52002PC0355

Forslag til RÅDETS FORORDNING om tekniske foranstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

EF har været kontraherende part i konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis siden 1981. EF skal optage de foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, der er omfattet af konventionen, i EF-retten.

De bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) har vedtaget, omfatter mange regler om tekniske specifikationer for udøvelse af fiskeri. Hidtil er de fleste af disse foranstaltninger optaget i EF-retten via Rådets forordning (EF) nr. 66/98 af 18. december 1997 om visse bevarelses- og kontrolforanstaltninger gældende for fiskeriaktiviteter i Antarktis og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2113/96 (EFT L 6 af 10.1.1998, s. 1).

Endvidere blev ordningen for kontrol af fiskeri i konventionsområdet optaget i EF-retten via Rådets forordning (EØF) nr. 3943/90 af 19. december 1990 om gennemførelsesbestemmelser til den observations- og inspektionsordning, der er fastlagt i henhold til artikel XXIV i konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis (EFT L 379 af 31.12.1990, s. 45). Denne forordning omhandler både inspektion til havs og videnskabelig observation om bord på fiskerfartøjer med henblik på vurdering af bestandene.

Det er nødvendigt, at de to retsakter ajourføres, så de kommer til at stemme overens med de ændringer, der er foretaget i de tilsvarende CCAMLR-foranstaltninger, og som har været ret betydelige i de sidste tre år (møde XVII - 1998 til XX - 2001). Lige siden 1998 er fangstbegrænsningerne og -forbuddene (og visse foranstaltninger, der regulerer selve fiskeriet efter bestemte arter, der er omfattet af konventionen) blevet optaget i EF-retten som led i den årlige fastsættelse af TAC'er og kvoter, hvor disse begrænsninger tidligere udgjorde en del af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 66/98. Hvad angår forordningens øvrige foranstaltninger er der i CCAMLR foretaget store ændringer i de tekniske foranstaltninger, som er optaget i forordningen (artikel 6 - redskaber, artikel 14 - maskestørrelser, artikel 19 - videnskabelig observation og artikel 20 - anvendelse af plastspændbånd). Endelig vedtog CCAMLR i 1998 nye tekniske foranstaltninger for forsøgsfiskeri efter krabber og blæksprutter og til mindskelse af havfugles og havpattedyrs utilsigtede dødelighed.

CCAMLR har ændret kontrolordningen for at adskille inspektioner og videnskabelige observationer, der går ud på at indsamle data til brug ved vurdering af bestandene. Den videnskabelige observationsordning er i højere grad et teknisk anliggende end et kontrolanliggende. Da CCAMLR har besluttet at adskille de to aktiviteter, er der derfor grundlag for at optage den videnskabelige observationsordning i denne forordning.

Kommissionen har derfor til hensigt at samle alle de tekniske foranstaltninger, der gælder for EF-fartøjers fiskeri i konventionsområdet, i en retsakt. Vedlagte forslag er opdelt i fem kapitler, der vedrører:

- almindelige bestemmelser

- fiskeredskaber og andet reguleret grej

- regler for udøvelse af fiskeri

- gennemførelse af CCAMLR-ordningen for videnskabelig observation om bord på fartøjer, der fisker i konventionsområdet

- afsluttende bestemmelser.

Dette forslag fremlægges samtidig med et forslag til forordning om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri i konventionsområdet.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at dette forslag indeholder regler for måling af mindstemaskestørrelse, mens disse regler normalt er indgået i regelsættet for kontrol af fiskeri. Grunden til, at de er taget med i denne forordning, er, at tekniske regler ifølge EF-retten (jf. især direktiv 98/34/EF om "tekniske standarder og forskrifter") ikke blot omfatter tekniske specifikationer, som produkterne skal opfylde (i dette tilfælde fiskeredskaber), men også procedurer for kontrol med, at produkterne er i overensstemmelse med de bindende tekniske specifikationer. Endvidere har gennemførelsen af den form for kontrol større rækkevidde end inspektioner til havs og i havn som omhandlet i forslaget om kontrol.

I de to forslag anvendes de såkaldte "komitologi"-procedurer, der blev indført ved Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999. Forvaltningsproceduren i afgørelsens artikel 4 skal bruges ved fastsættelsen af gennemførelsesbestemmelser til dele af ordningen, mens forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5 skal bruges ved ændring af bilagene.

Kommissionen opfordrer derfor Rådet til at vedtage vedlagte forordning.

2002/0138 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om tekniske foranstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C ... af ..., s... .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2], og

[2] EFT C ... af ..., s... .

ud fra følgende betragtninger:

(1) Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, i det følgende benævnt "konventionen", blev godkendt ved Rådets afgørelse 81/691/EØF [3] og trådte for EF's vedkommende i kraft den 21. maj 1982.

[3] EFT L 252 af 5.9.1981, s. 26.

(2) Konventionen danner rammen om et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af de marine levende ressourcer i Antarktis i kraft af, at der er oprettet en kommission for bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, i det følgende benævnt "CCAMLR", og den vedtager bevarelsesforanstaltninger, som bliver bindende for de kontraherende parter.

(3) CCAMLR har vedtaget nogle foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, der bl.a. omfatter tekniske regler for udøvelse af visse former for fiskeri i det område, som er omfattet af konventionen. Foranstaltningerne omfatter bl.a. forskrifter for anvendelse af bestemte fiskeredskaber, forbud mod materialer, der betragtes som miljøskadelige, mindskelse af fiskeriets skadelige virkninger på arter som havfugle og havpattedyr og forskrifter for videnskabelig observation om bord på fiskerfartøjer med henblik på indsamling af oplysninger. Foranstaltningerne er bindende for EF, og de bør derfor gennemføres.

(4) Nogle af CCAMLR's tekniske foranstaltninger er blevet optaget i EF-retten via Rådets forordning (EØF) nr. 3943/90 af 19. december 1990 om gennemførelsesbestemmelser til den observations- og inspektionsordning, der er fastlagt i henhold til artikel XXIV i konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis [4] og via Rådets forordning (EF) nr. 66/98 af 18. december 1997 om visse bevarelses- og kontrolforanstaltninger gældende for fiskeriaktiviteter i Antarktis og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2113/96 [5].

[4] EFT L 379 af 31.12.1990, s. 45.

[5] EFT L 6 af 10.1.1998, s. 1.

(5) På grund af CCAMLR's vedtagelse af nye bevarelsesforanstaltninger og ajourføring af allerede gældende foranstaltninger siden vedtagelsen af ovennævnte forordninger er det nødvendigt at ændre dem.

(6) For at EF-reglerne kan blive klarere, bør fiskerikontrolforanstaltningerne og de tekniske foranstaltninger optages i EF-retten hver for sig. Derfor ophæves forordning (EØF) nr. 3943/90 og (EF) nr. 66/98 ved Rådets forordning (EF) nr. .... om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3943/90, (EF) nr. 66/98 og (EF) nr. 1721/1999 [6], og EF-reglerne bør kompletteres med nærværende forordning. Dette er dog ikke til hinder for, at der optages visse særlige tekniske foranstaltninger for forsøgsfiskeri i de forordninger, som EF hvert år vedtager om de fangstmuligheder, der tildeles EF-fartøjer, og dertil knyttede betingelser (årlige forordninger om TAC'er og kvoter).

[6] EFT L ...

(7) Da gennemførelsesforanstaltningerne til forordningen er forvaltningsforanstaltninger, jf. artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [7], bør de vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i nævnte afgørelse. Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette tilpasningen af bilagene til de tilbagevendende ændringer af de tekniske foranstaltninger, som CCAMLR vedtager i henhold til konventionen, er generelle foranstaltninger efter artikel 2 i ovennævnte afgørelse, bør de vedtages efter forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5 -

[7] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I: Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Formål og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger for EF-fiskerfartøjer, der fanger havdyr i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, i det følgende benævnt "konventionen", og har dem om bord.

2. Denne forordning indskrænker ikke konventionens bestemmelser og anvendes i overensstemmelse med konventionens målsætning og principper og bestemmelserne i slutakten fra den konference, på hvilken den blev vedtaget.

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "konventionsområde": det område, hvor konventionen finder anvendelse, jf. artikel I i konventionen

b) "den antarktiske konvergens": den linje, der forbinder følgende punkter (udtrykt ved længde- og breddegrader): 50° S, 0°-50° S, 30° Ø-45° S, 30° Ø-45° S, 80° Ø-55° S, 80° Ø-55° S, 150° Ø-60° S, 150° Ø-60° S, 50° V-50° S, 50° V-50° S, 0°

c) "EF-fiskerfartøj": et fartøj, der sejler under en EF-medlemsstats flag og er registreret i EF, og som fanger havdyr fra konventionsområdet og har dem om bord

d) "finskala-rektangel": et område på 0,5° bredde x 1° længde målt fra det statistiske underområdes eller afsnits nordvestlige hjørne. Et rektangel defineres ved breddegraden for dets nordligste grænse og længdegraden for den grænse, der er nærmest 0°.

e) "nyt fiskeri": fiskeri efter en art efter en bestemt fangstmetode i et FAO-underområde Antarktis, for hvilket Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis, i det følgende benævnt "CCAMLR" aldrig har modtaget:

i) oplysninger om fordeling, forekomst, demografi, potentielt udbytte og bestandsidentitet baseret på omfattende forskning/undersøgelser eller forsøgsfiskeri

ii) oplysninger om fangster og fiskeriindsats

iii) oplysninger om fangster og fiskeriindsats i de to seneste fangstår

f) "forsøgsfiskeri": fiskeri, der ikke længere betragtes som "nyt fiskeri" som nævnt i litra e), og som klassificeres som forsøgsfiskeri, indtil CCAMLR har fået tilstrækkelige oplysninger til:

i) at vurdere målarternes fordeling, forekomst og demografi og derved opnå et skøn over det potentielle udbytte af fiskeriet

ii) at nyvurdere fiskeriets potentielle indvirkning på afhængige og tilknyttede arter

iii) at CCAMLR's videnskabelige udvalg kan udforme og afgive en udtalelse om rimelige fangstmængder og om indsatsens omfang og fiskeredskaber, hvis det er relevant.

Kapitel II - Fiskeredskaber

Artikel 3 Maskestørrelser

1. Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod eller lignende redskaber, som på noget sted har en mindre maskestørrelse end den, der er fastsat i bilag I, ved direkte fiskeri efter følgende arter eller artsgrupper:

- Champsocephalus gunnari

- Dissostichus elegnoides

- Gobionotothen gibberifrons

- Lepidonotothen squamifrons

- Notothenia rossii

- Notothenia kempi

2. Det er forbudt at anvende anordninger, der bevirker, at maskerne trækkes sammen eller på anden måde formindskes.

Artikel 4 Kontrol af maskestørrelse

For redskaber som nævnt i artikel 3 bestemmes mindstemaskestørrelsen, der er fastsat i bilag I, i henhold til reglerne i bilag II.

Artikel 5 Krabbefiskeri

1. Til krabbefiskeri må der kun anvende tejner (fælder).

2. Fiskeriet er begrænset til kønsmodne hankrabber; alle hunkrabber og undermålshankrabber skal genudsættes uskadte. Når det gælder Paralomis spinosissima og Paralomis formosa, må hankrabber med en rygskjoldsbredde på mindst henholdsvis 94 mm og 90 mm beholdes om bord.

3. Krabber, der forarbejdes på havet, skal fryses som stykker, således at krabbernes mindstestørrelse kan bestemmes ud fra stykkerne.

Artikel 6 Anvendelse og bortskaffelse af plastspændbånd på EF-fiskerfartøjer

1. Det er forbudt at benytte plastspændbånd til forsegling af kasser med agn om bord på EF-fiskerfartøjer.

Der er forbud mod brug af andre spændbånd til andre formål på fiskerfartøjer, som ikke har installeret affaldsbrændere (lukkede systemer).

2. Når spændbåndene tages af pakkerne, skal de skæres over, således at de ikke danner en ubrudt løkke, og brændes ved først givne lejlighed i den installerede affaldsbrænder.

3. Plastaffald opbevares om bord på fartøjet, indtil fartøjet kommer i havn, og må under ingen omstændigheder kastes i havet.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 7 Havfugles utilsigtede dødelighed under langlinefiskeri

1. Fiskeriet skal foregå på en sådan måde, at krogene med agn synker, snarest muligt efter at de er sat ud. Når fartøjer benytter den spanske metode for langlinefiskeri, skal synkene frigøres, inden linen strammer til, og om muligt skal der anvendes synk på mindst 6 kg med mellemrum på 20 m. Der må kun benyttes optøet agn.

2. Langliner må kun sættes om natten, jf. dog stk. 8.

Udsætningen af liner skal så vidt muligt være afsluttet mindst tre timer før solopgang.

Ved langlinefiskeri om natten må fartøjet kun anvende lys i det omfang, det er absolut nødvendigt for sikkerheden.

3. Det er forbudt at udtømme fiskeaffald i havet, mens langlinerne sættes. Udtømning af affald i havet, mens langlinerne trækkes, skal så vidt muligt undgås. Hvis det ikke kan undgås at udtømme fiskeaffald under trækning, skal det finde sted på den modsatte side af den, hvor langlinerne sættes eller trækkes.

4. Der bør gøres alt, hvad der er muligt, for at fugle, der fanges levende under langlinefiskeri, overlever og slippes fri, og at der så vidt muligt fjernes kroge, uden at fuglenes liv derved bringes i fare.

5. Der skal være en line på slæb, der skal afskrække fugle fra at sætte sig på agnen under udsætningen af langliner. Linen og anbringelsen af den er beskrevet i bilag III. Konstruktionen kan variere, hvad angår antallet og placeringen af svirvler, så længe den faktiske havoverflade, der dækkes af linen, ikke er mindre end den, der dækkes af linen, som er vist i bilag III. Den anordning, der slæbes i vandet for at udspænde linen, kan også være af varierende udformning.

6. Der kan afprøves andre variationer i udformningen af liner på fartøjer, der har to observatører om bord, hvoraf mindst den ene er udpeget i henhold til CCAMLR's ordning for international videnskabelig observation, forudsat at betingelserne i stk. 1 til 5 og stk. 7 er overholdt.

7. Det er forbudt at benytte netsondekabler på fiskerfartøjer i konventionsområdet.

8. Der er ikke pligt til at sætte langliner om natten som nævnt i stk. 2 ved fiskeri i FAO-underområde 48.6 syd for 60° S, og i FAO-underområde 88.1 og 88.2, hvis det ved udstedelsen af tilladelsen til dette fiskeri over for myndighederne dokumenteres, at det pågældende fartøj er fuldt ud i stand til at følge en af de to forsøgsprotokoller for langlinesynk i bilag IV og garantere, at der er en videnskabelig observatør til stede.

9. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 8 Havfugles og havpattedyrs utilsigtede dødelighed under trawlfiskeri

1. Det er forbudt at benytte netsondekabler.

2. EF-fiskerfartøjer anvender under hele fiskeriet en belysning, der i kraft af sin placering og lysstyrke begrænser udstrålingen fra fartøjet, samtidig med at sikkerheden om bord ikke bringes i fare.

3. Det er forbudt at udtømme fiskeaffald i havet, mens trawlet sættes eller hales ind.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Kapitel III - Udøvelse af fiskeri

Artikel 9 Bifangstbegrænsninger

1. I forbindelse med andet fiskeri end nyt fiskeri og forsøgsfiskeri sejler EF-fiskerfartøjer afhængigt af deres bifangstmængder til en anden fangstplads i henhold til punkt A i bilag V.

2. I forbindelse med nyt fiskeri og forsøgsfiskeri er EF-fartøjer underkastet de bifangstbegrænsninger, der er fastsat i punkt B i bilag V, samt de i samme bilag fastsatte regler for ændring af fangstplads afhængigt af bifangstmængderne.

Artikel 10 Særlige foranstaltninger for forsøgsfiskeri efter Dissostichus spp.

1. EF-fiskerfartøjer, der udøver forsøgsfiskeri efter Dissostichus spp. med trawl eller langline i konventionsområdet, bortset fra fartøjer, der udøver fiskeri, som er omfattet af særlige dispensationer fra CCAMLR, følger nedenstående forskrifter.

2. Fiskeriet skal geografisk og batymetrisk foregå så spredt som muligt. Med henblik herpå skal fiskeriet stoppes i et finskala-rektangel, når fangsterne, der rapporteres i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. (....) [8], er nået op på 100 t, hvorefter dette rektangel er lukket for fiskeri resten af fangståret. På intet tidspunkt må der være mere end et fartøj, der fisker i et givet finskala-rektangel.

[8] Henvisning til forordningen vedr. kontrolforanstaltninger indsættes, når den er vedtaget.

3. Ved anvendelsen af stk. 2 gælder følgende:

a) i trawlfiskeri bestemmes et træks nøjagtige geografiske position ved midtpunktet mellem trækkets start- og slutpunkt på den strækning, fartøjet har tilbagelagt

b) i langlinefiskeri bestemmes en udsætnings nøjagtige geografiske position ved den eller de udsatte langliners midtpunkt

I første afsnit forstås ved "træk" en enkelt anvendelse af et trawl og ved "udsætning" anvendelse af en eller flere langliner på samme fangstplads.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 11 Særlige foranstaltninger for fiskeri efter Champsocephalus gunnari i FAO-underområde 48.3

1. I det statistiske underområde 48.3 må fartøjer kun fiske efter Champsocephalus gunnari med trawl. Det er forbudt at benytte bundtrawl ved fiskeri efter Champsocephalus gunnari.

2. Det er forbudt at fiske efter Champsocephalus gunnari i et radius af 12 sømil fra South Georgias kyst i gydetiden fra 1. marts til 31. maj.

3. Såfremt fangsten af Champsocephalus gunnari i et træk overstiger 100 kg, og over 10% af antallet af disse fisk har en samlet længde på under 240 mm, skal fiskerfartøjet sejle til en anden fangstplads mindst 5 sømil væk. Det må i en periode på mindst fem dage ikke vende tilbage til et sted inden for 5 sømil fra det sted, hvor fangsten af små Champsocephalus gunnari oversteg 10%. Ved sted, hvor den utilsigtede fangst af små Champsocephalus gunnari oversteg 10%, forstås den strækning, som fiskerfartøjet har tilbagelagt fra det punkt, hvor fiskeredskabet blev sat ud, til det punkt, hvor det blev halet ind igen.

4. Hvis et fartøj fanger 20 havfugle, skal det indstille fiskeriet og må ikke genoptage sine aktiviteter i dette fiskeri i resten af fangståret.

5. Fartøjer, der tager del i dette fiskeri i perioden fra 1. marts til 31. maj, skal gennemføre mindst 20 forsøgstræk som beskrevet i bilag VI.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Kapitel IV - Videnskabelig observation om bord på fartøjer, der fisker i konventionsområdet

Artikel 12 Formål og anvendelsesområde

Den ordning for videnskabelig observation, som CCAMLR har vedtaget i henhold til artikel XXIV i konventionen, gælder i henhold til dette kapitels bestemmelser for EF-fiskerfartøjer og fartøjer, hvis flagstat er kontraherende part i konventionen, og som udøver fiskeri eller driver forskning i konventionsområdet.

Artikel 13 Aktiviteter under videnskabelig observation

1. EF-fiskerfartøjer skal i hver fangstperiode have mindst en videnskabelig observatør om bord, når de udøver fiskeri efter:

a) Champsocephalus gunnari i FAO-underområde 48.3 Antarktis og FAO-afsnit 58.5.2 Antarktis

b) krabber i FAO-underområde 48.3 Antarktis

c) Dissostichus eleginoides i FAO-underområde 48.3 og 48.4 Antarktis og FAO-afsnit 58.5.2 Antarktis

d) Dissostichus mawsoni i FAO-underområde 48.4 Antarktis

e) Martialia hyadesi i FAO-underområde 48.3 Antarktis

2. EF-fiskerfartøjer skal også have mindst en videnskabelig observatør om bord, når de udøver forsøgsfiskeri som omhandlet i artikel 10 i denne forordning, andet forsøgsfiskeri, der er tilladt i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. (....) [9], eller driver videnskabelig forskning som omhandlet i nævnte forordning artikel 8.

[9] Henvisning til forordningen vedr. kontrolforanstaltninger indsættes, når den er vedtaget.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 14 Videnskabelige observatører

1. Medlemsstaterne udpeger videnskabelige observatører, der er beføjet til at udføre opgaver i forbindelse med gennemførelsen af CCAMLR's observationsordning i henhold til denne forordning.

2. De videnskabelige observatørers pligter og opgaver om bord på fartøjerne er beskrevet i bilag VII.

3. Observatørerne skal være statsborgere i den medlemsstat, som udpeger dem. De indretter deres adfærd efter de sædvaner og regler, der gælder om bord på det fartøj, hvor de gør deres observationer.

4. De videnskabelige observatører skal være fortrolige med det fiskeri og den forskning, der skal observeres, konventionens bestemmelser og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til den, og skal også have gennemgået en passende uddannelse, så de er i stand til at udføre deres opgaver. De skal desuden være i stand til at kommunikere på det sprog, der tales i den flagstat, som de fartøjer, hvorpå de udfører deres opgaver, henhører under.

5. De videnskabelige observatører skal have et dokument på sig, der identificerer dem som videnskabelige CCAMLR-observatører.

6. De videnskabelige observatører sender via den medlemsstat, der har udpeget dem, CCAMLR en rapport om hver observationsopgave senest en måned efter observationsrejsens afslutning, eller efter at de er vendt tilbage til deres oprindelsesland. Der sendes en kopi til fartøjets flagstat og Kommissionen.

7. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 15 Aftaler om stationering af observatører om bord på fartøjer

1. Der stationeres videnskabelige observatører om bord på EF-fiskerfartøjer, der udøver fiskeri eller driver videnskabelig forskning, i henhold til bilaterale aftaler herom med et andet CCAMLR-medlem.

2. De bilaterale aftaler i stk. 1 baseres på følgende principper:

a) De videnskabelige observatører har status af skibsofficerer. Observatørernes indkvartering og forplejning skal svare til denne status.

b) CCAMLR-medlemmet, der modtager videnskabelige observatører om bord på fartøjer, der fører dets flag (i det følgende benævnt "værtslandet"), påser, at de, der er ansvarlige for fartøjerne, samarbejder med de videnskabelige observatører, så de kan udføre deres opgaver. De skal bl.a. have fri adgang til skibsdataene og fartøjets aktiviteter for at kunne udføre deres opgaver som videnskabelige observatører på den af CCAMLR foreskrevne måde.

c) Værtslandene træffer foranstaltninger til at garantere de videnskabelige observatørers sikkerhed og velværd om bord ved udførelsen af deres opgaver, sørge for lægehjælp til dem og sikre deres frihed og værdighed.

d) Der træffes foranstaltninger til at give de videnskabelige observatører adgang til at sende og modtage meddelelser via fartøjets kommunikationsanlæg med operatørens hjælp. Alle moderate omkostninger i forbindelse med kommunikationen afholdes principielt af det CCAMLR-medlem, der har udpeget de videnskabelige observatører (i det følgende benævnt "det udpegende land").

e) Der træffes foranstaltninger til befordring og indskibning af de videnskabelige observatører, så det ikke generer fiskeri- eller forskningsaktiviteterne.

f) De videnskabelig observatører giver om ønsket skibsførerne en kopi af deres rapporter.

g) Det udpegende land sikrer sig, at de videnskabelige observatører er dækket af en forsikring, som er anerkendt af de berørte parter.

h) Det udpegende land er ansvarligt for befordring af de videnskabelige observatører til og fra indskibningsstedet.

i) Medmindre andet er aftalt, afholdes udgifterne til de videnskabelige observatørers udrustning, beklædning og aflønning og andre godtgørelser normalt af det udpegende land, mens værtslandets fartøj er ansvarligt for indkvartering og forplejning om bord.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 16 Meddelelse af oplysninger

1. De medlemsstater, der har udpeget videnskabelige observatører, sender hurtigst muligt nærmere oplysninger om observationsprogrammerne til CCAMLR og senest ved underskrivelsen af de bilaterale aftaler som nævnt i artikel 11. For hver observatør gives der følgende oplysninger:

a) datoen for underskrivelsen af aftalen

b) navn på det fartøj, der modtager observatøren, og dets flagstat

c) den medlemsstat, der er ansvarlig for at udpege observatøren

d) fiskeriområde (statistisk CCAMLR-område, -underområde, -afsnit)

e) den type oplysninger, som observatøren har indsamlet og sendt til CCAMLR's sekretariat (bifangst, målart, biologiske data m.v.)

f) forventede datoer for observationsprogrammets start og slutning

g) forventet dato for observatørens tilbagevenden til oprindelseslandet.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Kapitel V - Afsluttende bestemmelser

Artikel 17 Ændring af bilagene

Bilag I til VII ændres i henhold til de bevarelsesforanstaltninger, der er blevet bindende for EF, efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 3.

Artikel 18 Gennemførelse

De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre artikel 6, 7, 8, 10, 11, 13, 14, 15 og 16, fastsættes efter forvaltningsproceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 19 Komité

1. Kommissionen bistås af den komité, der er nedsat ved artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 [10].

[10] EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i afgørelse 1999/468/EØF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7.

Det i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum fastsættes til [en] måned.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7.

4. Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum fastsættes til [en] måned.

Artikel 20 Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

mindstemaskestørrelser som omhandlet i artikel 3, stk. 1

>TABELPOSITION>

BILAG II

regler for bestemmelse af maskestørrelse som omhandlet i artikel 4

A. Beskrivelse af maskemåleren

1) Maskemåleren, der anvendes til bestemmelse af maskestørrelser, skal være 2 mm tyk, flad, af holdbart materiale og formfast. Den skal være udformet som en række parallelle sider, der er forbundet med skrå sider med en tilspidsning på 1:8 i hver side, eller blot som skrå sider med nævnte tilspidsning. Den skal være forsynet med et hul i spidsen.

2) På maskemålerens forside skal bredden i mm være afmærket på de parallelle sider, hvis denne udformning benyttes, og på de skrå sider. I sidstnævnte tilfælde skal bredden være afmærket for hver mm interval og breddens størrelse angivet med regelmæssige mellemrum.

B. Maskemålerens anvendelse

1) Fiskeredskabet holdes strakt, så maskerne strækkes diagonalt i længderetningen.

2) Spidsen af den i litra A beskrevne maskemåler indføres i masken vinkelret på netfladen.

3) Maskemåleren indføres i masken enten med hånden eller ved brug af et lod eller et dynamometer, indtil maskemåleren stoppes ved maskens modstand ud for de skrå sider.

C. Udvælgelse af masker til måling

1) De masker, der skal måles, skal udgøre en række på 20 fortløbende masker, som udvælges i redskabets længdeakse.

2) Der måles ikke masker mindre end 50 cm fra sammensyninger, tovværk eller bindestrikke. Denne afstand måles vinkelret på sammensyningerne, tovværket eller bindestrikken, idet redskabet holdes strakt i måleretningen. Der må ikke måles masker, der er bødet eller iturevet, eller til hvilke der er fastgjort redskabsanordninger.

3) Uanset punkt 1) behøver de masker, der skal måles, ikke at være fortløbende, hvis punkt 2) finder anvendelse.

4) Redskaber må kun måles, når de er våde, og de må ikke være frosne.

D. Måling af de enkelte masker

En maskes størrelse svarer til den bredde, der er afmærket på det sted, hvor maskemåleren stoppes, når den anvendes i henhold til litra B.

E. Bestemmelse af redskabets maskestørrelse

Redskabets maskestørrelse udtrykkes i mm som gennemsnittet af størrelsen af det samlede antal masker, der er udvalgt og målt i henhold til litra C og D. Gennemsnittet rundes op til nærmeste mm.

Det samlede antal masker, der skal måles, er anført i litra F.

F. Fremgangsmåde ved kontrol

1) Inspektøren måler en række på 20 masker, der er udvalgt i henhold til litra C, ved at indføre maskemåleren med hånden uden brug af lod eller dynamometer.

Redskabets maskestørrelse bestemmes derefter i henhold til litra E.

Viser udregningen af maskestørrelsen, at denne tilsyneladende ikke er i overensstemmelse med gældende regler, måles yderligere to rækker på 20 masker, der udvælges i henhold til litra C.

Der foretages derefter en ny udregning af maskestørrelsen på grundlag af de nu målte 60 masker. Denne størrelse er redskabets maskestørrelse, jf. dog punkt 2).

2) Bestrider fartøjets fører den i henhold til punkt 1) bestemte maskestørrelse, tages denne måling ikke med i betragtning ved bestemmelse af maskestørrelsen, og inspektøren måler redskabet på ny og har denne gang frit valg mellem at anvende et lod eller et dynamometer fastgjort til maskemåleren. Loddet fastgøres (med en krog) i hullet i maskemålerens spids. Dynamometret kan fastgøres enten i hullet i maskemålerens spids eller i maskemålerens bredeste del. Loddets eller dynamometrets nøjagtighed skal være godkendt af den nationale myndighed.

For redskaber med en maskestørrelse på 35 mm eller derunder som bestemt i henhold til punkt 1) anvendes en kraft på 19,61 newton (svarende til en masse på 2 kg), og for andre redskaber en kraft på 49,03 newton (svarende til en masse på 5 kg).

Med henblik på bestemmelse af maskestørrelsen i henhold til litra E måles der ved hjælp af lod eller dynamometer kun en række på 20 masker.

BILAG III

DETALJERET BESKRIVELSE AF DEN LINE, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 7, STK. 5, OG UDSÆTNINGEN AF DEN

1. Linen ophænges i agterstavnen fra et punkt ca. 4,5 m over vandet og på en sådan måde, at linen befinder sig direkte over det punkt, hvor agnen rammer vandet.

2. Linen skal have en diameter på ca. 3 mm og være mindst 150 m lang og i enden være forsynet med en anordning til udspænding af linen, således at linen befinder sig direkte bag skibet, også i sidevind.

3.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Med et mellemrum på 5 m begyndende der, hvor linen er fastgjort til skibet, fastgøres fem serpentiner, der hver består af to snore med en diameter på ca. 3 mm. Serpentinernes længde bør variere mellem ca. 3,5 m nærmest skibet og ca. 1,25 m for den femte serpentine. Når linen sættes ud, bør serpentinerne røre havoverfladen og af og til synke ned under havoverfladen med skibets bevægelser. Der anbringes svirvler i linen ved slæbepunktet, før og efter det punkt, hvor hver enkelt serpentine er fastgjort, og lige før det lod, der eventuelt er anbragt i linens ende. Hver serpentine bør også være forsynet med en svirvel der, hvor den er fastgjort til linen.

Point de remorque = Slæbepunkt

Émerillon = Svirvel

Banderoles = Serpentiner

Ligne de banderoles = Line

Poids ou autre dispositif de tension = Lod eller anden anordning til udspænding af linen

BILAG IV

FORSØGSPROTOKOLLER FOR LANGLINESYNK SOM OMHANDLET I ARTIKEL 7, STK. 8

PROTOKOL A

A1. Fartøjet skal under overværelse af en videnskabelig observatør gøre følgende:

a) udsætte mindst fem langliner med mindst fire dybdesensorer med tidsregistrering (TDR) pr. langline

b) anbringe TDR vilkårligt på langlinerne både på den enkelte line og inden for de forskellige sæt

c) beregne synkehastigheden for hver TDR, når fartøjet har halet dem ind:

i) synkehastigheden måles som den gennemsnitstid, det har taget at synke fra overfladen (0 m) til 15 m

ii) minimumssynkehastigheden fastsættes til 0,3 m/s

d) hvis minimumssynkehastigheden (0,3 m/s) ikke nås ved 20 målinger, gentages forsøget, indtil der er registreret i alt 20 forsøg med en minimumssynkehastighed på 0,3 m/s

e) det udstyr og de fiskeredskaber, der anvendes i forsøgene skal være de samme som dem, der anvendes i konventionsområdet.

A2. For at et fartøj kan bevare sin ret til dispensation fra kravet om udsætning om natten, skal CCAMLR-observatøren under fiskeriet løbende kontrollere langlinens nedsynkning. Fartøjet skal samarbejde med CCAMLR-observatøren, der

a) forsøger at anbringe en TDR på hver langline, der sættes i hans arbejdstid

b) hver 7. dag anbringer alle de forhåndenværende TDR på samme langline for at bestemme, om linen synker lige hurtigt alle steder

c) anbringer TDR vilkårligt på langlinerne både på den enkelte line og inden for de forskellige sæt

d) beregner synkehastigheden for hver TDR, når fartøjet har halet dem ind

e) måler synkehastigheden som den gennemsnitstid, det har taget at synke fra overfladen (0 m) til 15 m

A3. Fartøjet:

a) sikrer sig, at minimumssynkehastigheden er på 0,3 m/s

b) sender den ansvarlige for fiskeriet en daglig rapport

c) sikrer sig, at dataene fra linenedsynkningsforsøgene registreres i det aftalte format og forelægges for den ansvarlige for fiskeriet ved fangstårets slutning.

PROTOKOL B

B1. Fartøjet skal under overværelse af en videnskabelig observatør gøre følgende:

a) udsætte mindst fem langliner af den maksimumslængde, der er foreskrevet i konventionsområdet, med mindst fire testflasker (jf. punkt B5 til B9) anbragt på langlinens midterste tredjedel

b) anbringe testflaskerne vilkårligt på langlinerne både på den enkelte line og inden for de forskellige sæt, idet flaskerne fastgøres midtvejs mellem synkene

c) beregne synkehastigheden for hver testflaske ved at måle den hastighed, hvormed langlinen synker fra overfladen (0 m) til 15 m

d) minimumssynkehastigheden fastsættes til 0,3 m/s

e) hvis minimumssynkehastigheden ikke nås ved 20 målinger (4 test på 5 liner), gentages forsøget, indtil der er registreret i alt 20 forsøg med en minimumssynkehastighed på 0,3 m/s

f) det udstyr og de fiskeredskaber, der anvendes i forsøgene, skal have de samme specifikationer som dem, der anvendes i konventionsområdet.

B2. For at et fartøj kan bevare sin ret til dispensation som nævnt i artikel 7, stk. 8, skal CCAMLR-observatøren under fiskeriet regelmæssigt kontrollere langlinens nedsynkning. Fartøjet skal samarbejde med CCAMLR-observatøren, der

a) tilstræber at gennemføre en flasketest på hver langline, der udsættes i løbet af hans arbejdstid, hvor testen udføres på linens midterste tredjedel

b) hver 7. dag anbringer mindst 4 testflasker på samme langline for at bestemme, om linen synker lige hurtigt alle steder

c) anbringer flaskerne vilkårligt på langlinerne både på den enkelte line og inden for de forskellige sæt, idet flaskerne fastgøres midtvejs mellem synkene

d) beregner synkehastigheden for hver flasketest

e) beregner linens synkehastighed ved at måle den hastighed, hvormed langlinen synker fra overfladen (0 m) til 15 m.

B3. Fartøjet skal, når det fisker i henhold til denne dispensation, gøre følgende:

a) sikre sig, at hver langline er påsat synk, så den ved hver udsætning har en minimumssynkehastighed på 0,3 m/s

b) hver dag rapportere til de nationale myndigheder

c) sikre sig, at dataene fra linenedsynkningsforsøgene registreres i det aftalte format og forelægges for de nationale myndigheder ved fangstårets slutning.

B4. Der gennemføres en flasketest på nedenstående betingelser.

Anbringelse af flasken

B5. 15 m forfang af 2 mm nylonmultifilament eller tilsvarende bindes solidt fast om halsen på en 750 ml plastflaske [11] (flydeevne ca. 0,7 kg) med en langlineclips fastgjort i den anden ende. Længden måles fra fastgøringsstedet (clipsenden) til flaskehalsen, og den tjekkes af observatøren hver anden eller tredje dag.

[11] Der anvendes en vandflaske af hård plast med plastskruekapsel. Kapslen tages af, for at flasken kan fyldes med vand efter at være blevet sat ud, så den kan genbruges i stedet for at blive ødelagt af vandtrykket.

B6. Der sætte selvlysende klæbebånd omkring flasken, så den kan ses om natten. Et vandfast ark papir med et identifikationsnummer, der er tilstrækkeligt stort til, at det kan læses på nogle meters afstand, anbringes inden i flasken.

Test

B7. Flasken tømmes for vand, proppen fjernes, og forfanget vikles rundt om flasken til udsætning. Flasken, som forfanget er viklet omkring, fastgøres til langlinen [12] midtvejs mellem synkene (fastgøringsstedet).

[12] På automatiserede langliner fastgøres den til hovedlinen; på det spanske langlinesystem fastgøres den til forfanget.

B8. Observatøren registrerer det antal sekunder [13], der går fra det øjeblik, hvor fastgøringsstedet rører vandet, t1, til flasken er totalt neddykket, t2. Testresultatet beregnes på følgende måde:

[13] Der bruges kikkert til bedre overvågning af forsøget, især i dårligt vejr.

Synkehastighed = 15 / (t2 - t1)

B9. Resultatet skal være 0,3 m/s eller derover. Disse data skal registreres i det angivne felt i observatørens elektroniske logbog.

BILAG V

REGLER FOR BIFANGSTER I FISKERIER I KONVENTIONSOMRÅDET

A. REGULERET FISKERI

1. Hvis bifangsten af en hvilken som helst art under direkte fiskeri efter Dissostichus eleginoides i FAO-underområde 48.3 er på 1 t eller derover, skal fiskerfartøjet sejle til en anden fangstplads mindst 5 sømil væk. Det må i en periode på mindst fem dage ikke vende tilbage til et sted inden for 5 sømil fra det sted, hvor bifangsten har oversteget 1 t.

Ved anvendelsen af første afsnit forstås ved "målart" Dissostichus eleginoides og ved "bifangstarter" alle andre arter end Dissostichus eleginoides.

2. Hvis bifangsten under direkte fiskeri efter Champsocephalus gunnari i FAO-underområde 48.3 af en af følgende arter Chaenocephalus aceratus, Gobionotothen gibberifrons, Lepidonotothen squamifrons, Notothenia rossii, eller Pseudochaenichthys georgianus:

a) overstiger 100 kg og 5% af vægten af den samlede fangst af samtlige fiskearter eller

b) er på 2 t eller derover

skal fiskerfartøjet sejle til en anden fangstplads mindst 5 sømil væk. Det må i en periode på mindst fem dage ikke vende tilbage til et sted inden for 5 sømil fra det sted, hvor bifangsten af de nævnte arter har oversteget 5%.

3. Hvis bifangsten af en af arterne Channichthys rhinoceratus eller Lepidonotothen squamifrons under direkte fiskeri efter Dissostichus eleginoides eller Champsocephalus gunnari i FAO-underområde 58.5.2 i et træk er på 2 t eller derover, skal fiskerfartøjet sejle til en anden fangstplads mindst 5 sømil væk. Det må i en periode på mindst fem dage ikke vende tilbage til et sted inden for 5 sømil fra det sted, hvor bifangsten har oversteget 2 t.

Hvis bifangsten af enhver anden bifangstart, som der er fastsat begrænsninger for i henhold til EF-reglerne, under ovennævnte fiskerier i et træk er på 1 t eller derover, skal fiskerfartøjet sejle til en anden fangstplads mindst 5 sømil væk. Det må i en periode på mindst fem dage ikke vende tilbage til et sted inden for 5 sømil fra det sted, hvor bifangsten har oversteget 1 t.

4. Hvis bifangsten af andre arter end målarten under direkte fiskeri efter Electrona carlsbergi i et træk

a) overstiger 100 kg og 5% af vægten af den samlede fangst af samtlige fiskearter eller

b) er på 2 t eller derover

skal fiskerfartøjet sejle til en anden fangstplads mindst 5 sømil væk. Det må i en periode på mindst fem dage ikke vende tilbage til et sted inden for 5 sømil fra det sted, hvor bifangsten af andre arter end målarterne har oversteget 5%.

5. Ved sted, hvor den utilsigtede fangst har oversteget de mængder, der er nævnt i punkt 1 til 4, forstås den strækning, som fiskerfartøjet har tilbagelagt fra det punkt, hvor fiskeredskabet blev sat ud, til det punkt, hvor det blev halet ind igen.

B. NYT FISKERI OG FORSØGSFISKERI

1. Bifangsten af Macrourus spp. i nyt fiskeri og i forsøgsfiskeri i de berørte statistiske underområder og afsnit begrænses som følger:

a) i de små forskningsfelter (SSRU) i underområde 48.6, afsnit 58.4.2 og underområde 88.1 syd for 65° S og i afsnit 58.4.3b begrænses bifangsten af Macrourus spp. til 100 t

b) i de øvrige SSRU begrænses bifangsten af Macrourus spp. til 40 t.

2. Bifangsten af andre arter end Macrourus spp. i nyt fiskeri og i forsøgsfiskeri i de berørte statistiske underområder og afsnit begrænses som følger:

a) i de små forskningsfelter (SSRU) i underområde 48.6, afsnit 58.4.2 og underområde 88.1 syd for 65° S og i afsnit 58.4.3b begrænses bifangsten af alle arter til 50 t

b) i de øvrige SSRU begrænses bifangsten af alle arter til 20 t.

3. Ved anvendelsen af punkt 1 og 2 betragtes Macrourus spp. og rokker hver for sig som en art.

4. Hvis bifangsten af en art er på 2 t eller derover i et træk, skal fiskerfartøjet sejle til en anden fangstplads mindst 5 sømil væk. Det må i en periode på mindst fem dage ikke vende tilbage til et sted inden for 5 sømil fra det sted, hvor bifangsten har oversteget 2 t. Ved sted, hvor bifangsten har oversteget 2 t, forstås den strækning, som fiskerfartøjet har tilbagelagt fra det punkt, hvor fiskeredskabet blev sat ud, til det punkt, hvor det blev halet ind igen.

BILAG VI

FORSKNINGSTRAWLFISKERI EFTER CHAMPSOCEPHALUS GUNNARI I FAO-UNDEROMRÅDE 48.3 I GYDETIDEN

1. I området Shag Rocks-Black Rocks skal der foretages 12 forsøgstræk fordelt på de fire sektorer, der er vist i figur 1: fire i NV-sektoren, fire i SØ-sektoren, to i NØ-sektoren og to i SV-sektoren. Der skal foretages yderligere otte forsøgstræk på den nordvestlige fastlandssokkel ved South Georgia i det havområde, hvor dybden er på under 300 m som vist i figur 1.

2. Forsøgstrækkene skal foretages i en afstand af mindst 5 sømil fra hinanden. Formålet med spredningen er, at der opnås en passende dækning af begge områder og tilvejebringes oplysninger om, hvordan bestanden af Champsocephalus gunnari er sammensat med hensyn til længde, køn, kønsmodenhed og vægt.

3. Hvis der på vejen til South Georgia lokaliseres fiskekoncentrationer, bør de fiskes mellem forsøgstrækkene.

4. Forsøgstrækkene skal strække sig over mindst 30 minutter, hvor redskaberne befinder sig i fiskedybden, der i dagtimerne er nær havbunden.

5. Den ombordværende internationale videnskabelige observatør skal udtage prøver af fangsterne ved alle forsøgstræk. Prøverne bør så vidt muligt bestå af mindst 100 fisk, som udtages efter almindelige metoder for tilfældig udvælgelse. Alle fiskene i prøven skal undersøges for mindst at bestemme deres længde, køn og kønsmodenhed og så vidt muligt deres vægt. Hvis fangsten er stor, og tiden tillader det, kan der undersøges flere fisk.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Figur 1: Den geografiske fordeling af 20 træk ved forsøgsfiskeri efter Champsocephalus gunnari ved Shag Rocks (12) og South Georgia (8) fra 1. marts til 31. maj. Trækpositionerne omkring South Georgia (stjerner) er vist som et eksempel.

BILAG VII

de pligter og opgaver, som videnskabelige observatører om bord på fartøjer, der driver videnskabelig forskning eller udnytter de marine levende ressourcer i konventionsområdet, har i henhold til artikel 14, stk. 2

A. Videnskabelige observatører om bord på fartøjer, der driver videnskabelig forskning eller udnytter de marine levende ressourcer, har pligt til at observere og aflægge rapport om fiskeriet i konventionsområdet under hensyntagen til konventionens mål og principper.

B. Med henblik herpå varetager de videnskabelige observatører følgende opgaver:

a) noterer sig fartøjets aktiviteter (fx den tid, der går med forskning, fiskeri, ren sejlads m.v. og oplysninger om trawlfiskeri)

b) udtager prøver af fangster for at bestemme biologiske kendetegn

c) registrerer de biologiske data for hver art, der er fanget

d) registrerer bifangster, størrelsen af dem og andre biologiske data

e) registrerer fund af fugle og havpattedyr indviklet i affald og utilsigtet døde fugle og havpattedyr

f) noterer sig proceduren for, hvordan fangstvægten måles, og indsamler data vedrørende den faktor, der bruges til omregning fra levende vægt til færdigvare, hvis fangsten registreres på grundlag af det forarbejdede produkts vægt

g) udarbejder rapporter om deres observationer på de formularer, som det videnskabelige udvalg har godkendt, og sender dem til deres respektive myndigheder

h) udleverer en kopi af rapporten til fartøjets fører

i) hjælper eventuelt fartøjets fører med at registrere og rapportere fangster

j) påtager sig andre opgaver, som er aftalt mellem parterne i den bilaterale aftale

k) indsamler faktuelle data om fiskerfartøjer, der er observeret i konventionsområdet, herunder data om skibstype, position og aktivitet

l) indsamler oplysninger om fiskeredskaber, der er gået tabt, og om fiskerfartøjers udsmidning af affald til havs.