52002SC0335

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsmæglervirksomhed

2000/0213 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsmæglervirksomhed

1- FORHISTORIEN

Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dok. KOM(2000) 511 endelig udg. - 2000/0213(COD)) [1]: // 20.9.2000

[1] EFT C 29/E af 30.1.2001 s. 244.

Udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2]: // 30.5.2001

[2] EFT C 221 af 7.8.2001, s. 121.

Udtalelse fra Europa-Parlamentet efter førstebehandlingen: // 14.11.2001

Politisk aftale: // 26.11.2001 (enstemmig)

Vedtagelse af den fælles holdning: // 18.03.2002.

2- FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

* Direktivforslaget tager sigte på samordning af de nationale bestemmelser om forsikringsmæglervirksomhed med henblik på den endelige virkeliggørelse af det indre marked i forsikringssektoren, navnlig på detailmarkederne.

* Forslaget opstiller en retlig ramme, der skal sikre: i) en høj grad af professionalisme og et højt kompetenceniveau hos alle forsikringsmæglere i Fællesskabet og ii) et højt beskyttelsesniveau for forsikringstagernes interesser baseret på ret strenge krav om information af forsikringstagerne.

* Der foreslås indført en registreringsordning for alle forsikringsmæglere i deres hjemland, baseret på opfyldelse af bestemte faglige krav (kompetence, hæderlighed, ansvarsforsikring og tilstrækkelig finansiel kapacitet). Denne registrering skal give dem mulighed for at udøve deres virksomhed på tværs af grænserne inden for Fællesskabet i henhold til reglerne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser under hjemlandets kontrol (art. 3-9). Desuden indeholder forslaget en række krav om information af forsikringstagerne (art. 11-12).

3- BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING

3.1. Generelle bemærkninger til den fælles holdning

Den fælles holdning, som Rådet har vedtaget med enstemmighed, bevarer det væsentlige indhold i Kommissionens forslag, og Kommissionen kan acceptere de ændringer, der er indføjet.

Den fælles holdning tager hensyn til de ændringer, som Europa-Parlamentet har foreslået og Kommissionen accepteret. Ændringerne er indføjet, i visse tilfælde med en omformulering af hensyn til den indre sammenhæng i teksten eller af lovgivningstekniske hensyn. I forhold til Kommissionens forslag indeholder den fælles holdning en mere klar formulering af de vigtigste bestemmelser, bl.a. om anvendelsesområdet (art. 1), registreringsordningen (art. 3), faglige kvalifikationskrav (art. 4), underretning om etablering og udførelse af tjenesteydelser i andre medlemsstater (art. 5), informationsudveksling mellem medlemsstaterne (art. 8) og informationspligt over for forsikringstagerne (art. 11 og 12).

De tilpasninger, der er foretaget i den fælles holdning, fører ikke til nogen udvanding af Kommissionens forslag. De bidrager faktisk til at præcisere eller afklare de regler, Kommissionen har foreslået, og følger de ændringsforslag fra Parlamentet efter førstebehandlingen, som Kommissionen har accepteret.

De vigtigste ændringer i Kommissionens ændrede forslag, der er indeholdt i Rådets fælles holdning, kommenteres mere indgående i det følgende.

3.2. Udfaldet af Parlamentets ændringsforslag efter førstebehandlingen:

Parlamentet vedtog 50 ændringsforslag. Kommissionen har helt eller delvis, i ånd eller bogstav, accepteret 20 af dem.

3.2.1. Ændringer accepteret af Kommissionen og indeholdt i den fælles holdning

a) Betragtningerne

Betragtning 12 i den fælles holdning

Formålet med denne betragtning er at præcisere direktivets anvendelsesområde. Det præciseres, at visse aktiviteter, der består i at yde rådgivning inden for rammerne af en anden form for erhvervsvirksomhed, og som ikke har til formål at bistå kunden med at indgå eller gennemføre en forsikrings- eller genforsikringsaftale, ej heller administration på erhvervsmæssigt grundlag af et forsikrings- eller skadesforsikringsselskabs skadestilfælde, eller taksation eller afregning af skader (der er f.eks. tale om regnskabseksperter, advokater, taksatorer), ikke er at betragte som forsikrings- eller genforsikringsmæglervirksomhed. Denne betragtning, der hænger sammen med artikel 2, nr. 3, sidste afsnit, og nr. 4, sidste afsnit, i den fælles holdning, tilgodeser ændringsforslag nr. 1, 15 og 16.

Betragtning 14 i den fælles holdning

Ændringsforslag 4 uddyber betragtning 14 i Kommissionens forslag med det formål at tilpasse den til direktivets dispositive bestemmelser, navnlig artikel 2, stk. 9, i den fælles holdning.

b) Den dispositive del

Artikel 1. Anvendelsesområde

Artikel 1, stk. 2

Denne bestemmelse, der drejer sig om direktivets anvendelsesområde, slår fast, hvornår visse personer, der tilbyder mæglerydelser i forbindelse med forsikringsaftaler, ikke falder ind under direktivet. Den omformulering af litra a) i denne bestemmelse, som der er foretaget i den fælles holdning, tilgodeser formålet med Parlamentets ændringsforslag nr. 7. Desuden afspejler formuleringen af litra e) også Parlamentets ændringsforslag nr. 8, 9 og 11. Disse ændringer tager sigte på at afklare forholdene omkring nogle af de forsikringsaftaler, der tilbydes på markedet, og som indeholder en dækning af "livsrisici" og/eller "ansvarsrisici" som supplement til en rejseforsikring tegnet i forbindelse med en rejse reserveret hos en rejseudbyder. Denne bestemmelse udvider de undtagelser fra direktivets anvendelsesområde, der var fastlagt i Kommissionens forslag.

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1 fastlægger direktivets anvendelsesområde. Artikel 1, stk. 3, afklarer det territoriale anvendelsesområde. Direktivet er baseret på traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55, som drejer sig om gennemførelsen af det indre marked. Direktivet omfatter derfor ikke forsikringsmæglervirksomhed udøvet uden for EU af mæglere etableret i tredjelande, lige så lidt som det omhandler EU-forsikrings- og genforsikringsselskabers aktiviteter i tredjelande via mæglere i disse tredjelande. Denne bestemmelse tilgodeser ændringsforslag nr. 27, der drejede sig om artikel 3, stk. 5, i Kommissionens forslag. Da direktivets overordnede anvendelsesområde fastlægges i artikel 1, har man dog af lovgivningstekniske grunde fundet det bedre at foretage denne præcisering i en særskilt bestemmelse om direktivets anvendelsesområde.

Artikel 2. Definitioner

Artikel 2, nr. 3 og 4

I definitionerne på "forsikringsmæglervirksomhed" og "genforsikringsmæglervirksomhed" er der foretaget et par tilføjelser i forhold til Kommissionens forslag, idet det nu præciseres, at virksomhed udøvet af forsikringsselskaber eller af ansatte i forsikringsselskaber, der handler på forsikringsselskabets ansvar, ikke anses for at være forsikringsmæglervirksomhed. Dermed har man sikret sammenhængen mellem disse definitioner og begreberne "forsikringsmægler" og "genforsikringsmægler", der defineres under nr. 5 og 6 i artikel 2.

Der er desuden indføjet et nyt tredje afsnit med det formål at slå fast, at virksomhed, der består i lejlighedsvis at give oplysninger som led i udøvelsen af et andet erhverv (f.eks. som regnskabsekspert, advokat), ikke anses for at være forsikrings- eller genforsikringsmæglervirksomhed, når disse aktiviteter ikke har til formål at bistå kunden med at indgå eller gennemføre en forsikringsaftale, ligesom heller ikke administration af et forsikringsselskabs skadestilfælde på erhvervsmæssigt grundlag eller taksation og skadesafregning betragtes som forsikrings- eller genforsikringsmæglervirksomhed. Disse to afsnit gengiver første del af ændringsforslag nr. 15 og 16, som Kommissionen har accepteret, og afspejler tillige ændringsforslag nr. 1, som allerede er indføjet i betragtning nr. 12.

Direktivforslaget omfatter forsikrings- og genforsikringsmæglervirksomhed som sådan, uanset hvordan disse tjenester markedsføres (f.eks. via elektronisk handel). Det forekommer derfor ikke nødvendigt at indføje sidste punktum i de to ændringsforslag nr. 15 og 16, der drejer sig om direktivets anvendelse på forsikrings- og genforsikringsmæglervirksomhed udøvet via elektronisk handel.

Artikel 2, nr. 7

Den definition på "kontraktbundet forsikringsmægler", der er indføjet, gengiver ændringsforslag 17. Den nye betragtning 10, som Rådet har indføjet, henviser også til begrebet kontraktbundet forsikringsmægler.

Artikel 2, nr. 12

Andet afsnit uddyber, hvad der skal forstås ved "varigt medium", der defineres i artikel 2, nr. 12, i den fælles holdning. Der tages hensyn til formålet med Parlamentets ændringsforslag 21, som er at lette udøvelsen af disse aktiviteter via fjernsalg. Definitionen stemmer i øvrigt overens med andre fællesskabsretsakter, nærmere bestemt den fælles holdning angående direktivet om fjernsalg af finansielle tjenester.

Artikel 3 Registrering

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3 i den fælles holdning indeholder en række tilpasninger til Kommissionens forslag. Først og fremmest åbner stk. 1, andet afsnit, mulighed for, at medlemsstaterne tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at samarbejde med de kompetente myndigheder med henblik på registrering af forsikrings- og genforsikringsmæglere. Specielt skal kontraktbundne forsikringsmæglere kunne registreres hos et forsikringsselskab eller en sammenslutning af forsikringsselskaber under en kompetent myndigheds kontrol. Denne bestemmelse følger ændringsforslag 23.

Tredje afsnit i stk. 1 er indføjet for at præcisere registreringskravets rækkevidde, hvad angår forsikrings- eller genforsikringsmæglere, der er etableret som juridiske personer. Det fastsættes, at det i så fald er den juridiske person, der skal registreres, idet navnet på de fysiske personer i ledelsen, der er ansvarlige for mæglervirksomheden, skal anføres i registeret. Denne bestemmelse følger sammen med artikel 3, stk. 2, andet afsnit, ånden i ændringsforslag 26 med en formulering, der sikrer sammenhængen med hele den dispositive del af den fælles holdning.

Artikel 3, stk. 2

Stk. 2 giver medlemsstaterne mulighed for at oprette mere end ét register for forsikrings- og genforsikringsmæglere. Det fastsættes dog, at i så fald skal medlemsstaterne oprette en "one-stop-shop", der giver nem og hurtig adgang til oplysninger fra disse forskellige registre, der oprettes elektronisk og opdateres løbende. Dermed er ændringsforslag 5 tilgodeset.

Artikel 3, stk. 3

Stk. 3 gengiver første del af ændringsforslag 24. Det præciseres, at medlemsstaterne skal sikre, at registreringen af forsikrings- og genforsikringsmæglere gøres betinget af, at de opfylder de faglige kvalifikationskrav i artikel 4. Desuden fastsættes det, at når disse betingelser ikke er opfyldt, skal den pågældende mægler slettes af registeret.

Hvad angår derimod sidste punktum i ændringsforslag 24, der drejer sig om en grænse på tre år for gyldigheden af mæglerens registrering, har Kommissionen allerede over for Parlamentet peget på, at det ville føre til et system, der ville være vanskeligt at håndtere i praksis og gøre det vanskeligt at få ordningen til at fungere. Rådets fælles holdning indeholder ud fra samme betragtninger ikke denne del af ændringsforslaget.

Artikel 4. Faglige kvalifikationskrav til forsikrings- og genforsikringsmæglere

Artikel 4, stk. 1

Stk. 1 i artikel 4 fastsætter, at alle forsikrings- og genforsikringsmæglere skal besidde passende viden og kunnen. Den fælles holdning præciserer, at det er mæglerens hjemland, der skal fastsætte kravene hertil. Hjemlandet kan graduere kravene alt efter den virksomhed, forsikrings- og genforsikringsmægleren udøver og de produkter, han tilbyder. Det gælder specielt, når mægleren har et andet hovederhverv end forsikringsmæglervirksomhed. I så fald må vedkommende kun udøve forsikringsmæglervirksomhed, hvis en forsikringsmægler, der opfylder betingelserne i artikel 4, eller et forsikringsselskab har påtaget sig det fulde ansvar for hans handlinger.

I den fælles holdning fastsættes det desuden, at når forsikringsselskabet samarbejder om registreringen af mæglere (f.eks. kontraktbundne forsikringsmæglere), skal forsikringsselskabet kontrollere, om de pågældende mægleres viden og kunnen er i overensstemmelse med kravene, og eventuelt tilbyde dem en uddannelse, der svarer til kravene i forbindelse med de produkter, disse mæglere tilbyder. Disse bestemmelser er en gengivelse af ændringsforslag 29.

Artikel 4, stk. 2

Ændringsforslag 30 drejede sig om krav til forsikrings- og genforsikringsmægleres hæderlighed. Formålet var at skærpe de krav til hæderlighed, som forsikrings- og genforsikringsmæglere skal opfylde for at kunne blive optaget i registeret. I den fælles holdning følger denne bestemmelse stort set formuleringen i dette ændringsforslag.

Artikel 11 og 12. Forsikringsmægleres informationspligt

Artikel 11, stk. 1

I den fælles holdning er teksten i artikel 11, stk. 1, blevet tilpasset i forhold til Kommissionens forslag for at præcisere, at disse oplysninger skal gives inden indgåelsen af forsikringsaftalen. Bestemmelsen følger ændringsforslag 37.

Artikel 12, stk. 2 og 3

I den fælles holdning er der foretaget en tilpasning af disse bestemmelser for at tage hensyn til mæglervirksomhed udøvet pr. telefon. Det præciseres, at de oplysninger, der kræves i artikel 11, også skal gives til kunden, når der er tale om telefonsalg. Denne bestemmelse, der følger den ordning, der blev indført i den fælles holdning angående direktivet om fjernsalg af finansielle tjenester, udmønter formålet med ændringsforslag 44.

3.2.2. Ændringsforslag accepteret af Kommissionen, men ikke medtaget i den fælles holdning

Ændringsforslag 32 indeholdt en overgangsbestemmelse gældende for alle forsikrings- og genforsikringsmæglere, der på datoen for direktivforslagets fremlæggelse var registreret og besad kvalifikationer svarende til de i direktivforslaget krævede. Disse mæglere skulle automatisk optages i det register, der indføres i deres hjemland i henhold til dette direktiv.

3.3. Nye bestemmelser indføjet af Rådet

a) Betragtningerne

Betragtning 19

Denne betragtning hænger sammen med artikel 11, stk. 5, i den fælles holdning. Den præciserer rækkevidden af harmoniseringen med hensyn til en mæglers oplysningspligt og grænserne for medlemsstaternes muligheder for at opretholde eller indføre strengere krav end de i direktivet fastsatte.

Betragtning 23

Rådet har afpasset denne betragtning efter den fælles holdning angående direktivet om fjernsalg af finansielle tjenester.

b) Den dispositive del

Artikel 2, nr. 10, i den fælles holdning

Definitionen på "værtsland" er indføjet af lovtekniske hensyn, for udtrykket benyttes flere gange i direktivet. Denne definition svarer til den, der er benyttet i andre EU-retsakter inden for forsikringssektoren (f.eks. direktiv 92/49/EØF og 92/96/EØF).

Artikel 3, stk. 4, i den fælles holdning

Artikel 3, stk. 4, åbner mulighed for, at de kompetente myndigheder kan udstede et bevis til forsikrings- eller genforsikringsmæglere, således at enhver, der er interesseret heri, ved konsultation af det eller de i stk. 2 omhandlede registre kan kontrollere, at de er behørigt registreret. Dette bevis skal mindst indeholde oplysninger om mæglerens navn og adresse, hvilket register han er optaget i, og for juridiske personers vedkommende navn på den eller de fysiske personer i disse selskabers ledelse, der har ansvaret for forsikringsmægler virksomheden. Medlemsstaten skal kræve, at dette bevis returneres til den udstedende kompetente myndighed, når forsikrings- eller genforsikringsmægleren ikke længere er registreret.

Artikel 4, stk. 3, i den fælles holdning

Ifølge Kommissionens forslag skulle forsikrings- og genforsikringsmæglere have en erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti mod erstatningsansvar med en dækning på mindst 1 000 000 EUR pr. skadestilfælde. I den fælles holdning er der fastsat et mindstebeløb på 1 000 000 EUR pr. skadestilfælde og 1 500 000 EUR sammenlagt for alle skadestilfælde i løbet af et år. Rådet har dermed villet sikre en erhvervsansvarsdækning for mæglere, der stemmer overens med de krav, der stilles på det indre marked, under samtidig hensyntagen til den indsats, det vil kræve af mæglere i nogle medlemsstater, hvor den krævede dækning for øjeblikket er lavere.

Artikel 4, stk. 4, i den fælles holdning

Denne bestemmelse opstiller et krav til den finansielle kapacitet hos forsikringsmæglere, der håndterer penge tilhørende kunden. Den fælles holdning indeholder to ændringer i forhold til Kommissionens forslag. For det første fastsættes det, at det med hensyn til den første form for finansiel garanti (art. 4, stk. 4 a)) ved lov eller aftale kan fastsættes, at penge betalt af kunden til mægleren betragtes som værende betalt til selskabet, hvorimod penge betalt af selskabet til mægleren ikke betragtes som værende betalt til kunden, før kunden faktisk har modtaget dem. Teksten i den fælles holdning følger her ændringsforslag 56.

For det andet indeholder den fælles holdning en ændring af beregningsgrundlaget og satsen for den anden form for finansiel garanti, idet det af Kommissionen foreslåede maksimumsbeløb på 15 000 EUR dog bibeholdes. Rådet finder, at denne løsning giver en bedre garanti for at nå det tilsigtede mål. Den findes allerede i nogle medlemsstater.

Artikel 4, stk. 7, i den fælles holdning

Denne bestemmelse fastsætter en indeksering af beløbene i euro.

Artikel 5. Underretning om etablering og levering af tjenesteydelser

I den fælles holdning fastsættes det, at værtslandet kan give afkald på af hjemlandet at blive underrettet om, at en forsikrings- eller genforsikringsmægler har til hensigt at udøve virksomhed på dets område i henhold til reglerne om etableringsfrihed eller fri udveksling af tjenesteydelser. De medlemsstater, som vil gøre brug af denne mulighed, skal meddele det til Kommissionen, som herefter underretter alle medlemsstater.

Artikel 6. Kompetente myndigheder

I den fælles holdning præciseres det, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan være kompetente myndigheder (art. 6, stk. 2). Desuden indeholder den fælles holdning i forhold til Kommissionens forslag en tilføjelse om, at hvis der er flere kompetente myndigheder i en medlemsstat, skal denne sørge for at fremme et tæt samarbejde mellem dem, så de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.

Artikel 7. Sanktioner og artikel 8. Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

I den fælles holdning er indholdet i artikel 7 i Kommissionens forslag blevet splittet op i to artikler. Artikel 7 i den fælles holdning drejer sig om de egentlige sanktioner. Teksten følger her den formulering, der allerede blev benyttet i andre retsakter om finansielle tjenester.

Ligesom i andre retsakter om finansielle tjenester er reglerne om informationsudveksling mellem medlemsstaterne i den fælles holdning indføjet i en særlig artikel. Denne artikel opstiller en generel forpligtelse til samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder samt en særlig pligt til at udveksle oplysninger i konkrete tilfælde (sanktioner pålagt en mægler, forholdsregler, der kan medføre, at en mægler slettes fra registeret).

Artikel 11. Forsikringsmæglerens informationspligt

Ud over de tilpasninger, der følger af, at der er taget hensyn til ændringsforslag 37, har Rådet også fundet det formålstjenligt at omformulere bestemmelserne i stk. 1 for at gøre dem klarere.

Også stk. 2 og 3 er blevet omformuleret af Rådet med det formål bedre at få præciseret disse bestemmelsers rækkevidde og indholdet af forsikringsmæglernes informationspligt.

Endelig er stk. 5 en ny bestemmelse, som Rådet har indføjet for at slå fast, at der i denne artikel er tale om en minimumsharmonisering. Medlemsstaterne kan således indføre, opretholde eller vedtage strengere bestemmelser angående informationskravene. Det præciseres i betragtning 19, at en medlemsstat kan stille strengere krav til forsikringsmæglere, som udøver forsikringsmæglervirksomhed på dens område, uanset deres bopæl. Sådanne strengere bestemmelser skal under alle omstændigheder stemme overens med fællesskabsretten. Det præciseres i betragtning 19, at sådanne bestemmelsers overensstemmelse skal vurderes på grundlag af traktaten og den afledte ret, navnlig direktivet om e-handel, for så vidt angår de aktiviteter, det finder anvendelse på.

For at sikre en høj grad af gennemsigtighed skal disse bestemmelser meddeles til Kommissionen, som sørger for, at forbrugerne og forsikringsmæglerne underrettes.

Artikel 13. Ret til domstolsprøvelse

Den fælles holdning gengiver en bestemmelse, der allerede findes i andre direktiver på forsikringsområdet, og som tager sigte på at sikre forsikrings- og genforsikringsmæglere eller forsikringsselskaber ret til domstolsprøvelse af afgørelser truffet af medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i dette direktiv.

4- KONKLUSION

Kommissionen finder, at den fælles holdning, som Rådet vedtog med enstemmighed, tilgodeser det væsentlige indhold i dens forslag såvel som de væsentligste af de ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret. Den kunne imidlertid have ønsket, at ændringsforslag 32, som den havde accepteret, også var blevet medtaget i den fælles holdning.

I forhold til Kommissionens forslag bidrager den fælles holdning til at afklare de vigtigste bestemmelser. Kommissionen kan derfor anbefale Europa-Parlamentet at vedtage denne fælles holdning.