52000PC0244

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Tyskland til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en reduceret punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I henhold til artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier [1] kan Rådet med enstemmighed på forslag fra Kommissionen tillade en medlemsstat at fritage mineralolier for punktafgifter eller lempe disse, hvis særlige hensyn taler herfor.

[1] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

De tyske myndigheder har informeret Kommissionen om, at afgiften på mineralolie, der anvendes som brændstof, som led i den igangværende miljøafgiftsreform, vil blive hævet med 6 pfennig pr. liter henholdsvis den 1. januar 2000, 2001, 2002 og 2003.

Da offentlig transport imidlertid er mere miljøvenlig end transport i privatbiler, har de tyske myndigheder endvidere informeret Kommissionen om, at de ønsker at indføre en differentieret afgiftssats på mineralolie, der anvendes som brændstof i køretøjer til lokal offentlig personbefordring. Den differentierede afgiftssats vil i praksis komme til at fungere således, at 50% af afgiftsforhøjelsen på mineralolie i årene 2000 til 2003 refunderes.

Tyskland anmoder derfor om at tilladelse til at anvende en reduceret afgiftssats på mineralolie, der anvendes som brændstof i køretøjer til lokal offentlig personbefordring. Den nedsatte sats vil blive holdt inden for minimumsgrænserne i direktiv 92/82/EØF [2].

[2] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

De øvrige medlemsstater er i overensstemmelse med direktiv 92/81/EØF blevet informeret om anmodningen.

Direktiv 92/81/EØF indeholder bestemmelse om, at Kommissionen med mellemrum tager sådanne fritagelser og lempelser op til fornyet gennemgang. Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at de ikke længere bør finde anvendelse, fordi de medfører konkurrenceforvridning, forrykker balancen i det indre marked eller er uforenelige med Fællesskabets miljøbeskyttelsespolitik, forelægger den Rådet forslag herom.

Under alle omstændigheder skal denne undtagelse tages op til fornyet overvejelse senest den 31. december 2003, når tilladelsen i denne beslutning udløber. Rådet vil så på ny foretage en gennemgang af situationen på grundlag af et forslag fra Kommissionen og træffe beslutning om, hvorvidt den tilladelse, der er givet i henhold til beslutningens artikel 1, skal trækkes tilbage, ændres eller videreføres.

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Tyskland til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en reduceret punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier [3], særlig artikel 8, stk. 4,

[3] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og [4]

[4] EFT L

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF kan Rådet med enstemmighed og på forslag fra Kommissionen tillade en medlemsstat fritagelse for eller lempelse af punktafgifter for mineralolier, hvis særlige hensyn taler herfor.

(2) De tyske myndigheder har informeret Kommissionen om, at afgiften på mineralolie, der anvendes som brændsel, som led i den igangværende miljøafgiftsreform, vil blive hævet med 6 pfennig pr. liter henholdsvis den 1. januar 2000, 2001, 2002 og 2003.

(3) Da offentlig transport imidlertid er mere miljøvenlig end transport i privatbiler, har de tyske myndigheder endvidere informeret Kommissionen om, at de ønsker at indføre en differentieret afgiftssats på mineralolie, der anvendes som brændstof i køretøjer til lokal offentlig personbefordring, gennem refusion af 50% af afgiftsforhøjelsen.

(4) De øvrige medlemsstater er blevet underrettet herom.

(5) Kommissionen og alle medlemsstaterne anerkender, at anvendelsen af en differentieret punktafgiftssats på mineralolier, der anvendes som brændstof i køretøjer til lokal offentlig personbefordring, ikke vil give anledning til konkurrenceforvridning eller hindre det indre marked i at fungere.

(6) Denne beslutning foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige statsstøttesager i overensstemmelse med traktatens artikel 87 og 88. [5].

[5] Kommissionens beslutning af 15.2.2000. Statsstøttesag N/575/99 - Tyskland, "Ökosteuer".

(7) Kommissionen gennemgår jævnligt betingelserne for lempelser og fritagelser med henblik på at kontrollere, at disse er forenelige med det indre marked og med Fællesskabets miljøbeskyttelsespolitik.

(8) Tyskland har anmodet om at kunne indføre en differentieret afgiftssats på mineralolier, der anvendes som brændstof i køretøjer til lokal offentlig personbefordring gennem refusion af 50% af den afgiftsforhøjelse, der vil blive pålagt mineralolier i årene 2000 til 2003.

(9) Rådet tager med udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen senest den 31. december 2003, når denne beslutning udløber, tilladelsen op til fornyet gennemgang -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF tillades det hermed Tyskland fra den 1. januar 2000 til 31. december 2003 at anvende en differentieret afgiftssats på mineralolier, der anvendes som brændstof i køretøjer til lokal offentlig personbefordring, under forudsætning af, at denne nedsættelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier [6].

[6] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand