Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002AR0026

Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne"

EFT C 192 af 12.8.2002, p. 63–64 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52002AR0026

Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne"

EF-Tidende nr. C 192 af 12/08/2002 s. 0063 - 0064


Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne"

(2002/C 192/15)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne (KOM(2001) 695 endelig),

under henvisning til Rådets beslutning af 29. januar 2002 om i henhold til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse herom,

under henvisning til præsidiets beslutning af 6. februar 2002 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Bæredygtig Udvikling,

under henvisning til formandens beslutning af 13. marts 2002 om i henhold til forretningsordenens artikel 40, stk. 2, at udpege Wim van Gelder (NL, PPE) til hovedordfører i forbindelse med udtalelsen,

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse af 14. juni 2000 om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om lufttransport og miljø: Frem mod en bæredygtig udvikling (CdR 14/2000 fin)(1), der blev vedtaget enstemmigt,

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse af 14. februar 2001 om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (KOM(2000) 468 endelig - 2000/0194 (COD); CdR 271/2000 fin)(2) -

på den 43. plenarforsamling den 13.-14. marts 2002 (mødet den 14. marts) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

Regionsudvalgets synspunkter og henstillinger

Regionsudvalget

1. konstaterer, at man skal have et godt generelt kendskab til luftfartens forskellige aspekter for at kunne bedømme direktivforslagets tekst;

2. mener på den baggrund og med den meget begrænsede tid, der er til rådighed, på indeværende stadium i beslutningsprocessen at måtte nøjes med at henvise til tidligere henstillinger i udtalelser om samme emne, som angivet i præambelen;

3. understreger, at ethvert forslag på området må søge af finde en balance mellem luftfartsindustriens interesser, de ofte omfattende sociale og økonomiske konsekvenser for regionen, forbrugernes interesser og miljøaspekterne i forbindelse med den nødvendige, acceptable reduktion af støjen i omgivelserne. Sidstnævnte aspekt er navnlig af betydning for bestræbelserne for at bevare livskvaliteten for beboerne i lufthavnenes direkte omgivelser;

4. for bedre at sikre afbalanceret varetagelse af de forskellige interesser inden for denne del af den samlede luftfartproblematik støtter Regionsudvalget varmt Kommissionens plan om at oprette en teknisk arbejdsgruppe, der skal hjælpe det berørte generaldirektorat med at tilvejebringe et solidt overblik over de forskellige konsekvenser af støj i lufthavnenes omgivelser. Det skal foregå på grundlag af realistiske målsætninger og klart formulerede opgaver, og der skal tages udgangspunkt i begreberne specifik, målelig, acceptabel, realistisk, tidsbunden (såkaldte "smart options");

5. gør i forbindelse med de europæiske regioners inddragelse i rådgivning om specielt den regionale luftfarts problemer opmærksom på, at der eksisterer et internationalt forum for diskussion og samråd, nemlig den såkaldte Airport Regions Conference. Dette forum, der omfatter 28 regioner i Europa, beskæftiger sig navnlig med behovet for en helhedsvurdering af de konsekvenser, som den fysiske planlægning må drage af støjen i lufthavnenes omgivelser, og vil kunne udføre nyttigt rådgivende arbejde for Kommissionen og Regionsudvalget. Man kan i den forbindelse tænke på udveksling af information mellem sagkyndige og anvendelse i regionerne af eksempler på god praksis.

Bruxelles, den 14. marts 2002.

Albert Bore

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 317 af 6.11.2000, s. 31.

(2) EFT C 148 af 18.5.2001, s. 7.

Top