EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002PC0077

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

/* KOM/2002/0077 endelig udg. - COD 2000/0183 */

52002PC0077

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2002/0077 endelig udg. - COD 2000/0183 */


UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

2000/0183 (COD)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

1. Indledning

Ifølge artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), i EF-traktaten skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet har fremsat ved andenbehandlingen. I det følgende redegør Kommissionen for sin holdning til de 25 ændringsforslag, som Parlamentet har fremsat.

2. Baggrund

Som svar på konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 og på grundlag af meddelelsen om resultaterne af den offentlige høring om revurderingen af kommunikationslovgivningen i 1999 og vejledende principper for de nye rammebestemmelser (KOM(2000)239) fremlagde Kommissionen en pakke med forslag til fem direktiver, der skulle udgøre det nye regelsæt. De nye rammer tager hensyn til konvergensen mellem telekommunikation, radio- og tv-spredning og IT-sektorerne. Målet er at skærpe konkurrencen i alle markedssegmenter og samtidig sikre, at forbrugernes grundlæggende rettigheder fortsat beskyttes. Rammerne er udformet, så de tager højde for nye, dynamiske og i vidt omfang uforudsigelige markeder med mange flere aktører end i dag.

Ved førstebehandlingen den 1. marts 2001 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning med en række ændringsforslag. Rådet fastlagde en fælles holdning den 17. september 2001. De ændringsforslag, som Europa-Parlamentet fremsatte ved andenbehandlingen, udgør en del af en kompromispakke af ændringsforslag til fire direktiver i den nye lovpakke, herunder direktivet om forsyningspligt, samt til en beslutning om radiofrekvenser, som formandskabet for Rådet forelagde for Parlamentet som en helhed. Parlamentet accepterede pakken i sin helhed ved afstemningen i plenarforsamlingen den 12. december. Da ændringsforslagene er acceptable for Rådet, vil der ikke blive iværksat nogen forligsprocedure. Den endelige vedtagelse i Rådet forventes at finde sted i begyndelsen af 2002, efter at teksten er blevet kontrolleret af jurist-lingvisterne.

3. Forslagets formål

Direktivet har til formål at sikre udbuddet af forsyningspligtydelser inden for offentlige telefontjenester i et mere konkurrencepræget miljø, og det indeholder bestemmelser om finansiering af udgifterne i forbindelse med forsyningspligt på den mest konkurrencemæssigt neutrale måde. Endvidere indeholder det bestemmelser, der skal sikre den størst mulige grad af åbenhed og gennemskuelighed. Direktivet fastlægger også rettigheder for brugere og forbrugere af elektroniske kommunikationstjenester sammen med de tilsvarende krav til operatørerne. Direktivet skal sikre, at der er interoperabilitet mellem digital-tv-udstyr til forbrugermarkedet, og at der udbydes visse obligatoriske tjenester såsom faste kredsløb. Endelig fastsætter det harmoniserede regler for, hvornår medlemsstaterne kan pålægge netoperatører transmissionspligt ('must carry'-forpligtelser).

4. Kommissionens holdning til Europa-Parlamentets ændringsforslag

Parlamentet vedtog 25 ændringsforslag til forsyningspligtdirektivet den 12. december 2001. Kommissionen kan acceptere dem alle fuldt ud.

4.1. Transmissionspligt (ændringsforslag 4)

Ifølge ændringsforslag 4, der vedrører betragtning 43, har medlemsstaterne mulighed for at lade den transmissionspligt, der pålægges i henhold til direktivet, omfatte specifikke foranstaltninger for at sikre handicappede brugere rimelige adgangsmuligheder. Ændringsforslaget gør det således klart, at medlemsstaterne inden for rammerne af transmissionspligten kan pålægge operatørerne pligt til at transmittere visse tjenester for at sikre adgang for handicappede, og Kommissionen støtter dette fuldt ud.

4.2. Standard for digital-tv (ændringsforslag 2)

Ved andenbehandlingen tog Parlamentet igen bestemmelserne om interoperabilitet op, navnlig spørgsmålet om indførelse af den såkaldte MHP-standard (Multimedia Home Platform) for interaktive digital-tv-tjenester. Parlamentets ændringsforslag undlader at gøre MHP-standarden obligatorisk og støtter princippet om, at standardisering skal være industristyret og frivillig. Dette kompromis (i ændringsforslag 2 til betragtning 33) skaber en god balance mellem de to holdninger. Dermed overlades det til industrien at blive enig om en fælles standard for display og præsentation af digitale interaktive tv-tjenester via en markedsmekanisme, hvilket Kommissionen støtter fuldt ud.

4.3. Handicappede brugeres rettigheder og standarder for tjenestekvalitet (ændringsforslag 1, 8, 10, 19 og 20)

En række af de ændringsforslag, Europa-Parlamentet har fremsat ved andenbehandlingen, udvider specifikke bestemmelser - i betragtning 13 og i artikel 6, 11 og 33 - om standarder for tjenestekvalitet samt andre relevante parametre til at omfatte kvaliteten af tjenester for handicappede brugere. Dette er en vigtig ændring af direktivforslaget. Ændringsforslag 1 og 10 vedrører udvikling af nye parametre til vurdering af tjenestekvaliteten for handicappede brugere, og ændringsforslag 8 sikrer, at der tages hensyn til handicappede brugeres behov, når der stilles offentlige betalingstelefoner til rådighed. Ændringsforslag 19 sikrer, at handicappede brugeres synspunkter tages i betragtning ved de offentlige høringer, som medlemsstaterne gennemfører i henhold til direktivet, mens ændringsforslag 20 tilskynder de berørte parter til at udvikle adfærdskodekser og driftsstandarder for generelt at forbedre tjenestekvaliteten. Kommissionen accepterer alle disse ændringsforslag fuldt ud.

4.4. Forbrugerbeskyttelse, detailprisregulering og gennemskuelighed mht. priser og information (ændringsforslag 9, 11, 12, 14, 18, 22, 23, 24 og 25)

Ved andenbehandlingen har Europa-Parlamentet har fremsat en række ændringsforslag om forbrugerbeskyttelse, detailprisregulering og gennemskuelighed i forbindelse med artikel 17, 20, 21 og 34, bilag I og bilag II.

Mht. detailprisregulering, der er et følsomt område, skaber ændringsforslag 11 en god balance mellem Parlaments og Rådets holdning. Parlamentet kræver ikke længere, at de nationale tilsynsmyndigheder fremsætter en begrundet udtalelse, før de konkluderer, at engrosprisregulering ikke retter op på konkurrenceproblemerne på det pågældende marked. Parlamentets ændringsforslag styrker imidlertid teksten i den fælles holdning, ifølge hvilken de nationale tilsynsmyndigheder kun skulle "mene", at regulering i engrosprisleddet ikke er nok til at nå målet, før de indfører detailprisregulering. Parlamentets ændringsforslag stiller strengere krav til de nationale tilsynsmyndigheders vurdering, og dette er acceptabelt for både Rådet og Kommissionen. Ændringsforslag 12 forbedrer teksten og tydeliggør rækkevidden af forpligtelserne vedrørende gennemførelse af passende omkostningssystemer. Parlamentets ændringsforslag 14 tilføjer, at abonnentkontrakterne skal indeholde 'nærmere oplysninger om priser og takster'. Andre ændringer af kontraktvilkårene er dækket af en anden bestemmelse i direktivet, ifølge hvilken en abonnent kan opsige sin kontrakt uden strafgebyr, hvis der foreslås ændringer i vilkårene.

Ændringsforslag 18 tilskynder de nationale tilsynsmyndigheder til at fremme informationsformidlingen om priserne og udfærdigelse af interaktive oversigter. Det oprindelige ændringsforslag ved førstebehandlingen var formuleret således, at de nationale tilsynsmyndigheder var forpligtet til at sikre, at der udfærdiges interaktive oversigter. Dette ændringsforslag blev omformuleret og forbedret ved andenbehandlingen. Ifølge ændringsforslag 25 skal der offentliggøres mere information om visse faciliteter og tjenester, der er omfattet af forsyningspligt, f.eks. midler til udgiftskontrol.

Kommissionen støtter alle disse ændringsforslag fuldt ud.

4.5. Samregulering (ændringsforslag 6)

Ændringsforslag 6 (betragtning 48) støtter princippet om samregulering, der har til formål at opnå en højere kvalitetsstandard og et højere serviceniveau; det fastslås, at samreguleringsforanstaltninger bør følge samme principper som formel regulering. Den oprindelige formulering af ændringsforslag 6 var mere præskriptiv. I denne blødere udgave kan Kommissionen acceptere ændringsforslaget fuldt ud.

4.6. Udvidelse af reguleringen til at omfatte SMV'er (ændringsforslag 5, 7, 13, 15, 16, 17 og 21)

Ifølge ændringsforslag 5, 7, 13, 15, 16, 17 og 21 kan medlemsstaterne gå videre end det foreskrevne harmoniseringsminimum, således at visse af direktivets forpligtelser, der skal omfatte alle forbrugere, kan udvides til at omfatte små og mellemstore virksomheder. Disse ændringsforslag kan Kommissionen støtte fuldt ud.

4.7. Alarmnummeret 112 (ændringsforslag 3)

Med ændringsforslag 3 anerkendes det, at der kun bør stilles krav om, at netoperatører tilbyder opkaldslokalisering til gavn for den nationale alarmtjeneste, i det omfang det tekniske udstyr tillader det. Endvidere tilføjes det, at modtagelse og brug af sådanne oplysninger bør være i overensstemmelse med databekyttelsesdirektivet. Kommissionen støtter disse bestemmelser fuldt ud.

5. Konklusion

I henhold til artikel 250, stk. 2, i EF-traktaten, ændrer Kommissionen sit forslag som beskrevet ovenfor.

Top