52000PC0855

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning nr. 136/66/EØF og forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår forlængelse af støtteordningen og kvalitetsstrategien for olivenolie

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Dette forslag forelægges i henhold til artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 [1].

[1] EFT L 210 af 28.7.1998, s. 32.

1. Oversigt

I februar 1997 forelagde Kommissionen et dokument [2], hvori der blev redegjort for alternativer til løsning af problemerne i oliven- og olivenoliesektoren. Dokumentet blev genstand for en omfattende debat, især i Europa-Parlamentet og Rådet. I dokumentet blev der bl.a. gjort opmærksom på, at der er risiko for, at den stigende produktion ikke vil blive modsvaret af en tilsvarende stigende efterspørgsel. Endvidere findes der mange, komplicerede støtteordninger, som har vist sig vanskelige at kontrollere, selv om der er gjort forsøg på det. Endelig er der store huller i den statistiske viden om produktionen.

[2] KOM(1997) 57 endelig.

Hvad angår produktionsstøtten blev der foreslået to hovedalternativer, enten at forbedre den hidtil gældende ordning, som er baseret på en produktionsstøtte pr. ton olivenolie, eller mere radikalt at udarbejde en ny ordning baseret på en støtte pr. oliventræ fastsat på grundlag af de pågældende områders historiske udbytte. Under alle omstændigheder må der træffes foranstaltninger til at ophæve ineffektive mekanismer, som er genstand for svig, og til at forbedre reguleringen af produktionen og markedet.

Fordelen ved det første støttealternativ er, at det støtter producenterne på basis af deres faktisk opnåede resultater og dermed fremmer olivenproduktionen ved hjælp af en afprøvet mekanisme. Det er imidlertid ikke let at kontrollere, hvor store mængder olivenolie der er berettiget til en støtte pr. ton. Hovedårsagen er, at olien cirkulerer mellem de erhvervsdrivende, der er ansvarlige for produktionen, forarbejdningen eller afsætningen, og for hvem der gælder forskellige strukturer og sædvaner afhængigt af de enkelte regioner i EF.

Det andet alternativ synes at være lettere at kontrollere og forvalte og fremmer en bedre miljøbeskyttelse, fordi der ikke gives støtte til intensivering. Derved mindskes de aktuelle problemer med et for stort vandforbrug til vanding og jorderosion. Der er derimod risiko for, at en ordning med fast støtte medfører, at olivendyrkningen opgives i år med ringe produktivitet og i randområder, hvor der ikke findes andre alternativer.

I marts 1998 fastslog Kommissionen, at der var enighed om at gennemføre en reform, hvis mål kunne være at skabe en dynamisk ligevægt på markedet, at stabilisere indkomsterne, at beskytte og forbedre kvaliteten og at sikre den fornødne organisering og kontrol i sektoren. Den bemærkede dog, at der var delte meninger om, hvilken form produktionsstøtten skulle have. Den understregede, at det var nødvendigt at få bedre kendskab til den reelle produktion og de dermed forbundne faktorer som udbytter og antal af oliventræer. Indtil der forelå mere pålidelige oplysninger, foreslog [3] den, at man skulle vente med at træffe afgørelse om reformen, og at man i stedet skulle træffe foranstaltninger til at undgå risiciene for alvorlige vanskeligheder for de erhvervsdrivende og EF-budgettet for de tre følgende produktionsår.

[3] KOM(1998) 171 endelig.

Rådet traf ved forordning (EF) nr. 1638/98 afgørelse om for de tre produktionsår 1998/99, 1999/2000 og 2000/01 at videreføre den tidligere gældende ordning med følgende ændringer:

- samme støtte pr. ton olivenolie, der rent faktisk er produceret, uanset om det drejer sig om små eller store producenter,

- den maksimale garantimængde forhøjes fra 1 350 000 til 1 777 261 t og fordeles mellem medlemsstaterne i form af nationale garantimængder, mens støtten nedsættes tilsvarende fra 142,20 til 132,25 EUR/100 kg,

- mulighed for at anvende en del af de nationale garantimængder til at yde støtte til spiseoliven,

- ophævelse af forbrugsstøtten og støtten til offentlige interventionsopkøb.

For overgangsperioden 1998/99 til 2000/01 indeholder rådsforordningen endvidere bestemmelser om følgende:

- arbejdet med fortegnelsen over olivendyrkningsarealer koncentreres om et geografisk informationssystem (GIS), så dataene fra producenternes dyrkningserklæringer kan stedfæstes geografisk ud fra luftfotografier,

- supplerende oliventræer, der er plantet efter den 1. maj 1998, er generelt ikke berettiget til produktionsstøtte fra november 2001,

- alle retsforskrifter om støtte og foranstaltninger vedrørende det indre marked ophæves fra den 1. november 2001, og der skal efter forslag fra Kommissionen i 2000 træffes afgørelse om en ny fælles markedsordning for fedtstoffer, der skal gælde fra produktionsåret 2001/02.

I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1638/98 forpligtede Rådet sig til sammen med Kommissionen at foretage en grundig behandling af kvalitetsstrategiens forskellige aspekter. Rådet mærkede sig også, at Kommissionen har til hensigt at koncentrere kontrollen om produktionsstøtten og vil udarbejde en rapport om situationen for spiseoliven.

I løbet af de to år, der er gået, siden Rådets vedtagelse i juli 1998, har Kommissionen gennemført alle de planlagte foranstaltninger. Den har:

- revideret de seneste års produktionsstatistikker, foretaget en statistisk vurdering af arealerne og antallet af træer i olivenlundene og indført en fælles metode til vurdering af udbyttet,

- koncentreret arbejdet med fortegnelsen over olivendyrkningsarealer om etablering af et GIS for olivendyrkningsarealer baseret på nye dyrkningserklæringer og edb-behandling af luftfotografier,

- tilrettelagt registrering af nye olivenlunde og bestemt, hvilke der som led i godkendte programmer eventuelt kan modtage støtte efter den 1. november 2001,

- revideret og suppleret kontrolforpligtelserne og -procedurerne, navnlig på møllerne,

- fastsat de nærmere regler for støtte til spiseoliven, som nu ydes af alle de producerende medlemsstater,

- fastsat de nærmere regler for støtte til privat oplagring,

- foretaget en bred høring af erhvervsorganisationerne og mange eksperter og indgående drøftet de forskellige aspekter ved kvalitetsstrategien.

2. Markedet og støtteordningen

Det er endnu for tidligt til, at man kan vurdere resultaterne for markedet og støtteordningen. De nye foranstaltninger begyndte først at blive indført i produktionsåret 1998/99, for hvilket kontrollen og støttebetalingerne strækker sig indtil oktober 2000. Det andet produktionsår, som er 1999/2000, slutter også i oktober 2000, uden at produktionen for det år er definitivt fastslået, mens fristen for at fremsætte dette forslag er ved at udløbe.

Vurderingerne af produktionen og produktionspotentialet mangler endnu at blive bekræftet, for der hersker usikkerhed med hensyn hertil. De samlede vurderinger er ret præcise for de medlemsstater, der har et stort olivendyrkningsområde. På grund af de mange forskellige data, der skal tages hensyn til, er de statistiske skøn og oplysninger fortsat behæftet med mange unøjagtigheder i de øvrige producerende medlemsstater og på regionalt plan.

Man får først kendskab til, hvor stort et antal træer og hvor stort et olivendyrkningsareal de enkelte producenter har, når de nationale GIS for olivendyrkningen er færdige. Ingen af systemerne er dog færdige endnu, og flere er ikke ret fremskredne. Den nye metode til vurdering af udbyttet blev første gang anvendt for produktionsåret 1999/2000, og man kan endnu ikke drage nogen konklusioner. Det er muligt, at sådanne statistiske skøn kun vil være interessante for de største producerende medlemsstater, mens de regionalt og lokalt ikke får større værdi.

De første resultater af de nye bestemmelser, som blev indført fra produktionsåret 1998/99, viser, at det i nogle medlemsstater fortsat er meget vanskeligt at føre kontrol med den faktiske, støtteberettigede produktion. De finansielle konsekvenser af manglerne ved medlemsstaternes kontrolsystemer er begrænsede for EF-budgettet på grund af de nationale garantimængders virkning. Manglerne skaber imidlertid utilfredshed og vanskeligheder, der i sidste ende kan smitte af på markedet og bringe EF-ordningen for sektoren i fare. Af Revisionsrettens særberetning nr. 11/2000 [4] og en analyse af de første resultater af og erfaringen med gennemførelsen af de nye kontrolforanstaltninger fremgår det, at Kommissionen bør foretage justeringer og iværksætte supplerende foranstaltninger fra produktionsåret 2000/01. Det gælder især sanktionsordningen, som skal gøres lettere anvendelig, og ordningen med forskud på støtten for at undgå at inddrive midler.

[4] EFT C 215 af 23.7.2000, s. 1.

For at føre kontrol med den støtte, der ydes pr. ton olivenolie, er det vigtigt at overvåge møllernes virksomhed. Samtidig er det også vigtigt at sammenholde møllernes resultater med olivenproduktionspotentialet og olivenolielagrene hos de erhvervsdrivende, som har modtaget leverancer fra møllerne.

Omfanget af de tre typer kontrol (møllerne, olivenlundene og aftagerne) afhænger af de enkelte møllers størrelse og ansvar for afsætningen af den producerede olie. Under alle omstændigheder er det meget nyttigt mindst at have kendskab til antallet af oliventræer, der ligger til grund for den pågældende produktion. Kun ved hjælp af et GIS for olivendyrkningsarealet kan der opnås nøjagtige og pålidelige oplysninger.

I produktionsåret 1998/99 og 1999/2000 noteredes der en meget stor olivenolieproduktion på næsten 1 900 000 t, herunder 8% olie af olivenpresserester, hvor Spanien og Italien tegnede sig for henholdsvis en beskeden og mellemstor til stor høst. Der er risiko for, at EF-produktionen, selv om den var lavere end den rekordstore produktion i produktionsåret 1997/98, vil stige yderligere på grund af den fortsatte intensivering, og fordi nye olivenlunde er ved at blive fuldt produktive. Takket være de afsætningsfremmende foranstaltninger er forbruget højt i EF, mens det er steget stærkt i tredjelande, hvorfor der har kunnet eksporteres rekordstore mængder uden restitutioner.

Efter den usædvanligt gode høst i produktionsåret 1997/98 rettede priserne sig først. Dernæst faldt de igen gradvis fra efteråret 1999, fordi produktionen var meget større end forventet. Ved udgangen af produktionsåret 1999/2000 er priserne igen faldet til det lave niveau, de var på i 1997/98, på grund af udsigterne til en meget stor høst i Spanien for 2000/01. Priserne har dog kun været nede på det niveau, hvor der udløses støtte til privat oplagring, i meget kort tid, og det har ikke været nødvendigt at yde den pågældende støtte.

For produktionsåret 1998/99, der er det eneste produktionsår, som der foreligger endelige resultater for, var produktionsstøtten pr. 100 kg olivenolie under hensyntagen til mekanismen med nationale garantimængder og trods den store produktion højere end de to foregående produktionsår. Gennemsnitligt for alle medlemsstaterne er det den højeste støtte, der er udbetalt i de seneste ti produktionsår bortset fra de tørkeramte produktionsår 1994/95 og 1995/96.

Efterhånden har alle de producerende medlemsstater besluttet at yde den støtte, der er fastsat for olivenolie, til de tilsvarende mængder forarbejdede spiseoliven. I løbet af produktionsåret 1998/99 ydede Spanien, Grækenland og Portugal en sådan støtte, men det er for tidligt til, at man kan se, hvilken virkning den har haft, især på producenternes indkomster og investeringerne i sektoren. Frankrig begyndte at yde denne støtte i produktionsåret 1999/2000, mens Italien begyndte i produktionsåret 2000/01. Kommissionen har derfor brug for en længere observationsperiode, før den kan udarbejde den lovede analyserapport for sektoren.

Under disse omstændigheder kan der i forbindelse med støtteordningen drages følgende konklusioner. For det første ser det ud til, at de foranstaltninger, som Rådet traf afgørelse om i 1998, har bedret situationen i sektoren uden dog at løse alle problemerne. De to alternative muligheder for at fastlægge den fremtidige støtteordning er stadig aktuelle, men der kan endnu ikke træffes et valg på et veldokumenteret grundlag. Ydes der støtte pr. ton olivenolie, kræves der kontrol af den faktiske produktion, og den fungerer endnu ikke tilfredsstillende i hele EF. En fast støtte pr. oliventræ eller pr. ha olivendyrkningsareal kræver nøje kendskab til de enkelte producenters antal af træer eller areal, og disse oplysninger foreligger endnu ikke.

Uanset hvilken støtteordning der vælges, er GIS for olivendyrkningen en væsentlig faktor. GIS er et meget nyttigt supplerende kontrolværktøj, når det gælder støtten pr. ton olivenolie, og når det gælder den faste støtte, er det helt uundværligt. For at der kan føres en effektiv kontrol med olivenlunde, der er plantet efter den 1. maj 1998, og som det allerede er afgjort ikke vil kunne modtage støtte, kræves der også et GIS.

Hvad angår markedet og støtteordningen finder Kommissionen det derfor nødvendigt fortsat at skærpe kontrollen og videreføre de undersøgelser, der har været i gang siden 1998, og supplere analyserne af sektoren, efterhånden som der fremkommer nye data og resultater. Dermed kan fordelene ved de to alternative muligheder for at fastlægge støtteordningen afvejes under hensyntagen til realistiske, umiddelbare og effektive muligheder for nye bestemmelser til markant forbedring af kontrollen. Endvidere bliver der mulighed for at se nærmere på olivendyrkningens konsekvenser for miljøet

Kommissionen foreslår Rådet at lade den nugældende ordning gælde i yderligere to produktionsår. Ophævelsen af støtten og foranstaltningerne på det indre marked vil da blive udsat fra den 1. november 2001 til den 1. november 2003. Rådet skal da efter forslag fra Kommissionen i 2002 træffe afgørelse om den fælles markedsordning for fedtstoffer, der skal gælde fra den 1. november 2003.

Uden at tage stilling til den fremtidige støtteordning foreslår Kommissionen endvidere Rådet allerede nu at gøre opmærksom på, at ordningen skal kontrolleres ved hjælp af et velfungerende GIS for olivendyrkningen. Fra den 1. november 2003 bliver der således kun ydet støtte til oliventræer eller olivenolie fra olivenlunde, der er registreret i et færdiggjort GIS.

3. Kvalitetsstrategi

Arbejdet på kvalitetsstrategien for olivenolie har klarlagt de mange ofte indbyrdes forbundne faktorer og problemer i forbindelse med produktionen af oliven og olivenolie samt fremstillingen og præsentationen af de markedsførte produkter. Problemerne vedrører klassificering af olivenolie, mærkningsregler, kontrol og tilrettelæggelse af kvalitetsforbedrende foranstaltninger i bred forstand, herunder miljøaspekter. Disse vanskeligheder virker forstyrrende på markedet, fordi der for de forskellige olivenoliekategorier er meget store prisforskelle og priserne overlapper hinanden, uden at der synes at være en sammenhæng med de egenskaber, som forbrugerne forventer.

De foranstaltninger, der skal vedtages, er i vid udstrækning uafhængige af den støtteordning, der vælges, og er ofte forbundet med meget tekniske aspekter. De skal udformes som led i en flerårig strategi og programmering, fordi beslutninger og resultater i mange tilfælde er indbyrdes afhængige, især i forbindelse med afsætning af lagre og regulering af landbrugsindustrielle processer, som opfylder gamle normer, eller udvikling af organisationer, teknikker og forskning. De vedrører Rådets og Kommissionens retsforskrifter, men også foranstaltninger vedtaget af Det Internationale Olivenolieråd, forskningsorganer og erhvervsorganisationer.

De generelle retningslinjer, der skal skabe en sammenhængende strategi, må overvejes nøje. Kommissionen sender sammen med dette forslag til rådsforordning Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om kvalitetsstrategien for olivenolie. Den indeholder resultaterne af de analyser, der er foretaget på området, og forslag til retningslinjer for de forskellige beslutnings- og aktionsniveauer. De foreslåede rådsbestemmelser omhandler dels klassificering af olivenolie dels de erhvervsdrivendes organisering og virksomhed.

Klassificeringen af olivenolie findes i bilaget til forordning nr. 136/66/EØF under titlen "Betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester som omhandlet i artikel 35". I rapporten om kvalitetsstrategien foreslås det at ændre to hovedaspekter og nogle mere tekniske aspekter ved klassificeringen.

Et af hovedaspekterne vedrører de tekniske fremskridt, der har resulteret i, at en stadig større andel af olivenolieproduktionen har et lavt syreindhold. "Jomfruolie" og "ekstra jomfruolie", hvis syretal er under 2, og som tidligere udgjorde knap 50% af den olie, der udvindes direkte af oliven, tegner sig nu for næsten 70% af produktionen. Et lavt syreindhold er ikke et absolut kvalitetskriterium, men for en given olivenoliekategori eller olivensort er det bestemt et kvalitetstegn, som anerkendes af markedet. Det foreslås at tage hensyn til udviklingen og justere grænseværdierne for syreindholdet for de forskellige kategorier af olivenolie og olie af olivenpresserester.

Det andet hovedaspekt vedrører den aktuelle anvendelse af generiske navne til betegnelse af særlige olivenoliekategorier. Det største problem er her den obligatoriske betegnelse "olivenolie", der anvendes om sammenstikninger af raffineret olivenolie og visse jomfruolier. Forbrugerne vildledes lidt på grund af denne tvetydighed, fordi en bestemt type olivenolie forveksles med jomfruolie. Den pågældende oliekategori bør betegnes korrekt, uden at dens fordele, herunder dens næringsværdi, nedvurderes. Den aktuelle betegnelse "jomfruolie" bruges i øvrigt både om en bestemt kategori, som skal afsættes under denne betegnelse, og alle de kategorier af olivenolie, der er udvundet direkte af oliven. Det foreslås, at de i retsforskrifterne og engroshandelen alle betegnes "rå olivenolie". Det ændrer ikke noget over for forbrugerne.

Blandt de øvrige forslag vedrørende klassificering af olivenolie kan nævnes forbud mod anvendelse af kemiske og biokemiske hjælpestoffer til olieudvinding og indlemmelse af bestemte typer mekanisk udvunden olivenolie i kategorien rå olie af olivenpresserester.

For at tilskynde de erhvervsdrivende til at organisere sig for at forbedre og garantere produktkvaliteten foreslås det, at EF yder støtte til aktivitetsprogrammer, som forelægges af godkendte organisationer. Støtten fra EUGFL fraregnes produktionsstøtten afhængigt af de alternativer, som de producerende medlemsstater opstiller. Den skal gå til forbedring, certificering og beskyttelse af olivenoliens kvalitet, men også til en del af producentorganisationernes nuværende virksomhed med hensyn til forvaltning af olivenoliesektoren og -markedet.

Ud over fristerne for at fastsætte gennemførelsesbestemmelser til en sådan ordning, herunder betingelser for godkendelse af erhvervsorganisationer og betingelser for udvælgelse af foreslåede foranstaltninger, skal der også fastsættes frister for, at de erhvervsdrivende organiserer sig og udarbejder programmer, så medlemsstaterne kan vurdere dem og foretage en udvælgelse Alt i alt kræves der to år fra det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om principperne i den pågældende ordning, til de første foranstaltninger gennemføres i praksis.

Hvad kvalitetsstrategien angår foreslår Kommissionen derfor, at Rådet allerede nu træffer afgørelse om de nødvendige justeringer af klassificeringen af olivenolie og olie af olivenpresserester og om principperne i støtteordningen for erhvervsorganisationer, der gennemfører aktivitetsprogrammer. Rådets afgørelser er en forudsætning for, at Kommissionen kan udarbejde gennemførelsesbestemmelser, og at der kan iværksættes samordnede foranstaltninger eller aktioner for hele sektoren, men der kræves ca. to år, før afgørelserne kan få deres fulde virkning. Rådet bør allerede nu tilkendegive, at det har besluttet at give medlemsstaterne tilladelse til at tilbageholde en del af de tilkendte midler til støtte, som fra den 1. november 2003 eventuelt skal anvendes til i hvert fald delvis at finansiere nogle af erhvervsorganisationernes aktiviteter.

Alle de foreslåede foranstaltninger vedrører budgetterne for 2003 og 2004 og medfører ikke yderligere udgifter. De er i tråd med det generelle mål, som er, at den fælles landbrugspolitik skal anvendes ensartet, og henhører under EF's enekompetence. De ændrer de gældende rådsforordninger og skal derfor vedtages ved en rådsforordning.

2000/0358 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning nr. 136/66/EØF og forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår forlængelse af støtteordningen og kvalitetsstrategien for olivenolie

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [5],

[5] EFT C ..af.., s. .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [6],

[6] EFT C ... af ..., s... .

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [7],

[7] EFT C ... af ..., s... .

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [8], og

[8] EFT C ... af ..., s... .

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 af 20. juli 1998 om ændring af forordning nr. 136/66/EØF om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer [9] blev der indført foranstaltninger for de tre produktionsår 1998/99, 1999/2000 et 2000/01. Denne periode på tre produktionsår skulle give Kommissionen mulighed for at indsamle og analysere de oplysninger, der er nødvendige for i løbet af 2000 at udarbejde et forslag til reform af ovennævnte fælles markedsordning til Rådet. Det har vist sig, at de foranstaltninger, der blev indført ved nævnte forordning, har medført, at den fælles markedsordning er blevet forbedret, men at oplysningerne og erfaringen fra de to første produktionsår ikke er tilstrækkelige til, at Kommissionen kan drage begrundede og definitive konklusioner om den fælles markedsordning for fedtstoffer, der skal gælde fra den 1. november 2001.

[9] EFT L 210 af 28.7.1998, s. 32.

(2) For at få alle resultaterne af de foranstaltninger, der er blevet iværksat siden produktionsåret 1998/99, og uddybe oplysningerne om og analyserne af sektoren, er det nødvendigt at forlænge anvendelsen af de nugældende bestemmelser indtil udgangen af produktionsåret 2002/03, især anvendelsen af forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer [10].

[10] EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66. Forordningen senest ændret ved forordning (EF) nr. 2702/1999 (EFT L 327 af 21.12.1999, s. 7).

(3) Kontrollen med støtten til producenterne afhænger for en stor del af, at der findes et geografisk informationssystem (GIS) som omhandlet i forordning (EF) nr. 1638/98, og at det fungerer. Dette GIS er uundværligt i forbindelse med nogle af de løsningsmuligheder, der skal undersøges for fremtiden, og i hvert fald nyttigt i forbindelse med de andre løsningsmuligheder. Det bør derfor allerede nu fastsættes, at den fremtidige støtteordning, uanset hvilken form den får, fra den 1. november 2003 i givet fald kun kommer til at gælde for oliventræer, der er registreret i et GIS, som bevisligt fungerer.

(4) Udviklingen på markedet for olivenolie viser, at det for at forbedre produktkvaliteten i bred forstand er nødvendigt med en samordnet strategi, der også tager hensyn til miljøaspekter, og som for de erhvervsdrivende omfatter incitamenter til organisering og gennemførelse af aktiviteter og indebærer justeringer af klassificeringen af olivenolie og olie af olivenpresserester.

(5) For at sektoren kan fungere, bør der indføres en ordning, der tilskynder godkendte erhvervsorganisationer til at gennemføre programmer for kvalitetsforbedring og -certificering og til at forvalte olivenoliesektoren og -markedet. Det ser ud til at være nødvendigt med en periode på ca. to år til at udforme gennemførelsesbestemmelserne for en sådan ordning, oprettelsen af organisationer og programmer samt medlemsstaternes vurdering og godkendelse af dem. Derfor bør grundlaget for ordningen, der skal anvendes fra den 1. november 2003, allerede fastlægges nu, så der kan iværksættes konkrete foranstaltninger hurtigst muligt.

(6) Betegnelserne og definitionerne på olivenolie og olie af olivenpresserester er undertiden utilfredsstillende og kan virke forvirrende for forbrugerne og sektorens erhversdrivende. Disse vanskeligheder forstyrrer markedet og bør undgås, ved at der indføres nye betegnelser og definitioner til afløsning for de i bilaget til forordning nr. 136/66/EØF fastsatte.

(7) Betegnelsen "jomfruolie" gælder for al olie, der er direkte udvundet af oliven, og som er nævnt i punkt 1 i bilaget til forordning nr. 136/66/EØF, og for den oliekategori, som er beskrevet i punkt 1, litra b). For at undgå forvirring bør alle de kategorier, der er nævnt i punkt 1, betegnes "rå olivenolie", og betegnelsen "jomfruolie" bør forbeholdes den olie, der nu er nævnt i litra b). Da betegnelsen "rå olivenolie" ikke anvendes i detailhandelen, vil forbrugerne ikke blive berørt af ændringen.

(8) For at bevare den rå olivenolies naturlige karakter bør det forbydes at anvende kemiske eller biokemiske hjælpestoffer til udvindingen af den.

(9) På grund af de fremskridt, som producenterne og møllerne har gjort, har olivenolie i kategorierne "jomfruolie" og "ekstra jomfruolie" vundet frem på bekostning af olie i kategorierne "almindelig jomfruolie" og "bomolie". For at tage hensyn til denne markedsudvikling i klassificeringen af rå olivenolie og lade den komme forbrugerne til gode bør det maksimale syreindhold i ekstra jomfruolie reduceres, og kategorien almindelig jomfruolie bør udgå og i stedet indlemmes i kategorien bomolie.

(10) Det generiske navn "olivenolie" anvendes for øjeblikket til at betegne den oliekategori, der er nævnt i punkt 3 i bilaget til forordning nr. 136/66/EØF, og som svarer til en sammenstikning af raffineret olivenolie og jomfruolie, bortset fra bomolie. Denne blanding giver årsag til forvirring og kan vildlede forbrugere, der ikke har kendskab til produktet, og forstyrre markedet. Sammenstikningen bør derfor betegnes på en særlig måde, uden at denne kategori, hvis egenskaber værdsættes af mange forbrugere, nedvurderes.

(11) På grund af de fremskridt, der er sket inden for raffineringsindustrien, kan definitionen af raffineret olivenolie tilpasses, ved at det maksimale syreindhold nedsættes.

(12) Definitionen af rå olie af olivenpresserester bør indbefatte olie, der udvindes mekanisk, og som med undtagelse af bestemte kendetegn svarer til bomolie, for denne olie har kendetegn, der svarer til de typiske kendetegn for rå olie af olivenpresserester.

(13) For at sektoren kan tilpasse sig, bør den have en frist på to år, før det bliver obligatorisk at anvende de nye betegnelser og definitioner.

(14) Da gennemførelsesbestemmelserne til forordning nr. 136/66/EØF er forvaltningsforanstaltninger i henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [11], bør de vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i nævnte afgørelse -

[11] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning nr. 136/66/EØF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 4, stk. 2, ændres "produktionsårene 1998/99-2000/01" til "produktionsårene 1998/99-2002/03".

2) I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a) i stk. 2, ændres "produktionsårene 1998/99-2000/01" til "produktionsårene 1998/99-2002/03";

b) i stk. 9, andet afsnit, ændres "produktionsårene 1998/99-2000/01" til "produktionsårene 1998/99-2002/03".

3) I artikel 20d, stk. 1, andet afsnit, ændres "produktionsårene 1998/99-2000/01" til "produktionsårene 1998/99-2002/03".

4) Artikel 37 udgår.

5) Artikel 38 affattes således:

«Artikel 38

1. Kommissionen bistås af en komité, Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede forvaltningsprocedure anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3.

3. Det i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på en måned.»

6) Bilaget affattes som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

I forordning (EF) nr. 1638/98 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) i stk. 1, første afsnit, ændres "produktionsårene 1998/99-2000/01" til "produktionsårene 1998/99-2002/03";

b) i stk. 2, andet afsnit, ændres "produktionsårene 1998/99-2000/01" til "produktionsårene 1998/99-2002/03";

c) i stk. 4, ændres "produktionsårene 1998/99-2000/01" til "produktionsårene 1998/99-2002/03".

2) Følgende indsættes som artikel 2a:

«Artikel 2a

Oliventræer og dertil svarende arealer, der ikke er registreret i et geografisk informationssystem, som er etableret i henhold til artikel 2 i denne forordning, og olivenolieproduktionen herfra kan ikke komme i betragtning til støtte til produktion af olivenolie under den fælles markedsordning for fedtstoffer, der gælder fra den 1. november 2003.»

3) I artikel 3, stk. 2, ændres "år 2000" til "2002", og "1. november 2001" ændres til "1. november 2003".

4) Følgende indsættes som artikel 4a:

«Artikel 4a

1. I forbindelse med den fælles markedsordning for fedtstoffer, der gælder fra den 1. november 2003, kan de olivenolieproducerende medlemsstater inden for visse grænser, der skal fastsættes af Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF, tilbageholde en del af den støtte, der eventuelt er beregnet til olivenolieproducenterne, til EF-finansiering af aktivitetsprogrammer, der er udarbejdet af godkendte erhvervsorganisationer eller sammenslutninger deraf, på følgende områder:

a) forvaltning af olivenoliesektoren og -markedet

b) forbedring af produktkvaliteten og produktionens indvirkning på miljøet

c) certificering og beskyttelse af olivenoliens kvalitet.

2. Inden for de fastsatte grænser er EF-tilskuddet til aktivitetsprogrammerne i stk. 1 lig med den andel af støtten, som den pågældende medlemsstat har afsat. EF-tilskuddet kan højst udgøre 100% af de støtteberettigede udgifter til programmerne på det område, der er nævnt i litra a), 75% på det område, der er nævnt i litra b), og 50% på det område, der er nævnt i litra c). Finansieringen af restbeløbet varetages af medlemsstaten under hensyntagen til et bidrag fra de erhvervsdrivende, som er obligatorisk for programmer på de områder, der er nævnt i stk. 1, litra b) og c), og på mindst 25% på det område, der er nævnt i litra c).

3. Efter proceduren i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EØF fastsætter Kommissionen:

a) betingelserne for godkendelse af erhvervsorganisationer eller sammenslutninger deraf

b) hvilke typer programaktiviteter der er støtteberettigede på de tre områder, som er nævnt i stk. 1

c) procedurerne for medlemsstaternes godkendelse af programmerne

d) kontrolforanstaltninger og sanktioner

e) de øvrige regler, der eventuelt er nødvendige for en hurtig gennemførelse af programmerne fra den 1. november 2003."

5) I artikel 5, stk. 1, ændres "1. november 2001" til "1. november 2003".

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. november 2001. Artikel 1, nr. 6, anvendes dog fra den 1. november 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG "BILAG BETEGNELSER OG DEFINITIONER PÅ OLIVENOLIE OG OLIE AF OLIVENPRESSERESTER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 35

1. Rå olivenolie

Olie, der er udvundet af oliven udelukkende ved mekaniske processer eller andre fysiske processer, der ikke medfører nogen ændring af olien, og som ikke har undergået anden behandling end vask, dekantering, centrifugering eller filtrering, men ikke olie, der er udvundet ved hjælp af et opløsningsmiddel, et kemisk eller biokemisk hjælpestof eller reesterificering, eller blandinger med olier af anden art.

Følgende udtømmende klassificering og betegnelser gælder for disse olier:

a) ekstra jomfruolie rå olivenolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre højst må være 0,8 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori

b) jomfruolie rå olivenolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre højst må være 2 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategoria

c) bomolie rå olivenolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre er højere end 2 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori.

2. Raffineret olivenolie

Olivenolie, der er udvundet ved raffinering af rå olivenolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre ikke må være højere end 0,3 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori.

3. Standardolivenolie

Olie, der er fremkommet ved sammenstikning af raffineret olivenolie og rå olivenolie, bortset fra bomolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre ikke må være højere end 1 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori.

4. Rå olie af olivenpresserester

Olie, der er udvundet ved behandling af olivenpresserester med et opløsningsmiddel, eller som med undtagelse af bestemte kendetegn svarer til bomolie, bortset fra olie udvundet ved reesterificering og blandinger med olier af anden art, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori.

5. Raffineret olie af olivenpresserester:

Olie, der er udvundet ved raffinering af rå olie af olivenpresserester, hvis syretal udtrykt i oliesyre ikke må være højere end 0,3 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori.

6. Olie af olivenpresserester

Olie, der er fremkommet ved sammenstikning af raffineret olie af olivenpresserester og rå olivenolie, bortset fra bomolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre ikke må være højere end 1 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori."

>TABELPOSITION>