52000IR0124

Regionsuvalgets udtalelse om "Kommissionens arbejdsdokument: Informationssamfundet og regionaludvikling - EFRU-interventioner 2000-2006: programvurderingskriterier"

(2001/C 22/10)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til præsidiets beslutning af 11. april 2000 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 5, at afgive udtalelse om Kommissionens "Informationssamfundet og regionaludvikling - EFRU-interventioner 2000-2006: programvurderingskriterier" og at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 1 "Regionalpolitik, Strukturfondene, Økonomisk og Social Samhørighed, Grænseoverskridende og Interregionalt Samarbejde",

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse til Rådet, Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Konvergensen mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmæssige implikationer heraf - Resultater af den offentlige høring om grønbogen" (KOM(97) 623 endelig udg.) (KOM(1999), 108 endelig udg.) (CdR 191/99 fin)(1),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens grønbog "Information i den offentlige sektor: en vigtig ressource for Europa. Grønbog om information i den offentlige sektor i informationssamfundet" (KOM(1998) 585 endelig udg.) (CdR 190/99 fin)(2),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens grønbog "Konvergensen mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmæssige implikationer heraf - Mod en informationssamfundsstrategi" (KOM(97) 623 endelig udg.) (CdR 149/98 fin)(3),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om generelle bestemmelser om strukturfondene (CdR 167/98 fin)(4),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Samhørighed og Informationssamfundet" (KOM(97) 7 endelig udg.) (CdR 270/97 fin)(5),

under henvisning til sin udtalelse om "At lære i informationssamfundet: En handlingsplan for et europæisk initiativ på uddannelsesområdet (1996-1998)" (KOM(96) 471 endelig udg.) (CdR 368/96 fin)(6),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens grønbog "Liv og arbejde i informationssamfundet - Mennesket i centrum" (KOM(96) 389 endelig udg.) (CdR 365/96 fin)(7),

under henvisning til sin resolution om "Informationssamfundet - fra Korfu til Dublin - ny prioritering. Informationssamfundets betydning for EU's politik - forberedelse til de næste skridt" (KOM(96) 395 endelig udg.) (CdR 337/96 fin)(8),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Det flersprogede informationssamfund" og forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et flerårigt program til fremme af Fællesskabets sproglige mangfoldighed i informationssamfundet (KOM(95) 486 endelig udg.) (CdR 220/96 fin)(9),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet og forslag til Rådets beslutning vedrørende vedtagelsen af et flerårigt EU-program til stimulering af udviklingen af en europæisk industri for multimedieindhold og tilskyndelse til anvendelse af multimedieindhold i det spirende informationssamfund (INFO 2000) (KOM(95) 149 endelig udg.) (CdR 22/96)(10),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Europa på vej mod informationssamfundet - en handlingsplan" (KOM(94) 347 endelig udg.) (CdR 21/95)(11),

under henvisning til forslag til supplerende udtalelse (CdR 167/2000 korr.) samt ændringsforslagene vedtaget af Underudvalg 3 den 26. juni 2000 (ordfører: Juan José Lucas Giménez (E, PPE)),

under henvisning til forslag til udtalelse (CdR 124/2000 rev. 2) vedtaget af Underudvalg 1 den 28. juni 2000 (ordfører: Tilman Tögel (D, PSE)) og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Verdensøkonomien bevæger sig mere og mere mod en informationssamfundsøkonomi, hvor der gælder nye regler, og som på grund af den underliggende stærke dynamik rummer meget store muligheder for vækst og beskæftigelse.

(2) De digitale teknologier gør adgangen, bearbejdelsen, lagringen og transmissionen af informationer stadig billigere og lettere.

(3) Dermed opstår nye konkurrencevilkår ikke blot for virksomheder og markeder, men også for Europas regioner, hvilket også har virkninger for strukturudviklingen i Europa.

(4) EU har tidligt erkendt de muligheder og udfordringer, der ligger i informationssamfundet, og truffet vigtige initiativer for at udnytte disse. Hertil hører bl.a.:

- initiativerne til liberalisering af telekommunikationsmarkederne i Europa i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske enhedsmarked,

- udviklingen af en europæiske retsorden for mange aspekter af informationssamfundet,

- intensiveret fremme af forskning og udvikling på området,

- erfaringsudveksling på europæisk niveau og netværkssammenknytning af europæiske initiativer,

- bevidstgørelse om informationssamfundets muligheder og risici.

(5) Emnet har igen fået særlig aktualitet gennem vigtige beslutninger på det europæiske topmøde i Lissabon, hvor man bl.a. blev enig om følgende målsætninger:

- alle borgere, hjem, skoler, virksomheder og administrationer skal føres ind i den digitale tidsalder og kobles til nettet;

- der skal skabes et IT-modent Europa med en virksomhedskultur, som er indstillet på finansiering og udvikling af nye ideer;

- den samlede proces skal omfatte alle sociale lag, forbrugernes tillid skal sikres, og den sociale samhørighed styrkes;

- gennem initiativet e-Europa, som berører næsten alle samfundsmæssige områder, og som f.eks. går ud på at føre hele den europæiske ungdom ind i den digitale tidsalder, at udstyre skolerne med informationsteknologi, at styrke de små og mellemstore virksomheder gennem hurtigere og mindre bureaukratisk adgang til risikokapital og at tilpasse informationsteknologier til handicappedes behov.

(6) For at nå disse mål er der stadig mange hindringer at overvinde, som står i vejen for et hurtigt opsving for digitale teknologier i Europa:

- Adgangen til Internettet og til elektronisk forretningskommunikation er generelt set dyr, usikker og langsom.

- En utilstrækkelig del af befolkningen hører til de digitalt kvalificerede netbrugere.

- Virksomhedskulturen er tilstrækkeligt dynamisk og tjenesteorienteret.

- Den offentlige sektor er ikke tilstrækkeligt aktiv i sin fremme af nye anvendelser og tjenesteformer.

(7) Det er først og fremmest de lokale og regionale myndigheder, der over hele Europa planlægger, varetager, sikrer og ikke mindst finansierer det konkrete gennemførelsesarbejde i retning af informationssamfundet, f.eks. gennem udvikling af modsvarende regionale initiativer ude omkring.

(8) Samtidig spiller den strategiske udformning af støtteprogrammerne, f.eks. under EFRU med dens fremme af produktive investeringer, infrastrukturforanstaltninger og tjenesteydelser for små og mellemstore virksomheder, netop i de struktursvage områder en særlig rolle.

(9) Derfor har Kommissionen i det forelagte dokument den opfattelse, at der er særligt behov for en undersøgelse af strukturfondenes rolle i understøttelsen af informationssamfundet generelt og specielt gennem EFRU. Da kommunikationsinfrastrukturen siden fremlæggelsen af Bangemann-rapporten i 1994 er blevet stadig bedre, er der efter Kommissionens opfattelse ikke længere altid behov for direkte fremme af udbudet på dette område.

(10) På grund af informationssamfundets strategiske rolle for Europa og den hurtige udvikling i de teknologisk-økonomiske anvendelser af telekommunikationen er det dog efter Kommissionens opfattelse nødvendigt at udvikle efterspørgselen på dette område, således at man især fremhæver betydningen af netadgangen for brugerne. Metoden for gennemførelsen af disse målsætninger indebærer ligeledes en samordning af foranstaltningerne inden for EU.

(11) Kommissionen meddeler endvidere, at der bør sikres støtte gennem EFRU, når der klart er behov for offentlig intervention.

(12) Kommissionen vil derfor være mere opmærksom på forbedringen af efterspørgselen, da en højtudviklet infrastruktur mister sin eksistensberettigelse, hvis de tjenester, der stilles til rådighed, ikke er interessante for potentielle brugere, som på grund af manglende kendskab og færdigheder ikke kan udnytte dem meningsfuldt.

(13) For at finde frem til passende støtteforanstaltninger på dette område er der derfor brug for stærkere inddragelse af brugerne i diskussionen på regionalt plan.

(14) Som hovedkriterier for indsatsen af strukturfondsmidler fastholder Kommissionen desuden mangelen på økonomiske investeringsincitamenter, mangelen på privat initiativ og investering samt tiltagende konkurrencemæssige forskelle mellem forskellige dele af en region.

(15) Endelig skal der efter Kommissionens opfattelse tages hensyn til følgende:

- Støttebeløbene bør opfylde kriterierne, dvs. at støtten bør forbedre adgangen til datanettene og deres effektive udnyttelse.

- Infrastrukturinvesteringerne bør kædes sammen med det regionale udviklingskoncept for informationssamfundet og styres af dette.

- Der skal være sikkerhed for en medfinansiering, som også passer ind i den nye lovgivningsramme -

på plenarforsamlingen den 20.-21. september 2000 (mødet den 21. september) vedtaget følgende udtalelse.

Regionsudvalget

1. bekræfter, at informationssamfundet er en nøglefaktor i EU's udvikling og konkurrenceevne i verdensøkonomien;

2. konstaterer, at indførelsen af de nye informations- og kommunikationsteknologier vil give regionerne indlysende fordele og bidrage til opnåelsen af økonomisk og social samhørighed i EU;

3. konstaterer, at udviklingen af informationssamfundet fremover er et af de vigtigste politikområder for strukturfondspolitikken i Den europæiske Union, og at de regionale og kommunale myndigheder må inddrages i alle gennemførelsens faser;

4. fremhæver, at kun hvis de offentlige myndigheder i samarbejde med virksomhederne yder en beslutsom indsats for at fremme informationssamfundet, kan de nye teknologiers muligheder udnyttes fuldt ud;

5. påpeger med eftertryk, at informationssamfundets hastige udvikling også kan åbne nye muligheder for økonomisk udvikling, idet det bliver mere attraktivt for virksomheder at etablere sig i lokalområderne;

6. konstaterer, at også regioner og kommuner i struktursvage, ofte afsides beliggende landdistrikter har mulighed for at skabe kvalificerede job og påpeger, at de foranstaltninger, der træffes, bør indgå i strategiske planer, som medvirker til regionernes samlede udvikling på en ensartet, sammenhængende og integreret måde;

7. bekræfter, at det bør være de regionale og lokale myndigheder, som udarbejder planer og træffer de nødvendige foranstaltninger, således at investeringerne tilpasses de enkelte regioners strukturelle behov og efterspørgsel;

8. tilslutter sig Kommissionens strategiske tilgang, hvorefter den mest effektive kombination af foranstaltninger, der udgør den regionale investeringsplan, nødvendigvis må være resultatet af en bredt baseret drøftelse på regionalt og kommunalt plan med deltagelse af alle berørte parter, og at der kun kan træffes specifikke foranstaltninger, hvis disse passer til den regionale økonomiske og sociale struktur;

9. mener, at den strategi, som de offentlige forvaltninger anlægger for udviklingen af informationssamfundet i Europa, skal opfylde følgende fire nødvendige forudsætninger for selve eksistensen af et marked for avancerede multimedietjenester. Den skal sikre, at der er:

- kvalitetsindhold i digitalt format til rådighed;

- et omfattende udbud af applikationer og tjenester, som alle har adgang til;

- fint forgrenede infrastrukturer med tilstrækkelig kapacitet;

- en passende lovgivningsmæssig ramme for tjenester, som følger med teknologisk konvergens;

10. erklærer, at de enkelte borgere i samfundet vil kunne drage nytte af de utallige tjenesteydelser, som informationssamfundet stiller til deres rådighed. Der vil være behov for investeringer, som kan øge tilliden til de nye teknologier og nettenes sikkerhed, således at borgerne også kan bidrage til at øge efterspørgslen, hvilket er en forudsætning for at udvide spektret af applikationer, indhold og tjenester;

11. forventer derfor, at der tages højde for følgende kriterium ved formidlingen af færdigheder til potentielle brugere: en moderne skole- og erhvervsuddannelse er den grundlæggende forudsætning for tilvejebringelsen af de kvalifikationer, uden hvilke arbejdstagerne ikke kan bevæge sig ind på nye erhvervsområder og udnytte informationssamfundets fordele. Hertil hører imidlertid også fjernundervisning og selvstudium med elektroniske hjælpemidler, ligesom passende uddannelsestiltag skal sikre, at tilsvarende kompetencer kan opbygges ude på selve virksomhederne;

12. anser det for nødvendigt, at alle samfundsgrupper bliver fortrolige med de nye teknologier. De initiativer, der træffes som led i denne proces, vil være afgørende for opfyldelsen af målene med hensyn til integration. For at modvirke befolkningens fremmedgørelse over for informationssamfundet er det uomgængeligt nødvendigt at træffe målrettede foranstaltninger i uddannelsessektoren, herunder såvel folkeskolen som universiteterne, efter- og videreuddannelsen, voksenundervisningen, ældrekurser samt undervisningen af de befolkningslag, som er mest udsat for marginalisering, såsom indbyggerne i landdistrikter, fiskeriegne eller afsides liggende områder, hvor afstanden til de vigtigste økonomiske centre kan medføre handicap, som kun de offentlige myndigheder kan rette op på;

13. erklærer sig i den forbindelse enig med Kommissionen i, at EFRU hidtil primært har bidraget til forbedring og fuldstændiggørelse af informations- og kommunikationsstrukturen, især basistelefonnettet, og at hovedparten af dette bidrag må rettes mod efterspørgselssiden, nu hvor de fleste investeringer er blevet rentable, samt mod skabelse og konsolidering af et marked for udbud af multimedietjenester, som ledsages af avancerede infrastrukturer;

14. understreger, at den offentlige forvaltning i sig selv spiller en vigtig rolle i efterspørgslen dels som forbruger af telekommunikations- og informationstjenester, dels som leverandør af tjenesteydelser til borgerne. Den offentlige forvaltning bør fremstå som et eksempel til efterfølgelse for virksomhederne og borgerne ved at bruge og levere tjenesteydelser i forbindelse med informationssamfundet. Derfor bør de offentlige forvaltninger indlede passende udbudsprocedurer, som giver hver tilbudsgiver mulighed for at afpasse tilbuddet efter sit potentiale, om end det sker på bekostning af nogle af de mulige fordele ved den ortodokse teknologi. Indførelsen af de nye teknologier vil utvivlsomt forbedre kvaliteten af forvaltningen og de offentlige tjenesteydelser, mens større effektivitet i forvaltningen vil give besparelser på budgetterne for offentlige tjenesteydelser;

15. kræver, at regioner og kommuner nu sættes i stand til at yde deres rimelige bidrag til, at de almene og faglige uddannelser kan holde trit med informationssamfundets udfordringer, og at fremtidige arbejdstagere kan erhverve den nødvendige kompetence. Hertil hører imidlertid også etablering af borgervenlige informationstjenester og tilvejebringelse af offentlige Internet-adgangssteder samt naturligvis fremme af de mindre virksomheders brug af IT-instrumenter;

16. påpeger, at virksomhederne også er en afgørende faktor i efterspørgslen. I forbindelse med den indsats for at styrke efterspørgselssiden, som påhviler de offentlige myndigheder, er det vigtigt at tage hensyn til SMV's rolle som brugere af informationssamfundets tjenesteydelser i betragtning af de fordele, som de kan opnå ved at indføre de nye informations- og kommunikationsteknologier i deres drift. Det er således nødvendigt at gøre de erhvervsdrivende mere fortrolige med teknologien og bevidste om de forretningsmæssige fordele, som informationssamfundet kan give i form af omkostningsbesparelser og forbedring af indtjeningen. Desuden vil de nye teknologier give mulighed for at sammenlægge flere produktionsfaser, således at behovet for outsourcing bliver mindre;

17. bekræfter, at ikke alene bør man fremme brugen af de nye teknologier i moderniseringen af de traditionelle virksomheder, men det er også vigtigt at fremme erhvervsmæssig innovation gennem støtte til nye små og mellemstore virksomheder i informationssektoren, hvis produktion har betydning for udviklingen af applikationer og indhold, eller som udvider deres aktivitetsområde med nye tjenesteydelser i en sektor under konstant udvikling;

18. bifalder Kommissionens omprioritering af fremmeindsatsen med henblik på gennemførelse af informationssamfundet - herunder at der lægges vægt på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med på effektiv vis at indføre informations- og kommunikationsteknologi og indpasse den i driften - og fastlæggelsen af nye tidsfrister og rammevilkår for denne indsats. Dette er en forudsætning for, at erhvervsvirksomhederne, og navnlig de mindre virksomheder, kan opnå en reel økonomisk fordel, og for at sikre, at de nye informationsnet kan udnyttes bedre og mere enkelt af brugerne;

19. deler ligeledes den opfattelse, at investeringer i telekommunikationsinfrastruktur i visse tilfælde kan være berettigede, såfremt EFRU-bidraget opfylder følgende kriterier:

- forbedring af adgangen til og effektiv udnyttelse af datanet

- infrastrukturinvesteringer skal være kædet sammen med og bestemt af regionens udviklingsstrategi.

I den forbindelse skal det påses, at projekter, der udelukkende har til formål at forbedre den eksisterende grundlæggende telekommunikationsinfrastruktur, ikke længere først og fremmest modtager EFRU-støtte, og at investeringsbeslutningerne træffes af en offentlig myndighed efter offentligt udbud og ikke af operatørerne selv. Desuden skal man fortsat fremme forbedring af uddannelsestiltag, som tager højde for informationssamfundet;

20. påpeger endnu en gang, at EFRU's fremmeindsats ideelt set ikke bør ske via isolerede enkelttiltag, men ved at man lader informationssamfundet indgå som en integrerende del af samtlige foranstaltninger;

21. støtter helhjertet planlægningen og udviklingen af regionale initiativer til fremme af informationssamfundet.

Bruxelles, den 21. september 2000.

Jos Chabert

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 57 af 29.2.2000, s. 5.

(2) EFT C 57 af 29.2.2000, s. 11.

(3) EFT C 373 af 2.12.1998, s. 26.

(4) EFT C 373 af 2.12.1998, s. 1.

(5) EFT C 64 af 27.2.1998, s. 20.

(6) EFT C 116 af 14.4.1997, s. 89.

(7) EFT C 116 af 14.4.1997, s. 81.

(8) EFT C 42 af 10.2.1997, s. 31.

(9) EFT C 337 af 11.11.1996, s. 45.

(10) EFT C 129 af 2.5.1996, s. 39.

(11) EFT C 210 af 14.8.1995, s. 109.