52001BP1206(01)

Beslutning

fra Europa-Parlamentet med de bemærkninger, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1999

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til balancer og forvaltningsregnskaber for 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1999 (KOM(2000) 357 - C5-0257/2000),

der henviser til Revisionsrettens beretning for 1999 om 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter med institutionernes svar(1) (C5-0618/2000),

der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring om De Europæiske Udviklingsfonde(2) (C5-0618/2000),

der henviser til Rådets henstillinger af 14. marts 2001 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelse af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1999 (6536/2001 - C5-0122/2001, 6537/2001 - C5-0123/2001, 6538/2001 - C5-0124/2001),

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 5/2001 om counterpartmidler hidrørende fra strukturtilpasningsstøtte i form af direkte budgetstøtte(3),

der henviser til sin beslutning af 4. april 2001 om afgørelse om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 1999(4),

der henviser til artikel 33 i intern aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF-konvention(5),

der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998(6) vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention,

der henviser til forretningsordenens artikel 93 sammenholdt med bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0109/2001),

der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0337/2001), og

ud fra følgende betragtninger:

A. Kommissionen træffer i henhold til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 træffer enhver hensigtsmæssig foranstaltning til at tage bemærkningerne i dechargeafgørelserne til følge.

B. EF's udviklingssamarbejde har fattigdomsbekæmpelse som sin centrale målsætning.

C. EF's bistandsprogram skal under hensyntagen til målsætningen om komplementaritet med øvrige donorer stadig styrkes for at støtte social udvikling, navnlig grundlæggende sundhed og uddannelse samt de fattiges produktionskapacitet, dvs. adgang til jord, teknologi, uddannelse, kreditter osv.

D. Kommissionen er medlem af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC), der bl.a. har som mål at nedbringe antallet af personer, der lever i ekstrem fattigdom, til det halve inden 2015.

E. Kommissionen anerkendte sammen med Rådet i erklæringen om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik (DE 105, december 2000) værdien af de internationalt vedtagne OECD/DAC-måltal.

F. Kommissionen forpligtede sig i sin handlingsplan forelagt i 2000 som reaktion på Parlamentets kritik i forbindelse med decharge for 1998-budgettet til at gøre en bevidst indsats for at ajourføre udbetalingsniveauet og anførte samtidig, at indberetning om Fællesskabets udviklingssamarbejde må udvikle sig i retning af OECD's DAC-normer og gradvis overgå fra input til resultater.

G. Kommissionen har som led i en handlingsplan taget klare skridt (oprettelse af EuropeAid, styrkelse af Kommissionens delegationer) til at efterkomme de krav, der blev formuleret i Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2000 med bemærkningerne til afgørelsen om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1998(7).

H. Det endnu er for tidligt at vurdere virkningen af disse skridt, der burde medføre større effektivitet i Kommissionens tjenestegrene og delegationer.

I. Med indgåelsen af Cotonou-aftalen af 23. juni 2000(8) blev der skabt et nyt grundlag for partnerskabet mellem AVS-staterne og EU, som også bør indebære en reform af det finansielle samarbejde,

1. mener, at Revisionsretten i sin beretning om 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter bekræfter Europa-Parlamentets opfattelse, nemlig at grænserne for det hidtidige finansielle samarbejde som led i disse udviklingsfonde for længst er nået, og at der er presserende behov for en reform af udviklingssamarbejdet,

2. minder om, at Revisionsretten har konstateret, at der ved udgangen af 1999 var et beløb på næsten 10 mia. EUR til rådighed, som endnu ikke var forpligtet, og som efter Kommissionens udsagn for en stor dels vedkommende var tildelt bestemte lande eller regioner uden en tidsfrist og ikke var blevet anvendt; tager til efterretning, at der ifølge Kommissionen er blevet forpligtet ca. 4 mia. EUR i løbet af 2000,

3. tager med foruroligelse til efterretning, at afstanden mellem indgåede forpligtelser (2,69 mia. EUR) og de faktiske udbetalinger (1,27 mia. EUR) i regnskabsåret 1999 er blevet endnu større, og at denne tendens tilsyneladende heller ikke har kunnet vendes i 2000,

4. tager med foruroligelse til efterretning, at niveauet for betalingerne i 1999 (1,27 mia. EUR) var langt under det, der blev nået allerede i 1992 (1,94 mia. EUR), og aldrig er nået siden,

5. konstaterer, at der i december 2000 var et disponibelt beløb på 1,6 mia. EUR til betalinger, som for størstedelens vedkommende indestod på bankkonti eller midlertidig var investeret i værdipapirer,

6. konstaterer, at der også i forbindelse med det gældssaneringsinitiativ for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC), der blev vedtaget i 1999, har været problemer med udbetalingerne, og at Fællesskabet i foråret 2001 kun havde overført godt en tredjedel af den bevilgede milliard euro,

7. betragter disse tal som udtryk for den krise, udviklingspolitikken i øjeblikket befinder sig i, idet der ofte og med rette klages over manglende politisk vilje til at udvise generøsitet i forbindelse med bistandsbevillinger, men samtidig er det kun en del af de penge, der faktisk står til rådighed, der udbetales, og med betydelige forsinkelser,

8. tvivler på, at den øgede fleksibilitet ved tildelingen og forvaltningen af bevillinger, som Cotonou-aftalen indeholder bestemmelser om, alene vil være nok til at bremse denne udvikling; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge supplerende forslag,

9. mener, at Kommissionen bør forbedre opstillingen af balancerne for at sikre større overensstemmelse i de indsamlede oplysninger og regnskaberne med henblik på at give et klart billede af den faktiske anvendelse af bevillingerne, gennemførelsen af den makroøkonomiske bistand og formen for bistand pr. finansielt instrument,

10. beklager, at Kommissionen hverken har forelagt Revisionsretten eller Europa-Parlamentet den analyse af finansforvaltningen for regnskabsåret 1999, som den udarbejder i henhold til artikel 67, stk. 2, i finansforordningen af 16. juni 1998,

11. konstaterer, at statistikkerne i Kommissionens meddelelse af 15 juni 2000(9) og i rapporten af 9. juni 2000(10) fra AVS-EU-Udvalget om Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering kræver en uddybning og rejser spørgsmål, som skulle have været behandlet i en analyse af finansforvaltningen,

12. nævner som et eksempel i denne sammenhæng blot spørgsmålet om, hvorfor Cote d'Ivoire som et forholdsvist lille land i årevis har modtaget langt de største betalinger fra Udviklingsfonden,

13. opfordrer Kommissionen til at forelægge sin egen analyse af finansforvaltningen for regnskabsåret 2000,

14. tager med foruroligelse til efterretning, at AVS-staternes andel af kontrakter, der er finansieret over Udviklingsfonden, ikke en gang er nået op på 25 %, og at langt de fleste kontrakter er gået til firmaer og organisationer fra EU-medlemsstaterne (især Frankrig og Italien); opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til, hvordan AVS-staternes andel de kommende fem år kan øges til 40 %; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger i så henseende,

15. glæder sig navnlig over Revisionsrettens forslag om at inddrage de øverste revisionsorganer i AVS-staterne i kontrollen med gennemførelsen af EUF; er enig i Revisionsrettens vurdering, nemlig at dette kunne udgøre et vigtigt bidrag til god regeringsførelse,

16. opfordrer derfor Kommissionen til i henhold til Cotonou-aftalens artikel 95 så hurtigt som muligt at foreslå en revision af aftalen med henblik på at supplere de fælles organer under aftalen med en komité, hvor de øverste revisionsorganer er repræsenteret,

17. opfordrer endvidere Kommissionen til også at foreslå en tilsvarende ændring af finansforordningen af 16. juni 1998,

18. noterer sig, at de revisioner, Kommissionen har gennemført eller kontrolleret, ikke følges op i tilstrækkelig grad; opfordrer derfor Kommissionen til at spille en mere aktiv rolle såvel med hensyn til at gennemføre og kontrollere revisionerne som til at følge de henstillinger op, der fremsættes i den forbindelse,

19. bekræfter sin opfattelse(11), nemlig at en reform af fællesskabspolitikken på udviklingsbistandsområdet bør omfatte følgende elementer:

- en ny definition på udviklingsbistandspolitik og prioriteringen i forbindelse hermed, hvor der er taget højde for de mål for bekæmpelse af fattigdommen, der er fastlagt på de internationale topmøder

- en bedre fordeling mellem Kommissionens tjenestegrene og mellem de forskellige fællesskabspolitikker med eksternt sigte, der munder ud i en klar operativ koordinering og politisk kohærens

- en mere stringent anvendelse af EF-traktatens artikel 177 vedrørende komplementaritet i udviklingspolitikken mellem medlemsstaterne på den ene side og Kommissionen på den anden

- en tilpasning af de menneskelige og finansielle ressourcer, Kommissionen kan råde over med henblik på en effektiv opfyldelse af målene for udviklingspolitikken

- afstikning af nye rammer for forvaltningen af bistanden, såvel i modtagerlandene som i hovedsædet, omfattende forenkling af procedurerne, integration af hele samarbejdsspektret, en afbalanceret struktur mellem Kommissionens tjenestegrene på området eksterne forbindelser med én enkelt politisk ansvarlig på udviklingsområdet samt øget forvaltningsmæssig gennemskuelighed,

Budgetstøtte inden for rammerne af strukturtilpasningsstøtten

20. noterer sig, at Revisionsretten har konstateret, at bestemmelser om øremærkning af de bevillinger, der var bevilget som budgetstøtte, ikke har bidraget til at forhindre dårlig forvaltning og svig med bevillinger; er derfor enig i, at bevilling af yderligere støtte bør gøres betinget af forelæggelse og effektiv gennemførelse af reformprogrammer til forbedring af kvaliteten af den offentlige finans forvaltning i modtagerlandene,

21. støtter Revisionsrettens syv anbefalinger(12) med henblik på omlægning af kontrollen og koordineringen af støtten med de øvrige donorer; opfordrer Kommissionen til uden begrænsninger at følge disse anbefalinger; glæder sig i denne forbindelse over de allerede indledte foranstaltninger og understreger betydningen af følgende punkter:

a) løbende evaluering af gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger til reform af den offentlige forvaltning

b) overvågning af fremskridtene inden for nøglesektorerne (sundhed og uddannelse) under anvendelse af tydelige indikatorer (f.eks. forøgelse af antallet af lærere eller læger)

c) årlig kontrol med regnskaberne og den forsvarlige økonomiske forvaltning af bevillingerne på basis af stikprøver

d) klart definerede sanktioner (nedskæring eller standsning afbetalinger) i tilfælde af, at de aftalte reformforanstaltninger ikke gennemføres,

22. gør sin tilslutning til den planlagte omlægning betinget af, at kriterierne og procedurerne for denne omlægning er gennemskuelige og forståelige for befolkningen, ikke blot i Den Europæiske Union, men også i modtagerlandene, og at de udarbejdede evaluerings- og kontrolrapporter bliver fuldt tilgængelige, fordi der kun på den måde kan føres en effektiv kontrol med resultaterne,

23. opfordrer Kommissionen til at styrke sine delegationer i modtagerlandene i overensstemmelse hermed, at foretage en kraftig forbedring af de kontrol- og revisionsfaciliteter, der står til rådighed for EuropeAid, og om nødvendigt foreslå budgetmyndigheden at bevilge supplerende midler og supplerende personale,

24. understreger, at overdragelsen af større beføjelser til Kommissionens delegationer åbner mulighed for at skabe et system for forvaltning af udviklingsprojekterne, som er tilpasset de respektive lokale forhold, og som muliggør størst mulig inddragelse af modtagerne,

25. opfordrer Kommissionen til ikke at give nye finansieringstilsagn til organisationer, der har mulighed for under henvisning til diplomatisk immunitet at unddrage sig eller sikre deres medarbejdere mulighed for at unddrage sig retsforfølgelse ved eventuel overtrædelse af værtslandets straffe- eller arbejdsretlige bestemmelser,

26. minder i betragtning af de problemer, der også er forekommet i forbindelse med denne dechargeprocedure, om forretningsordenens artikel 3, i henhold til hvilken medlemmerne er berettiget til indsigt i alle dokumenter, der er i Parlamentets eller et udvalgs besiddelse, idet kun medlemmernes personlige akter og afregninger er undtaget, men ikke fortrolige dokumenter fremsendt af Kommissionen,

27. henviser til proceduren i forretningsordenens bilag VII, som gælder for alle fortrolige dokumenter, der fremsendes til Parlamentet, og som berettiger alle udvalgsmedlemmer til at undersøge disse fortrolige dokumenter,

28. henviser til forretningsordenens bilag VI, i henhold til hvilket Budgetkontroludvalget behandler fortrolige dokumenter om spørgsmål, der hører ind under dets sagsområde, under fuld overholdelse af bestemmelserne i bilag VII,

29. pålægger sin formand og Budgetkontroludvalgets formand at sørge for, at dokumenter, der fremsendes af Kommissionen som led i dechargeproceduren, for fremtiden kan undersøges af alle medlemmer under fuld overholdelse af forretningsordenens bestemmelser,

30. bekræfter sin opfattelse, nemlig at Europa-Parlamentet befinder sig i en anormal situation, når det en gang om året skal vedtage en afgørelse om decharge for den økonomiske forvaltning af EUF uden samtidig at råde over de tilsvarende budget- og lovgivningsmæssige beføjelser; kræver på ny, at EUF-bevillingerne opføres i den del af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, der vedrører udviklingssamarbejdet.

(1) EFT C 342 af 1.12.2000, s. 205.

(2) EFT C 342 af 1.12.2000, s. 212.

(3) EFT C 257 af 14.9.2001.

(4) Vedtagne tekster, punkt 8.

(5) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(6) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(7) EFT L 234 af 16.9.2000, s. 37.

(8) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(9) Balancer og forvaltningsregnskaber for 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1999 (KOM(2000) 357).

(10) ACP-CE 2112/2/00 rev. 2 - ACP/81/010/00 rev. 2.

(11) Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2000 om forbindelserne mellem EU og udviklingslandene, punkt G (EFT C 228 af 13.8.2001, s. 213).

(12) Punkt 62-68 i Revisionsrettens særberetning nr. 5/2001.