Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002PC0486

    Forslag til Rådets Afgørelse om nedsættelse af et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen

    /* KOM/2002/0486 endelig udg. */

    52002PC0486

    Forslag til Rådets Afgørelse om nedsættelse af et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen /* KOM/2002/0486 endelig udg. */


    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om nedsættelse af et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen

    (forelagt af Kommissionen)

    BEGRUNDELSE

    1. FORSLAGETS BAGGRUND OG FORMÅL

    1. EU's indsats på arbejdsmiljøområdet har traktatens artikel 137 som retsgrundlag. Det er i dag et af de vigtigste og mest udviklede områder i EU's social- og arbejdsmarkedspolitik.

    Forbedringen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed har således kontinuerligt været en del af EU-politikken helt tilbage fra 1952 i forbindelse med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Med Rom-traktaten blev indsatsen udvidet til at omfatte alle sektorer.

    Det var dog først i slutningen af 70'erne, at den voksende bevidsthed om områdets betydning udmøntede sig i, at der blev udarbejdet nogle sammenhængende retsregler, som i 1989 mundede ud i Rådets vedtagelse af rammedirektivet 89/391/EØF [1].

    [1] EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

    Fra 1978 til 2000 blev der udarbejdet og iværksat fire EF-handlingsprogrammer om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Kommissionen har for nylig på grundlag af meddelelsen "Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006" [2] godkendt et dokument, der tager sigte på at fastlægge retningslinjer for EU's fremtidige indsats på området.

    [2] KOM(2002) 118 endelig af 11.3.2002.

    2. Der er for øjeblikket fire udvalg, der bistår Kommissionen med udarbejdelse af forskrifter og gennemførelse af EU's arbejdsmiljøpolitik:

    - Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen (CCSHS), nedsat ved Rådets afgørelse 74/325/EØF af 27. juni 1974 [3]

    [3] EFT L 185 af 9.7.1974, s. 15.

    - Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsbeskyttelse i Kulminer og Anden Udvindingsindustri (OP), der blev nedsat ved afgørelser truffet på Rådets 36. og 42. samling den 6. september 1956 og den 9.-10. maj 1957 som omhandlet i Rådets afgørelse af 9. juli 1957 [4], og som ved Rådets afgørelse 74/326/EØF af 27. juni 1974 [5] fik udvidet kompetencen til alle mineraludvindende virksomheder

    [4] EFT 57 af 31.8.1957, s. 487/57.

    [5] EFT L 185 af 9.7.1974, s. 18.

    - Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC), nedsat ved Kommissionens afgørelse 95/319/EF af 12. juli 1995 [6]

    [6] EFT L 188 af 9.8.1995, s. 11.

    - Det Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering for Kemiske Agenser (SCOEL), nedsat ved Kommissionens afgørelse 95/320/EF af 12. juli 1995 [7].

    [7] EFT L 188 af 9.8.1995, s. 14.

    3. I sin meddelelse om et fællesskabsprogram vedrørende sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (1996-2000) [8] pegede Kommissionen på behovet for at rationalisere arbejdet i de to udvalg, der er oprettet på basis af rådsretsakter, dvs. CCSHS og OP, ved at lægge udvalgene sammen, reducere antallet af medlemmer og kun have ét sekretariat.

    [8] KOM(95) 282 endelig udg. af 12.7.1995, s. 18.

    Nye medlemsstaters tiltrædelse som følge af den igangværende udvidelsesproces risikerer således at bevirke en kraftig forøgelse af antallet af udvalgsmedlemmer, hvilket kan tænkes at gå ud over deres effektivitet.

    I Kommissionens meddelelse om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 slås det endvidere fast, at en "effektiv iværksættelse af fællesskabsretten forudsætter et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes ansvarlige forvaltninger", og at "dette samarbejde ville blive forbedret og forenklet, hvis de to rådgivende udvalg (...) blev smeltet sammen til et enkelt Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen" [9].

    [9] KOM(2002) 118 endelig, punkt 3.3.1.4.

    De store forandringer, der i de seneste år er sket på arbejdsmarkedet og i det europæiske samarbejde, f.eks. ved at der i Amsterdam-traktaten er indarbejdet en protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken, samt de nye fremtidsudsigter som følge af den igangværende udvidelsesproces, gør det generelt nødvendigt med en kritisk og konstruktiv gennemgang af forhandlingserfaringerne og af de organer, der i den forbindelse er blevet etableret i EU.

    Dette forslag til en rådsafgørelse ligger i forlængelse af disse overvejelser. Forslaget er blevet grundigt drøftet med arbejdsmarkedets parter og regeringsrepræsentanterne i det rådgivende udvalg, som har afgivet udtalelse herom. Ved at nedsætte et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen og ophæve de afgørelser, hvorved det oprindelige rådgivende udvalg og det stående udvalg (OP) blev oprettet, tager forslaget sigte på at oprette en videre ramme, som overtager de to eksisterende udvalgs opgaver og rationaliserer den måde, de fungerer på.

    2. DE FORESLÅEDE FORANSTALTNINGER - INDHOLD OG BEGRUNDELSE

    2.1. Forslagets retsgrundlag

    Retsgrundlaget for forslaget er traktatens artikel 202, andet led, ifølge hvilken Rådet kan træffe afgørelser.

    2.2. Retsaktens type

    Selve karakteren af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen gør det nødvendigt, at der på EU-plan findes en generel trepartsinstans. En sådan trepartsinstans vil gøre det muligt at gennemføre en transparent offentlig debat om de brede retningslinjer for fællesskabspolitikken på området med deltagelse af alle de berørte aktører.

    En sådan instans skal kunne stille en teknisk og politisk ekspertise til rådighed både i forbindelse med Fællesskabets særlige initiativer og i forbindelse med evaluering af disse initiativers indvirkning og gennemførelse i medlemsstaterne.

    Den retsakt, hvorved Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen nedsættes, har af hensyn til kontinuitet, forenkling og klarhed fået form af en rådsafgørelse. Ved at der er tale om en rådsafgørelse, signaleres der en fortsættelse af de rådgivende aktiviteter inden for en ramme - trepartsforhandlingerne - der har vist sig at fungere både under det rådgivende udvalg og det stående udvalg

    2.3. Anvendelsesområde

    Forslagets anvendelsesområde (artikel 2, stk. 1, andet afsnit) omfatter alle erhvervssektorer, både private og offentlige.

    Det nye udvalg overtager det nuværende stående udvalgs opgaver vedrørende arbejdstagernes sikkerhed og sundhed inden for al udvindingsindustri, og dets kompetence udvides til at omfatte beskyttelse af arbejdstagernes sundhed mod farer, som er forbundet med ioniserende stråling, der er reguleret i henhold til Euratom-traktaten.

    Ved den planlagte fremgangsmåde tages der hensyn til det eksisterende rådgivende udvalgs "generelle" og "horisontale" funktion, som har vist sig at fungere godt. Det viser det fornuftige i at oprette en enkelt rådgivningsinstans, der tager sig af alle aspekter, som Kommissionen kan tænkes at beskæftige sig med vedrørende arbejdsmiljø.

    For at bevare det stående organs kompetence og erfaring specifikt inden for udvindingsindustrien fastsættes det i forslaget, at der for dette område nedsættes permanente, sektororienterede arbejdsgrupper (betragtning 9 og artikel 6, stk. 4, andet afsnit).

    Efter Kommissionens opfattelse bør man ikke undervurdere spørgsmål i forbindelse med den sociale dialog i sektoren for miner og anden udvindingsindustri. Sideløbende med dette forslag agter Kommissionen at styrke de redskaber, sektordialogen på området råder over.

    2.4. Det nye udvalgs kompetencer

    Ved artikel 2, stk. 1, første afsnit, udvides det nye udvalgs kompetence til at omfatte evaluering af alle initiativer inden for sikkerhed, hygiejne og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen.

    Dette imødekommer behovet, som Kommissionen adskillige gang har peget på, for i højere grad at integrere arbejdsmiljøaspekterne i alle EU-politikker, for så vidt som udformningen og gennemførelsen af de pågældende politikker har betydning for væsentlige aspekter i forbindelse med beskyttelse af arbejdstagerne.

    I henhold til artikel 2, stk. 2, litra f), får det nye udvalg til opgave at afgive udtalelse om udkast til fællesskabsinitiativer, der har betydning for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

    2.5. Forbindelser med andre udvalg og Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao

    Dette forslag tager først og fremmest udgangspunkt i ønsket om at rationalisere rådgivningsprocedurerne i forbindelse med de eksisterende udvalg og reelt at inddrage de forskellige involverede instanser i fastlæggelsen og gennemførelsen af EU's arbejdsmiljøpolitik.

    I den forbindelse formaliseres i artikel 2, stk. 3, det samarbejde, som i forvejen gennemføres uformelt mellem det rådgivende udvalg og de to tekniske udvalg, SLIC og SCOEL. Måden, dette tættere samarbejde skal fungere på, fastlægges i det nye udvalgs forretningsorden, der vedtages efter udtalelse fra Kommissionen (artikel 8).

    Hvad angår forbindelserne mellem det nye udvalg og Arbejdsmiljøagenturet fastsættes det formelt i artikel 2, stk. 2, litra g), at udvalget skal afgive udtalelse om agenturets arbejdsprogram, hvilket det nuværende rådgivende udvalg gør i forvejen.

    I artikel 2, stk. 2, litra e), præciseres det i øvrigt, at det nye udvalg skal formidle oplysninger som supplement til det arbejde, agenturet også udfører i den henseende.

    2.6. Udvalgets sammensætning

    I overensstemmelse med de afgørelser, hvorved de to eksisterende organer er nedsat [10], har de henholdsvis 90 (det rådgivende udvalg) og 60 medlemmer (det stående udvalg). Alt andet lige vil udvalgene vokse proportionelt med antallet af nye medlemsstater efter udvidelsen, hvilket ville medføre nogle forvoksede strukturer med en øget risiko for ineffektivitet.

    [10] Jf. artikel 4, stk. 1, i afgørelse 74/325/EØF, og artikel 3, stk. 1, i OP's forretningsorden, der er bilag til Rådets afgørelse af 9. juli 1957.

    Sammensætningen af det nye udvalg, der er resultatet af sammensmeltningen af de to eksisterende udvalg, bør altså ændres for at sikre den fleksibilitet, der skal til, for at det nye rådgivende organ kan fungere hensigtsmæssigt.

    I forhold til afgørelse 74/325/EØF ændrer artikel 3, stk. 1, i forslaget derfor udvalgets sammensætning, således at der kun er én repræsentant pr. interessegruppe pr. medlemsstat i stedet for de nuværende to.

    2.7. Udvalgets struktur og funktion

    Der er blot to juridisk bindende retsakter, der regulerer det eksisterende rådgivende udvalgs funktion, nemlig Rådets afgørelse 74/325/EØF af 27. juni 1974 og forretningsordenen, som Rådet godkendte den 30. april 1976 [11].

    [11] Dok. Lux/V/1900/76.

    De tekster, som udvalget efterfølgende har udarbejdet (navnlig udtalelse af 3. marts 1989 om det rådgivende udvalgs arbejdsmetoder og udkast til ændring af forretningsordenen af 23. april 1997), er på ingen måde juridisk bindende, og alle ændringer og/eller tilføjelser til nævnte tekster kan ikke tilsidesætte bestemmelser i afgørelse 74/325/EØF og forretningsordenen.

    Ifølge såvel afgørelse 74/325/EØF som forretningsordenen, der blev godkendt af Rådet den 30. april 1976, kan udvalget således kun nedsætte arbejdsgrupper (jf. henholdsvis artikel 6, stk. 4, i afgørelse 74/325/EØF og artikel 14 i forretningsordenen).

    I praksis forholder det sig imidlertid således, at det rådgivende udvalg fungerer via en organisationsstruktur, der omfatter tre særskilte interessegrupper, hvor repræsentanterne for centraladministrationerne, fagforeningerne og arbejdsgiver organisationerne har organiseret sig, en række arbejdsgrupper, som udvalget har nedsat til at behandle særlige tekniske spørgsmål, og en planlægningsgruppe, der består af fem repræsentanter for hver interessegruppe, og som koordinerer udvalgets arbejde.

    Forslaget (artikel 5) tager især sigte på at formalisere, styrke og udnytte, at udvalget organiserer sig i interessegrupper (arbejdstagere, arbejdsgivere, centraladministrationer), hvilket i en årrække har vist sig at fungere godt.

    I forslaget fastsættes endvidere, at hver interessegruppe udpeger en ordfører (skal være medlem af udvalget) og en koordinator, som begge skal repræsentere deres gruppe i forretningsudvalget, som oprettes som en permanent struktur, der skal koordinere udvalgets arbejde.

    Endelig kan der oprettes arbejdsgrupper med tre (nu fem) medlemmer fra hver interessegruppe (artikel 6, stk. 4).

    Samtidig bliver der mulighed for at oprette permanente, sektororienterede arbejdsgrupper, som kan tage sig af specifikke problemer i sektorerne (artikel 6, stk. 4, andet afsnit).

    2.8. Beslutningsprocedure

    Forslaget bibeholder afstemningsreglerne i artikel 7 i afgørelse 74/325/EØF (absolut flertal blandt medlemmerne), men det nye udvalg har ifølge forslagets artikel 7, stk. 3, mulighed for at indføre hasteprocedurer for beslutningstagningen (efterfølgende i forbindelse med forretningsordenen) for at øge effektiviteten og evnen til i tide at imødekomme anmodninger fra Kommissionens tjenestegrene.

    2.9. Procedure for udnævnelse af medlemmer og funktionsperiode

    Ifølge forslaget er den nugældende procedure for udnævnelse af medlemmer af CCSHS (artikel 4 i afgørelse 74/325/EØF) og varigheden af deres funktionsperiode (artikel 5 i nævnte afgørelse) passende, og det er ikke nødvendigt at ændre dem.

    Forslaget indeholder i artikel 3, stk. 3, et kønsaspekt, da der kræves en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder, idet deres andel af beskæftigelsen på de pågældende områder tages i betragtning, og der er ligeledes krav om, at alle typer kvalifikationer, der skal til, for at udvalgets forskellige opgaver kan løses, skal være til stede.

    2.10. Udvalgets møder

    I betragtning af de problemer, der har været med hensyn til kommissærens deltagelse i møderne i det oprindelige rådgivende udvalg (artikel 6, stk. 1, i afgørelse 74/325/EØF), er det ifølge forslagets artikel 6, stk. 1, Kommissionens generaldirektør med ansvar for social- og arbejdsmarkedspolitikken, der skal være formand for det nye udvalg. Det, at Kommissionens skal være repræsenteret på mindst direktørniveau (i tilfælde af generaldirektørens forfald), skal være med til fortsat at give udvalgsmøderne en passende politisk profil. For at udvalget kan arbejde hensigtsmæssigt, skal der være sagkyndige til stede.

    Der kan indkaldes højst to eksperter (foruden eventuelle koordinatorer, der ikke er udvalgsmedlemmer) af henholdsvis udvalgets formand og hver interessegruppe (artikel 6, stk. 3).

    Efter den nuværende praksis indbydes der systematisk observatører til at deltage i CCSHS's plenarmøder (Arbejdsmiljøagenturet, instituttet i Dublin, det stående udvalg osv.). Ifølge forslagets artikel 6, stk. 6, formaliseres denne praksis, ved at der opstilles en komplet liste over dem, der kan deltage som observatører i det nye udvalgs møder.

    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om nedsættelse af et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen

    (EØS-relevant tekst)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 202,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, forelagt efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Beskyttelse mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt arbejdssundhed hører til målsætningerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

    (2) Den gennemgribende omlægning af produktionsmetoderne i samtlige erhvervsgrene og udbredelsen af stoffer og tekniske metoder, der er forbundet med fare, har skabt nye problemer med hensyn til arbejdstagernes sikkerhed, hygiejne og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen.

    (3) Der bør oprettes et fast organ, der skal bistå Kommissionen med at forberede og iværksætte aktiviteter inden for sikkerhed, hygiejne og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen samt lette samarbejdet mellem de nationale forvaltninger og arbejdstagernes og arbejdsgivernes faglige organisationer.

    (4) Der blev nedsat et stående udvalg for bedriftssikkerhed og sundhedsbeskyttelse i kulminer og anden udvindingsindustri ved afgørelser truffet på Rådets 36. og 42. samling den 6. september 1956 og den 9.-10. maj 1957, som fik stadfæstet sit mandat i Rådets afgørelse af 9. juli 1957 om mandatet til og forretningsordenen for Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed inden for Stenkulminedriften [12], senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sverige tiltrædelse, og som fik udvidet kompetencen ved Rådets afgørelse 74/326/EØF af 27. juni 1974 om udvidelse af kompetencen for Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsbeskyttelse inden for Stenkulminedriften til alle mineraludvindende virksomheder [13].

    [12] EFT 57 af 31.8.1957, s. 487/57.

    [13] EFT L 185 af 9.7.1974, s. 18.

    (5) Ved Rådets afgørelse 74/325/EØF af 27. juni 1974 om nedsættelse af et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen [14], senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sverige tiltrædelse, blev der oprettet et lignende permanent organ vedrørende alle erhvervsaktiviteter, undtagen udvindingsindustrien og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.

    [14] EFT L 185 af 9.7.1974, s. 15.

    (6) De store forandringer, der i de seneste år er sket på arbejdsmarkedet og i det europæiske samarbejde, f.eks. ved at der i Amsterdam-traktaten er indarbejdet en protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken, samt de nye fremtidsudsigter som følge af den igangværende udvidelsesproces, gør det nødvendigt med en kritisk og konstruktiv gennemgang af forhandlingserfaringerne og af de organer, der i den forbindelse er blevet etableret i EU.

    (7) I sin meddelelse om et fællesskabsprogram vedrørende sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (1996-2000) [15] pegede Kommissionen på behovet for at rationalisere arbejdet i de to udvalg, der er oprettet på basis af rådsretsakter, dvs. Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen og Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsbeskyttelse i Kulminer og Anden Udvindingsindustri, ved at lægge udvalgene sammen, reducere antallet af medlemmer og kun have ét sekretariat.

    [15] KOM(95) 282 endelig udg. af 12.7.1995, s. 18.

    (8) I Kommissionens meddelelse "Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006" [16] slås det endvidere fast, at en effektiv iværksættelse af fællesskabsretten forudsætter et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes ansvarlige forvaltninger, og at dette samarbejde ville blive forbedret og forenklet, hvis de to rådgivende udvalg blev smeltet sammen til et enkelt Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen.

    [16] KOM(2002) 118 endelig af 11.3.2002, punkt 3.3.1.4.

    (9) Den struktur, Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen har, bør bevares, samtidig med at der sker de fornødne tilpasninger, for at udvalget kan fungere bedre. Kompetence og erfaring hos Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsbeskyttelse i Kulminer og Anden Udvindingsindustri bør desuden bevares, ved at der nedsættes permanente, sektororienterede arbejdsgrupper under det rådgivende udvalg.

    (10) En sådan reform bør indarbejdes i en ny afgørelse, hvorved der nedsættes et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, så der kun bliver ét rådgivende organ, og hvorved afgørelse 74/325/EØF ophæves.

    (11) Afgørelserne om oprettelse af Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed inden for Stenkulminedriften truffet på Rådets 36. og 42. samling den 6. september 1956 og den 9.-10. maj 1957, Rådets afgørelse af 9. juli 1957 om mandatet til og forretningsordenen for Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed inden for Stenkulminedriften og afgørelse 74/326/EØF bør ligeledes ophæves -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Der nedsættes et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, herefter benævnt "udvalget".

    Artikel 2

    1. Udvalget har til opgave at bistå Kommissionen med forberedelse, iværksættelse og evaluering af alle initiativer inden for sikkerhed, hygiejne og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen.

    Opgaven omfatter alle erhvervssektorer, både private og offentlige, herunder også beskyttelse af arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, på hvilken særlige regler i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab finder anvendelse.

    2. Udvalget har bl.a. til opgave

    a) på grundlag af oplysninger, som stilles til dets rådighed, at foranstalte udveksling af synspunkter og erfaringer vedrørende eksisterende eller påtænkte ordninger

    b) at medvirke til udarbejdelsen af en fælles holdning til problemer, der melder sig inden for sikkerhed, hygiejne og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen samt i prioriteringen af Fællesskabets opgaver, og af de foranstaltninger, der er nødvendige for disse opgavers gennemførelse

    c) at henlede Kommissionens opmærksomhed på de områder, inden for hvilke det forekommer nødvendigt, at der erhverves ny viden og iværksættes egnede aktioner med hensyn til uddannelse og forskning

    d) i forbindelse med EF-handlingsprogrammer at fastlægge

    - kriterierne og målene for bekæmpelse af alle risici for arbejdsulykker og al fare for sundheden inden for virksomheder

    - de metoder, der gør det muligt for virksomhederne og for deres personale at bedømme og forbedre beskyttelsesniveauet

    e) som supplement til Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur at bidrage til, at de nationale forvaltninger og arbejdstagernes og arbejdsgivernes faglige organisationer gøres bekendt med Fællesskabets initiativer for derved at fremme samarbejdet og støtte sådanne initiativer fra deres side, som tilsigter en udveksling af indvundne erfaringer og en fastlæggelse af regler for god praksis

    f) at afgive udtalelse om udkast til fællesskabsinitiativer, der har betydning for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

    g) at afgive udtalelse om Arbejdsmiljøagenturets årlige program og løbende firårige program.

    3. Med henblik på videreudvikling af udvalgets opgaver samarbejder det med Udvalget af Arbejdstilsynschefer og Det Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering for Kemiske Agenser, bl.a. ved at udveksle oplysninger.

    Artikel 3

    1. Udvalget består af tre faste medlemmer pr. medlemsstat, således at der tilkommer hver medlemsstat en repræsentant for centraladministrationerne, en repræsentant for arbejdstagernes faglige organisationer og en repræsentant for arbejdsgivernes faglige organisationer.

    2. For hvert fast medlem udnævnes en suppleant.

    Suppleanten deltager kun i udvalgets møder, såfremt det faste medlem, som vedkommende er suppleant for, er forhindret, jf. dog artikel 7, stk. 3.

    3. Udvalgets faste medlemmer og suppleanter udnævnes af Rådet, som for så vidt angår repræsentanter for arbejdstagernes og arbejdsgivernes faglige organisationer bestræber sig på med hensyn til udvalgets sammensætning at gennemføre en ligelig repræsentation af de forskellige berørte erhvervsområder og en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder, idet deres andel af beskæftigelsen på de pågældende områder tages i betragtning. Rådet påser, at alle typer kvalifikationer, der skal til, for at de forskellige opgaver kan løses, er til stede.

    4. Rådet offentliggør til orientering listen over faste medlemmer og suppleanter i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 4

    1. De faste medlemmer og suppleanterne udpeges for en treårig periode. Denne periode kan fornyes.

    2. Ved udløbet af deres funktionsperiode fortsætter medlemmerne og suppleanterne i deres hverv, indtil deres efterfølgere er udpeget, eller genudnævnelse har fundet sted.

    3. Før udløbet af treårsperioden ophører funktionsperioden ved udtræden eller ved meddelelse fra den pågældende medlemsstat om, at funktionsperioden er bragt til ophør.

    Medlemmet afløses for resten af sin funktionsperiode efter proceduren i artikel 3.

    Artikel 5

    1. Internt i udvalget oprettes tre interessegrupper for henholdsvis repræsentanterne for centraladministrationerne, repræsentanterne for arbejdstagernes faglige organisationer og repræsentanterne for arbejdsgivernes faglige organisationer.

    2. Hver interessegruppe vælger en ordfører blandt sine medlemmer.

    3. Hver interessegruppe udpeger en koordinator, der deltager i udvalgets, forretningsudvalgets og interessegruppens møder.

    4. Der oprettes et forretningsudvalg, der skal tilrettelægge udvalgets arbejde, og som består af to repræsentanter for Kommissionens tjenestegrene samt ordføreren og koordinatoren for hver interessegruppe.

    Artikel 6

    1. Udvalgets formand er Kommissionens generaldirektør med ansvar for social- og arbejdsmarkedspolitikken eller ved forfald og undtagelsesvis en direktør i de pågældende generaldirektorat udpeget af formanden. Formanden deltager ikke i afstemningen.

    2. Udvalget mødes efter indkaldelse fra formanden, enten på dennes initiativ eller på begæring af mindst en tredjedel af medlemmerne.

    3. Formanden kan på eget initiativ indbyde indtil to sagkyndige til at deltage i udvalgets møder.

    Hver interessegruppe kan lade sig ledsage af højst to sagkyndige, såfremt formanden underrettes herom mindst tre dage før udvalgets møde.

    4. Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper med et udvalgsmedlem som formand. Hver arbejdsgruppe består af tre sagkyndige fra hver interessegruppe.

    For at spørgsmål vedrørende en specifik sektor kan behandles regelmæssigt, kan arbejdsgrupperne være permanente.

    Formændene for disse grupper skal i form af rapporter forelægge deres arbejdsresultater på et udvalgsmøde.

    5. Repræsentanter for Kommissionens berørte tjenestegrene deltager i udvalgets og arbejdsgruppernes møder.

    Udvalgets og arbejdsgruppernes sekretariat varetages af Kommissionens tjenestegrene.

    6. Følgende kan deltage i udvalgets møder som observatører:

    - direktøren for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

    - direktøren for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

    - en repræsentant for hver interessegruppe i de lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

    Efter begrundet udtalelse fra forretningsudvalget kan formanden tillade, at andre deltager som observatører i et eller flere af udvalgets møder.

    Artikel 7

    1. Udvalget er beslutningsdygtigt, når to tredjedele af dets medlemmer er til stede. Kun medlemmerne deltager i afstemningen.

    2. Udvalgets udtalelser skal begrundes. De vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer; såfremt mindretallet begærer det, skal de ledsages af en redegørelse for dettes synspunkt.

    3. Udvalget fastlægger hasteprocedurer for beslutningstagningen, som stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for.

    Artikel 8

    Udvalget fastsætter selv efter udtalelse fra Kommissionen sin forretningsorden, som fastlægger de praktiske bestemmelser for, hvordan udvalget skal fungere, navnlig for hasteprocedurerne for beslutningstagningen og for det tættere samarbejde med Udvalget af Arbejdstilsynschefer og Det Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering for Kemiske Agenser. Forretningsordenen sendes til orientering til Europa-Parlamentet og Rådet.

    Artikel 9

    Uden at dette i øvrigt berører traktatens artikel 287, har udvalgets medlemmer pligt til ikke at videregive de oplysninger, de får kendskab til gennem udvalgets eller arbejdsgruppernes arbejde, når Kommissionen meddeler medlemmerne, at den ønskede udtalelse eller det stillede spørgsmål vedrører et emne af fortrolig karakter.

    I disse tilfælde deltager alene udvalgets medlemmer og repræsentanterne for Kommissionens tjenestegrene i møderne.

    Artikel 10

    Afgørelserne om oprettelse af Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed inden for Stenkulminedriften truffet på Rådets 36. og 42. samling den 6. september 1956 og den 9.-10. maj 1957, Rådets afgørelse af 9. juli 1957 om mandatet til og forretningsordenen for Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed inden for Stenkulminedriften og afgørelse 74/325/EØF og 74/326/EØF bør ligeledes ophæves.

    Artikel 11

    Denne afgørelse træder i kraft den 1. juli 2003.

    Udfærdiget i Bruxelles, den

    På Rådets vegne

    Formand

    FINANSIERINGSOVERSIGT

    1. Foranstaltningens betegnelse

    Nedsættelse af et Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen

    2. Budgetpost

    A-2531 Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen

    A-2530 Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsbeskyttelse i Kulminer og Anden Udvindingsindustri

    3. Retsgrundlag

    Artikel 202 i EF-traktaten. Vedtagelse af Rådets afgørelse forventet i 2003.

    4. Beskrivelse af foranstaltningen

    4.1 Generelt mål

    Kommissionen har flere gange peget på behovet for at rationalisere arbejdet i de to eksisterende arbejdsmiljøudvalg, dvs. Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen og Det Stående Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsbeskyttelse i Kulminer og Anden Udvindingsindustri, ved at lægge udvalgene sammen, reducere antallet af medlemmer og kun have ét sekretariat. I forlængelse heraf tager dette forslag sigte på at oprette en enkelt rådgivningsinstans, der overtager de to eksisterende udvalgs opgaver og tager sig af alle aspekter, som Kommissionen kan tænkes at beskæftige sig med vedrørende arbejdsmiljø.

    4.2 Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens forlængelse/fornyelse

    Ubegrænset

    5. Klassifikation af udgifterne/indtægterne

    5.1 Obligatoriske/ikke-obligatoriske udgifter

    Ikke-obligatoriske udgifter

    5.2 Opdelte/ikke-opdelte bevillinger

    Ikke-opdelte bevillinger

    5.3 Indtægtstype

    Indtægtstype: ikke relevant

    6. Udgifternes/indtægternes art

    100 % til det fornødne personale og udgifter til møder og seminarer.

    7. Finansielle virkninger

    Ingen virkninger for driftsudgifterne. Hvad angår udgifterne til administration, se punkt 10.

    8. Forholdsregler mod svig

    Udgifterne afholdes i overensstemmelse med de normale administrative regler for betalinger af de indbudte sagkyndiges udgifter.

    9. Oplysninger om cost/effectiveness

    9.1 Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe

    Oprettelse af ét rådgivende arbejdsmiljøudvalg, der overtager de to eksisterende udvalgs opgaver i en videre ramme.

    Reduktionen af det samlede antal medlemmer og sammenlægningen af opgaverne under én struktur har til formål at sikre en bedre udnyttelse af de disponible ressourcer.

    9.2 Begrundelse for foranstaltningen

    De store forandringer, der i de seneste år er sket på arbejdsmarkedet, og de nye fremtidsudsigter som følge af den igangværende udvidelsesproces gør det nødvendigt med en kritisk og konstruktiv gennemgang af forhandlingserfaringerne og af de organer, der i den forbindelse er blevet etableret i EU.

    Selve karakteren af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen gør det nødvendigt, at der på EU-plan findes en generel trepartsinstans. En sådan trepartsinstans vil gøre det muligt at gennemføre en transparent offentlig debat om de brede retningslinjer for fællesskabspolitikken på området med deltagelse af alle de berørte aktører.

    Alt andet lige risikerer nye medlemsstaters tiltrædelse som følge af den igangværende udvidelsesproces i øvrigt at bevirke en kraftig forøgelse af antallet af udvalgsmedlemmer, hvilket ville medføre nogle forvoksede strukturer med en øget risiko for ineffektivitet.

    9.3 Overvågning og evaluering af foranstaltningen

    Udvalget har til opgave at udarbejde udtalelser til Kommissionen.

    9.4 Budgetsammenhængen

    De planlagte foranstaltninger er omfattet af GD EMPL's budget.

    10. Udgifter til administration (det almindelige budgets sektion III DEL A)

    10.1 Indvirkningen på antallet af stillinger

    >TABELPOSITION>

    De to eksisterende udvalg fungerer på nuværende tidspunkt hver med det angivne personale.

    10.2 Reduktion af andre driftsudgifter som følge af foranstaltningen

    Driftsudgifterne til de to eksisterende udvalg afholdes for øjeblikket over de to budgetposter A-2531 (det rådgivende udvalg) og A-2530 (det stående udvalg) med en samlet bevilling på 785 000 EUR (385 000 EUR til post A-2531 og 400 000 EUR til post A-2530).

    Ved oprettelsen af ét udvalg, der overtager de to eksisterende udvalgs opgaver, afholdes udgifterne over én budgetpost (A-2531), og driftsudgifterne reduceres betydeligt.

    Det forventes, at udvalget afholder 3 plenarmøder pr. år (dagen før hvert møde afholder de tre interessegrupper et møde), 3 interessegruppemøder pr. år, 6 møder pr. år i forretningsudvalget, der skal koordinere udvalgets arbejde, i gennemsnit 36 møder i de formodentlig 18 arbejdsgrupper, hvilket indebærer udgifter i alt på 608 850 EUR pr. år over budgetpost A-2531.

    EUR

    >TABELPOSITION>

    Alle udgifter under afsnit A2 vil blive dækket via den årlige bevilling til driftsudgifter.

    Top