Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52000PC0363

Forslag til RÅDETS FORORDNING Der ændrer Forordning (EØF) nr 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

/* KOM/2000/0363 endelig udg. - ACC 2000/0160 */

52000PC0363

Forslag til RÅDETS FORORDNING Der ændrer Forordning (EØF) nr 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab /* KOM/2000/0363 endelig udg. - ACC 2000/0160 */


Forslag til RÅDETS FORORDNING Der ændrer Forordning (EØF) nr 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

FORNYET UNDERSØGELSE AF ANTIDUMPINGORDNING FOR RUSLAND OG KINA OG ET FORSLAG TIL RÅDETS FORORDNING OM ÆNDRING AF RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 384/96

1. Præambel

I april 1998, blev Kommissionen og Rådet enige om at de specielle antidumpingforanstaltninger der anvendes for Rusland og Kina, sammen med behandlingen af andre lande klassificeret, med hensyn til antidumping, som ikke-markedsøkonomi lande ville blive taget op til overvejelse i 2000.

Dette dokument indeholder resultaterne af denne overvejelse og er motivering for et forslag til en Rådsforordning der ændrer Forordning (EØF) Nr 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Faellesskab.

2. SAMMENDRAG

1. I april 1998 ændrede Rådet den grundlæggende antidumpingforordning således, at individuelle russiske og kinesiske selskaber fik mulighed for sag for sag at bevise, at de arbejder under markedsøkonomiske vilkår, i overensstemmelse med visse kriterier i lovgivningen. Når de kan bevise, at dette er tilfældet, bliver dumpingberegningerne for det pågældende selskab foretaget på grundlag af selskabets egne priser og omkostninger på hjemmemarkedet. Ændringen gav ikke Rusland og Kina fuld status som lande med markedsøkonomi, og fremgangsmåden med et analogt land blev opretholdt for selskaber i disse lande, som ikke opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling. Ændringen fik virkning fra den 1. juli 1998.

2. Denne behandling er anderledes end behandlingen for andre lande, der er klassificeret som lande uden markedsøkonomi. I antidumpingsager angående de pågældende lande foretages der en dumpingberegning for landet som helhed ved en sammenligning af deres eksportpriser og en normal værdi, der er fastsat på grundlag af oplysninger fra selskaber i en tredjeland med markedsøkonomi, et analogt land. Den normale værdi fastsættes på grundlag af et analogt marked, fordi det er nødvendigt at overvinde de fordrejende virkninger på priser/omkostninger af statens indflydelse i et land uden markedsøkonomi.

3. Ændringen i bestemmelserne for Rusland og Kina blev foretaget som reaktion på de igangværende reformer i disse lande, og fordi flere russiske og kinesiske selskaber arbejder under markedsøkonomiske vilkår, og deres priser og omkostninger derfor kan være egnede til beregningen af den normale værdi.

4. Kommissionen og Rådet enedes om, at den særlige ordning skulle tages op til fornyet undersøgelse efter en periode på to år, og at man også skulle undersøge situationen i andre lande, som i øjeblikket er klassificeret som lande uden markedsøkonomi.

5. Siden juli 1998 har kun en lille procentdel af de selskaber, der har ansøgt om markedsøkonomisk behandling, været i stand til at bevise deres krav, dvs. lidt over 10%. Dette må imidlertid i langt højere grad tilskrives den økonomiske situation i Rusland og Kina end at kriterierne for markedsøkonomisk behandling er for strenge. Erfaringen har vist, at kriterierne danner et godt grundlag for at vurdere, om et selskab arbejder under markedsøkonomiske vilkår eller ej.

6. Hvad angår den økonomiske situation i Rusland og Kina, fortsætter de to lande med at gøre fremskridt, selv om der har været en vis tilbagegang i den økonomiske reformproces i begge lande. Det står også klart, at begge lande endnu har en del at udrette, inden de kan anses for at være lande med markedsøkonomi. Ordningen i sig sætter også på en vis måde gang i reformprocessen i disse lande. Derfor anses det for hensigtsmæssigt at fortsætte med at anvende ordningen i antidumpingprocedurer, som omfatter Rusland og Kina.

7. I forbindelse med den fornyede undersøgelse af situationen i andre lande, der er klassificeret som lande uden markedsøkonomi med henblik på tilpasning af deres behandling under antidumpingsager, er landene blevet klassificeret i tre grupper. Ukraine, Vietnam og Kasakhstan i den første gruppe, de lande, der i øjeblikket er klassificeret som lande uden markedsøkonomi i forbindelse med antidumping, men som er medlemmer af WTO i den anden gruppe, dvs. Georgien, Kirgisistan og Mongoliet, og de øvrige lande uden markedsøkonomi i den tredje gruppe. I betragtning af niveauet for økonomiske reformer i den første gruppe og med hensyn til den anden gruppe det faktum, at medlemsskab af WTO forudsætter et vist niveau for økonomiske reformer, foreslås det nu, at den særlige antidumpingordning udvides til også at omfatte disse lande. Med hensyn til den tredje gruppe lande foreslås det, at ad hoc-ordningen automatisk udvides til de af de øvrige lande uden markedsøkonomi, der vil blive optaget i WTO i fremtiden.

8. I forbindelse med anvendelsen af ordningen om markedsøkonomisk behandling er der opstået et problem angående overlapning mellem kriterierne for markedsøkonomisk behandling, som fortrinsvis gælder for selskabernes situation på hjemmemarkedet, og kriterierne for såkaldt "individuel behandling", som vedrører selskabernes eksportaktiviteter. Individuel behandling betyder, at der for selskaber i lande uden markedsøkonomi, som kan bevise, at deres eksportaktiviteter fastsættes af markedskræfterne og ikke berøres af statens indflydelse (baseret på kriterier fastsat af Kommissionen), beregnes en individuel dumpingmargen på grundlag af en sammenligning af deres egne eksportpriser og den normale værdi for det analoge land. Overlapningen mellem kriterierne har imidlertid fremkaldt en skævhed, således at kun de eksportører, som kan opfylde kravene til fuld markedsøkonomisk behandling, kan blive anerkendt til individuel behandling. Da det største problem i forbindelse med individuel behandling er at påvise, at eksporttransaktionerne ikke er underlagt statslig indgriben, foreslås det, at man ændrer kriterierne i overensstemmelse hermed og sætter fokus på de områder, som direkte indvirker på det eksporterende selskabs eksportaktiviteter.

9. Det vedlagte dokument indeholder følgende:

- En fornyet undersøgelse af anvendelsen af den særlige ordning for Rusland og Kina.

- Information om de igangværende økonomiske reformer i Vietnam, Ukraine og Kasakhstan og et forslag om ændring af den grundlæggende antidumpingforordning således, at den særlige markedsøkonomiske ordning udvides til også at omfatte disse tre lande.

- Et forslag om at udvide den særlige markedsøkonomiske ordning til de lande, der i øjeblikket er klassificeret som lande uden markedsøkonomi i forbindelse med antidumping, men som er medlemmer af WTO, og om automatisk at udvide ordningen til andre lande uden markedsøkonomi, når de bliver optaget i WTO i fremtiden.

- Et forslag til ændring af kriterierne for individuel behandling i antidumpingundersøgelser.

FORNYET UNDERSØGELSE AF ANTIDUMPINGORDNINGEN FOR RUSLAND OG ET FORSLAG TIL RÅDETS FORORDNING OM ÆNDRING AF RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 384/96

A. INDLEDNING OG ÅRSAGERNE TIL EN FORNYET UNDERSØGELSE

(1) Rådet ændrede i april 1998 antidumpingforordningen ved at ændre behandlingen af eksporterende producenter i Rusland og Folkerepublikken Kina i antidumpingprocedurer - Rådets forordning (EF) nr. 905/98 [1]. Ifølge ændringen skulle priser og omkostninger på hjemmemarkedet anvendes til fastsættelsen af den normale værdi i antidumpingprocedurer, hvis visse kriterier var opfyldt. Ændringerne fik virkning fra 1. juli 1998.

[1] EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18.

(2) Samtidig med at ændringen blev vedtaget, hed det i en erklæring i Rådets mødeprotokol, at ordningen ville blive undersøgt på ny to år efter dens ikrafttræden. Ifølge endnu en erklæring skulle situationen i andre lande, der er klassificeret som "lande uden markedsøkonomi" i forbindelse med antidumpingprocedurer, undersøges på ny med henblik på at udvide ordningen til også at omfatte disse lande, når det blev anset for hensigtsmæssigt. Erklæringer til Rådets mødeprotokol - bilag 1.

(3) Indtil april 1998 klassificerede man tredjelande enten som "lande med markedsøkonomi" eller som "lande uden markedsøkonomi" i EU's antidumpinglovgivning, idet sidstnævnte kategori omfattede SNG-landene, Albanien, Kina, Nordkorea og Vietnam. Forskellen betyder i praksis, at oplysninger om priser og omkostninger på hjemmemarkedet ikke anses for at være pålidelige med henblik på fastsættelsen af den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende lande uden markedsøkonomi, fordi den gennemgribende statslige indflydelse og kontrol har fordrejende virkning, og fordi der ikke foreligger meningsfulde markedssignaler. Derfor fastsættes den normale værdi i disse tilfælde på grundlag af oplysninger fra selskaber i et andet land med markedsøkonomi, dvs. et analogt land.

(4) Med en sådan situation tog man imidlertid ikke hensyn til de igangværende økonomiske og politiske reformer i lande som Kina og Rusland, og man fandt, at de metoder til beregning af den normale værdi, som automatisk anvendtes i antidumpingundersøgelser vedrørende disse to lande, ikke længere var hensigtsmæssige i hver eneste antidumpingprocedure. Resultatet var, at det blev fastslået, at der var en klar økonomisk begrundelse for at ændre EU's antidumpingpraksis og således tilpasse virkningerne af de igangværende reformer for individuelle selskaber. Antidumpingforordningen blev derfor ændret, og der indførtes en særlig ordning for eksporterende selskaber i Rusland og Kina.

(5) Ifølge ændringen fik de to lande ikke "markedsøkonomisk status", og ordningen med et analogt land i antidumpingundersøgelser, som vedrører dem, blev heller ikke ophævet. Men der indførtes en ordning, hvorefter russiske og kinesiske selskaber sag for sag kan fremsætte krav om, at de arbejder under markedsøkonomiske vilkår ifølge fem bestemte kriterier. I tilfælde, hvor de pågældende selskaber er i stand til at bevise deres sag, fastsættes den normale værdi på grundlag af deres egne priser/omkostninger på hjemmemarkedet i stedet for på grundlag af oplysninger fra selskaber i et analogt land.

B. HIDTIDIGE ERFARINGER

(6) Ordningen er blevet anvendt i 9 antidumpingundersøgelser vedrørende Kina og 1 vedrørende Rusland - bilag 2. I alt 29 selskaber har fremsat krav om markedsøkonomisk behandling, 27 kinesiske og 2 russiske. Kun 3 kinesiske selskaber blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, dvs. ca. 10% af de selskaber, som fremsatte krav. Det dårlige forhold mellem krav og indrømmelse i forbindelse med russiske selskabers krav om markedsøkonomisk behandling svarer ikke til, hvad man oprindelig havde forventet, idet situationen i landet så mere lovende ud på det tidspunkt, hvor ordningen blev vedtaget, end senere. Det er helt klart, at situationen i landet har haft alvorlige følger for selskabernes evne til at opfylde kriterierne.

(7) De fem kriterier for at fastslå, om et selskab arbejder under markedsøkonomiske vilkår, giver mulighed for en objektiv analyse af situationen for de enkelte selskaber og samtidig tage hensyn til de særlige problemer, som man betragter som de vigtigste i antidumpingundersøgelser. Kort skitseret er kriterierne følgende:

- virksomhederne skal træffe beslutninger uden nogen omfattende statslig indgriben og som reaktion på markedssignaler

- virksomhedernes regnskaber skal være underlagt uafhængig kontrol i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder

- virksomhedernes produktionsomkostninger og økonomiske situation må ikke gøres til genstand for fordrejninger, der er overført fra det tidligere statsstyrede økonomiske system, byttehandel eller gældskompensation

- virksomhederne er sikret ved anvendelse af love om konkurs og ejerforhold

- valutaomregningerne skal finde sted til markedskurs.

(8) Disse kriterier har givet sagsbehandlerne passende rammer for at foretage en analyse på baggrund af de to forskellige reformprocesser i Rusland og Kina. Som nævnt ovenfor er det lykkedes tre selskaber at bevise, at det er muligt at opfylde disse kriterier. I forbindelse med de selskaber, som blev nægtet markedsøkonomisk behandling, var de vigtigste årsager til afslaget følgende:

- restriktioner på salget på hjemmemarkedet. Dette har vist sig at være et af den kinesiske regerings vigtigste instrumenter til at beskytte en ineffektiv indenlandsk industri mod konkurrence, og det benyttes i langt større udstrækning end man oprindelig forestillede sig. Selv der hvor sådanne restriktioner ikke længere fremgår af lovdokumenterne, har man konstateret, at de stadig findes i praksis i mange tilfælde

- omfattende statslig indgriben, når der træffes beslutninger, herunder at staten pålægger forpligtelser til investeringer, tvungen anvendelse af visse råvareleverandører, regeringsbestemmelser, som tvinger udenlandsk investerede virksomheder til at betale 120% af den løn, der betales en tilsvarende arbejder i et statsejet selskab

- mangelen på passende kontrollerede regnskaber. Mange selskaber indgav ufuldstændige regnskaber; mange regnskaber var enten slet ikke blevet kontrolleret eller ikke kontrolleret i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, og mange selskaber havde en usammenhængende regnskabspolitik, navnlig i forbindelse med afskrivninger. Regnskabslovene er ved at blive bragt på linje med internationale standarder, men i praksis gennemføres disse kun gradvis

- væsentlige fordrejninger i omkostningerne som resultat af tidligere statslig indgriben i selskabet, dvs. uberettigede vurderinger eller vilkårlige omvurderinger af aktiver, der er overført fra det tidligere statslige ejerforhold i selskabet, ofte yderligere vanskeliggjort af afskrivningspolitikker, som hele tiden ændrer sig, og som ikke hænger sammen med normal praksis

- det konstateredes, at byttehandel er almindelig praksis for mange selskaber.

(9) Det bør bemærkes, at forskellige selskaber ikke var i stand til at opfylde forskellige kriterier. I den forbindelse henvises specielt til antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af kvartoplader med oprindelse i bl.a. Kina. I den pågældende undersøgelse krævede seks selskaber markedsøkonomisk behandling. Ingen af de seks selskaber var i stand til at opfylde alle kriterier på individuelt grundlag, men tilsammen kunne de som gruppe imidlertid bevise, at det faktisk var muligt at opfylde alle kriterier.

Konklusion

(10) Erfaringerne til dato har således vist i praksis, at de pågældende kriterier ikke blot er realistiske, og at det er muligt at opfylde dem, men også at de udgør det nødvendige minimum for at bevise status som selskaber, der arbejder under markedsøkonomiske vilkår. Det foreslås derfor, at man opretholder disse kriterier uændret.

C. DEN ØKONOMISKE SITUATION I RUSLAND OG KINA

(11) I den oprindelige meddelelse fra Kommissionen (KOM(1997) 677 endelig) om forslag til ændring af antidumpinglovgivningen hed det:

"...Det er imidlertid for begge landes (Rusland og Kina) vedkommende tydeligt, at de definitivt har bevæget sig væk fra en kommandoøkonomi..."

I det følgende gives en kort oversigt over den nuværende økonomiske situation i Rusland og Kina med henblik på at få fastslået, om det er nødvendigt at opretholde den særlige antidumpingordning.

Rusland

(12) Ifølge en vurdering fra EBRD i 1999 har den økonomiske og finansielle krise i Rusland i andet halvår af 1998 haft negative virkninger for strukturreformernes globale udvikling. For eksempel blev der indført midlertidig kontrol med priserne efter krisen i august 1998, selv om den i de fleste tilfælde kun blev bevaret nogle få måneder. Der blev også indført en række valutarestriktioner, men flere af dem blev fjernet igen i løbet af 1999 som en betingelse i det nye IMF-program.

(13) Forbedringen af nogle af de vigtigste makroøkonomiske faktorer i 1999 har imidlertid givet mulighed for, at der igen gøres fremskridt i forbindelse med omstruktureringen af den russiske økonomi. Medens privatiseringsprocessen faktisk stagnerede sidst i 1998 og først i 1999, kan processen måske komme i gang igen gennem den russiske føderative ejendomsfonds planer om at sælge ud af store aktiepakker i en række olie- og gasselskaber. Der er gjort visse fremskridt i forbedringen af skatteadministrationen med en forpligtelse til at forbedre skatteforvaltningen inden for rammerne af den nye IMF-aftale og indførelsen af en meget bedre konkurslov. Der er også indgået forpligtelse til at indføre internationale regnskabsstandarder for større selskaber ved udgangen af 2000 - for mindre selskaber vil de russiske regnskabsstandarder gradvis blive tilpasset de internationale.

(14) Yderligere fremskridt vil afhænge af, hvilken reformpolitik der bliver indført efter præsidentvalget, som fandt sted i slutningen af marts.

Kina

(15) Hastigheden i reformerne i Kina har i nogen grad været hæmmet af bekymringerne for de sociale følgevirkninger, navnlig i form af arbejdsløshed. Den seneste afmatning i den økonomiske vækst, som i vid udstrækning må tilskrives de statsejede virksomheders dårlige tilstand, har endog gjort det endnu vanskeligere at videreføre reformerne. Regeringens fremgangsmåde er imidlertid at anvende et vedvarende reformpres i hele systemet af statsejede virksomheder i forskellige trin; bedre forvaltning i disse virksomheder, omstrukturering i større målestok af sektoren for virksomhederne via privatisering, lukninger og fusioner, afskedigelse af overflødig arbejdskraft, forbedringer i virksomhedernes finansielle situation og den finansielle sektor via gældsafskrivninger, oprettelse af selskaber til forvaltning af investeringer, og banksektoren har fået instrukser om at træffe beslutning om lån på grundlag af markedskræfterne og ikke af politiske hensyn.

(16) Med hensyn til den private sektor bebudede regeringen i januar 2000, at man ville ophæve alle restriktioner og diskriminerende bestemmelser, som er til hinder for udviklingen i den private sektor, herunder skattebestemmelser, arealanvendelsesret, import- og eksportrettigheder og adgang til aktiemarkeder. Selv om det forventes, at ændringerne vil ske gradvist (kun en håndfuld af de omkring 950 registrerede selskaber ejes af private, og statsbankerne er stadig tilbageholdende med at yde lån til ikke-statslige virksomheder), betragtes dette som et vigtigt tegn på, at regeringen tager det alvorligt med at fremme udviklingen i den private sektor. Regeringen er også ved at gøre en indsats for at fremme udenlandske direkte investeringer, da der siden1998 har været en brat nedgang på området.

(17) Medens udviklingen på alle disse områder sandsynligvis vil øge reformtempoet, sker det ikke uden visse risici på kortere sigt: arbejdsløsheden vil stige, der vil blive lagt pres på det kinesiske samfundsmønster, og reformvenlige vil blive beskyldt for at ødelægge den kinesiske industri til fordel for udenlandsk og hjemmelavet kapitalisme. Reformprocessen fortsætter således i Kina og skrider fremad i tilknytning til de sociale og politiske konsekvenser.

Konklusion

(18) Det er tydeligt, at selv om der har været tilbageslag i reformprocesserne i både Rusland og Kina, fortsætter begge lande vejen mod markedsøkonomiske principper. Under alle omstændigheder giver styret i sig selv en vis støtte til de politisk initiativer, som disse lande følger, for at anspore til en grundlæggende omstrukturering på selskabsniveau, herunder indførelse af moderne regnskabs- og revisionssystemer og moderne managementteknikker og en effektiv konkurslovgivning. Styret har i den forbindelse bidraget med, at den kinesiske regering har ophævet visse restriktioner på salget på hjemmemarkedet.

(19) I Kinas tilfælde vil den nye kraft, som den seneste udvikling her vil tilføre de økonomiske reformer, være med til at forbedre det økonomiske klima og sikre, at flere kinesiske selskaber vil være i stand til at opfylde de markedsøkonomiske kriterier i fremtiden. Med hensyn til Rusland har situationen dér betydet, at det indtil videre ikke har været muligt at anvende ordningen i praksis. Enhver form for mistænkeliggørelse af styret vil imidlertid give de forkerte politiske signaler og være til skade for reformprocessen i landet.

(20) Derfor anses det for at være nødvendigt at opretholde ordningen som den er for begge lande.

(21) Vores holdning er på linje med flere af de andre WTO-partneres, bl. a. Australien og USA.

(22) Det vil sandsynligvis stadig være hensigtsmæssigt at anvende en sådan ordning for Rusland og Kina i nogen tid op til og efter deres optagelse i WTO.

D. OVERVÅGNING AF ANDRE LANDE UDEN MARKEDSØKONOMI

(23) I april 1998, da den oprindelige ændring af antidumpinglovgivningen blev vedtaget, enedes Kommissionen og Rådet om at holde øje med situationen i andre lande uden markedsøkonomi med henblik på at give dem mulighed for at anvende den særlige antidumpingordning, når det var hensigtsmæssigt.

(24) Der er tale om Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakhstan, Nordkorea, Kirgisistan, Moldova, Mongoliet, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine, Usbekistan og Vietnam. Disse lande kan inddeles i tre grupper:

i. lande, som allerede var blevet fremhævet som mulige ansøgere til at komme i betragtning til den særlige markedsøkonomiske ordning på grundlag af deres økonomiske reformer og/eller lande, som har anmodet om, at ordningen også kommer til at gælde for dem, dvs. Ukraine, Vietnam og Kasakhstan

ii. lande, der i øjeblikket er klassificeret som lande uden markedsøkonomi i forbindelse med antidumping, men som er medlemmer af WTO

iii. de øvrige lande uden markedsøkonomi.

Ukraine

(25) For Ukraines vedkommende er behandlingen af landet i antidumpingprocedurer et politisk problem, da de føler sig diskrimineret i forhold til, hvordan vi behandler Rusland. Problemet er blevet bragt frem ved enhver given lejlighed, også på ministerniveau.

(26) De fremskridt, der er gjort i reformerne i Ukraine, har været blandede, og den russiske krise har haft en del negative virkninger for situationen i landet. Der er gjort fremskridt inden for områder som privatisering, deregulering, skattemæssige og offentlige administrative reformer og banktilsyn. Men private virksomheder arbejder til en vis grad stadig under ustabile og uvenlige forskriftsmæssige forhold. Reformerne på andre områder har været langsommelige og skuffende, navnlig inden for landbrug og energi.

(27) Privatiseringen af små virksomheder er faktisk fuldført via en masseordning, som iværksattes i 1995. Af de større virksomheder er kun lidt over en fjerdedel blevet solgt af dem, der oprindeligt blev udpeget til privatisering. Den manglende gennemsigtighed i procedurerne har betydet forholdsvis lav deltagelse af udenlandske eller strategiske investorer. Det forventes imidlertid, at regeringen fremskynder processen i år for at øge budgetindtægterne og opnå udenlandsk valuta, så den kan opfylde sine udenlandske gældsforpligtelser.

(28) Der er gjort fremskridt i forbindelse med ophævelse af monopoler og deregulering, men de regulerende rammer bidrager alligevel ikke særlig meget til at fremme privat erhvervsvirksomhed. Direkte udenlandske investeringer holdes borte, fordi det er nødvendigt at opnå så mange tilladelse for at drive virksomhed og engagere sig i handel med udlandet, og selskaber, som eksporterer til Ukraine, må kæmpe med en række ikke-toldmæssige hindringer og diskriminerende praksis som f.eks. visse afprøvnings- og certificeringskrav og forbrugsafgifter.

(29) Ukraine har indført regnskabsbestemmelser for banker og virksomheder, som er forenelige med internationale regnskabsstandarder, og arbejdet med at gennemføre disse bestemmelser i praksis sker gradvis.

(30) I forbindelse med skattemæssige og administrative reformer er Ukraine gået i gang med en række forbedringer, herunder afskaffelse af visse undtagelser i henhold til momsordningen, ophævelse af den særlige lønskat, som anvendtes til at finansiere Tjernobyl-fonden såvel som nedsættelse af antallet af ansatte i den offentlige sektor. Der indrømmes hyppigt fritagelse for tabsgivende virksomheder, hvilket har medført, at der er opstået en sort økonomi og sket en stigning i byttehandelstransaktionerne. Premierministeren har imidlertid lovet, at der vil blive skåret ned på skattefritagelser og privilegier, men det er endnu ikke sket i praksis. Parlamentet har blokeret vedtagelsen af en personlig indkomstskat. I energisektoren ligger priserne under omkostningsniveauet, og det er almindeligt, at der ikke betales for energiforsyning.

(31) Der blev vedtaget en ny konkurslov i august 1999, som får virkning fra 2000. Det er dog nødvendigt at forbedre håndhævelsen af loven. Med hensyn til loven om ejendomsforhold blev det i 1993 muligt for private at få ejendomsret til bygninger uden begrænsninger; privat ejendomsret til små jordarealer har været tilladt siden 1996 for ukrainske statsborgere; det er endnu ikke muligt at få fuld ejendomsret til større jordarealer, men premierministeren har givet løfte om, at det vil blive muligt i fremtiden.

(32) Banksystemet er stadig svagt, men tilsynet i sektoren er blevet styrket. Landet har et moderne og effektivt betalingssystem. Med hensyn til valutakonvertibilitet accepterede Ukraine i 1996 IMF's forpligtelser, som indebærer fuld konvertibilitet for landets valuta i løbende betalinger. Der blev indført visse restriktioner for konvertibiliteten i 1998 i kølvandet på den russiske krise, men de blev afskaffet igen i 1999.

Vietnam

(33) Reformprocessen i Vietnam fortsætter. Landet synes at have været særlig hårdt ramt af den økonomiske krise i området og er tilsyneladende ikke i stand til at drage fordel af det økonomiske opsving, der nu er på vej i området.

(34) Reformerne i den statsejede sektor startede tilbage i 1998, men der er kun gjort lidt fremskridt. Den begyndende økonomiske afmatning har imidlertid bevirket, at reformen af statsejede virksomheder nu er tilbage blandt de allerførste politiske prioriteter. Det nationale reformudvalg for virksomheder har udarbejdet et omfattende reformprogram, som består i foranstaltninger, der skal sprede ejerforhold, omstrukturere og reducere de store statsejede virksomheder, som stadig er på statens hænder, og nedbringe antallet af statsejede virksomheder, som ikke er levedygtige. Der blev truffet mange foranstaltninger i 1999 i denne sammenhæng; klassificering af statsejede virksomheder efter finansielle/økonomiske kriterier, udstedelse af bestemmelser for at komme af med nogle små statsejede virksomheder og oprettelse af en omstruktureringsfond, som skal finansiere omkostningerne til overflødig arbejdskraft på grund af reformerne. Det forventes også, at åbningen af Vietnams første børs i 1999 vil kunne bidrage til privatiseringsprocessen.

(35) Landet har gjort store anstrengelser siden 1998 for at liberalisere den stærkt restriktive udenrigshandelsordning og de regulerende rammer, og dette arbejde begynder nu at bære frugt. Liberaliseringen af handelsrettigheder og vedtagelsen af en virksomhedslov har sat fart i stigningen i antallet af virksomheder, som er involveret i import- og eksportaktiviteter, navnlig i den private sektor. Det er imidlertid stadig nødvendigt at forbedre håndhævelsen af lovbestemmelserne.

(36) De normale støttestrukturer for et velfungerende markedsøkonomisk styre er endnu ikke fuldt udviklet, hvilket vil sige, at retssystemet er dårligt, der findes ingen regnskabsagenturer og kun få eller ingen informationsagenturer. Denne mangel på markedsinfrastruktur er et problem for udenlandske investorer. En treårig tidsplan for bankreformer omfatter imidlertid også indførelse af internationale regnskabsstandarder for banker og virksomheder, og sådanne vil gradvis blive gennemført i praksis. Der er sket en del forbedringer med hensyn til ejendomsret, herunder indrømmelse af rettigheder til arealanvendelse for udenlandske selskaber, som investerer i industri- og eksportforarbejdningszoner. Reformplanen omfatter også yderligere forbedringer i forbindelse med spørgsmålet om love om ejendomsret.

(37) Den vietnamesiske valuta, dong, er ikke konvertibel. 80% af provenuet fra handelen med udlandet skal sælges til statsbanker, og vekselkursen forvaltes af centralbanken, som meddeler den gennemsnitlige vekselkurs, der er handlet på inter-bankmarkedet den foregående dag. Virksomhederne skal afstå 50% af deres valutabalance og omregne det til lokal valuta. Beløbet bliver mindre og mindre - det var 80% indtil august 1999.

(38) I et forsøg på at fremskynde den overordnede reformproces har de enkelte ministerier og kontorer udarbejdet troværdige treårige reformprogrammer for statsvirksomheder og banker og en handelsordning. Disse er endnu ikke blevet iværksat, men det kan forventes, at der bliver vedtaget en gennemførelsesplan i marts eller april i år. De internationale donorer skubber på for hurtige fremskridt.

Kasakhstan

(39) Privatiseringen i Kasakhstan er på vej, selv om staten fortsat er den største aktionær i de store virksomheder i transport-, olie- og gassektoren. Der blev sat en stopper for privatiseringerne i olie- og gassektoren i 1997 som følge af uenighed om, hvor store dele af aktieposterne udlændinge skulle have lov til at eje. Kun 50% af de små og mellemstore virksomheder og 35% af de store virksomheder er allerede blevet privatiseret. Regeringen vil imidlertid igen sætte gang i "blue chips"-privatiseringen i 2000. Det er blevet kritiseret, at privatiseringsstrategien ikke er baseret på sunde markedsprincipper, og i mange tilfælde er den merværdi, som nye ejere af virksomhederne har tilført, af meget tvivlsom art.

(40) Blandt de centralasiatiske lande har Kasakhstan det mest udviklede handelslovs- og forskriftsmæssige miljø. Der er faste lovrammer, men der findes stadig betydelige hindringer for effektive kommercielle aktiviteter. I mange tilfælde er detaljerede bestemmelser uhensigtsmæssige, og lovgivningen ændres ofte, hvilket skaber stor forvirring for både erhvervslivet og skattemyndighederne. Stabile skatteforhold for erhvervslivet ville i høj grad øge Kasakhstans muligheder for at tiltrække investeringer og handelspartnere.

(41) Myndighederne i Kasakhstan har forpligtet sig til at opretholde en liberal handelsordning. Der blev indført ændringer i importtoldordningen i juli 1998 med en gennemsnitlig nedsættelse på 8,9%. Antallet af toldpositioner med satser på over 20% blev også reduceret. Begrænsningerne for toldfri indførsel blev også reduceret. Prisliberaliseringen er godt på vej, men der findes stadig krydssubsidier i sektoren for offentlige værker. De offentlige værkers priser er gradvis blevet justeret opad til omkostningsdækkende niveauer, selv om der via højere satser for erhvervslivet og statslige kunder ydes støtte til lavere satser for husholdningerne.

(42) Valutaen er fuldt konvertibel til alle formål, og eksportørerne kan frit konvertere på et forex-marked uden fordrejninger som følge af statslig indflydelse.

(43) Der findes stadig restriktioner for køb af jord. En ny konkurslov blev vedtaget i 1999. For nylig blev der vedtaget regnskabslove, som tager hensyn til internationalt aftalte regnskabsprincipper. Det vil dog tage nogen tid, inden denne lov bliver håndhævet fuldt ud i praksis.

Lande uden markedsøkonomi, som er medlemmer af WTO

(44) To af de lande, som i øjeblikket er klassificeret som lande uden markedsøkonomi i forbindelse med antidumping, er medlemmer af WTO, nemlig Kirgisistan og Mongoliet, medens Georgiens optagelse endnu ikke er blevet ratificeret.

(45) Da WTO-medlemsskab forudsætter et vist niveau for økonomiske reformer og handelsliberalisering foreslås det - også som et yderligere incitament til landenes overgang til markedsøkonomi - at udvide den særlige markedsøkonomiske ad hoc-ordning til også at gælder for import fra lande, der er klassificeret som lande uden markedsøkonomi i forbindelse med antidumping, og som er medlemmer af WTO.

De øvrige lande uden markedsøkonomi

(46) De øvrige lande uden markedsøkonomi er Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Moldova, Nordkorea, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. Nogle af disse lande er i gang med at forhandle om optagelse i WTO. Af de grunde, der er angivet i betragtning 45, foreslås det, at ordningen automatisk udvides til også at gælde for import fra disse lande i forbindelse med antidumpingundersøgelser, som indledes efter deres optagelse i WTO.

Konklusion

(47) Det er vanskeligt at fastsætte et nøjagtigt punkt i reformprocessen for, hvornår landene bør anses for at kunne blive inddraget i den ordning, som i øjeblikket gælder for Kina og Rusland. I Ukraine, Vietnam og Kasakhstan er der reformer undervejs, og landene gør store bestræbelser i retning af et markedsøkonomisk styre. Begivenhederne i Rusland og Asien har tydeligvis haft bivirkninger for den økonomiske situation i Ukraine og Vietnam. Men det lader til, at landene har stor politisk vilje til at fortsætte reformprocesserne.

(48) Af en sammenligning af Ukraine, Vietnam og Kasakhstan fremgår det tydeligt, at der er gjort større fremskridt i det ene eller det andet land i visse henseender. Det ville imidlertid være vanskeligt at forsøge at foretage en vurdering af, hvilket af de tre lande der har nået et acceptabelt reformniveau. Under alle omstændigheder er det noget, der i mindre grad vedrører det globale fremskridt på makroøkonomisk niveau end selskabernes evne til at opfylde de markedsøkonomiske kriterier i antidumpinglovgivningen. Den særlige markedsøkonomiske ordning inden for antidumping er specielt udformet til undersøgelse af situationen for selskaber, som arbejder i lande, der befinder sig i en overgangsperiode. Det vil først stå klart, i hvor høj grad reformerne faktisk er blevet gennemført, når ordningen bliver anvendt i antidumpingundersøgelser. Dette har i sandhed været tilfældet i forbindelse med Rusland og Kina.

(49) Ukraine, Vietnam og Kasakhstan fortsætter med at gennemføre lovgivningen for at skabe de nødvendige rammer for en velfungerende markedsøkonomi. Som det var tilfældet med Rusland og Kina, vil ad hoc-anvendelse af den markedsøkonomiske ordning være til støtte for reformprocessen og bidrage til en grundlæggende omstrukturering på selskabsniveau, herunder også gennemførelse af love vedrørende regnskaber, konkurs og ejendomsret. Et forslag om at udvide ordningen til også at omfatte Ukraine, Vietnam og Kasakhstan vil desuden indirekte få positive virkninger for forsøget på at finde løsninger på de eksisterende markedsadgangsproblemer i disse lande, som i øjeblikket skaber vanskeligheder for EU. Effektive fremskridt i forbindelse med disse spørgsmål vil også øge mulighederne for at skabe markedsøkonomiske forhold i disse lande, og der vil blive taget hensyn dertil, når landene bliver inddraget i den særlige antidumpingordning.

(50) Det foreslås derfor, at den særlige markedsøkonomiske ordning også kommer til at omfatte antidumpingprocedurer, som vedrører Ukraine, Vietnam og Kasakhstan.

(51) Det anses også for hensigtsmæssigt at udvide den særlige markedsøkonomiske ordning til at gælde for import fra lande, der er klassificeret som lande uden markedsøkonomi i forbindelse med antidumping, og som er medlemmer af WTO på den dato, hvor antidumpingundersøgelsen indledes.

E. SUBSTANSPROBLEMER I FORBINDELSE MED ORDNINGENS ANVENDELSE I PRAKSIS

(52) Med vedtagelsen af ændringen med hensyn til Rusland og Kina tilsluttede Rådet sig de kriterier (bilag 3), som en eksporterende producent fra et land uden markedsøkonomi må opfylde for at blive indrømmet individuel behandling. Individuel behandling indrømmes i tilfælde, hvor en eksporterende producent i et land uden markedsøkonomi kan påvise, at selskabets eksportaktiviteter ikke er underlagt statslig indgriben. Hvor denne behandling indrømmes, beregnes der en individuel dumpingmargen for den eksporterende producent ved en sammenligning af den normale værdi i det analoge land og producentens egne eksportpriser. Dette er en mulighed, der står åben for eksporterende producenter, der måske ikke er i stand til at opfylde alle kriterierne for fuld markedsøkonomisk behandling, som indrømmes i tilfælde hvor en eksporterende producent kan påvise, at hverken selskabets aktiviteter på hjemme- eller eksportmarked er underlagt statens indflydelse.

(53) Der er imidlertid et problem, fordi der er stor overlapning mellem de traditionelle kriterier for individuel behandling og kriterierne for markedsøkonomisk behandling, hvilket er blevet stærkt kritiseret af kineserne. Dette har skabt en ulogisk situation, hvor kun eksporterende producenter, der er i stand til at opfylde kravene for et selskab, som arbejder under markedsøkonomiske vilkår, kan anerkendes til individuel behandling.

(54) Da det vigtige spørgsmål i forbindelse med individuel behandling er, at eksporttransaktionerne ikke er underlagt statslig indflydelse, vil det være logisk og retfærdigt at rette kriterierne for sådan behandling mod de områder, som direkte indvirker på den eksporterende producents eksportaktiviteter. Eksportøren skal således påvise, at selskabet frit kan fastsætte sine eksportpriser og mængder såvel som betingelser og vilkår. Kravet skal indgives sammen med besvarelsen af spørgeskemaet. I den forbindelse anses følgende kriterier for at være relevante, når det skal fastslås, om en eksporterende producent i et land uden markedsøkonomi skal indrømmes individuel behandling:

i) Eksportørerne kan frit tilbageføre kapitel og fortjeneste (gælder for fuldt ud udenlandsk ejede virksomheder eller joint ventures).

ii) Eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit, og størstedelen af aktierne tilhører virkelig private selskaber. Statslige tjenestemænd i bestyrelsen eller i ledende managementstillinger skal klart være i mindretal. Det formodes, at et af staten kontrolleret selskab ikke kan garantere, at det er uafhængigt af statslig indgriben, og det er eksportørens opgave at bevise, at situationen er en anden.

iii) Valutaomregningerne foretages til markedskurs.

iv) Statens indgriben er ikke af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for eksportørerne.

(55) Når der indrømmes individuel behandling på grundlag af de reviderede kriterier, vil Kommissionen bestræbe sig for at sikre, at det ikke er muligt at omgå de antidumpingforanstaltninger, der er indført. Kommissionen vil f.eks. skulle kontrollere eksportørernes kapacitet, fordi det kunne være tegn på, at der finder omgåelse sted, hvis selskabets eksport er større. Kommissionen vil være særlig opmærksom på eksport, der foregår via forhandlere. Ændringer i erhvervslicensen kan også være tegn på omgåelse og skal rapporteres af de pågældende selskaber. Om nødvendigt kunne en tilladelse til individuel behandling bliver trukket tilbage som resultat af en undersøgelse.

F. ENDELIG KONKLUSION OG FORSLAG

(56) På baggrund af ovenstående anses det for hensigtsmæssigt fortsat at anvende den nuværende ordning i forbindelse med antidumpingundersøgelser vedrørende importen fra Rusland og Kina.

(57) Af de igangværende økonomiske reformer i Ukraine, Vietnam og Kasakhstan fremgår det, at disse lande har taget skridt bort fra en centralt styret økonomi henimod en økonomi baseret på markedsprincipper. På baggrund af de igangværende fremskridt vil det være hensigtsmæssigt at udvide den særlige antidumpingordning til også at omfatte disse lande, da den særlige ordning for lande uden markedsøkonomi indirekte vil få positive virkninger for både reformprocessen og forsøget på at finde løsninger på EU's markedsadgangsproblemer. Et forslag til bestemmelser er vedlagt.

(58) Da medlemsskab af WTO tyder på et vist niveau for økonomiske reformer og handelsliberalisering, foreslås det, at den markedsøkonomiske ordning udvides til også at gælder for de lande uden markedsøkonomi, der er medlemmer af WTO, og at ordningen automatisk udvides til at gælde for andre lande, når de bliver medlemmer af WTO i fremtiden.

(59) Det foreslås endelig, at fremtidige krav om individuel behandling skal behandles på grundlag af de reviderede kriterier som omhandlet i betragtning 53 for at fjerne den skævhed, der findes i øjeblikket, hvor der er overlapning med kriterierne for markedsøkonomisk behandling.

(60) Dette forslag kræver ikke yderligere budgetmidler.

BILAG 1

ERKLÆRINGER I RÅDETS MØDEPROTOKOL

1. "Rådet noterer, at Kommissionen i tilfælde af individuel behandling, dvs. fastsættelse af en individuel dumpingmargen i modsætning til en enkelt national margen inden for rammerne af forordning (EF) nr. 384/96 vil overholde de kriterier, der er fastsat i bilaget til Kommissionens meddelelse til Rådet (5070/98 COMER 4)."

2. "Rådet opfordrer Kommissionen til at gennemføre denne forordning på en sådan måde, at virksomheder af alle størrelser har lige muligheder for at gøre brug af dens bestemmelser, hvis de opfylder alle de nødvendige kriterier."

3. "Rådet og Kommissionen fastslår, at det vil være hensigtsmæssigt at holde udviklingen i andre lande, som i øjeblikket er opført som lande uden markedsøkonomi, under opsyn med henblik på at give dem, når og hvis det er nødvendigt, mulighed for samme behandling som omhandlet i artikel 1, litra b), i denne rådsforordning."

4. "Rådet og Kommissionen er enige om, at praksis vedrørende undtagelser fra reglen om et analogt land skal tages op til drøftelse senest to år efter denne forordnings ikrafttræden."

5. "Rådet og Kommissionen er enige om at fortsætte deres udveksling af synspunkter vedrørende antidumpingforordningens gennemførelse. Disse drøftelser vil bl.a. omfatte gennemsigtighed og retssikkerheden i forbindelse med proceduren."

6. "Kommissionen undersøger omhyggeligt alle anmodninger om fornyet undersøgelse på grundlag af denne forordning for at sikre, at der forelægges tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne i artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 vedrørende indledning af en fornyet undersøgelse, er opfyldt. I tilfælde, hvor de beviser, der forelægges, ikke er tilstrækkelige, afvises sådanne anmodninger om fornyet undersøgelse."

7. "Østrig noterer sig og er enig i den holdning, som Europa-Kommissionen har givet udtryk for under drøftelserne om ændring af forordningen, således at det første kriterium i artikel 1, litra c), i forordningen om anerkendelse af et selskabs status som selskab, der arbejder under markedsøkonomiske vilkår, også omfatter kontrol af, om der findes fri etableringsret og fri beskæftigelse inden for virksomhedens særlige aktivitetssfære.

Østrig forudsætter desuden, at der er tale om overensstemmelse med de kontrollerede internationale regnskabsstandarder som omhandlet i andet kriterium, hvis det er bevist, at regnskaberne på passende måde afspejler produktions- og salgsomkostninger i forbindelse med de pågældende varer."

BILAG 2

>TABELPOSITION>

BILAG 2 (forts.)

>TABELPOSITION>

BILAG 3

KRITERIER FOR INDIVIDUEL BEHANDLING

i) Størstedelen af aktierne skal tilhøre ægte private virksomheder, og der må ikke sidde statsembedsmænd i bestyrelsen eller i centrale ledende stillinger; hvis den pågældende virksomhed kontrolleres af en udenlandsk investor, betragtes dette som et relevant bevis på uafhængighed.

ii) Det areal, hvorpå virksomhedens anlæg er bygget, skal være lejet af staten på vilkår, der svarer til vilkårene i et land med markedsøkonomi eller være købt (dvs. i henhold til passende kontraktuelle bestemmelser).

iii) Virksomheden skal have ret til at ansætte og afskedige arbejdskraft og til at fastsætte lønningerne.

iv) Virksomheden skal have fuld kontrol over sine tilførsler af rå- og hjælpestoffer og alle andre tilførsler.

v) Leveringerne fra offentlige værker skal være sikret ved hjælp af passende kontraktuelle bestemmelser.

vi) Der skal være ført bevis for, at overskuddet kan eksporteres, og den investerede kapital kan repatrieres (kun i forbindelse med udenlandske investeringer, dvs. joint ventures).

vii) Eksportprisen skal fastsættes frit; det forhold, at eksportsalg finder sted til en forbundet part med sæde uden for det pågældende land, skal være en afgørende faktor.

viii) Friheden til at udføre erhvervsvirksomhed skal være sikret, navnlig hvad angår følgende forhold:

- der må ikke være nogen restriktioner på salget på hjemmemarkedet

- retten til at drive erhvervsvirksomhed må ikke trækkes tilbage, medmindre det sker i henhold til passende kontraktuelle bestemmelser

- de mængder, der produceres til eksport, skal fastsættes frit af virksomheden i overensstemmelse med den traditionelle efterspørgsel på dens eksportmarkeder.

2000/363(ACC)

Forslag til RÅDETS FORORDNING Der ændrer Forordning (EØF) nr 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, [2]

[2] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, [3]og

[3] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EF) nr. 384/96 [4] (i det følgende benævnt "den grundlæggende antidumpingforordning") vedtog Rådet fælles regler til beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab;

[4] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordning senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98 (EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18.

(2) i henhold til artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 384/96 skal den normale værdi ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi og særlig de lande, der er opført i en fodnote til den pågældende bestemmelse, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et analogt tredjeland med markedsøkonomi;

(3) i henhold til artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 384/96 kan den normale værdi ved indførsel fra Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina fastsættes i overensstemmelse med de regler, der gælder for lande med markedsøkonomi i de tilfælde, hvor det er påvist, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende for en eller flere producenter, der er omfattet af undersøgelsen med hensyn til fremstilling og salg af den berørte vare;

(4) reformprocessen i Ukraine, Vietnam og Kasakhstan har grundlæggende ændret disse landes økonomi og betydet, at der er opstået virksomheder, for hvilke markedsøkonomiske betingelser er fremherskende; disse tre lande har således bevæget sig bort fra de økonomiske omstændigheder, der blev lagt til grund for anvendelsen af fremgangsmåden med et analogt land;

(5) det er nødvendigt at ændre Fællesskabets antidumpingpraksis, således at det vil være muligt at tage hensyn til de ændrede økonomiske omstændigheder i Ukraine, Vietnam og Kasakhstan;

(6) det er også hensigtsmæssigt at indrømme tilsvarende behandling ved import fra sådanne lande, der er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) på datoen for indledningen af den pågældende antidumpingundersøgelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 2, stk. 7, litra a) og b) i forordning (EF) nr. 384/96 affattes således:

"7. a) Ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi (*) fastsættes den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Fællesskabet, eller, hvis dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Fællesskabet for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

Et egnet tredjeland med markedsøkonomi udvælges på en ikke urimelig måde under skyldig hensyntagen til alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen. Der tages også hensyn til tidsfrister, og er det relevant, anvendes et tredjeland med markedsøkonomi, som er omfattet af samme undersøgelse.

Umiddelbart efter iværksættelsen af undersøgelsen underrettes parterne i undersøgelsen om det påtænkte tredjeland med markedsøkonomi, og de indrømmes en frist på ti dage til at fremsætte bemærkninger.

b) I forbindelse med antidumpingundersøgelser vedrørende indførsel fra Den Russiske Føderation, Folkerepublikken Kina, Ukraine, Vietnam og Kasakhstan og andre lande uden markedsøkonomi, som er medlemmer af WTO på datoen for indledningen af undersøgelsen, fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med stk. 1 til 6, hvis det på grundlag af velbegrundede krav herom fra en eller flere producenter, der er omfattet af undersøgelsen, og i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i litra c) er påvist, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende for denne producent eller disse producenter med hensyn til fremstilling og salg af den berørte samme vare. Hvis dette ikke er tilfældet, finder reglerne i litra a) anvendelse.

(*) Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kirgisistan, Moldova, Mongoliet, Nordkorea, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den [dato].

Denne forordning anvendes på alle antidumpingundersøgelser, der indledes efter datoen for dens ikrafttræden. I tilfælde af import fra lande uden markedsøkonomi, som bliver medlemmer af WTO efter denne forordnings ikrafttræden, gælder den for alle antidumpingundersøgelser vedrørende varer med oprindelse i de pågældende lande, der indledes efter datoen for deres optagelse i WTO.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ........, den ......

På Rådets vegne

Formand

Top