52002PC0201

Forslag til RÅDETS HENSTILLING om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I sin meddelelse til Rådet og Europa Parlamentet om gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan (2000-2004) oplyste Kommissionen, at den ville udarbejde et forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici [1].

[1] KOM (2001) 301 endelig.

EU's narkotikastrategi (2000-2004), som blev godkendt af Rådet i december 1999, har tre hovedmålsætninger på folkesundhedsområdet:

* en betydelig mindskelse over en femårig periode af forekomsten af ulovligt narkotikamisbrug samt antallet af nye stofmisbrugere, navnlig blandt unge under 18

* en betydelig mindskelse over en femårig periode af forekomsten af sygdomme som følge af narkotikamisbrug (hiv, hepatitis B og C, tuberkulose m.m.) og af antallet af dødsfald som følge af narkotikamisbrug

* en væsentlig stigning i antallet af stofmisbrugere, der med held gennemgår en behandling.

Hovedformålet med denne henstilling, som har hjemmel i traktatens artikel 152, er at fremme virkeliggørelsen i medlemsstaterne af den anden folkesundhedsmålsætning.

En beskrivelse af situationen og udviklingen vedrørende narkotikamisbruget og narkotikamisbrugets følgesygdomme findes i årsberetningerne fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN (engelsk EMCDDA)) [2]. Det ulovlige stofmisbrug er mere udbredt blandt yngre voksne, hvor antallet af misbrugere er op til dobbelt så stort som i befolkningen som helhed, undertiden større. Cannabis er det mest udbredte ulovlige stof, efterfulgt af i anden række amfetaminer og ecstasy og med kokain på fremmarch på en tredjeplads, medens heroin ligger på et stabilt, lavt niveau. Forekomsten af hiv, hepatitis B og C blandt stiknarkomaner synes forholdsvis stabil, om end forekomsten af hepatitis C er høj [3].

[2] Ifølge oplysninger fra EONN.

[3] Ifølge oplysninger fra EONN.

Risikoreducerende foranstaltninger har med held kunnet nedbringe antallet af narkotikarelaterede dødsfald og afhjælpe alvorlige sundhedsproblemer [4]. Risikoreduktion omfatter sprøjtebytning og andre hygiejniske foranstaltninger over for stiknarkomani, substitutionsbehandling [5], lavtærskeltilbud, information og rådgivning om sikker brug af stoffer og sikker sex samt opsøgende arbejde [6].

[4] Ifølge oplysninger fra EONN.

[5] EONN (2000), Reviewing Current Practice in Drug-substitution Treatment in the European Union, Insight Series n°3, Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

[6] EONN (1999), Outreach Work among Drug Users in Europe: Concepts, Practice and Terminology, Insight Series n°2, Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

Medlemsstaternes indsats for at reducere risici varierer betydeligt landene imellem. Medlemsstater med få risikoreducerende foranstaltninger kan risikere en ny stigning i tilfælde af hiv-, hepatitis B- og C-smitte [7].

[7] EONN (2001), Estimating Coverage of Harm Reduction Measures for Injection Drug Users in the European Union (udkast til endelig rapport), Lissabon: EONN.

Evaluering spiller en central rolle i forbindelse med forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de risici, der er forbundet med narkotikaafhængighed [8]. EU's narkotikastrategi indeholder et helt kapitel om evaluering, og der er mulighed for store fremskridt på dette område ved hjælp af foranstaltninger på såvel fællesskabsplan som nationalt plan. Rådets henstilling støtter desuden udviklingen af dokumentationsbaseret evaluering med det formål at øge virkningen af narkotikaforebyggelsesindsatsen og forringe de narkotikarelaterede sundhedsrisici.

[8] EONN (2000), Evaluation: a Key Tool for Improving Drug Prevention, Scientific Monograph Series n°5, Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

Rådets henstilling er i overensstemmelse med den erklæring om retningsgivende principper for nedbringelse af efterspørgslen efter narkotika, som blev vedtaget på De Forenede Nationers generalforsamlings særlige møde i juni 1998, der handlede om en fælles indsats for bekæmpelse af verdens narkotikaproblem, og den politiske erklæring, der blev vedtaget på Europarådets Pompidou-gruppes ministerkonference i oktober 2000.

2002/0098 (CNS)

Forslag til RÅDETS HENSTILLING om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [9],

[9] KOM(2000) XXX endelig.

under henvisning til udtalelse fra Europa Parlamentet [10],

[10] EFT C [...], [...], s. [...]

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [11],

[11] EFT C [...], [...], s. [...]

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [12], og

[12] EFT C [...], [...], s. [...]

som tager følgende i betragtning:

Ifølge traktatens artikel 3, stk. 1, litra p), skal Fællesskabets virke indebære et bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau; traktatens artikel 152, stk. 1, tredje afsnit, hjemler desuden en indsats for at begrænse narkotikarelaterede helbredsskader, bl.a. via oplysning og forebyggelse.

Det Europæiske Råd udtrykte på mødet i Helsingfors den 10.-11. december 1999 sin støtte til EU's narkotikastrategi (2000-2004), som dækker alle EU's narkotikarelaterede aktiviteter og opstiller de vigtigste mål; disse mål går bl.a. ud på over en femårig periode i betydelig grad at mindske forekomsten af sygdomme som følge af narkotikamisbrug (hiv, hepatitis B og C, tuberkulose m.m.) og antallet af dødsfald som følge af narkotikamisbrug.

På mødet i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000 godkendte Det Europæiske Råd EU's narkotikahandlingsplan 2000-2004 [13] som et vigtigt instrument for udmøntning af EU's narkotikastrategi 2000-2004 i konkrete handlinger, som resulterer i en effektiv integreret og tværfaglig løsning på narkotikaproblemet.

[13] Rådet for Den Europæiske Unions dok. nr. 9283/00 CORDROGUE 32.

I sin meddelelse til Rådet, Europa Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) [14] argumenterede Kommissionen for, at den bedste strategi ville være en helhedsstrategi, som skulle dække forebyggelse af narkotikamisbrug på alle niveauer, fra advarsler mod at begynde til mindskelse af de negative sociale og sundhedsmæssige konsekvenser.

[14] KOM (1999) 239 endelig udg.

I sin beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) [15] glædede Europa Parlamentet sig over målet om en mindre dødelighed blandt stofmisbrugere og anmodede EU og medlemsstaterne om at fremme og udvikle politikker for skadesreduktion, uden at dette skal hindre de enkelte medlemsstater i at gennemføre foranstaltninger og forsøg på dette område.

[15] Dok nr. A5-0063/1999 endelig.

EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed [16] og EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af aids og visse andre smitsomme sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed [17] støttede projekter, som havde til formål at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici, navnlig ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte deres indsats og fremme samordningen mellem deres foranstaltninger og programmer; begge programmer har bidraget til bedre oplysning og uddannelse af især unge og særligt sårbare grupper med henblik på at forebygge narkotikamisbrug og dermed forbundne risici.

[16] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 102/97/EF af 16.12.1996 (EFT L 19 af 22.1.1997, s. 25).

[17] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 647/96/EF af 29.3.1996 (EFT L 95 af 16.4.1996, s. 16).

Kommissionens forslag til Europa Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006) [18] inkluderer narkotikamisbrug som en af de vigtige livsstilsrelaterede determinanter og formulerer strategier og foranstaltninger til bekæmpelse heraf.

[18] KOM (2000) 285 endelig.

Eftersom et anseeligt antal europæiske borgere ifølge forskningen dør eller risikerer at dø som følge af narkotikamisbrug, er narkotikarelaterede sundhedsrisici et stort problem for folkesundheden [19].

[19] EONN (2000), Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union, Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

Ifølge nærhedsprincippet kan nye foranstaltninger på de områder, der ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence, såsom forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici, kun træffes af Fællesskabet, hvis målene for den påtænkte handling på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan gennemføres af Fællesskabet end af medlemsstaterne; en indsats til forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici kan ikke begrænses til et geografisk område eller en medlemsstat, og der er derfor behov for at koordinere indsatsen på fællesskabsplan.

Der bør af hensyn til tilsynsmulighederne indføres en ordning, hvorefter såvel de nationale myndigheder som EU skal have underretning om, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har truffet på området, hvilke resultater de har opnået, og hvordan de har gennemført henstillingerne -

HENSTILLER:

1. Medlemsstaterne bør for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og som led i indsatsen på folkesundhedsområdet sætte sig som mål at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici.

2. Medlemsstaterne bør for væsentligt at mindske forekomsten af sygdomme som følge af narkotikamisbrug (hiv, hepatitis B og C, tuberkulose m.m.) og antallet af dødsfald som følge af narkotikamisbrug sørge for, at der som en integrerende del af deres overordnede politik for forebyggelse af narkotikamisbrug og behandling af narkotikarelaterede lidelser er tilbud om en lang række forskellige tjenester og faciliteter, navnlig med henblik på at reducere risici; i denne sammenhæng bør medlemsstaterne:

(1) informere og rådgive stofmisbrugere for at reducere risici og gøre det lettere for dem at få hjælp

(2) informere lokalsamfund og familier og sætte dem i stand til at involvere sig i indsatsen for at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici

(3) inddrage opsøgende arbejde i de nationale narkotikaforanstaltninger og støtte passende uddannelse i opsøgende arbejde og udvikling af arbejdsnormer og -metoder, idet opsøgende arbejde defineres som en indsats, der gennemføres i lokalområder for at skabe kontakt til en eller flere personer tilhørende bestemte målgrupper, som de bestående tjenester eller de traditionelle sundhedsprogrammer ikke når ud til

(4) tilskynde til, at frivillige og interesserede borgere involveres i det opsøgende arbejde, herunder i narkotikarelaterede nødsituationer

(5) fremme samarbejde i netværk og mellem organer, der er involveret i opsøgende arbejde, for at skabe kontinuitet i tjenesterne og lette brugernes adgang til disse tjenester

(6) tilbyde omfattende substitutionsbehandling suppleret med passende psykologisk og social støtte; man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at der afhængig af narkotikamisbrugernes behov bør forefindes en lang række forskellige behandlingstilbud, herunder behandling uden brug af narkotika

(7) træffe foranstaltninger til at sikre, at substitutionsstofferne ikke misbruges og samtidig sikre passende adgang til behandling

(8) tilskynde til, at stiknarkomaner vaccineres mod hepatitis B i tilstrækkeligt omfang

(9) tilbyde uddeling af kondomer, kanyler og sprøjter samt adgang til bytteprogrammer og -steder i passende omfang

(10) tilbyde nødtjenester i tilfælde af overdosis

(11) sørge for passende koordinering mellem de sundheds- og socialtjenester, der i første instans kommer i kontakt med stofmisbrugerne, og den målrettede strategi for risikoreduktion

(12) støtte uddannelse og anerkendelse af fagfolk med ansvar for risikoreduktion.

3. Medlemsstaterne bør med henblik på at udvikle passende evalueringsmetoder, der skal bidrage til at øge virkningen og effektiviteten af indsatsen for at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici:

(1) bruge et effektivitetskriterium, der bygger på videnskabelige beviser, som grundlag for valg af interventionsmåde

(2) udvikle og gennemføre passende evalueringsregler for alle programmer til forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de dermed forbundne risici og stille krav til støttemodtagerne om, at de skal planlægge og gennemføre en passende evaluering som forudsætning for, at de kan modtage offentlig støtte

(3) støtte, at der indføres behovsanalyser i den indledende fase af ethvert program

(4) opstille og indføre kvalitetskriterier for evalueringen under hensyntagen til dels retningslinjerne for evaluering af forebyggelse af narkotikamisbrug [20] og for evaluering af opsøgende arbejde [21] fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), dels EDDRA-spørgeskemaet (Exchange on Drug Demand Reduction Action Information System) [22]

[20] EONN (1998), Guidelines for the Evaluation of Drug Prevention: a Manual for Programme-planners and evaluators, Manual Series n°1, Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

[21] http://www.emcdda.org/multimedia/project_reports/responses/guidelines_outreach.pdf

[22] http://www.emcdda.org

(5) tilrettelægge standardiseret indsamling og formidling af data om tiltag såsom opsøgende arbejde, substitutionsbehandling, sprøjtebytningsordninger og oplysnings- og rådgivningstjenester, der tager sigte på at reducere risici forbundet med narkotikamisbrug, og sende disse data til EONN, især via kontaktorganerne i REITOX-samarbejdet

(6) gøre god brug af evalueringsresultaterne for at justere og udvikle foranstaltningerne til forebyggelse af narkotikamisbrug

(7) indføre evalueringskurser på forskellige niveauer og for forskellige målgrupper

(8) indføre innovative metoder, som gør det muligt at inddrage alle aktører og interesserede parter i evaluering for derved at øge forståelsen for evalueringens betydning

(9) i samarbejde med Kommissionen tilskynde til udveksling af programresultater, færdigheder og erfaringer mellem EU-landene og med ansøgerlandene og navnlig støtte, at nationale projekter og EU-projekter optages i EDDRA og andre EONN-databaser

4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om gennemførelsen af disse henstillinger inden to år efter vedtagelsen af henstillingerne og derefter på Kommissionens foranledning for at bidrage til opfølgningen af henstillingerne på fællesskabsplan og i overensstemmelse med EU's narkotikahandlingsplan (2000-2004).

OPFORDRER HERMED KOMMISSIONEN TIL:

at samarbejde med Europarådets Pompidou-gruppe, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), De Forenede Nationers Internationale Narkotikakontrolprogram og andre relevante internationale organisationer, som opererer på dette område

at udarbejde en rapport, således som det bestemmes i EU's narkotikahandlingsplan (2000-2004) og med teknisk bistand fra EONN, med henblik på at revidere og ajourføre denne henstilling på grundlag af dels de oplysninger, medlemsstaterne indsender til Kommissionen og til EONN, dels de senest foreliggende videnskabelige data og råd.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand