51999PC0036

Forslag til Rådets forordning (EF) om foranstaltninger til sikring af, at miljøaspektet tilgodeses i udviklingslandenes udviklingsproces (1999/C 47/06) KOM(1999) 36 endelig udg. - 1999/0020(SYN)

(Forelagt af Kommissionen den 28. januar 1999)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S og 130 W,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C, og ud fra følgende betragtninger:

(1) Udpining af naturressourcerne og forringelse af miljøet influerer direkte på økonomisk udvikling og på lokalsamfundenes indtjeningsmuligheder, og således modvirkes bestræbelserne på at afhjælpe fattigdommen ved etablering af en bæredygtig udvikling;

(2) nutidens produktions- og forbrugsmønstre har helt klare følger på tværs af landegrænserne og globalt, både for atmosfæren, hydrosfæren og den biologiske mangfoldighed;

(3) Fællesskabet og medlemsstaterne har undertegnet Rio-erklæringen og Agenda 21 handlingsprogrammet og har givet deres tilsagn til UNGASS-beslutningen »Program for videreførelse af Agenda 21«;

(4) Fællesskabet og medlemsstaterne har undertegnet flere multilaterale miljøaftaler, bl.a. konventionen om biologisk diversitet og rammekonventionen om klimaændring og konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse; de har dermed forpligtet sig til at tage hensyn til, at industrilandene og udviklingslandene har et fælles om end differentieret ansvar på området;

(5) det er vigtigt, at de interne og eksterne aspekter i Fællesskabets miljøpolitik integreres, således at der kan skabes en helhedsløsning på de problemer, som er blevet påpeget i forbindelse med De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling (UNCED) og opfølgningen heraf;

(6) Fællesskabet og medlemsstaterne går ind for den strategi, der er udarbejdet af OECD/DAC (Shaping the 21st Century Strategy), hvori alle lande opfordres til at yde støtte til gennemførelse af nationale strategier inden 2005 for at sikre, at den nutidige udvikling med svindende miljøressourcer vendes, både på globalt og nationalt plan, inden år 2015;

(7) Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 24. september 1998 (1) en revision af Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (Mod en bæredygtig udvikling), hvori der slås til lyd for, at Fællesskabet får en vigtigere rolle i det internationale samarbejde omkring miljøet og bæredygtig udvikling;

(8) Det Europæiske Råd gav på mødet i Cardiff i juni 1998 opbakning til Kommissionens meddelelse Integration gennem partnerskab, hvori der opstilles en strategi for, hvordan miljøspørgsmålet kan integreres i Den Europæiske Unions politik på de forskellige områder, og tilsluttede sig princippet om, at virkningerne på miljøet skal undersøges i forbindelse med alle større politiske tiltag;

(9) Rådet og medlemsstaterne vedtog den 15. juli 1996 en resolution om miljøvurdering i udviklingssamarbejdet;

(10) en bæredygtig udvikling forudsætter, at miljøaspektet integreres reelt i udviklingsprocessen;

(11) ressourcerne er begrænsede, og der må derfor fastlægges en passende politik samt passende strategier og ordninger og iværksættes forsøgsordninger, idet dette har den allerstørste betydning for integrering af miljøhensynet i det økonomiske samarbejde og udviklingssamarbejde;

(12) det vil være formålstjenligt at gøre brug af de finansieringsordninger, Fællesskabet har adgang til med henblik på en bæredygtig udvikling i udviklingslandene;

(13) i Rådets forordning (EF) nr. 722/97 af 22. april 1997 om miljøforanstaltninger i udviklingslandene i forbindelse med bæredygtig udvikling (2) opstilles der rammer for, hvordan Fællesskabet kan yde bistand til udviklingslandene, således at de får bedre mulighed for at tilgodese miljøaspektet i deres udviklingsproces; forordning (EF) nr. 722/97 er gældende indtil den 31. december 1999; de erfaringer, der er gjort i forbindelse med genmemførelsen af forordning (EF) nr. 722/97, bør udnyttes i nærværende forordning;

(14) der bør træffes foranstaltninger til finansiering af de aktiviteter, denne forordning omfatter;

(15) der bør fastsættes detaljerede gennemførelsesbestemmelser, blandt andet for hvordan foranstaltningerne skal udformes, hvem der skal modtage støtten, og hvorledes beslutningerne skal træffes -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Fællesskabet bidrager med finansiel og faglig bistand til støtte for udviklingslandenes bestræbelser på at tilgodese miljøbeskyttelsesaspektet i udviklingsprocessen.

2. Sigtet er, at bistand og ekspertise, der ydes i medfør af denne forordning, skal supplere og komplettere anden bistand, der ydes på grundlag af andre ordninger inden for udviklingssamarbejdet.

Formålet er, at målgrupperne i udviklingslande skal have både direkte og indirekte gavn af denne bistand og ekspertise, der er et resultat af den stykelse af miljødimensionen i Fællesskabets økonomiske samarbejde og udviklingssamarbejde, der er gennemført til sikring af, at miljøhensynet tilgodeses fuldt ud i Fællesskabets politik og programmer.

Artikel 2

1. Formålet med de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til denne forordning, er at udarbejde og fremme politiske tiltag, strategier, ordninger og teknologi for på denne måde at skabe en bæredygtig udvikling.

2. Der gennemføres foranstaltninger med henblik på:

- miljøspørgsmål af verdensomspændende interesse, og især miljøspørgsmål, der er genstand for multilaterale miljøaftaler, såsom klimaændringer, ørkenernes udbredelse og biologisk diversitet

- miljøproblemer på tværs af landegrænserne, først og fremmest vand- og luftforurening

- miljøproblemer i forbindelse med udviklingslandenes integrering i verdensøkonomien

- miljøvirkningerne af den politik, der føres i udviklingslandene på det makroøkonomiske og det miljømæssige område

- en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af natur- og miljøressourcer inden for samtlige produktionssektorer

- bevarelse af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens ressourcer, og en rimelig og retfærdig fordeling af de goder, som udnyttelse af genetiske ressourcer stiller i udsigt

- vandressourceproblemer

- beskyttelse af kystområder

- bekæmpelse af ørkendannelse

- løsning af byernes miljøproblemer, bl.a. i forbindelse med fast og flydende affald, luftforurening og støj, samt drikkevandskvalitet

- en bæredygtig energiproduktion og -udnyttelse

- bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre.

3. Følgende foranstaltninger kan komme i betragtning med hensyn til finansiering:

- forsøgsprojekter i marken, herunder forsøg med miljøvenlig teknologi afpasset efter lokale forhold og behov

- ordninger, der skal sikre, at beslutningstagende instanser, såsom staten, NGO'er, den private sektor samt civilsamfundet, på såvel nationalt som lokalt niveau, har den fornødne kapacitet med hensyn til institutioner og forvaltning

- fastlæggelse af politik, planer og strategier med sigte på en bæredygtig udvikling

- udarbejdelse af retningslinjer og forvaltningsvejledninger med sigte på en mere bæredygtig udvikling og en bedre tilgodeseelse af miljøet

- støtte til udvikling og udnyttelse af miljøvurderingsværktøjer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af politik, strategier, programmer og projekter

- registrerings-, bogførings- og statistikarbejde til fremskaffelse af bedre miljødata og -indikatorer

- opmærksomhedsskabende kampagner - herunder informations- og erhvervsuddannelseskampagner - for at udbrede kendskabet til bæredygtig udvikling blandt den lokale befolkning og beslutningstagerne inden for udviklingsprocessen og udvilklingssamarbejdet

- støtte til multilaterale processer.

4. Der lægges særlig vægt på:

- at det overordnede mål, dvs. fattigdomsbekæmpelsen, tilgodeses

- at de lokale initiativer bygger på innoverende tiltag med sigte på bæredygtig udvikling

- at den lokale befolkning, og herunder også indfødte befolkningsgrupper, involveres aktivt og støttes

- at der gennemføres kønspolitiske undersøgelser af, hvilken rolle kvinderne kan spille specifikt i forbindelse med bæredygtig udvikling og udnyttelse af naturressourcer, og herunder hvilke kundskaber, hvilke perspektiver og hvilken hjælp de kan bidrage med

- at mulighederne for integrering i Fællesskabets udviklingssamarbejdspolitik og -programmer i bredere forstand tilgodeses

- at miljøomkostningerne internaliseres, bl.a. via økonomiske ordninger.

5. Ved gennemførelsen af denne forordning lægges der stor vægt på, at der tages ved lære af erfaringerne, og at resultaterne af arbejdet bringes ud til en større kreds.

Artikel 3

Det er ikke blot stater og regioner, men også internationale organisationer, decentrale instanser, regionale organisationer, offentlige agenturer, traditionelle og lokale samfund, private operatører og industrier, kooperativer, NGO'er og repræsentative sammenslutninger for lokalbefolkningen, der kan optræde som støttemodtagere og samarbejdspartnere.

Artikel 4

1. Fællesskabet kan finansiere undersøgelser, faglig bistand, uddannelse, erhvervsuddannelse samt indkøb, bygge- og anlægsarbejder samt tjenesteydelser, gavebistand i mindre omfang, værdiansættelse, revision, og evaluerings- og inspektionsrejser.

Fællesskabets finansiering kan dække såvel investering, i forbindelse med et specifikt program eller projekt - med undtagelse af køb af fast ejendom - som faste udgifter (herunder administrations-, vedligeholdelses- og driftsudgifter).

Sådanne udgifter kan i de fleste tilfælde dog kun afholdes i startperioden, og da kun med faldende dækningsgrad, medmindre der er tale om uddannelses-, undervisnings- og forskningsprogrammer.

2. Det forventes, at de i artikel 3 nævnte partnere yder et bidrag til de enkelte samarbejdsforanstaltninger. Bidragets størrelse fastsættes under hensyn til de pågældende partneres formåen og foranstaltningens art.

3. Foranstaltningerne kan søges finansieret sammen med andre bidragsydere, herunder medlemsstaterne og relevante internationale organisationer. I denne forbindelse skal det tilstræbes at koordinere foranstaltningerne med andre donorers.

4. Der træffes foranstaltninger til sikring af, at det klart fremgår, at den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, hidrører fra Fællesskabet.

5. Med udgangspunkt i traktatens krav om, at foranstaltninger skal afpasses efter hinanden og supplere hinanden indbyrdes, og til sikring af, at samtlige foranstaltninger af denne art får en optimal effektivitet, træffer Kommissionen alle nødvendige koordineringsforanstaltninger, herunder:

a) indførelse af en ordning for systematisk udveksling og analyse af oplysninger om, hvilke foranstaltninger der finansieres eller påtænkes finansieret af Fællesskabet og medlemsstaterne;b) lokal koordinering af foranstaltningerne, dvs. regelmæssige møder og udveksling af oplysninger mellem Kommissionens og medlemsstaternes repræsentanter i modtagerlandet og de støttemodtagende staters repræsentanter.

6. Med henblik på den størst mulige virkning både globalt og nationalt kan Kommissionen sammen med medlemsstaterne iværksætte initiativer for at sikre en god samordning og et nært samarbejde med modtagerlandene, bidragsyderne og andre involverede internationale organisationer, herunder organisationer henhørende under De Forenede Nationer.

Artikel 5

Den i denne forordning hjemlede finansbistand ydes i form af gavebistand.

Artikel 6

1. Evaluering, godkendelse og forvaltning af de i denne forordning omhandlede foranstaltninger varetages af Kommissionen som fastsat i budgetprocedurerne og andre procedurer, herunder procedurerne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2. Proceduren i artikel 7 lægges til grund, når der skal træffes afgørelse om gavebistand på over 2 millioner EUR til finansiering af enkeltforanstaltninger på grundlag af denne forordning.

Kommissionen giver det i artikel 7 nævnte udvalg meddelelse om, hvilke finansieringsafgørelser den agter at træffe for så vidt angår projekter og programmer, hvis omkostninger ligger under 2 millioner EUR. Meddelelsen skal foreligge senest en uge, inden afgørelsen træffes.

3. Kommissionen har bemyndigelse til uden forudgående høring af det i artikel 7 nævnte udvalg at godkende nødvendige ekstrabevillinger til dækning af forudseelige eller allerede indtrufne overskridelser af budgettet for disse foranstaltninger forudsat, at overskridelsen eller det ekstra behov ikke overstiger 20 % af den bevilling, der oprindelig blev fastsat i finansieringsafgørelsen.

4. Alle finansieringsaftaler og -kontrakter, der indgås med hjemmel i denne forordning, skal indeholde en bestemmelse om, at Kommissionen og Revisionsretten kan foretage kontrol på stedet i henhold til de sædvanlige regler, som Kommissionen fastsætter ifølge gældende bestemmelser, bl.a. bestemmelserne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

5. Er foranstaltningerne genstand for finansieringsaftaler mellem Fællesskabet og modtagerlandet, skal disse aftaler indeholde bestemmelse om, at Fællesskabet ikke afholder skatter, afgifter og andre omkostninger.

6. Alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne og modtagerstaten kan deltage i udbud og aftaler på samme vilkår. Andre udviklingslande kan også gives tilladelse til at deltage.

7. Leverancer skal have oprindelse i medlemsstaterne, modtagerstaten eller andre udviklingslande. I særlige, behørigt begrundede tilfælde kan leverancerne have oprindelse i andre lande.

8. Der lægges særlig vægt på:

- at aktiviteterne er omkostningseffektive og bæredygtige

- at målene er klart definerede, og at resultatindikatorerne nøje overvåges.

Artikel 7

1. Kommissionens repræsentant bistås af udviklingsudvalget for det pågældende geografiske område.

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i protokollen; de enkelte medlemsstater kan kræve, at deres standpunkt anføres i protokollen.

Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn hertil.

Artikel 8

Med henblik på debat afholder det i artikel 7, stk. 1, omhandlede udvalg en gang om året et samlet møde, hvor Kommissionens repræsentant redegør for de generelle retningslinjer for de foranstaltninger, der forventes udført i løbet af det kommende år.

Artikel 9

1. Kommissionen forelægger efter hvert regnskabsår Europa-Parlamentet og Rådet en årsberetning med oplysning om, hvilke foranstaltninger der er finansieret i årets løb, og en evaluering af, hvordan denne forordning er blevet gennemført i løbet af regnskabsåret.

Det skal bl.a. oplyses, hvilke og hvor mange projekter der er finansieret, og hvilke projekter der er indgået kontrakt om. Beretningen skal indeholde oplysning om, hvor mange eksterne evalueringer der eventuelt er foretaget i forbindelse med specifikke foranstaltninger.

2. Kommissionen foretager regelmæssige undersøgelser af de foranstaltninger, som Fællesskabet finansierer, og af om foranstaltningernes formål er blevet opfyldt, således at der kan opstilles retningslinjer for, hvordan foranstaltningernes effektivitet kan forbedres i fremtiden. Kommissionen forelægger det i artikel 7 nævnte udvalg en kort redegørelse over, hvilke evalueringer der er gennemført, således at udvalget i givet fald kan gennemgå disse. Evalueringsrapporterne stilles til rådighed for medlemsstater, der anmoder herom.

3. Kommissionen giver senest en måned efter sin afgørelse medlemsstaterne meddelelse om, hvilke foranstaltninger og projekter der er godkendt, med specificering af projektomkostninger, projekternes art, modtagerland og partnere.

4. Kommissionens tjenestegrene offentliggør en finansieringsvejledning med retningslinjer og kriterier for udvælgelse af projekter og sender denne til de berørte parter, samt til Kommissionens delegationer i modtagerlandene.

Artikel 10

1. Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Fire år efter forordningens ikrafttrædelse forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en generel vurdering af de foranstaltninger, som Fællesskabet har finansieret på grundlag af denne forordning, og fremsætter forslag til, hvad der videre skal ske med denne forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) Afgørelse nr. 2179/98/EF (EFT L 275 af 10.10.1998, s. 5).

(2) EFT L 108 af 25.4.1997, s. 1.