52002DC0079

Anden rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik

1. Resumé

1. Denne rapport vedrører gennemførelsen af Rådets beslutning 96/411/EF [1], ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2298/2000/EF [2] af 28. september 2000 om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik, bedre kendt under navnet Tapas [3].

[1] EFT L 162 af 1.7.1996, s.14.

[2] EFT L 263 af 18.10.2000, s.1.

[3] Fra engelsk "Technical Action Plan for Agricultural Statistics".

2. I kapitel 2 og 3 behandles de almindelige rammer for gennemførelsen af Tapas, navnlig som følge af ændringer i den fælles landbrugspolitik.

3. I kapitel 4 i rapporten beskrives sammenfattende de aktioner, der er gennemført i perioden 1996-2002, opdelt i følgende 3 kategorier:

a) forenkling

b) forbedringer

c) nye applikationer.

4. I kapitel 5 gøres der detaljeret status over de enkelte aktioner. Oversigtstabellerne i bilag 1-3 supplerer oplysningerne i dette kapitel.

5. I kapitel 6 (konklusioner) fremsættes en række generelle betragtninger. Det påbegyndte arbejde vurderes positivt, og der fremlægges en række argumenter, som taler for en fortsættelse af tilpasningen af Fællesskabets statistiske system. Det foreslås derfor, at Tapas-aktionerne fortsættes i perioden 2003-2007.

2. Indledning

Rapporten er udarbejdet i henhold til artikel 11 i Rådets beslutning 96/411/EF af 25. juni 1996 om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik, hvorefter Kommissionen inden den 1. november 2002 efter høring af Den Stående Landbrugsstatistiske Komité skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Formålet er at gøre status over gennemførelsen af beslutningen og eventuelt at fremlægge forslag til forlængelse heraf. Den nuværende udformning af rapporten følger af erfaringerne fra vedtagelsen af beslutning 2298/2000/EF. Denne rapport forelægges hermed i henhold til nævnte bestemmelse. Der gøres i rapporten status over de forskellige aktioner, der er iværksat på grundlag af Rådets beslutning, og der foretages en første evaluering af de opnåede resultater, ligesom der gives en række retningslinjer for en forlængelse af aktionen. Vedtagelsesprocessen og de dermed forbundne indgående drøftelser i de enkelte institutioner og organer gør det påkrævet, at Kommissionen fremlægger forslagene på et tidligt tidspunkt.

I rapporten redegøres der først for de generelle rammer, navnlig den vigtigste udvikling inden for den fælles landbrugspolitik, dernæst følger en evaluering af de allerede opnåede resultater, ligesom der gives en række retningslinjer for en forlængelse af aktionen. I rapporten tages der i evalueringen højde for alle de tekniske handlingsplaner, der er gennemført siden vedtagelsen af beslutningen, og dermed også de handlingsplaner, der allerede er blevet analyseret i den foregående rapport. Dette skyldes, at de årlige handlingsplaner ofte strækker sig over flere år, og det derfor er mere relevant at foretage en samlet analyse, men også at en evaluering af hele arbejdet i højere grad giver et sandt billede af fordele og eventuelle svagheder ved den pågældende aktion.

Beslutning 96/411/EF, der blev godkendt i sin første version af Rådet den 25. juni 1996, var resultatet af en indgående analyse, som både EU-institutionerne, nationale beslutningstagere og landbrugsstatistikere deltog i. Formålet med beslutningen er, at Fællesskabets landbrugsstatistik i højere grad skal opfylde de informationsbehov, som følger af reformen af den fælles landbrugspolitik. Med henblik herpå skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at tilpasse deres nationale landbrugsstatistiksystemer og i den forbindelse tage hensyn til de områder, der er anført i beslutningens bilag I og II, og til de i beslutningens bilag III anførte målsætninger, karakteristika og kriterier. De aktioner, som medlemsstaterne hvert år skal gennemføre for at opfylde disse målsætninger, fastlægges i tekniske handlingsplaner. Disse årlige handlingsplaner opstilles af Kommissionen, efter at denne har hørt Den Stående Landbrugsstatistiske Komité. Deltagelse i de aktioner, som fastlægges i handlingsplanerne, er frivillige.

Fællesskabet deltager i de udgifter, som den enkelte medlemsstat har i forbindelse med tilpasningen af de nationale systemer eller i forbindelse med det forberedende arbejde på områder af ny eller voksende interesse, som indgår i en teknisk handlingsplan. Fællesskabets bidrag er tidsmæssigt begrænsede. De skal lette afprøvningen eller etableringen af indsamlingsmetoder og -systemer, der opfylder det behov for statistisk information, som er anført i den tekniske handlingsplan. Når planen er gennemført, skal medlemsstaterne i princippet være i stand til regelmæssigt at indberette de krævede oplysninger til Kommissionen efter de etablerede metoder og systemer.

3. Den fælles landbrugspolitik og statistikkerne

I forbindelse med den ændring af Fællesskabets landbrugsstatistik, der blev foretaget i midten af 90'erne, fastslog man, at der især burde ske en udvikling på to områder. For det første burde oplysningerne hurtigere stilles til rådighed for brugerne. Det betyder, at fristerne for "levering" af data til Eurostat bliver kortere, og at alle medlemsstater skal overholde de fastsatte frister. Det betyder imidlertid også, at Eurostat får kortere tid til at behandle de modtagne oplysninger, samtidig med at i det mindste de fælles pålideligheds- og harmoniseringsniveauer skal opretholdes. De første årlige Tapas-handlingsplaner var især koncentreret om disse aspekter, og disse handlingsplaner har medvirket til, at forholdene er blevet væsentligt forbedret. Ikke alene stilles oplysningerne betydeligt hurtigere til rådighed, men der indsamles og formidles også igen en række oplysninger, som ikke var blevet indsamlet i nogen tid.

Det andet aspekt, som man på daværende tidspunkt mente burde ændres, vedrørte det tematiske område for indsamling, behandling og formidling af oplysninger. Det drejede sig om dels miljøaspekter (landbrugsmiljøindikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling, som følge af behovet for i den fælles landbrugspolitik, som i andre fællesskabspolitikker, at inkorporere miljødimensionen), dels opdelingen af oplysninger om "landdistrikterne". Sidstnævnte vedrører områder, der i vidt omfang overskrider landbrugsområdet. I denne rapport behandles imidlertid kun de statistiske oplysninger om landbruget, som vedrører udviklingen i landdistrikter, dvs. "den anden søjle i den fælles landbrugspolitik". De årlige Tapas-handlingsplaner har gjort det muligt at styrke partnerskabet mellem EU og medlemsstaterne og som følge heraf at gennemføre de vigtigste tilpasninger i Fællesskabets landbrugsstatistik. Der er dog stadig lang vej igen hvad angår de sidstnævnte aspekter. Inddragelsen af miljødimensionen i landbrugsstatistikkerne kræver stadig omhyggeligt arbejde inden for strukturstatistikken, landbrugsregnskaberne samt fortsættelse af specifikke dataindsamlinger. Der er stadig behov for at udføre sammenfatninger til opstilling af landbrugsmiljøindikatorer, indikatorer for bæredygtig udvikling og mere generelt det brede spektrum af oplysninger om landdistrikterne, som brugerne har behov for. Dette arbejde taler for, at Tapas skal fortsætte nogle år endnu. Uden et sådant instrument vil de prioriterede ændringer ikke kunne foretages. Et af hovedformålene med de seneste planer har været at forbedre kvaliteten af en række prioriterede oplysninger og ikke så meget at udvide området for Fællesskabets landbrugsstatistikker. Der er nu behov for at gøre en indsats på dette område.

Opnåelsen af målene som f.eks. en udvidelse af området for landbrugsstatistikkerne forudsætter imidlertid, på baggrund af ikke blot begrænsede, men stadig færre midler, en betydelig omstrukturering af medlemsstaternes statistiske system. Disse midler, navnlig personaleressourcerne, er begrænsede, selv om effektiviteten bliver stadig højere, og der skal tages hensyn hertil, når der træffes beslutning om denne type arbejde. Der skal opstilles nye prioriteringer, og metodologien for indsamling/behandling af en række statistikker skal eventuelt opgives og/eller ændres mere eller mindre grundlæggende (hvilket kan få indvirkning på "dækningsgraden" for de oplysninger, der skal indberettes). Der kan f.eks. være tale om at udforme stikprøven således, at undersøgelserne bliver billigere, uden at pålideligheden påvirkes, om "radikale" ændringer i metodologien for indsamlingen af visse oplysninger: ekspertpaneler i stedet for stikprøver, mindre hyppige undersøgelser osv. En anden mulighed er at foretage nye forenklinger i de oplysninger, der for øjeblikket indberettes til Eurostat, f.eks. at begrænse antallet af variabler for nogle undersøgelser. Sidstnævnte løsningstype er allerede udviklet som led i Tapas-programmet. Der er således ved vedtagelsen af Rådets beslutning foretaget væsentlige forenklinger i den statistiske virksomhed, der indgår i "den gældende fællesskabsret". De nødvendige ressourcer er dermed blevet frigivet til gennemførelsen af de handlingsplaner, der er godkendt indtil nu. Denne indsats vil ikke hindre Kommissionen i, hvis det viser sig at være berettiget, at fremsætte lignende forslag for at lette de nødvendige tilpasninger af de statistiske systemer og således reducere medlemsstaternes arbejdsbyrde.

4. De tekniske handlingsplaner - Tapas

Beslutning 96/411/EF gennemføres ved hjælp af årlige tekniske handlingsplaner, som opstilles af Kommissionen, og som gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne. Siden 1996 er der i EFT offentliggjort fem beslutninger og lige så mange årlige handlingsplaner. De vigtigste punkter er angivet i bilag I.

Anden del af grundbeslutningen, lettelsen af de nationale statistiske kontorers arbejdsbyrde, er blevet ændret flere gange ved beslutninger om ændring af de pågælende retsakter for at lette omstruktureringen af den berørte statistiske virksomhed. I bilag 2 anføres de retsakter, der er udstedt med henblik herpå.

Nedenfor gives en oversigt over de vigtigste ændringer af Fællesskabets landbrugsstatistiske system som led i Tapas.

4.1. Forenkling

Følgende områder har været berørt (jf. også bilag 2):

- Undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur: forenkling og omstrukturering af listen over karakteristika.

- Undersøgelser vedrørende vinarealer: større fleksibilitet med hensyn til bl.a. datoen for basisundersøgelsen, anvendelsen af data fra fortegnelsen over vindyrkningsarealer.

- Undersøgelser vedrørende frugttræer: fakultativ indberetning af visse data og større fleksibilitet med hensyn til flere metodologiske aspekter.

- Undersøgelser af dyrehold: anvendelse af agriflex-begrebet, dvs. tilpasning af undersøgelseshyppigheden og tidsplanen for undersøgelserne til dyreholdets betydning i hver medlemsstat.

- Undersøgelser af svineproduktionen: undtagelser for nogle medlemsstater med hensyn til antallet af undersøgelser og mere fleksible undersøgelsesdatoer.

- Mejeristatistik: afskaffelse af de ugentlige statistikker og kaseinstatistikkerne; indskrænkning af nogle af de årlige statistikker og forenkling af mejeristrukturstatstikkerne.

4.2. Forbedringer

Der er sket forbedringer på følgende områder:

- Produktionsstatistikker for frugt og grøntsager: forbedring af metodologierne og hurtig indberetning af produktionsdata for forskellige typer frugt og grøntsager.

- Forsyningsbalancer for landbrugsprodukter og foderbalancer.

4.3. Nye applikationer

Kommissionen har bidraget finansielt til medlemsstaternes udviklingsarbejde på følgende områder:

- tidlige beregninger over forventet såning af korn og de vigtigste afgrøder

- proteinindholdet i mejeriprodukter

- produktionsprognoser for kød

- anvendelse af pesticider

- landbrugsmiljøindikatorer

- de miljømæssige aspekter af landbrugsregnkaberne.

Nedenfor gøres der kort status over disse aktioner. Bilag 3 indeholder oversigtstabeller for hver aktion.

5. Vurdering af de årlige handlingsplaner

Som led i de fire årlige handlingsplaner (Tapas 1996-97, Tapas 1998, Tapas 1999 og Tapas 2001), som Kommissionen indtil nu har truffet beslutning om, er der på Fællesskabets budget blevet afsat over 3,8 mio. EUR til forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistikker. Med Tapas 2002, som er den hidtil sidste handlingsplan, vil der blive afsat yderligere 1 mio. EUR til dette arbejde. Dette beløb udgør dog kun en del af de reelle udgifter. De samlede finansielle ressourcer har været meget større, da de reelle omkostninger ved de fleste aktioner i mange tilfælde har overskredet Fællesskabets bidrag. De beløb, som medlemsstaterne har afsat til at dække forskellen mellem de samlede omkostninger ved aktionerne og bidraget fra Fællesskabets budget, er for det meste højere end dette bidrag. Fællesskabets bidrag har ved sin katalysatorvirkning haft stor betydning for gennemførelsen af aktionerne til tilpasning af landbrugsstatistikkerne.

Som følge af de vanskeligheder, der opstod i forbindelse med gennemførelsen af budgetterne for de første tre handlingsplaner, foreslog Kommissionen i 1999 i forbindelse med en forlængelse af gennemførelsesperioden en ændring af forvaltningen af Tapas-aktionerne. Ændringen bestod i, at der i stedet for en forudgående fastsættelse af budgetrammer for de beløb, der stilles til rådighed for medlemsstaterne, skulle indføres en interaktiv samrådsprocedure, som afsluttes med, at Kommissionen og medlemsstaterne indgår faste forpligtelser. Som følge af denne ændring, som Europa-Parlamentet og Rådet kunne tilslutte sig, kan der forventes endnu mere overbevisende resultater af de nuværende årlige handlingsplaner (Tapas 2001 og 2002) samt en endnu højere budgetgennemførelsessats. Afviklingen indtil nu af Tapas 2001, der er den første årlige handlingsplan, der er udarbejdet efter de nye bestemmelser, og de forventninger, der med rimelighed kan stilles til Tapas 2002, gør det muligt at slutte, at målene fuldt ud vil blive nået.

De to rækker årlige handlingsplaner, den første i henhold til Rådets beslutning fra 1996 (de årlige handlingsplaner Tapas 1996-1997, 1998 og 1999) og den anden efter de vidtgående ændringer, der blev indført af Europa-Parlamentet og Rådet i 2000 (de årlige handlingsplaner 2001 og 2002), er imidlertid ikke blevet gennemført uden vanskeligheder. Ud over de problemer, der normalt er i forbindelse med nye foranstaltninger, var der en meget kort gennemførelsesperiode, og de beslutninger, der danner grundlaget for de årlige handlingsplaner, blev offentliggjort meget sent. Dette er især grunden til, at der var behov for, at planerne for 1996 og 1997 blev slået sammen, og at planen for 2000 blev udskudt. Trods disse vanskeligheder kan der som nærmere anført nedenfor, konstateres betydelige fremskridt på følgende områder: 1) harmonisering af og sammenhæng i de resultater, medlemsstaterne indberetter til Eurostat, 2) nedbringelse af den tid, det tager, at stille dataene til rådighed, 3) de indberettede resultaters homogenitet, 4) den statistiske dækningsgrad, 5) kortere indberetningsfrister og især 6) tilpasning til brugernes behov, navnlig EU-institutionernes behov.

5.1. Tidlige beregninger over forventet såning

Der er bred enighed om, at der er behov for meget tidligt på fællesskabsplan at have skøn over arealer tilsået med vintersæd og vårsæd for de vigtigste afgrøders vedkommende, specielt korn og olieafgrøder. Både af hensyn til god forvaltning af landbrugsmarkederne og udarbejdelse af realistiske budgetoverslag kræves der pålidelige og frem for alt tidlige oplysninger. Før Tapas-beslutningen blev gennemført, forelå disse oplysninger for hele Den Europæiske Union imidlertid først for sent.

For at råde bod herpå blev der iværksat en Tapas-aktion som led i første afsnit af handlingsplanen for 1996/1997. Medlemsstaterne deltog i meget vidt omfang i denne aktion. 14 medlemsstater forelagde en aktion som led i denne handlingsplan. Den 15. medlemsstat, Luxembourg, havde ganske vist ikke forelagt en aktion, men havde inden for de fastsatte frister leveret beregningerne. For at konsolidere de værktøjer, der blev etableret i forbindelse med denne første handlingsplan, blev det besluttet også at give fællesskabsstøtte i forbindelse med handlingsplanen for 1998.

Tabellen i bilaget giver et overblik over aktionerne på dette område. Det fremgår, at størstedelen af medlemsstaterne gennemførte traditionelle statistiske undersøgelser ved at interviewe landmændene stikprøvevis. En medlemsstat anvendte paneler, og en anden forespurgte eksperter inden for sektoren.

En sammenligning af Tapas-tallene for februar og maj 1997 med de officielle tal fra oktober 1997 viser, at resultaterne er fuldt ud tilfredsstillende for de vigtigste afgrøder (blød hvede, byg, majs, raps, solsikker) hvad angår 12 af de 14 lande, som deltog i aktionen. Dataene foreligger mindst fem måneder tidligere end efter den traditionelle metode.

I 1998 opnåede man sådanne positive resultater for alle de 14 medlemsstater, som deltog i aktionen. Oplysningerne er siden regelmæssigt blevet ajourført af alle 15 medlemsstater inden for de aftalte frister.

5.2. Forbedring og hurtig indsendelse af statistikker over frugt og grøntsager

De statistiske data på fællesskabsniveau vedrørende frugt og grøntsager var ikke i tilstrækkelig grad afpasset efter de behov, som forvaltningen af dette marked indebærer. Dette skyldtes delvis de særlige forhold inden for denne sektor: der er mange produkter, de er meget forskellige, størstedelen af produkterne er let fordærvelige, en stor del af produktionen markedsføres direkte, der er et stort antal små bedrifter osv.

For at forbedre kvaliteten af de statistiske data på dette område, og for at de kan være hurtigere til rådighed, blev der iværksat en Tapas-aktion som led i handlingsplanen 1996/1997. Denne aktion havde i hovedtræk følgende mål:

(1) de medlemsstater, som ikke indberettede produktionsskøn, eller som kun gjorde det med flere års forsinkelse, skulle nu indberette data

(2) medlemsstaterne skulle hurtigere indberette produktionsdata

(3) arealstatistikkernes pålidelighed skulle forbedres.

11 medlemsstater gennemførte aktioner for at forbedre kvaliteten eller fremskynde indberetningen af data om frugt og grøntsager fra 1997. Blandt disse 11 lande foreslog 5 separate aktioner for frugt og grøntsager, 3 koncentrerede sig om frugt, og tre om grøntsager. I alt blev der iværksat 19 aktioner. Blandt de 19 projekter om frugt og grøntsager vedrørte 12 tilpasninger af de eksisterende bedriftsundersøgelser (hvoraf ni delvis blev suppleret ved anvendelse af andre informationskilder, f.eks. interviewundersøgelser hos brancheorganisationerne). 4 vedrørte panelerne og 1 teledetektion. I 4 tilfælde blev der brugt administrative kilder, hvilket også formindskede respondenternes arbejdsbyrde. Denne årlige handlingsplan har givet 11 lande mulighed for at forbedre deres metoder til udarbejdelse af skøn, at indberette mere fuldstændige resultater og at afkorte indberetningsfristerne.

Da de foreslåede og afprøvede metoder var så forskellige, da det var forskellige produkter, der skulle undersøges i de forskellige lande, da der var behov for at gennemføre flere undersøgelser i samme produktionsår i Middelhavslandene, og da også andre grunde talte herfor, var det hensigtsmæssigt at udstrække udviklingen af denne Tapas-aktion over en periode på 3 planer. Aktionerne under den sidste del (Tapas 1999) er netop afsluttet. Resultaterne heraf kan betegnes som bemærkelsesværdige. De 7 lande, som har deltaget i aktionen, har kunnet forbedre resultaternes pålidelighed. De opstillede mål blev nået i alle deltagerlandene.

De mest synlige resultater af disse tre aktioner har været: en betydelig forøgelse af dataene i databasen i forhold til før gennemførelsen af aktionen og tidligere fremsendelse af data, sålede at resultaterne er til rådighed på et tidligere tidspunkt. Der er især en væsentlig forbedring med hensyn til databasen, således at den nu omfatter næsten hele produktionen (de data, der mangler, vedrører lande med ringe produktion). Selv om der er tale om en væsentlig forbedring, fortsætter Eurostat indsatsen for at forbedre situationen yderligere og få så fuldstændig en database som muligt.

5.3. Forsynings- og foderbalancer

Forsyningsbalancerne er et afgørende værktøj til forvaltning af landbrugsmarkederne som led i den fælles landbrugspolitik. En lang række afgørelser, der har en direkte og ikke ubetydelig virkning på markedet (f.eks. igangsættelse af visse markedsstøtteordninger), træffes på grundlag af foreløbige balancer, der opstilles af Kommissionen for hele Den Europæiske Union for det løbende høstår eller for det følgende høstår på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed.

Balancerne er meget byrdefulde og komplekse statistiske beregninger, som udføres på grundlag af "gentlemen agreements". Deres betydning som instrumenter til overvågning af markedet for hvert enkelt produkt afhænger af situationen på dette marked (om markedet er spændt eller afbalanceret). Som situationen er for øjeblikket i de fleste nationale forvaltninger, der er kendetegnet ved stadig færre personalemæssige og finansielle ressourcer, er der en tendens til, når markederne er i ligevægt, især hvis dette er tilfældet over længere perioder, at prioritere ajourføringerne af en række balancer mindre højt. Tapas-aktionerne, der blev iværksat allerede fra begyndelsen af programmet, har bl.a. til formål at modvirke denne tendens ved hjælp af udvikling af mere praktisk anvendelige metodologier og procedurer til ajourføring af balancerne. Målene kan sammenfattes således:

(1) Balancer for vegetabilske og animalske produkter:

- ajourføring eller udarbejdelse af forsyningsbalancer

- udførelse af opgaver og undersøgelser med henblik på en bedre evaluering af visse balanceposter (lagre, forbrug osv.).

(2) Foderbalancer:

- ajourføring eller udarbejdelse af foderbalancer

- bedre kendskab til forsyningerne med og forbruget af produkter, som kan markedsføres, og som er bestemt til dyrefoder

- metodologiske opgaver med henblik på en bedre evaluering af visse balanceposter (f.eks. lagre, omregningskoefficienter, spredning af de benyttede kilder osv.).

Da der er tale om mange komplekse emner, var det hensigtsmæssigt at fordele disse aktioner over en periode på flere år. Medlemsstaternes forslag til aktioner som led i de tekniske handlingsplaner for 1996/1997, 1998, 1999 og 2001 har haft til formål at indføre strukturer, som kan garantere, at balancerne udarbejdes rettidigt, og at de mindst pålidelige balanceposter forbedres.

Hvad angår forsyningsbalancerne for vegetabilske produkter har otte medlemsstater været omfattet af aktionerne og gennemført dem. De har bidraget til en betydelig forøgelse af svarprocenten for disse balancer: + 14 % på et år (fra juli 1999 til juli 2000). I en gruppe lande har aktionen haft den betydning, at de igen er begyndt at behandle og indberette denne type oplysninger. I en anden gruppe har den medvirket til, at de kan overholde tidsplanen for indberetningen af oplysninger, og at svarene ikke længere indsendes med store forsinkelser. De positive indvirkninger på andre forsyningsbalancer end de direkte berørte og på andet statistisk arbejde (regnskaber, agroindustrielle statistikker osv.) skal også nævnes.

Hvad angår foderbalancerne har medlemsstaternes forslag til aktioner hovedsagelig taget sigte på at få kendskab til ressourcebalanceposter (skøn over produktionen af grovfoder, undersøgelser af produktionen eller salget af koncentrerede foderstoffer osv.) og til de dele af balancerne, hvor der er konstateret de langsomste forbedringer, og som derfor også er de mindst pålidelige (lagre, omregningskoefficienter). Nogle medlemsstater, som ikke eller ikke længere råder over midlerne til at beregne en foderbalance, har foreslået, at der indføres eller genindføres en metode afledt af Eurostats vejledning om opstilling af foderbalancer, tilpasset de nationale forhold. Nogle af disse "nye" foderbalancer er allerede blevet indberettet til Eurostat. Desuden er "efterspørgsel"-delen af balancerne blevet behandlet, hovedsagelig ved hjælp af forskellige kilder: eksperter, bibliografier, undersøgelser osv.). Man har således kunnet gennemgå de mange typer foder, som udgør denne del af balancen, og de benyttede kilder har kunnet dokumenteres. Hvad angår efterspørgslen er der indsendt detaljerede beregningsskemaer, og de pågældende nationale data er blevet taget i betragtning. Desuden er foderet opdelt på de forskellige dyrearter efter fodersammensætning, foderlovgivning og oplysninger om relevante tekniske standarder. Det skal dog understreges, at der opstod store vanskeligheder ved udførelsen af dette arbejde. De grundlæggende regionale data har ofte vist sig utilstrækkelige. Desuden skal der for nogle datas vedkommende udarbejdes hyppige skøn, f.eks. om balancens "udbud"-del og fordelingen af foderet på de forskellige dyrearter samt parametrene til definitionen af disse.

Arbejdet med foderbalancerne bør fortsættes fremover. For bedre at kunne vurdere udbuddet, navnlig de forskellige former for anvendelse, er der behov for at indsamle supplerende data om produktionen af græs. Desuden bør de anvendte omregningskoefficienter undersøges, både hvad angår deres stabilitet og dyrenes potentielle "behov", for at bestemme det nøjagtige foderforbrug efter de enkelte arter.

I handlingsplanen for 1999 var størstedelen af arbejdet koncentreret om balancerne for fjerkrækød og foder. To medlemsstater arbejdede på hvede- og kartoffelbalancerne, og en anden forelagde en aktion til forbedring af behandlingen af udenrigshandelsdata, dvs. en aktion, der er af interesse for balancerne generelt. I alt otte lande deltog i denne aktion, og Kommissionens samlede bidrag beløb sig til 123 000 EUR.

Som led i Tapas-1999 er forbedringerne i beregningerne af balancedata især af metodologisk art. Nogle af forbedringerne er af almen interesse, f.eks. de finske forbedringer af metoden til behandling af import- og eksportdata. De fleste forbedringer vedrører imidlertid metodologien til udarbejdelse af skøn (hvedebalancen i Italien, foderbalancen i Portugal, Belgien og Nederlandene) samt en større dækningsgrad for basisdata (de nævnte lande og Sverige med hensyn til kartoffelbalancen). Denne større dækningsgrad er undertiden baseret på nye undersøgelser i landbrugsbedrifterne eller hos andre erhvervsdrivende i den pågældende sektor.

I forbindelse med Tapas-2001 gennemføres der elleve projekter. Europa-Kommissionen yder et bidrag på 200 000 EUR til udførelsen af dette arbejde. Otte lande deltager, herunder nogle med flere projekter.

Med hensyn til den animalske produktion arbejder nogle lande på at forbedre balancerne for fjerkrækød (Italien, Nederlandene og Portugal). Formålet med de løbende undersøgelser er at forbedre metodologien til udarbejdelse af skøn og at indsamle de nødvendige oplysninger til beregning af de enkelte poster i balancerne for fjerkrækød. Det vil herefter også været muligt at sende Eurostat månedlige data om fjerkræslagtninger. I Østrig arbejdes der på at forbedre mælkebalancen. Der skal således foretages en række tilpasninger på grund af anvendelsen af administrative data i stedet for undersøgelser.

Med hensyn til balancerne for vegetabilske produkter er fire projekter i gang: Østrig foretager en undersøgelse af den vegetabilske produktion med det formål at forbedre kvaliteten af dataene og afkorte den tid, der går, før dataene er til rådighed for brugerne. Dataenes kvalitet kontrolleres, og omkostningerne ved udarbejdelsen af statistikkerne reduceres. Sverige arbejder på at forbedre kartoffelbalancen. Hovedformålet med denne aktion er, at man foretager en undersøgelse hos landbrugerne af, hvordan de høstede kartofler anvendes (foder, læggekartofler, salg til konsum eller til forarbejdningsindustrien, oplagring på landbrugsbedriften eller kasseret). Dette projekt vil resultere i, at balancens kvalitet bliver bedre. Den aktion, der udføres af Det Forenede Kongerige, vil forbedre kvaliteten af de britiske kornbalancer, da balancernes enkelte bestanddele undersøges - både ved hjælp af undersøgelser i landbrugsbedrifter og hos andre erhvervsdrivende i sektoren. Dette forslag er en opfølgning af den Tapas-aktion, der blev forelagt (og gennemført) i 1998, og som var begrænset til korn, der anvendes som foder i landbrugsbedrifter i England og Wales. Spanien og Østrig er også i færd med at ajourføre metoden til udarbejdelse af skøn over deres foderbalancer. Belgien vil forbedre kvaliteten af forsyningsbalancerne, navnlig med hensyn til "udenrigshandel" og "indenlandsk anvendelse".

5.4. Forbedring af produktionsprognoserne for kød

For at kunne forvalte kødmarkederne godt og for at kunne udarbejde budgetprognoser er det nødvendigt med regelmæssige mellemrum at have pålidelige statistiske oplysninger til rådighed om udviklingen i husdyrbestanden og prognoser over den indenlandske bruttoproduktion af forskellige slags kød. De eksperter, der i medlemsstaterne skal udarbejde disse prognoser, har imidlertid igennem nogen tid haft stadig stigende vanskeligheder med at få de nødvendige basisoplysninger. Efter en række medlemsstaters anmodning er der blevet sat overvejelser i gang om, hvordan produktionsprognoserne udarbejdes, specielt på grundlag af resultaterne af undersøgelserne af dyreholdet.

Kommissionen har fundet, at det ville være fornuftigt at forbedre situationen ved hjælp af aktioner, der skal gennemføres i samtlige medlemsstater. Disse aktioner skulle gøre det muligt i overensstemmelse med bestemmelserne i de forskellige rådsdirektiver på området at få pålidelige prognoser over den indenlandske bruttoproduktion i de forskellige medlemsstater. Prognoserne skal udarbejdes på grundlag af samtlige disponible oplysninger (husdyrbestand, priser, slagtninger, kunstig inseminering osv.).

Kommissionen ønsker at nå frem til en forbedring på følgende områder:

- integrering af andre informationskilder end undersøgelserne af dyrehold

- forbedring af de eksisterende undersøgelser

- forbedring af prognosemetoderne

- hensyntagen til udviklingen i forbruget.

For at nå ovennævnte mål har medlemsstaterne foreslået forskellige aktioner:

(1) anvendelse af administrative data fra nationale kilder og fællesskabskilder

(2) forbedring af de eksisterende modeller

(3) analyse af dataene fra de foregående år med henblik på udvikling af en økonometrisk model til udarbejdelse af skøn og prognoser over husdyrbestand, slagtninger, udenrigshandelstal og endelig den indenlandske bruttoproduktion

(4) erstatning af en del af undersøgelserne over husdyrbestanden med skøn på grundlag af data fra andre kilder, især slagteridata og data fra brancheorganisationer

(5) etablering af en korrelation mellem økonomiske data og slagteridata.

Til den første Tapas-handlingsplan forelagde ni medlemsstater forslag til aktioner om husdyrproduktionsprognoser: seks vedrørte husdyrbestanden og især den indenlandske bruttoproduktion inden for svine-, hornkvæg- og fåre- /gedesektoren, mens tre udelukkende vedrørte svinesektoren. Rapporterne om gennemførelsen af aktionerne blev valideret i 1999. Til Tapas 2001 har tre lande fremlagt projekter: Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. Fællesskabets finansielle bidrag er på 44 000 EUR. Fjerkræsektorens betydning i Spanien kræver gode statistikker, og der skal derfor gøres en stor indsats for at forbedre de spanske statistikker over produktionen af fjerkrækød og æg. I Nederlandene vil man evaluere de forskellige kilder og harmonisere dataene for at få bedre produktionsprognoser. Det britiske projekt har to hovedformål: det skal for det første undersøges, om de administrative data kan bidrage til en forbedring af kvaliteten og nedbringelse af den tid, det tager at stille resultaterne om husdyrbestanden til rådighed, og for det andet skal antallet af undersøgelser hos landbrugerne reduceres.

De medlemsstater, der har deltaget i denne aktion, kan som følge af disse projekter beregne mere fuldstændige, pålidelige og harmoniserede prognoser for den animalske produktion. Disse prognoser forudsætter detaljeret kendskab til bestanden og dens udvikling (nyfødte dyr, døde dyr og andre bevægelser i bestanden). De har desuden gjort det muligt at rationalisere omkostningerne ved udarbejdelsen af disse statistikker og at stille oplysningerne til rådighed inden for kortere frister.

5.5. Proteinindholdet i mejeriprodukter

På baggrund af den voksende betydning af proteinindholdet i mælken bliver det stadig vigtigere i fremtiden at have statistiske data om proteinindholdet i de forskellige mejeriprodukter til rådighed. I henhold til Rådets direktiv 96/16/EF skal medlemsstaterne således i tre år efter, at direktivet er trådt i kraft, foretage pilotopgørelser eller undersøgelser, der skal belyse muligheden for at udvide de årlige statistiske data til også at omfatte proteinindholdet i de vigtigste mejeriprodukter. Formålet er at træffe beslutning om, hvorvidt disse nye oplysninger skal indgå i tabellerne for indberetning af årlige data.

Kommissionen har fundet det vigtigt at støtte de nationale statistiske kontorer ved etableringen af et system for indsamling af statistiske data om proteinindholdet i mejeriprodukter og har således givet finansielt tilskud til de nødvendige omkostninger i forbindelse med en supplering af de eksisterende data, specielt som led i metodologiske opgaver med henblik på indsamling af de manglende data.

Fire medlemsstater har ikke ønsket at deltage i Tapas-handlingsplanen, men har leveret de årlige resultater om proteinindholdet i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 96/16/EF. De elleve lande, som har deltaget i aktionen, har oplyst, at der har været mange problemer i forbindelse hermed, lige fra tekniske problemer i tilknytning til målingen af de variabler, der skal undersøges, til beskyttelse af mejeriernes fabrikationshemmeligheder.

De resultater, som seks medlemsstater indberettede mellem december 1998 og januar 1999, har dannet grundlag for en sammenfatning (Methods of Calculation and Estimation of Protein Content in Milk Products - Years 1997-1998), som viser, at denne form for skøn kan gennemføres. Dataene om proteinindholdet i de vigtigste mejeriprodukter indsendes regelmæssigt af medlemsstaterne i henhold til en gentleman's agreement, som blev indgået på det møde, der blev afholdt den 20./21. november 2000 om mejeristatistik.

5.6. Anvendelsen af pesticider

Et af formålene med EU's femte miljøhandlingsplan er at formindske pesticiders indvirkning på miljøet med henblik på at bevare naturressourcerne og fremme et bæredygtigt landbrug. Landbrugsmiljøforanstaltningerne i den fælles landbrugspolitik (Rådets forordning nr. 2078/92) er udformet således, at landbrugets anvendelse af pesticider søges reduceret gennem kompensation for ethvert indtægtstab som følge af formindsket anvendelse af rå- og hjælpestoffer, navnlig pesticider. For at måle effektiviteten af disse foranstaltninger og nå de nævnte mål er det vigtigt at få detaljerede oplysninger om anvendelsen af pesticider. Samtidig foretages der forskning på EU-plan med henblik på at opstille kriterier for klassificering af pesticider efter deres potentielle indvirkning på miljøet. En sådan klassifikation har imidlertid ikke stor værdi, hvis der ikke er grundlæggende data til rådighed om anvendelsen af de forskellige aktive stoffer.

En væsentlig faktor ved gennemgangen af listen over pesticider - jf. Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 - er, at der foreligger oplysninger om, hvor tvingende nødvendigt det er agronomisk set at anvende de forskellige pesticider. Fremgår det af dataene om anvendelsen af disse produkter, at landbrugerne ikke kan konkurrere, hvis de ikke anvender en bestemt pesticid, og findes der intet realistisk alternativ, bør der tages hensyn hertil ved gennemgangen. Pålidelige data om anvendelsen er derfor at stor betydning for denne vurdering. Oplysninger om, at en given pesticid kun anvendes i ringe omfang, eller at der findes sikrere eller mere effektive alternativer, kan fremskynde, at pesticiden slettes af listen over tilladte produkter.

Kommissionen vil derfor gerne opfordre medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til fortsat at indsamle data om anvendelsen af pesticider. Da listen over anvendte kemiske stoffer og de afgrøder, der behandles hermed, er meget stor, kan medlemsstaterne udføre arbejdet i mindre målstok, således at de på baggrund af de indvundne erfaringer kan forbedre deres metode og den logistik, der er nødvendig til denne indsamling.

På fællesskabsplan blev det statistiske arbejde vedrørende anvendelsen af pesticider i landbruget indledt i 1999. De første Tapas-bidrag blev tildelt de lande, som var parat til at påbegynde indsamlingen af disse data, eller som var parat til at indlede det metodologiske arbejde med henblik på senere indsamling af dataene. Ti lande tilbød at deltage i aktionen. Til disse ti aktioner stillede Fællesskabet 170 000 EUR til rådighed til finansiering af disse. Der er udført et meget stort og varieret arbejde. Danmark, Tyskland, Nederlandene og Sverige har afprøvet indsamlingsprocedurer, som eventuelt kan anvendes systematisk. Finland har undersøgt eventuelle kilder, der kan give disse oplysninger. Nogle lande har foretaget pilotundersøgelser (Østrig og Portugal) eller udført forberedende arbejde (Spanien). Andre har foretaget stikprøveundersøgelser (Belgien og Italien). Det fremgår af rapporterne over arbejdets udførelse, at der, alt efter hvilken medlemsstat der er tale om, benyttes forskellige procedurer og metoder til indsamlingen af oplysninger. Nogle af de afprøvede løsninger er af generel interesse og vil kunne anvendes af andre medlemsstater. Disse spørgsmål og de forskellige indvundne erfaringer blev fremlagt på et seminar, som Eurostat afholdt den 20. februar 2001.

Den årlige Tapas-handlingsplan for 2001 har gjort det muligt for medlemsstaterne at konsolidere det arbejde, de havde påbegyndt i 1999, at udvide det til andre regioner eller afgrøder, eller at anvende andre kilder. Desuden har handlingsplanen gjort det muligt for andre medlemsstater at påbegynde indsamlingen af disse oplysninger. De forskellige aktioner omfatter metodologiske undersøgelser og indsamling af data (jf. ovenfor) på nationalt plan og/eller regionalt plan. Ti lande har vist interesse for at deltage i aktionen. Fællesskabets bidrag til disse projekter er på 209 000 EUR. Der gennemføres for øjeblikket nye pilotundersøgelser om anvendelsen af pesticider til en række afgrøder i Grækenland og Belgien og til frugt og grøntsager i Spanien. I Portugal valideres de data, der blev indsamlet i forbindelse med den foregående aktion, for at afgøre, om der kan gennemføres mere omfattende undersøgelser. Danmark, Finland og Nederlandene undersøger metoderne til indsamling af regionale data. Metoder til udarbejdelse af skøn på basis af salgsdata afprøves og forbedres af Tyskland og Sverige. Mulighederne for en bedre udnyttelse af eksisterende databaser undersøges af Italien.

Antallet af lande, der deltager i aktionen, er meget opmuntrende, og det samme er kvaliteten af det udførte arbejde. Det vil altid være en langsom og omkostningskrævende proces at indføre et nyt statistisk informationssystem. "Den tekniske handlingsplan til forbedring af landbrugsstatistikken" har - ved at gøre dette arbejde muligt - vist, hvor vigtigt dette redskab er for gennemførelsen af de nødvendige tilpasninger i de nationale statistiske systemer. Det store antal medlemsstater, der har deltaget (11 af 15), og kvaliteten af det arbejde, der er udført indtil nu, giver forventninger om meget positive resultater.

5.7. Landbrugsmiljøindikatorer

Dette nye område, der blev indført ved handlingsplanen for 2001, skal ses på baggrund af Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Statistiske oplysninger til brug for indikatorer til overvågning af integreringen af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik" (KOM(2001) 144).

Kommissionen støtter dermed medlemsstaternes forslag på dette område. Der er udvalgt ni projekter fra otte lande. Fællesskabet har bevilget et bidrag på 318 000 EUR. Når arbejdet er færdiggjort, vil man have oplysninger til rådighed, som er meget efterspurgte. Projekterne vedrører oplysninger om anvendelsen af gødning (B, DK, E, P), landskabsundersøgelser (D, E) og udarbejdelse af indikatorer for landbrugsdriftens indvirkning på miljøet (I, NL, UK).

I forbindelse med handlingsplanen for 2002 er der udvalgt ti projekter, der er fremlagt af ni lande. Fællesskabets bidrag er på over 300 000 EUR. De udvalgte aktioner vedrører især anvendelsen af mineralsk eller organisk gødning. Det tilstræbes også at få bedre kendskab til praksis i forbindelse med mere naturlige landbrugsformer (økologisk landbrug, mindre intensivt landbrug, integreret skadedyrsbekæmpelse osv.). Der vil desuden blive iværksat pilotundersøgelser af udviklingen inden for dyrkede landskaber: formålet hermed er at opstille nye indikatorer for landbrugsstrukturen på basis af længden af levende hegn og mure. Flere projekter går ud på udarbejdelse af oplysninger på regionalt plan.

Det er meget vanskeligt at vurdere disse nye statistiske aktioner, uanset hvor interessante de måtte være. Der er tale om pionerarbejde på områder, der stadig i vidt omfang er ukendte, og som forudsætter nye teknologier, således at resultaterne ikke er givet på forhånd. Det formål, der oftest nævnes i forslagene til aktioner, er udarbejdelse af nye statistikker. Der er oftest tale om at indføre nye metoder, der er tilpasset de data, der skal indsamles. Aktionerne vedrørende anvendelsen af gødning kan bedre vurderes end undersøgelser og analyser af miljøindvirkningen, landskaberne eller landbrugets bæredygtighed. Medlemsstaterne har dog uden videre accepteret Kommissionens høje prioritering af dette arbejde. Selv om forslagene endnu ikke svarer til det brede spektrum af udtrykte behov, giver deres kvalitet dog håb om opmuntrende resultater.

5.8. Miljømæssige aspekter af landbrugsregnskaberne

Med dette område, som blev indført i Tapas-handlingsplan for 2001, har Kommissionen villet tilskynde medlemsstaterne til at inkorporere miljømæssige komponenter i landbrugs- og skovbrugsregnskaberne. Blandt andet skal der i forbindelsen med udarbejdelsen af landbrugs- og skovbrugsregnskaberne tages hensyn til den støtte, der er ydet til aktioner som led i miljømæssige tjenesteydelser. Denne aktion er et led i den makroøkonomiske opfølgning til støtte for politikker, der har til formål at fremme en bæredygtig udvikling.

Der skal i første omgang fastlægges en harmoniseret metodologi, idet de berørte mål for og begreber i landbrugsregnskaberne skal præciseres. Dernæst skal det undersøges, hvordan dette bedst kan gennemføres i de enkelte lande. Der vil derfor blive gennemført praktiske forsøg for at vurdere disse miljøkomponenters reelle vægt. Samtidig vil der i nogle lande blive foretaget mere målrettede pilotundersøgelser.

Otte lande har erklæret sig rede til at påbegynde arbejdet i 2001 og 2002. Man vil især koncentrere sig om støtten, navnlig den støtte, der har nær sammenhæng med miljøet og bæredygtig udvikling, men også andre aspekter som f.eks. udarbejdelsen af landbrugsmiljøindikatorer på basis af landbrugsregnskabet eller pilotundersøgelser på regionalt plan. Et land (I) har besluttet ikke at deltage, mens syv andre lande (B, DK, E, F, NL, A og UK) har påtaget sig at udføre det aftalte arbejde. To af landene (B og A) gennemfører mere indgående undersøgelser til klassificering af miljøaspekterne, og et land (E) foretager en analyse af et konkret tilfælde for en spansk region (Sierra de Aljibe, Cadiz).

Ved hjælp af dette arbejde, som endnu ikke er afsluttet, vil de berørte medlemslande kunne forbedre dækningsgraden for resultaterne af landbrugsregnskaberne. Oplysningerne fra landbrugsregnskaberne vil derfor være mere udtømmende og vil dels omfatte især de finansielle midler, som det offentlige tildeler landbrugsbedrifterne til miljømæssige formål, dels produktionsfaktorernes andel i den virksomhed, der skyldes miljøkrav. Arbejdet vil også kunne fremme harmoniseringen af begreberne til beregning af de enkelte landbrugsregnskaber, til beregning af nye statistiske indikatorer for miljøaspekterne af landbrugsbedriften og til måling af den indvirkning, aflønning af "miljøvirksomhed" har på landbrugsbedrifternes indkomst.

5.9. Udviklingen i landdistrikterne

Den integrerede udvikling i landdistrikterne får stadig større betydning inden for sektorpolitikkerne, herunder landbrugspolitikken. Efter reguleringen af markederne for landbrugsprodukter er udviklingen i landdistrikterne det næstvigtigste aspekt af den fælles landbrugspolitik. Dette medfører nye behov for viden, navnlig i form af disponible statistiske oplysninger, om landbrugsforhold, som tidligere havde mindre betydning.

Disse nye behov vedrører en mere detaljeret områdeopdeling af de oplysninger, der normalt indsamles på nationalt plan, men også områdeopdelinger, som ofte adskiller sig fra de opdelinger i forvaltningsregioner, der anvendes ved udarbejdelsen af de fleste regionale statistikker. Der er desuden behov for oplysninger om bedrifternes og husstandenes indkomst fra anden virksomhed end landbrugsvirksomhed, navnlig fra virksomhed, der supplerer landbrugsvirksomheden, og om landbrugernes tjenesteydelser til samfundet.

Disse nye områder af landbrugsstatistikkerne er opdelt på en række projekter under Tapas-2002. Der vil på fællesskabsbudgettet blive afsat ca. 150 000 EUR til dette formål. De projekter, medlemsstaterne har foreslået, har et aspekt af pionerarbejde, som man bør lægge vægt på og fremme. Der er desuden tale om meget forskelligartede projekter ud fra et tematisk synspunkt. De strækker sig således fra indkomst til mængden af tjenesteydelser til samfundet og undersøgelser med henblik på en mere målrettet anvendelse af de strukturoplysninger, der allerede indsamles.

6. KONKLUSIONER

Kommissionen har siden 1996 godkendt fire årlige handlingsplaner. En femte er under udarbejdelse og skal gennemføres i 2002. Denne handlingsplan vil være den sidste, medmindre beslutning 96/411/EF forlænges ud over 2002. Fællesskabets landbrugsstatistiksystem står over for store udfordringer i de kommende år (udvidelsen, inddragelsen af miljødimensionen i den fælles landbrugspolitik, hensyntagen til landbrugets multifunktionelle rolle, fortsættelse af de multilaterale handelsforhandlinger, begrænsning af ressourcerne til landbrugsstatistik i medlemsstaterne, udvikling af nye teknologiske værktøjer til dataindsamling osv.). Samtidig er man langt fra færdig med at tilpasse de nationale statistiske systemer til de behov, som følger af reformen af den fælles landbrugspolitik. Tapas bør derfor fortsættes i hvert fald i nogle år. Dette vil gøre det lettere at udvikle de landbrugsstatistiske systemer, så de bedre opfylder borgernes behov, herunder især de politiske beslutningstageres.

For at forbedre adgangen til resultaterne og for bedre at kunne få del i de metodologiske fremskridt, der er gjort i forbindelse med arbejde, der er finansieret af Tapas, vil Kommissionen fortsætte aktionerne til formidling af resultaterne (seminarer, offentliggørelse af rapporter osv.).

I forbindelse med videreførelsen af Tapas vil det imidlertid være hensigtsmæssigt at undersøge, hvilke forbedringer og ændringer, der kunne være ønskelige på baggrund af de indvundne erfaringer og under hensyn til den igangværende udvikling i den fælles landbrugspolitik.

Efter Kommissionens opfattelse bør der ved enhver overvejelse af det videre forløb af Tapas tages hensyn til følgende:

6.1. Retningslinjer

* Europa-Parlamentets og Rådets eventuelle næste beslutning om forlængelse af Tapas skal vedrøre perioden 2003-2007 (dvs. en periode på fem år), således at denne aktion kan indgå i Fællesskabets statistiske program for samme periode.

* Udvidelsen af TAPAS imødekommer ikke alene behovene for tilpasning til det nuværende Fællesskabs statistiske system, men imødekommer også den specielle interesse fra kandidatlandenes side med hensyn til udvidelsen af den Europæiske Union;

* Tilpasningerne der blev indført i år 2000 i Råds Beslutning 96/411/EC synes at imødekomme de ønskede mål for forenkling og effektivisering. Det er således ikke nødvendigt at overveje nye fundamentale ændringer i den grundlæggende beslutning ;

* Det skal fortsat være frivilligt for medlemsstaterne at deltage i de forskellige aktioner.

6.2. Optimering af ressourcerne

* Der vil være forholdsvis begrænsede finansielle ressourcer til rådighed på fællesskabsplan. Det vil derfor være nødvendigt i videst muligt omfang at koncentrere dem om de aktioner og de medlemsstater, hvor behovene er størst.

* Selv om man beslutter sig for en mere målrettet anvendelse af Tapas-ressourcerne i de enkelte medlemsstater, skal samtlige projekter, der finansieres inden for disse rammer, have en vis interesse for Fællesskabet som helhed.

* Når der er tale om pilotprojekter til afprøvning af ny teknik eller om indførelse af mere effektive værktøjer til opfyldelse af statistiske informationsbehov, bør man, om nødvendigt,begrænse sig til enkelte medlemsstater eller en enkelt medlemsstat, så de disponible ressourcer bliver anvendt mere rationelt.

6.3. Programlægning og evaluering af arbejdet

* Som det fremgår af ovenstående, er det nødvendigt at Kommissionen og medlemsstaterne planlægger Tapas-aktionerne sammen inden for rammerne af Den Stående Landbrugsstatistiske Komité.

* Eurostats specialiserede arbejdsgrupper bør i den forbindelse fortsat spille en vigtig rolle ved valgetopfølgning af aktioner og ved evalueringen af resultaterne.

* Kommisionen bør imidlertid beholde sin kompetence med hensyn til valg af projekter der skal godkendes og med hensyn til vurderingen af de leverede resultater.

BILAG 1

Tapas-aktioner 1996-2002 - Retsgrundlag

>TABELPOSITION>

BILAG 2

Reduktion af arbejdsbyrden inden for landbrugsstatistikken

>TABELPOSITION>

BILAG 3

Fællesskabets udgifter som led i de årlige handlingsplaner

>TABELPOSITION>