52001DC0620

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM FOR 2002

INDHOLD

Indledning

1. Vurdering af fremskridtene i 2001

2. Perspektiver og udfordringer i 2002

3. Kommissionens prioriteter for 2002

4. Foranstaltninger i tilknytning til Kommissionens prioriteter for 2002

5. Konklusioner

Indledning

Kommissionen bebudede i sin hvidbog fra marts 2000 "Reform af Kommissionen" en ændring i den måde, hvorpå den vil fastsætte sin politiske dagsorden, så den atter fokuserer på nøgleaktiviteter og -mål, på forbedring af fastsættelsen af politiske prioriteter og på en yderligere forbedring af åbenheden over for Den Europæiske Unions institutioner, de nationale parlamenter og de europæiske borgere.

I 2001 indførte Kommissionen et nyt system med aktivitetsbaseret ledelse, der træder i kraft i 2002. Dette system indebærer en fuldstændig cyklus fra planlægning til gennemførelse af politikker.

Kommissionen vedtog i februar 2001 sin første årlige politikstrategi [1]. I denne fastsættes de vigtigste politiske prioriteter, der vil blive lagt særlig vægt på i 2002, ligesom de prioriterede aktioner defineres, og ressourcerne hertil afsættes. Den årlige politikstrategi danner rammer om det foreløbige budgetforslag og Kommissionens tjenestegrenes operationelle planlægning i form af årlige ledelsesplaner. I disse planer omsættes Kommissionens politiske visioner til aktioner, mål og forventede resultater i forbindelse med tjenestegrenenes interne programlægning, og de indeholder operationelle forslag til Kommissionens arbejdsprogram.

[1] SEK(2001) 268 endelig af 21.2.2001.

Forudsætningerne for og arten af Kommissionens arbejdsprogram har derfor ændret sig. Tidligere blev det fremlagt i begyndelsen af det pågældende år og var ledsaget af en lang beskrivelse af lovgivningsmæssige og politiske tiltag, der ikke altid havde forbindelse til de politiske prioriteter. I overensstemmelse med logikken i den nye politiske planlægningsproces er arbejdsprogrammet nu blevet et politisk instrument, der er indarbejdet i ovennævnte nye cyklus. I den årlige politikstrategi, der blev vedtaget i februar 2001, har Kommissionen fastsat sine politiske prioriteter for 2002, og dette arbejdsprogram fokuserer på de vigtigste politiske aktioner, ved hjælp af hvilke Kommissionen agter at realisere disse prioriteter. Kommissionens nye arbejdsprogram omfatter derfor følgende punkter:

- Vurdering af fremskridtene i indeværende år

- Fastlæggelse af det politiske og økonomiske grundlag for det kommende år

- En detaljeret beskrivelse af de politiske prioriteter for det kommende år på baggrund af den årlige politikstrategi inklusive de nødvendige tilpasninger, der afspejler de vigtigste nye udviklingstendenser

- En belysning af de vigtigste politiske aktioner i 2002 særlig dem, der er et udtryk for de politiske prioriteter for dette år. Det er dog ikke et forsøg på at give et detaljeret billede af Kommissionens arbejde, idet en stor del af dette er løbende arbejde, der hænger sammen med Kommissionens forpligtelser i henhold til traktaten.

1. Vurdering af fremskridtene i 2001

Hen mod slutningen af dens andet år kan Kommissionen oplyse, at den er godt på vej til at opfylde de strategiske målsætninger, der er fastsat for perioden 2000-2005 [2]. Der er opnået fremskridt på alle områder, navnlig udvidelsen, forbindelser til nabolande, skabelse af et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed (Tammerfors-dagsordenen) og realisering af det strategiske mål om at gøre Unionen til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden dette tiårs udgang ved hjælp af en ny økonomisk og social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden (Lissabon-strategien).

[2] KOM(2000) 154 endelig af 9.2.2000, tilgængelig på http://europa.eu.int/comm/index_da.htm.

Kommissionen reagerede hurtigt på begivenhederne den 11. september og bidrog til EU's handlingsplan på en lang række områder, bl.a. ved at fremsætte forslag om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, ydelse af humanitær hjælp og fremme af civilbeskyttelse og folkesundhed.

Kommissionen tog en række vigtige initiativer i 2001 inden for rammerne af de fire strategiske mål:

Fremme af nye styreformer

* Kommissionen vedtog i juli hvidbogen om nye styreformer i EU og lancerede en høringsprocedure med Den Europæiske Unions øvrige institutioner, centralregeringerne, regionerne, byerne og det civile samfund, som vil pågå frem til udgangen af marts 2002.

* Den interne reform af Kommissionen forløber efter planen med vedtagelsen i 2001 af bl.a. meddelelsen om gennemførelse af aktivitetsbaseret ledelse, personalereformpakken og det ændrede forslag til omlægning af finansforordningen. Kommissionen har ligeledes vedtaget en meddelelse om iværksættelse af de første tværgående strategiske evalueringer af visse fællesskabspolitikker.

Den nye økonomiske og social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

* Kommissionen overvågede og koordinerede forberedelserne til indførelse af eurosedler og -mønter. I februar beskrev den endvidere nøgleelementerne i en yderligere styrkelse af koordineringen af den økonomiske politik i euroområdet.

* I maj vedtog Kommissionen et forslag til en strategi for bæredygtig udvikling for Den Europæiske Union. Denne strategi kræver, at økonomi-, social-, arbejdsmarkeds- og miljøpolitik styrker og supplerer hinanden.

* Kommissionen udgav en grønbog om den fremtidige fælles fiskeripolitik og lancerede en omfattende høring af de involverede parter om reformen af denne.

* Kommissionen fremlagde en række forslag for at fremskynde den nye social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. I februar vedtog den en strategi for oprettelse af et indre marked for tjenesteydelser. Den fremsatte adskillige forslag til gennemførelse af handlingsplanen om finansielle tjenesteydelser. Den fremlagde endvidere en hvidbog om Fællesskabets transportpolitik.

* Kommissionen indledte gennemførelsen af EU's social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, og den lancerede i særdeleshed den åbne koordineringsmetode på området social integration.

* Kommissionen vedtog den anden rapport om samhørighedspolitikken, vurderede de fremskridt, der var gjort med hensyn til at formindske udviklingsforskellene og gav startskuddet til debatten om den fremtidige samhørighedspolitik.

* Kommissionen vedtog sit første årlige arbejdsprogram for ligestilling baseret på Fællesskabets rammestrategi om ligestilling mellem mænd og kvinder. I denne præsenteres Kommissionens foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på forskellige politikområder.

* Kommissionen vedtog forslag om Rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2002-2006. Inden for rammerne af gennemførelsen af det europæiske forskningsrum lancerede den en omfattende dialog om videnskab og samfund. Disse foranstaltninger vil udgøre et vigtigt bidrag til forbedring af innovation og konkurrenceevne i overensstemmelse med Lissabon-strategien og til styrkelse af EU's strategi for bæredygtig udvikling og fremme af bedre styreformer.

* Kommissionen vedtog meddelelser om detaljerede strategier for EU's fremtidige skattepolitik og virksomhedsbeskatning. Den vedtog ligeledes handlingsplanerne for en intensivering af det administrative samarbejde på told- og skatteområderne.

Stabilisere vort kontinent og styrke Europas stemme på verdensscenen

* EU har gjort store fremskridt i forbindelse med de 18 kapitler af udvidelsesforhandlingerne, som indgik i "køreplanen" for 2001, og er klar til at afslutte forhandlingerne med op til ti kandidatlande inden udgangen af 2002, hvis de nuværende fremskridt bibeholdes.

* På det handelspolitiske område har Kommissionen bidraget aktivt til den succesrige lancering af en ny multilateral handelsrunde (Doha-dagsordenen for udvikling) på Verdenshandelsorganisationens (WTO) ministerkonference i Doha i november. Dette skulle sammen med fortsatte fremskridt i andre bilaterale og regionale forhandlinger, navnlig handelsforhandlingerne mellem EU og Mercosur, bidrage til at genoprette tilliden til perspektiverne for den globale økonomi og til, at der tages fat på offentlighedens legitime bekymringer omkring forholdet mellem handelsliberalisering og -regulering eller -lovgivning og mellem globalisering og bæredygtig udvikling. Multilaterale og regionale/bilaterale forhandlinger giver begge mulighed for virkelige fremskridt med hensyn til at integrere udviklingslandene i den globale økonomi.

* I februar vedtog Rådet Kommissionens initiativ "Alt undtagen våben", der giver toldfri adgang til import fra de mindst udviklede lande uden kvotebegrænsninger. FN's medlemmer tilsluttede sig på FN's tredje konference, som blev afholdt i maj, målet om at give de mindst udviklede lande en tilsvarende adgang.

* Med oprettelsen af Samarbejdskontoret EuropeAid fik Kommissionen et centralt element på plads i sin vidtspændende reform af forvaltningen af EU's eksterne hjælpeprogrammer. Formålet er at skabe en radikal forøgelse af hjælpens kvalitet og den hastighed, hvormed hjælpen ydes, og herved vil reformen bidrage til EU's synlighed og effektivitet på verdensscenen.

* På det vestlige Balkan har Kommissionen fortsat ydet et betydeligt bidrag til genopbygningen og har gennem stabiliserings- og associeringsprocessen bidraget væsentligt til styrkelse af demokratiske, økonomiske og administrative reformer i hele regionen. Kommissionen har forpligtet sig kraftigt til at støtte Den Tidligere Jugoslaviske Republik i dens omfattende reformarbejde - både finansielt og med at give integrationsprocessen en flyvende start. I 2001 blev der underskrevet stabiliserings- og associeringsaftaler med Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og Kommissionen spillede en hovedrolle i indsatsen for at løse krisen i FYROM i løbet af året.

* I Middelhavsområdet opnåede Kommissionen betydelige fremskridt under forhandlingerne om associeringsaftalerne, der er de bærende søjler i Barcelona-processen. Aftalen med Egypten er underskrevet, og aftalerne med Libanon og Algeriet vil snart kunne indgås. Kommissionen har ligeledes bakket stærkt op om nye subregionale initiativer mellem partnere i Middelhavsområdet, f.eks. Agadir-aftalen om et frihandelsområde mellem Jordan, Marokko, Tunesien og Egypten. I Mellemøsten har Kommissionen ydet hurtig og omfattende finansiel støtte til Den Palæstinensiske Myndighed, der er én af de vigtigste parter i den mellemøstlige fredsproces.

* Kommissionen vedtog i september nye strategiske rammer for at styrke dens engagement i de asiatiske lande i de kommende ti år på det politiske område og på sikkerhedsområdet, for at øge handels- og investeringsforbindelserne og for at intensivere bestræbelserne for at fremme demokrati og bekæmpe fattigdom i Asien.

En bedre livskvalitet for alle

* Kommissionen ydede et stort bidrag til Den Europæiske Unions succes med at redde Kyoto-protokollen om klimaændringer. I oktober vedtog Kommissionen en forslagspakke om ratificering af protokollen og gennemførelse af Unionens forpligtelser. Tidligere på året vedtog Kommissionen en række forslag til det 6. handlingsprogram på miljøområdet.

* Kommissionen fremlagde adskillige vigtige forslag til oprettelse af et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ud over de vigtige foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme omfattede disse forslag til foranstaltninger om klarlæggelse af flygtningestatus og modtagelse af asylsøgere, om anvendelse af en åben koordineringsmetode i forbindelse med immigration, om gennemførelse af gensidig anerkendelse af beslutninger i både civile og kriminelle spørgsmål, om fælles strafferammer for bestemte former for kriminalitet og om udarbejdelsen af et høringsdokument vedrørende en europæisk anklagemyndighed.

* På områderne forbrugerbeskyttelse, folkesundhed og fødevaresikkerhed fremsatte Kommissionen forslag om genetisk modificerede organismer med henblik på at skabe valgfrihed og sikre miljøsikkerhed, den udgav en grønbog om forbrugerbeskyttelse, den fremsatte forslag til en forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked, og den fortsatte det forberedende arbejde i forbindelse med lanceringen af den nye europæiske fødevareautoritet. På anmodning fra Det Europæiske Råd i Gent tog den desuden en række initiativer til at modgå trusler mod sundheden som følge af terrorisme.

Der står dog fortsat meget tilbage at gøre. Kommissionen har fremsat forslag på mange områder, men Rådet og Europa-Parlamentet har endnu ikke truffet de nødvendige beslutninger. Der er et presserende behov for at beskæftige sig med de europæiske borgeres bekymringer om fred og sikkerhed og for at opnå rettidige fremskridt i skabelsen af et område for fred, sikkerhed og retfærdighed. I lyset af de ustabile økonomiske perspektiver er det vigtigere end nogensinde at få gennemført strukturreformer af den europæiske økonomi og at modernisere og forbedre den europæiske sociale model. Der bør hurtigst muligt indgås endelige aftaler om en prioriteret reformpakke omfattende EF-patentet, pakken vedrørende indkøb og nøgleelementer i handlingsplanen om finansielle tjenesteydelser, såsom pensionfonde, grænseoverskridende betalinger og international regnskabsførelse.

På området eksterne forbindelser må Den Europæiske Union fortsat styrke sine forbindelser med landene omkring Middelhavet og se med nye øjne på sine samarbejdsprogrammer i Centralasien. Unionen må også indlede en ny dialog med den arabiske og islamiske verden og samarbejde mere proaktivt med FN, USA og andre nøgleparter for fred i Mellemøsten. De enkelte EU-institutioner må gøre en stor indsats for at skabe fremskridt på alle disse områder.

2. Perspektiver og udfordringer i 2002

Begivenhederne den 11. september var helt klart de mest afgørende i 2001. De beviste på en iøjnefaldende måde, at der ikke er nogen vej tilbage fra det multilaterale samarbejde, og understregede betydningen af en fælles indfaldsvinkel til problemer, som intet enkelt land har kapacitet til at løse.

Den Europæiske Unions reaktion på disse begivenheder har ændret det politiske landskab på en række områder.

Det har overbevist borgerne om værdien af en Union, der går ind for at fremme fred, velstand og demokratiske værdier; en Union, der sørger for sikre og trygge levevilkår for sine borgere; en Union med en spirende europæisk identitet, som fremmer kulturel forskelligartethed og søger at styrke den interkulturelle dialog; en Union, som udviser solidaritet, ikke blot inden for Unionen, men også som en del af det internationale samfund.

I 2002 vil Kommissionen gøre en stor indsats for fortsat at udvikle Unionens reaktioner på de sikkerhedsmæssige udfordringer, den står over for.

Selv før de dramatiske begivenheder den 11. september oplevede alle dele af verden en økonomisk afmatning. Disse begivenheder og den efterfølgende politiske udvikling har øget den usikkerhed, som markedet, virksomhederne og befolkningerne i deres egenskab af arbejdstagere og forbrugere allerede oplevede. Den Europæiske Unions økonomi er ikke undsluppet disse virkninger. Men et sundt økonomisk grundlag, et stabilt klima i forbindelse med Den Økonomiske og Monetære Union og indførelsen af euroen betyder, at betingelserne for et genopsving i 2002 er til stede forudsat, at den internationale politiske og økonomiske situation ikke forværres yderligere.

Ser man uden for Unionens grænser, kan der blandt de centrale udfordringer nævnes genopretningen af freden, støtten til genforening og genopbygning i Afghanistan og den vedvarende indsats i FN-regi for at skabe en international alliance mod terrortruslen. EU deler formandskabet med USA, Japan og Saudi-Arabien i Afghanistan-styringsgruppen (Afghan Steering Group) og vil yde sit fulde bidrag for at få alle aktører til at mødes om samme bord og for at indsamle de nødvendige økonomiske midler fra internationale donorer.

Vigtige eksterne begivenheder på den multilaterale dagsorden bliver FN's konference om finansiering af udvikling i marts (Monterey), lanceringen af den globale fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og malaria og verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i september (Johannesburg). Bæredygtig udvikling vil ligeledes være et centralt mål for Den Europæiske Union i de handelsforhandlinger, der blev indledt i Doha.

For så vidt angår Den Europæiske Unions nærmeste naboer vil 2002 blive et afgørende år for udvidelsen. Kommissionen vil hjælpe EU med at afslutte forhandlingerne med op til ti kandidatlande. Den skal vurdere, hvorvidt de opfylder de økonomiske og politiske kriterier for, at de kan tilslutte sig Den Europæiske Union, og hvorvidt de er i stand til at gennemføre Fællesskabets regelværk. Kommissionen vil endvidere fortsætte partnerskabet med vore partnere i Middelhavsområdet (Barcelona-processen) og sikre, at EuroMed-ministerkonferencen i Valencia i april bliver en succes. Endvidere skal Euro-Middelhavspolitikken udgøre en del af en bredere, sammenhængende og aktiv politik gældende for alle vore naboer i et bånd, der går gennem Rusland og Ukraine til Middelhavet. I denne forbindelse vil der senere på året blive lejlighed til at gøre status over fremskridtene med udvikling af EU-politikkernes nordlige dimension. For så vidt angår det vestlige Balkan vil Kommissionen fortsat arbejde for fred og genopbygning.

Derudover vil Kommissionen arbejde på at etablere tættere forbindelser til Latinamerika, navnlig via topmødet mellem EU og Latinamerika i maj 2002, hvor målet er at afslutte forhandlingerne om en frihandelsaftale med Chile og videreføre tilsvarende forhandlinger med Mercosur. I september vil det fjerde Asien-Europa (ASEM) topmøde mellem stats- og regeringscheferne være en lejlighed til at intensivere dialogen mellem vores del af verden og vore asiatiske partnere.

Blandt de vigtigste interne begivenheder kan nævnes indførelsen af eurosedler og -mønter i januar, hvilket er det sidste skridt i overgangsprocessen og samtidig en historisk milepæl i den europæiske integration, som vil blive ledsaget af en nøje koordinering af de makroøkonomiske politikker og centrale skridt i retning af en fuldførelse af det fælles marked inden for finanssektoren. Indførelsen af en fælles valuta viser, hvor langt det europæiske projekt er kommet, siden traktaten om Den Europæiske Kul- og Stålunion trådte i kraft for 50 år siden - denne traktat udløber i 2002.

Kommissionen mener, at Unionen kan opbygge tillid ved ihærdigt at forfølge den europæiske samarbejds- og integrationsmodel både inden for Unionen og med vore associerede partnere og naboer. Kommissionen vil i 2002 fokusere på at optimere de positive virkninger af indførelsen af euroen og på at optimere konkurrencevilkårene i det indre marked. Den vil forfølge de strategiske mål for EU's nye økonomiske og social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden gennem handling og konkrete beslutninger. Den vil bidrage aktivt til Det Europæiske Råds møde i foråret, der bliver et centralt forum for fastlæggelse af retningslinjer for koordinering af EU's økonomiske og social- og arbejdsmarkedsmæssige politik i lyset af målet om bæredygtig udvikling.

Kommissionen vil bidrage kraftigt til at sikre betydelige fremskridt med oprettelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Nøgleområderne for 2002 omfatter ud over sikkerhedsdagsordenen udvikling af anden fase af den fælles immigrations- og asylpolitik og gennemførelse af gensidig anerkendelse af programmer inden for retligt samarbejde.

I 2002 vil Kommissionen gennemføre en midtvejsgennemgang af den fælles landbrugspolitik, fremsætte forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik og lancere den uafhængige europæiske fødevareautoritet.

3. Kommissionens prioriteter for 2002

På denne baggrund bekræfter Kommissionen de seks prioriteter, der oprindeligt blev opstillet i den årlige politikstrategi, og tilføjer sikkerhed til de politiske prioriteter for 2002. Prioriteterne for 2002 har derfor til formål at:

- Bekæmpe terrorisme og kriminalitet og fremme de europæiske borgeres sikkerhed og tryghed gennem handling såvel internt i EU som på internationalt plan

- Sikre en succesrig lancering af euroen og gennemføre de nødvendige ledsageforanstaltninger for en strukturreform med henblik på at konsolidere Den Økonomiske og Monetære Union og det indre marked

- Gennemføre EU's strategi for bæredygtig udvikling med henblik på stabil økonomisk vækst og højere beskæftigelse kombineret med social samhørighed og miljøbeskyttelse i EU og internationalt

- Fremme nye europæiske styreformer

- Tilvejebringe konkrete resultater i forbindelse med forhandlingerne om EU's udvidelse inden udgangen af 2002

- Styrke Europas forbindelser med dets nærmeste naboer i Middelhavsregionen og

- Lægge vægt på de centrale sundheds- og uddannelsesmæssige aspekter i EU's politikker for udviklingssamarbejde som en del af det generelle mål om bekæmpelse af fattigdom.

Det er vigtigt at minde om baggrunden for valget af disse prioriteter. Europa er nået til et vendepunkt, hvor økonomisk integration i høj grad er en realitet. Europas befolkninger spiller en helt afgørende rolle i forbindelse med det kvalitative spring i retning af politisk integration. Den europæiske integration vil fortsætte, hvis den lægger øget vægt på de politikker, der svarer bedst til borgernes behov og forventninger, og hvis borgerne inddrages aktivt i de fremtidige integrationsfaser. Endvidere må Den Europæiske Union påtage sig sit globale ansvar og bidrage til fred, international solidaritet og bæredygtig udvikling.

4. Foranstaltninger i tilknytning til Kommissionens prioriteter for 2002

Sikkerhed og tryghed

Den Europæiske Union har reageret hurtigt og med fasthed på begivenhederne den 11. september. Kommissionen er for sin del ved at udvikle en omfattende række af reaktioner på den diplomatiske, økonomiske, finansielle, politiske og sikkerhedsmæssige front. Denne prioritet betyder, at arbejdet med at bekæmpe terrorisme og kriminalitet må intensiveres, ligesom der skal træffes passende foranstaltninger til at øge de europæiske borgeres sikkerhed, herunder transportsikkerhed, energiforsyningssikkerhed, beskyttelse af civilbefolkningen og folkesundhed. Den skal ligeledes have et stærkt eksternt element omfattende et multinationalt samarbejde, en samordnet indsats i såvel Afghanistan som i andre områder med spændinger samt vilje til at reagere på humanitære kriser.

Kommissionen vil overvåge den økonomiske og politiske situation og reagere pragmatisk, når behovet opstår.

Nøgleaktioner:

* Som en del af oprettelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed vil Kommissionen fremsætte en række initiativer til bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet. Disse initiativer omfatter foranstaltninger, der skal gøre det nemmere for myndighederne at bekæmpe terrorisme og bekæmpe og forhindre finansiering af terrorisme, herunder hvidvask af penge, og foranstaltninger til intensivering af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme, f.eks. gennem en udvidelse af Europols mandat.

* Kommissionen vil indlede et nyt initiativ med fokus på en gradvis udvikling af et integreret grænseforvaltningssystem for en effektiv ydre grænsekontrol, herunder forbedret samarbejde mellem konsulater på visaområdet. Dette er vigtigt for alle medlemsstaterne, og landene med de ydre grænser bør ikke alene bære ansvaret og omkostningerne i forbindelse hermed.

* Inden for de interne politikker vil Kommissionen gennemføre meddelelsen om beskyttelse af civilbefolkningen og bioterrorisme, som blev vedtaget i november 2001, og anbefale en integreret EU-strategi om forebyggelse, beredskab og reaktioner i forbindelse med naturlige, menneskeskabte og andre risici.

* Kommissionen vil fremsætte forslag til yderligere foranstaltninger for at øge transportsikkerheden og -trygheden, navnlig for så vidt angår lufttransport, vejtransport i tunneller og sikkerhed på havet.

* På området energisikkerhed vil Kommissionen fremsætte forslag til foranstaltninger på grundlag af konklusionerne på debatten i 2001 om grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed". Den vil intensivere energidialogen mellem EU og Rusland og de bilaterale forbindelser med andre centrale energipartnere.

* Kommissionen vil fremlægge konkrete foranstaltninger for at fremskynde det nuværende arbejde omkring sikkerhed i forbindelse med kommunikationsnetværk, der omfatter tættere samarbejdsmekanismer på EU-plan såvel som dialog med tredjelande.

* På området eksterne forbindelser vil Kommissionen fokusere på udbygning af et multilateralt samarbejde med nøglepartnere om bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme. Den bredere sikkerhedsdimension vil ligeledes blive en faktor i EU's regionale og bilaterale samarbejdsprogrammer.

* En prioritet, der straks skal realiseres, bliver at styrke EU's rolle i videreførelsen af de humanitære hjælpeforanstaltninger samt fremme af fred, genforening og genopbygning i Afghanistan.

Indførelse af euroen, yderligere økonomisk og finansiel integration

I januar 2002 vil eurosedler og -mønter blive en realitet for 290 mio. europæere samt for virksomheder og borgere i andre lande, der har forbindelser til euroområdet. Denne begivenhed uden sidestykke er af afgørende betydning ikke blot for den økonomiske velstand i Europa, men også som et håndgribeligt og alment symbol på den europæiske integration.

Kommissionen vil inden for Den Økonomiske og Monetære Union fremsætte og gennemføre forslag, der sigter mod at øge harmoniseringen af de økonomiske politikker, da dette er af stor betydning for, at man kan sikre økonomisk stabilitet til glæde for Europas befolkninger. Medlemsstaterne i euroområdet bør ud over at styrke de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fastlægge principper for især budgetpolitikkerne samt for, hvordan man skal reagere på uforudsete begivenheder.

Med dette in mente noterer Kommissionen sig behovet for fuldt ud at udnytte det indre markeds potentiale. Den noterer sig ligeledes det arbejde, der endnu står tilbage at gøre på området finansielle tjenesteydelser og fjernelse af diskriminerende bestemmelser i medlemsstaternes skattesystemer samt af andre skattemæssige hindringer for, at det indre marked kan fungere ordentligt. Den mener, at konvergens, der fører til øget integration, er af stor betydning på disse områder: hindringer for de finansielle strømme må ikke forhindre borgerne i at høste fordelene af den fælles mønt. Kommissionen vil endvidere forbedre den måde, hvorpå det indre marked for varer og tjenesteydelser fungerer, bl.a. inden for transport og energi. Den vil øge indsatsen for en strukturreform og overvåge fremskridtene i denne henseende med henblik på at styrke Fællesskabets vækstpotentiale.

Nøgleaktioner:

* Kommissionen vil evaluere følgerne af overgangen til euroen.

* Kommissionen vi fremsætte et forslag til en adfærdskodeks indeholdende principperne for den økonomiske politik i medlemsstaterne i euroområdet. Denne adfærdskodeks vil i første omgang fokusere på budgetpolitikken, og den vil uddybe andre økonomiske politikker, der øger euroområdets vækstpotentiale og dets kapacitet til at reagere på uforudsete begivenheder.

* Kommissionen vil udarbejde regelmæssige rapporter om euroområdet. Disse vil give anledning til en offentlig debat om de vigtigste økonomiske spørgsmål (inflation, konkurrenceevne, budgetpolitikker) samt om spørgsmål i tilknytning til budgetpolitikker, pengepolitikker og strukturpolitikker.

* Kommissionen vil fortsat gennemføre handlingsplanen om finansielle tjenesteydelser, herunder oprette et integreret værdipapirmarked. Den vil gennemføre en midtvejsevaluering af handlingsplanen om finansielle tjenesteydelser og fremsætte centrale lovgivningsforslag om investeringsydelser og banker. Den vil ligeledes fremsætte forslag til forbedring af de juridiske rammer for e-handel.

* Kommissionen vil på grundlag af rapporten fra den højtstående gruppe af eksperter inden for selskabsret fremsætte et nyt forslag til direktiv om overtagelsesbud.

* Kommissionen vil fremsætte forslag til bekæmpelse af falskneri og piratvirksomhed i det indre marked.

* Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at modernisere rammerne for offentlige indkøb, og den vil fremsætte forslag til en ændring af direktiverne om retsmidler.

* Kommissionen vil arbejde for at sikre vedtagelse af direktivet om opsparing og for at nå frem til en aftale om fjernelse af skadelig skattepraksis.

* Kommissionen vil vedtage en meddelelse om en strategi for forbrugerpolitik og udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at indførelsen af euroen medfører optimale fordele for forbrugerne.

* Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne fremsætte konkrete forslag til udvikling af kvantitative mål for på denne måde at styrke den igangværende forbedring af erhvervsklimaet. Den vil som led i det europæiske forskningsrum fremsætte forslag om foranstaltninger til at styrke private investeringer i forskning og udvikling.

Bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling fremstår som en reelt tværgående prioritet for Den Europæiske Union, som er relevant for alle Kommissionens strategiske mål og politikker, herunder de eksterne forbindelser. Bæredygtig udvikling bidrager til at konsolidere Unionens og dens borgeres velstand uden at sætte fremtidige generationers livskvalitet på spil. Kommissionen vil gennemføre den strategi, som Det Europæiske Råd i Göteborg tilsluttede sig, på to måder: (i) ved at identificere dens indvirkning på det europæiske samfund og skabe grundlaget for en sammenhængende indfaldsvinkel til bæredygtig udvikling ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt og (ii) ved at udvide strategien til at omfatte en ekstern dimension vedrørende bæredygtig udvikling.

Opgaven indebærer, at økonomisk og social samhørighed fremmes, og at spørgsmål i tilknytning til social udstødelse, fattigdom og de udfordringer, som befolkningens stigende gennemsnitsalder indebærer, tages op. Den vil finde anvendelse på de relevante fællesskabspolitikker og vil fremover kunne tjene som en global model. Endvidere er dyresundhed og -velfærd, fødevareproduktion og fødevaresikkerhed for forbrugerne i lyset af BSE-krisen og andre kriser blevet centrale elementer i en bæredygtig udvikling. Dette indebærer ligeledes, at der udvikles en passende kapacitet til at reagere på truslen fra smitsomme sygdomme.

Større gennemgange af fællesskabspolitikkerne bør anvendes til igen at overveje den grundlæggende udformning af og hovedtemaerne i EU's politikker og bør føre til en væsentlig nyorientering af de pågældende politikker til fordel for bæredygtig udvikling. Midtvejsgennemgangen af den fælles landbrugspolitik bør afspejle forbrugernes krav om sunde og sikre fødevarer. Den bør fremme miljøvenlige produktionsmetoder og en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne samt øget støtte til udvikling af landdistrikterne inden for de vedtagne eksisterende økonomiske rammer samtidig med, at landbrugssektorens økonomiske levedygtighed sikres, og der tages hensyn til de sociale virkninger af tilpasningen af indtægterne. Disse bestræbelser vil bidrage til en mere sammenhængende og bæredygtig europæisk model for fødevareproduktion og forbrug. Lanceringen af den nye europæiske fødevareautoritet i begyndelsen af 2002 vil støtte disse bestræbelser yderligere.

Nøgleaktioner:

* Kommissionen vil sikre, at alle større forslag er i overensstemmelse med EU's strategi for bæredygtig udvikling. Den er ved at udvikle en metodik til vurdering af indvirkningerne, som skal anvendes på alle større politiske forslag. Den sammenfattende rapport fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona vil for første gang indeholde en dimension om bæredygtig udvikling. Kommissionen vil vedtage en meddelelse om den eksterne dimension af bæredygtig udvikling som et supplement til den strategi, som Det Europæiske Råd i Göteborg tilsluttede sig, og som led i forberedelsen af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling.

Økonomiske og social- og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger:

* Kommissionen vil fortsat forfølge målet om bæredygtig udvikling via Doha-dagsordenen for udvikling, de nye handelsforhandlinger, som blev indledt i november 2001, især med hensyn til kapacitetsopbygning i udviklingslandene.

* Kommissionen vil foretage midtvejsgennemgangen af den fælles landbrugspolitik ved hjælp af de finansielle overslag 2000-2006. Den vil fortsætte den operationelle integrering af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik.

* Kommissionen vil fremsætte forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik.

* Kommissionen vil lancere det nye rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, hvis hovedformål er at bidrage til en strukturering af det europæiske forskningsrum og koncentrere indsatsen omkring et begrænset antal prioriteter.

* Kommissionen vil fremlægge en meddelelse om en fællesskabsstrategi for arbejdsmiljø. Målet er at nedbringe antallet af ulykker, dødsfald, skader og dårligt helbred og at skabe større velfærd på arbejdspladsen inden for de kommende 5 år.

* Kommissionen vil vedtage en foreløbig rapport om den fremtidige samhørighedspolitik i forbindelse med udvidelsen og fremme den debat, der blev indledt med den anden samhørighedsrapport i januar 2001.

* Kommissionen vil gennemføre og vurdere den åbne koordineringsmetode inden for beskæftigelse, styrke den inden for social udstødelse og udvide den til at gælde pensioner i lyset af befolkningens stigende gennemsnitsalder.

Foranstaltninger for en bedre livskvalitet:

* Kommissionen vil træffe en række foranstaltninger til gennemførelse af det 6. handlingsprogram på miljøområdet 2001-2010. Kommissionen vil udarbejde en hvidbog om integreret produktpolitik med det formål at indarbejde livscyklusstrategien i EU-politikkerne og en grønbog om bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne. Den vil også fremsætte forslag til en rammelovgivning til gennemførelse af hvidbogen om kemikalier.

* Kommissionen vil lancere den uafhængige europæiske fødevareautoritet og vedtage en række sikkerhedsforanstaltninger på fødevareområdet i overensstemmelse med hvidbogen om fødevaresikkerhed, hvor den vigtigste foranstaltning vil gå ud på at øge kontrollen i hele fødevare- og foderproduktionskæden. Kommissionen vil færdiggøre det nye flerårige folkesundhedsprogram og indlede gennemførelsen af dette, navnlig for så vidt angår smitsomme sygdomme og antibiotikaresistens som anført i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg.

* Kommissionen vil, som det fremgår af hvidbogen om transport, udvikle en integreret transportstrategi, hvilket den fik mandat til af Det Europæiske Råd i Göteborg.

Nye europæiske styreformer

Det er nødvendigt at foretage en gennemgang af beslutningsprocessen og den måde, hvorpå EU's institutioner fungerer, for at overvinde borgernes stigende fremmedgørelse over for Europa og for at styrke den demokratiske legitimitet. Derfor er der opstået et behov for nye europæiske styreformer, der inddrager alle relevante aktører, og som er en stor prioritet, der skal sætte en udvidet Union i stand til at fungere effektivt til gavn for dens borgere.

Siden Kommissionen fastlagde sin årlige politikstrategi for 2002, har den vedtaget en hvidbog om styreformer og lanceret en omfattende debat om, hvordan styreformerne i EU kan forbedres. Kommissionen vil koncentrere sig om den operationelle opfølgning til hvidbogen om styreformer, når den offentlige høringsperiode udløber i marts, og vil sikre, at dens indsats er mere transparent, ansvarlig og effektiv.

Ud over gennemførelse af hvidbogens forslag indebærer styreformer en opfølgning af Det Europæiske Råd i Nice, navnlig fremme og smidiggørelse af "Debat om den fremtidige Union", og forberedelse af Kommissionens væsentlige bidrag til det konvent, som skal fastlægge grundlaget for den kommende regeringskonference, samt gennemførelse af forenklingen af lovgivningen.

Nøgleaktioner:

* Kommissionen vil analysere svarene fra den offentlige høring om hvidbogen om styreformer og gennemføre de nødvendige foranstaltninger og efterfølgende fremlægge en rapport. Inden juni 2002 vil Kommissionen fremsætte forslag til en detaljeret handlingsplan om bedre lovgivning og forenkling af lovgivningen.

* Kommissionen vil fremlægge bidrag til det konvent, der skal bane vejen for den kommende regeringskonference, og til debatten om Europas fremtid.

* I forbindelse med konventet vil Kommissionen fremsætte forslag med henblik på bedre at informere de nationale parlamenter om Fællesskabets lovforslag, så de kan udfylde deres funktion som politisk styrings- og kontrolinstans på nationalt plan.

* Kommissionen vil videreføre sine egne interne reformer, gennemføre de beslutninger, der allerede er truffet, og gennemgå de resultater, der er opnået i forbindelse med reform og administrativ forenkling inden årets udgang.

* Kommissionen vil indføre et nyt håndhævelsessystem for at sikre en mere effektiv anvendelse af antitrustkonkurrencereglerne.

* Kommissionen vil fremsætte forslag om at forenkle og harmonisere reglerne om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer.

* Kommissionen vil fortsætte en rettidig gennemførelse af handlingsplanen e-Europe 2002. Den vil ligeledes fremsætte forslag til fremtidige EU-initiativer til konsolidering af udviklingen i retning af et integreret eSamfund.

Udvidelse

Udvidelsen er det mest synlige politiske udtryk for den betydning, som Kommissionen tillægger befolkningernes Europa. Dette er den femte udvidelse i Det Europæiske Fællesskabs historie, men den er af et meget større omfang end de foregående udvidelser.

2002 vil være et skelsættende år for denne udvidelse, da retningslinjerne og betingelserne for de første nye medlemsstaters tiltrædelse skal fastlægges i 2002. Dette mål kan kun nås, hvis Kommissionens bestræbelser i de seneste år konsolideres yderligere, og der fokuseres på at afslutte forhandlingerne med de kandidatlande, som opfylder alle tiltrædelseskriterierne.

I 2002 vil Kommissionen øge tempoet i forbindelse med arbejdet med udvidelsen. De vigtigste opgaver - der vil omfatte næsten alle dele af Kommissionen - vil være at afslutte medlemsskabsforhandlingerne med de lande, der er parate. Kommissionen vil inden for de fælles finansielle rammer først og fremmest fremsætte forslag vedrørende landbruget, regionalpolitikken og budgettet på grundlag af gældende EU-ret og de principper, der ligger til grund for Berlin-aftalen. Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af fællesskabsretten, udarbejde en handlingsplan for analyse af og støtte til institutionsopbygningen i kandidatlandene, sikre, at kandidatlandene kan deltage og i praksis også deltager i fællesskabsprogrammer, -agenturer og -udvalg (vigtigt for integreringen af de fremtidige medlemsstater og for at gøre dem bekendt med Fællesskabets arbejdsmetoder), berede vejen for at kunne byde de fremtidige medlemsstater velkommen i Den Europæiske Unions strukturer og forvalte bilaterale forbindelser i løbet af førtiltrædelsesfasen. Kommissionen vil ligeledes aktivt videreføre forhandlingerne med kandidatlande, som ikke vil være parate til at blive medlemmer af EU i 2004. Kommissionen vil med dette for øje udarbejde en ajourført køreplan og om nødvendigt en revideret førtiltrædelsesstrategi.

Nøgleaktioner:

* Kommissionen vil færdiggøre udkastene til fælles holdninger til alle kapitler af forhandlingerne inden midten af 2002, navnlig vedrørende de største uløste problemer, som er landbruget, strukturfondene og budgettet, inden for den vedtagne fælles finansieringsramme. Den vil udarbejde et dokument om udvidelsesstrategien for 2002 og fremsende statusrapporter til Rådet. Kommissionen vil vurdere kandidatlandenes kapacitet til at påtage sig ansvaret i forbindelse med EU-medlemskab og gennemføre en kommunikationsstrategi med det formål at informere offentligheden og opinionsdannere i EU og i kandidatlandene om udvidelsen.

* I forbindelse med en handlingsplan vil Kommissionen i begyndelsen af 2002 i samarbejde med kandidatlandene analysere den igangværende indsats vedrørende deres institutionsopbygning og om nødvendigt deres vilje til at forstærke denne indsats ved hjælp af en supplerende facilitet for institutionsopbygning gennem Phare-programmet.

* Kommissionen vil fortsat sikre, at førtiltrædelsesinstrumentet for strukturpolitikker (ISPA) medfører håndgribelige fordele for borgerne i kandidatlandene via miljø- og transportinfrastrukturprojekter. Den vil også fortsat bistå kandidatlandene med at gøre det særlige tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter (SAPARD) fuldt operationelt med det formål at yde målrettet støtte og indhente de forsinkelser, der indtil nu er opstået på dette område.

* Kommissionen vil støtte integreringen af kandidatlande ved gradvist at give dem adgang til andre programmer, såsom Kultur 2000 og Media Plus.

* Kommissionen vil fortsat arbejde på de finansielle, administrative og sproglige forberedelser til udvidelsen i et flerårigt perspektiv.

Middelhavsregionen

Den Europæiske Union skal etablere tættere forbindelser til dens nærmeste naboer for at opnå fred, stabilitet, demokrati og velstand, og den er parat til at yde praktisk støtte med henblik herpå. Middelhavsregionen fortjener derfor at være en prioritet i 2002. Selv om Barcelona-processen har skabt en ny partnerskabsånd mellem Unionen og dens nærmeste naboer i den sydlige og den østlige Middelhavsregion, har den endnu ikke levet helt op til forventningerne. Der er behov for nye impulser for at styrke strategien og instrumenterne i forbindelse med Barcelona-processen. I denne forbindelse vil der blive lagt stor vægt på tre store aspekter: fremskyndelse af forhandlingerne om associeringsaftalerne, udvikling af syd-syd samarbejde og udvekslinger og gradvis etablering af et velfungerende EuroMed-marked.

Samarbejdet mellem Europa og Middelhavslandene kan ikke udelukkende være politisk eller økonomisk. Vi skal tage initiativ til en ny, bredt baseret, kulturel dialog i Middelhavsregionen: en dialog for at undgå enhver mulighed for konflikter mellem civilisationer.

Kommissionen vil øge sin indsats inden for samarbejde på området retlige og indre anliggender (navnlig migration, retligt samarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme) og på området sociale, kulturelle og menneskelige anliggender. Meda-programmerne vil blive forbedret for at sikre en øget fokusering på associeringsprocessen, en bedre koordinering og en hurtigere formidling.

Nøgleaktioner:

* Kommissionen vil vedtage en meddelelse om, hvordan man kan forbedre Barcelona-processen som forberedelse til EuroMed-ministermødet i Valencia i april 2002.

* Kommissionen vil fremsætte forslag om tilpasning af arbejdsmetoderne i Euro-Middelhavspartnerskabet, navnlig med hensyn til mulighederne for en mere effektiv og hyppigere stedfindende politisk dialog om regionale og internationale spørgsmål.

* Kommissionen vil overveje, hvordan investeringer og fælles udviklingsprojekter kan fremmes i Middelhavsområdet, f.eks. ved at undersøge behovet og mulighederne for at oprette en ny bank eller en anden finansieringsmekanisme, der bygger på samme principper som Den Europæiske Investeringsbank.

* Kommissionen vil forsøge at få afsluttet forhandlingerne af EUROMED-associeringsaftaler med Algeriet, Libanon og Syrien.

* Kommissionen vil lancere et regionalt program til støtte for etableringen af et velfungerende og harmoniseret EuroMed-marked og vil yde støtte til udvikling af frihandel og integration blandt Middelhavspartnerne.

* Kommissionen vil uddybe samarbejdet med EUROMED-partnerne om retlige og indre anliggender og vil foreslå, at EuroMed Youth II-programmet iværksættes, og at TEMPUS-programmet om universitetssamarbejde udvides til at omfatte Middelhavspartnerne. Den vil endvidere opfordre til udvikling af transport- og energiinfrastrukturerne og arbejde for vedtagelse af en strategi for miljømæssig integrering på den anden EuroMed-ministerkonference om miljø.

* Kommissionen vil samarbejde med Middelhavspartnerne om at forbedre de tilgængelige oplysninger og statistikker som led i et vedvarende samarbejde om lovlig migration og bekæmpelse af ulovlig indvandring. Den vil undersøge forskellige mulige løsninger, herunder muligheden for at etablere en mekanisme for regelmæssig overvågning af migrationsstrømme.

* Kommissionen vil fortsat strømline MEDA-programmet for at forbedre gennemførelsen, fremskynde formidlingen og forbedre kvaliteten af den bistand, der ydes.

* Kommissionen vil inden for rammerne af reformen af den fælles fiskeripolitik fremsætte forslag til en handlingsplan for en bedre fiskeriforvaltning i Middelhavet, der indebærer foranstaltninger og initiativer vedrørende såvel Fællesskabets havområder som internationale vande.

* I nært samarbejde med Rådet vil Kommissionen fortsætte sin indsats for at styrke EU's bidrag til den mellemøstlige fredsproces, bl.a. gennem dialog og særlig støtte til parterne.

Udviklingssamarbejde

Prioriteringen af udviklingssamarbejde er fuldt ud i overensstemmelse med begrebet bæredygtig udvikling, som indeholder elementer, der er vigtige for selvudvikling. I 2002 vil Kommissionen yderligere udvikle og styrke sin politik og sine strategier, så den fokuserer mere på de seks prioriterede områder i EU's udviklingspolitik, herunder uddannelse og sundhed. Derved styrker Kommissionen sit bidrag til de fastsatte internationale udviklingsmål.

Med henblik herpå vil Kommissionen styrke sin kapacitet til formulering af politikker og programmering på disse områder, og den vil til dette formål anvende store fællesskabspolitiske instrumenter såsom Den Europæiske Udviklingsfond. Derudover har de nye Cotonou-partnerskabsrammer med landene i Afrika, Caribien og Stillehavslandene som et centralt mål at nedbringe fattigdommen, og en ratificering af disse rammer vil blive prioriteret højt i 2002.

Kommissionen vil ligeledes spille en førende rolle i drøftelserne af en international indsats for at sikre, at informationssamfundets fordele spredes til udviklingslandene.

Kommissionen vil endvidere fortsætte sine bestræbelser for at reformere forvaltningen af den eksterne bistand ved at lægge særlig vægt på, at administration og beslutningstagning overflyttes til delegationerne i partnerlandene.

Nøgleaktioner:

* Kommissionen vil koncentrere sin indsats på de seks prioriterede områder, der er fastsat i erklæringen om EU's udviklingspolitik, bl.a. sundhed og uddannelse.

* Kommissionen vil fremsætte forslag til flere nye sektorpolitiske rammer i tilknytning til fattigdom, bl.a. sundhed og uddannelse.

* Kommissionen vil gennemføre handlingsprogrammet, der har til formål at nedbringe spredningen af smitsomme sygdomme, fremsætte forslag til en ny forordning med henblik herpå og bidrage til den nye globale fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og malaria.

* Kommissionen vil fremsætte forslag til EU's holdning på FN-konferencen om udviklingsfinansiering (marts 2002).

* Kommissionen vil fremsætte forslag til en ny forordning om samarbejde med lande i Asien og Latinamerika, som kan forbedre effektiviteten af finansielle programmer og prioritere en forbedring af adgangen til uddannelse og sundhed.

* Kommissionen vil fremme ratificeringen af Contonou-aftalen i 2002. Inden for rammerne af Cotonou-aftalen vil Kommissionen etablere en handlingsplan for udvikling af initiativer i den private sektor, der kan bekæmpe fattigdom og styrke sundhed og uddannelse. Den vil på grundlag af et mandat fra Rådet indlede forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene og -regionerne i september 2002.

* Kommissionen vil fortsætte den administrative reform af EU's eksterne bistand.

5. Konklusioner

I 2002 har den nuværende Kommission siddet halvdelen af sin mandatperiode. Efter at have fungeret i to år er den godt på vej til at opfylde de strategiske udfordringer, som den fastlagde ved starten af sit mandat.

Udvidelsesprocessen, som er vor historiske opgave, kører på skinner. Kommissionen gennemfører grundlæggende økonomiske reformer, der har til formål at gøre Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden dette tiårs udgang. Sammen med indførelsen af euroen vil dette radikalt ændre Europas udseende.

Kommissionen er ved at afslutte en fuldstændig gennemgang af dens funktionsmåde: politisk, finansielt og administrativt. Disse ændringer skulle ligeledes forbedre samarbejdet med Rådet og Europa-Parlamentet og ikke mindst forbedre sammenhængen i EU's strategiske prioriteter.

I mellemtiden er der voksende bekymring for, at EU skal blive fremmed over for de europæiske borgeres umiddelbare problemer. Derfor fokuserer dette arbejdsprogram på politiske prioriteter, som vil medføre reelle forbedringer for borgerne og sætte dem i centrum af politikken. For eksempel handler styreformer om at knytte borgerne tættere til EUs beslutningstagning, og bæredygtig udvikling handler om at forene nuværende og fremtidige generationers økonomiske, sociale og miljømæssige behov.

Det er unødvendigt at sige, at begivenhederne d. 11. september på afgørende vis har øget behovet for at vise, hvordan EU kan opfylde dets borgeres mest grundlæggende behov, nemlig at sikre deres livskvalitet, herunder fred og sikkerhed. De har fremhævet de centrale europæiske værdier og EUs ansvar for at bidrage til at skabe fred og udvikling andre steder i verden. Dette afspejler de europæiske borgeres og det bredere internationale samfunds forventninger til EU som en fuldgyldig og effektiv aktør i forbindelse med international krisestyring og -løsning.

Dette er essensen af arbejdsprogrammet for 2002. Og det er sådan, Kommissionens resultater bør vurderes ved udgangen af 2002.