52001DC0301

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan (2000-2004)

1. Indledning

I lyset af det fortsat store narkotikamisbrug og den fortsat omfattende narkotikahandel samt de skader, narkotikaen forårsager i vores samfund som følge af narkotikarelateret kriminalitet, sundhedsproblemer og social udstødelse, har løsningen af narkotikaproblemet topprioritet i EU, hvilket EU-borgerne også mener bør være tilfældet.

Der skete betydelige fremskridt for nylig, da man på Det Europæiske Råds møde i Helsingfors stadfæstede EU's narkotikastrategi (2000-2004). På Det Europæiske Råds møde i Feira blev EU's narkotikastrategi omsat til en detaljeret EU-narkotikahandlingsplan (2000-2004), hvori det klart fastsættes, hvilke aktioner EU-institutionerne og medlemsstaterne skal iværksætte de næste fem år. Foranstaltningerne omfatter begrænsning af såvel efterspørgslen efter som udbuddet af narkotika, og behovet for internationalt samarbejde og en effektiv oplysning samt evaluering og koordinering på alle niveauer understreges. Målsætningerne i narkotikastrategien og -handlingsplanen er som følger:

- at afstikke retningslinjerne for alle aktører i EU, når de skal foretage en prioritering på narkotikaområdet de kommende fem år

- at sikre, at narkotikabekæmpelse får den nødvendige støtte på højt plan til trods for, at der er tale om et kompliceret og sammensat problem

- at skabe et solidt grundlag for de midtvejsevalueringer (2002) og den endelige evaluering af EU's aktiviteter inden for narkotikabekæmpelse over den femårige periode, som Kommissionen skal gennemføre.

I narkotikastrategien fastsættes 11 overordnede mål og 6 hovedmål for EU i denne periode [1], og der ses nærmere på nogle af de spørgsmål, der i den forbindelse dukker op. I aktionsplanen omsættes narkotikastrategiens mål til ca. et hundrede konkrete aktiviteter, der skal gennemføres i det pågældende tidsrum for at sikre gennemførelsen af narkotikastrategien.

[1] De 11 overordnede mål for EU's strategi er: a) at sikre, at narkotika fortsat er et højt prioriteret tema i EU, b) at sikre, at aktionerne evalueres, c) at videreføre den afbalancerede narkotikastrategi, d) at opprioritere forebyggelse af narkotikamisbrug, begrænsning af efterspørgslen og begrænsning af de skadelige virkninger af narkotikamisbrug, e) at styrke bekæmpelse af narkotikahandel og optrappe politisamarbejdet mellem medlemsstaterne, f) at tilskynde til et samarbejde mellem flere myndigheder og inddragelse af det civile samfund, g) fuldt ud at udnytte de muligheder, Amsterdam-traktaten giver, særlig artikel 31, litra e), om mindsteregler for narkotikahandel, h) at sikre indsamling og formidling af pålidelige og sammenlignelige oplysninger om narkotikaproblemet i EU, i) gradvis at integrere ansøgerlandene og intensivere det internationale samarbejde, j) at fremme internationalt samarbejde på grundlag af de principper, der blev vedtaget af UNGASS, og k) at understrege, at gennemførelsen af strategien forudsætter passende ressourcer.

Formålet med meddelelsen, der er baseret på bidrag fra Kommissionen, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europol, er at sikre, at EU vil være i stand til inden for den fastsatte tidsramme at opfylde de ambitiøse målsætninger i handlingsplanen. Meddelelsen sigter navnlig mod:

(i) at fremsætte forslag til et redskab i form af et opfølgningsskema med henblik på at se på, hvilke fremskridt der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen

(ii) at redegøre for den metode, Kommissionen har til hensigt at anvende ved gennemførelsen af evalueringerne af narkotikastrategien og -handlingsplanen

(iii) at redegøre for, hvorledes Kommissionen har til hensigt at sikre, at ansøgerlandene så effektivt som muligt tager fat på narkotikaproblemet, og at foreslå, at Kommissionen ajourfører en database over alle EU-aktiviteter, som Kommissionen eller medlemsstaterne finansierer i ansøgerlandene

(iv) at foreslå, at EU ser nærmere på, hvordan det bedst er muligt at styrke udvekslingen af oplysninger om projekter i ikke-ansøgerlande; disse oplysninger skal danne grundlag for drøftelser hvert år om det internationale samarbejde på narkotikaområdet

(v) at se på, hvorledes det er muligt at forbedre koordineringen på EU-plan.

2. Oversigt over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan

I EU's narkotikahandlingsplan understreges behovet for en global, tværfaglig og integreret strategi baseret på følgende fire nøgleelementer: (i) begrænsning af efterspørgslen, (ii) begrænsning af udbuddet og bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, (iii) internationalt samarbejde og (iv) koordinering på nationalt plan og EU-plan.

Kommissionen har udarbejdet et opfølgningsskema (jf. bilag 1) for at holde øje med, om de i handlingsplanen fastsatte aktiviteter gennemføres inden for de fastsatte frister og overvåge de fremskridt, der gøres. EONN og Europol har i fællesskab bidraget hertil. For hver af handlingsplanens aktiviteter, der kræver en indsats af Kommissionen, EONN eller Europol, angives det i opfølgningsskemaet, hvor langt man er kommet, aktionens tidsramme og hvor højt aktionen prioriteres.

Efter Kommissionens mening bør opfølgningsskemaet ajourføres i partnerskab med alle berørte aktører for derved at sikre overvågningen af hver enkelt aktion i handlingsplanen. Kommissionen opfordrer derfor de øvrige aktører, der er involveret i gennemførelsen af handlingsplanen, navnlig medlemsstaterne, til at også at udforme opfølgningsskemaer. Når alle opfølgningsskemaerne er blevet udarbejdet, vil Kommissionen overveje, hvorledes den bedst kan samle dem. Kommissionen går ind for at fremlægge ét enkelt opfølgningsskema baseret på medlemsstaternes bidrag, som:

- vil udgøre et fleksibelt redskab til at registrere og evaluere de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af EU's handlingsplan

- vil bidrage til en bedre fordeling af de menneskelige og finansielle ressourcer med henblik på en effektiv gennemførelse af handlingsplanen

- vil hjælpe alle aktører med at foretage midtvejsevalueringen og den endelige evaluering.

3. Evaluering af EU's narkotikastrategi

I narkotikastrategien og -handlingsplanen opfordres Kommissionen til at foretage en evaluering af den overordnede narkotikastrategi og virkningerne heraf. I EU's narkotikahandlingsplan fastsættes tre evalueringsfaser:

- Fase 1: vurdering af resultaterne af gennemførelsen af aktiviteterne i handlingsplanen.

- Fase 2: vurdering af, i hvilket omfang handlingsplanen opfylder målsætningerne i narkotikastrategien.

- Fase 3: vurdering af virkningerne af de aktioner, der gennemføres i medfør af narkotikahandlingsplanen og -strategien, for narkotikaproblemet, navnlig for så vidt angår de seks hovedmål i narkotikastrategien.

Med hensyn til første fase vil det forhold, at alle involverede vedtager fælles evalueringsmetoder og opfølgningsskemaer, sætte Kommissionen i stand til at vurdere de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af aktionerne i handlingsplanen. EONN er ved at udvikle fælles metodologiske redskaber til overvågning af narkotika bekæmpelsesaktiviteterne. Det vil være meget nyttigt, hvis alle involverede aktører anvendte disse redskaber, når de evaluerer deres aktiviteter og færdiggør deres opfølgningsskemaer, fordi resultaterne fra de forskellige aktører i EU derved bliver sammenlignelige. Opfølgnings skemaet skal ajourføres med jævne mellemrum og navnlig midtvejs gennem handlingsplanen og ved slutningen af den.

Anden fase vil kræve, at Kommissionen sammenligner resultaterne af gennemførelsen af aktionerne i handlingsplanen med målene i narkotikastrategien. Det bliver derved muligt at vurdere, i hvor stort omfang målene i narkotikastrategien er blevet opfyldt.

I tredje fase vil virkningerne af gennemførelsen af aktionerne for narkotikaproblemet blive vurderet, navnlig for så vidt angår hovedmålene i narkotikastrategien. For at kunne afgøre, hvorvidt disse mål er nået, har Kommissionen behov for oplysninger om efterspørgels- og udbudstendenser. Det er EONN og Europol, der skal tilvejebringe disse oplysninger.

De oplysninger, som EONN og dets partnere først og fremmest vil anvende i forbindelse med deres arbejde de næste tre år, navnlig med hensyn til de tre første mål, er sammenfattet i bilag 2. I overensstemmelse med punkt 2.2.2 i handlingsplanen har EONN og Europol sammen nedsat to arbejdsgrupper vedrørende kriterierne for evaluering af virkningerne, der på grundlag af medlemsstaternes ekspertise skal finde frem til de kriterier og metoder, der kan bidrage til gennemførelsen af den endelige evaluering af virkningerne og sikre sammenhængen mellem EONN's og Europols indsats for så vidt angår evaluering. Europol arbejder med statistik over narkotikarelateret kriminalitet. I sit arbejdsprogram for 2001-2003 fokuserede EONN på overvågningen af udviklingen i narkotikaproblemet ved hjælp af et sæt epidemiologiske indikatorer og relevante grundlæggende data. For at lette sammenligningerne på EU-plan har EONN allerede udarbejdet en række retningslinjer for anvendelsen i medlemsstaterne af de fem epidemiologiske nøgleindikatorer [2], som dets bestyrelse vil vedtage i september 2001. Nøgleindikatorerne bør snarest muligt tages i anvendelse, hvilket vil kræve et stærkt engagement fra medlemsstaternes side.

[2] Nøgleindikatorerne er som følger: - omfanget af og mønstrene i narkotikamisbruget i befolkningen generelt - narkotikamisbrugets udbredelse - narkomaners efterspørgsel efter behandling - antallet af narkotikarelaterede dødsfald og dødeligheden blandt narkomaner - omfanget af narkotikarelaterede smitsomme sygdomme (hiv og hepatitis).

Kommissionen vil forsøge at tage hensyn til alle parters synspunkter i denne fase, men vil selvfølgelig have det endelige ansvar for indholdet af evalueringen. Målsætningen er at forsøge at vurdere virkningen af gennemførelsen af narkotikastrategien og -handlingsplanen for narkotikaproblemet. På grundlag af denne vurdering vil Kommissionen overveje, hvorvidt den skal fremsætte forslag til eventuelle ændringer af den fremtidige narkotikapolitik.

Desuden ønsker Kommissionen at meddele sine partnere, at på grund af den nuværende mangel på pålidelige og sammenlignelige oplysninger om epidemiologiske og kriminelle aspekter af narkotikaproblemet har den til hensigt at begrænse midtvejsevalueringen (dvs. i 2002) til ovennævnte første fase. Europol og EONN skulle være i stand til at tilvejebringe oplysninger ved udgangen af det tidsrum, narkotikastrategien og -handlingsplanen dækker, således at alle tre faser vil være gennemført i 2004.

4. Udvidelsen

Kommissionen finder, at optrapningen af narkotikabekæmpelsen i ansøgerlandene skal prioriteres.

I henhold til førtiltrædelsespagten vedrørende organiseret kriminalitet, hvori betydningen af oplysning og operationelt samarbejde blev påpeget, forpligter EU og ansøgerlandene (de central- og østeuropæiske lande og Cypern - pagten forventes at blive udvidet til også at omfatte Malta og Tyrkiet) sig til hvert år med bistand fra Europol at fastlægge en fælles strategi med henblik på at indkredse de væsentligste trusler i forbindelse med organiseret kriminalitet, herunder narkotikarelateret kriminalitet.

Støtten til ansøgerlandene omfatter integrering af EF-retten, udvikling af handlingsplaner og deltagelse i EONN's aktiviteter. Der vil blive lagt særlig vægt på samarbejdet med Tyrkiet.

I EU's narkotikastrategi 2000-2004 lægges der vægt på bekæmpelse af narkotikamisbrug og -handel i ansøgerlandene. EU's to hovedmålsætninger er at sætte ansøgerlandene i stand til at gennemføre EF-retten på narkotikaområdet og få EU og ansøgerlandene til at indgå et tættere samarbejde på narkotikaområdet. Kommissionen er fuldt og helt enig heri.

EU's og ansøgerlandenes fælles narkotikahandlingsplan skal dække hele rækken af problemer i forbindelse med udbud og efterspørgsel og skal lette samarbejdet med hvert ansøgerland om overvågningen og evalueringen af narkotikabekæmpelsesprogrammerne. Kommissionen er helt enig i denne strategi.

I marts 2001 vedtog Rådet en beslutning, der giver Kommissionen bemyndigelse til at forhandle om ansøgerlandenes deltagelse i EONN's Reitox-net. Kommissionen finder, at ansøgerlandenes deltagelse i EONN udgør et meget vigtigt skridt fremad i forbindelse med integreringen af EF-retten på narkotikaområdet; forhandlingerne om dette emne vil blive iværksat i midten af 2001.

Siden 1992 er der i alt blevet afsat 53 mio. EUR til Phare-programmet på narkotikaområdet. I slutningen af 1999 besluttede Europa-Kommissionen at integrere narkotikakontrollen i de nationale Phare-programmer. Inden for disse rammer besluttede Kommissionen at yde en særlig støtte på 1 mio. EUR til hvert ansøgerland med henblik på at udvikle et særligt organ for narkotikabekæmpelse. De væsentligste spørgsmål, der tages op i de nationale Phare-programmer på narkotikaområdet i 2000, er institutionaliseringen af de nationale narkotikainformationscentre med henblik på ansøgerlandenes fremtidige deltagelse i EONN's aktiviteter og styrkelsen af de nationale narkotikastrategier og den interministerielle koordinering. De fleste projekter gennemføres som tvillingeprojekter.

Der er blevet afsat et budget på 2 mio. EUR fra Phare-flerlandeprogrammet for bekæmpelse af narkotika i 1998 til et fælles projekt mellem EONN og de central- og østeuropæiske lande med henblik på at lade EONN bistå ansøgerlandene direkte i forbindelse med forberedelsen af deres deltagelse i EONN's opgaver.

Endvidere har Kommissionen besluttet at afsætte 10 mio. EUR til gennemførelsen af Phare-flerlandeprogrammet for bekæmpelse af narkotika i 2000, der sigter mod at styrke mulighederne for og øge effektiviteten af regionalt samarbejde mellem ansøgerlandene og EU-landene vedrørende begrænsning af udbuddet, navnlig med henblik på at bekæmpe syntetiske narkotika og hvidvaskning af penge samt styrke det retshåndhævende samarbejde. Kommissionen vil også se nærmere på finansieringen af samarbejdet om narkotika bekæmpelse med de ansøgerlande, der er ikke er omfattet Phare-programmet (Malta, Cypern og Tyrkiet). Kommissionen har til hensigt at styrke navnlig samarbejdet med Tyrkiet og snart at indlede forhandlinger om en aftale mellem EU og Tyrkiet med henblik på at forhindre, at kemiske prækursorer anvendes til andre formål end de oprindeligt påtænkte.

For at undgå overlapninger og huller i bistanden på narkotikaområdet til ansøgerlandene foreslår Kommissionen at oprette en database over alle bistandsprojekter i ansøgerlandene, der finansieres af medlemsstaterne eller Kommissionen, på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne regelmæssigt fremlægger.

5. Eksterne foranstaltninger

Kommissionen finder, at internationalt samarbejde er et nøgleelement i forbindelse med narkotikabekæmpelse. Kommissionen vil på dette område lægge særlig vægt på de væsentligste handelsruter, ad hvilke EU forsynes med narkotika.

Kommissionen gennemfører på nuværende tidspunkt en række narkotikarelaterede projekter i 100 lande til en samlet værdi af 100 mio. EUR. Projekterne dækker en lang række aktiviteter, herunder forebyggelse, behandling, social og arbejdsmarkedsmæssig indslusning af narkomaner, epidemiologi, alternativ udvikling, kontrol med kemiske prækursorer, samarbejde mellem politi og toldmyndigheder, institutionel støtte til udviklingen af nationale politikker, hvidvaskning af penge og udformning af ny lovgivning.

Som anført i handlingsplanen vil Kommissionen koncentrere sin indsats om produktions- og transitlandene, navnlig de to hovedruter til EU, nemlig heroinruten fra Afghanistan til EU via Centralasien, Iran, Kaukasus, Tyrkiet, Østeuropa og Balkanlandene og kokainruten fra Latinamerika via Caribien. Som planlagt i reformen af den eksterne bistand vil bevillingen af ressourcer til narkotikarelaterede aktiviteter være omfattet af de flerårige programmer. I planlægningen vil der blive taget hensyn til behovet for en overordnet strategi for hver narkotikarute.

Ved at fokusere på de to vigtigste narkotikaruter på denne måde vil Kommissionen kunne anvende en sammenhængende strategi og koncentrere indsatsen om begrænsning af udbuddet via hovedruterne, ad hvilke mere end 80 % af forsyningerne af de ulovlige narkotika kommer ind i Europa.

I forbindelse med kokainruten har Kommissionen allerede iværksat en række vigtige programmer: 20 mio. EUR til Barbados-handlingsplanen og 60 mio. EUR til alternative udviklingsprojekter i Peru og Bolivia. Det forhold, at EU lægger vægt på alternativ udvikling, som omfatter en overordnet indsats for at gøre det lettere at sikre befolkningen et andet levebrød end narkotikaproduktion og -handel, gør, at EU's eksterne aktiviteter på narkotikaområdet adskiller sig fra andre partneres aktiviteter. Med hensyn til Colombia har Kommissionen til hensigt at blive en nøgleaktør i forbindelse med støtten til fredsprocessen og lovede 105 mio. EUR til det formål inden for rammerne af en samlet EU-bistandspakke. Ud af dette beløb vil 30 mio. EUR blive afsat til støtte til alternative udviklingsprogrammer. På regionalt plan støtter Kommissionen også adskillige initiativer til gavn for Andeslandene vedrørende hvidvaskning af penge, kontrol med prækursorer og harmonisering af lovgivningen. I de seneste år har ni latinamerikanske lande modtaget en støtte på ca. 2 mio. EUR fra Kommissionen til forebyggelsesprojekter. Det seneste fællesskabsinitiativ gik ud på at støtte den venezuelanske regering med at oprette et nationalt narkotikaovervågningscenter (2 mio. EUR). Herudover skal det påpeges, at Andeslandene og Centralamerika med henblik på at støtte deres indsats for at bekæmpe narkotikaproblemet får særbehandling inden for rammerne af den generelle toldpræferenceordning (GSP narkotika). Sammen med mestbegunstigelsesklausulen sikrer denne behandling op til 80 % af eksporten fra Andeslandene toldfri adgang til EU's marked. EU, USA og UNDCP arbejder tæt sammen om gennemførelsen af Barbados-handlingsplanen, hvori der tages fat på narkotikaproblemet i Caribien.

Der er allerede blevet iværksat en række aktioner vedrørende heroinruten i Centralasien og Kaukasus, Østeuropa og Tyrkiet for at nå frem til et "filtreringssystem" mellem Afghanistan og Vesteuropa. De vil blive videreudviklet gennem supplerende programmer vedrørende begrænsning af såvel udbuddet som efterspørgslen. Det forventes, at EU's narkotika handlingsplan for Centralasien vil blive undertegnet i nær fremtid; den vil udgøre rammen for EU's narkotikarelaterede aktiviteter i dette område. EU er også opmærksom på Indiens problemer, fordi landet ligger så tæt på Afghanistan og Myanmar, de to største producenter af ulovlig heroin, og behovet for yderligere samarbejde. Endvidere drøftes narkotikaproblemet også inden for partnerskabet og samarbejdsdialogen med Rusland, Ukraine og Moldova, navnlig i forbindelse med udviklingen på det retlige og indre område. I de fælles strategier for Den Russiske Føderation og Ukraine samt EU's handlingsplan for en fælles indsats for Den Russiske Føderation om bekæmpelse af organiseret kriminalitet understreges bl.a. den fælles interesse i at fremme samarbejdet om bekæmpelse af narkotikahandel. På nuværende tidspunkt er EU's handlingsplan vedrørende retlige og indre anliggender for Ukraine ved at blive behandlet. Man har for nylig indkredset en række aktiviteter med henblik på at støtte Belarus', Moldovas og Ukraines indsats for at bekæmpe narkotikaproblemet, som er ved at skulle gennemføres. I Iran er der i partnerskab med UNDCP ved at blive tilrettelagt projekter med henblik på at støtte Irans omfattende indsats for at bekæmpe narkotikamisbrug og -handel. Samarbejdet med Tyrkiet vil finde sted inden for rammerne af udvidelsen. På Balkan vil der ved gennemførelsen af Cards-programmet i forbindelse med retlige og indre anliggender blive taget fat på narkotikaproblemet, navnlig narkotikasmugling, som et prioriteret område; man vil for det første øge muligheden for overordnet at bekæmpe kriminalitet (det retlige, efterforskningsmæssige og retslige samarbejde samt lokalt samarbejde) og for det andet sikre specialiseret undervisning vedrørende narkotika, herunder støtte til et narkotikarelateret regionalt efterforskningsnet.

Med hensyn til Middelhavsområdet bør nævnes cannabisruten, som hovedsagelig forbinder Marokko, der er den største producent og eksportør af cannabis, med EU, hvor cannabis fortsat er det mest udbredte og mest almindeligt anvendte narkotikum.

For så vidt angår hvidvaskning af penge støtter Kommissionen sammen med USA og Det Forenede Kongerige inden for rammerne af Barbados-handlingsplanen et program til 8 mio. EUR i Caribien. Den har derudover for nylig iværksat et program for Sydvestasien. Endelig er man kommet langt med det forberedende arbejde i forbindelse med et nyt program for Ukraine, Rusland, Belarus, Moldova og Kazakhstan.

Den politiske dialog, som EU fører med mange regionale og subregionale grupper (herunder Latinamerika, Caribien, Middelhavslandene og forskellige asiatiske partnere) viser, at der i EU klart er vilje til at fremkomme med dets synspunkter for så vidt angår narkotika. Særlig vigtig i den forbindelse er den specialiserede dialog med Andeslandene og koordinerings- og samarbejdsmekanismen på narkotikaområdet mellem EU, Latinamerika og Caribien.

Kommissionen vil fortsat mobilisere EU's ekspertise til at styrke det europæiske islæt i EU's eksterne narkotikarelaterede indsats og støtte udviklingen af forbindelser mellem tredjelande og EU.

Kommissionen er en af de største bidragydere til UNDCP og vil fortsat samarbejde med alle relevante FN-afdelinger på narkotikaområdet samt med andre donorer. Syntetiske narkotika udgør et nyt område, hvorpå der er indledt samarbejde med USA.

Med hensyn til overvågning af narkotikamisbrug vil Kommissionen i særlig grad prioritere udviklingen af indikatorer og metoder, der kan anvendes i mindre udviklede lande.

Gennemførelsen af narkotikahandlingsplanen kan føre til en bedre koordinering af de eksterne narkotikarelaterede aktiviteter, som Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter på grundlag af klart definerede og aftalte målsætninger og med en klar fordeling af ansvaret mellem alle aktører.

6. Styrkelse af koordineringen

En væsentlig forudsætning for narkotikabekæmpelse, der er et kompliceret og sammensat problem, er en god koordinering mellem EU-institutionerne og alle involverede aktører. Koordinering har været et meget væsentligt spørgsmål for EU siden vedtagelsen af EU's anden narkotikahandlingsplan i 1995.

I punkt 1.1.7 i den seneste handlingsplan anmodes Kommissionen med bistand fra EONN om at rapportere om de nuværende koordineringsordninger og eventuelle forbedringer heraf. I marts 2001 fremlagde EONN sit bidrag til rapporten om koordineringsordningerne i medlemsstaterne for Kommissionen. Kommissionen har til hensigt på grundlag af EONN's arbejde at fremlægge sin rapport i nær fremtid.

Kommissionen råder i forbindelse med finansieringen af narkotikarelaterede aktiviteter ikke over en centraliseret budgetpost, men kan trække på en lang række forskellige budgetposter. Handlingsplanen i sig selv giver ikke nye finansielle forpligtelser. Bilag 3 indeholder en oversigt over budgetposter og de til rådighed stående beløb i november 2000. Kommissionen har til hensigt at ajourføre disse oplysninger hvert år. I punkt 1.4.1. i handlingsplanen opfordres Rådet og Kommissionen til på grundlag af den nuværende indsats i forbindelse med EONN og Pompidou-gruppen at se nærmere på en strategi, der går ud på at etablere en liste over det offentliges samlede udgifter på narkotikaområdet. Når EONN og Pompidou-gruppen fremsætter deres henstillinger til, hvorledes udgifterne kan klassificeres, vil Kommissionen forsøge at tilpasse sine budgetmæssige oplysninger således, at henstillin gerne afspejles heri. Kommissionen vil opfordre medlemsstaterne til at se nærmere på dette emne og udveksle alle de oplysninger, de kan, snarest muligt og i hvert tilfælde i tide til midtvejsevalueringen.

Kommissionen vil bidrage til de årlige drøftelser af alle de projekter vedrørende narkotikabekæmpelse, som EU støtter, og fortsat tilvejebringe hensigtsmæssige oplysninger om EU's samarbejdsprojekter på narkotikaområdet med tredjelande og ansøgerlandene.

Der er imidlertid behov for en øget koordinering af den eksterne indsats mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Der bør lægges særlig vægt på koordineringen af EU's indsats vedrørende de to væsentligste narkotikaruter, som forsyner EU og ansøgerlandene med narkotika. Der bør endvidere sikres en øget koordinering af samarbejdet med multilaterale eller internationale organisationer.

Selv om Kommissionen og medlemsstaterne skal informere hinanden om alle projekter i tredjelande, er der ikke afstukket retningslinjer herfor. Som følge heraf fungerer udvekslingen af oplysninger ikke rigtig. Kommissionen vil fremsætte forslag herom i Rådets horisontale narkotikagruppe med henblik på at enes om de praktiske retningslinjer.

7. Konklusion

Kommissionen:

* opfordrer alle andre aktører i EU's narkotikastrategi og narkotikahandlingsplan for 2000-2004, navnlig medlemsstaterne, til at udarbejde og regelmæssigt ajourføre opfølgnings skemaer som det, Kommissionen, EONN og Europol har udarbejdet

* anmoder Europa-Parlamentet og Rådet om at stadfæste princippet om ét enkelt opfølgningsskema, der dækker alle de aktiviteter, der er omhandlet i handlingsplanen

* opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at overveje den metode, Kommissionen har til hensigt at anvende til gennemførelsen af evalueringerne af narkotikastrategien og -handlingsplanen og fremkomme med bemærkninger hertil

* anmoder de øvrige involverede aktører, navnlig medlemsstaterne, om at tilvejebringe så fuldstændige og præcise oplysninger som muligt om deres gennemførelse af narkotikastrategien og -handlingsplanen, navnlig midtvejs gennem og ved slutningen af dem, således at Kommissionen kan foretage en tilbundsgående evaluering heraf

* henstiller, at medlemsstaterne anvender de overvågnings- og evalueringskriterier og -metoder, som EONN og dets nationale partnere har udarbejdet, når de evaluerer alle deres aktiviteter for derved at sikre, at resultaterne er sammenlignelige

* opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at bemærke sig og støtte dens strategi på narkotikaområdet og for så vidt angår udvidelsen af EU

* anmoder medlemsstaterne om at tilvejebringe oplysninger om alle deres bistandsprojekter i ansøgerlandene, således at Kommissionen råder over en præcis og ajourført matrice

* foreslår, at Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig de nuværende koordinerings ordninger på EU-plan, og at alle EU-institutioner træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at øge den nuværende interinstitutionelle koordinering.

ANNEX 1

IMPLEMENTATION OF THE EU ACTION PLAN ON DRUGS (2000-2004):

FOLLOW-UP TABLE FOR THE COMMISSION, THE EMCDDA AND EUROPOL

>TABELPOSITION>

ANNEX 2

EMCDDA Indicators and core data and their links to the evaluation of the EU Drug Strategy (2000-2004)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

ANNEX 3

November 2000

Overview of the programmes and actions in the fight against drugs and the budget lines which can be drawn upon

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>