derfor Europa-Parlamentet at tilslutte sig denne fælles holdning.

5- KOMMISSIONENS ERKLÆRING TIL PROTOKOLLEN

Kommissionen har anmodet om, at der indføres følgende erklæring ved vedtagelsen af den fælles holdning:

"Kommissionen anser det tidsrum på 7 år, der kan gå, inden direktivet er trådt i kraft og artikel 7, 8 og 9 er bragt i fuld anvendelse, for at være alt for langt. Hensynet til en effektiv styring af efterspørgslen og en forbedring af forsyningssikkerheden forudsætter, at tidsrummene i artikel 15 ikke strækker sig længere end til den 31. december 2006."