52000IE0367

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Strategien for EU's indre marked og henstillinger vedrørende revurderingen af de målrettede aktioner"

(2000/C 140/10)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 27. januar 2000 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede John Little til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. marts 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 371. plenarforsamling af 29.-30 marts 2000, mødet den 30. marts 2000, følgende udtalelse med 112 stemmer for, 4 stemmer imod og 3 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Baggrund

1.1. Kommissionens meddelelse(1) af 24. november 1999 indeholder forslag til en strategi for det indre marked i de kommende fem år. Kommissionen foreslår følgende strategiske mål:

- at forbedre borgernes livskvalitet,

- at effektivisere EU's produkt- og kapitalmarkeder,

- at forbedre erhvervsklimaet,

- at udnytte fordelene ved det indre marked i en verden under forandring.

Meddelelsens tekst blev forelagt til debat ved mødet i Rådet (det indre marked) den 7. december og derefter for Det Europæiske Råd i Helsingfors.

1.2. Efter drøftelserne af den årlige cyklus i strategien for det indre marked (figur 1, side 5) foreslog Observatoriet for Det Indre Marked, at ØSU afgiver udtalelse om det indre marked fra et horisontalt perspektiv på så tidligt et tidspunkt, at udtalelsen hvert år i april kan indgå i Kommissionens overvejelser, inden den vedtager sine forslag til revurdering af de målrettede aktioner. Det er tanken, at udtalelsen skal indeholde synspunkter om den resultattavle, der offentliggøres hvert år i november, og om Cardiff-rapporten (om produkt- og kapitalmarkederne), der offentliggøres hvert år i januar/februar.

1.3. Hvad angår år 2000-cyklussen, er der opnået enighed om, at ØSU afgiver en initiativudtalelse, som består af forslag vedrørende revurderingen af de målrettede aktioner samt et svar på strategidokumentet og synspunkter om de øvrige dokumenter, der er nævnt ovenfor.

2. Generelle bemærkninger om Kommissionens strategimeddelelse

2.1. ØSU går helhjertet ind for Kommissionens meddelelse, som langt hen ad vejen svarer til forventningerne og ligger meget tæt på det, ØSU foreslog i sin 4. tillægsudtalelse om handlingsplanen for det indre marked. ØSU har foreslået, at der opstilles strategiske mål for de kommende tre år, men kan følge logikken i at operere med en femårsperiode, som svarer til den nye Kommissions mandatperiode.

2.2. ØSU's vigtigste indvending er, at udvidelsesaspektet ikke i tilstrækkelig grad indgår i den overordnede strategi. At sikre, at det indre marked medvirker til en vellykket udvidelse af EU, er et udmærket mål, men ikke nok.

2.2.1. Det er meget vigtigt, at det nuværende indre marked af 15 stater strømlines og tilpasses, så det kan fungere som del af et større marked, som med tiden skal betjene næsten dobbelt så mange lande og en ca. 30 % større befolkning. Målet må være at sikre, at reglerne for det indre marked så vidt muligt er vedtaget af de femten EU-lande inden den næste udvidelse.

2.2.2. Det er lige så vigtigt, at ansøgerlandene er i stand til at vedtage reglerne for det indre marked - ja for hele "acquis communautaire" - på tiltrædelsestidspunktet. Den allerede indtrådte strukturændring i ansøgerlandene fremskyndes yderligere med integrationen i enhedsmarkedet. Styringen af de økonomiske og sociale konsekvenser af denne strukturændring i det samlede indre marked er en forudsætning for, at dette kan fungere. Der kan eventuelt indføres overgangsperioder som beskrevet i ØSU's udtalelse om det indre marked og udvidelsen(2).

2.2.3. Det er endvidere vigtigt, at EFTA-landene underlægges de samme forpligtelser som de 15 EU-lande med hensyn til at overvåge implementeringen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den nye strategi.

2.3. En stor del af de strategiske og operationelle mål handler om aspekter ved det indre marked, hvor ØSU allerede har peget på, at der er behov for politisk udvikling og handling. Som det imidlertid er tilfældet med mange strategiske planer, rejser spørgsmålet sig, om gennemførelsen af strategien er realistisk.

2.4. ØSU konstaterer med tilfredshed, at de lidt for flotte formuleringer i visse af konsultationsmeddelelsens erklærede mål med en enkelt undtagelse er erstattet med en mere realistisk ordlyd. Undtagelsen er det strategiske mål "at forbedre borgernes livskvalitet". Det indre marked kan ikke i sig selv opfylde dette mål, for selv om mulighederne er til stede, er det ikke sikkert, at borgerne vil benytte sig af dem. ØSU er stadig betænkelig ved denne formulering, fordi det vil være så godt som umuligt at fastslå, om et sådant mål er opfyldt. Det er som om, målet er opstillet for et syns skyld snarere end for at opnå et konkret resultat.

2.4.1. ØSU har tidligere henvist til problemer med at kunne fremhæve økonomiske fordele og eksempler på social udvikling, som skyldes det indre marked. I sit seneste svar til ØSU anerkender Kommissionen selv, at det er vanskeligt at isolere virkningen af det indre marked i form af makroindikatorer, da disse afspejler den samlede effekt af den økonomiske, politiske og teknologiske udvikling.

2.4.2. Den økonomiske succes og de sociale udviklinger, der på flere områder tilskrives det indre marked, kan trækkes frem på en enklere måde, hvis man med hensyn til virkningerne skelner imellem de roller, i hvilke borgerne er berørt: om det er som iværksættere, arbejdstagere eller forbrugere. Det vil da blive betydeligt lettere at forestille sig og måle virkningerne. Desuden kan man udnytte allerede eksisterende modeller for registrering af sociale indikatorer, forskellige grundlæggende forskningsarbejder eller i visse medlemslande eksisterende ansatser til måling af virkningerne af økonomiske udviklinger på borgerne i deres forskellige roller som iværksættere, forbrugere og arbejdstagere.

2.5. ØSU støtter den foreslåede årlige cyklus, der består af overvågning, dialog, analyse og revurdering, men tvivler på, at det er nødvendigt at offentliggøre to resultattavler om året. Det ville være logisk kun at offentliggøre én, da der er tale om en årlig proces. Det konstateres endvidere, at Kommissionen søger supplerende ressourcer til den nye strategi, og at hver resultattavle må være forbundet med betydelige udgifter.

2.6. Med forbehold af ovennævnte bemærkninger støtter ØSU Kommissionens forslag til strategi for det indre marked.

2.7. For at fordelene ved det indre marked kan realiseres af økonomien som helhed, anser ØSU det for helt afgørende, at der tages behørigt hensyn til det indre markeds grundlæggende betydning under den kommende regeringskonference, som vil sætte fokus på forberedelserne til EU's udvidelse.

3. Særlige bemærkninger til strategiens kortsigtede målrettede aktioner

3.1. Med henblik på at opfylde de strategiske og operationelle mål i Kommissionens strategi er der fastlagt 111 målrettede aktioner inden for en tidshorisont på 18 måneder. Kommissionen erklærer, at kontinuiteten vil blive sikret, og at det foreslåede forberedende arbejde vil give optimale muligheder for at nå målene inden for den erklærede tidsfrist.

3.2. Præsentationen af en så omfattende liste af målrettede aktioner er i sig selv et nyttigt redskab, men ØSU mener, det er selvmodsigende at betegne dem alle som kortsigtede prioriteter.

3.3. I betragtning af de velkendte vanskeligheder, der i visse tilfælde har været med at opnå enighed i Rådet, anser ØSU det for urealistisk at forvente, at alle mål kan opfyldes inden for en periode på 18 måneder. ØSU er endvidere skeptisk med hensyn til de aktioner, der kræves på nationalt plan, hvor manglende omsætning eller inkonsekvent (eller, i nogle tilfælde, helt manglende) håndhævelse af lovgivningen viser, at nationale interesser stadig er fremherskende.

3.4. Opdelingen af de 18 måneder i sektioner på seks måneder antyder, at der implicit er foretaget prioriteringer inden for de målrettede aktioner. Det fremgår imidlertid ikke klart, om det er den betydning, en aktion tillægges på baggrund af formandskabets arbejdsprogrammer, der er afgørende for, hvor den anbringes i tidsskemaet, eller om placeringen simpelthen er baseret på den minimumsperiode, der er nødvendig for dens gennemførelse.

3.5. ØSU anerkender, at Kommissionen ikke bør foregribe prioriteringerne for handling. De økonomiske og sociale prioriteter indtager imidlertid en særstilling, og Kommissionen bør derfor selv forsøge at fastlægge centrale prioriteter på dette område. Der bør derefter lægges vægt på at nå de pågældende mål.

3.5.1. ØSU har afgivet udtalelser, som specifikt behandler ca. halvdelen af de 46 målrettede aktioner, der har karakter af lovforslag. ØSU støtter generelt aktionerne, men anser dem ikke nødvendigvis for at have samme prioritering. ØSU's holdning til prioriteringen af aktionerne beskrives i kapitel 6, som indeholder henstillinger vedrørende den første revurdering af de målrettede aktioner.

4. Bemærkninger til resultattavle nr. 5

4.1. Generelt

4.1.1. Kommissionens 5. resultattavle vedrørende det indre marked er dateret den 3. december 1999 og blev offentliggjort kort før Rådet (indre anliggender) og Det Europæiske Råd i Helsingfors tog stilling til "Strategien for EU's indre marked".

4.1.2. Rapporten indeholder detaljerede oplysninger om fire aspekter af det indre marked:

- de retlige rammer

- feedback fra en virksomhedsundersøgelse

- pristilsyn

- overvågning af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.

4.1.3. Resultattavlens klare og saglige opstilling hilses velkommen. Dens oplysninger er meget nyttige i relation til de behandlede områder. Analysen af de fremskridt, der er gjort i de enkelte medlemsstater, er særlig velegnet, når der skal lægges pres på lande, der klart ikke har opfyldt deres forpligtelser.

4.1.4. ØSU føler imidlertid ikke, at resultattavlen giver den samme udmærkede impuls til nødvendig handling som 1. og 3. resultattavle. Der tages ikke længere udgangspunkt i handlingsplanen for de 18 måneder forud for den 31. december 1998, og der gives ikke nogen detaljeret gennemgang af fremskridtene på det indre marked.

4.1.5. ØSU havde ingen særlige bemærkninger til resultattavle nr. 4, som blev offentliggjort i juni 1999, da situationen ikke havde ændret sig væsentligt fra den, der var beskrevet i Kommissionens vurdering af handlingsplanen for det indre marked(3), som ØSU afgav udtalelse om i maj 1999(4). Som det fremgår af punkt 2.5 ovenfor, sætter ØSU spørgsmålstegn ved værdien af at offentliggøre to resultattavler om året.

4.1.6. ØSU anser det for vigtigt, at der i den årlige screeningsproces, der foregår i ansøgerlandene, foretages en vurdering af de fremskridt, der er gjort med vedtagelsen af det indre markeds regler og praksis. Kommissionen anmodes om at kommentere fremskridtet på dette område i fremtidige resultattavler.

4.2. Den retlige ramme (Del B)

4.2.1. Den klare og informative præsentation af data vedrørende gennemførelsen af reglerne for det indre marked er stadig ét af de mest imponerende elementer i resultattavlen, og den er nu forbedret yderligere ved at inkorporere EFTA-statistik. ØSU deler imidlertid Kommissionens bekymringer vedrørende den langsomme gennemførelse af den seneste lovgivning og de dårlige udsigter til helt at kunne indhente forsinkelserne i omsætningen af lovgivningen.

4.2.2. Antallet af overtrædelsesprocedurer er stadig højt og ville efter ØSU's mening være endnu højere, hvis ikke det var for de lange sagsforløbs afskrækkende virkning.

4.2.3. ØSU ser med interesse frem til den generelle vurdering af SLIM-initiativet og er enig med Kommissionen i, at den principielle politiske opbakning bag en forenkling ikke er afspejlet i en vilje til at gennemføre forenklingen via lovgivning.

4.3. Feedback fra erhvervslivet (Del C)

4.3.1. Resultatet af den seneste virksomhedsundersøgelse er interessant og adskiller sig ikke væsentligt fra ØSU's egne resultater.

4.3.2. En nyt element, som er særlig nyttigt, er virksomhedernes vurdering i de enkelte medlemsstater af, i hvor høj grad det indre marked har været tilfredsstillende. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved de sidste to års forbedringer, og ØSU hilser dem velkommen, men den generelle tilfredshed var skuffende lav i 1999 (et EU-gennemsnit på kun 61,8 %).

4.3.3. ØSU er enig med Kommissionen i, at ikke alle hindringer påvirker virksomhedernes ydeevne i lige høj grad. ØSU mener ikke, at det deraf følgende behov for at opstille prioriteter afspejles i den nye strategis meget lange, men udifferentierede liste over målrettede aktioner.

4.4. Fremskridt i gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (Bilag 1)

4.4.1. De fremskridt, der hidtil er konstateret i gennemførelsen af den handlingsplan(5), som blev vedtaget i april 1999, er i det væsentlige begrænset til Kommissionens egne initiativer i form af lovgivningsforslag og andre dokumenter samt opfølgning heraf.

4.4.2. ØSU har ikke afgivet udtalelse om selve handlingsplanen, men en lang række af handlingsplanens forslag behandles i separate udtalelser, som ØSU allerede har afgivet eller er i færd med at udarbejde. ØSU støtter de store linjer i handlingsplanen, men er meget skuffet over den mangel på politisk vilje, som gør selv den udvidede tidsramme for gennemførelse af handlingsplanen urealistisk.

5. Bemærkninger til Cardiff-rapporten (om produkt- og kapitalmarkederne(6))

5.1. Rapportens rækkevidde

5.1.1. Kommissionens dokument består af en omfattende rapport og over 30 sider bilag med statistiske data samt et arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene på yderligere 30 sider. Rapporten tjener to formål. Den skal dels indgå i forberedelsen af de overordnede økonomiske retningslinjer og dels udgøre grundlaget for Kommissionens forslag til ajourføring af de målrettede aktioner i strategien for det indre marked.

5.1.2. Der er anlagt en tostrenget strategi, der går ud på, at Kommissionen for det første overvåger og vurderer produkt- og kapitalmarkedernes effektivitet for at kortlægge reguleringsmæssige mangler på EU-plan og for det andet fastlægger, hvilken politik der skal føres for at forbedre de gældende regler og fjerne markedshindringer.

5.1.3. Rapporten behandler kun spørgsmål, som også er behandlet i sidste års Cardiff I-rapport, og kommer ikke ind på indholdet af Cardiff II. Kommissionens påstand om at have reduceret antallet af rapporter i år må derfor tages med et vist forbehold!

5.2. Generelt

5.2.1. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at behandle Cardiff-rapporten indgående i denne udtalelse, hvis formål først og fremmest er at redegøre for ØSU's egne henstillinger i forbindelse med revurderingen i foråret 2000. Bemærkningerne vil derfor i det væsentlige være begrænset til de aspekter af rapporten, som har at gøre med det andet af rapportens to formål.

5.2.2. ØSU støtter generelt rapportens forslag til en reform af produkt- og kapitalmarkederne. Mange af forslagene falder i tråd med Kommissionens tidligere rapporter, herunder navnlig strategien for det indre marked, men der foreslås også nye initiativer, og ØSU hilser dem velkommen.

5.2.3. Kommissionen fremhæver i sin rapport, at behandlingen af visse spørgsmål har hastekarakter. Herved håber man, at en lignende strategi vil blive fulgt i forbindelse med revurderingen i foråret 2000. Dette ville være i overensstemmelse med ØSU's opfordring i denne udtalelse til at foretage en prioritering af de 111 målrettede aktioner.

5.2.4. ØSU mener, at rapporten som helhed er udmærket præsenteret, og at de underbyggende oplysninger er en særlig værdifuld hjælp til uddybning af de enkelte aspekter. Et generelt kritikpunkt er, at "økonomisk reform" forekommer for ofte i teksten, uden at det altid er klart, hvad der ligger bag udtrykket. Det synes i nogle tilfælde at være ensbetydende med reform af produkt- og kapitalmarkederne og i andre tilfælde at vedrøre bredere makroøkonomiske sammenhænge. Det er endvidere underforstået, at økonomisk reform altid er noget positivt, men der gives ingen begrundelse herfor og ingen nærmere definition af begrebet.

5.3. Særlige bemærkninger

5.3.1. Markedets effektivitet

5.3.1.1. Meddelelsen fokuserer forståeligt nok på at vurdere markedets effektivitet ud fra et økonomisk perspektiv. Det er opmuntrende, at der er tegn på øget integration af produktmarkeder, hvilket kan ses ud fra statistikkerne, som viser, at væksten i varehandlen mellem EU-landene prioriteres frem for væksten i BNP. På den anden side bemærker ØSU, at de øgede udenlandske investeringer EU-landene imellem er meget skævt fordelt på de enkelte medlemsstater.

5.3.1.2. ØSU deler Kommissionens bekymring for, at SMV'ernes specifikke finansieringsbehov endnu ikke er tilstrækkeligt dækket. Kommissionen oplyser, at i USA kommer 60 % af den riskikovillige kapital fra pensionsfonde, hvilket er dobbelt så meget som på det mest avancerede marked i EU. Der mangler imidlertid en analyse, der kan anskueliggøre, i hvilken udstrækning dette skyldes lovmæssige hindringer (som så afgjort findes i visse medlemsstater), et andet grundlag for risikovurdering, kulturelle forskelle, som afskrækker SMV fra at søge risikovillig kapital, eller andre faktorer. ØSU henleder opmærksomheden på forslagene i sin udtalelse om "Europæiske kapitalmarkeder for små og mellemstore virksomheder: perspektiver og potentielle hindringer"(7) om dette emne.

5.3.1.3. ØSU bifalder, at der lægges vægt på at gennemføre handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, og ser i princippet positivt på Kommissionens seneste forslag(8) om at forbedre adgangen til risikovillig kapital.

5.3.2. Horisontale spørgsmål

5.3.2.1. ØSU ser særdeles positivt på såvel Kommissionens udsagn om iværksætterånden som understregningen af de problemer, der hæmmer etableringen og udviklingen af mindre virksomheder. I mange medlemsstater mangler der fortsat en stor indsats for at fremhjælpe nye, innovative virksomheder, der vil kunne skabe nye jobs. ØSU henleder opmærksomheden på sine forslag til initiativer i udtalelsen om Kommissionens meddelelse om europæisk erhvervslivs konkurrenceevne i den globale økonomi - forslag til styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne(9).

5.3.2.2. ØSU har konsekvent slået til lyd for at nedsætte statsstøttens omfang og har støttet Kommissionens tidligere initiativer i den retning. Kommissionen lægger nu med rette vægt på at reducere sektor- og ad hoc-støttens andel af den samlede støtte. ØSU mener, at det er nødvendigt at inkludere landbrugsstøtten i den overordnede statistik for at få det sande billede.

5.3.2.3. Kommissionens oplysninger er ikke nødvendigvis et bevis for, at der sker fremskridt i retning af et indre marked for offentlige indkøb: det øgede antal licitationer er ikke i sig selv et tegn på, at kontrakter tildeles på tværs af grænserne. ØSU efterlyser yderligere informationer og analyser. ØSU lægger stor vægt på, at man hurtigst muligt implementerer de eksisterende direktiver på dette område, og at Kommissionen fremsætter forslag, der kan forbedre proceduren for offentlige indkøb.

5.3.3. Reform af markedet for tjenesteydelser

5.3.3.1. ØSU er enig med Kommissionen i, at der består et påtrængende behov for at vedtage og implementere et regelsæt og nøje at håndhæve konkurrencereglerne i forbindelse med offentlige tjenesteydelser.

5.3.3.2. Hvad angår Kommissionens forslag vedrørende distribution, mener ØSU ikke, at der er grund til en mindre restriktiv holdning til udvidelse af større detailbutikker, og støtter derfor ikke den foreslåede reform.

5.3.3.3. ØSU mener ikke, at der er gjort tilstrækkelige fremskridt inden for generelle forsikringsydelser, især i relation til SMV, idet der ganske enkelt ikke findes noget indre marked på dette område.

6. Henstillinger vedrørende revurderingen af "målrettede aktioner" i foråret 2000

6.1. Generelt

6.1.1. ØSU er enig i, at det er nødvendigt at avancere over en bred front i forbindelse med udviklingen af en sammenhængende europæisk politik til styrkelse af markedets effektivitet, således at det indre marked mærkbart vil gavne borgerne og erhvervslivet.

6.1.2. Uden at drage et sådant bredt horisontalt engagement i tvivl tror ØSU, at en mere koncentreret tilgang med betoning af nogle få nøgleområder på kortere sigt vil give bedre resultater. Kommissionen bør forsøge at opnå tilsagn om fuld deltagelse på disse nøgleområder fra såvel Rådet (det indre marked) som Det Europæiske Råd for at sikre, at målsætningerne på disse områder opfyldes inden for den fastsatte tidsramme.

6.1.3. ØSU's syn på nøgleområderne præsenteres i punkt 6.2 til 6.9.

6.2. Håndhævelse

6.2.1. Strømlining af reglerne er vigtig for det indre marked og sker allerede i en række aktioner (f.eks. SLIM) med det formål at gøre det indre marked så effektivt som muligt og forebygge handelshindringer og konkurrenceforvridning. Det indre marked bør også være velfungerende inden for miljøbeskyttelse og sundhed og sikkerhed. I betragtning af disse to områders betydning for borgerne - også EF-traktaten taler om et højt beskyttelsesniveau - skal der her tilstræbes så høje fælles standarder som muligt. Strengere nationale standarder af hensyn til miljø og sundhed er forenelig med traktaten, men skal ikke indføres ud fra protektionistiske motiver. ØSU finder det helt afgørende, at en effektiv gennemførelse og en sammenhængende håndhævelse af EU's lovgivning sikres. En streng håndhævelse er naturligvis også særdeles vigtig på andre områder, ikke mindst for at forhindre, at SMV'er stilles ugunstigt.

6.2.2. Det konstateres, at man har sat december 2000 som grænse for vedtagelse af Kommissionens forslag til en forordning om modernisering af overvågningen og håndhævelsen af konkurrenceretten. ØSU, som principielt har udtrykt sin støtte i den nylige udtalelse om forslaget(10), gør opmærksom på, at det i samme forbindelse pegede på en række vanskeligheder og farer, som der må sættes ind overfor med et specifikt program med indledende og ledsagende foranstaltninger inden gennemførelsen.

6.3. Fri bevægelighed for personer

6.3.1. ØSU er opmærksom på, at fri bevægelighed for personer hen over statsgrænserne - ikke blot i forbindelse med arbejde - for mange EU-borgere endnu ikke er en reel mulighed. Forskellige socialsystemer undergraver den fri bevægelighed for enkeltpersoner og skaber vanskeligheder for de ansatte i multinationale virksomheder.

6.3.2. En vis kontrol og visse administrative formaliteter er nødvendige, men den fri bevægelighed må ikke desto mindre gives et mere reelt indhold, hvis borgerne skal opleve, at det indre marked fungerer. For at lette bevægeligheden i forbindelse med arbejde skal såvel arbejdsgivere som arbejdstagere være bekendte med de relevante procedurer og lovgivningen vedrørende gensidig anerkendelse. ØSU har allerede efterlyst en opfølgning af Flynn-handlingsplanen (der ikke nævnes specifikt i strategimeddelelsen), som ØSU for øjeblikket er i færd med at udarbejde en initiativudtalelse om.

6.4. Beskatning

6.4.1. De målrettede aktioner, som Kommissionen oprindelig pegede på, har tidligere fået generel støtte fra ØSU. For på længere sigt at nå de brede målsætninger vedrørende afskaffelse af skattemæssige hindringer og illoyal konkurrence, må der dog tages hensyn til visse principper, og indledende foranstaltninger må sættes i gang.

6.4.2. Medlemsstaterne har en tendens til at foretage skattemæssige ændringer for at bevare konkurrenceevnen og tiltrække udenlandske investeringer. ØSU mener imidlertid, at urimelig skattekonkurrence må bekæmpes, hvis det indre marked skal fungere effektivt. Den undersøgelse af virksomhedsbeskatningen, som Kommissionen på Rådets foranledning vil fremlægge midt i år 2000, vil måske indeholde en brugbar analyse af skattegrundlaget i de enkelte medlemsstater og gøre det lettere at identificere skævheder.

6.4.3. I mellemtiden bør man lægge planerne om en minimumsskat for virksomheder på is, eftersom en nominel skatteprocent, der ikke tager hensyn til skattegrundlaget, ikke afspejler den reelle situation.

6.4.4. I forbindelse med bekæmpelsen af arbejdsløsheden i det indre marked skal beskatningen af arbejdskraftfaktoren også undersøges.

6.4.5. Der bør gennemføres en EU-harmonisering af energibeskatningen, som giver klare og direkte miljømæssige fordele uden at skade Europas konkurrenceevne.

6.4.6. ØSU finder det afgørende, at der i god tid før en udvidelse gøres reelle fremskridt med hensyn til udviklingen af et momssystem, som virker befordrende for det indre marked og er baseret på princippet om oprindelsesland. I den forbindelse minder ØSU om Rådets tilsagn om at gennemføre et endeligt momssystem, hvilket endnu ikke er sket, og derfor vokser omfanget af skattesvig.

6.5. Bedre regulering

6.5.1. Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at opnå en bedre regulering hilses velkommen af ØSU. Udgangspunktet for en effektiv forenkling af lovgivningen bør imidlertid være en uafhængig evaluering af hver enkelt lovs konsekvenser: EU bør lære af de erfaringer, som USA, Canada, Australien og Storbritannien har gjort på dette område.

6.5.2. Evalueringsproceduren bør udvikles til et instrument, som advarer lovgivere på et meget tidligt stadium om planlagte foranstaltningers finansielle konsekvenser for de implicerede parter. På basis af en grundig viden om de sandsynlige konsekvenser kan der derefter træffes en politisk beslutning. Evalueringen kan eventuelt foretages af et uafhængigt organ. Man kan muligvis lære af de amerikanske erfaringer med Congressional Budget Office i Washington.

6.5.3. ØSU tvivler på, at det igangværende eksperiment med det europæiske virksomhedspanel kan give nogen nyttige resultater. Den tilfældige udvælgelse af svarpersoner sikrer ikke repræsentativitet og kan afføde overflødige svar, der ikke svarer til en reelt uafhængig evaluering.

6.6. Liberalisering af markedet

6.6.1. Sund konkurrence, som er til gavn for borgerne, kan kun opnås ved en ikke-diskriminerende markedsadgang i alle medlemsstater, og selv overtagelsen af EU-lovgivning skal sikres. ØSU går ind for en liberalisering i energisektoren og på telekommunikationsmarkederne under hensyntagen til fællesskabsmål som f.eks. forsyningssikkerhed eller en bred adgang til kommunikationsteknologierne. Netop i informationssamfundet er den brede adgang til kommunikationskanalerne en forudsætning for, at konkurrenceevnen kan bevares og øges.

6.6.2. Efter ØSU's opfattelse bør vedtagelse af en lovpakke om offentlige indkøb være en af de vigtigste prioriteringer, og ØSU kræver, at Kommissionen hurtigst muligt fremlægger forslag herom.

6.7. Statsstøtte

6.7.1. Statsstøtte kan føre til konkurrenceforvridning. Kommissionen bør derfor udvikle bredt anerkendte kriterier for en systematisk revision af statsstøtte. Medlemsstaterne bør undersøge støtten på grundlag af disse kriterier og efter behov indføre andre foranstaltninger i stedet for støtte, der kan have en negativ konkurrenceeffekt. I den forbindelse skal der tages hensyn til, at der findes erhvervssektorer, der har særlig samfundsmæssig betydning (f.eks. uddannelsessektoren), og som derfor skal måles efter andre kriterier. ØSU ser yderst positivt på Kommissionens meddelelse for nylig om, at man vil offentliggøre en "resultattavle" for statsstøtte.

6.8. Finansielle tjenesteydelser

6.8.1. Gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser er en vigtig prioritering for virksomheder og forbrugere. Hvis investorer skal kunne udnytte deres potentiale fuldt ud, bør de kunne agere uden alt for store restriktioner på hele det indre marked.

6.8.2. Dette kræver fælles standarder både hvad angår regnskabsføring og børsnotering. Endvidere bør et vigtigt mål være at skabe de rette rammer for effektiv overførsel af detailbetalinger hen over grænserne med lavest mulige omkostninger.

6.9. Retlige rammer

6.9.1. Statutten for Det Europæiske Selskab blokeres for øjeblikket i Rådet, og forsøg på at få en række tidligere formandskaber til at udarbejde et kompromis er mislykkedes. ØSU opfordrer Kommissionen eller Rådet selv til at igangsætte et nyt initiativ med henblik på at opnå en aftale. For andelsselskaber, foreninger og gensidige selskaber gælder lignende betragtninger.

Bruxelles, den 30. marts 2000.

Beatrice Rangoni Machiavelli

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Strategien for EU's indre marked, KOM(1999) 624 endelig udg.

(2) EFT C 329 af 17.11.1999, s. 39.

(3) KOM(1999) 74 endelig udg.

(4) EFT C 209 af 22.7.1999, s. 28-34.

(5) KOM(1999) 232 endelig udg.

(6) KOM(2000) 26 endelig udg.

(7) EFT C 235 af 27.7.1998, s. 13.

(8) KOM(1999) 493.

(9) EFT C 329 af 17.11.1999, s. 49-57.

(10) EFT C 51 af 23.2.2000, s. 55-66.