52000DC0285

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om Det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet

(forelagt af Kommissionen)

RESUMÉ

Folk prioriterer deres helbred højt. De forventer at blive beskyttet mod sygdom. De kræver, at de fødevarer, de spiser, er sunde, og at de produkter og tjenesteydelser, der findes på markedet, overholder høje sikkerhedsstandarder. De ønsker, at deres børn skal vokse op i et sundt miljø, og de forventer et sundt arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Når de rejser inden for Det Europæiske Fællesskab, har de brug for pålidelig rådgivning og bistand af høj kvalitet på sundhedsområdet. På alle disse områder er det de offentlige myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for at sikre, at disse forventninger afspejles i den politik, der føres. Fællesskabet har også en væsentlig rolle at spille som følge af de forpligtelser, der påhviler det i medfør af traktaterne.

I denne meddelelse opridses Fællesskabets brede strategi på sundhedsområdet - hvorledes det arbejder på at nå frem til en kohærent og effektiv strategi i forbindelse med sundhedsspørgsmål på tværs af de forskellige politikker. Et nøgleelement i strategien er de nye aktionsrammer for folkesundheden, der omfatter vedlagte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden.

Disse aktionsrammer vil sætte Fællesskabet i stand til mere effektivt at opfylde sine forpligtelser, idet det heri klart fastsættes, hvilke mål der skal nås, og hvilke politiske instrumenter der skal anvendes hertil. Dette er navnlig væsentligt i lyset af en række faktorer:

* Offentlighedens forventninger om, at Fællesskabet skal arbejde for at sikre beskyttelsen af befolkningens sundhed.

* Styrkelsen af Fællesskabets forpligtelser i forbindelse med folkesundheden i de senere år, navnlig som følge af de forskellige ændringer af traktaten.

* De nye udfordringer og prioriteringer på sundhedsområdet, navnlig i tilknytning til udvidelsen af EU, den øgede efterspørgsel efter tjenesteydelser på sundhedsområdet og de demografiske forandringer.

* Erfaringerne med at gennemføre de nuværende foranstaltninger på folkesund-hedsområdet inden for de aktionsrammer, der blev fastsat i 1993.

* De øvrige EF-institutioners holdning, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets, i henhold til hvilken det er nødvendigt med en ny strategi for at tage fremtidige udfordringer op.

I meddelelsen tages der fuldt og helt hensyn til de omfattende høringer vedrørende Kommissionens meddelelse fra april 1998 om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europæiske Fællesskab, hvori det blev bekræftet, at der er behov for en mere ambitiøs strategi på sundhedsområdet i Fællesskabet. Traktatens målsætninger på folkesundhedsområdet, der er fastsat i artikel 3, litra p), og artikel 152, er væsentlige i forbindelse med denne strategi.

I programmerne på folkesundhedsområdet fokuseres der på tre prioriterede områder:

1) Højnelse af informations- og vidensniveauet på sundhedsområdet.

Der vil blive etableret et overordnet sundhedsoplysningssystem, således at beslutningstagerne, fagfolk i sundhedsvæsnet og den brede offentlighed får adgang til de nøgledata og -oplysninger på sundhedsområdet, som de har brug for.

2) Hurtig reaktion i forbindelse med trusler mod sundheden.

Der vil blive mulighed for hurtigt og effektivt at reagere i forbindelse med trusler mod folkesundheden, f.eks. som følge af overførbare sygdomme. De europæiske integrationsbestræbelser på grundlag af princippet om fri bevægelighed øger behovet for agtpågivenhed.

3) Foranstaltninger i forbindelse med sundhedsdeterminanterne

Programmet vil være med til at forbedre befolkningens sundhedstilstand og mindske antallet af for tidlige dødsfald i EU, ved at der tages fat på de bagvedliggende årsager til et dårligt helbred ved hjælp af effektive sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

Folkesundhedsprogrammet er et meget væsentligt initiativ, der giver en betydelig merværdi, samtidig med at det afspejler traktatens bestemmelser om, at Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet fuldt ud skal respektere medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling.

Foruden folkesundhedsprogammet omfatter de nye aktionsrammer andre retlige foranstaltninger, herunder muligheden for at harmonisere foranstaltningerne på veterinær- og plantesundhedsområdet, inden for kvalitets- og sikkerhedsstandarder for organer og stoffer af menneskelig oprindelse samt i forbindelse med blod og blodprodukter

Endvidere er det hensigten at etablere et nyt organ, nemlig Det Europæiske Sundhedsforum, for at give alle aktører på folkesundhedsområdet mulighed for at spille en rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af sundhedspolitikken.

EU's beføjelser på sundhedsområdet er ikke begrænset til specifikke foranstaltninger på folkesundhedsområdet. Der findes et særligt krav om, at "der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter". Dette indebærer, at forslag på andre af Fællesskabets væsentlige aktiviteter (det indre marked, arbejdsmarkedsforhold og sociale anliggender, forskning og udvikling, landbrug, handels- og udviklingspolitik, miljø etc.) aktivt skal være med til at fremme sundhedsbeskyttelsen. Den nye strategi på sundhedsområdet omfatter en række specifikke foranstaltninger, der skal bidrage til at opfylde dette krav, f.eks. ved at forbedre koordineringen og ved at vise, hvorledes der i forbindelse med aktiviteter tages hensyn til de potentielle virkninger for sundheden.

Fællesskabets strategi på sundhedsområdet, som der redegøres for i dette dokument, er et vigtigt initiativ, der tages på det rette tidspunkt. Den vil gøre det muligt for Fællesskabet fuldt og helt at spille sin rolle på sundhedsområdet og at forøge værdien af medlemsstaternes foranstaltninger. Herved er der tale om en effektiv og realistisk reaktion på offentlighedens berettigede forventninger og ønsker.

INDHOLDSFORTEGNELSE

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om Det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet 1

1. INDLEDNING 5

2. BAGGRUNDEN FOR STRATEGIEN PÅ SUNDHEDSOMRÅDET 6

2.1 Retlig baggrund 6

2.2 Tendenser og udfordringer på sundhedsområdet 7

3. KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS ENKELTE DELE 10

3.1 Rammerne for indsatsen på folkesundhedsområdet - handlingsprogrammet 10

3.2 Aktionsrammerne for folkesundheden - andre nøgleelementer 15

3.3 De væsentligste karakteristika ved rammerne for indsatsen på folkesundheds-området 17

4. EN INTEGRERET STRATEGI PÅ SUNDHEDSOMRÅDET 18

5. KONKLUSIONER 22

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006) 25

BILAG 36

1. INDLEDNING

Sundhed prioriteres højt af den brede offentlighed.

Hvor længe folk lever, hvor sunde de er, og hvilke sygdomme de får, bestemmes af en række faktorer. Ud over den enkeltes genetiske arvemasse spiller deres sociale og økonomiske forhold, deres personlige adfærd - ryge-, drikke- og spisevaner - samt deres arbejds- og levevilkår en væsentlig rolle.

Disse emner behandles i forbindelse med folkesundhedspolitikken, der vedrører befolkningens sundhedstilstand overordnet og har til formål at beskytte og forbedre denne. Der findes en række midler, som kan tages i anvendelse i folkesundhedspolitikken for at nå dette vidtrækkende mål. De væsentligste omfatter forebyggende foranstaltninger som f.eks. vaccination og screening og mere generelle forholdsregler for at beskytte befolkningen mod risici og farer. En anden metode er undervisning og informationskampagner. Mere bredt kan der træffes sundhedsfremmende foranstaltninger med henblik på at få befolkningen og befolkningsgrupper til at træffe sunde valg for at forbedre deres sundhed. Folkesundhedspolitikken vedrører også forhold som, hvorledes sundhedssystemerne virker, og sikring af, at de fungerer bedst muligt. Folkesundhedspolitikken har således til formål at tage fat i alle de bagvedliggende årsager til et dårligt helbred. Da der er så mange faktorer, der spiller ind, har politikker på andre områder end sundhedsområdet også en rolle at spille ved at støtte målsætningerne på folkesundhedsområdet.

At bevare og forbedre befolkningens sundhed kræver således en overordnet strategi. Fællesskabets situation er ikke den samme som medlemsstaternes. Det forvalter ikke selv sundhedstjenesteydelser eller medicinsk behandling, hvilket i henhold til traktaten klart er medlemsstaternes opgave. Fællesskabets rolle på folkesundhedsområdet er at supplere deres indsats og navnlig at tage fat på problemer, som medlemsstaterne ikke kan håndtere alene. Smitsomme sygdomme f.eks. respekterer ikke de nationale grænser, hvilket luft- og vandforurening heller ikke gør. Det er derfor, Fællesskabet i traktaten har fået et stort ansvar for at tackle sundhedsproblemerne i bredeste betydning.

Dette er i tråd med den europæiske offentligheds forventninger. Befolkningen ønsker at være beskyttet mod sygdom, hvilket er fuldt berettiget. De kræver, at de fødevarer, de spiser, er sunde, og at de produkter og tjenesteydelser, der findes på markedet, overholder høje sikkerhedsstandarder. De ønsker, at deres børn skal vokse op i et sundt miljø, og de forventer et sundt arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Når de rejser inden for Det Europæiske Fællesskab, har de brug for pålidelig rådgivning og bistand af høj kvalitet på sundhedsområdet.

Fællesskabet har en væsentlig rolle at spille på alle disse områder.

De forslag, der fremsættes i dette dokument, er meget ambitiøse. Det nye folkesundhedsprogram er både for så vidt angår anvendelsesområde og den måde, hvorpå ressourcerne forvaltes, et stort nyt initiativ. Det er imidlertid kun en del, om end en væsentlig del af den brede fællesskabsstrategi på sundhedsområdet, hvorigennem alle Fællesskabets politikker og aktioner skal bidrage til at nå et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

Denne meddelelse viser, at Fællesskabet allerede reelt bidrager til befolkningens sundhed. Herudover viser den også Fællesskabets vilje til fremover i endnu højere grad at bidrage til at forbedre livskvaliteten for alle i Fællesskabet.

2. BAGGRUNDEN FOR STRATEGIEN PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

De hurtige forandringer i Europa påvirker i høj grad befolkningens liv og sundhed, Det betyder, at der nu er behov for at udvikle en fællesskabsstrategi på sundhedsområdet for at kunne reagere på såvel de nuværende forhold som fremtidige tendenser. Denne strategi skal ikke blot afspejle de nye beføjelser på folkesundhedsområdet, som traktaten giver, men skal også bidrage til at tage de væsentligste udfordringer på folkesundhedsområdet op.

2.1 Retlig baggrund

Der findes i traktaten en række artikler, der vedrører sundhed, Disse er opført i tabel 1. Hovedmålene i forbindelse med folkesundhed er fastsat i artikel 3 og 152. Disse omfatter:

* Bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

* Forbedring af folkesundheden.

* Forebyggelse af sygdomme.

* Forebyggelse af farer for menneskers sundhed.

Disse målsætninger indgår i en lang række fællesskabspolitikker vedrørende bl.a. følgende områder: det indre marked, miljø, forbrugerbeskyttelse, arbejdsmarkedsforhold og sociale anliggender, herunder også arbejdsmiljø, landbrug, forskning samt handel og udvikling. Formålet med fællesskabspolitikkerne på disse og andre områder er at sikre et højt sundheds-beskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af disse politikker,

Artikel 152 indeholder specifikke bestemmelser, der sætter Fællesskabet i stand til at træffe foranstaltninger, der har direkte indflydelse på sundhedsbeskyttelsen, samtidig med at medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling respekteres.

Disse omfatter:

Foranstaltninger i forbindelse med forskrifterne på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden. De danner allerede grundlag for en betydelig mængde EF-forskrifter, der i høj grad indvirker på sundheden. Forskellen nu er, at disse forslag falder inden for folkesundhedsområdet.

Foranstaltninger i forbindelse med kvaliteten af og sikkerheden ved organer og stoffer af menneskelig oprindelse samt blod og blodprodukter. Denne nye bestemmelses anvendelsesområde og potentiale er endnu ikke fuldt ud udnyttet. I lyset af betydningen for sundhedsbeskyttelsen af at sikre forsyningen af sikkert blod og det hurtigt voksende behov for menneskeorganer og stoffer af menneskelig oprindelse er der i betragtning af de nationale bestemmelser om organdonation eller medicinsk anvendelse af organer og blod et betydeligt potentiale.

Tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre folkesundheden. Disse ikke-harmoniserede bestemmelser har dannet grundlag for de nuværende otte folkesundhedsprogrammer samt afgørelsen om et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme, og de udgør desuden grundlaget for det nye program.

I traktaten fastsættes endvidere bestemmelser om Rådets henstillinger med henblik på beskyttelse af folkesundheden. Selv om disse ikke er bindende, er de blevet anvendt til at tage initiativer på områder som f.eks. elektromagnetisk stråling [1].

[1] Tabel 2 indeholder en fuldstændig liste over programmer og andre aktioner.

2.2 Tendenser og udfordringer på sundhedsområdet

Tendenser på sundhedsområdet

Generelt set har sundheden i Fællesskabets befolkning aldrig været bedre. Børnedødeligheden er faldet drastisk i de senere år. Folk lever længere, idet gennemsnitslevealderen er steget til 75-79 år i alle medlemsstater. Stigningen i gennemsnitslevealderen de seneste årtier har været meget påfaldende. Fra 1970 til 1996 steg den f.eks. i Frankrig med seks år (fra 72,9 år til 78,9 år) og i Det Forenede Kongerige med fem år (fra 71,8 år til 77,1 år).

Der findes dog stadig alvorlige problemer på områder, der ikke kan ses bort fra:

* Det store antal for tidlige dødsfald (en femtedel af alle dødsfald sker for tidligt, dvs. inden 65-års alderen) som følge af sygdomme i relation til livsstil, navnlig hjertekarsygdomme og kræft, og ulykker [2].

[2] Hvis befolkningen betragtes overordnet, er den almindeligste dødsårsag i rækkefølge: iskæmisk hjertelidelse og cerebralvaskulær sygdom fulgt af kræft, kronisk leversygdom, trafikulykker og selvmord (Eurostats statistik over dødsfald).

Rygning er en nøglefaktor. Rygning forårsager mere end en halv million dødsfald om året i EU, hvoraf næsten halvdelen sker i aldersgruppen 35-69-årige [3].

[3] Peto R, Lopez AD, Boreham J, Thun M, Heath C, Mortality From Tobacco in Developed Countries, 1950-2000, Oxford, OUP, 1998. Iskæmisk hjertelidelse, cerebralvaskulær sygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom og lungekræft, der alle hænger sammen med rygning, er fire af de væsentligste ti dødsårsager verden over i henhold til The Global Burden of Disease Study of Murray and Lopez (citeret i en leder i The Lancet, Vol. 349, nr. 9061).

* Et betydeligt antal dødsfald og tilfælde af handicap skyldes mentale sygdomme, sygdomme i bevægelsesapparatet og diabetes.

* Nye sundhedsrisici, f.eks. som følge af nye sygdomme som den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, og fødevarebårne sygdomme.

* Alvorlige smitsomme sygdomme, der vender tilbage, som f.eks. tuberkulose, der forværres af de voksende problemer med antimikrobiel resistens.

* Et stigende antal sygdomme som følge af ældning, f.eks. kræft, hjertekarsygdomme, slagtilfælde og tab af fysiske evner som følge af fysiske handicap og mentale sygdomme, der følger med den højere gennemsnitslevealder. Det vurderes f.eks., at ca. en fjerdedel af de 85-årige eller derover lider af en eller anden for form demens [4].

[4] "The Prevalence of Dementia in Europe: A Collaborative Study of 1980 - 1990 Findings", International Journal of Epidemiology, 20, 1991, A. Hoffman et al.

* Store forskelle og uligheder i sundhedstilstand (både sygelighed og dødelighed) med betydelig bevis for, at fattigere personer, dårligt stillede og socialt udstødte grupper løber betydelig højere sundhedsmæssige risici og har større dødelighed).

Udfordringer for sundhedsvæsnet

Omkostningerne til sundhedsvæsnet udgør en stor post på de nationale budgetter, og det er en post, der fortsat vokser, i takt med at efterspørgslen vokser. I de seneste tre årtier er den andel, udgifterne i sundhedsvæsnet i Fællesskabet udgør af BNP, i betydelig grad vokset i alle medlemsstater. I Italien udgjorde den i 1977 5,7% af BNP. Dette tal var i 1997 steget til 7,4%. I samme periode steg udgifterne til sundhedsvæsnet i Spanien fra 5,6% til 7,3%. Som følge af denne udvikling har medlemsstaterne iværksat en lang række strukturelle reformer og foranstaltninger for at dæmme op for udgifterne og derved at forbedre sundhedsvæsnets effektivitet. Der er adskillige faktorer, der påvirker såvel udbuddet som efterspørgslen efter tjenesteydelser i sundhedsvæsnet, der har bidraget til at øge udgifterne.

Tendenserne i befolkningsudviklingen er en nøglefaktor. Befolkningen i Fællesskabet bliver ældre på grund af den faldende fødselsrate og den højere gennemsnitslevealder. I 2020 vil 40% flere end i 1900 i befolkningen være 75 år eller derover. Dette vil sandsynligvis øge efterspørgslen efter tjenesteydelser i sundhedsvæsnet og kræve forandringer i sundhedsvæsenets organisation og struktur. Når stadig flere bliver over firs eller halvfems år, vil stadig flere have brug for langtidsbehandling og specialiserede sociale tjenesteydelser. Disse tendenser kan medføre betydelige stigninger i omkostningerne. Omkostningerne pr. indbygger til sundhedspleje er større for de meget gamle end for dem, der er i den arbejdsdygtige alder. Spørgsmålet om, hvorledes de stigende udgifter kan dækkes, vanskeliggøres, fordi den samlede forsøgerbyrde (andelen af dem, hver arbejdsdygtig person skal forsørge) vil stige i forhold til nu.

Udviklingen af medicinske teknologier i de kommende årtier vil få endnu større indflydelse på tjenesteydelserne i sundhedsvæsnet. Blandt de vigtige nyskabelser kan nævnes anvendelsen af computere og robotter, anvendelsen af kommunikations- og informationsteknologi, nye diagnosticeringsteknikker, genteknik, kloning, fremstilling af nye klasser af lægemidler og det begyndende arbejde med at dyrke erstatningsvæv og -organer. Denne udvikling kan i væsentlig grad være med til at forbedre sundhedstilstanden. Når der ses bort fra de betydelige etiske spørgsmål, der følger i kølvandet herpå, vil udviklingen påvirke omkostningerne ved f.eks. at mindske længden af hospitalsindlæggelserne eller at undgå behovet for komplicerede kirurgiske indgreb. Den kan imidlertid også medføre en stigning i de samlede omkostninger, fordi det er muligt at behandle flere sygdomme. Dette rejser således uundgåeligt spørgsmålet om, hvorvidt der er råd til at anvende disse nye teknikker og produkter, og hvorvidt det kan begrundes. Til trods for betydningen af dette spørgsmål for fordelingen af ressourcerne har man hidtil kun i forbindelse med relativ få teknologier eller behandlingsformer foretaget en tilbundsgående undersøgelse af omkostningseffektiviteten.

Sundhedsvæsnet skal afspejle befolkningens forventninger og ønsker. En tendens i medlemsstaterne, der skaber grundlag for optimisme, er den øgede vægt befolkningens holdning tillægges i forbindelse med planlægningen og leveringen af tjenesteydelser og prioriteringen. Dette lægger imidlertid også pres på tjenesteydelserne og budgetterne, da befolkningen stiller sig tøvende over for enhver form for rationering af tjenesteydelser eller mindskelser af serviceniveauet. En Eurobarometerundersøgelse [5] viste, at kun 5% af befolkningen i Fællesskabet ville acceptere, at der anvendes færre offentlige midler til sundhedsvæsnet, mens 50% ønskede, at der anvendes flere midler.

[5] Eurobarometer 44.3, der blev gennemført i begyndelsen af 1996.

Situationen er blevet mere kompleks som følge af den stadig større mængde oplysninger, der står til rådighed, navnlig på Internettet, om sundhedsrisici, sygdomme og behandlingsformer. Dette skaber imidlertid også større forventninger til og større efterspørgsel efter tjenesteydelser i sundhedsvæsnet.

Erfaringerne med Kommissionens initiativ vedrørende dialog med borgerne viser, at spørgsmål vedrørende socialsikring og behandling på tværs af grænserne er emner, der optager sindene. De omfatter problemer i forbindelse med socialsikrings bestemmelserne og anerkendelse af eksamensbeviser og adgang til job i sundhedsvæsnet. Det er nødvendigt at tage fat på disse spørgsmål, hvis det indre marked skal fungere problemfrit.

3. KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS ENKELTE DELE

Fællesskabets brede strategi på sundhedsområdet opfylder dets retlige forpligtelser, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til den væsentligste udvikling på sundhedsområdet som skitseret ovenfor. Strategien omfatter:

For det første de nye aktionsrammer for folkesundheden, der består af et handlingsprogram og de tilknyttede strategier og retsforskrifter på folkesundheds området. Disse rammer beskrives nedenfor.

For det andet det bidrag, der ydes via andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter for at nå et højt sundhedsbeskyttelse, og de instrumenter, der skal sikre en integreret fremgangsmåde. Der redegøres herfor under punkt 4 i dette dokument [6].

[6] De forskellige rapporter fra Kommissionen om integreringen af kravene om sundhedsbeskyttelse i Fællesskabets politikker indeholder de nærmere detaljer om de relevante aktiviteter. Cf. KOM(1995) 196 endelig udg. af 29.5.1995, KOM(1996) 407 endelig udg. af 4.9.1996, KOM(1998) 34 endelig udgave af 27.1.1998 og KOM(1999) 587 endelig udg. af 16.11.1999.

3.1 Rammerne for indsatsen på folkesundhedsområdet - handlings-programmet

I 1998 vedtog Kommissionen en meddelelse om udviklingen i folkesundheds politikken i Det Europæiske Fællesskab [7]. I denne meddelelse blev det understreget, at der inden for de nuværende aktionsrammer var blevet udført meget værdifuldt og vigtigt arbejde, men der blev også indkredset adskillige svagheder. Kommissionen foreslog, at der blev udarbejdet et nyt folke-sundhedsprogram, der skulle gennemføre de nye bestemmelser i traktaten, støtte udviklingen af retlige instrumenter og strategier, gøre det muligt at tage nye udfordringer op og sikre, at der blev taget hensyn til de hidtidige erfaringer. Der blev indkredset tre hovedindsatsområder, nemlig forbedring af sundhedsoplysningen, etablering af systemer, der gør det muligt at reagere hurtigt, og foranstaltninger i forbindelse med sundhedsdeterminanterne. De øvrige EF-institutioner gav deres tilslutning til denne brede strategi.

[7] KOM(1998) 230 endelig udg. af 15. april 1998.

Begrundelse for programmet og dets målsætninger

Vedlagte forslag til et nyt program på folkesundhedsområdet er baseret på ovennævnte konsensus og er med til at videreføre denne, ved at indsatsen gøres mere synlig, og der udvises større lydhørhed over for de emner, der interesserer befolkningen. Det foreslås, at der indledes et tæt samarbejde med medlemsstaterne for at støtte deres indsats for at forbedre befolkningens sundhed og effektivisere sundhedsvæsnet, og at der oprettes bæredygtige mekanismer, der sætter dem i stand til at koordinere deres aktiviteter på sundhedsområdet. Endvidere vil Fællesskabet ved hjælp af programmet opfylde sin hovedforpligtelse til at bidrage til et højt sundhedsbeskyttelses-niveau som fastsat i traktaten.

Medlemsstaterne bruger en stor del af deres BNP til sundhedsvæsnet (på fællesskabsplan i gennemsnit ca. 8%). Omkostningerne til sundhedsvæsnet har været stigende og vil fremover fortsat stige som følge af f.eks. befolkningens ældning, udviklingen af ny teknologi og den øgede efterspørgsel. I lyset heraf forsøger medlemsstaterne at forbedre omkostningseffektiviteten i deres sundheds væsen for at medtage nye prioriterede områder, samtidig med at de budgetmæssige begrænsninger respekteres. For at kunne tage denne udfordring op kræves der bedre og sammenlignelige data og oplysninger om bl.a. helbredstilstand og effektivitet i forbindelse med særlige indgreb i sundhedsvæsnet. Fællesskabet er i stand til i høj grad at bidrage hertil.

Et andet problem, som medlemsstaterne står over for, er truslerne på tværs af grænserne mod sundheden, som de ikke er i stand til at tackle alene, fordi de ikke har de nødvendige ressourcer og infrastrukturer og den krævede ekspertise. Det drejer sig f.eks. om den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, hiv og forurenings relaterede sygdomme. Fællesskabet kan hjælpe medlemsstaterne med at koordinere deres indsats mod disse trusler.

Det erkendes i stigende grad, at for at mindske sygeligheden og dødeligheden er det nødvendigt at træffe en række foranstaltninger i forbindelse med de bagvedliggende sundhedsdeterminanter. For at løse problemet med rygning, der er den væsentligste dødsårsag i Fællesskabet, er det nødvendigt med en integreret strategi til bekæmpelse af tobaksrygning, i forbindelse med hvilken der på såvel medlemsstatsplan som fællesskabsplan må træffes foranstaltninger. Mere generelt kan Fællesskabet indkredse bedste praksis og anvende benchmarking for at øge kvaliteten og forbedre standarderne på tværs af EU.

Ved i programmet at fokusere på disse områder, hvor Fællesskabets indsats gør en forskel, fordi de enkelte medlemsstater ikke har de samme muligheder, kan programmet med dets begrænsede budget få en positiv virkning for EU-borgernes sundhed og gøre medlemsstaternes sundhedsvæsnet mere effektivt. Det giver således en reel merværdi at gennemføre programmet på fællesskabsplan.

Programmets overordnede mål er:

* At højne informations- og vidensniveauet med henblik på at udbygge folkesundheden og styrke og opretholde effektive behandlingsformer og sundhedsvæsner.

* At øge mulighederne for hurtigt og på en koordineret måde at reagere på trusler mod sundheden ved at udvikle, styrke og bidrage til anvendelsen af og sammenkoblingen af overvågningssystemer og systemer for hurtig varsling og hurtig indgriben samt disses kapacitet.

* At tage fat i sundhedsdeterminanterne ved at træffe en række sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger og støtte og udvikle en bred indsats på disse områder samt indføre særlige instrumenter til at mindske og fjerne risikoen.

Resultater

De foranstaltninger, der skal iværksættes, er fastsat i bilaget til forslaget til program. Det er imidlertid relevant at fremhæve nogle af de forventede væsentligste resultater af programmet for at vise, hvorledes de er til gavn for Fællesskabet.

For det første vil der blive udviklet et overordnet sundheds-oplysningssystem, der er rettet mod den brede offentlighed, fagfolk i sundhedsvæsnet og andre berørte samt myndighederne på sundhedsområdet. Det vil ved hjælp af dette system være muligt overalt i Fællesskabet at få adgang til pålidelige og ajourførte oplysninger om væsentlige sundheds-relaterede emner. For at etablere dette system vil Internettet, herunder links til nationale websteder, og virkningerne af e-Europa-initiativet for indførelsen af informationsteknologi i sundhedsvæsnet blive fuldt udnyttet. Den statistiske del af sundhedsoplysningssystemet vil blive udviklet som en del af Fællesskabets statistiske program.

Systemet vil omfatte etableringen af fællesskabsindikatorer, der er opnået enighed om, for sundhedstilstand, sygdomme og determinanter, og som omfatter demogra fiske og sociale faktorer, livsstil, leve- og arbejdsvilkår samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, herunder omkostningerne herved, når det muligt. Der vil blive indsamlet oplysninger om tendenserne i sundhedsvæsnet og dets effektivitet, sundhedsteknologier, kvalitetsstandarder og kriterier for bedste praksis. Der vil desuden blive udviklet fælles databaser og -systemer for at overføre og deles om oplysningerne.

Resultaterne af systemet vil være informationspakker af forskellige slags, som dækker behovene i forskellige målgrupper. Det drejer sig om følgende:

* Den brede befolkning - der vil blive stillet oplysninger til rådighed, der skal gøre det muligt for befolkningen at træffe en række vigtige valg vedrørende livsstil og sundhedsrisici, og hvorigennem de får rådgivning om, hvor de kan få støtte og eksperthjælp, f.eks. støttegrupper for bestemte sygdomme. Der vil navnlig blive lagt vægt på at give befolkningen de oplysninger på sundhedsområdet, de har brug for, når de rejser rundt i EU, f.eks. sygeforsikring og socialsikring, og hvorledes de får adgang til specifikke tjenesteydelser i sundhedsvæsnet.

* Fagfolk i sundhedsvæsnet og andre berørte - oplysningerne vil sætte dem i stand til at forbedre deres kvalifikationer og viden. Der vil være tale om oversigter og fortegnelser, resultater af undersøgelser og evalueringer af behandlinger og teknologi, analyser af god praksis, og retningslinjer, rådgivning og henstillinger.

* Nationale, regionale og lokale myndigheder på sundhedsområdet - oplysningerne vil kunne hjælpe dem med at tilrettelægge strategier og træffe beslutninger, idet de får stillet ajourførte og sammenlignelige data om tendenserne og udvikling på sundhedsområdet til rådighed, og der fastsættes benchmarks for at måle fremskridtene og effektiviteten i forbindelse med indgreb og strategier i sundhedsvæsnet.

Systemet vil således levere de data og oplysninger, der er nødvendige for at tilrettelægge strategier og tage initiativer på sundhedsområdet på fælles-skabsplan og i medlemsstaterne. Systemet vil desuden give let adgang til oplysninger, der er rettet mod fagfolk i sundhedsvæsnet og den brede offentlighed.

For det andet vil der blive etableret systemer, der gør det muligt at reagere på alvorlige trusler mod sundheden, herunder mulighed for hurtig indgriben. Disse systemer er nødvendige for at sikre, at Fællesskabet effektivt og på en koordineret måde kan tage fat på potentielt alvorlige trusler mod folkesundheden, både i form af alvorlige sygdomme og risici, der opstår, som medlemsstaterne ikke på egen hånd er i stand at håndtere effektivt. Ved etableringen af disse systemer vil det ikke blot være nødvendigt at udnytte sundheds- og tilsynsmyndighedernes og fagcentrenes ressourcer, men også at opbygge den nødvendige kapacitet i medlemsstaterne og ansøgerlandene. Der vil blive gjort en indsats for at forbedre kommunikationen mellem de berørte nationale myndigheder, forbinde de forskellige varslingssystemer i Fællesskabet, etablere de nødvendige ordninger for tilsyn og overførsel af oplysninger og sørge for at mobilisere de ressourcer og den ekspertise, der er nødvendige for hurtigt og effektivt at imødegå trusler mod sundheden, i takt med at de opstår.

Samtidig skal indsatsen støtte udviklingen og gennemførelsen af politikker på andre nøgleområder inden for folkesundheden, f.eks. at garantere sikkerheden ved og kvaliteten af blod, organer og stoffer af menneskelig oprindelse og sikre styrkelse af tilsynet og kontrollen med overførbare sygdomme. Der vil også være tale om at udvikle måder til hurtigt at gribe ind over for trusler mod sundheden, som skyldes ikke-overførbare sygdomme, ulovlige narkotika og fysiske agenser, der medfører specifikke sundhedsproblemer, samt forebyggelse af personskader og ulykker. Der vil på disse områder blive sikret forbindelse til de nuværende overvågnings-, notifikations- og varslingsystemer.

Hver gang der opstår en ny trussel mod sundheden, vil der i befolkningen uundgåeligt opstå bekymring over, hvorvidt sundheden beskyttes. Muligheden for hurtigt at gribe ind vil være med til at afhjælpe dette problem, fordi der kan træffes afgørende foranstaltninger i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke effektivt selv kan tage hånd om problemet.

Endelig medfører programmet, at der bliver taget fat i sundheds determinanterne, med andre ord de bagvedliggende faktorer, der påvirker befolkningens sundhed. Blandt de områder, der vil blive prioriteret, er forsøg på at løse problemet med det store antal for tidlige dødsfald og sygdomme i EU, der skyldes alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme samt mentale sygdomme. Det skal ske ved at fokusere på de væsentligste livsstilsfaktorer, der spiller ind, f.eks. rygning, alkohol, ernæring, motion, stress og narkotikamisbrug (herunder doping i idrætten) samt de væsentligste socioøkonomiske og miljømæssige faktorer. Aktionerne vil specielt blive målrettet mod unge, da de væsentligste beslutninger vedrørende livsstil og adfærd i forbindelse med sundhed træffes i de unge år. På alle disse områder vil der i forbindelse med programmet blive etableret mekanismer med henblik på at øge effektiviteten i forbindelse med indgreb i sundhedsvæsnet ved at tilvejebringe præcise oplysninger, der dækker hele Fællesskabet, om de væsentligste tendenser til sundhedsmyndighederne, fagfolk i sundhedsvæsnet og befolkningen, støtte nyskabende projekter, evaluere nye teknologier, tage skridt til at forbedre kvaliteten og afstikke retningslinjer for god praksis. Der vil desuden blive udviklet midler med henblik på at sammenligne og analysere strategier, således at beslutningstagerne og samfundet i bredere forstand kan se, hvilke fremgangsmåder der anvendes i medlemsstaterne, og beslutte, hvilke der fungerer bedst og hvorfor.

Disse foranstaltninger vil være af nytte for medlemsstaterne og Fællesskabet ved tilrettelæggelsen af strategier, der har en positiv indflydelse på sundheds determinanterne. Fagfolk i sundhedssektoren og den brede offentlighed vil nyde godt af resultaterne af de forskellige foranstaltninger, f.eks. indkredsning og formidling af bedste praksis. Fællesskabet vil på den måde bidrage til iværksættelsen af effektive sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktioner, der vil forbedre livs kvaliteten og afhjælpe presset på sundhedsvæsnet.

Endvidere vil programmet være af særlig betydning for ansøgerlandene, som har specifikke og ofte meget alvorlige sundhedsproblemer. De har desuden begrænsede ressourcer at afsætte til sundhedsvæsnet og på visse områder mangler den nødvendige infrastruktur. Programmet vil udgøre en værdifuld støtte, når de skal tackle deres problemer.

Det nye program vil desuden bygge videre på de dele af de eksisterende folkesundhedsprogrammer og -aktiviteter, der har vist sig at være effektive, og som er relevante for de problemer og udfordringer, som Fællesskabet kommer til at stå over for de kommende år [8]. De omfatter udviklingen af sundheds-indikatorer og oprettelse af et telematiknet på fællesskabsplan for udveksling af data vedrørende sundhed mellem medlemsstaterne samt net på en række områder i forbindelse med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, herunder fremme af den mentale sundhed.

[8] Evalueringerne af de eksisterende programmer vil blive anvendt, cf. endelig beretning om gennemførelsen af den anden handlingsplan på kræftområdet, KOM(1999) 408 endelig udg. af 8.9.1999 og den foreløbige rapport om midtvejsevalueringen af programmerne vedrørende forebyggelse af kræft og aids samt bekæmpelse af narkotikamisbrug, KOM(1999) 463 endelig udg. af 14.10.1999.

Evaluering

Kommissionen lægger vægt på at sikre, at folkesundhedsprogrammet bliver gennemført på en effektiv måde. Den har fastsat de generelle mål, der skal nås ved hjælp af det nye program, på grundlag af de erfaringer, der er opnået via de tidligere folkesundhedsprogrammer. De årlige arbejdsprogrammer vil for en stor del indeholde de mere specifikke mål og nærmere oplysninger om resultaterne.

Kommissionen vil også sikre, at der foretages uafhængige, eksterne evalueringer af folkesundhedsprogrammet undervejs og efterfølgende på grundlag af indikatorerne og resultaterne i de årlige arbejdsprogrammer. Evalueringerne har til formål at vurdere virkningerne og effektiviteten af de anvendte ressourcer og skal være med til at sikre småjusteringer i forvaltningen af programmet og finde frem til de forandringer, der er påkrævet. Evalueringsrapporterne og resultaterne af de iværksatte foranstaltninger vil blive stillet til rådighed for offentligheden.

Det nye programs struktur

Der redegøres for det nye programs struktur i vedlagte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse.

Programmet løber i seks år for at sikre, at der er tilstrækkelig tid til at udvikle og gennemføre bæredygtige foranstaltninger (artikel 1). Det overordnede formål med programmet er at bidrage til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og de generelle mål er at højne informations- og vidensniveauet med henblik på at udbygge folkesundheden, at forbedre mulighederne for hurtigt at reagere på trusler mod sundheden og at træffe foranstaltninger i forbindelse med sundhedsdeterminanterne ved hjælp af sundhedsfremmende og sygdoms-forebyggende foranstaltninger (artikel 2). De aktioner, der skal iværksættes i medfør af programmet, og de foranstaltninger, via hvilke de skal gennemføres, er fastsat i artikel 3. Programmets foranstaltninger kan gennemføres som fællesaktioner sammen med tilknyttede fællesskabsprogrammer og -aktiviteter (artikel 4). I artikel 5 beskrives, hvorledes foranstaltninger til gennemførelse af programmets aktioner skal iværksættes, herunder ved hjælp af en årlige arbejdsplan og etablering af hensigtsmæssige strukturer på fællesskabsplan og nationalt plan. Midlerne til at sikre kohærensen og komplementariteten med andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter er fastsat i artikel 6. Det samlede budget for programmet er på 300 mio. euro (artikel 7). Der vil blive nedsat et udvalg, der skal bistå Kommissionen med gennemførelsen af programmet (artikel 8). Programmet vil være åbent for deltagelse af EFTA-/EØS-landene, de associerede lande i Central- og Østeuropa, Cypern, Malta og Tyrkiet (artikel 9), og der vil blive lagt vægt på samarbejdet med tredjelande og relevante internationale organisationer (artikel 10). For at sikre, at de iværksatte aktioner er effektive, vil der blive gennemført tilbundsgående evalueringer og foretaget overvågning (artikel 11). I afgørelsen om etableringen af programmet ophæves de nuværende folkesundhedsprogrammer (artikel 12). Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende (artikel 13). Bilaget til programmet indeholder nærmere oplysninger om dets specifikke mål og aktioner.

Forlængelse af de nuværende folkesundhedsprogrammer

Fire af de nuværende programmer udløber ved udgangen af 2000 og to af dem ved udgangen af næste år. Det er vigtigt, at der ikke sker afbrydelser af eller forsinkelser i nøgleaktionerne i disse programmer, der vil blive fortsat i det nye program. Det kan derfor være nødvendigt at forlænge disse programmer i et begrænset tidsrum, indtil det nye program træder i kraft for derved at sikre kontinuiteten i forbindelse med aktionerne.

Kommissionen har med henblik herpå til hensigt at fremsætte et forslag.

3.2 Aktionsrammerne for folkesundheden - andre nøgleelementer

Inden for rammerne af indsatsen på folkesundhedsområdet arbejdes der på at udvikle strategier og retsforskrifter på en række væsentlige områder. Der vil via folkesundhedsprogrammet blive ydet støtte til dette arbejde.

Der blev i 1999 oprettet et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet [9]. Det består af to hoveddele, nemlig systemet for hurtig varsling og reaktion samt epidemiologisk overvågning. Begge er indbydes tæt forbundne og vil danne grundlag for strategier for forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet. Aktiviteterne har også en international dimension og omfatter f.eks. samarbejde med WHO og USA. Der vil inden længe blive udsendt et arbejdspapir om den fremtidige strategi for nettet.

[9] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2119/1998/EF, EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.

I forbindelse med forebyggelse af narkotikamisbrug vil aktiviteterne i forbindelse med EU's handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug, der dækker tidsrummet 2000-2004, blive støtte via programmet. Handlingsplanen omfatter adskillige initiativer med henblik på at mindske efterspørgslen efter narkotika og de sundhedsmæssige skader som følge af narkotikamisbrug I forbindelse med programmet vil aktionerne med Det Euro-pæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, navnlig i forbindelse med data og oplysninger om emner vedrørende narkotika, fortsætte og arbejdet med at udveksle oplysninger om strategier på nationalt plan blive støttet.

Der er blevet taget en række vigtige initiativer vedrørende bekæmpelse af tobaksrygning. I november 1999 vedtog Kommissionen et forslag til et nyt direktiv om styrkelse og ajourføring af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af tobaksforbruget [10]. Det indeholder en række ændrede bestemmelser vedrørende cigaretters indhold og mærkning, og der fastsættes grænseværdier for cigaretters indhold af nikotin og kulilte og foreslås restriktioner i forbindelse med varebeskrivelsen og krav om en erklæring om tilsætningsstoffer til tobak. I forbindelse med folkesundhedsprogrammet vil der blive taget fat på rygning som en væsentlig sundhedsdeterminant, og der blive ydet støtte til forebyggende foranstaltninger på området.

[10] KOM(1999) 594 endelig udg. af 16.11.1999.

Der er blevet gennemført en række foreløbige aktiviteter vedrørende kvaliteten af og sikkerheden ved organer og stoffer af menneskelig oprindelse. Der er ved at blive udviklet en overordnet strategi, hvori vil blive fastsat parametre for udarbejdelsen af retsforskrifter som fastsat i artikel 152 samt anvendelsen af stoffer af menneskelig oprindelse i forbindelse med medicinsk udstyr.

Der er blevet gjort fremskridt i arbejdet vedrørende blod og blodprodukter. Der er ved at blive udarbejdet et forslag til direktiv om fastsættelse af rammerne for kvaliteten heraf og sikkerheden herved. Der arbejdes også med eventuelt at oprette et fællesskabsnet for blodovervågning og fremme af optimal anvendelse af blod og blodprodukter.

Artikel 152 indeholder bestemmelser om veterinære og plantesund-hedsmæssige foranstaltninger. Kommissionens hvidbogen om fødevare-sikkerhed, som den vedtog i januar 2000 [11], indeholder et omfattende program bestående af retlige aktioner med henblik på at indføre høje standarder for fødevaresikkerhed ("fra jord til bord"). Det indeholder også et forslag om oprettelse af en fødevaremyndighed, der skal tage sig af den uafhængige videnskabelige rådgivning, forvaltningen af systemerne for hurtig varsling, kommunikationen med forbrugerne og netarbejde med nationale kontorer og videnskabelige organer. Der er mulighed for at skabe en betydelig synergi mellem disse aktiviteter under alle tre indsatsområder i folkesundheds-programmet, navnlig aktionerne på ernæringsområdet.

[11] KOM(1999) 719 endelig udg. af 12.1.2000.

3.3 De væsentligste karakteristika ved rammerne for indsatsen på folkesundhedsområdet

Synlighed og åbenhed

Et centralt emner i Fællesskabets strategi er åbenhed og gennemskuelighed. Kun på den måde er det muligt at tage fat på områder, der interesserer befolkningen, og opfylde dens forventninger. Kommissionen har derfor til hensigt at etablere et europæisk sundhedsforum, der skal fungere som høringsorgan for at sikre, at befolkningen forstår målene for Fællesskabets strategi på sundhedsområdet og den måde, hvorpå man forsøger at nå disse og tage fat på områder, der interesserer befolkningen. Repræsentative organisationer for patienter, fagfolk i sundhedsvæsnet og andre berørte vil få mulighed for at bidrage til sundhedspolitikken og prioriteringen af aktionerne. Sundhedsforummet skal give mulighed for at afholde høringer og fremme synspunkter vedrørende en lang række emner. Kommissionen har til hensigt at iværksætte en høring senere på året vedrørende Sundhedsforummets nærmere drift, organisation og sammensætning.

Kommissionen vil desuden støtte sig til de uformelle net, hvortil der allerede er ydet støtte under de nuværende folkesundhedsprogrammer, f.eks. de programmer, der vedrører registrering af kræfttilfælde og kræftscreening samt sundhedsfremme. Disse net skal suppleres af nye på de prioriterede områder, f.eks. indsamling af data, vurdering af teknologi på sundhedsområdet, forebyggelse af tobaksrygning og narkotikamisbrug samt de talrige net, der støttes via Fællesskabets forskningsprogrammer. Det vil desuden styrke europæiske paraplyorganisationer, der er aktive på folkesundhedsområdet.

Den betydelige mængde forskning på sundhedsområdet og tilknyttede områder, der udføres via Fællesskabets programmer for forskning og teknologisk udvikling, spiller en væsentlig rolle i denne proces.

Medlemsstaternes engagement

I overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet skal Fællesskabet kun iværksætte aktioner på folkesundhedsområdet, hvis det er lettere at nå målene herfor på fællesskabsplan. Dette princip styrkes i artikel 152, hvori det fastsættes, at Fællesskabets indsats på folkesundheds-området fuldt ud skal respektere medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling.

I lyset heraf skal disse aktioner sigte mod at skabe en merværdi og supplere medlemsstaternes arbejde. De skal vedrøre spørgsmål med en tværnational dimension, hvor der kræves fælles tiltag, eller hvor der er behov for et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne aktivt samarbejder og er fuldt engagerede, hvis programmets mål skal nås. For sikre, at der via aktionerne opnås konkrete og målbare resultater, der er relevante for medlemsstaterne, er det væsentligt, at de fuldt og helt deltager aktivt.

Den internationale dimension

Udkastet til afgørelse om det nye program gør det muligt for de associerede lande i Central- og Østeuropa, Cypern, Malte og Tyrkiet samt EFTA-/EØS-landene at deltage. Det er meget vigtigt, at ansøgerlandene kommer med i programmet så hurtigt som muligt, således at de er fuldt involveret i udviklingen af disse aktioner, som vil kunne hjælpe dem med at tackle de store problemer, de står over for på sundhedsområdet [12]. Forud for programmets ikrafttrædelse vil der desuden være løbende kontakt med ansøgerlandene for at sikre, at Fællesskabets brede strategi på sundhedsområdet så vidt muligt afspejler deres behov og de områder, der interesserer dem.

[12] Kommissionens arbejdsdokument om sundhedspolitik og EU's udvidelse, SEK(1999) 713 af 18. maj 1999, indeholder nærmere oplysninger herom.

Der vil også blive lagt vægt på at indlede samarbejde med andre lande. De muligheder, som Euro-Middelhavspartnerskabet, det transatlantiske samarbejde, den nordlige dimension i Den Europæiske Unions politikker og partnerskab og samarbejde med Rusland giver, vil blive fuldt udnyttet.

I artikel 152 i traktaten opfordres der til at indlede et samarbejde med internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed. WHO, der spiller en central rolle, når trusler mod sundheden på verdensplan skal imødegås, er en nøglepartner. Samarbejdet omfatter en række fællesskabs-politikker. Der er opnået politisk enighed om at styrke forbindelserne til WHO på grundlag af en ny udveksling af breve, hvilket man er kommet meget langt med at forberede.

Fællesskabets forbindelser med Europarådet, jf. artikel 303 i traktaten, og OECD, jf. artikel 304, samt relevante FN-kontorer vil også blive videreudviklet.

4. EN INTEGRERET STRATEGI PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

For at sikre, at Fællesskabets brede strategi på sundhedsområdet er kohærent, skal der sikres en ordentlig forbindelse mellem aktionerne inden for rammerne af indsatsen på folkesundhedsområdet og sundhedsrelaterede initiativer på andre områder.

For det første har det indre marked betydelig indflydelse på sundheden og sundhedsvæsnet. Da Kommissionen vedtog sin nye strategi for EU's indre marked (KOM(1999) 624 endelig udg. af 24. november 1999), blev der lagt vægt på behovet for at forbedre livskvaliteten i Fællesskabet og at opfylde befolkningens stigende forventninger samt sikre et højt forbrugerbe-skyttelesesniveau og en hensigtsmæssig håndhævelse af de bestemmelser, der betragtes som væsentlige, hvis det indre marked skal fungere problemfrit. En række målrettede aktioner under strategien vil være med til både at nå det forventede høje beskyttelsesniveau og samtidig harmonisere lovgivningen i EU. Den frie bevægelighed for fagfolk i sundhedsvæsnet er omfattet af forskrifterne vedrørende gensidig anerkendelse af erhvervs kvalifikationer. EF-retten indeholder også bestemmelser vedrørende lægebehandling ved ophold i andre medlemsstater. Forskrifterne vedrørende fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser omfatter sundhedsrelaterede varer som f.eks. lægemidler, medicinsk udstyr, sygeforsikring samt fødevarer, alkohol og tobaksvarer.

For at supplere Fællesskabets politikker for så vidt angår godkendelse og markedsføring af samt fri bevægelighed for lægemidler vil folkesundheds programmet omfatte emner, der vedrører omkostningerne ved og anvendelsen af disse varer samt deres omkostningseffektivitet. Formålet er at bistå medlemsstaterne ved at indkredse og videreformidle god praksis. Af relevante områder, hvor der skal gøres en indsats, kan nævnes etablering af edb-systemer vedrørende mønstrene i udskrivning af recepter og forbrug og fremme af evalueringen af den terapeutiske værdi af lægemidlerne. Det vil desuden blive undersøgt, hvorledes det er muligt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med f.eks. opdæmning af omkostningerne, retningslinjer for fagfolk i sundhedsvæsnet og kontrol med reklame og salgsfremmende foranstaltninger for produkterne. Der vil desuden blive lagt større vægt på at forbedre de oplysninger om lægemidlerne, som den brede befolkning har adgang til. Internettet giver store muligheder for at formidle pålidelige og forståelige oplysninger om at bevare et godt helbred og fremme sundheden samt om lægemidler.

Initiativet vedrørende dialog med borgerne har vist, at i de tilfælde, hvor bestemte lægemidler kun fås i andre medlemsstater, er forbrugerne villige til at rejse over grænserne for at købe dem. Den kan betyde, at der er huller i EF-retten.

Inden for rammerne af forbrugerbeskyttelsen vil arbejdet vedrørende sundheds anprisninger samt de såkaldte "nutraceuticals" [13] og ikke-receptpligtige lægemidler blive videreført. Ud over de initiativer, der blev annonceret i hvidbogen om fødevaresikkerhed, vil der blive iværksat supplerende aktioner vedrørende fødevarer og kost. Fællesskabet kan tilvejebringe oplysninger om kost, fødevarers ernæringsmæssige værdier, ingredienser og tilsætningsstoffer for derved at få befolkningen til at træffe sunde valg. Det kan også arbejde sammen med producenterne for at forbedre den ernæringsmæssige værdi af forarbejdede fødevarer. Man kan også med fordel udnytte forbindelserne mellem systemerne for hurtig varsling.

[13] Produkter som f.eks. funktionelle fødevarer, der er blevet udformet med henblik på at afhjælpe bestemte sundhedsmæssige problemer, f.eks. et højt kolesteroltal.

I Kommissionens meddelelse om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den Europæiske Union [14] foreslog Kommissionen en strategi vedrørende samarbejdet mellem og koordineringen af socialsikrings-ordningerne, der også vil omfatter aktiviteter vedrørende særlige karakteristika ved sundhedsvæsnerne, f.eks. refundering af udgifter mellem disse og spørgsmål om omkostninger og finansiering. Dette vil supplere aktionerne i folkesundhedsprogrammet i forbindelse med emner i relation til sundhedsvæsnerne, f.eks. omkostningseffektiviteten og det hensigtsmæssige i at gribe ind i sundhedssektoren, kvalitet og standarder, forbindelse mellem sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og pleje samt indkredsning og videreformidling af bedste praksis.

[14] KOM(1997) 102 endelig udg. af 12.3.1997.

Fællesskabets arbejdsmiljøpolitik er i særlig grad relevant for folkesundheden og for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Den tager udgangspunkt i forebyggelse ved hjælp af beskyttelse mod risiciene på arbejdspladsen, arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Der vil blive lagt vægt på den teknologiske udvikling på sundhedsområdet i forbindelse med indsatsen i det nye program. Kommissionen har til hensigt at styrke de strukturer og mekanismer, der anvendes til at vurdere teknologien på sundhedsområdet ved at støtte samarbejdet mellem de organer, der er involveret for derved at videreudvikle de anvendte metoder, fremme fælles aktiviteter og sikre en effektiv formidling af resultaterne af undersøgelser. Der vil også blive anvendt ny teknologi til at indsamle og formidle validerede oplysninger.

Det direkte formål med Fællesskabets miljøpolitik, der er baseret på forsigtigheds princippet, er at beskytte menneskers sundhed. Heri fremhæves det forebyggende arbejde for at afhjælpe skader på miljøet ved kilden og ud fra princippet om, at det er forureneren, der skal betale. Det er mundet ud i en række effektive politikker og foranstaltninger vedrørende emissioner og koncentrationer af stoffer og agenser og praksis i den forbindelse. Ved at integrere miljøbeskyttelseskravene i alle Fællesskabets politikker som krævet i artikel 6 i traktaten ydes der et stort bidrag til at opnå et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Forbindelserne mellem sundhed og miljø skal styrkes yderligere ved hjælp af det foreslåede program og aktiviteter, der involverer internationalt samarbejde, f.eks. WHO's ministerkonference om sundhed og miljø.

Fællesskabets femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration [15] indeholder programmet for livskvalitet og forvaltning af de levende ressourcer [16], der er nært knyttet til sundhedspolitikken. Fem af de seks nøgleaktioner, nemlig fødevarer, ernæring og sundhed, bekæmpelse af smitsomme sygdomme, cellefabrikken, miljø og sundhed og den aldrende befolkningens stigende gennem snitsalder og nedsat funktionsevne, vedrører væsentlige spørgsmål i forbindelse med sundhed. Herudover vedrører de fleste af aktiviteterne på genområdet problemer af strategisk betydning for sundheden, f.eks. kroniske og degenerative sygdomme, genomer og sygdomme af genetisk oprindelse, neurovidenskaber, folkesundhed og tjenesteydelser i sundhedsvæsnet, handicappede personer samt biomedicinsk etik. Et andet specifikt program, der bidrager til at støtte aktiviteter på sundhedsområdet, er programmet vedrørende miljøet og en bæredygtig udvikling.

[15] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1999/182/EF, EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1.

[16] Rådets beslutning 1999/167/EF, EFT L 64 af 12.3.1999, s. 1.

Endvidere er INCO-programmet med til at stimulere det internationale samarbejde inden for forskning med en lang række lande, herunder de central- og østeuropæiske lande og SNG-landene (INCO-Copernicus), partnerlandene i Middelhavsområdet (INCO-Med) og frem for alt udviklingslandene (INCO-Dev). Endelig omfatter programmet vedrørende et brugervenligt informationssamfund [17] aktiviteter vedrørende sundhedsvæsnet og folkesundheden, navnlig telematiksystemer på sundhedsområdet.

[17] Rådets beslutning 1999/168/EF, EFT L 64 af 12.3.1999, s. 20.

I forbindelse med alle disse forskningsprogrammer lægges der vægt på at sikre en bred formidling af resultaterne af projekterne, samt at der tages hensyn til resultaterne i forbindelse med udformningen af strategier og i beslutnings-processen, og at de bidrager til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

Inden for rammerne af Fællesskabets statistiske program 1998-2002 er der i forbindelse med det europæiske statistiske system blevet iværksat en række større projekter inden for statistik vedrørende sundhed og arbejdsmarkeds-forhold og sociale anliggender, navnlig sundhedstilstand, tjenesteydelser og ressourcer i sundheds væsnet samt sundhedsdeterminanter. På grundlag disse initiativer vil de statistiske data, der er behov for i forbindelse med sundhedsoplysningen, fortsat blive udviklet.

Fællesskabet engagerer sig mere bredt i sundhedsområdet, da det indgår som et grundlæggende element i forbindelse med dets udvidelse og udvikling, eksterne forbindelser og handelspolitik. Aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande danner rammerne for bistand til at tackle sygdomme i disse lande, skabe sociale og økonomiske forhold, der medfører en forbedring af sundhedstilstanden, og etablere sundhedsvæsner, der kan levere de ydelser, befolkningerne i disse lande har brug for. Herved bidrages der også til beskyttelsen af befolkningen i Fællesskabet. I henhold til artikel 177 skal Fællesskabet fremme bekæmpelsen af fattigdom i udviklings landene. Navnlig sundhedsområdet er vigtigt, når det drejer sig om strategier for at mindske fattigdommen, og det udgør en nøgleelement i Fællesskabets overordnede udviklingspolitik.

Mekanismer for at sikre, at politikker og aktiviteter bidrager til sundhedsbeskyttelsen

Det er vigtigt at udvikle forbindelser mellem sundhedspolitikken og andre politikker, men dette er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at Fællesskabets strategi på sundhedsområdet er helt kohærent med de væsentligste målsætninger for andre politikker. Det er endvidere vigtigt, at alle Fællesskabets aktiviteter, der har indflydelse på sundheden, bidrager til den overordnede strategi. I den forbindelse er der to store begrænsninger i den måde, hvorpå man hidtil har forsøgt at løse problemerne på sundhedsområdet på fællesskabsplan:

* For det første tages der ikke altid i fuldt omfang højde for den potentielle virkning for sundheden af andre individuelle politiske initiativer end dem, der direkte vedrører sundheden.

* For det andet er de forskellige sundhedsrelaterede aktiviteter ikke altid hensigtsmæssigt forbundet, og de gennemføres ikke på en fuldstændig kohærent måde.

Det nødvendigt at tage fat på disse to problemer. Der indføres derfor forskellige instrumenter, der skal sikre, at sundhed tillægges den ønskede betydning i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner.

For det første vil forslag, der i særlig grad vedrører sundhed, fra 2001 indeholde en forklaring om, hvorledes der blevet taget hensyn til kravene på sundhedsområdet, normalt ved at tilføje en erklæring i begrundelsen til forslaget. Formålet hermed er klart at vise, hvorledes og hvorfor der blev taget hensyn til sundheden, samt de forventede virkninger for sundheden heraf.

For det andet vil det inden for rammerne af folkesundhedsprogrammet være en prioriteret opgave at udvikle kriterier og metoder, f.eks. retningslinjer for vurderinger og checklister, for at evaluere den foreslåede politik og gennemførelsen heraf. Herudover er det muligt at foretage en tilbundsgående vurdering af virkningen af bestemte fællesskabsaktioner og -politikker. Hensigten er at iværksætte pilotprojekter på området, i forbindelse med hvilke der også kunne tages fat på problemer i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets politikker i medlemsstaterne. For det tredje indeholder folkesundhedsprogrammet bestemmelser om fællesaktioner i samarbejde med andre fællesskabsprogrammer og -organer, der vil kunne bidrage til udviklingen af strategier på tværs af sektorerne for at tackle de væsentligste faktorer, der påvirker sundheden.

Endelig vil de mekanismer i Kommissionen, der sikrer, at aktiviteter på sundhedsområdet bliver ordentligt koordineret, blive styrket.

Disse nye tiltag vil gøre det muligt for Fællesskabet at sikre, at dets strategi på sundhedsområdet er ensartet og kohærent. Da medlemsstaterne alle i samme grad er bundet af traktatens forpligtelser, kræver gennemførelsen af denne strategi imidlertid en fælles indsats, hvis den skal lykkes.

5. KONKLUSIONER

Borgerne i Europa har høje forventninger til, at det offentliges politik vil fremme og beskytte deres sundhed. Disse forventninger vedrører en lang række politikker og ikke kun foranstaltninger, der direkte vedrører sundhedsvæsnet. Denne meddelelse viser, hvorledes Fællesskabet via sine politikker aktivt arbejder for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Dette vil til gengæld sikre, at befolkningen kan have tillid til, at et af de nøgleområder, der interesserer den - sundhed - får højeste prioritet i den igangværende europæiske integrationsproces.

De ny aktionsrammer på folkesundhedsområdet, der tager udgangspunkt i et ambitiøst handlingsprogram, indebærer en stor forpligtelse og viser, at Kommis sionen prioriterer folkesundheden højt på Fællesskabets politiske dagsorden.

Kommissionen vil tage de nødvendige skridt til på en fremadskuende og nyskabende måde at udvikle en bred strategi på sundhedsområdet i de kommende år. Den håber, at de øvrige EU-institutioner og medlemsstaterne vil slutter op om at løse den vitale opgave, det er at beskytte og forbedre befolkningens sundhed. Det er de europæiske integrationsbestræbelsers troværdighed, der står på spil, hvis vi ikke arbejder sammen om sikre videreudviklingen heraf.

TABEL 1

De væsentligste artikler i traktaten vedrørende sundhedsbeskyttelse

Artikel 43-48 (Etableringsretten, som bl.a. omfatter læger og andre fagfolk i sundhedsvæsnet)

Artikel 49 og 50 (Tjenesteydelser, herunder lægelige ydelser og andre ydelser i sundhedsvæsnet).

Artikel 71 (Transportsikkerhed).

Artikel 95 (Tilnærmelse af retsforskrifter vedrørende fødevare-sikkerhed, tobaksvarer, lægemidler, medicinsk udstyr, kemikalier og andre farlige stoffer og anvendelse af bioteknologi).

Artikel 131-133 (Fælles handelspolitik f.eks. i forbindelse med fødevarer og lægemidler).

Artikel 137 (Socialsikring og social beskyttelse af arbejdstagerne).

Artikel 149 (Almen uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder udvekslinger på sundhedsområdet).

Artikel 158 og 161 (Økonomisk og social samhørighed, dvs. strukturfondene og Samhørighedsfonden, der bl.a. yder støtte til sundheds-relaterede projekter).

Artikel 163-173 (Forskning og teknologisk udvikling, der omfatter sundhedsområdet).

Artikel 177 (Udviklingssamarbejde, herunder på sundhedsområdet).

Artikel 300 og 302 (Indgåelse af aftaler med tredjelande og internationale organisationer, herunder i forbindelse med sundhedsspørgsmål og sundhedsrelaterede spørgsmål).

TABEL 2

Foranstaltninger inden for aktionsrammerne for folkesundheden fra 1993

EF-handlingsprogrammet vedrørende sundhedsfremme, sundhedsoplysning, sundhedsundervisning og sundhedsuddannelse [18].

[18] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 645/1996/EF, EFT L 95 af 16.4.1996, s. 1.

EF-handlingsplanen for kræftbekæmpelse [19].

[19] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 646/1996/EF, EFT L 95 af 16.4.1996, s. 9.

EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af aids og visse andre smitsomme sygdomme [20].

[20] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 647/1996/EF, EFT L 95 af 16.4.1996, s. 16.

EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug [21].

[21] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 102/1997/EF, EFT L 19 af 22.1.1997, s. 25.

EF-handlingsprogrammet vedrørende sundhedsovervågning [22].

[22] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1400/1997/EF, EFT L 193 af 22.7.1997, s. 1.

EF-handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af personskader [23].

[23] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 372/1999/EF, EFT L 46 af 20.2.1999, s. 1.

EF-handlingsprogrammet vedrørende sjældne sygdomme [24].

[24] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1295/1999/EF, EFT L 155 af 22.6.1999, s. 1.

EF-handlingsprogrammet vedrørende forureningsrelaterede sygdomme [25].

[25] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1296/1999/EF, EFT L 155 af 22.6.1999, s. 7.

Andre aktiviteter

En strategi til bekæmpelse af tobaksforbruget [26], et direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse [27], en rapport om forebyggelse af rygning [28] og et forslag til direktiv om tobaksvarer [29].

[26] Meddelelse fra Kommissionen om Fællesskabets nuværende og foreslåede rolle i bekæmpelsen af tobaksforbruget, KOM(1996) 609 endelig udg. af 18.12.1996.

[27] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF, EFT L 213 af 20.7.1998, s. 8.

[28] KOM(1999) 407 endelig udg. af 8.9.1999.

[29] KOM(1999) 594 endelig udg. af 16.11.1999.

En strategi vedrørende blodsikkerhed og selvforsyning med blod [30] og Rådets henstilling om blod- og plasmadonorers egnethed og screening af donorblod [31]. Kommissionens beretning om sundhedssituationen i Det Euro-pæiske Fællesskab [32] og om indførelse af krav om sundhedsbeskyttelse i Fællesskabets politikker [33].

[30] KOM(1994) 652 endelig udg. af 21.12.1994.

[31] EFT L 203 af 21.7.1998, s. 14.

[32] KOM(1995) 357 endelig udg. af 19.7.1995 og KOM(1997) 224 endelig udg. af 22.5.1997.

[33] KOM(1995) 196 endelig udg. af 29.5.1995, KOM(1996) 407 endelig udg. af 4.9.1996, KOM(1998) 34 endelig udg. af 27.1.1998 og KOM(1999) 587 endelig udg. af 16.11.1999.

Kommissionens arbejdsdokumenter om epidemiologi og overvågning af Creutzfeldt-Jakobs sygdom og andre overførbare spongiforme encephalopatier.

Et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i fællesskabet [34].

[34] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/1998/EF, EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.

Rådets henstilling om begrænsning af befolkningens eksponering for elektro magnetiske felter 0Hz-300GHz [35].

[35] Rådets henstilling af 12. juli 1999, EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59.