52001PC0691

Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. SAGSFORLØB

2. GENNEMGANG AF ÆNDRINGSFORSLAGENE FRA DE ANDRE INSTITUTIONER

2.1. Generelt

2.2. Anvendelsesområdet for finansforordningen

2.3.1. Enhedsprincippet

2.3.2. Princippet om etårighed

2.3.3. Ligevægtsprincippet

2.3.4. Bruttoprincippet

2.3.5. Specificeringsprincippet

2.3.6. Princippet om klarhed og åbenhed

2.3.8. Formålsbestemte reserver

2.3.9. Omvendt reserve

2.4. Budgettets struktur

2.4.1. Opstilling og forvaltning af budgettet efter aktivitetsområder (ABB)

2.4.2. Afskaffelse af negative udgifter og indtægter

2.4.3. Oprettelse af en reserve til uforudsete udgifter inden for sektionen vedrørende Kommissionen

2.4.4. Fleksibilitet på indtil 10% i stillingsfortegnelsen for hver institution

2.4.5. Integrering af de finansielle overslag i finansforordningen

2.5. Budgetgennemførelsen

2.5.1. Gennemførelsesmetoder (artikel 50-54 i Kommissionens oprindelige forslag)

2.5.2. Aktørernes rolle og ansvar

2.5.2.1. Den anvisningsberettigede (artikel 56 ff. i Kommissionens oprindelige forslag)

2.5.2.2 Den interne revisor (artikel 80-82 i Kommissionens oprindelige forslag)

2.5.3. Afkald på fordringer

2.5.4. Indgåelse af forpligtelser

2.5.5. Regnskabsføring og aflæggelse af årsregnskab

2.6. Ekstern revision og decharge (artikel 122-133 i det oprindelige forslag)

2.7. Særlige bestemmelser (del II)

2.7.1. EUGFL, Garantisektionen

2.7.2. Strukturfondene

2.7.3. Forskning

2.7.4. Foranstaltninger udadtil

2.7.5. Kontorer

2.8. Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser (del III)

2.8.1. Agenturer

3. HENSYNTAGEN TIL EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGS-FORSLAG

4. KONKLUSIONER

Ændret forslag til Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

Del I FÆLLES BESTEMMELSER

AFSNIT I GENSTAND

AFSNIT II Budgetprincipper

Kapitel 1 Enhedsprincippet

Kapitel 2 Princippet om etårighed

Kapitel 3 Ligevægtsprincippet

Kapitel 4 Princippet om regningsenhed

Kapitel 5 Bruttoprincippet

Kapitel 6 Specificeringsprincippet

Kapitel 7 Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Kapitel 8 Princippet om klarhed og åbenhed

AFSNIT III OPSTILLING AF BUDGETTET OG DETTES STRUKTUR

KAPITEL 1 OPSTILLING AF BUDGETTET

KAPITEL 2 Budgettets struktur og udformning

AFSNIT IV GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

KAPITEL 1 GENERELLE BESTEMMELSER

KAPITEL 2 Gennemførelsesmetoder

KAPITEL 3 Finansielle aktører

Afdeling 1 Princippet om adskillelse af funktioner

Afdeling 2 Den anvisningsberettigede

Afdeling 3 Regnskabsføreren

Afdeling 4 Forskudsbestyreren

KAPITEL 4 De finansielle aktørers ansvar

Afdeling 1 Generelle bestemmelser

Afdeling 2 Bestemmelser for anvisningsberettigede bemyndiget ved delegation eller subdelegation

Afdeling 3 Bestemmelser for regnskabsførere og forskudsbestyrere

KAPITEL 5 Forvaltning af indtægter

Afdeling 1 Overdragelse af egne indtægter

Afdeling 2 Overslag over fordringer

Afdeling 3 Fastlæggelse af fordringer

Afdeling 4 Anvisning til indbetaling

Afdeling 5 Inkassering

KAPITEL 6 Forvaltning af udgifter

Afdeling 1 Forpligtelser

Afdeling 2 Fastsættelse af udgifter

Afdeling 3 Anvisning til betaling af udgifter

Afdeling 4 Betaling af udgifter

Afdeling 5 Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

KAPITEL 7 Edb-systemer

KAPITEL 8 Den interne revisor

AFSNIT V INDGÅELSE AF OFFENTLIGE AFTALER

KAPITEL 1 GENERELLE BESTEMMELSER

Afdeling 1 Anvendelsesområde og tildelingsprincipper

Afdeling 2 Offentliggørelse

Afdeling 3 Procedurer for indgåelse af aftaler

Afdeling 4 Garantier og kontrol

KAPITEL 2 Bestemmelser vedrørende aftaler indgået af fællesskabsinstitutionerne for egen regning

AFSNIT VI TILSKUD

KAPITEL 1 ANVENDELSESOMRÅDE

KAPITEL 2 Tildelingsprincipper

KAPITEL 3 Tildelingsprocedure

KAPITEL 4 BETALING OG KONTROL

KAPITEL 5 GENNEMFØRELSE

AFSNIT VII AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKABET OG REGNSKABSFØRING

KAPITEL 1 AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKABET

KAPITEL 2 OPLYSNINGER OM BUDGETGENNEMFØRELSEN I LØBET AF REGNSKABSÅRET

KAPITEL 3 REGNSKABSFØRING

Afdeling 1 Fælles bestemmelser

Afdeling 2 Det almindelige regnskab

Afdeling 3 Budgetregnskabet

KAPITEL 4 Formuefortegnelse

AFSNIT VIII EKSTERN REVISION OG DECHARGE

KAPITEL 1 Ekstern revision

KAPITEL 2 DECHARGE

DEL II SÆRLIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGS- OG GARANTIFOND FOR LANDBRUGET, GARANTISEKTIONEN

AFSNIT II STRUKTURFONDENE

AFSNIT III FORSKNING

AFSNIT IV FORANSTALTNINGER UDADTIL

KAPITEL I GENERELLE BESTEMMELSER

KAPITEL 2 Gennemførelse af foranstaltningerne

KAPITEL 3 Indgåelse af aftaler

KAPITEL 4 Ydelse af tilskud

KAPITEL 5 Kontrol af regnskaberne

AFSNIT V EUROPÆISKE KONTORER

Kapitel 1 Generelle bestemmelser

KAPITEL 2 DET EUROPÆISKE KONTOR FOR BEKÆMPELSE AF SVIG

AFSNIT VI ADMINISTRATIONSBEVILLINGER

DEL III OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFSNIT I OVERGANGSBESTEMMELSER

AFSNIT II AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

BEGRUNDELSE

1. SAGSFORLØB

Kommissionen vedtog den 26. juli 2000 et forslag til revision af finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (KOM(2000) 461 endelig), der ophæver og erstatter Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 356/77 af 21. december 1977.

I overensstemmelse med EKSF-traktatens artikel 78 h, EF-traktatens artikel 279 og Euratom-traktatens artikel 183 blev dette forslag sendt til Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten.

Revisionsretten afgav sin udtalelse den 8. marts 2001. Den foreslog heri en række ændringer af Kommissionens forslag.

Inden Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse, vedtog det den 31. maj 2001 en beslutning med ca. 180 ændringsforslag til Kommissionens forslag.

Da reformen af Kommissionen og moderniseringen og effektiviseringen af Fællesskabets økonomiske forvaltning prioriteres højt, gik Rådet med til at foretage en første gennemgang af forslaget, inden der forelå udtalelser fra Revisionsretten og Europa-Parlamentet. Rådet vedtog på det grundlag en række konklusioner den 5. juni 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog en initiativudtalelse den 11. juli 2001.

Kommissionen har vedtaget dette ændrede forslag på grundlag af de holdninger, som institutionerne har givet udtryk for.

2. GENNEMGANG AF ÆNDRINGSFORSLAGENE FRA DE ANDRE INSTITUTIONER

2.1. Generelt

De institutioner, der har udtalt sig, har i hovedtrækkene støttet det oprindelige forslag, især for så vidt angår:

* forenkling af finansforordningen, opnåelse af en mere rationel budgetstruktur ved generel anvendelse af opdelte bevillinger, afskaffelse af negative udgifter og begrænsning af undtagelserne fra budgetprincipperne

* opstilling af budgettet efter aktivitetsområder (ABB)

* metoder til gennemførelse af budgettet og eksternalisering

* den nye rolle, de finansielle aktører skal spille

* de foreslåede bestemmelser om aftaler og tilskud.

2.2. Anvendelsesområdet for finansforordningen

For at styrke finansforordningens betydning har Europa-Parlamentet foreslået præciseret, at enhver retsakt, der indeholder budgetmæssige bestemmelser, skal være i overensstemmelse med finansforordningen.

Kommissionen har delvis medtaget dette ændringsforslag i artikel 2 i det ændrede forslag, idet det præciseres, at enhver retsakt vedrørende gennemførelse af budgettet skal være baseret på de principper, der er anført i afsnit II i finansforordningen.

2.3. Budgetprincipper

2.3.1. Enhedsprincippet

Europa-Parlamentet har vedtaget flere ændringsforslag gående ud på, at Fællesskabernes budget skal omfatte udgifterne vedrørende den europæiske sikkerhedspolitik, fællesskabsagenturerne og EUF. Kommissionen kan ikke tiltræde disse ændringsforslag.

Hvad angår udgifterne vedrørende den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, gør Kommissionen opmærksom på, at det i artikel 28, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union udtrykkeligt hedder, at aktionsudgifter til operationer, der har indvirkning på militær- og forsvarsområdet, ikke kan afholdes over fællesskabs budgettet.

Hvad angår opførelsen på budgettet af EUF, er Kommissionen fortsat positivt indstillet, men mener ikke, at finansforordningen er det rigtige retslige instrument i så henseende. Opførelsen på budgettet af EUF vil nemlig indebære dels ændring og ratifikation af Lomé III-, Lomé IV- og Lomé IV a-aftalerne og af Cotonou-aftalerne med tilhørende finansprotokoller, dels ændring af de interne finansieringsaftaler vedrørende 6., 7., 8. og 9. EUF. Desuden vil de finansielle overslag skulle revideres.

Hvad angår fællesskabsagenturerne, kan Kommissionen ikke acceptere Europa-Parlamentets ændringsforslag om fuldstændig opførelse på budgettet af agenturerne, da et sådant ændringsforslag ville være ensbetydende med at fratage dem deres budgetmæssige uafhængighed. For at styrke den demokratiske kontrol og skabe større konsekvens i meddelelsen af decharge til agenturerne foreslår Kommissionen imidlertid, at denne opgave overdrages til Parlamentet. Der vil til sin tid blive fremsat passende forslag, så de særlige grundforordninger for agenturerne tilpasses den omarbejdede finansforordning.

2.3.2. Princippet om etårighed

Revisionsretten har ønsket ordningen med bevillingsfremførsler afskaffet, idet den udgør en undtagelse fra reglen om etårighed. Den har foreslået at råde bod på situationen ved at anvende bestemmelserne om bevillingsoverførsler på en mere fleksibel måde.

Kommissionen kan ikke tiltræde dette forslag. Den gør opmærksom på, at ordningen er fastsat i EKSF-traktatens artikel 78 a, EF-traktatens artikel 271 og Euratom-traktatens artikel 175. Skønt der er tale om en undtagelse fra princippet om etårighed, anerkendes ordningen i samtlige medlemsstater, idet den letter forvaltningen af bevillingerne.

2.3.3. Ligevægtsprincippet

Kommissionen mener, at dens forslag om at give mulighed for at optage lån udelukkende med henblik på finansiering af fast ejendom netop er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Den foreslår imidlertid, at der sker en præcisering af artikel 13 i det oprindelige forslag, så muligheden for at optage lån begrænses til "udelukkende at gælde erhvervelse af byggegrunde og bygninger", og at det tilføjes, at der kun kan optages lån, der frembyder "alle de garantier, der er nødvendige for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning". Disse garantier vil blive præciseret i gennemførelsesbestemmelserne til det ændrede forslag til omarbejdning og vil bl.a. gå ud på, at det gennem en undersøgelse af omkostningseffektiviteten skal påvises, at der ved at optage lån opnås en bedre økonomisk forvaltning.

2.3.4. Bruttoprincippet

I forlængelse af sin udtalelse 1/2001 har Revisionsretten på ny kritiseret Kommissionens forslag om at behandle EUGFL's negative udgifter som øremærkede indtægter og har foreslået, at de opføres på budgettet som diverse indtægter. Denne holdning deles af Europa-Parlamentet.

Kommissionen finder, at anvendelsen af negative udgifter udgør en undtagelse fra princippet om ikke-modregning og princippet om klarhed og åbenhed. Til gengæld er anvendelsen af øremærkede indtægter - selv om den er i modstrid med reglen om, at der ikke må ske øremærkning - i overensstemmelse med reglen om klarhed og åbenhed og sikrer overholdelse af lofterne i de finansielle overslag uden at medføre økonomiske tab for den fælles landbrugspolitik. Endvidere ville der ikke længere være noget incitament til at sikre disciplin og effektiv forvaltning under gennemførelsen af landbrugspolitikken, hvis der ikke fortsat var en klar og synlig sammenhæng mellem resultaterne af de her udfoldede bestræbelser og dette politikområde. Anvendelsen af mekanismen med øremærkede indtægter er efter Kommissionens opfattelse den bedste måde at sikre en sådan sammenhæng på. Kommissionen fastholder derfor på dette punkt sit oprindelige forslag.

2.3.5. Specificeringsprincippet

Europa-Parlamentet har vedtaget et ændringsforslag, der ville indebære en reduktion af den foreslåede smidighed i forbindelse med overførsler, som Kommissionen har foreslået, og som for Kommissionens vedkommende ville betyde, at den inden for samme afsnit kan foretage overførsler fra kapitel til kapitel på indtil 10% af bevillingerne. Parlamentet har ønsket at reducere denne administrative overførselsmulighed til 5% af de oprindelige bevillinger og at give budgetmyndigheden ret til at blokere overførsler.

Revisionsretten har derimod støttet den foreslåede større smidighed. Kommissionen ønsker derfor at fastholde sit forslag om større smidighed på overførselsområdet, så der bliver mulighed for at overføre 10% af de oprindelige bevillinger, samtidig med at den medtager Parlamentets ændringsforslag for så vidt angår forudgående information af budgetmyndigheden, et punkt, hvor Parlamentet støttes af Rådet.

2.3.6. Princippet om klarhed og åbenhed

Revisionsretten har kritiseret opretholdelsen af den negative reserve med den begrundelse, at den er i modstrid med princippet om klarhed og åbenhed.

Der er ingen tvivl om, at denne fremgangsmåde i højere grad er historisk end rationelt begrundet, men Europa-Parlamentet og Rådet går stadig ind for den, og Kommissionen finder den nyttig, da den ofte gør det muligt at løse uoverensstemmelser mellem budgetmyndighedens to parter i forbindelse med budgettets vedtagelse.

2.3.7. Princippet om regningsenhed

Parlamentet har anmodet om at få tilføjet princippet om, at budgettet gennemføres i euro. I betragtning af den politiske betydning, som dette princip spiller for styrkelsen af den fælles valutas rolle, medtager Kommissionen dette ændringsforslag, der ligeledes støttes af Revisionsretten.

2.3.8. Formålsbestemte reserver

Kommissionen havde foreslået, at bestemmelserne i artikel 19, stk. 4, i den gældende finansforordning blev tydeliggjort gennem artikel 40 i forslaget til omarbejdning af finansforordningen. I sidstnævnte artikel hedder det, at hver sektion i budgettet kan indeholde et afsnit til "formålsbestemte bevillinger", hvorunder der kan opføres bevillinger, enten hvis der ikke foreligger et retsgrundlag på det tidspunkt, hvor budgettet opstilles, eller hvis det er usikkert, om de bevillinger, der er opført under aktionsposterne, er tilstrækkelige eller nødvendige. Den påtænkte procedure var overførsel på Kommissionens initiativ.

Institutionerne er positive over for en sådan "reserve", men har på flere punkter anmodet om en præcisering. Revisionsretten har ønsket, at denne mulighed skal stå åben for alle bevillinger (administrations- såvel som aktionsbevillinger). Parlamentet har ønsket at tilføje den yderligere betingelse, at det er usikkert, om bevillingerne kan anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og det har ønsket præciseret, at overførslen skal ske på grundlag af en afgørelse truffet af budgetmyndigheden på forslag af Kommissionen.

Kommissionen foreslår en formulering, hvori er indarbejdet betingelsen om forsvarlig økonomisk forvaltning og de ønskede præciseringer vedrørende den procedure, der skal anvendes ved overførsel fra reserven til budgetposten.

2.3.9. Omvendt reserve

Parlamentet har foreslået, at afgørelsen om overførsel, i tilfælde af alvorlige vanskeligheder med budgetgennemførelsen, overlades til budgetmyndigheden.

Kommissionen har indarbejdet dette ændringsforslag.

2.4. Budgettets struktur

2.4.1. Opstilling og forvaltning af budgettet efter aktivitetsområder (ABB)

De hørte institutioner er positive over for den foreslåede budgetkontoplan for sektionen vedrørende Kommissionen. Ifølge forslaget skulle der være et afsnit for hvert politikområde og et kapitel for hver aktivitet, så administrations-bevillingerne blev samlet i et enkelt kapitel inden for hvert afsnit.

Kommissionen fastholder derfor sit oprindelige forslag, men tydeliggør og præciserer budgetkontoplanen under hensyntagen til Parlamentets ændrings-forslag, uden dog at fastlægge den endeligt i selve finansforordningen.

2.4.2. Afskaffelse af negative udgifter og indtægter

Revisionsretten har gentagne gange anmodet om, at fællesskabsbudgettet - af hensyn til konsekvens og klarhed - ikke længere omfatter negative beløb.

Artikel 39 i Kommissionens oprindelige forslag går i denne retning, idet det deri fastsættes, at egne indtægter, der oppebæres i henhold til Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, opføres i budgettets oversigt over indtægter med nettobeløbet.

Europa-Parlamentet har kritiseret denne del af Kommissionens forslag og beklager, at man ikke umiddelbart kan se, hvilket beløb der tildeles medlemsstaterne for opkrævning af egne indtægter. Revisionsretten derimod har foreslået, at man undgår spørgsmålet om opkrævningsomkostninger ved at anføre, at kun de disponible indtægter skal opføres.

Kommissionen forstår Parlamentets ønske om at få ekspliciteret disse opkrævnings udgifter, der jo afholdes over Fællesskabernes budget, men kan ikke forene dette legitime ønske med ønsket om en kraftigere understregning af budgetprincipperne og med forbudet mod at opføre negative beløb. Kommissionen har derfor ikke ændret formuleringen af sit forslag til finansforordning på dette punkt.

I øvrigt er behandlingen af de tidligere negative udgifter under EUGFL, Garantisektionen, beskrevet ovenfor under punkt 2.3.4.

2.4.3. Oprettelse af en reserve til uforudsete udgifter inden for sektionen vedrørende Kommissionen

Europa-Parlamentet har vedtaget et ændringsforslag, der skulle give mulighed for at oprette en reserve til dækning af uforudsete udgifter foruden de to reserver, der er omhandlet i artikel 42 i Kommissionens oprindelige forslag.

Kommissionen har ikke fulgt dette forslag, hvis målsætning allerede nu virkeliggøres effektivt gennem den nuværende procedure med ændrings- og tillægsbudgetter.

2.4.4. Fleksibilitet på indtil 10% i stillingsfortegnelsen for hver institution

Revisionsretten og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har en meget positiv holdning til denne fleksibilitet for hver enkelt institution, der foreslås i artikel 44 i Kommissionens forslag til omarbejdning af finansforordningen. Parlamentet foreslår derimod, at sådanne afgørelser skal træffes af budgetmyndigheden på forslag af Kommissionen.

Kommissionen fastholder sin holdning på dette punkt, idet den understreger, at denne fleksibilitet må udøves inden for rammerne af budgetbevillingerne, og at den ikke er til hinder for de forslag, Kommissionen i øvrigt forelægger på det vedtægtsmæssige område.

2.4.5. Integrering af de finansielle overslag i finansforordningen

Kommissionen finder det uhensigtsmæssigt, at en så politisk mekanisme som de finansielle overslag integreres i finansforordningen.

2.5. Budgetgennemførelsen

2.5.1. Gennemførelsesmetoder (artikel 50-54 i Kommissionens oprindelige forslag)

Revisionsretten har ønsket en afklaring af ansvarsfordelingen i forbindelse med de forskellige gennemførelsesmetoder, navnlig gennem vedtagelse af en bestemmelse, der minder om, at Kommissionen i alle tilfælde fortsat er ansvarlig for budgetgennemførelsen.

Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at præcisere, hvilke opgaver der kan gennemføres af gennemførelsesorganer i Kommissionens navn og på dennes ansvar. Europa-Parlamentet har også ønsket, at Kommissionen i sit forslag til gennemførelsesbestemmelser definerer de betingelser og regler, der gælder for udøvelsen af sådanne uddelegerede beføjelser. Endelig har Europa-Parlamentet vedtaget et ændringsforslag, der skal styrke Kommissionens kontrol, og som foreskriver rapportering hvert andet år til budgetmyndigheden om udøvelsen af de således uddelegerede beføjelser vedrørende budgetgennemførelsen.

Rådet har givet udtryk for samme opfattelse og især anmodet om, at der indføres en bestemmelse om forbud mod at overlade opgaver vedrørende budgetgennemførelsen til privatretlige juridiske personer.

Kommissionen har i vidt omfang medtaget disse ændringsforslag i sit ændrede forslag.

2.5.2. Aktørernes rolle og ansvar

2.5.2.1. Den anvisningsberettigede (artikel 56 ff. i Kommissionens oprindelige forslag)

Institutionerne har støttet bestræbelserne for at ansvarliggøre de anvisnings berettigede.

Revisionsretten har ønsket, at der i finansforordningen samtidig sker en styrkelse af deres økonomiske ansvar. Revisionsretten har især anmodet om, at det i finansforordningen angives, ved hvilke handlinger de anvisningsberettigede pådrager sig et disciplinært eller økonomisk ansvar, og den anmoder endvidere om, at der oprettes et uafhængigt organ, der skal have beføjelse til at fastslå enhver tjenestemands økonomiske ansvar.

Parlamentet har givet udtryk for samme opfattelse som Revisionsretten, men har ønsket, at der snarere oprettes et særligt udvalg vedrørende økonomiske uregelmæssigheder. Udvalgets opgave skulle være at afgøre, om der skal pålægges den anvisningsberettigede et økonomisk ansvar, og i så fald at henvise sagen til behandling efter den disciplinærprocedure, der er fastlagt i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Desuden har Parlamentet ønsket en samtidig styrkelse af garantierne for en effektiv kontrol internt i tjenestegrenene gennem indførelse af et system med dobbelt kontrol udført af to forskellige tjenestemænd og adskillelse af beslutnings- og kontrolfunktioner.

Rådet har givet udtryk for de samme bekymringer som de andre institutioner, når det drejer sig om de anvisningsberettigedes økonomiske ansvar, dog uden at angive, om det foretrækker ansvaret fastlagt i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber eller i finansforordningen.

Hvad angår spørgsmålet om, hvor bestemmelserne om de anvisningsberettigedes ansvar skal placeres, mener Kommissionen, i medfør af aktion 67 i hvidbogen om reformen, at alle tjenestemænd og øvrige ansatte skal være underkastet de samme bestemmelser om økonomisk ansvar, fastsat i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Kommissionen kan derfor ikke imødekomme de institutioner, der går ind for i finansforordningen at genindføre bestemmelser om et særligt økonomisk ansvar.

I aktion 66 i hvidbogen fastslås endvidere behovet for at nedsætte en særlig instans vedrørende økonomiske uregelmæssigheder, der skal kunne bedømme enhver tjenestemands handlinger. Kommissionen følger i sit ændrede forslag institutionernes anmodninger om at nedsætte en sådan instans i finansforordnings-regi.

Hvad endelig angår styrkelsen af systemerne for intern kontrol i de anvisningsberettigede tjenestegrene, accepterer Kommissionen Europa-Parlamentets ændringsforslag (artikel 60).

2.5.2.2 Den interne revisor (artikel 80-82 i Kommissionens oprindelige forslag)

Kommissionen har i vidt omfang medtaget de af Europa-Parlamentet og de andre institutioner fremsatte ændringsforslag. Den har dog ikke medtaget Parlamentets ændringsforslag 122, der kunne forlede én til at tro, at den interne revisors rolle består i at kontrollere hver enkelt transaktion, hvilket ikke ville være i overensstemmelse med ånden i den igangværende reform, der tværtimod går ud på at ansvarliggøre de anvisningsberettigede.

2.5.3. Afkald på fordringer

Som reaktion på de betænkeligheder, som dechargemyndigheden har givet udtryk for, agter Kommissionen at præcisere, at beslutningen om afkald skal vedtages af den anvisningsberettigede (dvs. af institutionen) og kun kan uddelegeres på visse betingelser, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

2.5.4. Indgåelse af forpligtelser

Kommissionen har foreslået en definition af indgåelsen af forpligtelser, der er baseret på en sondring dels mellem budgetmæssige forpligtelser (afsætning af bevillinger) og retlige forpligtelser (indgåelse af kontrakter), dels mellem enkeltforpligtelser (hvor beløbet og modtageren er bestemt) og samlede forpligtelser (hvor i det mindste ét af de elementer, der er nødvendige for at identificere den individuelle forpligtelse, ikke er bestemt).

Hvad angår den første sondring, har Revisionsretten foreslået en definition, der omfatter finansieringsafgørelsen, men denne definition vil kunne skabe mere forvirring end afklaring, hvilket fremgår af de indledende drøftelser i Europa-Parlamentet. Kommissionen foreslår derfor at fastholde princippet i sin oprindelige definition, men at afklare de tre etaper, der indgår heri, nemlig:

1) for det første finansieringsafgørelsen truffet af institutionen i medfør af de gennemførelsesbeføjelser, som Rådet har tildelt den i henhold til traktatens artikel 202

2) dernæst den budgetmæssige forpligtelse (afsætning af bevillinger)

3) og endelig den retlige forpligtelse (indgåelse af kontrakter).

Endelig har Revisionsretten ønsket at afskaffe muligheden for at indgå forpligtelser i årlige trancher i forbindelse med budgetmæssige forpligtelser for foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over flere regnskabsår. På dette punkt har Kommissionen imidlertid ikke kunnet gå ind for Revisionsrettens forslag, der er i modstrid med lovgivningen om strukturfondene og de internationale fiskeriaftaler og ville anfægte selve princippet i de finansielle overslag.

Med hensyn til begrebet "samlet forpligtelse" har samtlige institutioner anmodet om en klarere definition. Dette har Kommissionen accepteret og foreslår, at begrebet kun skal omfatte de tilfælde, hvor modtageren ikke er bestemt.

2.5.5. Regnskabsføring og aflæggelse af årsregnskab

Revisionsretten har kritiseret Kommissionens oprindelige forslag, fordi der efter dens opfattelse ikke klart redegøres for den valgte kontoplan og for de regnskabsmetoder, -regler og -mål, som Kommissionen agter at anvende. Rådet har på sin side understreget, at det finder det vigtigt, at regnskabet afspejler de reelle omkostninger ved hver af Fællesskabets aktiviteter.

Kommissionen har fulgt disse forslag. Det ændrede forslag indebærer en dybtgående revision af de pågældende artikler i overensstemmelse med Revisionsrettens bemærkninger. ABB vil indebære en styrkelse af forvaltnings- og kontrolredskaberne som ønsket af Rådet.

Desuden foreslår Kommissionen, som reaktion på Revisionsrettens og Europa-Parlamentets anmodninger, at fremrykke datoen for aflæggelse af det foreløbige årsregnskab fra den 1. maj efter det afsluttede regnskabsår til den 31. marts.

Parlamentet har endvidere anmodet om, at proceduren i forbindelse med den endelige regnskabsafslutning fremrykkes med halvanden måned. For at sikre sammenhæng med fremrykningen af tidsplanen for aflæggelse af det foreløbige årsregnskab foreslår Kommissionen, at fristen for den endelige regnskabsafslutning fremrykkes med samme tidsrum, dvs. en måned.

Desuden foreslår Kommissionen, at fremrykningen af disse to datoer får virkning for første gang i forbindelse med regnskabsåret 2005, idet det nye regnskabssystem på det tidspunkt vil være på plads.

2.6. Ekstern revision og decharge (artikel 122-133 i det oprindelige forslag)

Revisionsretten har modsat sig ideen om, at finansforordningen skal omfatte et særligt afsnit om ekstern revision. Den har fremført, at traktaternes bestemmelser herom er tilstrækkelige, og har udtrykt bekymring for, at et særligt afsnit herom i finansforordningen ville anfægte dens egne, dvs. Revisionsrettens, beføjelser.

Kommissionen kan ikke acceptere Revisionsrettens argumentation. Den henvisning til finansforordningen, der findes i EF-traktatens artikel 279, litra a), indebærer, at finansforordningen skal præcisere de forskellige aspekter af den eksterne revision (del I, afsnit VI, i den nuværende finansforordning). Dertil kommer, at traktatens bestemmelser ikke er nok i sig selv, men kræver en afledt retsakt, nemlig finansforordningen, der - ligesom den nuværende finansforordning gør det - definerer reglerne for udøvelse af den kontrolfunktion, der er tildelt Revisionsretten. Kommissionen fastholder derfor på dette punkt sit oprindelige forslag.

Derimod har Revisionsretten og de andre institutioner været positive over for ideen om at opretholde et afsnit om decharge. Europa-Parlamentet har vedtaget et ændringsforslag gående ud på, at det overlades til Parlamentet at afgøre, om den vil meddele eller nægte at meddele decharge, og at Parlamentet skal have tilsendt al dokumentation (også af fortrolig art).

Kommissionen har ikke kunnet acceptere Parlamentets ændringsforslag om nægtelse af meddelelse af decharge, men foreslår en ny formulering, der omhandler konsekvenserne i tilfælde af, at Parlamentet ikke træffer afgørelse om meddelelse af decharge. Kommissionen har ikke kunnet acceptere ændringsforslagene om at give Parlamentet ubegrænset adgang til alle dokumenter, idet disse forslag går ud over traktatens bestemmelser.

2.7. Særlige bestemmelser (del II)

2.7.1. EUGFL, Garantisektionen

Revisionsretten har vurderet, at de særlige bestemmelser om EUGFL, Garantisektionen, ikke er nødvendige, da de heri indeholdte undtagelser enten bør bortfalde (som det f.eks. er tilfældet med de øremærkede indtægter, der er drøftet ovenfor under punkt 2.3.4) eller indarbejdes i del I.

Kommissionen finder, at dette ville gøre ca. halvdelen af Fællesskabernes udgiftsbudget mindre synligt i finansforordningen og samtidig gøre teksten mindre klar.

2.7.2. Strukturfondene

Revisionsretten har foreslået, at dette afsnit bortfalder. Parlamentet har foreslået indføjet en bestemmelse om ordningen med finansielle korrektioner.

Kommissionen fastholder også på dette punkt sit oprindelige forslag: afsnittet om strukturfondene er nødvendigt for at sikre, at de undtagelser, der gælder for forvaltningen af disse bevillinger, forankres i finansforordningen. Hvad angår ordningen med finansielle korrektioner, gælder her de almene retsregler, der er fastsat i afsnit IV i del I. De detaljerede procedureregler herfor, som foreslås af Parlamentet, fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

2.7.3. Forskning

Revisionsretten har foreslået, at også dette afsnit bortfalder. Kommissionen agter imidlertid at fastholde det, idet der heri fastsættes undtagelser fra bestemmelserne i del I i form af velbegrundede, særlige bestemmelser om ABB og om overførsler samt særlige bestemmelser om FFC.

2.7.4. Foranstaltninger udadtil

Revisionsretten har givet udtryk for, at den anser dette afsnit for overflødigt. Rådet er derimod positivt indstillet over for et sådant afsnit, især fordi det giver et grundlag for fælles foranstaltninger i samarbejde med internationale organisationer (artikel 164). Kommissionen fastholder dette afsnit af hensyn til sammenhængen i teksten og dennes læselighed.

Revisionsretten har fundet, at de minimumsstandarder, der er fastsat for decentral anvendelse af budgetmidler i tredjelande, er urealistiske og vanskelige at kontrollere (artikel 165). Kommissionen har derfor gennemgået de pågældende standarder og foreslår en ny formulering, så der i stedet stilles krav om opfyldelse af bestemte målsætninger, mens den administrative struktur ikke behøver at være identisk med strukturen i EU-institutionerne.

Kommissionen havde, for så vidt angår foranstaltninger udadtil, foreslået den 31. december i år N + 3 som sidste frist for indgåelse af kontrakter, hvor N er det år, hvor bevillingerne afsættes (den budgetmæssige forpligtelse), altså en længere frist end fastsat i de generelle bestemmelser (artikel 77, stk. 2). Revisionsretten finder denne frist for kort, især når det drejer sig om udviklingsprojekter, mens Rådet finder den for lang og går ind for at sætte den til N + 2. Kommissionen fastholder derfor sit oprindelige forslag, der ligger midt imellem.

Kommissionen havde desuden i dette afsnit (artikel 170) foreslået en undtagelse fra princippet om medfinansiering i forbindelse med tilskud. For Revisionsretten, der afviser princippet, er denne undtagelse overflødig. Efter Rådets opfattelse derimod er både princippet og undtagelsen herfra velbegrundede, men det mener, at undtagelsen bør begrænses til området humanitær bistand. Dette ville imidlertid medføre, at iværksættelsen af udviklingsprojekter i de fattigste lande ville blive blokeret. Kommissionen fastholder sit oprindelige forslag, der ligger midt imellem disse to modsatte opfattelser.

2.7.5. Kontorer

Ud fra den betragtning, at der i fremtiden vil kunne oprettes nye kontorer, har Revisionsretten og Europa-Parlamentet foreslået, at der indføjes et afsnit, der gælder for kontorer generelt, og ikke kun for OPOCE og OLAF.

Kommissionen agter at efterkomme denne anbefaling ved i forslaget at indføje et afsnit om kontorer, der indeholder et generelt kapitel om kontorer, med almindelige bestemmelser, der gælder for alle kontorer, og et kapitel med særlige bestemmelser om OLAF.

2.8. Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser (del III)

2.8.1. Agenturer

Revisionsretten og Europa-Parlamentet har foreslået, at finansforordningen for agenturerne udformes i overensstemmelse med en rammeforordning vedtaget af Kommissionen efter høring af Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen går ind for dette forslag og fastsætter en frist for vedtagelsen af de nævnte institutioners udtalelser.

Desuden foreslår Kommissionen, at dechargen for gennemførelsen af agenturernes budgetter overdrages Europa-Parlamentet, og at Kommissionens interne revisor over for agenturerne har de samme beføjelser som over for Kommissionens tjenestegrene. De specifikke bestemmelser for agenturerne bør vedtages, således at de er i overensstemmelse med finansforordningen.

3. HENSYNTAGEN TIL EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGS-FORSLAG

I et bilag angives holdningen til hvert af de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet vedtog den 31. maj 2001.

4. KONKLUSIONER

Kommissionen fremsender, i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 250, dette forslag til Rådet med henblik på vedtagelse inden for den frist, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Göteborg [1].

[1] Punkt 18 i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Göteborg har følgende ordlyd: "Finansforordningen, der er blevet omarbejdet, bør vedtages inden udgangen af 2002".

2001/0318 (CNS)

Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 279,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 78 h,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 183,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [2],

[2] EFT L 96 E af 27.3.2001, s. 1.

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [3],

[3] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten [4],

[4] EFT L 162 af 5.6.2001, s. 1.

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [5], og

[5] EFT C 260 af 17.9.2001, s. 42.

ud fra følgende betragtninger:

(1) De forhold, der gjorde sig gældende, da finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [6] blev vedtaget, har ændret sig meget som følge af de forskellige udvidelser, indførelsen af de finansielle overslag som ramme om budgettet og de institutionelle ændringer, og finansforordningen er derfor flere gange blevet ændret på væsentlige punkter. I anledning af de nye ændringer, der er nødvendige for at sikre en forenkling af lovgivning og administration og en endnu strammere forvaltning af Fællesskabernes finanser, bør der af klarhedshensyn ske en fuldstændig omarbejdning af finansforordningen af 21. december 1977.

[6] EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. Forordning sidst ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom). nr. 762/2001 (EFT L 111 af 20.4.2001, s. 1).

(2) Denne forordning bør begrænse sig til at fastlægge hovedprincipperne og grundreglerne for alle de budgetspørgsmål, der er omhandlet i traktaterne, mens de detaljerede bestemmelser bør henvises til en forordning om gennemførelses-bestemmelserne (i det følgende benævnt: "gennemførelses bestemmelserne") for at sikre et bedre regelhierarki og gøre finansforordningen lettere at læse.

(3) Med hensyn til budgetprincipper bør de fire grundlæggende budgetretlige principper (enhedsprincippet, bruttoprincippet, specificeringsprincippet og princippet om etårighed) og principperne om ligevægt, regningsenhed, forsvarlig økonomisk forvaltning og klarhed og åbenhed overholdes ved opstillingen og gennemførelsen af budgettet.

(4) Denne forordning bør bekræfte disse principper, begrænse undtagelserne til det strengt nødvendige og fastsætte klare rammer for undtagelserne.

(5) Med hensyn til enhedsprincippet bør det i denne forordning nævnes, at den også finder anvendelse på udgifterne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samarbejdet om retlige og indre anliggender, når de afholdes over budgettet. Stillingsfortegnelsen for fællesskabsorganerne bør fastlægges af budgetmyndigheden som led i budgetproceduren under hensyn til dens faktiske eller potentielle indvirkning på antallet af EU-ansatte og på det almindelige budget via det tilskud, der udbetales eller er afsat til disse organer, og på de pensioner, der vil blive udbetalt til deres personale.

(6) Med hensyn til bruttoprincippet bør mulighederne for tilbagebetaling af acontobeløb og for genanvendelse afskaffes, idet de delvis bør erstattes af øremærkede indtægter. De særlige regler, der gælder for strukturfondene, må ikke berøres af disse ændringer.

(7) Med hensyn til specificeringsprincippet har Kommissionen brug for en vis fleksibilitet i forvaltningen, så den kan overføre personale- og administrationsbevillinger mellem afsnit, der vedrører forskellige politikområder, og mellem forskellige kapitler for aktionsudgifter. Denne forordning bør således tillade en integreret opstilling af tildelingen af økonomiske og administrative ressourcer efter formål. Desuden bør procedurerne for overførsel af administrationsbevillinger harmoniseres for alle de øvrige institutioner, således at overførsler mellem forskellige afsnit henhører under budgetmyndighedens kompetence, mens overførsler inden for et afsnit henhører under hver enkelt institutions kompetence. Budgetmyndigheden kan kun oprette reserver i to tilfælde, nemlig når der ikke findes et retsgrundlag, og når det er usikkert, om bevillingerne er tilstrækkelige eller kan anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(8) Med hensyn til princippet om etårighed bør der på alle områder anvendes opdelte bevillinger, idet den tekniske ordning, der for øjeblikket gælder for bevillingerne til Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), dog bør bibeholdes. Beslutninger om fremførsler af forpligtelses- og betalingsbevillinger bør træffes af den pågældende institution på grund af den forenkling, der følger af afskaffelsen af de ikke-opdelte bevillinger. Tillægsperioderne bør kun benyttes i de tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt, nemlig i forbindelse med betalinger under EUGFL.

(9) Med hensyn til princippet om klarhed og åbenhed bør der sikres bedre information om gennemførelsen af budgettet og regnskabsføringen. Der skal også fastsættes en ufravigelig tidsfrist for offentliggørelsen af budgettet, og man bør knæsætte princippet om foreløbig offentliggørelse, foranlediget af Kommissionen, mellem det tidspunkt, hvor Europa-Parlamentets formand erklærer budgettet for vedtaget, og den officielle offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Desuden bør negative udgifter herefter behandles som øremærkede indtægter for således at afskaffe negative beløb. Muligheden for en negativ reserve bør imidlertid bibeholdes.

(10) Endelig bør princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning defineres ved henvisning til principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og overholdelsen af princippet bør sikres ved hjælp af målelige indikatorer, som gør det muligt at vurdere de opnåede resultater. Der bør foregå evaluering i hele et programs gennemførelsesperiode.

(11) Procedurerne for opstilling og udformning af budgettet bør harmoniseres og forenkles ved at afskaffe sondringen mellem tillægsbudgetter og ændringsbudgetter, som ikke har nogen praktisk betydning.

(12) I budgetsektionen vedrørende Kommissionen bør det være tilladt at opstille bevillingerne og indtægterne efter formål, dvs. en aktivitetsbaseret budgetlægning ("Activity Based Budgeting"), med henblik på at gøre forvaltningen af budgettet klarere i overensstemmelse med målene for forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig produktivitet og effektivitet.

(13) Kommissionen bør i personaleforvaltningen råde over en vis fleksibilitet i forhold til det antal stillinger, der er godkendt i budgettet, især set i lyset af de nye retningslinjer for forvaltningen, hvor det er resultaterne, der tæller, og ikke den måde, resultaterne er opnået på. Denne frihed vil dog fortsat være underlagt den dobbelte begrænsning, som ligger i størrelsen af budgetbevillingerne og det samlede antal tildelte stillinger. Lønklasse A1 og A2 udelukkes desuden herfra.

(14) Det bør præciseres, hvorledes budgettet kan gennemføres, idet det nemlig enten kan gennemføres fra centralt hold af Kommissionen eller ved delt forvaltning sammen med medlemsstaterne eller decentraliseret forvaltning sammen med modtager-tredjelande eller endelig sammen med internationale offentligretlige organisationer. Forvaltningen fra centralt hold bør enten kunne varetages direkte af Kommissionens tjenestegrene eller indirekte ved uddelegering til andre offentligretlige organer på nationalt plan eller fællesskabsplan. De forskellige gennemførelsesmetoder skal sikre, at uanset hvilket organ der varetager alle eller en del af gennemførelses-transaktionerne, så overholdes procedurerne, der beskytter Fællesskabets midler, samtidig med at det understreges, at det endelige ansvar for gennemførelsen af budgettet i henhold til EF-traktatens artikel 274 påhviler Kommissionen.

(15) Kommissionens ansvar for gennemførelsen af budgettet medfører, at den ikke kan uddelegere offentlige forvaltningsopgaver, der indebærer skønsbeføjelser. Dette princip bør fastslås i forordningen, der desuden bør præcisere omfanget af de opgaver, der kan uddelegeres. Det bør også understreges, at privatretlige organer, med undtagelse af organer, der er tildelt en offentlig opgave under staternes garanti, ikke kan udføre handlinger vedrørende budgetgennemførelsen, men kun opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art.

(16) Overholdelsen af principperne om klarhed og åbenhed og forsvarlig økonomisk forvaltning indebærer, at de offentligretlige organer eller organer, der har fået tildelt en offentlig forvaltningsopgave under statens garanti, og som gennemførelsesopgaverne uddelegeres til for Kommissionens regning, bør råde over klare procedurer for indgåelse af aftaler, over en effektiv intern kontrol, over et regnskabs-aflæggelsessystem, som er adskilt fra resten af deres aktiviteter, og over en ekstern revision.

(17) Denne forordning opfylder forpligtelserne i henhold til EF-traktatens artikel 279, idet den fastslår de anvisningsberettigedes, regnskabsførerens og den interne revisors beføjelser og ansvar. De anvisningsberettigede har det fulde ansvar for samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner, der udføres under deres myndighed, idet de skal kunne redegøre for disse transaktioner, eventuelt også under en disciplinærprocedure. Følgelig bør de anvisningsberettigedes ansvar øges ved, at den centraliserede forudgående kontrol og særlig finansinspektørens forhåndspåtegning af indtægts- og udgiftstransaktioner og regnskabsførerens kontrol med den frigørende påtegning afskaffes. Regnskabsføreren er fortsat ansvarlig for betalingernes korrekte gennemførelse, for opkrævningen af indtægter og for inddrivelsen af fordringer. Han er ansvarlig for likviditetsstyringen og for regnskabsføringen og udarbejder institutionernes finansielle oversigter. Den interne revisor udøver sine funktioner efter de internationale standarder på området. Hans funktion er at give institutionene rimelige garantier for, at de forvaltnings- og kontrolsystemer, som de anvisnings-berettigede har etableret, fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor er ikke involveret i de finansielle transaktioner. Hans opgave er ikke at udføre en kontrol af sådanne transaktioner forud for den anvisningsberettigedes beslutninger, en funktion, der fremover udelukkende påhviler den anvisningsberettigede.

(18) De anvisningsberettigedes, regnskabsførernes og forskudsbestyrernes ansvar adskiller sig ikke principielt fra det ansvar, der påhviler andre tjenestemænd og øvrige ansatte, og de bør inden for rammerne af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber være omfattet af de eksisterende disciplinære og økonomiske sanktioner. Til gengæld bør man bibeholde visse specifikke bestemmelser, hvori opregnes særlige typer af fejl, som regnskabsførere og forskudsbestyrere kan tænkes at begå på grund af arten af deres opgaver; de bør ikke længere have adgang til nogen særlig godtgørelse eller forsikring. Med henblik på tilfælde, der ikke indebærer svig, bør hver institution, for at give ansættelsesmyndigheden den nødvendige ekspertise, etablere en særlig instans til behandling af økonomiske uregelmæssigheder; denne afgør, om den pågældende uregelmæssighed medfører et disciplinært eller økonomisk ansvar for den pågældende tjenestemand eller ansatte, og hvis den har opdaget systemfejl, sender den en rapport til den anvisningsberettigede og den interne revisor. Derimod bør det i forordningen fastsættes, at tilfælde, hvor der er tale om svig, henvises til behandling efter de gældende bestemmelser om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og om bekæmpelse af korruption, der involverer tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber eller i medlemsstaterne.

(19) Begreberne budgetmæssig og retlig udgiftsforpligtelse og betingelserne for anvendelsen heraf bør defineres. For tidsmæssigt at begrænse den mulige budget-mæssige virkning af Kommissionens beslutninger og begrænse omfanget af sovende forpligtelser bør det tidsrum, hvori der kan indgås retlige enkeltforpligtelser på grundlag af samlede budgetmæssige forpligtelser, begrænses.

(20) Denne forordning bør definere de typer af betalinger, som de anvisningsberettigede kan foretage. Gennemførelse af betalinger bør hovedsagelig ske på grundlag af foranstaltningens effektivitet og af dens resultater.

(21) Denne forordning bør præcisere, at udgifter fastsættes, anvises til betaling og betales inden for en tidsfrist, der vil blive fastsat i gennemførelsesbestemmelserne, idet en overskridelse af denne frist giver kreditorerne ret til morarenter, der afholdes over budgettet.

(22) Med hensyn til aftaler bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af aftaler om offentlige indkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder anvendes på offentlige aftaler, som institutionerne indgår for egen regning; principperne i dem bør også tjene som grundlag for de regler, der finder anvendelse på alle aftaler, der indgås for tredjemands regning.

(23) For at forebygge uregelmæssigheder, bekæmpe svig og bestikkelse og fremme en forsvarlig og effektiv forvaltning bør ansøgere eller bydende, der har gjort sig skyldige i uregelmæssigheder, svig eller bestikkelse eller befinder sig i en interessekonflikt, udelukkes fra tildelingen af kontrakter.

(24) For at sikre den nødvendige klarhed bør ansøgere og bydende på behørig måde informeres om tildelingen af kontrakter.

(25) Endelig bør det nuværende Rådgivende Udvalg for Indkøb og Aftaler nedlægges som led i ansvarliggørelsen af de anvisningsberettigede.

(26) Tildeling af og kontrol med fællesskabstilskud bør reguleres ved specifikke bestemmelser baseret på principperne om klarhed og åbenhed, ligebehandling, samfinansiering, kollektiv vurdering og kontrol samt det princip, at der ikke kan ydes tilskud med tilbagevirkende kraft.

(27) For at undgå kumulering af tilskud bør der ikke to gange kunne ydes tilskud til finansiering af samme foranstaltning eller til finansiering af løbende udgifter for samme regnskabsår.

(28) For at sikre de nødvendige redskaber til bekæmpelse af svig og bestikkelse bør der fastlægges en række grunde, der medfører udelukkelse fra tildelingen af tilskud, svarende til reglerne i forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter.

(29) For at præcisere institutionens og modtagerens rettigheder og pligter bør tildelingen af tilskud baseres på en skriftlig aftale.

(30) Med hensyn til regnskabsføring og regnskabsaflæggelse bør det præciseres, at regnskabet består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab, og det bør understreges, at det almindelige regnskab opstilles med henblik på opgørelse af formuestillingen, mens budgetregnskabet bruges ved opgørelsen af resultatet af budgetgennemførelsen og beretningerne om gennemførelsen af budgettet.

(31) De principper, som det almindelige regnskab og årsregnskabet er baseret på, bør defineres med henvisning til de internationalt anerkendte regnskabsprincipper og til Rådets direktiver om årsregnskaberne for visse selskabsformer i det omfang, de er relevante for det offentlige.

(32) Bestemmelserne om fremlæggelse af oplysninger om gennemførelsen af budgettet bør ændres, så disse oplysninger udvides til også at omfatte anvendelsen af fremførte, genopførte og genanvendte bevillinger samt de forskellige fællesskabsretlige organer, og således at fremlæggelsen af de månedlige oplysninger og beretningen om gennemførelsen, der tre gange om året skal forelægges budgetmyndigheden, organiseres bedre.

(33) De regnskabsmetoder, som institutionerne anvender, bør harmoniseres, og Kommissionens regnskabsfører bør på dette område have retten til at tage initiativer.

(34) Det bør præciseres, at anvendelsen af edb-systemer i den økonomiske forvaltning ikke må begrænse Revisionsrettens adgang til bilag.

(35) De upræcise begreber forskud og acontobeløb bør afskaffes. Udbetalingerne foretages i form af forfinansieringer, mellemliggende betalinger og betaling af saldo, medmindre hele beløbet udbetales på én gang.

(36) Med hensyn til ekstern kontrol og decharge har Kommissionen ganske vist det fulde ansvar for gennemførelsen af budgettet, men omfanget af den delte forvaltning, der udføres sammen med medlemsstaterne, gør det nødvendigt at kræve, at disse fuldt ud samarbejder med Kommissionen under hele Revisionsrettens kontrolprocedure og derefter under budgetmyndighedens dechargeprocedure.

(37) For at få regnskabsaflæggelsen og dechargeproceduren til at forløbe bedst muligt, bør den tidsplan, der fører frem til decharge, ændres.

(38) For at forbedre den interinstitutionelle procedure bør Kommissionen efter anmodning forelægge Europa-Parlamentet alle de oplysninger vedrørende det pågældende regnskabsår, der er nødvendige for, at dechargeproceduren kan forløbe godt, under skyldig hensyntagen til individets grundlæggende rettigheder, beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger, bestemmelserne om retlige og disciplinære procedurer og Unionens interesser.

(39) For visse fællesskabspolitikker bør der indføres specifikke bestemmelser, som skal være baseret på principperne i nærværende forordning.

(40) Den forvaltningsmæssige særordning for EUGFL, herunder specielt det forhold, at forpligtelsesbevillingerne har samme størrelse som betalingsbevillingerne, og ordningen med bevillingsfremførsler, bør bibeholdes, idet den dog fra den 1. januar 2007 ikke længere bør gælde for bevillingerne til udvikling af landdistrikterne.

(41) For at sikre, at de samlede disponible bevillinger holdes på samme niveau, bør alle indtægter fra EUGFL, Garantisektionen, afsættes samlet til denne sektion.

(42) Der bør, for så vidt angår bevillingerne til EUGFL og administrationsudgifterne, åbnes mulighed for at indgå forudgående forpligtelser fra den 15. november i året før det pågældende regnskabsår.

(43) Med hensyn til strukturfondene bør mulighederne for tilbagebetaling af acontobeløb og genopførelse af bevillinger bibeholdes på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens erklæring, der som bilag er knyttet til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene.

(44) Med hensyn til forskning bør budgettets udformning bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om aktivitetsbaseret budgetlægning, samtidig med at den smidighed i forvaltningen, som Det Fælles Forskningscenter har i dag, bevares.

(45) Med hensyn til foranstaltninger udadtil bør der åbnes mulighed for at decentralisere forvaltningen af bistanden til tredjelande på betingelse af, at Kommissionen opnår garantier for en forsvarlig økonomisk forvaltning, og at modtagerlandet over for Kommissionen har ansvaret for de udbetalte midler.

(46) Finansieringsaftaler eller kontrakter, der indgås med modtagerlandet eller et organ, der er undergivet offentlig national ret, fællesskabsret eller international ret, eller med privatretlige fysiske eller juridiske personer, bør indeholde de almindelige principper for indgåelse af aftaler, der er fastsat i afsnit V i del I og i afsnit IV i del II i denne forordning, for så vidt angår foranstaltninger udadtil.

(47) Der bør i et særligt afsnit fastsættes generelle bestemmelser om forvaltningen af de europæiske kontorer. I betragtning af den status, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har, og dets særlige mandat, bør de specifikke bestemmelser om dets forvaltning samles i et særligt kapitel inden for nævnte afsnit.

(48) De bestemmelser, der specielt gælder for administrationsbevillinger, bør ligeledes samles i et særligt afsnit.

(49) Med hensyn til gennemførelsen af programmer vedrørende udvikling af landdistrikterne og ledsageforanstaltninger bør det understreges, at de særlige bestemmelser for forvaltningen af bevillinger, der gælder for EUGFL, Garanti-sektionen, kun gælder indtil udløbet af indeværende programmeringsperiode.

(50) Ændringen af tidsplanen for konsolidering af institutionernes årsregnskaber bør udsættes til regnskabsåret 2005, så der bliver tid til at få indført de nødvendige interne procedurer på området.

(51) Der bør i forbindelse med proceduren for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser til denne forordning fastsættes tidsfrister, der sikrer, at enhver ændring af finansforordningen rent faktisk træder i kraft inden for en rimelig frist.

(52) Med hensyn til de finansielle bestemmelser for organer etableret af Fællesskaberne i form af juridiske personer, der vil kunne modtage tilskud over budgettet, bør der sikres passende rammer, der tilpasses de særlige behov i forbindelse med forvaltningen af dem. Samtidig er det nødvendigt at harmonisere bestemmelserne om bl.a. decharge og regnskabsføring, uden at man på nogen måde må anfægte den operationelle selvstændighed, der er nødvendig, for at disse organer kan udføre deres hverv. Kommissionens interne revisor bør over for disse organer udøve de samme beføjelser som dem, han udøver over for Kommissionens tjenestegrene. Disse organers specifikke bestemmelser bør tilpasses for at bringe dem i overensstemmelse med denne finansforordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Del I FÆLLES BESTEMMELSER

AFSNIT I GENSTAND

Artikel 1 (Oprindeligt forslag: artikel 1)

Denne forordning fastlægger regler for opstilling og gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, i det følgende benævnt "budgettet".

Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden sidestilles ved anvendelsen af denne forordning med Fællesskabets institutioner.

Artikel 2 (Ny)

Enhver anden retsforskrift vedrørende gennemførelsen af budgettet, med hensyn til indtægter eller udgifter, skal være baseret på de principper, der er anført i afsnit II.

AFSNIT II Budgetprincipper

Artikel 3 (Oprindeligt forslag: artikel 2)

Budgettet opstilles og gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og under overholdelse af principperne om enhed, etårighed, ligevægt, regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning samt klarhed og åbenhed.

Kapitel 1 Enhedsprincippet

Artikel 4 (Oprindeligt forslag: artikel 3)

1. Budgettet er det dokument, der hvert år på forhånd angiver og godkender de indtægter og udgifter, der skønnes at være nødvendige for Fællesskaberne.

2. Fællesskabernes udgifter og indtægter omfatter:

a) Det Europæiske Fællesskabs udgifter og indtægter, herunder administrationsudgifterne i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samarbejdet om retlige og indre anliggender samt de dertil hørende aktionsudgifter, såfremt disse afholdes over budgettet.

b) Det Europæiske Kul - og Stålfællesskabs administrationsudgifter og indtægter.

c) Det Europæiske Atomenergifællesskabs udgifter og indtægter.

3. På budgettet opføres sikkerhedsstillelsen for Fællesskabernes lånoptagelses- og långivningstransaktioner samt betalingerne til garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland.

Artikel 5 (Oprindeligt forslag: artikel 4)

1. Enhver indtægt og udgift skal konteres en budgetpost, jf. dog artikel 74.

2. Der kan ikke indgås forpligtelse eller udstedes betalingsanvisning for en udgift ud over de godkendte bevillinger.

3. En bevilling kan ikke opføres på budgettet, hvis den ikke svarer til en udgift, der anses for nødvendig.

4. Renter af midler, der fortsat er De Europæiske Fællesskabers ejendom, opføres som generelle indtægter på budgettet, jf. dog artikel 74.

Kapitel 2 Princippet om etårighed

Artikel 6 (Oprindeligt forslag: artikel 5)

Bevillingerne på budgettet gælder for ét regnskabsår, som begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

Artikel 7 (Oprindeligt forslag: artikel 6)

1. Budgettet omfatter opdelte bevillinger, der består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

2. Forpligtelsesbevillingerne dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i det pågældende regnskabsår, jf. dog artikel 77, stk. 2, og artikel 167, stk. 2.

3. Betalingsbevillingerne dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af retlige forpligtelser, der er indgået i det pågældende eller tidligere regnskabsår.

4. Stk. 1 og 2 berører ikke de særlige bestemmelser i afsnit I, IV og VI i del II. De er ikke til hinder for, at der kan indgås samlede forpligtelser eller budgetmæssige forpligtelser opdelt i årlige trancher.

Artikel 8 (Oprindeligt forslag: artikel 7)

1. Indtægterne opføres på regnskabet for et regnskabsår på grundlag af de beløb, der er oppebåret i løbet af regnskabsåret. Egne indtægter for januar i det følgende regnskabsår kan dog indbetales før tiden i medfør af Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

2. Opførelsen af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften, den supplerende indtægt baseret på BNI og eventuelle finansielle bidrag justeres i overensstemmelse med den forordning, der omhandles i stk. 1.

3. De afsatte bevillinger for et regnskabsår kan kun anvendes til dækning af udgifter, som der er indgået forpligtelser for, og som er betalt i det pågældende regnskabsår, jf. dog undtagelserne i afsnit I i del II, samt til dækning af skyldige beløb som følge af forpligtelser fra tidligere regnskabsår.

4. Forpligtelserne opføres i regnskabet på grundlag af de retlige forpligtelser, der er indgået indtil den 31. december, under forbehold af de samlede forpligtelser, der er omhandlet i artikel 77, stk. 2, og af de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 167, stk. 2, som opføres på grundlag af de budgetmæssige forpligtelser, der er indgået indtil 31. december.

5. Betalingerne opføres på regnskabet for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren har foretaget indtil den 31. december i det pågældende regnskabsår.

6. Uanset stk. 4 og 5 opføres EUGFL, Garantisektionens udgifter på regnskabet for et regnskabsår efter reglerne i afsnit I i del II.

Artikel 9 (Oprindeligt forslag: artikel 8)

1. Forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, som ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder.

De kan imidlertid fremføres, men kun til det følgende regnskabsår, hvis institutionen træffer beslutning herom senest den 15. februar i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2. For så vidt angår forpligtelsesbevillinger, kan fremførslen vedrøre:

a) Enten beløb svarende til de forpligtelsesbevillinger, for hvilke samtlige de i artikel 60 definerede forberedende etaper forud for indgåelsen af forpligtelsen er afsluttet pr. 31. december; der kan indgås forpligtelser for disse beløb til og med den 31. marts det følgende år.

b) Eller beløb, der er nødvendige, når lovgivningsmyndigheden har vedtaget den grundlæggende retsakt i løbet af regnskabsårets sidste kvartal, og Kommissionen ikke senest den 31. december har været i stand til at indgå forpligtelser for de bevillinger, der er opført hertil på budgettet.

3. For så vidt angår betalingsbevillinger, kan fremførslen vedrøre beløb, der er nødvendige til dækning af tidligere indgåede forpligtelser eller er knyttet til fremførte forpligtelsesbevillinger, når de bevillinger, der er opført under de pågældende poster på budgettet for det efterfølgende regnskabsår, ikke kan dække behovet. Den pågældende institution skal i første række anvende de for det indeværende regnskabsår godkendte bevillinger og kun anvende fremførte bevillinger, når førstnævnte bevillinger er opbrugt.

4. Institutionen underretter senest den 15. marts Europa-Parlamentet og Rådet, i det følgende benævnt "budgetmyndigheden", om sin beslutning om fremførsel og redegør samtidig for, hvordan de i stk. 2 og 3 fastsatte kriterier for hver budgetpost er anvendt på de enkelte fremførsler.

5. Bevillinger anbragt i reserve og bevillinger vedrørende personaleudgifter kan ikke fremføres.

Artikel 10 (Oprindeligt forslag: artikel 9)

Uudnyttede indtægter og disponible bevillinger pr. 31. december hidrørende fra de øremærkede indtægter, der omhandles i artikel 18, fremføres automatisk. Disponible bevillinger svarende til fremførte øremærkede indtægter skal anvendes først.

Artikel 11 (Oprindeligt forslag: artikel 10)

Frigørelser, som følger af, at bevillinger ikke eller kun delvis er udnyttet til de foranstaltninger, hvortil de er afsat, og som finder sted i senere regnskabsår i forhold til det regnskabsår, for hvilket de er opført på budgettet, medfører, at de tilsvarende bevillinger annulleres.

Artikel 12 (Oprindeligt forslag: artikel 11)

Så snart budgettet er endeligt vedtaget, kan der indgås forpligtelser for de herpå opførte bevillinger med virkning fra 1. januar, jf. dog de undtagelser, der er nævnt i afsnit I og VI i del II.

Artikel 13 (Oprindeligt forslag: artikel 12)

1. Er budgettet ikke endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder bestemmelserne i EF-traktatens artikel 273, EKSF-traktatens artikel 78b og Euratom-traktatens artikel 178 anvendelse på forpligtelser og betalinger vedrørende udgifter, der i princippet er godkendt i det seneste behørigt vedtagne budget.

2. Hvis tildeling af to eller flere foreløbige tolvtedele efter traktaternes bestemmelser for et bestemt kapitels vedkommende ikke gør det muligt at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i Fællesskabernes aktivitet på det pågældende område, kan en overskridelse af det bevillingsbeløb, der er opført i det tilsvarende kapitel på det foregående regnskabsårs budget, undtagelsesvis tillades efter de fremgangsmåder, der er omhandlet i traktaterne. I så fald må de samlede godkendte bevillinger på det foregående regnskabsårs budget ikke overskrides.

Kapitel 3 Ligevægtsprincippet

Artikel 14 (Oprindeligt forslag: artikel 13)

1. Der skal på budgettet være ligevægt mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2. Fællesskaberne kan ikke optage lån til dækning af et budgetunderskud. De kan dog optage lån, men kun med det formål at erhverve byggegrunde og bygninger, og kun hvis sådanne lån frembyder alle de garantier, der er nødvendige for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Artikel 15 (Oprindeligt forslag: artikel 14)

1. Saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, eller som betalingsbevilling, hvis der er tale om et underskud.

2. Overslag over sådanne indtægter eller betalingsbevillinger opføres på budgettet under budgetbehandlingen eller eventuelt gennem forelæggelse af en ændringsskrivelse efter fremgangsmåden i artikel 34. De opstilles i overensstemmelse med Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om Fællesskabernes egne indtægter.

3. Efter fremlæggelsen af årsregnskabet for hvert regnskabsår vil differencen i forhold til overslagene blive opført på budgettet for det følgende regnskabsår gennem et ændringsbudget i overensstemmelse med artikel 37.

Kapitel 4 Princippet om regningsenhed

Artikel 16 (Oprindeligt forslag: artikel 15)

Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i euro.

Til dækning af likviditetsbehov som omhandlet i artikel 61 kan regnskabsføreren - og, hvis der er tale om forskudskonti, forskudsbestyreren - dog gennemføre transaktioner i nationale valutaer på nærmere vilkår, der fastlægges i forordningen til gennemførelseaf nærværende forordning, herefter "gennemførelsesbestemmelserne".

Kapitel 5 Bruttoprincippet

Artikel 17 (Oprindeligt forslag: artikel 16)

Samtlige indtægter skal dække samtlige betalingsbevillinger, jf. dog artikel 18. Indtægter og udgifter opføres uden modregning, jf. dog artikel 20.

Artikel 18 (Oprindeligt forslag: artikel 17, stk. 1)

1. Følgende kategorier af indtægter er øremærkede til finansiering af bestemte former for udgifter:

a) medlemsstaternes finansielle bidrag til visse forskningsprogrammer i medfør af Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter

b) renterne af de deponeringer og bøder, der er omhandlet i forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

c) indtægter, der har et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og arv

d) bidrag til fællesskabsaktiviteter fra tredjelande og forskellige organer

e) indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder udført på dennes anmodning

f) indtægter fra tilbagebetaling af beløb, der er udbetalt uretmæssigt

g) indtægter fra levering af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udføres for andre institutioner eller organer, herunder sådanne institutioners og organers tilbagebetalinger af udlæg for tjenesterejser

h) forsikringserstatninger

i) indtægter i forbindelse med udlejning

j) indtægter fra salg af publikationer og film, også på elektroniske medier.

2. I det relevante retsgrundlag kan det også foreskrives, at de forventede indtægter øremærkes til finansiering af bestemte former for udgifter.

3. Budgettet skal indeholde poster til opførelse af de kategorier af øremærkede indtægter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

Artikel 19 (Oprindeligt forslag: artikel 17, stk. 2)

1. Kommissionen kan modtage enhver form for donation til fordel for Fællesskaberne, bl.a. fonde, tilskud, gaver og arv.

2. Kommissionen kan kun modtage donationer, der vil kunne medføre en eller anden form for forpligtelse, efter forhåndsgodkendelse fra Parlamentet og Rådet, der udtaler sig senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Er der ikke rejst indvending inden for nævnte frist, afgør Kommissionen endeligt, om den vil tage imod donationen.

Artikel 20 (Oprindeligt forslag: artikel 18)

1. I gennemførelsesbestemmelserne kan angives de tilfælde, hvor visse indtægter kan fratrækkes fakturaer eller betalingsanmodninger, og hvor der da udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet.

2. Prisen på varer og tjenesteydelser, der leveres til Fællesskaberne, skal opføres på budgettet med beløbet eksklusive afgifter, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af medlemsstaterne i henhold til protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter eller af tredjelande i henhold til relevante aftaler.

3. Der kan justeres for kursdifferencer, som registreres under budgetgennemførelsen. Det positive eller negative slutresultat indregnes i regnskabsåret saldo.

Kapitel 6 Specificeringsprincippet

Artikel 21 (Oprindeligt forslag: artikel 19)

Bevillingerne fordeles efter formål på afsnit og kapitler; kapitlerne underinddeles i artikler og konti.

Artikel 22 (Oprindeligt forslag: artikel 20)

1. Hver institution kan, inden for sin budgetsektion, foreslå budgetmyndigheden overførsler fra afsnit til afsnit.

Kommissionen videresender de andre institutioners forslag om overførsel fra afsnit til afsnit til budgetmyndigheden med henblik på dennes afgørelse. Kommissionen kan vedlægge disse forslag sin udtalelse.

2. Hver institution kan, inden for sin budgetsektion, foretage overførsler fra kapitel til kapitel og fra artikel til artikel. Institutionerne underretter budgetmyndigheden og Kommissionen om de overførsler, de har foretaget.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anfægter ikke de særlige bestemmelser, der i artikel 23 er fastsat for Kommissionen.

Artikel 23 (Oprindeligt forslag: artikel 21)

1. Kommissionen kan inden for sin budgetsektion:

a) overføre bevillinger inden for artikler og, med undtagelse af personale- og driftsudgifter, fra artikel til artikel inden for hvert kapitel

b) for så vidt angår personale- og administrationsudgifter, overføre bevillinger fra afsnit til afsnit, forudsat at der er tale om bevillinger anvendt til samme formål

c) for så vidt angår aktionsudgifter, overføre bevillinger mellem kapitler inden for samme afsnit, dog højst 10% af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen sker.

Senest tre uger før den foretager de overførsler, der er omhandlet i første afsnit, litra b) og c), underretter Kommissionen budgetmyndigheden om sin beslutning.

2. Kommissionen kan, inden for sin budgetsektion, forelægge budgetmyndigheden forslag om andre overførsler end dem, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 24 (Oprindeligt forslag: artikel 22)

1. Budgetmyndigheden træffer afgørelse om bevillingsoverførsler efter stk. 2, 3 og 4, jf. dog de undtagelser, der er omhandlet i afsnit I i del II.

2. Når overførselsforslag vedrører bevillinger til dækning af udgifter, der er en nødvendig følge af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, skal Rådet efter høring af Europa-Parlamentet træffe afgørelse med kvalificeret flertal inden for en frist på seks uger, medmindre sagen er af hastende karakter. Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse i så god tid, at Rådet har mulighed for at gøre sig bekendt med den og træffe afgørelse inden for den anførte frist. Har Rådet ikke truffet afgørelse inden fristens udløb, betragtes overførselsforslagene som godkendt.

3. Når overførselsforslag vedrører udgifter, der ikke er en nødvendig følge af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, skal Europa-Parlamentet efter høring af Rådet træffe afgørelse inden for en frist på seks uger, medmindre sagen er af hastende karakter. Rådet afgiver sin udtalelse med kvalificeret flertal i så god tid, at Europa-Parlamentet har mulighed for at gøre sig bekendt med den og træffe afgørelse inden for den anførte frist. Er der ikke truffet afgørelse inden fristens udløb, betragtes overførselsforslagene som godkendt.

4. Overførselsforslag, der vedrører såvel udgifter, der er en nødvendig følge af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, som andre udgifter, betragtes som godkendt, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har truffet anden afgørelse inden for en frist på seks uger fra de to institutioners modtagelse af forslagene. Hvis Europa-Parlamentet nedsætter beløbet i et sådant overførselsforslag med ét beløb, og Rådet nedsætter beløbet med et andet beløb, betragtes det laveste beløb, som én af de to institutioner har accepteret, som godkendt. Hvis én af de to institutioner principielt afviser overførslen, kan den ikke foretages.

Artikel 25 (Oprindeligt forslag: artikel 23)

1. Der kan kun overføres bevillinger til budgetposter, hvorunder der på budgettet er opført en bevilling eller er anført bemærkningen pro memoria (p.m.).

2. Øremærkede indtægter kan kun overføres, hvis de anvendes til deres oprindelige formål.

Artikel 26 (Oprindeligt forslag: artikel 24)

1. Overførsler inden for de afsnit i budgettet, som vedrører bevillingerne til EUGFL, Garantisektionen, til strukturfondene og til forskning, er omfattet af de særlige bestemmelser i afsnit I, II og III i del II.

2. Beslutninger om overførsler, der skal muliggøre anvendelse af reserven vedrørende långivning og garanti for lån, som Fællesskaberne yder til tredjelande, og af reserven til nødhjælp, træffes af budgetmyndigheden på forslag af Kommissionen.

Proceduren i artikel 24 finder anvendelse. Men hvis Europa-Parlamentet og Rådet ikke kan blive enige om et beløb, der er forskelligt fra det, der er anført i Kommissionens forslag, eller hvis de afholder sig fra at træffe afgørelse, anses Kommissionens forslag om overførsel for vedtaget.

Kapitel 7 Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Artikel 27 (Oprindeligt forslag: artikel 25)

1. Budgetbevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

2. I henhold til princippet om sparsommelighed skal institutionen med henblik på gennemførelsen af sine aktiviteter stille de mindst omkostningskrævende ressourcer til rådighed i rette tid og i den rigtige mængde og af den rigtige kvalitet.

Princippet om produktivitet drejer sig om at sikre et optimalt forhold mellem input og output.

Princippet om effektivitet drejer sig om at nå de opstillede specifikke mål og nå de forventede resultater.

3. Der skal opstilles mål, hvis virkeliggørelse kan kontrolleres ved hjælp af kvantitative indikatorer.

4. For at sikre anvendelsen af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal institutionerne regelmæssigt foretage en evaluering af programmer eller foranstaltninger.

Artikel 28 (Oprindeligt forslag: artikel 26)

1. Ethvert forslag, der forelægges for den lovgivende myndighed, og som kan indvirke på budgettet, herunder på antallet af stillinger, skal ledsages af en finansierings-oversigt.

2. Under budgetbehandlingen giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige, for at udviklingen i bevillingsbehovene kan sammenlignes med de oprindelige overslag i finansieringsoversigterne. Kommissionen skal bl.a. oplyse, hvilke fremskridt der er gjort, og hvor langt den lovgivende myndighed er kommet i behandlingen af de forelagte forslag. Bevillingsbehovene justeres eventuelt i takt med udviklingen i forhandlingerne om retsgrundlaget.

Kapitel 8 Princippet om klarhed og åbenhed

Artikel 29 (Oprindeligt forslag: artikel 27)

1. Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges under overholdelse af princippet om klarhed og åbenhed.

2. Budgettet og ændringsbudgetterne offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i De Europæiske Fællesskabers Tidende, på foranledning af Europa-Parlamentets formand.

Offentliggørelsen finder sted senest to måneder efter den dato, hvor budgettet erklæres for endeligt vedtaget.

Det konsoliderede årsregnskab offentliggøres i De Euro-pæiske Fællesskabers Tidende. De beretninger og den analyse af den økonomiske forvaltning, som hver institution udarbejder, offentliggøres ligeledes i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 30

(Oprindeligt forslag: artikel 28)

1. Oplysninger om Fællesskabernes lånoptagelses- og långivningstransaktioner til fordel for tredjemand anføres i et bilag til budgettet.

2. Oplysninger om de transaktioner, der udføres af garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, anføres i årsregnskabet.

AFSNIT III OPSTILLING AF BUDGETTET OG DETTES STRUKTUR

KAPITEL 1 OPSTILLING AF BUDGETTET

Artikel 31 (Oprindeligt forslag: artikel 29)

Europa-Parlamentet, Rådet, De Europæiske Fællesskabers Domstol, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden opstiller hver især et overslag over deres udgifter og indtægter, som de sender til Kommissionen inden den 1. juli hvert år.

Institutionerne sender også til orientering overslagene til budgetmyndigheden inden den 1. juli hvert år. Kommissionen opstiller et overslag over sine egne udgifter og indtægter, som den også sender til budgetmyndigheden inden samme dato.

Ved udarbejdelsen af sit eget overslag anvender Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i artikel 32.

Artikel 32 (Ny)

Hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 190, sender - i overensstemmelse med retsakten om oprettelse af organet - hvert år inden den 1. april Kommissionen et overslag over sine udgifter og indtægter, herunder en stillingsfortegnelse, samt sit arbejdsprogram.

Kommissionen sender disse dokumenter til budgetmyndigheden til orientering, undtagen i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 46, punkt 3, litra d).

Artikel 33 (Oprindeligt forslag: artikel 30)

1. Kommissionen forelægger hvert år senest den 1. september Rådet et foreløbigt budgetforslag. Dette sendes samtidig til Europa-Parlamentet.

Det foreløbige budgetforslag indeholder en generel oversigt over Fællesskabernes udgifter og indtægter, der sammenfatter de overslag, der omhandles i artikel 31.

2. Sammen med det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen:

a) En analyse af den økonomiske forvaltning i det forløbne regnskabsår.

b) En udtalelse om de øvrige institutioners overslag. Udtalelsen kan indeholde afvigende overslag, der skal være behørigt begrundede.

c) Alle relevante arbejdsdokumenter vedrørende institutionernes stillingsforteg nelser og de tilskud, som Kommissionen yder til de organer, der er omhandlet i artikel 190, og til europaskolerne.

d) Oplysninger om mål for de enkelte aktiviteter og om en eventuelt disponibel evaluering.

Artikel 34 (Oprindeligt forslag: artikel 31)

1. Kommissionen kan, på eget initiativ eller efter anmodning fra de øvrige institutioner for så vidt angår deres respektive sektioner, forelægge Rådet en ændringsskrivelse til det foreløbige budgetforslag på grundlag af nyopdukkede faktorer, som ikke var kendte, da det foreløbige budgetforslag blev opstillet.

2. Kommissionen skal, medmindre andet er aftalt mellem institutionerne, eller ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, forelægge en sådan ændringsskrivelse for Rådet senest tredive dage før Europa-Parlamentets førstebehandling af budgetforslaget. Rådet skal forelægge Europa-Parlamentet ændringsskrivelsen senest femten dage før den nævnte førstebehandling.

Artikel 35 (Oprindeligt forslag: artikel 32)

1. Rådet opstiller budgetforslaget efter den fremgangsmåde, der er fastsat i EF-traktatens artikel 272, EKSF-traktatens artikel 78 og Euratom-traktatens artikel 177.

2. Rådet forelægger budgetforslaget for Europa-Parlamentet senest den 5. oktober hvert år. Rådet vedlægger forslaget en begrundelse, hvori det i givet fald angiver grundene til, at det har fraveget det foreløbige budgetforslag.

Artikel 36 (Oprindeligt forslag: artikel 33)

1. Formanden for Europa-Parlamentet erklærer, efter den fremgangsmåde, der er fastsat i EF-traktatens artikel 272, EKSF-traktatens artikel 78 og Euratom-traktatens artikel 177, budgettet for endeligt vedtaget.

2. Når budgettet er endelig vedtaget, er medlemsstaterne fra den 1. januar i det følgende regnskabsår eller fra det tidspunkt, hvor budgettet erklæres for endeligt vedtaget, hvis dette sker efter den 1. januar, forpligtet til at overdrage Fællesskaberne skyldige beløb på de betingelser, der er fastsat i Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 37 (Oprindeligt forslag: artikel 34)

1. Kommissionen kan i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, eller hvis det i øvrigt er nødvendigt, forelægge foreløbige forslag til ændringsbudgettet

Foreløbige forslag til ændringsbudget hidrørende fra de øvrige institutioner sendes til Kommissionen.

2. Kommissionen forelægger ethvert foreløbigt forslag til ændringsbudget for Rådet senest den 1. september hvert år, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Den kan lade anmodninger om ændringsbudgetter hidrørende fra de øvrige institutioner ledsage af en afvigende udtalelse.

3. Budgetmyndigheden drøfter forslagene og tager i den forbindelse hensyn til, hvor meget sagen haster.

Artikel 38 (Oprindeligt forslag: artikel 35)

1. Når Rådet får forelagt et foreløbigt forslag til ændringsbudget, opstiller det et forslag til ændringsbudget i overensstemmelse med artikel 35.

2. Bortset fra tidsfristerne finder artikel 35 og 36 anvendelse på ændringsbudgetterne. Disse skal begrundes i forhold til de budgetter, hvis overslag de ændrer.

Artikel 39 (Oprindeligt forslag: artikel 36)

Kommissionen og budgetmyndigheden kan aftale at fremrykke visse datoer vedrørende fremsendelse af overslag samt vedtagelse og fremsendelse af det foreløbige budgetforslag og budgetforslaget; en sådan aftale må dog ikke medføre, at de perioder, der i EF-traktatens artikel 272, EKSF-traktatens artikel 78 og Euratom-traktatens artikel 177 er fastsat til behandling af disse tekster, afkortes eller udsættes.

KAPITEL 2 Budgettets struktur og udformning

Artikel 40 (Oprindeligt forslag: artikel 37)

Budgettet består af:

a) en sammenfattende oversigt over indtægter og udgifter

b) en særskilt sektion for hver institution med en oversigt over dennes indtægter og udgifter.

Artikel 41 (Oprindeligt forslag: artikel 38)

1. Budgetmyndigheden fordeler Kommissionens indtægter og de øvrige institutioners indtægter og udgifter på afsnit, kapitler, artikler og konti i overensstemmelse med deres art eller formål.

2. Oversigten over udgifter i Kommissionens sektion af budgettet opstilles efter en kontoplan vedtaget af budgetmyndigheden og opdelt efter formål.

Et afsnit svarer til et politikområde, mens et kapitel normalt svarer til en aktivitet.

Hvert afsnit kan omfatte aktionsbevillinger og administrationsbevillinger.

Inden for hvert afsnit samles administrationsbevillingerne i et enkelt kapitel.

Artikel 42 (Oprindeligt forslag: artikel 39)

Budgettet kan ikke omfatte negative indtægter eller udgifter.

De egne indtægter, der oppebæres i henhold til Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, er nettobeløb og opføres som sådanne i budgettets sammenfattende oversigt over indtægter.

Artikel 43 (Oprindeligt forslag: artikel 40)

1. Hver sektion i budgettet kan omfatte et afsnit til "formålsbestemte reserver". Der opføres bevillinger under dette afsnit i følgende to situationer:

a) der foreligger ikke noget retsgrundlag på det tidspunkt, hvor budgettet opstilles

b) der er alvorligt begrundet usikkerhed om, at de bevillinger, der er opført under budgetposterne, er tilstrækkelige eller kan anvendes på en måde, der er forenelig med forsvarlig økonomisk forvaltning.

Bevillingerne under afsnittet "formålsbestemte reserver" kan kun anvendes efter overførsel foretaget efter fremgangsmåden i artikel 22, 23 og 24.

2. I tilfælde af alvorlige vanskeligheder med budgetgennemførelsen kan Kommissionen i løbet af regnskabsåret foreslå overførsel af bevillinger til afsnittet "formålsbestemte reserver". Budgetmyndigheden træffer afgørelse om sådanne overførsler efter bestemmelserne i artikel 26.

Artikel 44 (Oprindeligt forslag: artikel 41)

Sektionen vedrørende Kommissionen kan omfatte en "negativ reserve" på højst 200 millioner euro. Reserven, der opføres under et særligt afsnit, kan omfatte såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger.

Reserven skal anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsel efter fremgangsmåden i artikel 22, 23 og 25.

Artikel 45 (Oprindeligt forslag: artikel 42)

1. Budgettets sektion vedrørende Kommissionen omfatter følgende to reserver:

a) en reserve til nødhjælp til tredjelande

b) en reserve vedrørende långivning og garanti for lån, som Fællesskaberne yder i forbindelse med foranstaltninger til fordel for tredjelande.

2. Opførelse på budgettet af, træk på og finansiering af de reserver, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), sker efter bestemmelserne i henholdsvis Rådets forordning om budgetdisciplin og Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 46 (Oprindeligt forslag: artikel 43)

1. Budgettet viser:

1) I den sammenfattende oversigt over indtægter og udgifter:

a) overslag over Fællesskabernes indtægter i det pågældende regnskabsår

b) de anslåede indtægter i det foregående regnskabsår og indtægterne i regnskabsåret N - 2

c) forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det pågældende regnskabsår

d) forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det foregående regnskabsår

e) de indgåede udgiftsforpligtelser og de betalte udgifter i regnskabs- året N - 2

f) en oversigt over forfaldsplanerne for de betalinger, der skal udføres i efterfølgende regnskabsår som følge af budgetmæssige forpligtelser indgået i tidligere regnskabsår

g) de relevante anmærkninger for hver underinddeling.

2) I hver enkelt institutions sektion, er indtægterne og udgifterne struktureret på samme måde som i punkt 1) og med de relevante anmærkninger til hver underinddeling samt forfaldsplanerne for de betalinger, der skal udføres i efterfølgende regnskabsår som følge af budgetmæssige forpligtelser indgået i tidligere regnskabsår.

De årlige betalingsbevillinger, der anslås at være nødvendige i efterfølgende regnskabsår på grundlag af regnskabsårets forpligtelsesbevillinger, anføres i en vejledende forfaldsplan i anmærkningerne til budgettet.

3) For så vidt angår personale:

a) en stillingsfortegnelse, der for hver budgetsektion angiver antallet af faste og midlertidige stillinger i hver lønklasse inden for hver kategori og tjenestegruppe, som godkendes inden for de grænser, som budgetbevillingerne sætter

b) en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling med henblik på direkte foranstaltninger, og en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over de samme bevillinger med henblik på indirekte foranstaltninger; fortegnelserne er opdelt efter kategori og lønklasse og med en sondring mellem faste og midlertidige stillinger, der godkendes inden for de grænser, som budgetbevillingerne sætter

c) hvad angår videnskabeligt og teknisk personale, kan opdelingen baseres på lønklassegrupper på de betingelser, der fastsættes i hvert enkelt budget. Stillingsfortegnelsen skal angive antallet af højtkvalificerede videnskabelige eller tekniske medarbejdere, som indrømmes specielle fordele efter de særlige bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse fællesskaber, herefter "vedtægten"

d) en stillingsfortegnelse, der for hvert af de i artikel 190 omhandlede organer angiver antallet af faste og midlertidige stillinger, der godkendes inden for de grænser, som budgetbevillingerne sætter, opdelt efter kategori og lønklasse.

Stillingsfortegnelserne skal ud for antallet af stillinger, der godkendes for det pågældende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår.

4) For så vidt angår lånoptagelse og långivning:

a) i den almindelige oversigt over indtægter, budgetposter svarende til de her omhandlede transaktioner, bestemt til opførelse af eventuelle tilbagebetalinger fra modtagere, der i første omgang har misligholdt deres forpligtelser og derved gjort det nødvendigt at iværksætte opfyldelsesgarantien. Disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.) og de relevante anmærkninger

b) i sektionen vedrørende Kommissionen:

i) budgetposter svarende til Fællesskabernes opfyldelsesgaranti i forbindelse med de her omhandlede transaktioner. Disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.), så længe der ikke herunder er opstået faktiske udgifter, der skal dækkes af endelige bevillinger

ii) anmærkninger med henvisning til retsgrundlaget, omfanget og varigheden af de planlagte transaktioner og den finansielle garanti, som Fællesskaberne stiller for gennemførelsen af transaktionerne

c) i et dokument som bilag til sektionen vedrørende Kommissionen, til orientering:

i) løbende kapitaltransaktioner og gældsforvaltning

ii) kapitaltransaktioner og gældsforvaltning i det pågældende regnskabsår.

5) Indtægts- og udgiftsposter, der er nødvendige for iværksættelsen af reserven vedrørende långivning og garanti for lån, som Fællesskaberne yder til tredjelande, og for iværksættelsen af garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland.

2. Budgetmyndigheden kan foruden de dokumenter , der er nævnt i stk.1, vedlægge budgettet andre dokumenter.

Artikel 47 (Oprindeligt forslag: artikel 44)

1. De stillingsfortegnelser, der er beskrevet i artikel 46, stk. 1, punkt 3), udgør for hver institution eller hvert organ en ufravigelig grænse; ingen udnævnelser kan finde sted ud over denne grænse.

Hver institution eller hvert organ kan dog ændre sin stillingsfortegnelse med indtil 10% af stillingerne inden for de grænser, der sættes af budgetbevillingerne og det samlede antal godkendte stillinger, forudsat at ændringen ikke vedrører lønklasse A1 og A2.

2. Uanset stk. 1, første afsnit, kan virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten udlignes gennem nyudnævnelser.

AFSNIT IV GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

KAPITEL 1 GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 48 (Oprindeligt forslag: artikel 45)

1. Kommissionen gennemfører på eget ansvar budgettet, både med hensyn til indtægter og udgifter, i overensstemmelse med denne forordning og inden for de grænser, som sættes af de givne bevillinger.

2. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen for at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Artikel 49 (Oprindeligt forslag: artikel 46)

1. De bevillinger, der er opført på budgettet til en fællesskabsforanstaltning eller til enhver anden af Unionens foranstaltninger, kan først anvendes, når der er vedtaget en grundlæggende retsakt.

2. Følgende bevillinger kan anvendes uden grundlæggende retsakt, forudsat at de foranstaltninger, som de skal finansiere, henhører under Fællesskabets kompetence:

a) bevillinger til pilotprojekter af eksperimentel art, der skal vise, om en foranstaltning er gennemførlig og hensigtsmæssig

b) bevillinger til forberedende foranstaltninger, der skal danne grundlag for forslag om vedtagelse af fremtidige fællesskabsforanstaltninger

c) bevillinger til punktuelle eller permanente foranstaltninger, som Kommissionen gennemfører i medfør af opgaver, der følger af dens beføjelser på det institutionelle plan ud over dens initiativret på det lovgivningsmæssige område, og i medfør af de særlige beføjelser, der direkte tillægges den ved traktaterne

d) bevillinger til drift af hver enkelt institution inden for rammerne af dens administrative selvstændighed.

Artikel 50 (Oprindeligt forslag: artikel 47)

Kommissionen giver de andre institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

Artikel 51 (Oprindeligt forslag: artikel 48)

Kommissionen og hver af de øvrige institutioner kan, på de vilkår, der er fastsat i denne forordning og i deres forretningsordener, og inden for de grænser, som de fastsætter i fuldmagtsdokumentet, uddelegere deres beføjelser vedrørende budgettets gennemførelse til ansatte inden for deres respektive institution. De befuldmægtigede kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt får overdraget.

Artikel 52 (Oprindeligt forslag: artikel 49)

Det er forbudt enhver, som deltager i budgetgennemførelsen, at foretage en handling som led i budgetgennemførelsen, som vil kunne medføre, at der opstår en konflikt mellem den pågældendes egne interesser og Fællesskabernes interesser. Hvis noget sådant skulle ske, har den pågældende pligt til at afholde sig fra at foretage handlingen og forelægge sagen for den kompetente myndighed.

KAPITEL 2 Gennemførelsesmetoder

Artikel 53 (Oprindeligt forslag: artikel 50)

1. Kommissionen gennemfører budgettet:

a) fra centralt hold

b) ved delt eller decentraliseret forvaltning, eller

c) ved fælles forvaltning sammen med internationale organisationer.

2. Når Kommissionen gennemfører budgettet fra centralt hold, foretages gennemførelsestransaktionerne enten direkte i dens tjenestegrene eller indirekte efter bestemmelserne i artikel 54 - 57.

3. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt forvaltning, overlades gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne efter bestemmelserne i afsnit I og II i del II.

4. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved decentraliseret forvaltning, overlades gennemførelsesopgaver til tredjelande efter bestemmelserne i afsnit IV i del II.

5. Når der er tale om delt eller decentraliseret forvaltning, anvender Kommissionen - for at sikre sig, at midlerne anvendes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser - sådanne procedurer for regnskabsafslutning eller regler for beregning af finansielle korrektioner, at den kan påtage sig ansvaret for gennemførelsen af budgettet i henhold til EF-traktatens artikel 274.

6. Når budgettet gennemføres på de måder, der er omhandlet i stk. 3 og 4, skal medlemsstaterne og tredjelandene gennem regelmæssig kontrol sikre sig, at de foranstaltninger, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet, gennemføres korrekt.

Medlemsstaterne og tredjelandene træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og indlede eventuel forfølgelse for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt.

7. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved fælles forvaltning, overlades visse gennemførelsesopgaver til internationale offentligretlige organisationer efter nærmere regler fastsat i gennemførelsesbestemmelserne.

Disse organisationer skal på regnskabs- revisions-, kontrolområdet og i forbindelse med indgåelse af kontrakter anvende standarder, der frembyder garantier svarende til de internationalt anerkendte standarder.

Artikel 54 (Oprindeligt forslag: artikel 51)

1. Kommissionen kan ikke overlade gennemførelsesbeføjelser, som den har i medfør af traktaterne, til tredjemand, når beføjelserne indebærer en betydelig skønsmargen, der vil kunne afspejle overvejelser af politisk art. De gennemførelsesopgaver, der overlades til tredjemand, skal være nøje defineret og kontrolleret.

2. Inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1, kan Kommissionen, når den gennemfører budgettet fra centralt hold, men indirekte, efter bestemmelserne i artikel 53, stk. 2, overlade offentlige forvaltningsopgaver, navnlig vedrørende budgetgennemførelsen til:

a) fællesskabsretlige organer omhandlet i artikel 55, i det følgende benævnt "gennemførelsesorganer"

b) organer oprettet af Fællesskaberne og omhandlet i artikel 190

c) nationale organer, der er offentligretlige eller har fået tildelt en offentlig forvaltningsopgave under statens ansvar.

3. Når organer, som omhandlet i stk. 2, udfører gennemførelsesopgaver, skal de gennem regelmæssig kontrol sikre sig, at de foranstaltninger, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet, gennemføres korrekt.

Disse organer træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og indlede eventuel forfølgelse for at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller ikke er anvendt korrekt.

Artikel 55 (Oprindeligt forslag: artikel 52)

1. Gennemførelsesorganer oprettes ved Kommissionens beslutning. De er fællesskabsretlige juridiske personer, der kan få uddelegeret beføjelse til helt eller delvis at gennemføre et fællesskabsprogram eller -projekt for Kommissionens regning og på dennes ansvar.

2. Vilkår og regler for oprettelse og drift af gennemførelsesorganer udformes på en sådan måde, at Kommissionen bevarer den overordnede kontrol med gennemførelsen og kan overvåge organernes drift.

Artikel 56 (Oprindeligt forslag: artikel 53)

1. Beslutninger om at overlade gennemførelsesopgaver til de organer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, skal indeholde bestemmelser, der sikrer klarhed og åbenhed omkring de gennemførte transaktioner; de skal bl.a. omfatte:

a) procedurer for indgåelse af aftaler og ydelse af tilskud, der er klare og ikke-diskriminerende, og som forhindrer enhver interessekonflikt

b) et system til effektiv intern kontrol af forvaltningstransaktionerne

c) et regnskab over transaktionerne og procedurer for regnskabsaflæggelse, som gør det muligt at sikre sig, at fællesskabsmidlerne er anvendt korrekt, og i Fællesskabernes regnskaber at vise, i hvilket omfang fællesskabsmidlerne faktisk er udnyttet

d) en uafhængig ekstern revision.

2. Kommissionen kan beslutte, at de kontrolsystemer, regler for regnskabsføring og procedurer for indgåelse af aftaler, der anvendes af de nationale organer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, litra c), sidestilles med dens egne regler, under hensyntagen til de internationalt anerkendte standarder.

3. Kommissionen skal sikre, at gennemførelsen af de overladte opgaver regelmæssigt overvåges, vurderes og kontrolleres.

Artikel 57 (Oprindeligt forslag: artikel 54)

1. Kommissionen kan ikke overlade opgaver vedrørende forvaltning af midler hidrørende fra budgettet, navnlig betaling og inkassering, til andre eksterne, privatretlige organer end sådanne, som har fået tildelt en offentlig forvaltningsopgave under statens garanti, efter bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, litra c).

2. De opgaver, der på kontraktbasis kan overlades til eksterne, privatretlige organer, der ikke har fået tildelt en offentlig forvaltningsopgave under statens garanti, er opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art, der ikke indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser.

KAPITEL 3 Finansielle aktører

Afdeling 1 Princippet om adskillelse af funktioner

Artikel 58 (Oprindeligt forslag: artikel 55)

Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører er adskilte.

Afdeling 2 Den anvisningsberettigede

Artikel 59 (Oprindeligt forslag: artikel 56)

1. Institutionen udøver funktionen som anvisningsberettiget.

2. Hver institution fastsætter i sin forretningsorden det niveau i organisationen, hvortil den uddelegerer den anvisningsberettigedes funktioner, omfanget af de uddelegerede beføjelser og de befuldmægtigedes mulighed for at subdelegere dem.

3. Den anvisningsberettigedes funktioner kan kun delegeres eller subdelegeres til ansatte, der er omfattet af vedtægten.

4. De ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede kan kun handle inden for de grænser, der er fastsat i dokumentet vedrørende den pågældende delegation eller subdelegation.

Artikel 60 (Oprindeligt forslag: artikel 57)

1. Den anvisningsberettigede skal i hver institution sørge for, at indtægter og udgifter forvaltes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, og sikre deres lovlighed og formelle rigtighed.

2. Forvaltning af udgifter omfatter, at den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede indgår budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser udgifter til betaling samt foretager de handlinger, der er nødvendige til forberedelse af disse transaktioner.

3. Forvaltning af indtægter omfatter udfærdigelse af overslag over fordringer, fastsættelse af udestående fordringer og udstedelse af indtægtsordrer. Den omfatter eventuelt også, at der gives afkald på fastsatte fordringer.

4. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede etablerer, i overens-stemmelse med de minimumsstandarder, den enkelte institution fastsætter, og under hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur og systemer og procedurer for forvaltning og intern kontrol, der er tilpasset de opgaver, han skal udføre. Inden der gives tilladelse til en transaktion, skal dens operationelle og finansielle aspekter kontrolleres af tjenestemænd, der er uafhængige af den tjenestemand, der har iværksat transaktionen. Iværksættelse og kontrol af en transaktion er adskilte funktioner.

5. Enhver ansat med ansvar for kontrollen med den økonomiske forvaltning skal have den nødvendige faglige kompetence. Vedkommende skal overholde en særlig kodeks af faglige standarder, der fastlægges af den enkelte institution.

6. Enhver ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning og kontrollen med transaktionerne, og som mener, at en beslutning, som hans overordnede pålægger ham at føre ud i livet eller acceptere, er i modstrid med gældende regler eller med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, underretter skriftligt den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede herom eller, hvis denne ikke reagerer, den instans, der er omhandlet i artikel 66, stk. 3. Er der tale om en ulovlig aktivitet, om svig eller om bestikkelse, der vil kunne skade Fællesskabets interesser, underretter han de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning.

7. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede redegør over for institutionen for sin virksomhed i en årsberetning, som omfatter resultaterne af de gennemførte transaktioner i forhold til de opstillede mål, en redegørelse for risiciene og en redegørelse for, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet. Han sender årsberetningen til institutionen ledsaget af oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen.

Afdeling 3 Regnskabsføreren

Artikel 61 (Oprindeligt forslag: artikel 58)

1. Hver institution udnævner en regnskabsfører, der i sin institution har ansvaret for:

a) korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer

b) udarbejdelse og forelæggelse af årsregnskabet i overensstemmelse med afsnit VII

c) regnskabsføring i overensstemmelse med afsnit VII

d) fastlæggelse, i overensstemmelse med afsnit VII, af regnskabsregler, regnskabsmetoder og budgetkontoplan

e) udformning og godkendelse af regnskabssystemer og eventuelt godkendelse af de systemer, som den anvisningsberettigede har udformet med henblik på at levere og dokumentere regnskabsmæssige oplysninger

f) likviditetsstyring.

2. Regnskabsføreren modtager fra de anvisningsberettigede, som garanterer deres pålidelighed, alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede af Fællesskabernes formue og budgetgennemførelsen.

3. Regnskabsføreren er den eneste, der har beføjelse til at forvalte midler og værdier, medmindre andet er fastsat i denne forordning. Han er ansvarlig for deres opbevaring.

Artikel 62 (Ny)

Regnskabsføreren kan under udførelsen af sine opgaver uddelegere visse af sine funktioner til ansatte, der er omfattet af vedtægten, og som arbejder under hans ansvar.

Fuldmagtsdokumentet definerer de opgaver, der overdrages til de befuldmægtigede.

Afdeling 4 Forskudsbestyreren

Artikel 63 (Oprindeligt forslag: artikel 59)

Til betaling af mindre udgifter og inkassering af indtægter bortset fra egne indtægter kan der oprettes forskudskonti, hvortil. institutionens regnskabsfører overfører de nødvendige midler, og institutionens regnskabsfører udpeger de forskudsbestyrere, der har ansvaret for forskudskontiene.

KAPITEL 4 De finansielle aktørers ansvar

Afdeling 1 Generelle bestemmelser

Artikel 64 (Oprindeligt forslag: artikel 60)

1. Den myndighed, der har udnævnt og ved delegation eller subdelegation bemyndiget en anvisningsberettiget, kan når som helst, midlertidigt eller definitivt, inddrage den pågældende bemyndigelse, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

2. En regnskabsfører kan når som helst, midlertidigt eller definitivt, suspenderes fra tjenesten af den myndighed, der har udnævnt ham, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

3. En forskudsbestyrer kan når som helst, midlertidigt eller definitivt, suspenderes fra tjenesten af den myndighed, der har udnævnt ham, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

Artikel 65 (Oprindeligt forslag: artikel 61 og artikel 62, stk. 1)

1. Bestemmelserne i dette kapitel indskrænker ikke det strafferetlige ansvar, som de i artikel 64 nævnte ansatte kan pådrage sig efter gældende national ret og efter gældende bestemmelser om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i medlemsstaterne.

2. Der kan over for anvisningsberettigede, regnskabsførere og forskudsbestyrere træffes disciplinære foranstaltninger og rejses erstatningskrav efter bestemmelserne i vedtægten, jf. dog bestemmelserne i artikel 67 og 68.

Afdeling 2 Bestemmelser for anvisningsberettigede bemyndiget ved delegation eller subdelegation

Artikel 66 (Oprindeligt forslag: artikel 62, stk. 2 og 3)

1. Hvis en ved delegation eller subdelegation bemyndiget anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som det påhviler ham at træffe, er i strid med gældende regler eller med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, skal han give den fuldmagts-givende myndighed skriftlig meddelelse herom. Hvis den fuldmagtsgivende myndighed skriftligt giver den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede en begrundet instruks om at træffe den ovenfor omhandlede beslutning, kan sidstnævnte ikke drages til ansvar.

2. I tilfælde af subdelegation forbliver den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvarlig for, at de oprettede systemer for forvaltning og intern kontrol fungerer effektivt, og for valget af den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

3. Hver institution opretter en særlig instans for økonomiske uregelmæssigheder, der skal afgøre, om der foreligger en økonomisk uregelmæssighed, og hvilke følger dette eventuelt skal have.

På grundlag af udtalelsen fra denne instans afgør institutionen, om der skal træffes foranstaltninger med henblik på at fastslå, om disciplinært ansvar eller erstatningsansvar kan gøres gældende. Hvis den har opdaget systemrelaterede problemer, sender instansen den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede og den interne revisor en rapport med eventuelle henstillinger.

Afdeling 3 Bestemmelser for regnskabsførere og forskudsbestyrere

Artikel 67 (Oprindeligt forslag: artikel 63)

Bl.a. nedenstående ansvarspådragende handlinger kan medføre, at der over for en regnskabsfører træffes disciplinære foranstaltninger eller rejses erstatningskrav efter de regler, der er fastsat i vedtægten:

a) tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som han har ansvaret for

b) ændring af bank- eller postgirokonti

c) inkasseringer eller betalinger, der ikke er i overensstemmelse med de tilsvarende indtægts- eller betalingsordrer

d) manglende inkassering af skyldige indtægter.

Artikel 68 (Oprindeligt forslag: artikel 64)

Bl.a. nedenstående ansvarspådragende handlinger kan medføre, at der over for en forskudsbestyrer træffes disciplinære foranstaltninger eller rejses erstatningskrav efter de regler, der er fastsat i vedtægten:

a) tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som han har ansvaret for

b) manglende dokumentation for de betalinger, han har foretaget

c) udbetaling til andre end de berettigede

d) manglende inkassering af skyldige indtægter.

KAPITEL 5 Forvaltning af indtægter

Afdeling 1 Overdragelse af egne indtægter

Artikel 69 (Oprindeligt forslag: artikel 65)

Egne indtægter som omhandlet i Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter opføres på budgettet i form af et overslag udtrykt i euro. De overdrages i overensstemmelse med Rådets forordning til gennemførelse af nævnte afgørelse.

Afdeling 2 Overslag over fordringer

Artikel 70 (Oprindeligt forslag: artikel 66)

1. I forbindelse med enhver foranstaltning eller situation, der kan medføre eller ændre en fællesskabsfordring, udfærdiger den kompetente anvisningsberettigede på forhånd et overslag over fordringen.

2. Uanset stk. 1 udfærdiges der ikke på forhånd et sådant overslag over de egne indtægter, omhandlet i Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som medlemsstaterne overdrager til Kommissionen på bestemte tidspunkter. For sådanne beløb udsteder den kompetente anvisningsberettigede en indtægtsordre.

Afdeling 3 Fastlæggelse af fordringer

Artikel 71 (Oprindeligt forslag: artikel 67)

1. Fastlæggelse af en fordring er den handling, hvorved den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede:

a) kontrollerer eksistensen af debitors gæld

b) fastslår eller kontrollerer fordringens tilstedeværelse og størrelse

c) kontrollerer fordringens forfaldsvilkår.

2. Egne indtægter, der overdrages til Kommissionen, og enhver fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling, skal fastlægges ved en debetnota stilet til debitor efterfulgt af en indtægtsordre sendt til regnskabsføreren, begge udarbejdet af den kompetente anvisningsberettigede.

3. Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

4. Betingelserne for, hvornår der skal betales morarenter til Fællesskaberne, fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

Afdeling 4 Anvisning til indbetaling

Artikel 72 (Ny)

1. Anvisning til indbetaling er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede, bemyndiget ved delegation eller subdelegation, ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inkassere en fordring, som han har fastlagt.

2. Institutionen kan formalisere en fordring, hvor personer og ikke stater optræder som debitorer, i en afgørelse, der udgør et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i henhold til EF-traktatens artikel 256 og EKSF-traktatens artikel 92.

Afdeling 5 Inkassering

Artikel 73 (Oprindeligt forslag: artikel 68)

1. Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, som den kompetente anvisningsberettigede på behørig måde har udstedt med henblik på inkassering af fordringer. Han skal sikre, at Fællesskabernes indtægter bliver indbetalt, og sørge for, at deres krav bevares.

Regnskabsføreren inddriver Fællesskabernes fordringer ved modregning i alle tilfælde, hvor debitor selv i forhold til Fællesskaberne har en fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling.

2. Når den ved delegation bemyndigede kompetente anvisningsberettigede påtænker at afstå fra at inkassere en fastlagt fordring, skal han sikre sig, at afkaldet formelt er i orden og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning og de kriterier, der er fastsat i gennemførelses bestemmelserne. Beslutninger om afkald skal begrundes. Den anvisningsberettigede kan kun uddelegere beslutninger om afkald på de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesbestemmelserne.

Artikel 74 (Oprindeligt forslag: artikel 69)

Indtægter i form af bøder, tvangsbøder og sanktioner samt påløbne renter bogføres ikke endeligt som budgetindtægter, så længe beslutningerne herom kan annulleres af Domstolen.

Første afsnit finder ikke anvendelse på beslutninger om regnskabsafslutning og om finansielle korrektioner.

KAPITEL 6 Forvaltning af udgifter

Artikel 75 (Ny)

1. Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse, anvisning til betaling og betaling.

2. Forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget.

Afdeling 1 Forpligtelser

Artikel 76 (Oprindeligt forslag: artikel 70)

1. En budgetmæssig forpligtelse består i at afsætte de bevillinger, der er nødvendige for gennemførelsen af senere betalinger til indfrielse af en retlig forpligtelse.

En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede indgår en forpligtelse over for tredjemand, der kan medføre en udgift, som skal finansieres over budgettet.

Den budgetmæssige og den retlige forpligtelse indgås af samme anvisningsberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, der er anført i gennemførelsesbestem melserne.

2. Der er tale om en budgetmæssig enkeltforpligtelse, hvis den person, som udgiften vedrører, er bestemt.

Der er tale om en samlet budgetmæssig forpligtelse, hvis mindst ét af de elementer, der er nødvendige for at identificere enkeltforpligtelsen, ikke er bestemt.

En budgetmæssig forpligtelse er foreløbig, hvis den har til formål at dække den form for udgifter, der er omhandlet i artikel 151, eller løbende administrationsudgifter, hvor enten beløbet eller de endelige modtagere ikke er endeligt bestemt.

3. De budgetmæssige forpligtelser for foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end ét regnskabsår, kan kun opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis den grundlæggende retsakt åbner mulighed for det, og hvis der er tale om administrationsudgifter. Når den budgetmæssige forpligtelse på denne måde er opdelt i årlige trancher, nævnes dette i den retlige forpligtelse, undtagen hvis der er tale om personaleudgifter.

Artikel 77 (Oprindeligt forslag: artikel 71)

1. I forbindelse med enhver foranstaltning, som kan have udgiftsvirkning for budgettet, skal den kompetente anvisningsberettigede indgå en budgetmæssig forpligtelse, før han indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand.

2. De samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de tilsvarende retlige enkeltforpligtelser, der indgås frem til den 31. december i år N+1, jf. dog de særlige bestemmelser i afsnit IV, del II.

Juridiske enkeltforpligtelser vedrørende individuelle eller foreløbige budgetmæssige forpligtelser skal indgås senest den 31. december i år N, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, stk. 3, og artikel 183, stk. 2.

Ved udløbet af de perioder, der er anført i første og andet afsnit, frigør den kompetente anvisningsberettigede den uudnyttede del af disse budgetmæssige forpligtelser.

Når der vedtages en retlig enkeltforpligtelse, der følger af en samlet forpligtelse, skal den kompetente anvisningsberettigede, inden han underskriver, registrere beløbet i budgetregnskabet og afskrive det på den samlede forpligtelse.

3. Ved retlige forpligtelser og de tilsvarende budgetmæssige forpligtelser indgået i forbindelse med foranstaltninger, der strækker sig over mere end ét regnskabsår, gives der, undtagen når der er tale om personaleudgifter, en tidsfrist for indfrielse af forpligtelserne, fastsat i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den del af sådanne forpligtelser, der ikke er indfriet seks måneder efter denne frist, frigøres efter bestemmelserne i artikel 11.

Artikel 78 (Oprindeligt forslag: artikel 72)

Når der vedtages en budgetmæssig forpligtelse, sikrer den kompetente anvisnings berettigede sig:

a) at konteringen sker under den rigtige budgetpost

b) at bevillingerne er til stede

c) at udgiften er i overensstemmelse med gældende bestemmelser i budgettet, i forordninger og i alle retsakter vedtaget til gennemførelse af traktater og forordninger

d) at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

Afdeling 2 Fastsættelse af udgifter

Artikel 79 (Oprindeligt forslag: artikel 73)

Fastsættelse af en udgift er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede:

a) kontrollerer kreditors adkomst

b) fastslår eller kontrollerer fordringens tilstedeværelse og størrelse

c) kontrollerer fordringens forfaldsvilkår.

Afdeling 3 Anvisning til betaling af udgifter

Artikel 80 (Oprindeligt forslag: artikel 74)

Anvisning til betaling af udgifter er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede ved udstedelse af en betalingsordre giver regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som han har fastsat.

Afdeling 4 Betaling af udgifter

Artikel 81 (Oprindeligt forslag: artikel 75)

1. Betalingen er baseret på påvisningen af, at den tilsvarende foranstaltning er gennemført, afhængigt af den grundlæggende retsakt eller af kontrakten, og dækker én af følgende transaktioner:

a) betaling af hele det skyldige beløb

b) betaling af det skyldige beløb i form af:

i) forfinansiering, eventuelt opdelt i flere delbetalinger

ii) en eller flere mellemliggende betalinger

iii) betaling af saldoen af det skyldige beløb.

2. Ved bogføringen sondres der mellem de på betalingstidspunktet forskellige typer af betalinger, som omhandlet i stk. 1.

Artikel 82 (Oprindeligt forslag: artikel 76)

Regnskabsføreren betaler udgifterne inden for de grænser, som de disponible midler sætter.

Afdeling 5 Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

Artikel 83 (Oprindeligt forslag: artikel 77)

Udgifter skal fastsættes, anvises til betaling og betales inden for de tidsfrister, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne. Disse indeholder også regler for, på hvilke betingelser for sent betalte kreditorer kan modtage morarenter, som afholdes over budgetposten for selve udgiften.

KAPITEL 7 Edb-systemer

Artikel 84 (Oprindeligt forslag: artikel 79)

Hvis indtægter og udgifter forvaltes ved hjælp af edb-systemer, kan underskrifter foretages elektronisk.

KAPITEL 8 Den interne revisor

Artikel 85 (Oprindeligt forslag: artikel 80)

Hver institution udnævner en intern revisor, der i overensstemmelse med de relevante internationale standarder skal give institutionen sikkerhed for, at systemerne og procedurerne til gennemførelse af budgettet fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører.

Artikel 86 (Oprindeligt forslag: artikel 81)

1. Den interne revisor rådgiver sin institution med hensyn til risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om kvaliteten af forvaltnings- og kontrolsystemer og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af betingelserne for gennemførelsen af transaktionerne og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Han har til opgave:

a) at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssigt udformet og fungerer effektivt, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre politikker, programmer og foranstaltninger set i lyset af de dermed forbundne risici

b) at vurdere udformningen og kvaliteten af de interne kontrolsystemer, der anvendes på alle budgetgennemførelsestransaktioner.

2. Den interne revisors hverv dækker hele institutionens virksomhed og alle dens tjenestegrene. Han har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver.

3. Den interne revisor aflægger rapport til institutionen om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger. Institutionen sørger for, at henstillingerne følges op.

Artikel 87 (Oprindeligt forslag: artikel 82)

Særlige regler, som institutionen fastsætter for den interne revisor, udformes på en sådan måde, at han sikres uafhængighed under udøvelsen af sit hverv.

Den interne revisor kan, i forbindelse med udøvelsen af sit hverv, drages til ansvar efter de bestemmelser, der findes i vedtægten, og som præciseres nærmere i gennemførelses-bestemmelserne.

AFSNIT V INDGÅELSE AF OFFENTLIGE AFTALER

KAPITEL 1 GENERELLE BESTEMMELSER

Afdeling 1 Anvendelsesområde og tildelingsprincipper

Artikel 88 (Oprindeligt forslag: artikel 83)

1. Offentlige aftaler er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt af en ordregivende myndighed som omhandlet i artikel 103 og 168 med henblik på, mod betaling af et beløb, der helt eller delvis afholdes over budgettet, at få stillet varer eller fast ejendom til rådighed, få udført bygge- og anlægsarbejder eller få leveret tjenesteydelser.

Aftalerne kan vedrøre:

a) fast ejendom

b) varer

c) bygge- og anlægsarbejder

d) tjenesteydelser.

2. Tilskud er ikke omfattet af dette afsnit.

Artikel 89 (Oprindeligt forslag: artikel 84)

1. Aftaler, der helt eller delvis finansieres over budgettet, skal overholde principperne om klarhed og åbenhed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

2. Aftaler skal indgås på grundlag af den bredest mulige konkurrence, jf. dog de tilfælde, hvor proceduren med forhandling, som omhandlet i artikel 91, stk. 1, litra d), finder anvendelse.

Afdeling 2 Offentliggørelse

Artikel 90 (Oprindeligt forslag: artikel 85)

1. Aftaler, hvis værdi ligger over de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 104 eller 168, skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Forudgående offentliggørelse kan kun undlades i de tilfælde, der er nævnt i artikel 91, stk. 2, og i forbindelse med de tjenesteydelsesaftaler, der er anført i gennemførelses bestemmelserne.

Offentliggørelse af visse oplysninger efter tildeling af kontrakten kan undlades i de tilfælde, hvor offentliggørelsen ville være til hinder for anvendelse af lovgivningen, være i modstrid med offentlighedens interesse, være til skade for offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller kunne hindre en loyal konkurrence mellem disse.

2. Aftaler, hvis værdi ligger under de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 104 eller 168, skal offentliggøres på passende måde.

Afdeling 3 Procedurer for indgåelse af aftaler

Artikel 91 (Oprindeligt forslag: artikel 86 og 87)

1. Proceduren i forbindelse med indgåelse af aftaler antager en af følgende former:

a) offentligt udbud

b) begrænset udbud

c) projektkonkurrence

d) procedure med forhandling.

2. Drejer det sig om aftaler, hvis værdi ligger over de beløbsgrænser, der er omhandlet i artikel 104 eller 168, er proceduren med forhandling kun tilladt i de tilfælde, der er omhandlet i gennemførelsesbestemmelserne.

Første afsnit finder ikke anvendelse på tjenesteydelsesaftaler, som omhandlet i gennemførelsesbestemmelserne.

3. Hvis værdien ligger under bestemte beløbsgrænser, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, kan den ordregivende myndighed enten anvende proceduren med forhandling eller, uanset artikel 88, stk. 1, første afsnit, simpelthen betale forelagte fakturaer.

Artikel 92 (Oprindeligt forslag: artikel 85, stk. 4)

Der skal i udbudsdokumenterne være en fuldstændig, klar og præcis beskrivelse af, hvad aftalen drejer sig om.

Artikel 93 (Oprindeligt forslag: artikel 88)

1. Fra deltagelse i aftaler udelukkes enhver ansøger eller bydende:

a) hvis bo er under konkursbehandling, som er erklæret konkurs, som befinder sig i en lignende situation i henhold til nationale love eller andre bestemmelser, eller som har indstillet sin erhvervsvirksomhed

b) som ved retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der anfægter hans faglige hæderlighed

c) som under udøvelsen af sit erhverv har begået en ansvarspådragende handling, som de ordregivende myndigheder kan bevise

d) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, hvor den ordregivende myndighed hører hjemme, eller hvor kontrakten skal effektueres

e) som ved retskraftig dom er dømt for svig, bestikkelse, deltagelse i en kriminel organisation eller enhver anden form for ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser

f) som i forbindelse med indgåelsen af en anden aftale eller tildeling af et tilskud finansieret over fællesskabsbudgettet er fundet skyldig i grov misligholdelse, idet han ikke har overholdt sine kontraktmæssige forpligtelser.

2. Ansøgere og bydende skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 94 (Oprindeligt forslag: artikel 89)

Fra tildelingen af kontrakter udelukkes ansøgere eller bydende, der i forbindelse med indgåelsen af den pågældende aftale:

a) befinder sig i en interessekonflikt

b) har afgivet urigtige erklæringer i forbindelse med forelæggelsen af de oplysninger, som den ordregivende myndighed har krævet med henblik på deres deltagelse i den pågældende aftale, eller ikke har forelagt de krævede oplysninger.

Artikel 95 (Oprindeligt forslag: artikel 90)

Ansøgere eller bydende, der befinder sig i en af de i artikel 93 og 94 nævnte situationer, der medfører udelukkelse, kan af den ordregivende myndighed få pålagt administrative eller økonomiske sanktioner efter at have fået lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger.

Sanktionerne kan bestå i:

a) at ansøgeren eller den bydende i en periode på højst 5 år udelukkes fra aftaler eller tilskud, der finansieres over budgettet

b) finansielle sanktioner, der pålægges kontrahenten i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra f), og ansøgeren eller den bydende i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 94. Det er dog en forudsætning, at der er tale om virkelig alvorlige forhold, og bøderne kan ikke overstige værdien af den pågældende aftale.

Sanktionerne er proportionale med, hvor alvorlige de ansvarspådragende handlinger er.

Artikel 96 (Oprindeligt forslag: artikel 91)

1. Udvælgelseskriterierne, der muliggør en vurdering af ansøgeres og bydendes kapacitet, og tildelingskriterierne, der muliggør en vurdering af buddenes indhold, skal være fastlagt på forhånd og angivet i udbudsdokumenterne.

2. En kontrakt kan tildeles ved tilslag eller på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud.

Artikel 97 (Oprindeligt forslag: artikel 92)

1. Reglerne for afgivelse af bud sikrer, at der bliver tale om reel konkurrence, og at buddenes indhold hemmeligholdes, indtil de alle åbnes samtidig.

2. Den ordregivende myndighed kan, efter nærmere regler fastsat i gennemførelses bestemmelserne, af de bydende kræve en forhåndsgaranti for at sikre sig, at de bydende står ved deres bud.

3. Ses der bort fra aftaler vedrørende mindre beløb som omhandlet i artikel 91, stk. 3, skal ansøgninger eller bud åbnes af et udvalg, der udpeges til dette formål. Alle bud eller ansøgninger, som udvalget erklærer ikke-forskriftsmæssige, afvises.

4. Alle ansøgninger eller bud, som udvalget erklærer forskriftsmæssige, vurderes efter de udvælgelses- og tildelingskriterier, der på forhånd er fastsat i udbudsdoku menterne, af et udvalg, der udpeges til dette formål, og som indstiller kontraktmodtageren.

Artikel 98 (Oprindeligt forslag: artikel 93)

Under hele den procedure, der fører frem til indgåelse af aftalen, skal eventuelle kontakter mellem den ordregivende myndighed og ansøgerne eller de bydende foregå på en måde, der sikrer klarhed, åbenhed og ligebehandling. Sådanne kontakter kan ikke medføre ændring af aftalebetingelserne eller indholdet af det oprindelige bud.

Artikel 99 (Oprindeligt forslag: artikel 94)

1. Den kompetente anvisningsberettigede udpeger kontraktmodtageren under overholdelse af de udvælgelses- og tildelingskriterier, der på forhånd er fastsat i udbudsdokumenterne, og af reglerne for indgåelse af aftaler.

2. Den ordregivende myndighed skal oplyse alle ansøgere og bydende, hvis ansøgning eller bud er blevet afvist, om årsagen hertil, og den skal oplyse alle bydende, der har fremsat et forskriftsmæssigt bud, og som skriftligt anmoder herom, om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt opgive navnet på kontraktmodtageren.

Meddelelse af visse oplysninger kan imidlertid undlades i de tilfælde, hvor meddelelse af oplysningerne ville være til hinder for anvendelse af lovgivningen, være i modstrid med offentlighedens interesse, være til skade for offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller kunne hindre loyal konkurrence mellem disse.

Artikel 100 (Oprindeligt forslag: artikel 95)

Den ordregivende myndighed kan, så længe en kontrakt ikke er underskrevet, enten undlade at indgå kontrakten eller annullere den pågældende udbudsprocedure, uden at ansøgerne eller de bydende kan gøre krav på nogen form for godtgørelse.

En eventuel beslutning herom skal begrundes og meddeles ansøgerne eller de bydende.

Afdeling 4 Garantier og kontrol

Artikel 101 (Oprindeligt forslag: artikel 96)

Den ordregivende myndighed kan, efter nærmere regler fastsat i gennemførelses bestemmelserne, af kontrahenterne kræve en forhåndsgaranti med henblik på:

a) at sikre, at aftalen gennemføres på tilfredsstillende måde

b) at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med udbetaling af forfinansiering.

Artikel 102 (ny, genanvendelse af teksten i artikel 84, stk. 3, i det oprindelige forslag)

Hvis indgåelsen eller gennemførelsen af en aftale er behæftet med væsentlige fejl eller uregelmæssigheder eller med svig, suspenderer institutionerne gennemførelsen af den pågældende aftale.

Hvis sådanne fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige fremgangsmåder kan tilskrives kontrahenten, kan institutionerne endvidere nægte at foretage en udbetaling eller inddrive allerede udbetalte beløb i et omfang, der er proportionalt med, hvor alvorlige de pågældende fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige fremgangsmåder er.

KAPITEL 2 Bestemmelser vedrørende aftaler indgået af fællesskabsinstitutionerne for egen regning

Artikel 103 (Oprindeligt forslag: artikel 97)

Fællesskabsinstitutionerne betragtes som ordregivende myndigheder i forbindelse med de aftaler, de indgår for egen regning.

Artikel 104 (Oprindeligt forslag: artikel 98)

Med forbehold af bestemmelserne i afsnit IV i del II i denne forordning fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige aftaler om varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder de beløbsgrænser, der er afgørende for:

a) offentliggørelsesreglerne som omhandlet i artikel 90

b) valget af procedure som omhandlet i artikel 91

c) de dertil hørende tidsfrister

Artikel 105 (Oprindeligt forslag: artikel 99)

Deltagelse i konkurrencen om kontrakter er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer, som er omfattet af traktaterne, og for alle fysiske og juridiske personer i tredjelande, der har ratificeret en særlig aftale med De Europæiske Fællesskaber, for så vidt angår offentlige aftaler, idet deres deltagelse sker på de i den særlige aftale fastsatte betingelser.

Artikel 106 (Oprindeligt forslag: artikel 100)

Hvis den multilaterale aftale om offentlige aftaler indgået i Verdenshandelsorganisationens regi finder anvendelse, kan også statsborgere i de lande, der har ratificeret denne aftale, deltage på de i aftalen fastsatte betingelser.

AFSNIT VI TILSKUD

KAPITEL 1 ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 107 (Oprindeligt forslag: artikel 101)

1. Tilskud er direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der over budgettet ydes til finansiering af:

a) enten en foranstaltning, der tager sigte på at fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker

b) eller administrationsudgifterne for et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse, eller et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker.

De ydes på grundlag af en skriftlig aftale.

2. Følgende udgiftskategorier betragtes ikke som tilskud således som omhandlet i dette afsnit:

a) institutionernes personaleudgifter, lån og kapitalandele samt aftaler

b) udgifter afholdt af EUGFL, Garantisektionen, og af strukturfondene som omhandlet i artikel 149, stk. 1, og artikel 156, stk. 1, samt støtte udbetalt som makrofinansiel bistand.

KAPITEL 2 Tildelingsprincipper

Artikel 108 (Oprindeligt forslag: artikel 102)

1. Tilskud ydes under overholdelse af principperne om klarhed og åbenhed, ligebehandling og samfinansiering, og tilskud kan ikke kumuleres eller ydes med tilbagevirkende kraft.

2. Et tilskud må ikke have til formål eller bevirke, at modtageren opnår en gevinst.

Artikel 109 (Oprindeligt forslag: artikel 103)

1. Ses der bort fra bistand i krisesituationer og fra humanitære bistandsforanstaltninger, anføres tilskud i et årligt program, der offentliggøres i regnskabsårets begyndelse.

Dette arbejdsprogram gennemføres ved at indkalde forslag, undtagen i hastende tilfælde, eller hvis modtagerens beskaffenhed medfører, at ydelse af tilskud uden forudgående indkaldelse af forslag er den eneste mulighed i forbindelse med en bestemt foranstaltning.

2. Alle tilskud, som bevilges i løbet af et regnskabsår, offentliggøres i en årlig meddelelse under overholdelse af fortroligheds- og sikkerhedskrav.

Artikel 110 (Oprindeligt forslag: artikel 104)

1. Hver modtager kan i forbindelse med én og samme foranstaltning kun opnå ét tilskud finansieret over budgettet.

2. En modtager kan pr. regnskabsår kun opnå ét driftstilskud finansieret over budgettet.

Artikel 111 (Oprindeligt forslag: artikel 105)

1. Der kan kun ydes tilskud til allerede påbegyndte foranstaltninger i tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen, inden aftalen blev underskrevet.

I disse tilfælde må støtteberettigede udgifter dog ikke ligge forud for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde fastsat i retsgrundlaget, eller når der er tale om udgifter, der er nødvendige for gennem førelsen af bistand i krisesituationer og til humanitære bistandsforanstaltninger, på de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesbestemmelserne.

Der kan ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft til allerede afsluttede foranstaltninger.

2. En aftale om driftstilskud skal være underskrevet senest fire måneder efter begyndelsen af modtagerens regnskabsår. Støtteberettigede udgifter må ikke ligge forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen eller forud for begyndelsen af modtagerens regnskabsår.

Artikel 112 (Oprindeligt forslag: artikel 106)

1. Et tilskud til foranstaltninger må ikke finansiere samtlige omkostninger i forbindelse med en foranstaltning, jf. dog bestemmelserne i afsnit IV i del II.

Et driftstilskud må ikke finansiere samtlige modtagerorganets driftsudgifter.

2. Hvis driftstilskud fornys, skal de gradvis nedtrappes.

Der kan dog i retsgrundlaget afviges fra første afsnit til fordel for organer, der forfølger et mål af almen europæisk interesse.

KAPITEL 3 Tildelingsprocedure

Artikel 113 (Oprindeligt forslag: artikel 108)

1. For at komme i betragtning skal ansøgninger om tilskud være indgivet skriftligt af juridiske personer.

Som undtagelse herfra kan det i retsgrundlaget fastsættes, at der kan ydes tilskud til fysiske personer, afhængigt af foranstaltningens art og ansøgerens målsætning.

2. Der kan ikke ydes tilskud til ansøgere, der i forbindelse med proceduren for ydelse af tilskud befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93 og 94.

Ansøgerne skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93.

3. Den anvisningsberettigede kan, på de betingelser, der er omhandlet i artikel 95, anvende administrative og økonomiske sanktioner over for ansøgere, der er udelukket efter bestemmelserne i stk. 2.

Artikel 114 (Oprindeligt forslag: artikel 107)

1. Der anvendes udvælgelseskriterier til bedømmelse af ansøgerens evne til at fuldføre den foreslåede foranstaltning eller det foreslåede arbejdsprogram.

2. Der anvendes tildelingskriterier til at bedømme kvaliteten af de indgivne forslag set i forhold til de opstillede mål og prioriteter.

Artikel 115 (Oprindeligt forslag: artikel 109)

1. Forslagene bedømmes, på grundlag af forud offentliggjorte udvælgelses- og tildelingskriterier, af et udvalg, der er nedsat til dette formål, med henblik på at afgøre, hvilke forslag der vil kunne finansieres.

2. Den kompetente anvisningsberettigede fastlægger derefter listen over modtagere og de tildelte beløb.

3. Den kompetente anvisningsberettigede underretter skriftligt ansøgeren om, hvilken beslutning der er truffet. I de tilfælde, hvor det ønskede tilskud ikke ydes, meddeler institutionen grundene til, at ansøgningen er blevet afvist, med henvisning til de på forhånd meddelte udvælgelses- og tildelingskriterier.

KAPITEL 4 BETALING OG KONTROL

Artikel 116 (Oprindeligt forslag: artikel 110)

Betalingstempoet er betinget af de finansielle risici, foranstaltningens varighed og gennemførelsesgrad eller af de udgifter, modtageren har afholdt.

Artikel 117 (Oprindeligt forslag: artikel 111)

Den kompetente anvisningsberettigede kan af modtageren kræve en forhåndsgaranti for at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med udbetalingen af forfinansiering.

Artikel 118 (Oprindeligt forslag: artikel 112)

1. Tilskudsbeløbet bliver først endeligt, når institutionen har godkendt de endelige rapporter og regnskaber, uden at dette begrænser institutionens mulighed for senere at gennemføre kontrol.

2. Hvis modtageren ikke opfylder sine retlige og kontraktmæssige forpligtelser, suspenderes tilskuddet, og det kan derefter reduceres eller helt bortfalde, efter at modtageren har fået lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

KAPITEL 5 GENNEMFØRELSE

Artikel 119 (Oprindeligt forslag: artikel 113)

1. Hvis foranstaltningens gennemførelse gør det nødvendigt, at modtageren indgår aftaler, er disse undergivet de principper, der er omhandlet i afsnit V.

2. I tilfælde af fælles forvaltning sikrer Kommissionen sig, at principperne om klarhed og åbenhed og om ikke-diskrimination overholdes i forbindelse med de procedurer for indgåelse af aftaler, der anvendes af de internationale organisationer.

3. Hver aftale om tilskud giver udtrykkeligt Kommissionen og Revisionsretten beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget fællesskabsmidler.

AFSNIT VII AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKABET OG REGNSKABSFØRING

KAPITEL 1 AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKABET

Artikel 120 (Oprindeligt forslag: artikel 115)

Fællesskabernes årsregnskab omfatter:

a) de i artikel 125 definerede årsopgørelser for institutionerne og for de organer, der er omhandlet i artikel 190

b) de konsoliderede årsopgørelser, der er en sammenfatning af de finansielle oplysninger i de årsopgørelser, som er omhandlet under litra a)

c) beretningerne om gennemførelsen af budgetterne for institutionerne og budgetterne for de organer, der er omhandlet i artikel 190

d) de konsoliderede beretninger om budgetgennemførelsen, der er en sammenfatning af oplysningerne i de beretninger, som er omhandlet under litra c).

Artikel 121 (Ny)

Årsregnskabet for institutionerne og de organer, der er omhandlet i artikel 190, ledsages af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret.

Artikel 122 (Ny, delvis genanvendelse af artikel 116, stk. 1, i det oprindelige forslag)

Årsregnskabet skal være formelt korrekt, pålideligt og fuldstændigt og give et retvisende billede af:

a) for så vidt angår årsopgørelserne: aktiver, passiver, udgifter og indtægter, rettigheder og forpligtelser, der ikke er opført under aktiver og passiver, og likviditetsbevægelser

b) for så vidt angår beretningen om gennemførelsen af budgettet: de enkelte foranstaltninger vedrørende gennemførelse af budgettet både med hensyn til indtægter og udgifter.

Artikel 123 (Ny, delvis genanvendelse af artikel 116, stk. 2, i det oprindelige forslag)

Årsopgørelserne opstilles i overensstemmelse med følgende almindeligt anerkendte regnskabsprincipper:

a) princippet om going concern

b) forsigtighedsprincippet

c) princippet om konsekvens med hensyn til anvendte regnskabsmetoder

d) princippet om anvendelse af sammenlignelige oplysninger

e) princippet om væsentlighed

f) ikke-modregningsprincippet

g) princippet om indhold frem for formalia

h) periodiseringsprincippet.

Artikel 124 (Ny)

1. Ifølge periodiseringsprincippet skal årsopgørelserne omfatte udgifter og indtægter, der vedrører regnskabsåret, uanset betalings- eller inkasseringstidspunkt.

2. Værdien af aktiver og passiver bestemmes efter de værdiansættelsesregler, der er fastsat ved regnskabsmetoderne i artikel 132.

3. Bilaget til årsopgørelserne viser de rettigheder og forpligtelser, der ikke figurerer på balancen, men som vil kunne have væsentlig indflydelse på formuestillingen, på den finansielle situation og på resultatet i den berørte institution eller et af organerne, der er omhandlet i artikel 190.

Artikel 125 (Oprindeligt forslag: artikel 115)

1. Årsopgørelserne opstilles i millioner euro og omfatter:

a) Balancen og resultatopgørelsen, der viser formuestillingen, den finansielle stilling og det økonomiske resultat pr. 31. december i det forløbne regnskabsår; årsopgørelserne opstilles efter det skema, der er fastsat i Rådets direktiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer, idet der dog tages hensyn til de særlige træk, der kendetegner Fællesskabernes aktiviteter.

b) Pengestrømsanalysen, der viser regnskabsårets indbetalinger og udbetalinger og den endelige likviditetssaldo.

c) Opgørelsen over ændringer i egenkapitalen, der på detaljeret måde viser de stigninger og fald, der i regnskabsårets løb er registreret for hver enkelt post på kapitalkontiene.

2. Bilaget til årsopgørelserne indeholder supplerende oplysninger om og noter til oplysningerne i de i stk. 1 nævnte opgørelser.

Artikel 126 (Oprindeligt forslag: artikel 115, stk. 3)

Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles i millioner euro. De omfatter:

a) opgørelsen over resultatet af budgetgennemførelsen, der sammenfatter alle budgettransaktioner i regnskabsåret, både med hensyn til indtægter og udgifter; den opstilles efter samme skema som budgettet

b) bilaget til opgørelsen over resultatet af budgetgennemførelsen, der indeholder supplerende oplysninger om og noter til de heri indeholdte oplysninger.

Artikel 127 (Oprindeligt forslag: artikel 117)

1. Regnskabsførerne for de øvrige institutioner og for de organer, der er omhandlet i artikel 190, sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår deres foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører.

2. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber og sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår Revisionsretten det foreløbige årsregnskab for hver institution og for hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 190, samt det foreløbige konsoliderede årsregnskab.

Senest samme dato sender han Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret for hver institution og for hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 190.

Artikel 128 (Oprindeligt forslag: artikel 118)

1. Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni sine bemærkninger om det foreløbige årsregnskab for hver institution og for hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 190, så de kan foretage de korrektioner, som skønnes nødvendige med henblik på opstilling af det endelige årsregnskab.

2. Hver institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 190, opstiller på eget ansvar deres endelige årsregnskab og sender det senest den 31. juli efter det afsluttede regnskabsår til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten med henblik på opstilling af det endelige konsoliderede årsregnskab.

3. Kommissionen godkender det endelige konsoliderede årsregnskab og sender det senest den 15. september efter det afsluttede regnskabsår til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

4. Det endelige konsoliderede årsregnskab offentliggøres senest den 31. oktober efter det afsluttede regnskabsår i De Europæiske Fællesskabers Tidende sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 248, EKSF-traktatens artikel 45 C og Euratom-traktatens artikel 160 C.

KAPITEL 2 OPLYSNINGER OM BUDGETGENNEMFØRELSEN I LØBET AF REGNSKABSÅRET

Artikel 129 (Oprindeligt forslag: artikel 119)

Kommissionen skal, ud over de opgørelser, der er omhandlet i artikel 125 og 126, to gange om året forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om situationen med hensyn til budgetgarantier og de tilsvarende risici.

Oplysningerne sendes samtidig til Revisionsretten.

Artikel 130 (Ny - tidligere artikel 78)

1. Foruden de opgørelser, der er omhandlet i artikel 125 og 126, sender Kommissionen en gang om måneden Europa-Parlamentet og Rådet talmæssige oplysninger, sammenfattet på kapitelniveau, om gennemførelsen af budgettet; tallene skal dække både indtægter og udgifter svarende til samtlige bevillinger.

Oplysningerne skal også vise, hvorledes de fremførte bevillinger er blevet udnyttet.

De talmæssige oplysninger fremsendes senest ti arbejdsdage efter udgangen af hver måned.

2. Tre gange om året - senest tredive arbejdsdage efter udgangen af maj, august og december - forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om gennemførelsen af budgettet, både med hensyn til indtægter og udgifter; oplysningerne specificeres på kapitler, artikler og konti.

Beretningen indeholder også oplysninger om anvendelsen af de bevillinger, som er fremført fra tidligere regnskabsår.

KAPITEL 3 REGNSKABSFØRING

Afdeling 1 Fælles bestemmelser

Artikel 131 (Oprindeligt forslag: artikel 120)

1. Institutionernes regnskabssystem er et system, der gør det muligt at registrere og klassificere budgetmæssige og finansielle oplysninger.

2. Regnskabet består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

3. Det almindelige regnskab og budgetregnskabet afsluttes ved regnskabsårets udgang med henblik på opstilling af det årsregnskab, der omhandles i kapitel 1.

4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede desuden fører et analytisk regnskab.

5. Kommissionen kan for at lette forvaltningen oprette samlekonti.

Artikel 132 (Ny, genanvendelse af artikel 120, stk. 2, i det oprindelige forslag)

1. Kommissionens regnskabsfører fastsætter, efter høring af regnskabsførerne for de andre institutioner og for de organer, der er omhandlet i artikel 190, de regnskabsregler og -metoder og den harmoniserede budgetkontoplan, der skal anvendes af alle institutioner og af alle de organer, der er omhandlet i artikel 190.

2. Ved fastsættelsen af de regler og metoder, der er omhandlet i stk. 1, tager Kommissionens regnskabsfører udgangspunkt i de almindeligt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor, men kan afvige herfra, når fællesskabsaktiviteternes særlige karakter gør det berettiget.

Afdeling 2 Det almindelige regnskab

Artikel 133 (Oprindeligt forslag: artikel 120, stk. 3)

I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter dobbelt bogholderimetoden alle begivenheder og transaktioner, der påvirker den økonomiske og finansielle situation og formuestillingen for institutionerne og for de organer, der er omhandlet i artikel 190.

Artikel 134 (Ny, genanvendelse af artikel 120, stk. 5, i det oprindelige forslag)

1. De enkelte kontobevægelser og kontienes saldi bogføres.

2. Alle regnskabsposteringer, herunder regnskabsmæssige korrektioner, skal være baseret på bilag, hvortil der henvises.

3. Regnskabssystemet skal gøre det muligt at spore hver enkelt regnskabspostering.

Artikel 135 (Ny, genanvendelse af artikel 121, stk. 2, i det oprindelige forslag)

Regnskabsføreren foretager, efter regnskabsaflæggelsen og frem til regnskabsafslutningen, de korrektioner, der er nødvendige for at sikre, at der opstilles et formelt korrekt og pålideligt årsregnskab, som giver et retvisende billede; dog må sådanne korrektioner ikke medføre udbetalinger eller indbetalinger med virkning for det pågældende regnskabsår.

Afdeling 3 Budgetregnskabet

Artikel 136 (Ny, genanvendelse af artikel 120, stk. 4, i det oprindelige forslag)

1. Budgetregnskabet gør det muligt i detaljer at følge gennemførelsen af budgettet.

2. Med det formål registreres i budgetregnskabet alle de i afsnit IV i del I omhandlede transaktioner vedrørende gennemførelse af budgettet, både med hensyn til indtægter og udgifter.

KAPITEL 4 Formuefortegnelse

Artikel 137 (Oprindeligt forslag: artikel 122)

1. Hver institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 190, skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af de materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver, der udgør Fællesskabernes formue, efter en model vedtaget af Kommissionens regnskabsfører.

Hver institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 190, kontrollerer, at oplysningerne i disse fortegnelser stemmer overens med de virkelige forhold.

2. Salg af løsøre skal annonceres på passende måde.

AFSNIT VIII EKSTERN REVISION OG DECHARGE

KAPITEL 1 Ekstern revision

Artikel 138 (Oprindeligt forslag: artikel 123)

Revisionsretten foretager den revision af regnskaberne, der omhandles i EF-traktatens artikel 248, EKSF-traktatens artikel 45 og Euratom-traktatens artikel 180.

Artikel 139 (Oprindeligt forslag: artikel 124)

1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen underretter så snart som muligt Revisionsretten om alle beslutninger og foranstaltninger, som de træffer i henhold til artikel 9, 13, 18, 22, 23, 26 og 36.

2. Institutionerne sender Revisionsretten alle interne bestemmelser, som de vedtager på det finansielle område.

3. Revisionsretten underrettes om udnævnelser af anvisningsberettigede, interne revisorer, regnskabsførere og forskudsbestyrere samt om uddelegering af beføjelser, der sker med hjemmel i artikel 51, 61, 62, 63 og 85.

Artikel 140 (Oprindeligt forslag: artikel 125)

1. Revisionsretten foretager sin revision på grundlag af bilag og om fornødent på stedet. Revisionen har til formål at fastslå lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne i forhold til bestemmelserne i traktaterne, budgettet, denne forordning og alle retsakter vedtaget til gennemførelse af traktaterne. Den har også til formål at kontrollere, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Revision i medlemsstaterne foretages i samarbejde med de nationale revisionsorganer eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder.

2. Under udførelsen af sit hverv har Revisionsretten på de betingelser, der er fastsat i artikel 142, adgang til alle dokumenter og oplysninger, der angår den økonomiske forvaltning i de tjenestegrene og organer, som er undergivet dens revision. Den har beføjelse til at udspørge enhver ansat, der har ansvaret for en indtægts- eller udgiftstransaktion, og til at benytte de samme kontrolmuligheder, som nævnte tjenestegrene eller organer råder over.

For at opnå alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af det hverv, som Revisionsretten har fået pålagt ved traktaterne eller retsakter udstedt i henhold til disse, kan Revisionsretten efter egen anmodning være til stede ved den revision, som hver fællesskabsinstitution foretager som led i budgetgennemførelsen, eller som udføres på institutionens vegne.

På Revisionsrettens anmodning skal hver institution bemyndige pengeinstitutter, i hvilke Fællesskabet har tilgodehavender, til at give Revisionsretten mulighed for at forvisse sig om, at de eksterne oplysninger stemmer overens med regnskabet.

3. Med henblik på udførelsen af sit hverv meddeler Revisionsretten de institutioner og myndigheder, som denne forordning gælder for, navnene på de ansatte, der er bemyndiget til at revidere de pågældende institutioner og myndigheder.

Artikel 141 (Oprindeligt forslag: artikel 126)

Revisionsretten sørger for, at alle værdipapirer og midler, der er deponeret eller findes i kassen, kontrolleres på grundlag af attester underskrevet af depositarerne eller officielle erklæringer vedrørende kasse- eller værdipapirbeholdninger. Den kan selv foretage en sådan kontrol.

Artikel 142 (Oprindeligt forslag: artikel 127)

1. Kommissionen, de øvrige institutioner, de organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabernes vegne, og de nationale revisionsorganer eller, hvis disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder samt de endelige modtagere af betalinger over budgettet, yder Revisionsretten al den bistand og giver den alle de oplysninger, som denne mener at have brug for under udførelsen af sit hverv. De giver Revisionsretten adgang til alle bilag vedrørende indgåelse og gennemførelse af aftaler, der finansieres over fællesskabsbudgettet, alle regnskaber over penge og materialer, alle bilag, herunder regnskabsbilag, såvel som dertil hørende administrative dokumenter, enhver form for dokumentation vedrørende Fællesskabernes indtægter og udgifter, alle fortegnelser, alle organisationsplaner, som Revisionsretten måtte finde nødvendige i forbindelse med revision af beretningen om resultatet af budgetgennemførelsen og den økonomiske forvaltning på grundlag af bilag eller på stedet, og endvidere, i samme øjemed, alle dokumenter og oplysninger, der opbevares på et magnetisk medium.

Første afsnit finder også anvendelse på fysiske og juridiske personer, der får udbetalt midler over fællesskabsbudgettet.

2. Ansatte, hvis arbejde kontrolleres af Revisionsretten, skal:

a) åbne deres kasse og fremvise penge, værdipapirer og materiale af enhver art og de bilag vedrørende forvaltningen, som de sidder inde med, såvel som alle bøger, registre og andre dokumenter, der har tilknytning dertil

b) fremvise korrespondance og alle andre dokumenter, der er nødvendige til fuldstændig udførelse af den revision, der er omhandlet i artikel 140, stk. 1.

Kun Revisionsretten kan anmode om at få meddelt de oplysninger, der omhandles i første afsnit, litra b).

3. Revisionsretten har beføjelse til at revidere dokumenter vedrørende Fællesskabernes indtægter og udgifter, som opbevares af institutionernes tjenestegrene, især de tjenestegrene, der har ansvaret for beslutninger vedrørende indtægter og udgifter, af organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabernes vegne, eller af fysiske eller juridiske personer, der får udbetalt midler over fællesskabsbudgettet.

De nationale revisionsorganer, eller hvis disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder, giver, hvis Revisionsretten anmoder om det, denne adgang til alle oplysninger, som de råder over vedrørende transaktioner, der helt eller delvis finansieres af Fællesskaberne, og vedrørende forvaltning og revision af sådanne transaktioner.

4. Efterprøvningen af indtægters og udgifters lovlighed og formelle rigtighed og kontrollen af, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, omfatter også anvendelsen af fællesskabsmidler, som organer uden for institutionerne har modtaget som tilskud.

5. Ethvert tilskud til modtagere, som ikke hører under institutionerne, er betinget af, at modtagerne, eller kontrahenterne eller underkontrahenterne, skriftligt accepterer at lade Revisionsretten føre kontrol med anvendelsen af tilskuddene.

6. Kommissionen skal, hvis Revisionsretten anmoder om det, give den alle oplysninger om Fællesskabernes lånoptagelses- og långivningsvirksomhed.

7. Anvendelsen af integrerede edb-systemer må ikke begrænse Revisionsrettens adgang til bilag.

Artikel 143 (Oprindeligt forslag: artikel 128)

1. For Revisionsrettens årsberetning, der omhandles i EF-traktatens artikel 248, stk. 4, EKSF-traktatens artikel 45 C, stk. 4, og Euratom-traktatens artikel 160 C, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2-7 i denne artikel.

2. Revisionsretten meddeler senest den 15. juni Kommissionen og de berørte institutioner de bemærkninger, som den mener bør medtages i årsberetningen. Disse bemærkninger behandles fortroligt. Alle institutioner sender senest den 30. september Revisionsretten deres svar på bemærkningerne. Alle andre institutioner end Kommissionen sender samtidig deres svar til Kommissionen.

3. Kommissionen meddeler straks de berørte medlemsstater Revisionsrettens bemærkninger om forvaltningen af fællesskabsmidler, som de har ansvaret for i henhold til gældende bestemmelser, men dog kun hvis de pågældende medlemsstater udtrykkeligt nævnes i Revisionsrettens bemærkninger.

4. Medlemsstaterne sender deres svar til Kommissionen senest den 31. august. Kommissionen videresender svarene til Revisionsretten senest den 30. september, ledsaget af dens bemærkninger.

5. Årsberetningen indeholder en vurdering af, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.

6. Årsberetningen indeholder et afsnit for hver institution. Revisionsretten kan tilføje enhver form for resumé eller sammenfatning samt generelle bemærkninger, som den finder relevante.

Revisionsretten sørger for, at institutionernes svar i den offentliggjorte udgave af årsberetningen følger umiddelbart efter de tilsvarende bemærkninger.

7. Revisionsretten sender senest den 31. oktober de myndigheder, der er ansvarlige for meddelelse af decharge, og de øvrige institutioner sin årsberetning med tilhørende svar og sørger for offentliggørelse heraf i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 144 (Oprindeligt forslag: artikel 129)

Samtidig med den årsberetning, der omhandles i artikel 143, afgiver Revisionsretten over for Europa-Parlamentet og Rådet en erklæring om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Artikel 145 (Oprindeligt forslag: artikel 130)

1. Foruden årsberetningen kan Revisionsretten når som helst, i form af særberetninger, fremsætte sine bemærkninger om særlige spørgsmål. Den kan desuden afgive udtalelse på begæring af en af institutionerne.

2. Revisionsretten sender den berørte institution enhver bemærkning, som den mener bør medtages i en særberetning. Disse bemærkninger behandles fortroligt.

Institutionen har en frist på to en halv måned til at meddele Revisionsretten sine eventuelle kommentarer til de pågældende bemærkninger.

Senest en måned herefter vedtager Revisionsretten den endelige udgave af den pågældende særberetning.

Hvis de bemærkninger, der er omhandlet i første afsnit, vedrører forvaltningen af fællesskabsmidler, i forbindelse med hvilke medlemsstaterne har kompetence i kraft af den gældende lovgivning, sender Kommissionen de pågældende bemærkninger til de medlemsstater, der udtrykkeligt er nævnt heri.

Medlemsstaterne sender deres svar til Kommissionen inden for en frist af halvanden måned regnet fra forelæggelsen af de pågældende bemærkninger. Kommissionen sender straks svaret til Revisionsretten, ledsaget af sine kommentarer.

Senest en måned herefter vedtager Revisionsretten den endelige udgave af den pågældende særberetning.

Særberetningerne, ledsaget af svarene fra de pågældende institutioner eller medlemsstater, sendes straks til Europa-Parlamentet og Rådet, der hver især, eventuelt i samråd med Kommissionen, afgør, hvad der skal gøres til opfølgning heraf.

Hvis Revisionsretten beslutter at offentliggøre visse af sine særberetninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende, skal de ledsages af svarene fra de pågældende institutioner eller medlemsstater.

3. Hvis de udtalelser, der er omhandlet i stk. 1, ikke vedrører udkast eller forslag til retsakter, som den har fået forelagt til høring som led i lovgivningsproceduren, kan Revisionsretten offentliggøre dem i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Revisionsretten træffer beslutning om offentliggørelsen efter høring af den institution, der har anmodet om udtalelsen, eller som berøres af den. Offentliggjorte udtalelser skal ledsages af eventuelle bemærkninger fra den eller de pågældende institutioner.

KAPITEL 2 DECHARGE

Artikel 146 (Oprindeligt forslag: artikel 131)

1. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.

2. Hvis den frist, der nævnes i stk. 1, ikke kan overholdes, oplyser Europa-Parlamentet eller Rådet Kommissionen om årsagerne til, at afgørelsen har måttet udsættes.

3. Hvis Europa-Parlamentet udsætter afgørelsen om decharge, skal Kommissionen hurtigst muligt træffe foranstaltninger, der gør det lettere at fjerne hindringerne for denne afgørelse.

Artikel 147 (Oprindeligt forslag: artikel 132)

1. Dechargeafgørelsen omfatter regnskaberne over alle Fællesskabernes indtægter og udgifter, den heraf følgende saldo og Fællesskabernes aktiver og passiver som opført på balancen. Afgørelsen indeholder en vurdering af, om Kommissionen under gennemførelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår har optrådt ansvarligt.

2. Med henblik på at meddele decharge gennemgår Europa-Parlamentet efter Rådet regnskaberne og balancen som omhandlet i EF-traktatens artikel 275, EKSF-traktatens artikel 78 d og Euratom-traktatens artikel 179 a. Parlamentet gennemgår også Revisionsrettens årsberetning, ledsaget af svarene fra de reviderede institutioner, de af Revisionsrettens særberetninger, der er relevante for det pågældende regnskabsår, og Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

3. Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger Kommissionen det alle oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere gennemførelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår. Adgangen til og behandlingen af fortrolige oplysninger skal ske under hensyntagen til individets grundlæggende rettigheder, beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger, bestemmelserne om retlige og disciplinære procedurer og Unionens interesser.

Artikel 148 (Oprindeligt forslag: artikel 133)

1. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 276, EKSF-traktatens artikel 78 g og Euratom-traktatens artikel 180 b gør Kommissionen og de øvrige institutioner alt for at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge og de kommentarer, der ledsager Rådets henstilling om decharge.

2. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om det, skal institutionerne aflægge rapport om de foranstaltninger, de har truffet som reaktion på disse bemærkninger og kommentarer, bl.a. de instrukser, som institutionerne har givet tjenestegrene, der medvirker ved budgettets gennemførelse. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at oplyse, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme disse bemærkninger, så Kommissionen kan tage hensyn hertil i sin egen rapport. Institutionernes rapporter sendes også til Revisionsretten.

DEL II SÆRLIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGS- OG GARANTIFOND FOR LANDBRUGET, GARANTISEKTIONEN

Artikel 149 (Oprindeligt forslag: artikel 134)

1. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på de udgifter, der afholdes af de myndigheder og organer, der er omhandlet i lovgivningen for EUGFL, Garantisektionen, samt på indtægterne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. De foranstaltninger, som forvaltes direkte af Kommissionen, gennemføres efter bestemmelserne i del I og III.

Artikel 150 (Oprindeligt forslag: artikel 135)

1. For hvert regnskabsår omfatter budgettet for EUGFL, Garantisektionen, forpligtelsesbevillinger af samme størrelse som betalingsbevillingerne.

2. Uudnyttede betalingsbevillinger fremføres automatisk, men kun til det følgende regnskabsår, til dækning af tidligere indgåede forpligtelser.

3. Fremførte betalingsbevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets slutning, annulleres.

Artikel 151 (Oprindeligt forslag: artikel 136)

1. Kommissionen refunderer medlemsstaternes udgifter.

2. Kommissionens beslutninger om fastsættelse af disse refusionsbeløb udgør samlede foreløbige forpligtelser inden for de grænser, der sættes af de samlede bevillinger, der er opført under EUGFL, Garantisektionen, med fradrag af de øremærkede indtægter.

3. For udgifterne til løbende forvaltning af EUGFL, Garantisektionen, kan der fra 15. november indgås forudgående forpligtelser, der konteres under det følgende regnskabsårs bevillinger. Disse forpligtelser kan dog ikke overstige halvdelen af det løbende regnskabsårs tilsvarende samlede bevillinger. De kan kun vedrøre udgifter, som i princippet er baseret på et eksisterende retsgrundlag.

Artikel 152 (Oprindeligt forslag: artikel 137)

1. For de udgifter, som er afholdt af de myndigheder og organer, der er omhandlet i lovgivningen for EUGFL, Garantisektionen, indgås der inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af de af medlemsstaterne fremsendte opgørelser en forpligtelse opdelt på kapitler, artikler og konti. Der foretages inden for samme frist en betalingskontering, undtagen hvis medlemsstaternes betaling endnu ikke er foretaget, eller hvis udgifternes berettigelse er usikker.

Denne budgetmæssige forpligtelse fratrækkes den samlede foreløbige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 151.

2. De samlede foreløbige forpligtelser, som er indgået for et regnskabsår, men for hvilke der ikke inden den 1. februar i det følgende regnskabsår er indgået endelige forpligtelser, specificeret efter kontoplanen, frigøres med virkning for det oprindelige regnskabsår.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af regnskabsafslutningen.

Artikel 153 (Oprindeligt forslag: artikel 138)

Udgifterne konteres et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstaterne frem til og med den 31. december i det pågældende regnskabsår, forudsat at betalingsordren er kommet regnskabsføreren i hænde senest den 31. januar i det efterfølgende regnskabsår.

Artikel 154 (Oprindeligt forslag: artikel 139)

1. I de tilfælde, hvor Kommissionen i henhold til artikel 23 kan foretage bevillingsoverførsler, træffer den beslutning herom senest den 31. januar i det følgende regnskabsår og underretter budgetmyndigheden herom.

2. I andre tilfælde end dem, der omhandles i stk. 1, forelægger Kommissionen budgetmyndigheden forslag om overførsler senest den 10. januar i det følgende regnskabsår.

Budgetmyndigheden træffer afgørelse om overførslerne efter proceduren i artikel 24, men inden for en frist af tre uger.

Artikel 155 (Oprindeligt forslag: artikel 140)

Øremærkede indtægter omhandlet i dette afsnit anvendes samlet enten til bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, med det formål at finansiere udgifterne til den fælles landbrugspolitik, eller til bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, med det formål at finansiere foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og ledsageforanstaltninger.

AFSNIT II STRUKTURFONDENE

Artikel 156 (Oprindeligt forslag: artikel 141)

1. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på de udgifter, der afholdes af de myndigheder og organer, der er omhandlet i lovgivningen om strukturfondene, Samhørighedsfonden og førtiltrædelsesforanstaltningerne på struktur- og landbrugsområdet, samt på indtægterne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. De foranstaltninger, der forvaltes direkte af Kommissionen, gennemføres ligeledes i overensstemmelse med reglerne i denne forordnings del I og III.

3. Førtiltrædelsesforanstaltningerne på struktur- og landbrugsområdet kan forvaltes decentralt på de betingelser, der er fastsat i artikel 165.

Artikel 157 (Oprindeligt forslag: artikel 142)

1. Kommissionens udbetaling af finansielle bidrag fra fondene foretages i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 156.

2. Fristen for, hvornår Kommissionen skal foretage de mellemliggende betalinger, fastsættes i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 156.

3. Behandlingen af medlemsstaternes tilbagebetalinger af forfinansierede beløb og disses virkninger for størrelsen af de finansielle bidrag fra fondene reguleres ved den lovgivning, der er omhandlet i artikel 156.

Artikel 158 (Oprindeligt forslag: artikel 143)

På de betingelser, der er fastsat i den i artikel 156 omhandlede lovgivning, frigør Kommissionen automatisk de bevillinger, der er disponeret over.

De således frigjorte bevillinger kan genopføres i tilfælde af en åbenlys fejl, der udelukkende kan tilskrives Kommissionen, og i tilfælde af force majeure, der har alvorlige følger for gennemførelsen af de foranstaltninger, der støttes gennem strukturfondene.

Med det formål undersøger Kommissionen de frigørelser, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår, og træffer senest den 15. februar i det løbende regnskabsår, på grundlag af behovet, beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at genopføre de tilsvarende bevillinger.

Artikel 159 (Oprindeligt forslag: artikel 144)

For så vidt angår de aktionsbevillinger, der er omhandlet i dette afsnit, kan Kommissionen foretage overførsler fra afsnit til afsnit, forudsat der er tale om bevillinger med samme formål i henhold til den lovgivning, der er omhandlet i artikel 156.

Artikel 160 (Oprindeligt forslag: artikel 145)

Arbejdet med at udvælge, forvalte og kontrollere projekter er undergivet bestemmelserne i den lovgivning, der er omhandlet i artikel 156.

AFSNIT III FORSKNING

Artikel 161 (Oprindeligt forslag: artikel 146)

1. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Disse bevillinger opføres enten under et af de budgetafsnit, der vedrører forskningspolitik i form af direkte eller indirekte aktioner, eller i et kapitel om forskningsaktiviteter under et andet afsnit.

De anvendes ved gennemførelse af de former for foranstaltninger, der er anført i gennemførelses bestemmelserne.

2. For så vidt angår de aktionsbevillinger, der er omhandlet i dette afsnit, kan Kommissionen foretage overførsler fra afsnit til afsnit, forudsat at bevillingerne anvendes til samme formål.

3. Eksperter, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling, ansættes efter procedurer, der fastsættes i forbindelse med vedtagelsen af hvert enkelt forskningsrammeprogram.

Artikel 162 (Oprindeligt forslag: artikel 147)

1. Bevillinger til Det Fælles Forskningscenter kan opføres på budgettet under andre afsnit og kapitler end dem, der er omhandlet i artikel 161, stk. 1, hvis det drejer sig om bevillinger, der skal dække centrets deltagelse - på et konkurrencemæssigt grundlag eller efter forhandling - i fællesskabsforanstaltninger, der helt eller delvis finansieres over det almindelige budget.

2. Bevillinger til foranstaltninger, som Det Fælles Forskningscenter deltager i på et konkurrencemæssigt grundlag, sidestilles med øremærkede indtægter som omhandlet i artikel 18. De forpligtelsesbevillinger, som disse indtægter medfører, stilles til rådighed, så snart der foreligger et overslag over fordringen.

Anvendelsen af disse bevillinger angives i et analytisk regnskab i opgørelsen over resultatet af budgetgennemførelsen for hver enkelt aktionskategori, som det vedrører; de holdes adskilt fra indtægter hidrørende fra finansielle midler fra tredjemand (offentlige eller private) og fra indtægter hidrørende fra andre ydelser, som Kommissionen udfører for tredjemand.

3. Reglerne for indgåelse af aftaler i afsnit V i del I finder ikke anvendelse på Det Fælles Forskningscenters aktiviteter for tredjemands regning.

4. Inden for budgetafsnittet vedrørende forskningspolitik i form af direkte aktioner kan Kommissionen, uanset artikel 23, foretage overførsler fra kapitel til kapitel, dog højst 15 % af de oprindelige bevillinger på den budgetpost, hvorfra overførslen sker.

AFSNIT IV FORANSTALTNINGER UDADTIL

KAPITEL I GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 163 (Oprindeligt forslag: artikel 148)

1. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på foranstaltninger udadtil, som finansieres over budgettet, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. Bevillingerne til de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger anvendes af Kommissionen:

a) enten ved autonom beslutning

b) eller inden for rammerne af aftaler indgået med ét eller flere modtager-tredjelande

c) eller inden for rammerne af aftaler indgået med de internationale organisationer, der er omhandlet i artikel 53.

KAPITEL 2 Gennemførelse af foranstaltningerne

Artikel 164 (Oprindeligt forslag: artikel 149)

De i dette afsnit omhandlede foranstaltninger kan enten gennemføres fra centralt hold af Kommissionen eller decentraliseret af de(t) pågældende modtagerland(e) eller sammen med internationale organisationer.

Artikel 165 (Oprindeligt forslag: artikel 150)

1. Kommissionen kan som led i den decentraliserede forvaltning beslutte at overdrage forvaltningen af visse foranstaltninger til myndighederne i modtagertredjelandene efter at have konstateret, at de(t) pågældende modtagerland(e) er i stand til ved forvaltningen af fællesskabsmidler at anvende mindst følgende kriterier, som skal nærmere præciseres alt efter omfanget af den aftalte decentralisering:

a) funktionerne anvisning til betaling og betaling skal være faktisk adskilte

b) der skal være et effektivt system for intern kontrol af forvaltningstransaktioner

c) der skal være særskilte procedurer for regnskabsaflæggelse, som gør det muligt at redegøre for anvendelsen af fællesskabsmidlerne

d) der skal være et system for uafhængig ekstern kontrol

e) procedurerne for indgåelse af aftaler skal være klare og ikke-diskriminerende og forhindre enhver interessekonflikt.

2. Modtagerlandet skal forpligte sig til at overholde bestemmelserne i artikel 53, stk. 6.

Artikel 166 (Oprindeligt forslag: artikel 151)

Modtagertredjelandenes og de internationale organisationers gennemførelse af foranstaltningerne kontrolleres af Kommissionen. Det sker enten ved forudgående godkendelse, efterfølgende kontrol eller en blanding af begge dele.

Artikel 167 (Oprindeligt forslag: artikel 152)

1. Foranstaltninger, der gennemføres, giver anledning til:

a) at der indgås en finansieringsaftale mellem Kommissionen, der handler på Fællesskabernes vegne, og de(t) pågældende modtagerland(e) eller de organer, disse har udpeget, i det følgende benævnt "modtageren"

b) eller at der indgås en kontrakt eller en aftale om tilskud med de nationale eller internationale offentligretlige organer eller de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for foranstaltningernes gennemførelse.

I de aftaler, der er omhandlet i første afsnit, fastsættes regler for kontrahentens forvaltning af den eksterne bistand.

2. Finansieringsaftaler med modtagertredjelande indgås senest den 31. december i år N + 1, idet år N er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse vedtages. De individuelle kontrakter og aftaler til gennemførelse af finansieringsaftalerne indgås senest den 31. december i år N + 3, idet år N er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse vedtages. Individuelle kontrakter og aftaler vedrørende revision og evaluering kan indgås senere.

KAPITEL 3 Indgåelse af aftaler

Artikel 168 (Oprindeligt forslag: artikel 153)

1. Bestemmelserne i artikel 56 og i kapitel 1 i afsnit V i del I om de generelle bestemmelser om indgåelse af aftaler finder anvendelse på de aftaler, der er omfattet af nærværende afsnit, jf. dog de særlige bestemmelser om beløbsgrænser og betingelser for indgåelse af aftaler med tredjelande, som er fastsat i gennemførelsesbestemmelserne. I dette afsnit betragtes følgende som ordregivende myndigheder:

a) Kommissionen, i en eller flere modtageres navn og for deres regning

b) de(n) pågældende modtager(e)

c) et organ henhørende under national eller international ret eller juridiske eller fysiske personer, der har indgået en aftale om finansiering eller tilskud med Kommissionen med henblik på gennemførelsen af en ekstern foranstaltning.

2. De udbudsprocedurer, der skal følges ved indgåelse af sådanne aftaler, fastlægges i de finansieringsaftaler eller aftaler om tilskud, der er nævnt i artikel 167.

Artikel 169 (Oprindeligt forslag: artikel 154)

1. Alle personer, der henhører under traktaternes anvendelsesområde, kan på lige vilkår deltage i udbuddet, og det samme gælder, i overensstemmelse med de særlige bestemmelser herom i de grundlæggende retsakter vedrørende det pågældende samarbejdsområde, for alle statsborgere, både fysiske og juridiske personer, i modtagertredjelandene eller i ethvert andet tredjeland, der udtrykkeligt er anført i disse retsakter.

2. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde kan statsborgere fra andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1, få adgang til at deltage i udbuddet i henhold til de særlige bestemmelser herom, der er indeholdt i de grundlæggende retsakter om samarbejde med tredjelande.

KAPITEL 4 Ydelse af tilskud

Artikel 170 (Oprindeligt forslag: artikel 155)

En foranstaltning kan i sin helhed finansieres over budgettet, hvis dette er nødvendigt for dens gennemførelse.

KAPITEL 5 Kontrol af regnskaberne

Artikel 171 (Oprindeligt forslag: artikel 156)

Hver finansieringsaftale og aftale om tilskud skal udtrykkeligt give Kommissionen og Revisionsretten beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget fællesskabsmidler, jf. dog bestemmelserne i artikel 56, stk. 2.

AFSNIT V EUROPÆISKE KONTORER

Kapitel 1 Generelle bestemmelser

Artikel 172 (Oprindeligt forslag: artikel 157)

1. I dette afsnit betegner udtrykket "europæiske kontorer" de organer, der oprettes til at udføre særlige tværgående opgaver for institutionerne.

2. Bestemmelserne i dette afsnit finder også anvendelse på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

3. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse pådriften af de europæiske kontorer, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Artikel 173 (Oprindeligt forslag: artikel 158)

1. Bevillingerne til hvert europæiske kontor, som opføres samlet under en særlig budgetpost i budgetsektionen vedrørende Kommissionen, udspecificeres i et bilag til denne sektion.

Bilaget udformes som en oversigt over indtægter og udgifter, opdelt på samme måde som budgettets forskellige sektioner.

De bevillinger, der opføres i bilaget, dækker hvert europæiske kontors samlede finansielle behov i forbindelse med de opgaver, som kontoret udfører for institutionerne.

2. Stillingsfortegnelsen for hvert europæiske kontor knyttes som bilag til Kommissionens stillingsfortegnelse.

3. Direktøren for hvert europæiske kontor træffer beslutning om overførsler inden for det i stk. 1 omhandlede bilag. Kommissionen underretter budgetmyndigheden om sådanne overførsler.

4. Hvert europæiske kontors årsregnskab udgør en integrerende del af Fællesskabernes årsregnskab som omhandlet i artikel 120.

Artikel 174 (Oprindeligt forslag: artikel 159)

Kommissionen uddelegerer - for så vidt angår de bevillinger, der er opført i bilaget vedrørende hvert europæiske kontor - beføjelserne som anvisningsberettiget til det pågældende europæiske kontors direktør og fastsætter grænser og betingelser for de uddelegerede beføjelser.

Artikel 175 (Oprindeligt forslag: artikel 160)

1. Hvert interinstitutionelle europæiske kontor opstiller et analytisk regnskab over sine udgifter, som gør det muligt at fastslå hver institutions andel af de leverede ydelser. Kontorets styrelsesudvalg fastsætter regler for, hvorledes dette regnskab skal føres.

2. Anmærkningerne vedrørende den særlige budgetpost, hvorunder de samlede bevillinger til hvert interinstitutionelle europæiske kontor er opført, skal vise et overslag over omkostningerne i forbindelse med de tjenester, som det europæiske kontor yder hver af institutionerne, udarbejdet på grundlag af overslagene i det analytiske regnskab, der omhandles i stk. 1.

3. Hvert interinstitutionelt kontor meddeler de berørte institutioner resultaterne af dette analytiske regnskab.

Artikel 176 (Oprindeligt forslag: artikel 161)

1. Hvert europæiske kontors styrelsesudvalg fastlægger de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit.

2. I de tilfælde, hvor et europæisk kontors arbejdsopgaver omfatter ydelser mod betaling til tredjemand, fastlægger styrelsesudvalget særlige bestemmelser om de vilkår, som ydelserne leveres på, samt om føring af det tilsvarende regnskab.

KAPITEL 2 DET EUROPÆISKE KONTOR FOR BEKÆMPELSE AF SVIG

Artikel 177 (Oprindeligt forslag: artikel 162)

Bestemmelserne i kapitel 1 finder anvendelse på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, i det følgende benævnt "OLAF", jf. dog undtagelserne i dette kapitel.

Artikel 178 (Oprindeligt forslag: artikel 163)

Kommissionen foretager, efter anmodning fra OLAF's direktør, overførsler inden for det bilag, der omhandles i artikel 173, stk. 1. Kommissionen underretter budgetmyndigheden om sådanne overførsler.

Artikel 179 (Oprindeligt forslag: artikel 164)

1. Kommissionen uddelegerer, for så vidt angår bevillingerne i det bilag vedrørende OLAF, der er knyttet til Kommissionens budgetsektion, beføjelserne som anvisningsberettiget til OLAF's direktør og fastsætter grænser og betingelser for de uddelegerede beføjelser.

2. OLAF's direktør kan subdelegere sine beføjelser til ansatte, der er omfattet af vedtægten.

Artikel 180 (Oprindeligt forslag: artikel 165)

Bestemmelserne i artikel 175, stk. 1, 2 og 3, og i artikel 176, stk. 2, gælder ikke for OLAF.

AFSNIT VI ADMINISTRATIONSBEVILLINGER

Artikel 181 (Oprindeligt forslag: artikel 166)

Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på administrationsbevillingerne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Artikel 182 (Oprindeligt forslag: artikel 167)

1. For løbende forvaltningsudgifter kan der fra den 15. november hvert år indgås forudgående forpligtelser, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår. Sådanne forpligtelser kan dog ikke overstige en fjerdedel af de bevillinger, der er opført under den tilsvarende budgetpost for det løbende regnskabsår. De kan ikke vedrøre nye udgifter, som ikke er principielt godkendt i det sidste behørigt vedtagne budget.

2. Udgifter, der skal betales forud, som f.eks. lejeudgifter, kan fra den 1. december give anledning til betaling, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår.

Artikel 183 (Oprindeligt forslag: artikel 168)

1. For hvert regnskabsår skal de på budgettet opførte forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger være af samme størrelse.

2. Administrationsudgifter i medfør af kontrakter, der dækker perioder på mere end et regnskabsår, enten i overensstemmelse med lokal sædvane, eller fordi der er tale om levering af udstyr, konteres budgettet for det regnskabsår, hvori de afholdes.

DEL III OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFSNIT I OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 184 (Oprindeligt forslag: artikel 169)

I budgetsektionen vedrørende Kommissionen vil der i en overgangsperiode, under bevillingerne til EUGFL, Garantisektionen, være opført en monetær reserve, hvis opførelse, udnyttelse og finansiering reguleres ved henholdsvis Rådets forordning om budgetdisciplin og Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter samt ved bestemmelser vedtaget til gennemførelse af denne afgørelse.

Artikel 185 (Oprindeligt forslag: artikel 170)

Bevillingerne til EUGFL, Garantisektionen, vedrørende udvikling af landdistrikterne og ledsageforanstaltninger vil, indtil udløbet af den periode, der dækkes af de finansielle overslag, dvs. indtil den 31. december 2006, være omfattet af bestemmelserne i artikel 150.

Indtil da kan bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for, og de tilsvarende uudnyttede betalingsbevillinger fremføres, dog kun til det følgende regnskabsår, og det fremførte beløb må højst svare til 3% af bevillingerne under det pågældende afsnit. En sådan fremførsel er kun mulig, hvis de forpligtelsesbevillinger, der er afsat under de pågældende poster i budgettet for det følgende regnskabsår, ikke gør det muligt at supplere gennemførelsen af de programmer til udvikling af landdistrikterne med den forskel, der er konstateret i forhold til det niveau, som blev besluttet for det foregående regnskabsår. Beslutningen om fremførsel træffes senest den 15. februar i det regnskabsår, hvortil fremførslen sker, af Kommissionen, der underretter budgetmyndigheden herom.

Artikel 186 (Ny)

1. Den opdeling efter formål af Kommissionens udgifter, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, anvendes første gang for regnskabsåret 2004.

For regnskabsåret 2003 omfatter sektionen vedrørende Kommissionen:

a) en del A vedrørende institutionens personale- og administrationsudgifter

b) en del B vedrørende aktionsudgifterne, underopdelt efter behov.

2. De frister, der omhandles i artikel 127, stk. 2, artikel 128, stk. 4, og artikel 143, stk. 2, 4 og 7, anvendes første gang for regnskabsåret 2005.

For de foregående regnskabsår fastsættes disse frister til henholdsvis:

a) den 1. maj for så vidt angår artikel 127, stk. 2

b) den 15. juli for så vidt angår artikel 128, stk. 1

c) den 15. september for så vidt angår artikel 128, stk. 2

d) den 15. oktober for så vidt angår artikel 128, stk. 3

e) den 30. november for så vidt angår artikel 128, stk. 4

f) den 15. juli og den 31. oktober for så vidt angår artikel 143, stk. 2

g) den 30. september og den 31. oktober for så vidt angår artikel 143, stk. 4

h) den 30. november for så vidt angår artikel 143, stk. 7.

Bestemmelserne i afsnit VII i del I anvendes gradvist, afhængigt af de tekniske muligheder, med henblik på at opnå fuld virkning i regnskabsåret 2005.

AFSNIT II AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 187 (Oprindeligt forslag: artikel 171)

Europa-Parlamentet og Rådet har beføjelse til at anmode om alle relevante oplysninger og forklaringer vedrørende budgetspørgsmål henhørende under deres kompetenceområde.

Artikel 188 (Oprindeligt forslag: artikel 172)

Kommissionen fastlægger, efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet og efter at have indhentet udtalelse fra de øvrige institutioner, gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning.

Alle institutioner afgiver deres udtalelse senest tre måneder efter det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender sit udkast til forordning om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen. Svarer de ikke inden for denne frist, anses deres udtalelse for at være positiv.

Forordningen om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen vedtages endeligt af Kommissionen senest tre måneder efter, at den har modtaget den sidste udtalelse, eller, hvis der ikke afgives udtalelse, senest tre måneder efter udløbet af den frist, der er omhandlet i andet afsnit.

Artikel 189 (Oprindeligt forslag: artikel 173)

Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår hvert tredje år, og hver gang det er nødvendigt, denne finansforordning på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Enhver forordning om ændring af finansforordningen vedtages af Rådet, under anvendelse af samrådsproceduren, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om det. Denne procedure indledes, hvis Rådet agter at afvige fra Europa-Parlamentets udtalelse.

Samrådet finder sted i et samrådsudvalg bestående af Rådet og repræsentanter for Europa-Parlamentet. Kommissionen deltager i samrådsudvalgets arbejde.

Formålet med samrådsproceduren er at opnå enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Samrådsproceduren kan normalt strække sig over en periode på indtil tre måneder, men Rådet kan dog fastsætte en anden, passende frist, hvis den pågældende retsakt skal vedtages inden en bestemt dato, eller hvis sagen haster.

Hvis de to institutioners holdninger ligger tilstrækkelig tæt på hinanden, kan Europa-Parlamentet afgive en ny udtalelse, hvorefter Rådet træffer den endelige afgørelse.

Artikel 190 (Oprindeligt forslag: artikel 174)

1. Kommissionen udarbejder, på grundlag af nærværende forordning, en rammefinansforordning for de organer nedsat af Fællesskaberne, som er juridiske personer, der kan modtage tilskud over budgettet. De finansielle bestemmelser for sådanne organer kan kun afvige fra rammeforordningen, hvis det er nødvendigt som følge af de særlige behov, der gør sig gældende for det enkelte organ, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

Rammeforordningen vedtages efter høring af Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. Disse institutioner afgiver deres udtalelse om forordningsforslaget senest tre måneder efter det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender sit udkast til forordning. Svarer de ikke inden for denne frist, anses deres udtalelse for at være positiv.

2. Det er Europa-Parlamentet, der giver decharge for gennemførelsen af budgettet for de organer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit.

3. Kommissionens interne revisor har, i forhold til de organer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, de samme beføjelser, som han har i forhold til Kommissionens tjenestegrene.

4. Organerne, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, anvender de regnskabsregler, der nævnes i artikel 132, for at deres årsregnskab kan konsolideres med Kommissionens årsregnskab.

Artikel 191 (Oprindeligt forslag: artikel 175)

Finansforordningen af 21. december 1977 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.

Artikel 192 (Oprindeligt forslag: artikel 176)

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand