52002DC0302

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - Civilbeskyttelse - Status over gennemførelsen af programmet for beredskab i katastrofesituationer.

1. Indledning

Foranlediget af stats- og regeringschefernes anmodning om øget samarbejde mellem medlemsstaterne om beredskab, påvisning og indgreb til afværgelse af konsekvenserne af de nukleare, radiologiske [1], biologiske og kemiske trusler mod vores samfund, har Kommissionen opstillet et program, som er nærmere beskrevet i dens meddelelse af 28. november 2001 [2].

[1] Ved radiologiske trusler forstås her f.eks. tilegnelse af isotopkilder i kriminelt øjemed. Anbringes sådanne kilder på offentligt befærdede steder, vil det kunne medføre en snigende forgiftning af en stort antal personer.

[2] KOM(2001) 707 endelig, Civilbeskyttelse - beredskabet over for katastrofesituationer.

Heri bebudede Kommissionen bl.a., at den ville intensivere sine aktiviteter som led i de igangværende foranstaltninger og programmer og arbejde snævert sammen med de nationale myndigheder og med erhvervslivet for at konsolidere de foranstaltninger, der allerede var truffet. Den ville endvidere holde Rådet og Parlamentet underrettet om fremskridtene med gennemførelsen af programmet.

Med nærværende meddelelse følger Kommissionen dette tilsagn op og gør kort rede for de vigtigste fremskridt, der er gjort, navnlig med iværksættelsen og udviklingen af kontaktflader mellem koordineringsordningen på civilbeskyttelsesområdet, nettet for epidemiologisk overvågning og bekæmpelse af overførbare sygdomme og aktiviteterne på de komplementære nøgleområder, såsom forsknings- og lægemiddelområdet.

2. Rammerne for civilbeskyttelse

Af meddelelsen fra november 2001 fremgår det, hvordan Kommissionen har samlet de forskellige tjenester og netværk med ansvar for civilbeskyttelse, sundhedsbeskyttelse og forskningsekspertise under én hat for at have et fælles grundlag for koordinering af EU's indsats i alle former for katastrofetilfælde. Meddelelsen fra november 2001 viser, hvordan dette fælles grundlag hviler på koordineringsordningen på civilbeskyttelsesområdet [3].

[3] 2001/792/EF, Euratom: Rådets beslutning af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatsen på civilbeskyttelsesområdet

Kommissionen har derfor givet absolut forrang til de initiativer, der bebudes i meddelelsen fra november 2001 vedrørende civilbeskyttelsesordningen. Initiativerne er opstillet ud fra en kortlægning af, hvilke trusler der anses for at være de mest sandsynlige eller have de alvorligste konsekvenser. Initiativerne er koncentreret om fem hovedelementer:

2.1. Eksperthold til koordinering af indsatsen

Ordningens merværdi afhænger i vid udstrækning af, om der er adgang til eksperter, som kan organisere og koordinere de indsatshold, medlemsstaterne stiller til rådighed.

For at Kommissionen og medlemsstaterne kan udvælge de nødvendige eksperter på bedst mulig måde, og for at disse eksperters kapacitet reelt anerkendes af alle de berørte parter, har det vist sig nødvendigt at nå til enighed om en række udvælgelseskriterier, som medlemsstaterne har udviklet, godkendt og anvendt for at opstille ekspertlisterne.

Kommissionen sidder nu inde med en liste over eksperter, der står til rådighed i medlemsstaterne, og som har de fornødne kvalifikationer på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område.

2.2. De indsatshold og ressourcer, som medlemsstaterne vil kunne stille til rådighed

Medlemsstaterne stiller beredskabsressourcer til rådighed som led i ordningen. For at sikre en optimal udnyttelse af disse ressourcer har det været nødvendigt at foretage en forudgående opgørelse over dem, navnlig for at kunne afdække eventuelle behov, som ikke ville kunne imødekommes fyldestgørende i EU.

På grundlag af denne opgørelse, som også omfatter kandidatlandene og landene i Det Europæiske Økonomiske Område, har man kunnet danne sig et samlet billede af de ressourcer, der er til rådighed for de forskellige beredskabstyper (herunder på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område). Hvad opgørelsen over særlige ressourcer, som f.eks. serum og vacciner, angår, skal det udmærkede samarbejde med lægemiddelsektoren fremhæves. Der gøres nærmere rede herfor i afsnittet om sundhedsbeskyttelse.

2.3. Uddannelse og træning af indsatshold

For at koordineringsordningen kan anvendes effektivt, må der både være rådighed over et højt kvalificeret mandskab med solide erfaringer på området og hold, der er vant til at arbejde sammen i europæisk sammenhæng.

Det er derfor vigtigt, at mandskabet på alle planer - lige fra lederen af et nationalt indsatshold til den højerestående embedsmand, der står for koordineringen af indsatsen fra de nationale hold - til fulde er i stand til at deltage i kriseindsatser på EU-plan.

Denne uddannelse skal selvsagt foregå løbende, og der er allerede vedtaget et program med dette formål. De første uddannelsesaktioner, som vil løbe af stabelen i de kommende uger, skal navnlig sikre, at de indsatshold, der vil kunne sættes ind som led i ordningen, er indbyrdes kompatible og komplementære.

Kommissionen har derfor tilsendt de berørte tjenester i medlemsstaterne en indkaldelse af forslag om gennemførelse af en eller flere fuldskalaøvelser til simulering af terroristangreb på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område.

Der tænkes gennemført en eller flere øvelser i løbet af det sidste kvartal af 2002. Hermed vil det være muligt at vurdere effektiviteten af de forskellige komponenter af den nye fællesskabsordning for civilbeskyttelse og af nogle af medlemsstaternes katastrofeplaner. Medlemsstaternes beredskabskapacitet vil blive afprøvet, og deres indsatsmetoder vil blive vurderet og om nødvendigt tilpasset.

I september 2002 vil der endvidere blive opstillet et program for udveksling af eksperter på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område. Sigtet hermed er at udbrede kendskabet til de forskellige medlemsstaters 'bedste praksis' på området og øge informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne.

2.4. Kommunikations- og informationssystem i katastrofesituationer

Kommissionen og medlemsstaterne har fastlagt de teknologiske procedurer for og sikkerhedskravene til det dedikerede kommunikationsnet, som skal oprettes. Formålet er bl.a., at medlemsstaterne hurtigt kan udveksle oplysninger om indsatsen over for trusler på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område.

Skabelse af et kommunikationssystem, der også i katastrofesituationer kan fungere effektivt og pålideligt, er en yderst krævende opgave, som bør løses som led i koordineringsordningen. Den løsning, der vælges, skal navnlig kunne garantere autenticitet, integritet og konfidentialitet for så vidt angår de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne i katastrofesituationer og under normale vilkår.

Der vil naturligvis blive skabt forbindelsesled mellem dette kommunikationssystem og andre allerede bestående kommunikationsnet, navnlig hvad angår krisesituationer på det radiologiske og sundhedsmæssige område. Disse forbindelsesled vil blive afprøvet og vurderet gennem øvelser.

Kommissionen har netop tilsendt medlemsstaternes operative centre en indkaldelse af forslag om gennemførelse af en kommunikationsøvelse, med særligt fokus på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område. Formålet er at foretage en mere specifik vurdering og afprøvning af kommunikationen mellem beredskabstjensterne, lige fra varslingen af en katastrofesituation til indsatsholdenes mobilisering.

Efter denne simuleringsøvelse vil der blive afholdt en workshop, hvor der vil blive gjort status over, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne og Kommissionen har truffet ét år efter attentaterne den 11. september. I denne forbindelse vil man navnlig vurdere udviklingen i de berørte tjenesters beredskabs- og indsatsniveau og afdække behovet for eventuelle supplerende foranstaltninger.

2.5. Overvågnings- og informationscentret

Overvågnings- og informationscentret er ordningens nervecenter, da det er hér, beslutningerne træffes på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaternes forskellige netværker. På denne måde kan Centret medvirke til, at de bedst egnede indsatsressourcer udpeges så hurtigt som muligt, og løbende varetage koordineringen heraf i samarbejde med de nationale myndigheder.

Overvågnings- og informationscentrets arbejde er baseret på et net af kontaktpunkter, der fungerer døgnet rundt. Kommissionen oprettede nettet for hurtigst muligt at skabe en permanent forbindelse med medlemsstaternes beredskabscentre. Gennem dette net er der direkte adgang til vigtige oplysninger om, hvilken ekspertise der er adgang til, når det drejer sig om at afværge konsekvenserne af angreb på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område.

Hidtil har de 15 medlemsstater, Norge og 6 kandidatlande leveret disse oplysninger, som vil have afgørende betydning i tilfælde af angreb på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område. Disse oplysninger føres løbende ajour.

For at Overvågnings- og informationscentret kan fungere optimalt i krisesituationer, er det naturligvis nødvendigt, at de hold, som arbejder i centret, også er vant til at udveksle rutineoplysninger med deres kolleger i medlemsstaterne, og at der skabes gensidig tillid.

Endvidere er centrets personale blevet udvidet, navnlig takket være støtte fra eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne. Vagtpersonalet har således kunnet fordobles siden den 1. april 2002. Sideløbende hermed gør Kommissionen en stor indsats for at øge det personale, der skal kunne mobiliseres som led i ordningen, navnlig i katastrofetilfælde.

Overvågnings- og informationscentret er endelig grænseflade til de andre netværk, som vil kunne blive involveret i forbindelse med katastrofetilfælde. I denne sammenhæng vil der blive truffet foranstaltninger til forstat optimal koordinering mellem civilbeskyttelsesnettet og andre net, som f.eks. ECURIE (European Community Urgent Radiological Information Exchange). Der vil naturligvis blive tale om samarbejde med Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA).

Det skal endelig nævnes, at Overvågnings- og informationscentret står i tæt forbindelse med Nettet for epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme.

3. Sundhedsbeskyttelse

3.1. Foranstaltninger på sundhedsområdet

Nettet for epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet [4]udbygges, så det også kommer til at omfatte patogener, der vil kunne anvendes i biologiske terrorangreb - et centralt element i EU's forsvar mod truslen om biologisk terror. I denne forbindelse kortlægges tilfælde, der er relateret til de patogener, som bør prioriteres.

[4] 2119/98/EF: Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet

Det program for beredskabs- og indsatsressourcer i tilfælde af angreb med biologiske og kemiske stoffer (beskyttelse af folkesundheden), som Kommissionen har opstillet efter opfordring fra medlemsstaternes sundhedsministre, er nu på plads. Der er gjort betydelige fremskridt inden for de fire hovedemner, som programmet består af. Programmet skal gennemføres af en taskforce med eksperter fra medlemsstaterne:

- Der er oprettet et net, der er operationelt døgnet rundt, og som dermed giver mulighed for løbende og hurtig informationsudveksling og for samråd og koordinering i forbindelse med sundhedsspørgsmål, hvor kemiske eller biologiske midler kan være involveret. Kommissionen råder hermed over en samrådsmekanisme i krisesituationer forårsaget af truslen om bioterrorisme.

- Der arbejdes på at skabe et egentligt detektionssystem på europæisk plan til sporing af de vigtigste kemiske og biologiske stoffer, der kan tænkes brugt i forbindelse med angreb, og til hurtig detektion og diagnose. De stoffer, som anses for prioriterede, er blevet identificeret, og en opgørelse over de forhåndenværende ressourcer er under udarbejdelse.

- De grundlæggende aspekter ved produktionskapaciteten for vacciner og lægemidler og oprettelse af lagre og udlevering heraf er blevet behandlet i samarbejde med lægemiddelsektoren (se nedenfor). Også spørgsmålet om sygdomme, der kan ramme dyr, er blevet behandlet, med henblik på at øge lagrene af vacciner mod mund- og klovsyge, svinepest og kataralsk feber hos får.

- Det fjerde hovedemne for programmet bestod i udarbejdelse og videreformidling af regler om og vejledning i, hvordan sådanne angreb skal imødegås ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, samordning af EU's indsats samt forbindelserne med tredjelande og de internationale organisationer. Arbejdet har i første omgang været koncentreret om samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer.

3.2. Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

Efter sundhedsministrenes møde (G7) den 7. november i Ottawa, som Kommissionen og Mexico deltog i, er der oprettet et net af højtstående repræsentanter, som skal stå for krisehåndtering på internationalt plan.

Der er ligeledes nedsat en 'Global Health Security Action Group', som skal gennemføre den plan, der blev opstillet i Ottawa. Denne gruppe har åbnet et netsted, med begrænset adgang, for udveksling af oplysninger og regler om sundhedsberedskabsplaner, overvågning af sygdomme og forurening af fødevarekæden og vandressourcerne samt retningslinjer for sundhedstjensterne. Gruppen har også undersøgt aspekterne ved køb og oplagring af lægemidler, navnlig koppevacciner. Den har endvidere behandlet spørgsmål vedrørende risikokommunikation og -styring og har udarbejdet et program for samarbejde mellem P4-laboratorierne (laboratorier udstyret med materiel til undersøgelse af de farligste virus).

Takket være det net, der er udviklet som led i programmet 'European Enter-net', er alle medlemsstaterne såvel som Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Panamerikanske Sundhedsorganisation og Europa-Kommissionen nu indbyrdes forbundet og kan derfor hurtigt udveksle data fra de nationale overvågningssystemer og oplysninger om mistænkelige hændelser, f.eks. forurening af fødevarekæden og drikkevandsforsyningerne.

De lande, der deltager i dette initiativ, og Kommissionen har endvidere besluttet at afprøve disse procedurer og katastrofeplanerne. De vil også udvikle en fælles vurderingsskala for ulykker, som f.eks. forsætlig udledning af biologiske og kemiske stoffer, og udarbejde strategier for anvendelse af isoleringsmetoder.

Kommissionen samarbejder ligeledes med WHO på området bioterrorisme, ikke blot som led i de initiativer, der blev taget i Ottawa, men også for at forbedre de operationelle aspekter ved 'Global Outbreak Alert and Response Network' og dets integrerede tilgang til udbygning af laboratoriekapaciteten og forbedring af de epidemiologiske undersøgelser.

Kommissionen har givet sin tilslutning til vedtagelsen af og har deltaget aktivt i gennemførelsen af WHO's resolution om forsætlig anvendelse af biologiske og kemiske stoffer og om nukleare angreb, hvori medlemsstaterne opfordres til at dele deres kompetence, deres midler og deres ressourcer for hurtigt at kunne få kontrol over en ulykke og afværge konsekvenserne heraf.

Også kandidatlandene er blevet underrettet om EU's foranstaltninger til afværgelse af bioterrorisme.

3.3. Foranstaltninger på lægemiddelområdet

De foranstaltninger, der er truffet på lægemiddelområdet, har klart givet civilbeskyttelsesordningen strategiske ressourcer til bekæmpelse af bioterrorisme.

Kommissionen har først og fremmest nedsat en fælles taskforce "Kommissionen - Lægemiddelindustrien", der som sin første opgave har undersøgt en række vanskelige emner, bl.a. udarbejdelsen af en opgørelse over adgangen til og produktions-, lager- og distributionskapaciteten for serum, vacciner og antibiotika, som vil kunne anvendes i tilfælde af biologiske angreb.

De indhentede oplysninger udveksles inden for rammerne af et særligt net, der er skabt i Lægemiddeludvalgets regi. På Kommissionens anmodning har Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering endvidere nedsat to arbejdsgrupper, hvoraf den ene skal udarbejde en vejledning om anvendelse af lægemidler mod potentielle patogener, mens den anden skal udarbejde mere specifikke henstillinger om vacciner i almindelighed og koppevacciner i særdeleshed. Der vil i slutningen af juni blive offentliggjort retningslinjer om koppevacciner.

Af vigtige spørgsmål, der er drøftet med lægemiddelsektoren i denne forbindelse, kan nævnes oprettelse og fælles udnyttelse af strategiske lagre af vacciner, serum og antibiotika, vurdering af produktionskapaciteten herfor og udvikling af nye lægemidler og vacciner. Kommissionen fortsætter sit arbejde med at vurdere de forskellige muligheder for at oprette strategiske lagre på EU-plan.

4. Forskningsaktiviteter

På Kommissionens initiativ indvilligede Forskningsministerrådet den 30. oktober 2001 i at nedsætte en gruppe af eksperter inden for forskning og udvikling, sammensat af repræsentanter udnævnt af forskningsministrene.

En af de opgaver, denne gruppe har gennemført, bestod i at udarbejde en opgørelse over forskningsaktiviteterne inden for kemi og biologi på nationalt plan og på EU-plan. På grundlag af denne opgørelse har gruppen opstillet en række henstillinger, som vil blive forelagt på Forskningsministermødet den 18. juni.

Disse henstillinger indgår i Kommissionens strategi for skabelsen af et europæisk forskningsrum, der gennem det 6. rammeprogram for forskning (2003-2006) skaber en passende struktur og åbner mulighed for fuld udnyttelse af Europas forskningspotentiale, bl.a. gennem virkelig samordning mellem medlemsstaterne.

I denne sammenhæng har ekspertgruppen fremhævet, at Kommissionen spiller en nøglerolle for samordningen af de initiativer, der tages i medlemsstaterne, bl.a. ved at yde støtte til overvågnings- og undersøgelsesaktiviteter og inden for områder som risikovurdering, fysisk beskyttelse og uddannelse.

Gruppen har også fremsat forslag til forskningsområder, der vil kunne indgå i de prioriterede emner i det nye program eller i afsnittet 'Underbyggelse af politikker og foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi'. Af de emner, der anses for prioriterede, skal nævnes udvikling af hurtige metoder til opdagelse af kemiske og biologiske stoffer samt af nye vacciner og nye behandlingsstrategier, der vil kunne anvendes til modværge mod biologiske angreb.

Disse forslag er i tråd med det arbejde, der er i gang i Udvalget for Sundhed og Sikkerhed, og er helt i overensstemmelse med konklusionerne fra workshoppen i Florival i december 2001, som var mødested for eksperter fra medlemsstaterne og fra Kommissionen, navnlig inden for sundhed, forskning og civilbeskyttelse. På denne workshop blev forskningens centrale rolle understreget, navnlig med hensyn til at styrke det videnskabelige grundlag for overvågningsaktiviteterne på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område.

Ekspertgruppen har anset det for nyttigt at forsætte sit arbejde for at forsyne Kommissionen med et passende netværk og et redskab til at orientere den forskningsindsats, der behøves i det europæiske forskningsrum. Gruppen har også fremhævet, at alle aktiviteter med tilknytning til konklusionerne fra topmødet i Gent fortsat burde samordnes på kommissionsplan.

Det Fælles Forskningscenter (FFC) har iværksat to fremtidsstudier vedrørende sårbarheden over for bioterrorisme og følgerne heraf for videnskaben. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe for "indsatsen over for bioterrorisme" med eksperter fra medlemsstaterne. Gruppen skal undersøge de reelle muligheder for, at en terrorist kan introducere forsætligt modificerede organismer i fødevarekæden, og vurdere de potentielle konsekvenser af konkrete scenarier for sådanne angreb. Med ajourføringen af databasen for teknologi og udstyr til bekæmpelse af kemisk og biologisk terrorisme sikres det, at medlemsstaterne har adgang til en central kilde til oplysninger af vital betydning.

Sideløbende med arbejdet i Gruppen for forskning og udvikling har Kommissionen endvidere iværksat en pilotundersøgelse. Formålet er at iagttage og analysere de mekanismer, hvorigennem videnskabelig rådgivning i forbindelse med miltbrand-bioterrorisme fremmer samarbejdet mellem samfundets aktører (videnskaben, de politiske beslutningstagere, medierne, befolkningen og myndighederne) og påvirker politisk handling.

5. Konklusion

Som følge af de seneste måneders betydelige fremskridt har det været muligt at iværksætte de foranstaltninger, Kommissionen havde bebudet, og dermed at opfylde stats- og regeringschefernes forventninger.

Takket være det gode samarbejde mellem samtlige medlemsstater og den glimrende samordning af arbejdet og ressourcerne på de forskellige områder har der kunnet gøres mærkbare fremskridt på områder som civilbeskyttelse, sundhed og forskning - områder, der er særlig følsomme i forbindelse med for nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske trusler.

Et land, der rammes af en katastrofe, har nu ikke blot adgang til EU-ressourcer på alle de forskellige områder, herunder navnlig civilbeskyttelse, sundhed og forskning, men kan også regne med assistance fra multinationale indsatshold, der er indbyrdes komplementære og vant til at arbejde sammen. Disse hold, som vil råde over den bedste tilgængelige teknologi, vil under Kommissionens ansvar blive samordnet af de europæiske eksperter, der er bedst kvalificerede til at sætte ind over for katastrofer af denne art.

Arbejdet med at gennemføre ordningen skal videreføres på to hovedpunkter. Dels kræver udviklingen af et egentligt kommunikationsnet, som er pålideligt selv i katastrofesituationer, et betydeligt udviklings- og integrationsarbejde. Dels bør der gennemføres regelmæssige simuleringsøvelser til sikring af, at alle de forskellige dele af koordineringsordningen for civilbeskyttelse fungerer tilfredsstillende.

Disse betydelige fremskridt skal befæstes yderligere og vil blive underkastet en række praktiske tests. Denne parallelle strategi skal bidrage til at imødegå de trusler på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område, som Kommissionen i sin meddelelse fra november 2001 forpligtede sig til at tage op.

På sundhedsområdet har EU allerede oprettet en effektiv ordning for tidlig varsling og samordnet styring af de sundhedsmæssige aspekter ved kriser som følge af biologiske eller kemiske angreb. Det igangværende arbejde inden for overvågning og laboratorieforskning ventes i nær fremtid at åbne mulighed for hurtig detektion og behandling af sygdomme og forurening forårsaget af kriminelle handlinger med biologiske og kemiske stoffer.

På forskningsområdet vil Kommissionen bestræbe sig på at gennemføre henstillingerne fra ekspertgruppen 'Forskning og Udvikling' som led i det 6. handlingsprogram, og den vil fortsat samordne forskningsaktiviteterne og sikre informationsudveksling mellem medlemsstaterne.

På lægemiddelområdet har arbejdet med udvikling af nye vacciner og opbygning af lagre allerede ført til betydelige fremskridt; dette arbejde vil fortsætte. Samtidig skal der udvikles et system for central samordning af distributionsnettene i hele EU, eventuelt ledsaget af ændringer i lægemiddellovgivningen med henblik på at forbedre indsatsen over for trusler om bioterrorisme. Resultaterne af det ovenfor beskrevne arbejde vedrørende vacciner og andre lægemidler til afværgelse af bioterrorisme vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen af forslag til foranstaltninger på EU-plan, navnlig hvad oprettelse af reservelagre angår.

Denne meddelelse viser, hvordan midlerne og redskaberne til koordinering og informationsudveksling mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen er blevet udbygget i løbet af de seneste måneder. Takket være disse fremskridt vil det være muligt at øge effektiviteten af de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan i kampen mod truslerne på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område.

Indsatsen for at forbedre denne koordinering fortsætter, og i denne meddelelse peges der på en række supplerende foranstaltninger. Disse supplerende foranstaltninger vi blive udformet snarest muligt inden for rammerne af allerede bestående EU-ordninger.

Endelig skal det understreges, at hele det arbejde, der gøres for specielt at afværge de nye trusler på det nukleare, radiologiske, biologiske og kemiske område, selvsagt også tjener til at øge indsatsressourcernes kapacitet og kvalitet i tilfælde af naturkatastrofer og alvorlige teknologiske uheld i og uden for EU.