52000PC0599

Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sorte farvedannere med oprindelse i Japan

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Den 24. juli 1999 blev der indledt to procedurer vedrørende importen til Fællesskabet af to sorte farvedannere, henholdsvis One Dye Black 1 (ODB-1) og One Dye Black 2 (ODB-2), med oprindelse i Japan.

2. Under undersøgelserne fandtes der tegn på, at der var andre sorte farvedannere end ODB-1 og ODB-2, som syntes at have samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og syntes at blive benyttes til samme formål, nemlig belægning af papir med henblik på fremstilling af selvkopierende og/eller varmefølsomt papir. Kommissionen offentliggjorde den 1. april 2000 en meddelelse om udvidelse/præcisering af varedækningen i proceduren og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. I betragtning af præciseringen af varedækningen blev der ikke overvejet midlertidige antidumpingforanstaltninger.

3. På grundlag af alle de oplysninger, der blev modtaget, især efter offentliggørelsen af den anden meddelelse, konkluderedes det endeligt, at alle sorte farvedannere er en enkelt vare. De to procedurer blev derfor slået sammen, og der blev foretaget en enkelt analyse for den enkelte vare.

4. For så vidt angår dumping blev der ikke samarbejdet fra de japanske eksporterende producenters side, og dumpingen blev derfor undersøgt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket førte til en dumpingmargen på 49,8%.

5. For så vidt angår skade og årsagssammenhæng konstateredes det, at EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden (fra 1. juli 1998 til 30. juni 1999) oplevede et betydeligt pristryk og en alvorlig forværring af dens rentabilitet samt faldende salg og markedsandel. Denne situation faldt sammen med en betydelig stigning i mængden og markedsandelen for sorte farvedannere med oprindelse i Japan.

6. For så vidt angår Fællesskabets interesser fandtes der ingen tvingende årsager til ikke at indføre endelige foranstaltninger i dette tilfælde, da enhver negativ indvirkning på importører, forhandlere og brugere sandsynligvis ikke vil være væsentlig. Det er desuden sandsynligt, at en indførelse af foranstaltninger vil genskabe en effektiv konkurrence på dette marked.

7. Af disse årsager foreslås det at indføre en endelig antidumpingtold på importen af sorte farvedannere med oprindelse i Japan på 18,9%, hvilket svarer til skadesmargenen.

8. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til Rådets forordning, der skal offentliggøres senest den 23. oktober 2000.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sorte farvedannere med oprindelse i Japan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [1], senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98 [2], særlig artikel 9,

[1] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

[2] EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18.

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1) Den 24. juli 1999 offentliggjorde Kommissionen to meddelelser (i det følgende benævnt "indledningsmeddelelserne") i De Europæiske Fællesskabers Tidende [3] om indledning af to antidumpingprocedurer vedrørende importen til Fællesskabet af henholdsvis One Dye Black 1 ("ODB-1") og One Dye Black 2 ("ODB-2") med oprindelse i Japan.

[3] EFT C 213 af 24.7.1999, s. 2 og 3.

(2) Procedurerne blev indledt på grundlag af to klager indgivet i juni 1999 af European Chemical Industry Council (CEFIC) på vegne af Ciba Specialty Chemicals PLC, som tegner sig for hele produktionen i Fællesskabet af henholdsvis ODB-1 og ODB-2, der er to sorte farvedannere. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte varer og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af procedurerne.

2. Undersøgelse

(3) Kommissionen underrettede officielt den klagende EF-producent og dens repræsentative sammenslutning i Fællesskabet, de eksportører, producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af procedurerne. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelserne.

(4) En eksporterende producent i det pågældende land samt producenten i Fællesskabet gav deres mening til kende skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for den fastsatte frist, og som dokumenterede, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(5) Kommissionen sendte spørgeskemaer til parter, der vidstes at være berørt, og til alle andre parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelserne. Der blev modtaget besvarelser fra den eneste producent i Fællesskabet, seks brugere af ODB-1 og/eller OBD-2, en gruppe importører, som var forretningsmæssigt forbundet med en japansk eksportør, samt to selskaber i Japan.

(6) Ingen af de eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I henhold til artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 ("grundforordningen") baseredes undersøgelsesresultaterne derfor på de foreliggende faktiske oplysninger. Da der ikke forelå en korrekt besvarelse og i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i grundforordningen blev der ikke foretaget kontrolbesøg hos nogen af de eksporterende producenter eller dermed forretningsmæssigt forbundne importører.

(7) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(a) Producent i Fællesskabet:

- Ciba Specialty Chemicals PLC, Macclesfield (Det Forenede Kongerige)

(b) Brugere i Fællesskabet:

- Jujo Thermal Ltd., Eura (Finland)

- Torraspapel SA, Barcelona (Spanien)

- Zanders Feinpapiere AG, Bergisch Gladbach (Tyskland)

(8) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 1998 til 30. juni 1999 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1996 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt "den betragtede periode").

3. Præcisering/udvidelse af definitionen af den pågældende vare

(9) Under de indledende undersøgelser fandtes det, at der var andre sorte farvedannere end ODB-1 og ODB-2, som syntes at have samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og syntes at blive benyttes til samme formål, nemlig belægning af papir med henblik på fremstilling af selvkopierende og/eller varmefølsomt papir.

(10) Efter at have hørt Antidumpingudvalget fandt Kommissionen det derfor nødvendigt at offentliggøre en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende [4] den 1. april 2000 om varedækningen i antidumpingprocedurerne, således at procedurerne kom til at omfatte alle sorte farvedannere til brug ved coating af papir, med henblik på en yderligere undersøgelse af dette spørgsmål.

[4] EFT C 94 af 1.4.2000, s. 5.

(11) Kommissionen underrettede officielt den klagende EF-producent og dens repræsentative sammenslutning, de brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandet om, at de af procedurerne omfattede varer var blevet præciseret, og at varedækningen var blevet udvidet. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i denne meddelelse.

(12) Kommissionen sendte yderligere spørgeskemaer til alle parter, der vidstes at være berørt, og til alle andre parter, der gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen. Der blev modtaget besvarelser af disse spørgeskemaer fra den eneste producent i Fællesskabet, fra en importør, som var forretningsmæssigt forbundet med en eksportør, fra tre japanske selskaber og fra seks brugere af sorte farvedannere.

(13) Heller ikke i denne fase samarbejdede nogen af de japanske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i grundforordningen blev der derfor truffet afgørelser på grundlag af de faktiske oplysninger, der forelå for Japan som helhed, og der blev ikke aflagt kontrolbesøg hos de eksporterende producenter eller de dermed forretningsmæssigt forbundne importører, jf. artikel 16, stk. 1, i grundforordningen.

(14) Kommissionen indhentede og efterprøvede yderligere alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en fastlæggelse af skade og Fællesskabets interesser, og den aflagde kontrolbesøg hos følgende bruger i Fællesskabet:

- Papierfabrik August Koehler AG, Oberkirch (Tyskland).

(15) En interesseret part fremførte, at procedurerne ikke kunne udvides til at omfatte alle sorte farvedannere med oprindelse i Japan, fordi der kun var indgivet klager vedrørende ODB-1 og ODB-2, uden at andre farvedannere var nævnt, selv om EF-erhvervsgrenen ikke kunne have været uvidende om deres eksistens.

(16) Klageren har ingen særlig ret til at definere, hvilke varer der er omfattet af en antidumpingprocedure. Varen skal snarere defineres i overensstemmelse med den gældende lovgivning som udtrykt i Kommissionens og Rådets praksis og bekræftet af Domstolens retspraksis. I den foreliggende sag blev der indgivet klager over henholdsvis ODB-1 og ODB-2 med oprindelse i Japan, som indeholdt dokumentation for, at der forekom dumping, og at der forvoldtes EF-erhvervsgrenen skade som følge heraf. Det fremgik imidlertid af de oplysninger, der indhentedes i løbet af de undersøgelser, som blev indledt på grundlag af disse klager, at de to procedurer burde slås sammen, og at den heraf følgende enkelte procedure burde udvides til at omfatte alle sorte farvedannere, der anvendes til coating af papir. Dette skyldtes, at alle disse sorte farvedannere syntes at have samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og sammenfaldende anvendelsesformål. Endvidere fandtes dokumentationen i den oprindelige klage for forekomsten af dumping og deraf følgende skade, som kun vedrørte to typer sorte farvedannere, at være tilstrækkelig repræsentativ for alle sorte farvedannere i betragtning af disse to typers betydelige markedsandel i Fællesskabet. For så vidt angår en retfærdig proces blev parternes rettigheder respekteret, da de blev underrettet gennem en meddelelse offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende og havde alle muligheder for at give sig til kende og fremsætte bemærkninger eller anmode om at blive hørt.

B. VARE

1. Generelt

(17) Sorte farvedannere udgør en specifik gruppe af flouran-farvedannere, der, når de anvendes til at belægge papir til fremstilling af selvkopierende eller varmefølsomt papir, som følge af deres beskaffenhed danner et sort aftryk på papiret, uden at de skal blandes med andre farvedannere.

(18) Det fremgår af oplysningerne fra alle parter, at der findes forskellige typer sorte farvedannere, såsom Black 15, Black 100, Black 303, Black 305, Black 500, CF 51, ETAC, Fuji Black, ODB-1, ODB-2, ODB-7, PSD 150, PSD 184, PSD 300A, S-205 og TH 107. Denne liste over varetyper er ikke udtømmende, da der regelmæssigt optræder nye varetyper på markedet. Det skal imidlertid bemærkes, at de vigtigste typer, som tegnede sig for mere end 90% af det samlede forbrug i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, er ODB-1, ODB-2, Black 15 og S-205.

(19) Undersøgelsen har vist, at alle sorte farvedannere har samme grundlæggende kemiske egenskaber, nemlig det samme grundlæggende molekyle (C26H16N2O3). Grundmolekylet er resultatet af kondensering af en benzophenon-syre i svovlsyre med en substitueret diphenylamin. Derefter vaskes, isoleres og renses det resulterende phtalidprodukt. Ved siden af grundmolekylet sidder der forskellige substituenter på ringsystemet (R1-R5). Farvedannelsesreaktionen bibringes papiret af grundmolekylet i en reaktion, hvor anvendelsen af varme eller tryk åbner ringen i grundmolekylet. Dette efterlader en positiv restladning, der delokaliseres rundt om ringsystemet. Den energi, som er nødvendig for at muliggøre denne delokalisering, absorberes fra indkommende synlig stråling, som giver forbindelsen dens sorte farve. Farvedannelsesreaktionens karakter er i denne forbindelse upåvirket af substituenterne på ringsystemet. Disse substituenter fører kun til en række mindre forskelle og specifikke egenskaber ved det endelige papirprodukt (baggrundshvidhed, modstandsdygtighed mod temperaturændringer, aftrykkets stabilitet).

(20) Desuden har alle sorte farvedannere de samme fælles grundlæggende fysiske egenskaber, idet de er hvide eller svagt farvede letflydende pulvere.

(21) Endelig har alle sorte farvedannere samme grundlæggende anvendelsesformål. Sorte farvedannere anvendes til belægning af papir med henblik på fremstilling af selvkopierende og/eller varmefølsomt papir. For at belægge papir blandes de sorte farvedannere med andre kemikalier i en "opskrift", der er specifik for hver enkelt papirproducent og varierer efter hvilken type farvedanner, der benyttes. Oplysningerne fra de samarbejdsvillige brugere viser, at der er stor udskiftelighed mellem de forskellige typer sorte farvedannere, der benyttes til at fremstille selvkopierende papir og/eller varmefølsomt papir. Brugerne har desuden også udskiftet sorte farvedannere inden for korte tidsrum for at fremstille samme endelige papirprodukt.

2. Den pågældende vare

(22) Den pågældende vare er sorte farvedannere med oprindelse i Japan. Som ovenfor nævnt har alle typer af den pågældende vare de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendes til belægning af papir med henblik på fremstilling af selvkopierende og/eller varmefølsomt papir. De skal derfor anses for en og samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, dvs. den pågældende vare.

(23) En interesseret part fremførte, at ODB-1/ODB-2 og S-205 ikke har de samme grundlæggende kemiske egenskaber. Det blev fremført, at substituenterne R1 og R2 er forskellige mellem ODB-1/ODB-2 og S-205, og at dette væsentligt ændrer egenskaberne ved S-205 i forhold til ODB-1/ODB-2. Det skal bemærkes, at denne part ikke angav, hvilke egenskaber der var tale om.

(24) Undersøgelsen har vist, at S-205 og ODB-1/ODB-2 har samme grundlæggende kemiske egenskaber, dvs. samme grundmolekyle (se betragtning (19)), og at de uden at skulle blandes med andre farvedannere danner et sort aftryk på det belagte papir. For så vidt angår specifikke egenskaber, der bibringes af forskellige substituenter R1 og R2, skal det bemærkes, at det er konstateret, at brugerne fremstiller den samme papirvare ved vilkårlig anvendelse af ODB-1/ODB-2 eller S-205, hvilket tyder på, at de forskellige egenskaber, der eventuelt bibringes papiret ved anvendelse af forskellige typer sorte farvedannere, generelt er ubetydelige. Endvidere bestred en anden interesseret part, der erklærede, at hver type sort farvedanner har forskellige yderligere egenskaber, heller ikke, at de grundlæggende kemiske egenskaber er identiske.

(25) For så vidt angår udskiftelighed erklærede den samme interesserede part, at ODB-1 generelt ikke benyttes til fremstilling af varmefølsomt papir.

(26) Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at mindst to brugere i Fællesskabet benytter ODB-1 til fremstilling af varmefølsomt papir. Den samme bruger erklærede også, at ODB-1, ODB-2 og S-205 er indbyrdes udskiftelige i forbindelse med fremstilling af selvkopierende papir. Endvidere skiftede en bruger fra ODB-1 til ODB-2 i 1998 og derefter til Black 15 i undersøgelsesperioden med henblik på fremstilling af selvkopierende papir.

(27) Den samme interesserede part fremførte også, at varmefølsomt papir kunne fremstilles på grundlag af enten ODB-2 eller S-205. Den færdige vares egenskaber og kvalitet var imidlertid forskellige. Det blev endvidere fremført, at papirvarer, der var fremstillet ved anvendelse af S-205, ikke for de endelige kunder var udskiftelige med papir fremstillet ved anvendelse af andre typer sorte farvedannere, der angiveligt var af dårligere kvalitet, lettere blev gamle og gav et mindre stabilt tryk.

(28) Da mindst seks brugere fremstiller varmefølsomt papir ved anvendelse af andre typer sorte farvedannere end S-205, og da der inden for produktionen af varmefølsomt papir findes standardvarer såsom telefaxpapir, kan dette argument ikke godtages. Desuden erklærede en eksporterende producent og en dermed forretningsmæssigt forbundet importør, at hvis prisen på ODB-2 steg, ville der forekomme en ændring fra ODB-2 til S-205, og at disse to typer var indbyrdes udskiftelige.

(29) To interesserede parter fremførte, at overgangen til en anden sort farvedanner krævede, at brugerne ændrede den benyttede teknologi; navnlig skulle "opskriften" eller formlen ændres. Det blev derfor hævdet, at det ikke var muligt umiddelbart at skifte mellem forskellige typer sorte farvedannere uden betydelige tekniske og økonomiske omkostninger. Det blev derfor fremført, at hver type sort farvedanner var en enkelt vare.

(30) Det skal bemærkes, at begrebet samme eller tilsvarende endeligt anvendelsesformål for den af proceduren omfattede vare ikke nødvendigvis indebærer, at alle brugere skal være i stand til at skifte mellem to typer af den pågældende vare uden at foretage visse tilpasninger. I dette tilfælde er det klart, at en ændring af typen af sort farvedanner medfører en ændring af opskriften. Det skal imidlertid bemærkes, at behovet for at ændre opskriften ikke udgør en økonomisk eller teknisk hindring for en udskiftning, hvilket fremgår af tidligere ændringer fra en type til en anden, som brugerne har foretaget. Under alle omstændigheder har brugerne selv angivet, at det ikke er nødvendigt at foretage en væsentlig ændring af produktionslinje, produktionsprocedure og knowhow, når der skiftes mellem typer af sorte farvedannere.

(31) Det konkluderes derfor, at alle typer sorte farvedannere med oprindelse i Japan bør anses for at være en og samme vare, nemlig den pågældende vare.

3. Samme vare

(32) Det konstateredes, at den pågældende vare og de sorte farvedannere, der fremstilledes og solgtes i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen (som defineret i betragtning (61)), havde samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og samme anvendelsesformål som de sorte farvedannere, der havde oprindelse i Japan og eksporteredes til Fællesskabet. Det samme fandtes at være tilfældet for de sorte farvedannere, der fremstilledes og solgtes på det japanske hjemmemarked, som var identiske med den pågældende vare.

(33) Det blev fremført, at eftersom EF-erhvervsgrenen kun fremstiller to typer sorte farvedannere, nemlig ODB-1 og ODB-2, bør den pågældende vare kun være begrænset til at omfatte de typer, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen.

(34) Det skal for det første bemærkes, at den pågældende vare og samme vare i antidumpingprocedurer defineres ved henvisning til deres grundlæggende fysiske, kemiske og/eller tekniske egenskaber og grundlæggende anvendelsesformål. Når den pågældende vare, dvs. den fra Japan eksporterede vare, er defineret, skal det undersøges, om den vare, der er fremstillet og solgt på hjemmemarkedet, og den vare, der er fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, er identiske med den pågældende vare. I denne forbindelse er det irrelevant, at en bestemt varetype ikke fremstilles i Fællesskabet.

(35) Endvidere ville en begrænsning i det foreliggende tilfælde af varedækningen og senere af antidumpingforanstaltningerne til kun at omfatte de typer, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, se bort fra, at adfærden hos eksportører af typer, der ikke fremstilles i Fællesskabet, har indflydelse på EF-erhvervsgrenen, fordi deres respektive varer er identiske. En sådan begrænsning kunne i sidste ende få brugerne til at skifte til de typer farvedannere, der ikke var omfattet af undersøgelsen, og ville således gøre enhver antidumpingforanstaltning ineffektiv. Brugerne har angivet, at prisforskelle på mellem 5% og 15% ville være tilstrækkelige til, at de ville skifte mellem forskellige typer farvedannere.

(36) Det konkluderes derfor, at de sorte farvedannere, der fremstilledes og solgtes af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet, og de sorte far4vedannere, der solgtes på hjemmemarkedet i Japan, er samme vare som den pågældende vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(37) I betragtning af konklusionen om, at alle sorte farvedannere er en og samme vare, sammenlægges de oprindelige procedurer vedrørende henholdsvis ODB-1 og ODB-2, og det bekræftes, at den resulterende procedure omfatter alle sorte farvedannere. Der er derfor gennemført en enkelt undersøgelse af spørgsmålet vedrørende dumping og deraf følgende skade samt Fællesskabets interesser.

C. DUMPING

1. Samarbejde

(38) I klagerne identificeredes tre japanske producenter af ODB-1 og ODB-2. I de indledende undersøgelser identificeredes et fjerde selskab, som eksporterede S-205. Ingen af de fire selskaber samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen:

(39) Nippon Soda Co. Ltd. erklærede ved indledningen af undersøgelsen og efter udvidelsen og præciseringen af varedækningen, at selskabet ikke ville besvare spørgeskemaerne.

(40) Hodogaya Chemical Co. Ltd. ("Hodogaya") besvarede begge spørgeskemaer for producenter og eksportører af ODB-1 og ODB-2 og spørgeskemaet for producenter og eksportører af sorte farvedannere. De afgivne oplysninger gjorde det imidlertid ikke muligt at foretage individuelle afgørelser for dette selskab. Hodogaya blev underrettet herom og fremsatte ingen bemærkninger.

(41) Yamamoto Chemicals Inc. ("Yamamoto") besvarede ikke den centrale del af spørgeskemaerne for producenter og eksportører af ODB-1 og ODB-2. Der blev kun modtaget besvarelser af den del af spørgeskemaerne, der vedrørte forretningsmæssigt forbundne selskaber, der er involveret i salg af den pågældende vare, fra en gruppe handelsselskaber ("Mitsui-gruppen") [5]. Yamamoto erklærede, at hele selskabets salg på fællesskabsmarkedet blev varetaget af Mitsui-gruppen, og ønskede kun en individuel fastsættelse vedrørende eksportpriser og skadesmargen. Som svar på spørgeskemaet vedrørende sorte farvedannere fremlagde Yamamoto kun supplerende bemærkninger om skade og Fællesskabets interesser. Der kunne derfor ikke foretages nogen individuel afgørelse om dumping for dette selskab.

[5] Disse besvarelser blev afgivet af Mitsui & Co. Ltd. i Japan og de dermed forretningsmæssigt forbundne importører (Mitsui & Co. Deutschland GmbH, Mitsui & Co. UK PLC, Mitsui & Co. España S.A., Mitsui & Co. Scandinavia A.B. (Sverige) og Mitsui & Co. France S.A.) ("Mitsui-gruppen"). Det blev angivet, at Mitsue & Co. Ltd. købte varer fra Yamamoto.

(42) Yamada Chemical Co., Ltd. ("Yamada") og det dermed forretningsmæssigt forbundne selskab Fukui Yamada Chemical Co. Ltd. ("Fukui Yamada") afgav stærkt ufuldstændige besvarelser af spørgeskemaet for producenter og eksportører af sorte farvedannere. Selskaberne blev underrettet herom og fik lejlighed til at afgive yderligere oplysninger, jf. artikel 18, stk. 4, i grundforordningen. Selskaberne blev underrettet om, at der ikke forelå en tilfredsstillende besvarelse, og at de afgivne oplysninger ikke var tilstrækkelige til, at der kunne foretages en individuel afgørelse. Navnlig kunne disse virksomheders selskabsstruktur ikke bestemmes, da selskaberne kun ville oplyse identiteten på en af deres aktionærer; der blev ikke givet oplysninger om produktionsprocessen og produktionsomkostningerne; Kommissionen blev nægtet adgang til reviderede regnskaber og andre regnskaber med henvisning til, at der var tale om forretningshemmeligheder. Den 13. og 17. juli 2000, altså mere end to måneder efter sidste frist for besvarelse af spørgeskemaet, afgav Yamada/Fukui Yamada oplysninger om produktionsomkostningerne for S-205 og deres regnskaber for tre finansår. Disse oplysninger, der blev afgivet længe efter enhver fastsat frist, kunne ikke ændre den retlige vurdering, at de pågældende selskaber ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Oplysningerne kunne heller ikke benyttes som de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til artikel 18 i grundforordningen, da de blev modtaget på et fremskredent stade i undersøgelsen og ikke med rimelighed kunne tages i betragtning.

(43) Ingen anden producent, som eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet, gav sig til kende inden for de relevante frister.

(44) Den 17. og 18. juli afgav en japansk eksportør, Nagase & Co., Ltd., for første gang oplysninger. Disse oplysninger, der blev afgivet længe efter de fastsatte frister, kunne imidlertid ikke opveje selskabets oprindelige mangel på samarbejdsvilje. Det samme gjaldt for det samarbejde, der udvistes af det med virksomheden forretningsmæssigt forbundne selskab i Tyskland, som gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen som uafhængig importør. Oplysningerne fra Nagase & Co. Ltd. kunne heller ikke benyttes som de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til artikel 18 i grundforordningen, da de blev modtaget på et fremskredent stade i undersøgelsen og ikke med rimelighed kunne tages i betragtning.

(45) Da de eksporterende producenter ikke udviste samarbejdsvilje, blev afgørelserne vedrørende dumping truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger for Japan som helhed, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen. Ifølge de foreliggende faktiske oplysninger består langt hovedparten af importen af sorte farvedannere med oprindelse i Japan af ODB-1, ODB-2 og S-205. Det konkluderedes derfor, at enhver konklusion vedrørende dumping, der baseredes på disse tre varetyper, ville være rimeligt repræsentativ for importen af den pågældende vare.

2. Normal værdi

(46) For så vidt angår ODB-1 og ODB-2 var klagerne de eneste informationskilder, da der ikke blev udvist samarbejdsvilje. I klagerne blev de normale værdier fastsat på grundlag af hjemmemarkedspriserne. De ufuldstændige besvarelser af spørgeskemaerne indeholdt ingen oplysninger om hverken hjemmemarkedssalget eller produktionsomkostningerne.

(47) For så vidt angår S-205 var de eneste foreliggende oplysninger besvarelsen af spørgeskemaet fra Yamada/Fukui Yamada. Hjemmemarkedssalget blev anset for repræsentativt, da det udgjorde mere end 5% af salget til Fællesskabet. Da der ikke forelå oplysninger om produktionsomkostningerne for S-205, blev de anslået på grundlag af oplysningerne i klagen om ODB-1 og ODB-2. På dette grundlag syntes de transaktioner, der blev rapporteret af Yamada, at være rentable. Som følge heraf fastsattes den normale værdi for S-205 som den vejede gennemsnitlige pris på hjemmemarkedet for alle salgstransaktioner til uafhængige kunder, som blev oplyst af Yamada for undersøgelsesperioden.

3. Eksportpris

(48) Eksportpriserne for de tre varetyper blev fastsat således:

3.1. ODB-1

(49) Eksportprisen blev fastsat på grundlag af oplysningerne fra Mitsui-gruppen og Eurostat.

(50) For så vidt angår oplysninger fra Mitsui-gruppen skal det bemærkes, at alle selskaberne i gruppen fandtes at være forretningsmæssigt forbundne. I henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen blev der set bort fra priserne ved salg mellem disse virksomheder, da disse priser ikke blev anset for pålidelige, og der benyttedes de priser, hvortil den importerede ODB-1 første gang blev videresolgt til en uafhængig køber. Disse priser blev justeret for alle omkostninger, der var påløbet mellem indførsel og videresalg til den uafhængige kunde, herunder skatter, told og hvert forretningsmæssigt forbundet selskabs salgs-, general- og administrationsomkostninger, samt en fortjeneste på 5% af omsætningen. Da der ikke forelå noget samarbejde fra en uafhængig importør i Fællesskabet, svarer fortjenesten på 5% til den fortjenstmargen, der blev anset for rimelig i en tidligere sag vedrørende et kemisk produkt [6].

[6] Se Kommissionens forordning (EØF) nr. 2172/93 af 30. juli 1993 om midlertidig antidumpingtold på importen af ethanolamin med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, EFT L 195 af 4.8.1993, s. 5, og Rådets forordning (EF) nr. 229/94 (EFT L 28 af 2.2.1994, s. 40).

(51) Da ODB-1 i undersøgelsesperioden henhørte under en specifik Taric-kode, blev værdien og mængden af det resterende salg på fællesskabsmarkedet fastsat ved at trække mængden og cif-værdien af den eksport, der var angivet af Mitsui & Co. Ltd. (Japan) for undersøgelsesperioden fra de respektive totale tal, der var angivet af Eurostat.

3.2. ODB-2

(52) Eksportprisen blev fastsat på grundlag af oplysningerne fra Mitsui-gruppen og i klagen.

(53) For så vidt angår priserne på den eksport af ODB-2, der var angivet af Mitsui-gruppen, blev metoden i betragtning (50) fulgt.

(54) For det resterende salg var Eurostat ikke en pålidelig informationskilde, da den Taric-kode, hvorunder importen af ODB-2 angives, også omfatter andre kemikalier, og ODB-2 udgør kun en brøkdel af den importmængde, der angives under denne position. Dette bekræftes af, at den gennemsnitlige cif-enhedspris var betydeligt lavere end den gennemsnitlige cif-eksportpris, der var anslået i klagen, og end de oplysninger, der blev afgivet af selskaberne i Mitsui-gruppen. Mængden og værdien af den resterende import af ODB-2 blev derfor fastsat ved at trække mængden og cif-værdien af den eksport, der var angivet af Mitsui & Co. Ltd. (Japan) for undersøgelsesperioden, fra de respektive samlede tal, der var anslået i klagen, da der ikke var andre oplysninger til rådighed.

3.3. S-205

(55) Fukui Yamada angav at levere alle varer til Yamada, som igen benyttede et uafhængigt japansk handelsfirma til at eksportere S-205 til Fællesskabet. De oplyste eksportpriser svarede til de cif-priser, som denne forhandler fakturerede til et forretningsmæssigt forbundet selskab i Fællesskabet. Der blev derfor set bort fra disse priser som upålidelige, og de købspriser, som blev oplyst af de første uafhængige kunder i Fællesskabet, blev benyttet. Disse priser blev justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, samt fortjenstmargenen på 5% af omsætningen.

4. Sammenligning

(56) For at sikre en rimelig sammenligning mellem de normale værdier og eksportpriserne ab fabrik blev der foretaget justeringer for forskelle, der påvirkede prissammenligneligheden. Disse justeringer blev foretaget med henvisning til artikel 2, stk. 10, i grundforordningen for omkostninger til provisioner, transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, idet der blev benyttet oplysninger i klagerne (for ODB-1 og ODB-2) og fra Yamada (for S-205).

5. Dumpingmargen

(57) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver af de tre varetyper.

(58) I henhold til artikel 2, stk. 12, i grundforordningen blev der fastsat et vejet gennemsnit af dumpingmargenerne for hver type, som fandtes repræsentativt for omfanget af dumpingen for alle sorte farvedannere med oprindelse i Japan.

(59) Udtrykt i procent af cif-importværdien, Fællesskabets grænse, udgør restdumpingmargenen 49,8%.

D. ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

(60) Ciba Specialty Chemicals PLC var den eneste producent i Fællesskabet af sorte farvedannere i undersøgelsesperioden.

(61) Dette selskab udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

E. SKADE

1. Indledende bemærkninger

(62) Som ovenfor nævnt omfattede skadesundersøgelsen perioden fra 1. januar 1996 til udgangen af undersøgelsesperioden.

(63) En interesseret part fremførte, at den valgte periode ikke var repræsentativ eller forholdsmæssig, og at analysen burde indledes i 1992, som var det år, klageren påbegyndte sin produktion af sorte farvedannere i Fællesskabet.

(64) Det skal for det første bemærkes, at det er normal praksis i antidumpingprocedurer at benytte en periode på mellem tre og fem år til at undersøge udviklingen i EF-erhvervsgrenens situation.

(65) For det andet skal det bemærkes, at der skal ske en vurdering af både skade og dumping for undersøgelsesperioden. Perioden forud for undersøgelsesperioden tjener blot som indikator for udviklingen i EF-erhvervsgrenens situation med henblik på at afgøre, om situationen i undersøgelsesperioden kan betegnes som skadelig. I denne forbindelse ville det uanset det valgte begyndelsestidspunkt være blevet konkluderet, at EF-erhvervsgrenen havde lidt skade i undersøgelsesperioden.

(66) Det anses derfor ikke for berettiget at udvide den periode, der benyttedes i forbindelse med skadesanalysen.

2. Forbrug i Fællesskabet

(67) Da de eksporterende producenter ikke udviste samarbejdsvilje, og da Eurostats oplysninger om importen ikke var præcise, blev forbruget i Fællesskabet fastsat på grundlag af oplysninger fra EF-erhvervsgrenen om salget på fællesskabsmarkedet, importen med oprindelse i Japan og USA som oplyst af samarbejdsvillige brugere og oplysninger, der blev afgivet af EF-erhvervsgrenen i klagerne.

(68) Mellem 1996 og 1998 steg forbruget med 18% som følge af stigningen i produktionen af varmefølsomt papir. Mellem 1998 og undersøgelsesperioden faldt forbruget svagt med 1%. Dette fald skyldes, at to brugere i Fællesskabet ophørte med at fremstille papir.

3. Importen med oprindelse i Japan

3.1 Importens omfang og markedsandel

(69) I betragtning af de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje og de upræcise Eurostat-oplysninger om importen er oplysningerne herom baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. de oplysninger, der er afgivet af de samarbejdsvillige brugere, og de oplysninger, der blev givet af EF-erhvervsgrenen i klagerne.

(70) På dette grundlag er importmængden af den pågældende vare steget løbende fra et indekstal på 100 i 1996 til 123 i 1997, 131 i 1998 og 141 i undersøgelsesperioden, dvs. en stigning på over 40%. Denne stigning afspejles også i markedsandelen for den pågældende vare, der udgjorde 36,0% i 1996, 41,7% i 1997, 40,0% i 1998 og 43,4% i undersøgelsesperioden.

3.2. Priserne på de importerede varer

a) Udviklingen i de pågældende importerede varers priser

(71) De gennemsnitlige enhedspriser på alle sorte farvedannere importeret fra Japan faldt i henhold til oplysningerne fra samarbejdsvillige brugere og en importør (udtrykt i ECU/EUR pr. kg) med 19% i løbet af den betragtede periode. Priserne faldt fra 24,9 ECU pr. kg i 1996 til 22,1 ECU pr. kg i 1997 og til 21,6 ECU pr. kg i 1998 og faldt derefter yderligere til 20,2 ECU/EUR pr. kg i undersøgelsesperioden [7]. Priserne på forskellige typer sorte farvedannere er løbende faldet over den betragtede periode, omend i forskellig grad: gennemsnitspriserne på ODB-1 faldt med 13% i løbet af den betragtede periode, mens gennemsnitspriserne i samme periode faldt med 19% for ODB-2 og med 15% for S-205 [8].

[7] Priserne omfatter ikke Black-15 mellem 1996 og 1998, da ingen bruger har givet meddelelse om import af denne type. Selv om priserne på Black-15 ikke er medtaget i undersøgelsesperioden, beløber gennemsnitsprisen for undersøgelsesperioden sig under alle omstændigheder til 20,28 EUR/kg.

[8] Ingen bruger har givet oplysninger om importen af Black-15 med oprindelse i Japan mellem 1996 og 1998, men kun for undersøgelsesperioden. Der kunne derfor ikke etableres nogen prisudvikling for denne type.

b) Prisunderbud

(72) Fællesskabsmarkedet for sorte farvedannere er kendetegnet ved et begrænset antal leverandører og et begrænset antal brugere. På dette marked sker prisfastsættelsen gennem et system med pristilbud, hvor brugerne anmoder alle leverandører om priser, og yderligere forhandlinger er baseret på de priser, der er tilbudt af leverandørerne.

(73) Spørgsmålet om prisunderbud er derfor blevet undersøgt på grundlag af prisforhandlingerne mellem leverandørerne og brugerne i Fællesskabet. Da de japanske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev analyserne af prisunderbuddet baseret på oplysninger fra EF-erhvervsgrenen, som vedrørte prisforhandlinger, der repræsenterede omkring 50% af EF-erhvervsgrenens samlede salg. Hvor det var muligt, er disse oplysninger blevet kontrolleret hos samarbejdsvillige brugere.

(74) For så vidt angår ODB-1 er der undersøgt prisforhandlinger for transaktioner, som repræsenterer ca. 45% af Fællesskabets salg af ODB-1 i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konstateredes det, at den pris, der oprindeligt blev tilbudt af EF-erhvervsgrenen, efterfølgende blev underbudt af japanske bud med mellem 5% og 8%, når det oprindelige tilbud blev sammenlignet med den endelige aftalte pris.

(75) For så vidt angår ODB-2 er der undersøgt prisforhandlinger for transaktioner, som repræsenterer ca. 70% af Fællesskabets salg af ODB-2 in i undersøgelsesperioden. Samme mønster konstateredes for denne type sort farvedanner, idet underbudsmargenerne lå mellem 1% og 5%.

(76) Denne situation afspejler klart ikke blot den udstrækning, hvori EF-erhvervsgrenens priser er blevet underbudt af priserne på den pågældende vare inden for pristilbudsprocessen, men også dumpingimportens pristrykkende virkning på EF-erhvervsgrenens salgspriser, da det er blevet fastslået, at de lave tilbudte priser nødvendigvis påvirker alle priser, der forhandles i efterfølgende transaktioner for samme kunde.

(77) Det kan konkluderes, at det pristryk, der udøves af de japanske tilbud og transaktionerne på fællesskabsmarkedet, har tvunget EF-erhvervsgrenen til at tilpasse sine priser. Dette har forvoldt et pristryk for EF-erhvervsgrenen på ca. 3% mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

(78) En interesseret part fremførte, at den metode, der var benyttet til at undersøge prisunderbuddet, var behæftet med fejl. Den pågældende part påstod, at det første bud i en kommerciel forhandling sjældent repræsenterer et kommercielt prisniveau, men ofte fastsættes for højt, da den part, som fremsætter tilbuddet, ved, at det vil blive reduceret i forbindelse med forhandlingerne.

(79) Ifølge oplysningerne fra EF-erhvervsgrenen svarede dens oprindelige tilbud til det prisniveau, der var aftalt med de respektive kunder under de foregående prisforhandlinger. Det skal endvidere bemærkes, at denne pris allerede gav EF-erhvervsgrenen et utilstrækkeligt afkast. Det konkluderes derfor, at det ikke er fejlagtigt at benytte det første tilbud til at undersøge spørgsmålet om prisunderbud.

4. EF-erhvervsgrenens situation

4.1 Generelle overvejelser

(80) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger på EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på erhvervsgrenens situation, herunder en nedgang i salg, fortjeneste, produktion, markedsandel, produktivitet, afkast af investeringer, kapacitetsudnyttelse, faktorer, der påvirker priserne i Fællesskabet, likviditet, lagerbeholdninger, beskæftigelse, lønninger, vækst og mulighederne for at tilvejebringe kapital eller foretage investeringer. Det skal bemærkes, at hverken en eller flere af disse faktorer nødvendigvis er udslagsgivende for afgørelsen.

4.2. Produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagerbeholdninger

(81) Produktionen steg med 19% mellem 1996 og 1997, hvilket faldt sammen med en stigning i forbruget. Den faldt med 2% mellem 1997 og 1998 og faldt yderligere med 18% mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Denne nedgang faldt sammen med et mindre fald i forbruget og et stærkt dalende salg i samme periode.

(82) Produktionskapaciteten skal ses i lyset af, at de samme produktionsfaciliteter benyttes til at fremstille både sorte og farvede farvedannere. Produktionskapaciteten for sorte farvedannere er derfor blevet anslået ved at trække produktionen af farvede farvedannere fra det pågældende produktionsanlægs påviste kapacitet.

(83) Kapacitetsudnyttelsesgraden udviklede sig følgelig fra 72% i 1996 til et højdepunkt på 79% i 1997, før den faldt til 69% i 1998, hvilket blev fastholdt i undersøgelsesperioden.

(84) Ved analysen af lagerbeholdningerne skal det bemærkes, at sorte farvedannere fremstilles på bestilling, og at lagerbeholdningerne derfor er varer, der afventer forsendelse til kunderne. I denne forbindelse forekommer det derfor ikke relevant at vurdere lagerbeholdningerne i forbindelse med undersøgelsen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Af fuldstændighedshensyn analyseres udviklingen i lagerbeholdningerne imidlertid herunder.

(85) EF-erhvervsgrenens ultimolagre faldt med 58% mellem 1996 og undersøgelsesperioden, var størst i 1997 og lå i 1998 igen på niveauet fra 1996. I forhold til EF-erhvervsgrenens samlede produktion er ultimolagrene også faldet med 58% i løbet af den betragtede periode, idet lagrene udgjorde 20,7% af den samlede produktionsmængde i 1996 og 8,7% i undersøgelsesperioden.

(86) Nedgangen i lagerbeholdningerne i undersøgelsesperioden skyldtes gennemførelsen af et projekt for nedbringelse af lagerbeholdninger. Endvidere bidrog tre faktorer til nedgangen i lagerbeholdningerne af færdige varer: de faktiske ordrer var i bedre overensstemmelse med salgsprognoserne; malingen af varer skabte en flaskehals i 1999, der førte til en opbygning af lagerbeholdninger af halvt færdige varer (ikke-emballerede sorte farvedannere) og derfor mindre lagerbeholdninger af færdige varer, og endelig begyndte EF-erhvervsgrenens amerikanske salgsorganisation i juni 1999 at opbygge lagerbeholdninger i USA, således at forsendelserne til USA førte til en reduktion af lagerbeholdningerne i Fællesskabet.

4.3. Salgsmængde, markedsandel og vækst

(87) EF-erhvervsgrenens salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i Fællesskabet faldt med 5% i løbet af den betragtede periode. Den solgte mængde faldt med 2% mellem 1996 og 1997. Mellem 1997 og 1998 steg salget med 15% i overensstemmelse med udviklingen i forbruget. Salget faldt stærkt mellem 1998 og undersøgelsesperioden, hvorimod forbruget kun faldt svagt (et fald på 1%).

(88) EF-erhvervsgrenens tilsvarende markedsandel faldt fra 45,0% i 1996 til 41,6% i 1997, steg derefter svagt til 43,1% i 1998 og faldt igen til 36,5% i undersøgelsesperioden. Trods en betydelig vækst i forbruget af sorte farvedannere i Fællesskabet har EF-erhvervsgrenen derfor ikke kunnet drage fordel heraf. Dette samlede tab af EF-erhvervsgrenens markedsandel modsvares af en tilsvarende stigning i den pågældende vares markedsandel. Det at vigtigt at bemærke, at trods en vækst i forbruget af sorte farvedannere på 17% i løbet af den betragtede periode oplevede EF-erhvervsgrenen ikke et øget salg. Tværtimod mistede EF-erhvervsgrenen salg (en nedgang på 5%) og markedsandel i samme periode.

4.4. Salgspriser og faktorer, som påvirker salgspriserne

(89) Enhedspriserne for den pågældende vare solgt af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet faldt med 16% i den betragtede periode. Efter et fald på 6% mellem 1996 og 1997 faldt priserne med yderligere 7% mellem 1997 og 1998, hvilket fulgtes af endnu et fald på 3% mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

(90) For så vidt angår faktorer, som påvirker salgspriserne, er produktionsomkostningerne blevet undersøgt. Produktionsomkostningerne faldt med 8% mellem 1996 og undersøgelsesperioden, hovedsagelig på grund af faldet i råvarepriserne, der tegner sig for [mellem 60% og 75%] [9] af de samlede produktionsomkostninger. De samlede produktionsomkostninger faldt med 7%.

[9] De faktiske tal er indekseret af fortrolighedshensyn.

(91) Hvad mere specifikt angår lønningerne, steg disse ifølge de oplysninger, der forelå for Ciba Specialty Chemicals PLC, med 26% i løbet af den pågældende periode. I betragtning af stigningen på 15% i den anslåede beskæftigelse inden for sorte farvedannere udgjorde lønstigningen 10% i løbet af den pågældende periode; dvs. en gennemsnitlig årlig lønstigning på 2,8%. Det skal imidlertid bemærkes, at arbejdskraftomkostningerne kun udgør en lille del af de samlede produktionsomkostninger. Den moderate lønstigning faldt imidlertid sammen med en øget effektivitet hos EF-erhvervsgrenen med hensyn til en reduktion af den tid, som er nødvendig for at gennemføre et produktionskredsløb ("batch time"), og øget udbytte af hver produktionsserie.

(92) Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenens priser i løbet af den betragtede periode faldt noget mere end faldet i omkostningerne (-7%). Dette alvorlige prisfald (-16%) førte til, at EF-erhvervsgrenen som nedenfor beskrevet led betydelige tab.

4.5. Rentabilitet, likviditet og afkast af investeringer

(93) EF-erhvervsgrenens rentabilitet udtrykt i afkastet på nettosalget på fællesskabsmarkedet før ekstraordinære poster og skatter udviklede sig fra en situation med omtrent ligevægt i 1996 til [mellem -5% og -7%] i 1997, [mellem -7% og -9%] i 1998 og [mellem -8% og -10%] i undersøgelsesperioden [10].

[10] De faktiske tal er givet inden for et interval af fortrolighedshensyn.

(94) Mellem 1996 og 1997 forværredes EF-erhvervsgrenens rentabilitet, idet den gik fra en situation med næsten ligevægt til at være negativ. Dette faldt sammen med en nedgang i EF-erhvervsgrenens salg (-2%) og et stærkt fald i salgspriserne (-7%), hvorimod EF-erhvervsgrenens omkostninger forblev stabile. Mellem 1997 og 1998 forsøgte EF-erhvervsgrenen at genvinde salg og markedsandel ved at sænke sine priser (-7%), men da dens omkostninger kun faldt med 6%, førte dette prisfald til øgede tab. Mellem 1998 og undersøgelsesperioden voksede tabene, idet salgspriserne faldt med 3%, mens omkostningerne kun faldt med 1%.

(95) En interesseret part fremførte, at EF-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade, da den samlede farvedannersektor var rentabel i hele perioden og selv efter undersøgelsesperioden.

(96) Det skal bemærkes, at denne procedure kun omfatter sorte farvedannere og ikke farvedannere generelt. Undersøgelsen har vist, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlige tab på salget af sorte farvedannere i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Det forhold, at EF-erhvervsgrenen er rentabel med hensyn til andre varer, dvs. farvede farvedannede, er derfor ikke tegn på, at den ikke lider skade i forbindelse med den aktuelle procedure.

(97) For så vidt angår likviditeten kunne denne indikator kun fastsættes for Ciba Specialty Chemicals Inc., det schweiziske moderselskab for Ciba Specialty Chemicals PLC, og kun fra og med 1997, hvor moderselskabet blev grundlagt. Det skal imidlertid bemærkes, at sorte farvedannere kun tegner sig for ca. 0,4% af moderselskabets samlede omsætning. Denne faktor anses derfor ikke for at kunne sige noget om den særlige situation for EF-erhvervsgrenen for sorte farvedannere.

(98) For så vidt angår afkast af investeringer forelå denne indikator kun for Ciba Specialty Chemicals PLC, hvor sorte farvedannere kun tegner sig for ca. 3,5% af dette selskabs omsætning. Denne faktor anses derfor ikke for at kunne sige noget om den særlige situation for EF-erhvervsgrenen for sorte farvedannere.

4.6. Investeringer og mulighederne for at tilvejebringe kapital

(99) Investeringerne i den betragtede periode faldt fra 100 i 1996 til 71 i undersøgelsesperioden. De repræsenterede ca. 9% af EF-erhvervsgrenens omsætning i den betragtede periode.

(100) For så vidt angår mulighederne for at tilvejebringe kapital forelå denne indikator kun for Ciba Specialty Chemicals PLC. Da sorte farvedannere som ovenfor nævnt kun tegner sig for omkring 3,5% af dette selskabs samlede omsætning, anses denne faktor imidlertid ikke for at kunne sige noget om den specifikke situation for EF-erhvervsgrenen for sorte farvedannere.

4.7. Beskæftigelse og produktivitet

(101) Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen, der beskæftigede sig med produktionen af sorte farvedannere, steg med 15% fra 48 personer i 1996 til 55 personer i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at da de ansatte både arbejder med at fremstille sorte og farvede farvedannere, er beskæftigelsen blevet fordelt på grundlag af de sorte farvedanneres andel af den samlede produktion af alle farvedannere.

(102) EF-erhvervsgrenens produktivitet målt som produktion pr. ansat faldt med 14% i løbet af den betragtede periode. Tallene for produktiviteten afspejler stort set de fordelinger, der blev foretaget for at bestemme antallet af beskæftigede.

5. Konklusion om skade

(103) Mellem 1996 og undersøgelsesperioden steg den importerede mængde sorte farvedannere med oprindelse i Japan betydeligt (41%) til priser, som løbende faldt i samme periode (-19%), og som udøvede et betydeligt tryk på EF-erhvervsgrenens priser ved at ligge under de priser, der var tilbudt af EF-erhvervsgrenen i forbindelse med prisforhandlinger.

(104) I samme periode forværredes EF-erhvervsgrenens situation med hensyn til produktion (-1%), salg (-5%) og markedsandel (-8,5 procentpoint). Trods et betydeligt fald i erhvervsgrenens samlede omkostninger (-7%) førte det kraftige prisfald (-16%) til alvorlige tab. Til trods for en stigning i forbruget i Fællesskabet på 17% faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel kraftigt i løbet af den betragtede periode, nemlig fra 45,0% til 36,5%.

(105) Navnlig faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel mellem 1996 og 1997 fra 45,0% til 41,6%. Den forsøgte at afhjælpe denne situation ved at sænke salgspriserne i 1998 for at bevare markedsandel. Salgspriserne blev nedsat med 6%, og markedsandelen steg (fra 41,6% i 1997 til 43,1% i 1998), men på bekostning af rentabiliteten, som faldt fra [mellem -5% og -7%] til [mellem -7% og -9%] [11]. Mellem 1998 og undersøgelsesperioden kunne EF-erhvervsgrenen kun sænke sine priser med 3% med det resultat, at den mistede salgsmængde (-18%), og dens markedsandel faldt til 36,5%. Da EF-erhvervsgrenens priser faldt mere end dens omkostninger, led den øgede tab.

[11] De faktiske tal er givet inden for et interval af fortrolighedshensyn.

(106) Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden led væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 1, i grundforordningen, i form af faldende produktion og salg, tab af markedsandel og faldende priser, som førte til alvorlige tab.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledende bemærkninger

(107) I overensstemmelse med artikel 3 i grundforordningen blev det undersøgt, hvorvidt den pågældende dumpingimports mængde og priser var årsag til følgevirkninger for EF-erhvervsgrenen, der kunne betegnes som væsentlige, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen. Ved gennemførelsen af denne undersøgelse blev der draget omsorg for at sikre, at andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig skadede EF-erhvervsgrenen, ikke blev tilskrevet den pågældende dumpingimport.

2. Dumpingimportens følgevirkninger

(108) I løbet af den betragtede periode øgedes dumpingimporten af den pågældende vare betydeligt, målt såvel i mængde som i markedsandel. Dette faldt sammen med forværringen af situationen for EF-erhvervsgrenen, der mistede salg og markedsandel. I denne forbindelse er den markedsandel, der blev tabt af EF-erhvervsgrenen, stort set vundet af den pågældende importerede vare.

(109) Det skal bemærkes, at konkurrencen på markedet for sorte farvedannere sker på priserne. Dette skyldes, at der er få aktører på markedet, og at de forskellige varetyper i høj grad er udskiftelige.

(110) I denne forbindelse viste undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine salgspriser for at bevare sin markedsandel. Dette bevises af konklusionerne om, at den pågældende vares priser lå under EF-erhvervsgrenens priser. Mellem 1996 og 1997 faldt EF-erhvervsgrenens priser med 7%, mens priserne på den pågældende vare faldt med 10%. Dette faldt sammen med, at EF-erhvervsgrenen tabte markedsandel, og at den pågældende vares markedsandel øgedes med 5,7 procentpoint. I et forsøg på at genvinde markedsandel sænkede EF-erhvervsgrenen sine priser med yderligere 6% mellem 1997 og 1998 med det resultat, at dens markedsandel øgedes, og at den pågældende vares markedsandel faldt svagt. I betragtning af de påløbne tab nedsatte EF-erhvervsgrenen imidlertid kun sine priser med yderligere 3% mellem 1998 og undersøgelsesperioden, mens de japanske eksportører sænkede deres priser med 5%. EF-erhvervsgrenen tabte således markedsandel, mens den pågældende vare vandt en betydelig markedsandel. Den kombinerede virkning af trykkede priser og faldende salg og følgelig en faldende produktionsmængde påvirkede EF-erhvervsgrenens rentabilitet negativt.

3. Virkninger af andre faktorer

3.1. Anden import

(111) Importen fra andre tredjelande tegnede sig for lidt over 20% af forbruget i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(112) Ud over fra Japan eksporteres sorte farvedannere hovedsagelig til Fællesskabet fra USA. Der er en lokal amerikansk producent af sorte farvedannere og to andre producenter, som er forretningsmæssigt forbundet med japanske eksporterende producenter.

(113) Importen af sorte farvedannere med oprindelse i USA faldt ifølge oplysninger fra samarbejdsvillige brugere og EF-erhvervsgrenens skøn fra et indekstal på 100 i 1996 til 93 i 1997. I 1998 steg importen fra USA til 105 og voksede yderligere til 124 i undersøgelsesperioden. Denne imports markedsandel udviklede sig fra 19,0% i 1996 til 16,7% i 1997, 16,9% i 1998 og 20,1% i undersøgelsesperioden.

(114) For så vidt angår priserne skal det bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om prisniveauet i 1996, men fra og med 1997 er prisniveauet faldet betydeligt, nemlig fra 100 i 1997 til 82 i 1998 og 76 i undersøgelsesperioden.

(115) Det skal bemærkes, at prisniveauet for sorte farvedannere importeret fra USA undtagen i 1997 lå under prisniveauet for importen med oprindelse i Japan.

(116) I betragtning af de lave priser på importen fra USA blev det fundet, at importen af sorte farvedannere med oprindelse i dette land kan have bidraget til den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden. Trods de lave priser på importen fra USA har denne imports markedsandel imidlertid været stabil, og den kan derfor ikke have været årsag til EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel.

3.2. Udviklingen i EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger

(117) Det blev undersøgt, om EF-erhvervsgrenens forværrede situation med hensyn til rentabilitet skyldtes stigende produktionsomkostninger.

(118) Som nævnt faldt EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger med 7% i løbet af den betragtede periode, hovedsagelig som følge af faldende råvareomkostninger.

(119) Det konkluderes derfor, at forværringen af EF-erhvervsgrenens situation i løbet af den betragtede periode ikke kan være forvoldt af nogen stigning i dens produktionsomkostninger.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(120) Ovennævnte resultater af undersøgelsen tyder klart på en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den konstaterede væsentlige skade. Dette bevises navnlig af EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel, der næsten fuldstændigt blev vundet af den japanske import, kombineret med EF-erhvervsgrenens faldende priser og forværrede rentabilitet. Dette faldt sammen med en stigende import fra Japan til priser, der lå under og i væsentlig grad trykkede EF-erhvervsgrenens priser.

(121) Andre faktorer, navnlig importen med oprindelse i USA, kan have bidraget til EF-erhvervsgrenens forværrede situation, men de kan ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Japan og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, navnlig i betragtning af den markedsandel, der er vundet af den japanske lavprisimport.

(122) Det konkluderes derfor, at dumpingimporten med oprindelse i Japan har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSE

1. Indledende bemærkninger

(123) I henhold til artikel 21 i grundforordningen og på grundlag af alle de afgivne oplysninger blev det undersøgt, om der trods dumpingimportens skadelige virkninger forelå tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger i det foreliggende tilfælde. Afgørelsen herom blev baseret på en vurdering af alle de forskellige interesser set under et.

(124) For at afgøre, om det var imod Fællesskabets interesser at indføre foranstaltninger, blev der anmodet om oplysninger fra alle interesserede parter, herunder den hjemlige erhvervsgren, importørerne, forhandlerne og brugerne.

2. EF-erhvervsgrenens interesser

2.1. EF-erhvervsgrenens levedygtighed

(125) Undersøgelsen har vist, at EF-erhvervsgrenens samlede rentabilitet for alle farvedannere, der fremstilles i de produktionsfaciliteter, hvor der produceres sorte farvedannere, har været positiv i den betragtede periode. Den negative situation for EF-erhvervsgrenens sektor for sorte farvedannere kan derfor tilskrives de japanske eksporterende producenters uredelige handelspraksis, der har haft skadelige virkninger for EF-erhvervsgrenen.

(126) Fællesskabsmarkedet for sorte farvedannere forventes at være i fortsat vækst i de kommende år, jf. den udvikling der er konstateret i den betragtede periode. Selv om produktionen af selvkopierende papir sandsynligvis vil være faldende, vil dette fald stort set blive opvejet af en øget produktion af varmefølsomt papir. I denne forbindelse viser de investeringer, som EF-erhvervsgrenen har foretaget gennem hele perioden, samt dens konstante forsknings- og udviklingsbestræbelser (en stigning på 44% i løbet af den betragtede periode), at EF-erhvervsgrenen ikke er parat til at opgive dette marked, og at den kan drage fordel af den forventede vækst på dette marked, hvis der genskabes redelige markedsvilkår.

(127) Endelig skal det bemærkes, at EF-erhvervsgrenen har forbedret sin effektivitet betydeligt. EF-erhvervsgrenen har udfoldet betydelige bestræbelser med hensyn til at nedbringe tidsforbruget ved produktionen og øge udbyttet af de enkelte produktionsserier, hvilket har bidraget til at begrænse omkostningerne.

2.2. Sandsynlige virkninger af en indførelse af foranstaltninger

(128) De sandsynlige virkninger for EF-erhvervsgrenen af en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil generelt kunne bestå i, at EF-erhvervsgrenen kan opnå et øget salg på fællesskabsmarkedet og/eller højere priser.

(129) For så vidt angår en stigning i priserne på fællesskabsmarkedet er det sandsynligt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare vil føre til, at dens pris - og dermed prisniveauet i Fællesskabet - stiger.

(130) Da den alvorligste skadesfaktor har været et pristryk, som har ført til finansielle tab, forventes det, at EF-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opnå fordel af foranstaltningerne i form af øgede priser.

(131) Det er også sandsynligt, at en indførelse af foranstaltninger vil føre til en beskeden stigning i den solgte mængde. I denne forbindelse vil forøgelsen af EF-erhvervsgrenens salg i Fællesskabet - og derved dens produktion - gøre det muligt for den at nedbringe enhedsomkostningerne og således forbedre rentabiliteten.

(132) Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at hæve priserne og øge salget, hvilket vil forbedre dens finansielle situation.

2.3. De sandsynlige virkninger for EF-erhvervsgrenen, hvis der ikke indføres foranstaltninger

(133) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, er det sandsynligt, at den negative udvikling med hensyn til priser, rentabilitet og markedsandel vil fortsætte og muligvis forværres.

(134) Hvis der ikke sker en forbedring af EF-erhvervsgrenens prisniveau, kan det i betragtning af den indsats, der allerede er gjort for at øge effektiviteten, ikke forventes, at den vil genvinde sin rentabilitet gennem rationalisering. De finansielle tabs nuværende omfang gør det desuden ikke muligt for denne erhvervsgren fortsat at gennemføre sine aktiviteter. Hvis priserne forbliver stabile eller fortsat falder, forventes det derfor, at EF-erhvervsgrenen i sidste instans kan blive tvunget til at trække sig tilbage fra dette marked med deraf følgende tab af investeringer, viden og beskæftigelse og med det resultat, at antallet af leverandører på fællesskabsmarkedet vil blive betydeligt begrænset, hvilket vil have negative følger for konkurrencen i Fællesskabet. Hvis EF-erhvervsgrenen trækker sig ud af dette marked, er det usandsynligt, at den igen vil indtræde på markedet. For det første vil EF-erhvervsgrenen have mistet troværdighed hos sine kunder, med hvilke den har et nært forsknings- og udviklingssamarbejde. For det andet tager det to til tre år at tage et produktionsanlæg i brug og yderligere et år, før der opnås den nødvendige stabilitet pr. produktionsserie. Endelig vil den faglærte arbejdskraft og den forskning og udvikling, der er foretaget gennem årene, blive tabt.

3.4. Konklusion

(135) Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil være til fordel for EF-erhvervsgrenen med hensyn til øgede priser og en sikker vækst i salget og produktionen, der vil forbedre erhvervsgrenens finansielle situation. Gennemføres der derimod ikke foranstaltninger, vil det kunne føre til, at EF-erhvervsgrenen på mellemlang sigt trækker sig ud af dette marked.

3. Importørernes og forhandlernes interesser

(136) Tre af de fire pågældende importører og forhandlere, som tegnede sig for ca. 60% af den samlede import af den pågældende vare, besvarede ikke Kommissionens spørgeskema, men afgav generelle oplysninger.

(137) En af dem fremførte, at en indførelse af antidumpingtold ville føre til, at den pågældende vare muligvis ville forsvinde fra fællesskabsmarkedet, uden dog at underbygge denne påstand eller eventuelle virkninger for dette selskabs aktiviteter.

(138) Det skal bemærkes, at selv om EF-erhvervsgrenen har en betydelig overskydende kapacitet, er denne kapacitet ikke tilstrækkelig til at dække hele efterspørgselen på fællesskabsmarkedet. Indførsel er derfor nødvendig for at dække behovet. Det forventes derfor ikke, at en indførelse af foranstaltninger vil føre til, at den pågældende vare udelukkes totalt fra fællesskabsmarkedet, men snarere at denne import vil finde sted til redelige priser.

(139) På grundlag af oplysningerne fra den eneste samarbejdsvillige importør og forhandler finder Kommissionen, at importører og forhandlere generelt også handler med andre varer end sorte farvedannere, der tegner sig for en andel af deres handel på [mellem 8% og 12%] [12]. Da antidumpingforanstaltningerne vigtigste virkning hovedsagelig forventes at blive en prisstigning og kun en vis stigning i EF-erhvervsgrenens salg, er det usandsynligt, at importører og forhandlere vil blive negativt påvirket i form af en betydelig reduktion af salgsmængden.

[12] De faktiske tal er givet inden for et interval af fortrolighedshensyn.

(140) Det konkluderes derfor, at det ikke er sandsynligt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger over for importen af sorte farvedannere med oprindelse i Japan vil påvirke importørernes og forhandlernes økonomiske situation væsentligt.

4. Brugernes interesser

4.1. Indledende bemærkninger om brugerindustriens struktur

(141) Sorte farvedannere anvendes til belægning ved fremstilling af selvkopierende og varmefølsomt papir. De sorte farvedannere blandes med andre kemikalier i en "opskrift", der derefter påføres grundpapiret.

(142) Ifølge de foreliggende oplysninger er der femten brugere i Fællesskabet, som fremstiller selvkopierende og/eller varmefølsomt papir; heraf samarbejdede otte i forbindelse med proceduren. To af disse brugere fremstiller begge typer papir, tre kun selvkopierende papir og tre kun varmefølsomt papir. Med hensyn til selskabernes størrelse er erhvervsgrenen for belagt papir ikke homogen, idet den består af store og mellemstore selskaber. Der er desuden selskaber, som kun er aktive inden for belagt papir, og selskaber, som fremstiller andre (ikke-belagte) papirtyper. Det skal endelig bemærkes, at de fleste selskaber selv fremstiller grundpapirer, mens en samarbejdsvillig bruger køber grundpapiret og derefter belægger det.

(143) Omkring 40% af det samlede forbrug i Fællesskabet af sorte farvedannere benyttes til belægning i forbindelse med fremstilling af selvkopierende papir. Produktionen i Fællesskabet af denne type papir udgjorde ca. 1 000 000 tons i 1998.

(144) Fem samarbejdsvillige brugere er aktive i denne sektor. Den vigtigste producent tegner sig for mere end 30% af produktionen i Fællesskabet. Det næststørste og tredjestørste selskab står tilsammen for ca. 25% af produktionen i Fællesskabet, mens yderligere to selskaber hver står for omkring 10%.

(145) Importen af selvkopierende papir er meget lille (mellem 1% og 2%). Denne sektor angives at være i tilbagegang som følge af indførelse af nye teknologier, såsom elektronisk post og inkjet- og laserprintere, der minimerer brugen af formularer med flere kopier, der er det vigtigste anvendelsesformål for selvkopierende papir.

(146) Omkring 60% af det samlede forbrug i Fællesskabet af sorte farvedannere benyttes til belægning i forbindelse med fremstilling af varmefølsomt papir. Produktionen i Fællesskabet af denne type papir udgjorde ca. 200 000 tons i undersøgelsesperioden.

(147) Fem samarbejdsvillige brugere er aktive i denne sektor. Det vigtigste står for [mellem 35% og 45%] [13]. Det største selskab er omkring tre gange så stort som de to næstfølgende selskaber, og resten af markedet er delt mellem ca. fem selskaber.

[13] De faktiske tal er givet inden for et interval af fortrolighedshensyn.

(148) Importen er meget begrænset, mindre end 7%. Denne sektor vokser angiveligt med 4% til 5% om året på grund af anvendelsen af varmefølsomt papir til billetter og etiketter.

4.2. Oplysninger indhentet fra samarbejdsvillige parter

(149) De samarbejdsvillige selskaber har en omsætning på ca. 2 000 mio. EUR, hvoraf belagt papir tegnede sig for halvdelen. De samarbejdsvillige brugere beskæftigede i alt ca. 10 000 personer i undersøgelsesperioden.

(150) Producenterne af varmefølsomt papir havde i undersøgelsesperioden en vejet gennemsnitlig rentabilitet på [mellem 5% og7%] [14], mens tallet for producenter af selvkopierende papir i samme periode var [mellem 0,5% og 2%].

[14] De faktiske tal er givet inden for et interval af fortrolighedshensyn.

(151) I undersøgelsesperioden rapporterede de samarbejdsvillige brugere om køb fra importører og forhandlere, der repræsenterede 77% af den samlede importerede mængde af den pågældende vare. De købte også omkring 72% af de sorte farvedannere, der fremstilledes af EF-erhvervsgrenen.

(152) Undersøgelsen har vist, at sorte farvedannere i gennemsnit udgør 1,1% af de samlede produktionsomkostninger for producenterne af selvkopierende papir. For producenter af varmefølsomt papir tegner sorte farvedannere sig i gennemsnit for 7,9% af de samlede produktionsomkostninger. For brugerindustrien som helhed er det vejede gennemsnit på 4,2%.

4.3. De omkostningsmæssige virkninger af antidumpingforanstaltningerne

(153) I betragtning af ovenstående vil en indførelse af antidumpingtold af den overvejede størrelse føre til en maksimal mulig stigning på 0,21% i produktionsomkostningerne for producenterne af selvkopierende papir. For producenter af varmefølsomt papir vil den størst mulige stigning i produktionsomkostningerne være 1,49%.

(154) Dette er imidlertid den størst mulige hypotetiske virkning af foranstaltningerne, hvis hele virkningen overvæltes på brugerne. Der er ikke taget hensyn til, at brugerne har en betydelig købekraft, at der findes alternative forsyningskilder (USA), som ikke er omfattet af foranstaltningerne, og skønt der forventes en vis prisstigning, er det usandsynligt, at den vil være af samme omfang som den foreslåede told, da EF-erhvervsgrenen også vil opnå fordel af en moderat stigning i den solgte mængde.

4.4. Brugernes argumenter vedrørende indførelsen af antidumpingforanstaltninger

a) Umuligheden af at tåle stigninger i omkostningerne til sorte farvedannere

(155) I betragtning af den stærke konkurrence mellem papirproducenter og det faktiske lave prisniveau for deres endelige vare hævdede nogle brugere, at priserne på sorte farvedannere ikke kunne øges.

(156) Det fremgik af undersøgelsen, at sorte farvedannere kun tegner sig for en lille del af papirproducenternes samlede produktionsomkostninger, idet den vigtigste faktor, som påvirker papirproducenternes omkostninger, er priserne på papirmasse, der udgør 50% eller mere af produktionsomkostningerne for belagt papir, og hvis priser er meget svingende. Den månedlige udvikling i papirmassepriserne mellem 1996 og udgangen af undersøgelsesperioden viser, at disse priser kan svinge med op til 28% pr. måned.

(157) Da papirmasse kan udgøre 50% eller derover af produktionsomkostningerne for belagt papir, har enhver svingning i priserne på papirmasse en udstrakt virkning på de samlede produktionsomkostninger for såvel selvkopierende som varmefølsomt papir.

(158) I denne forbindelse viser oplysninger fra de samarbejdsvillige brugere, at svingningerne i priserne på det vigtigste råmateriale afspejles i priserne på belagt papir. Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at prisudsving på helt op til 12% i vidt omfang kunne overvæltes på kunderne.

(159) Det konkluderes derfor, at begrænsede prisstigninger, der kan følge af en indførelse af de foreslåede antidumpingforanstaltninger, sandsynligvis ikke vil bringe de pågældende brugeres økonomiske aktiviteter i fare.

b) Forsyningskildernes begrænsning

(160) En bruger hævdede, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger ville begrænse de forsyningskilder, der var til rådighed for brugerne i Fællesskabet, og derved fjerne eller begrænse konkurrencen i Fællesskabet.

(161) Undersøgelsen har vist, at den mest sandsynlige virkning af en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil være en begrænset stigning i prisen på sorte farvedannere i Fællesskabet og ikke en total udelukkelse af den japanske import fra fællesskabsmarkedet, navnlig da EF-erhvervsgrenen ikke vil være i stand til at forsyne hele fællesskabsmarkedet. USA er desuden en alternativ forsyningskilde for EF-erhvervsgrenen og Japan.

(162) Det konkluderes derfor, at det ikke er sandsynligt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil føre til en begrænsning af de forsyningskilder, der er tilgængelige for brugerne i Fællesskabet. Tværtimod vil en undladelse af at indføre antidumpingforanstaltninger på mellemlang sigt kunne føre til, at den eneste EF-producent af sorte farvedannere vil forsvinde på grund af de betydelige tab, den har lidt som følge af dumpingen af den pågældende vare, og dette vil begrænse forsyningsmulighederne i Fællesskabet.

c) Tab af konkurrenceevne for eksporten til lande uden for Fællesskabet

(163) En bruger hævdede, at en indførelse af antidumpingtold ville bringe dens eksport ud af Fællesskabet i fare på grund af stigningerne i dens omkostninger i forhold til dens konkurrenter uden for Fællesskabet.

(164) For det første konstateredes det, at prisen i Fællesskabet på grund af den intensive konkurrence på fællesskabsmarkedet for sorte farvedannere er betydeligt lavere end prisen på de øvrige vigtigste papirproducerende markeder, dvs. USA og Japan. Som følge heraf køber producenter af selvkopierende og varmefølsomt papir uden for Fællesskabet sorte farvedannere til priser, der kan være op til 20% højere end de priser, som betales af brugerne i Fællesskabet. For det andet skal det bemærkes, at antidumpingtold enten ikke skal betales, når den pågældende vare indføres i henhold til ordningen for aktiv forædling, eller tilbagebetales, når varen geneksporteres som sådan eller indgår i en anden vare.

(165) Det forventes derfor ikke, at en indførelse af antidumpingtold vil føre til, at brugerne i Fællesskabet mister konkurrencedygtighed på eksportmarkederne.

5. Følgerne for konkurrencen på fællesskabsmarkedet

(166) I overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i grundforordningen er der taget særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og at genskabe en situation med effektiv konkurrence i Fællesskabet.

(167) For så vidt angår strukturen på verdensmarkedet for sorte farvedannere konstateredes det, at der på verdensplan er tre vigtige producenter: Det Europæiske Fællesskab, hvor Ciba er den eneste producent, Japan, hvor fire kendte producenter fremstiller sorte farvedannere, og USA, hvor tre kendte producenter fremstiller den pågældende vare; heraf er to datterselskaber af de to vigtigste japanske eksporterende producenter, mens en producent er uafhængig.

(168) I fællesskabet fremstiller Ciba såvel sorte som farvede farvedannere. Selskabet havde en markedsandel på 36,5% i undersøgelsesperioden, mens importen af den pågældende vare tegnede sig for 43,4% og importen med oprindelse i USA for 20,1%. Det skal bemærkes, at 15% af importen med oprindelse i USA skønnes at være fremstillet af de amerikanske datterselskaber af de to vigtigste japanske eksporterende producenter. Fællesskabet, der er verdens største marked for sorte farvedannere (38% af det samlede anslåede globale forbrug af sorte farvedannere), i vidt omfang er åbent for markedsgennemtrængning (ca. 64% af det samlede forbrug).

(169) I Japan har to producenter, som er de vigtigste eksportører til fællesskabsmarkedet, mere end 70% af produktionskapaciteten. Det japanske marked for sorte farvedannere er stort set lukket for eksport fra Fællesskabet, da selvkopierende kopipapir ikke fremstilles med sorte farvedannere, men med farvede farvedannere, og ODB-2 ikke kan eksporteres af EF-erhvervsgrenen på grund af patentbegrænsninger. Der importeres derfor ikke sorte farvedannere til Japan.

(170) I USA har datterselskaberne af de to vigtigste japanske producenter den største produktionskapacitet (over 50%). Det amerikanske marked er kendetegnet ved det høje toldniveau, der gælder for importen af sorte farvedannere (11,6%). I USA er datterselskabet af en japansk producent gennem købet af en lokal producent desuden bundet af en langfristet leveringskontrakt med den største amerikanske bruger, der tegner sig for mellem 40% og 50% af det amerikanske marked for sorte farvedannere. Som følge heraf udgør importgennemtrængningen i USA kun 17%.

(171) Det kan konkluderende anføres, at Fællesskabet er det marked, der har den største importgennemtrængning, og hvor priserne er de laveste i verden. Ifølge oplysninger fra interesserede parter var priserne i USA og Japan i undersøgelsesperioden over 20% højere end i Fællesskabet.

(172) For så vidt angår konkurrencesituationen på fællesskabsmarkedet har undersøgelsen vist, at EF-erhvervsgrenen i løbet af den betragtede periode mistede en betydelig markedsandel og led stigende tab som følge af dumpingimporten af den pågældende vare. Den tabte markedsandel blev stort set vundet af den pågældende vare gennem uredelig handelspraksis. Dette er så meget mere alvorligt i betragtning af de japanske eksporterende producenters andel af fællesskabsmarkedet, enten gennem eksporten med oprindelse i Japan eller eksporten med oprindelse i USA.

(173) En indførelse af antidumpingforanstaltninger vil sandsynligvis sikre, at EF-erhvervsgrenen forbliver på markedet, hvilket vil bidrage til at fremme konkurrencen. I betragtning af EF-erhvervsgrenens begrænsede kapacitet og brugernes købekraft forventes det på den anden side ikke, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil lukke fællesskabsmarkedet for import af den pågældende vare.

(174) Det er ikke usandsynligt, at EF-erhvervsgrenen uden antidumpingforanstaltninger vil trække sig ud af dette marked, således at konkurrencen i Fællesskabet begrænses. Hvis dette sker, er det som nævnt i betragtning (134) usandsynligt, at EF-erhvervsgrenen igen vil komme ind på markedet i betragtning af de høje etableringsomkostninger, der gælder på dette marked.

(175) Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis vil genskabe en effektiv konkurrence ved at etablere lige vilkår og sikre lige konkurrencemuligheder for alle erhvervsdrivende.

6. Konklusion om Fællesskabets interesser

(176) For så vidt angår EF-erhvervsgrenen fandtes det, at en indførelse af antidumpingtold vil have en gunstig virkning på erhvervsgrenens situation i form af en forventet stigning i dens priser og genskabelse af rentabiliteten. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen sandsynligvis indstille sine aktiviteter på mellemlang sigt i betragtning af dens negative rentabilitet.

(177) For så vidt angår importørerne og forhandlerne vil en indførelse af told sandsynligvis ikke have væsentlige negative konsekvenser i betragtning af den begrænsede indvirkning, som sorte farvedannere har på deres samlede handelsaktiviteter.

(178) For så vidt angår brugerne vil en indførelse af antidumpingtold på den pågældende vare kun påvirke deres situation marginalt i betragtning af den begrænsede indvirkning, som sorte farvedannere har på deres samlede omkostninger, muligheden for at overvælte svingninger i råvarepriserne på priserne på papirvarerne samt tilstedeværelsen af en alternativ forsyningskilde, nemlig USA. En indførelse af antidumpingforanstaltninger anses også for at ville fremme en øget konkurrence på fællesskabsmarkedet for sorte farvedannere ved at genskabe redelige handelsvilkår.

(179) På baggrund af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at der for så vidt angår Fællesskabets interesser ikke foreligger tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger i den aktuelle sag.

G. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(180) Ved fastsættelse af den endelige told er der taget hensyn til omfanget af den konstaterede dumping og den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

1. Skadestærskel

(181) Det blev fastslået, at den told, som var nødvendig for at fjerne virkningerne af den skadelige dumping, skulle give EF-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en rimelig fortjeneste på salget. I denne forbindelse fandtes det, at en fortjenstmargen på 7% af omsætningen var et passende grundlag, idet der blev taget hensyn til den afkastningsgrad, som EF-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente, hvis der ikke forekom skadelig dumping. Denne afkastningsgrad er blevet fastlagt på grundlag af den fortjenstmargen, der er offentligt kendt for en række europæiske selskaber i sektoren for særlige kemikalier som defineret i en rapport fra en uafhængig part.

(182) Yamamoto fremførte, at oplysningerne fra Mitsui-gruppen var tilstrækkelige til at gøre det muligt at foretage en individuel afgørelse med hensyn til skadestærsklen. Oplysningerne fra Mitsui-gruppen omfattede generelle oplysninger om selskaberne i gruppen samt deres købs- og videresalgspriser på fællesskabsmarkedet. Yamamoto fremførte, at dette var tilstrækkeligt til at fastsætte en individuel eksportpris og en individuel skadesmargen for selskabet, da hele dets salg til Fællesskabet blev varetaget af Mitsui-gruppen. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i grundforordningen blev Yamamoto og de ovennævnte selskaber underrettet om, at de afgivne oplysninger var utilstrækkelige, og de fik mulighed for at afgive yderligere forklaringer. Yamamoto og Mitsui-gruppen korrigerede mangler i Mitsui-gruppens besvarelser og fremsatte erklæringer om forholdet mellem Yamamoto og Mitsui & Co. Ltd. ("Mitsui (Japan)") samt om Mitsuis rolle som eneeksportør af Yamamotos varer. Yamamoto afviste imidlertid at besvare den centrale del af spørgeskemaerne, hvori der blev anmodet om oplysninger om den eksporterende producents selskabsstruktur, produktion, eksportsalg til Fællesskabet, hjemmemarkedssalg og produktionsomkostninger.

(183) Kommissionen finder, at producentens manglende samarbejdsvilje gør det umuligt at foretage individuelle afgørelser for selskabet. Selv om det var muligt at kontrollere, at selskaberne i Mitsui-gruppen havde givet fuldstændige og korrekte oplysninger om deres salg af sorte farvedannere på fællesskabsmarkedet, gjorde manglen på oplysninger, navnlig om produktionen, selskabsstrukturen og salget, det således umuligt at afgøre, om det af Mitsui-gruppen oplyste salg repræsenterede hele Yamamotos salg til Fællesskabet. Sorte farvedannere fremstillet af Yamamoto i Japan kunne eksporteres til Fællesskabet gennem andre kanaler, enten direkte eller gennem forretningsmæssigt forbundne parter. Andre producenter og/eller forhandlere kunne være forretningsmæssigt forbundet med Yamamoto og eksportere japanske sorte farvedannere til Fællesskabet, hvilket ville kræve, at der fastsattes en enkelt eksportpris og individuel skadesmargen for gruppen. Der mangler derfor ikke blot oplysninger, der er relevante for en individuel fastsættelse af dumpingmargenen, men også oplysninger af relevans for skadesmargenen.

(184) Yamamoto anses derfor for at være en ikke-samarbejdsvillig eksporterende producent i forbindelse med denne antidumpingprocedure, og der er derfor ikke fastsat en individuel skadesmargen for dette selskab.

(185) Skadestærsklerne blev derfor fastsat for henholdsvis ODB-1 og ODB-2 ved at sammenligne produktionsomkostningerne plus en rimelig fortjenstmargen for hver af disse typer sorte farvedannere fremstillet af EF-erhvervsgrenen med salgspriserne på de samme typer af den pågældende vare på brugerniveau. Skadesmargenen var i gennemsnit 18,9% af cif-værdien af de pågældende importerede varer.

2. De endelige antidumpingforanstaltningers form og størrelse

(186) Da skadesmargenen fandtes at være lavere end dumpingmargenen, bør den endelige told svare til den konstaterede skadesmargen, jf. artikel 9, stk. 4, i grundforordningen.

(187) På grundlag af fastsættelsen af dumping og deraf følgende skade bør der indføres en endelig værditold på 18,9% på importen af sorte farvedannere med oprindelse i Japan -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sorte farvedannere henhørende under KN-kode ex 2932 29 80 (Taric-kode: se bilag) med oprindelse i Japan.

2. I forbindelse med denne procedure forstås ved sorte farvedannere kemiske farvedannere, der, når de anvendes til at belægge papir til fremstilling af selvkopierende eller varmefølsomt papir, som følge af deres beskaffenhed danner et sort aftryk på papiret, uden at de skal blandes med andre farvedannere, og som har følgende fluoran-struktur

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

R1 og R2 kan være identiske eller forskellige og skal vælges fra substituerede eller ikke-substituerede alkyl- eller arylgrupper. De kan også være del af et ringsystem. R3 skal vælges blandt hydrogen, substituerede eller ikke-substituerede alkyl-, aryl- eller alkoxy-grupper eller halogener. R3 er typisk en methyl- eller chlorgruppe. R4 skal vælges blandt substituerede eller ikke-substituerede monoarylaminogrupper. Hvis R3 er hydrogen, skal R4 være en substitueret monoarylaminogruppe. R1, R2 og R4 kan ikke være hydrogen. R5 er hydrogen eller halogen, typisk hydrogen. En liste over kendte sorte farvedannere er givet i bilaget.

2. For den i stk. 1 omhandlede vare fastsættes antidumpingtolden fastsættes til 18,9% af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Rådets vegne

Formand

Bilag

>TABELPOSITION>