52001AE1119

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2358/71 om den fælles markedsordning for frø og om fastsættelse for produktionsårene 2002-2003 og 2003-2004 af støttebeløbene for frø"

(2001/C 311/07)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 17. maj 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 37 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Nikolaos Liolios til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 19. juli 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 384. plenarforsamling af 12.-13. september 2001, mødet den 12. september 2001, med 92 stemmer for og 3 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Der har ifølge Kommissionen de seneste år været alvorlige problemer i frøsektoren i EU, hvilket Kommissionen påpeger i forslaget til ændring af den pågældende forordning(1). Ifølge Kommissionen har der kunnet konstateres en betydelig stigning i de dyrkede arealer og producerede mængder samtidig med, at der har været en stigning i udførslen og lagrene på EF-plan. Dette rummer fare for, at balancen på frømarkedet forrykkes. Kommissionen anfører ligeledes, at der er en konstant stigning i udgifterne på budgettet til sektoren, at denne stigning tog yderligere fart i 1999 og 2000 og nåede et udgiftsniveau på 109,5 mio. EUR i 2000.

1.2. På den baggrund foreslår Kommissionen følgende:

- bibeholdelsen af de aktuelle støttebeløb i frøsektoren, som skal udbetales for produktionsårene 2002-2003 og 2003-2004;

- ophævelsen af den sondring, der er mellem tre forskellige sortsgrupper for Lolium perenne L. og fastsættelsen af ét enkelt støttebeløb for høstårene 2002-2003 og 2003-2004;

- indførelsen af en stabiliseringsmekanisme for produktion af frø, undtagen for ris til udsæd, som mekanismen allerede gælder for. Stabilisatoren skal svare til den, der er i kraft for ris til udsæd.

2. Bemærkninger

2.1. Fællesskabet erkendte tidligt den særlige markedssituation for visse frøsorter, og derfor indførte det i 1971 forordningen om den fælles markedsordning for frø(2). De særlige forhold gør sig fortsat gældende, og der er kommet nye elementer til på grund af de problemer, der er opstået i fødekæden (se også punkt 2.5.5).

2.1.1. Dyrkningen af frø har stor betydning for beskæftigelsen og producenternes indtægter samt for den samfundsøkonomiske ligevægt i en del landbrugsregioner af EU, for opretholdelsen af biodiversiteten og fødevareforsyningen (traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 33, stk. 1) samt til dels EU's forsyning med frø.

2.2. Det er en kendsgerning, at situationen på frømarkedet ikke gør det muligt at sikre producenterne en rimelig indkomst, og det er nødvendigt med produktionsstøtte til disse produkter, hvilket forudses i artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71. I den fælles markedsordning for frø har manglen på andre mekanismer (interventionspriser, kontrol med import osv.) alvorlige konsekvenser for funktionen af dette marked samt for ordningen for fastsættelse af støttebeløbet til en samlet pris pr. produceret hektokilogram frø.

2.2.1. Med henblik på fastsættelsen af støtten foreslår Kommissionen at opretholde de nuværende beløb udelukkende for at kontrollere budgetudgifterne til denne sektor. Dette forslag kan principielt accepteres, men man bør dog samtidig understrege en vigtig udeladelse. I artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2358/71 henvises der eksplicit til behovet for at tage hensyn til målsætningerne i artikel 33 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Det hedder i denne artikel, at et af målene med EF-traktaten, nemlig det vigtigste, er "at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer". Manglen på oplysninger og tilstrækkeligt belæg i kommissionsforslaget rejser tvivl om, hvor vidt Kommissionens forslag går i denne retning.

2.2.2. Kommissionen foreslår, at støttebeløbene for de forskellige frøsorter, der er omfattet af den fælles markedsordning, skal gælde for produktionsårene 2002-2003 og 2003-2004. Indtil 1999 blev disse beløb fastsat årligt inden for rammerne af "prispakken". I Rådets forordning (EØF) nr. 1405/99(3) (om den fælles markedsordning for frø og om fastsættelse for produktionsårene 2000-2001 og 2001-2002 af støtten for frø) indførtes der som sædvanligt en prisfastsættelse for en toårig høstperiode. Hvis Kommissionen virkelig, som den hævder i sit forslag, tog hensyn til kriterierne i artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2358/71 i forbindelse med den forudsete videreudvikling, så vurderes det som hensigtsmæssigt at lade disse beløb være gældende i flere produktionsår. Således kan sektorens erhvervsdrivende i et mere stabilt klima bedre planlægge deres aktiviteter.

2.3. De af den fælles markedsordning omfattede frøsorter er anført i bilaget til forslaget. For to af disse er støtten på nul, hvilket reelt er ensbetydende med, at de udgår af ordningen. Der er den mulighed, at den særlige markedssituation og princippet om ligebehandling af visse andre frøsorter (f.eks. bomuld) kan begrunde deres medtagelse i støtteordningen. Det forekommer således, at denne mulighed ikke er blevet undersøgt af Kommissionen.

2.4. Kommissionen foreslår, at man ophører med at opdele Lolium perenne L.-sorterne i tre kategorier, men dette er allerede besluttet i Rådets forordning (EØF) nr. 1405/99 bilag 1. I sin udtalelse om dette emne(4) påpegede ØSU behovet for fastsættelse af ét enkelt støttebeløb for denne frøsort, således at visse frøproducenter ikke sættes i en ufordelagtig position, i og med at støtten for én konkret frøsort nedsættes. Kommissionen tog ikke hensyn til dette synspunkt i sit forslag.

2.5. Kommissionens forslag til indførelse af en stabiliseringsmekanisme i lighed med den, der er i kraft for ris til udsæd, udgør i modsætning til de to andre forslag en betydelig reform inden for sektoren.

2.5.1. Kommissionen er meget oprigtig i sin begrundelse. Den fremfører her klart som vigtigste begrundelse for indførelsen af en stabiliseringsmekanisme i ordningen ønsket om at begrænse budgetudgifterne. Kommissionen sammenkæder således fastsættelsen af støttebeløbene med indførelsen af en stabilisator og understreger, at "de nuværende støttebeløb kun kan opretholdes, hvis der indføres en stabiliseringsmekanisme for at holde udgifterne inden for en acceptabel grænse"(5). En sådan konstatering kan opfattes som direkte afpresning over for sektoren, hvilket ikke er særlig positivt for en EU-institution.

2.5.2. Kommissionen henviser i sit forsøg på at begrunde behovet for indførelse af en stabiliseringsmekanisme yderligere til, at der i sektoren har været en betydelig stigning i de tilsåede arealer samt i produktionen med en parallel stigning i udførslen og lagrene på EF-plan. Sådanne henvisninger uden nogen form for belæg bør mødes med en skeptisk holdning. Henvisningen kan tilbagevises for arter inden for grupperne græsser og småfrøede bælgplanter, der alle er underkastet et cyklisk produktionsforløb. Frø af disse arter kan kun anvendes til udsæd, og lagerføring er derfor både naturlig og nødvendig. Frøfirmaerne, som ejer frøsorterne, planlægger produktionen med udgangspunkt i lagrenes størrelse og under hensyntagen til markedsudsigterne for den pågældende art, hvorved produktionen gennem selvregulering på sigt justeres til forbruget.

2.5.3. Valget af 1994 som referenceår er diskutabelt, fordi de tilsåede arealer dette år var det laveste i det seneste årti, og fordi tre nye frøproducerende lande blev optaget i EU i 1995. Den frihed til indførsel, som præger den nuværende ordning, samt den kendsgerning, at EU er en stor importør af frø, har en stor indvirkning på lagrenes størrelse, hvilket påvirker producentpriserne samt produktionen.

2.5.4. Den cykliske produktionsudvikling for græsser har toppet i 1998 og for bælgplanter i 1999, og der kan konstateres en mindskelse af arealerne og en nedgang i produktionen, hvilket vil begrænse omfanget af udgifter til støtte af sektoren. Dette er udtryk for et normalt forløb for frø af arter, som kun kan anvendes til udsæd. Det viser således, at sektoren uden nogen stabiliseringsmekanisme selv kan tilpasse sig til markedsbehovene såvel som til EU's budget.

2.5.5. Kommissionens redegørelse kommer ikke ind på konsekvenserne af indførelsen af stabilisatoren for såvel producenterne som for ordningens funktion. Der bliver heller ikke taget hensyn til den overordnede udvikling inden for landbruget, som kræver øget produktion inden for visse plantesektorer (f.eks. proteinholdige foderplanter til økologiske formål).

2.5.6. Angående hvilken slags stabilisator, der er tale om, anfører Kommissionen, at den skal være analog med den, der gælder for ris til udsæd. Anvendelsen af en stabilisator for ris skyldes de særlige forhold, der gælder for ordningen og rismarkedet, som ikke karakteriserer de øvrige frøsorter. Lageropbygning og cykliske svingninger elimineres derimod for ris gennem anvendelse til konsum.

2.5.7. Anvendelsen af en stabilisator i form af nationale garantimængder kan føre til, at støtten ikke vil være lige høj i hele EU, hvilket forordning (EØF) nr. 2358/71, artikel 3, afsnit 1, forudser. Frøavlerne i de forskellige medlemsstater risikerer at få deres støtte nedsat vilkårligt eller elimineret, da det er frøfirmaerne, som ejer frøsorterne, og som planlægger produktionens størrelse.

2.5.8. Forslaget om en stabiliseringsmekanisme er generelt og vagt. Det anfører ikke den maksimale garantimængde eller mere konkret den måde, hvorpå den beregnes; det behandler ikke forholdet mellem overskridelsen af den maksimale garantimængde og mindskelsen af støtten og andre grundlæggende elementer, som gør sig gældende i enhver stabiliseringsmekanisme. Det Kommissionen søger er, at beslutninger, som er meget vigtige for sektorens fremtid, ikke træffes af Rådet, men af Forvaltningsudvalget, og derved omgår den konsultationsproceduren med andre EU-institutioner samt ØSU.

3. Konklusion

3.1. ØSU er enig i Kommissionens forslag vedrørende opretholdelsen af de nuværende støttebeløb i frøsektoren.

3.2. ØSU foreslår, at Rådet og Kommissionen undersøger muligheden for, at støtten skal være gældende i et længere tidsrum end de to følgende produktionsår.

3.3 ØSU kritiserer Kommissionen for, at den ikke har taget hensyn til ØSU's tidligere formulerede standpunkt vedrørende ophævelsen af sondringen mellem frø inden for Lolium perenne L.-sorterne. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at fastsætte én enkelt støttesats for denne sort, således at visse frøproducenter ikke stilles ufordelagtigt.

3.4. ØSU støtter undersøgelsen af behovet for eventuelt også at medtage visse andre frøsorter i denne ordning.

3.5. ØSU forkaster Kommissionens forslag om indførelse af en stabiliseringsmekanisme i ordningen, da det er uklart, vagt, utilstrækkeligt begrundet og forekommer unødvendigt.

3.6. ØSU tvivler på, om Kommissionen i sin gennemgang udover budgetudgifterne har taget hensyn til andre vigtige mål i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab samt den videre udvikling på landbrugsområdet.

Bruxelles, den 12. september 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2001) 244 endelig - 2001/0099 (CNS).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71, EFT L 246 af 5.11.1971, s. 1.

(3) EFT L 164 af 30.6.1999, s. 17-22.

(4) Udtalelse om "Kommissionens forslag til forordning om fastsættelse af landbrugspriserne (1999-2000)" af 28. april 1999, EFT C 169 af 16.6.1999, s. 20.

(5) Se begrundelsen - KOM(2001) 244 endelig - 2001/0099 (CNS).