51999IP0241(01)

A4-0241/99

Beslutning om Kommissionens meddelelse til Raadet, Europa-Parlamentet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Hvidbog om handel (KOM(99)0006 - C4-0060/99)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til Kommissionens hvidbog (KOM(99)0006 - C4-0060/99),

* der henviser til Kommissionens groenbog om handel (KOM(96)0530 - C4-0646/96),

* der henviser til den faellesskabslovgivning, der direkte vedroerer handel,

* der henviser til sin udtalelse af 19. september 1996 om forslag til Raadets afgoerelse om det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Den Europaeiske Union (1997-2000) ((EFT C 320 af 28.10.1996, s. 153.)),

* der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Paa vej mod et indre marked for distribution« (KOM(91)0041),

* der henviser til sin beslutning af 24. april 1997 om Kommissionens rapport om koordineringen af aktiviteterne til fordel for de smaa og mellemstore virksomheder (SMV) og haandvaerksfagene (KOM(95)0362 - C4-0120/96) ((EFT C 150 af 19.05.1997, s. 50.)),

* der henviser til sin beslutning af 24. april 1997 om Kommissionens meddelelse om haandvaerksfagene og de smaa og mellemstore virksomheder, vektorer for vaekst og beskaeftigelse i Europa (KOM(95)0502 - C4-0503/95) ((EFT C 150 af 19.05.1997, s. 44.)),

* der henviser til sin beslutning af 15. juli 1997 om Kommissionens groenbog om kommerciel kommunikation i det indre marked (KOM(96)0192 - C4-0365/96) ((EFT C 286 af 22.09.1997, s. 43.)),

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik og udtalelse fra Udvalget om Regionalpolitik (A4-0241/99),

A. der henviser til, at handelssektoren i 1997 var den andenstoerste arbejdsgiver i Den Europaeiske Union, idet den tegnede sig for

* 5 mio. handelsvirksomheder, handelsagenter og repraesentanter,

* én tredjedel af samtlige virksomheder i EU, hvoraf 95% havde under 10 ansatte,

* 22 mio. direkte beskaeftigede,

* 16% af EU's arbejdsstyrke,

* en arbejdsstyrke, der for 55% vedkommende bestod af kvinder,

* 3,4 mio. detailvirksomheder, som beskaeftigede 15 mio. mennesker,

* 1,1 mio. engrosvirksomheder med 7 mio. arbejdspladser,

* gennemsnitligt 13,5% af den europaeiske oekonomis vaerditilvaekst,

* en omsaetning paa omkring 640 mia. euro,

B. der henviser til, at med udarbejdelsen af hvidbogen om handel er det endelig blevet anerkendt, at handel er en oekonomisk og social sektor af grundlaeggende betydning, som udgoer en del af den tertiaere sektor, eller med andre ord den sektor, som har vaeret og stadig er kilden til vaekst, udvikling og beskaeftigelse, og til, at man derfor maa tage hensyn til og fremme handelens samspil med turisme og tjenesteydelser, eftersom disse sektorer alle er snaevert forbundne med hinanden og tilsammen udgoer en integrerende del af hele det kommercielle system,

C. der henviser til, at hvidbogen er en opfoelgning af groenbogen om handel fra 1996, og at den er et resultat af Europa-Parlamentets staerke oenske om at forstaa handelssektorens betydning og henlede medlemsstaternes opmaerksomhed herpaa,

D. der henviser til, at der paa regionalt plan og faellesskabsplan maa ske en yderligere styrkelse af forholdet mellem handel og produktion, saaledes at typiske lokale produkter (landbrugsprodukter, opdraetningsprodukter, foedevarer samt industri- og haandvaerksprodukter) faar mulighed for at erobre nye markeder, saafremt de faar den rigtige hjaelp og goeres til genstand for reklamevirksomhed fra de lokale myndigheders side, idet EU maa udarbejde saerlige programmer med hertil svarende stoette til fordel for disse myndigheder; der endvidere henviser til, at det samtidig med, at disse produkter faar mulighed for at erobre nye markeder, maa undgaas, at der indfoeres beskyttelsesforanstaltninger, som begraenser det indre markeds funktion paa handelsomraadet,

E. der henviser til, at for saa vidt angaar den igangvaerende lancering af euroen og fremfor alt den kommende rent fysiske indfoerelse af den faelles europaeiske moent fra den 1. januar 2002 vil ingen anden sektor vaere mere involveret i processen med at saette euroen i omloeb og udbrede kendskabet til den end handelssektoren; der endvidere henviser til, at der til dette formaal er brug for et samarbejde om den information, som handelssektoren maa formidle til forbrugerne, og om den oplysningsvirksomhed, der paa forhaand maa ivaerksaettes over for paa den ene side smaa erhvervsdrivende, mellemmaend og handlende og paa den anden de ansatte i forretningskaeder, der saelger foedevarer og andre produkter,

F. der henviser til, at udgifterne til indfoerelsen af euroen ikke maa blive vaeltet over paa den endelige forbruger, og at indfoerelsen af eurosedler og -moenter maa forberedes saa omhyggeligt, at der bliver tale om saa faa ekstraudgifter for handelssektoren som muligt,

G. der henviser til, at Den Europaeiske Union og medlemsstaterne maa afsaette stadig stoerre stoette til distributionssystemet og vise det stadig stoerre opmaerksomhed som foelge af den betydning, det har for arbejdsmarkedet og for forbedringen af dette, for forholdet til forbrugerne og for produktionssystemet, landbruget, haandvaerksfagene, turismen og miljoeet,

H. der henviser til den grundlaeggende forestilling om, at distributionssystemet som sin eneste opgave skal tilbyde forbrugeren produkter og tjenesteydelser og i denne forbindelse foelge med i markedsudviklingen og stoette de for hver enkelt region og hvert enkelt omraade typiske vaner, skikke og forbrugsformer og samtidig begunstige internationaliseringen af markedet som reaktion paa forbrugernes behov,

I. der henviser til, at de smaa og mellemstore virksomheder i handelssektoren i uforholdsmaessig grad lider under den overdrevne regulering, der er et resultat af faellesskabsdirektiver og -forordninger paa den ene side og nationale bestemmelser paa den anden,

J. der henviser til, at antallet af lokale forretninger i de forskellige bydele er stadigt faldende i saavel visse bykerner som ude i byernes periferi, og at dette medfoerer store ulemper for livskvaliteten, marginalisering og usikkerhed for visse kvarterers vedkommende og forurening som foelge af forbrugernes afvandring fra bykernerne til oplandet,

K. der henviser til, at den graenseoverskridende handel takket vaere stoetten fra programmer for graenseoverskridende samarbejde (Interreg II) frembyder enorme muligheder, isaer for regioner langt fra Unionens centrum, som kan vaere et afgoerende bidrag til det oekonomiske samarbejde som foelge af etableringen af faelles smaa og mellemstore virksomheder og dermed til de paagaeldende regioners sociooekonomiske samhoerighed,

L. der henviser til, at handelssektoren kan reagere paa forbrugernes stigende bekymring med hensyn til spoergsmaal som f.eks. de metoder, der benyttes inden for foedevareproduktionen, miljoeet og dyrs velfaerd ved at spille rollen som forslagsstiller og tilskynde producenterne til at tilbyde produkter, der ikke er sundhedsskadelige, og i denne forbindelse bl.a. ogsaa fremme oekologiske produkter for paa denne maade at skabe balance mellem oekonomiske interesser og hensynet til sundheden,

M. der understreger, at handelssektoren skal spille rollen som forslagsstiller over for produktionssektoren, for at etiketterne kan blive klarere og mere oplysende for forbrugeren,

N. der henviser til den dynamik og forskelligartethed, der kendetegner handelssektoren, idet denne ikke begraenser sig til den fysiske distribution af produkter og tjenesteydelser, men ligeledes omfatter al engros- og detailhandel i alle disse to handelstypers former, herunder isaer den funktion, som handelsagenter udoever som foelge af deres grundlaeggende betydning som socialt og oekonomisk bindeled,

O. der henviser til, at Faellesskabets og medlemsstaternes forskellige handelskategorier via deres organisationer i stadig hoejere grad vil blive inddraget i beslutningstagningen og tendenserne i sektoren fremover;

P. der henviser til, at handelssektorens funktion foerst og fremmest maa udvikles via universiteter, specialiserede laereanstalter, forskningsinstitutioner, informationsvirksomheder og oekonomiske tidsskrifter, isaer med henblik paa den faglige udvikling inden for denne sektor,

Q. der henviser til den betydningsfulde rolle, som maerkevareindustrien spiller i forbindelse med processen produktion-distribution-forbrug, og til den funktion, som netop denne industri kan udoeve i forbindelse med en kvalitativ og kognitiv forbedring af de produkter, der er bestemt til den endelige forbruger; der endvidere henviser til, at dette vil kunne ske gennem stadig bedre systematisk og loebende kontakt til handelsvirksomhederne, bl.a. via institutioner, der formidler samarbejde, og samarbejdsprojekter (ECR, EDI, stregkoder osv.), i den faelles hensigt hele tiden at sikre forbrugeren det bedst mulige,

R. der henviser til, at Kommissionen i 1997 forpligtede sig til at udarbejde en hvidbog, saaledes som Parlamentet havde henstillet i sin beslutning af 18. september 1997 om Kommissionens groenbog om handel (KOM(96)0530 - C4-0646/96) ((EFT C 304 af 6.10.1997, s. 125.)), og til, at Kommissionen nu har opfyldt sin forpligtelse,

S. der henviser til, at distributionssystemet i det nuvaerende sociooekonomiske scenario og takket vaere dets stoerrelsesorden kan yde et yderst positivt bidrag til beskaeftigelsen, forudsat at saavel arbejdstagerne som arbejdsgiverne har faaet en fyldestgoerende uddannelse, og der derfor desuden henviser til, at der maa ske en styrkelse af specialiserede handelslaereanstalter,

T. der henviser til, at det i medlemsstaternes planlaegning paa handelsomraadet er grundlaeggende, at der sikres den endelige forbruger adgang til alle former for smaa, mellemstore og store forretninger i alskens udformninger i overensstemmelse med forbrugernes egne sociooekonomiske behov og deres ret til at vaelge frit,

U. der henviser til, at det er absolut noedvendigt, at forbrugerne, men ogsaa Faellesskabets og medlemsstaternes ansvarlige paa det politiske og lovgivningsmaessige omraade er bevidste om de forskellige distinkte handelsformer, navnlig om handelsagenters og repraesentanters funktion og om nye formler som f.eks. franchising, direkte salg og fjernsalg, saaledes at disse kategorier faar ret til en lovformelig tilstedevaerelse paa markedet, som kan fremme konkurrencen og fjerne ulovlige hindringer medlemsstaterne imellem,

1. tilslutter sig generelt den helhedsvision af sektoren, som Kommissionen giver udtryk for i det foreliggende dokument;

2. glaeder sig over, at Kommissionen er opmaerksom paa den - hidtil oversete - vigtige rolle, som smaa forretninger og forretninger i de forskellige bydele kan spille for bevarelsen eller forbedringen af livskvaliteten i landdistrikter, bykerner og bymaessigt bebyggede omraader, idet den oekonomiske udvikling i alle dens aspekter (bevarelse af et konkurrencedygtigt landbrug, oekonomisk diversificering og udvikling af turisme) uigenkaldeligt bringes i fare uden saadanne forretninger, isaer i fjerntliggende omraader samt i oe- og bjergomraader; understreger, at smaa forretninger og forretninger i de forskellige bydele spiller en vigtig rolle i landdistrikter og randomraader, og at de bidrager til at skabe nye baade direkte og indirekte arbejdspladser og til at fremme den oekonomiske og sociale samhoerighed saavel paa landet som i byerne; mener, at man boer traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at undgaa, at detailhandelen forsvinder, og for i dette oejemed at genskabe balancen mellem store forretninger og den traditionelle handel;

3. opfordrer OEMU'ens deltagerstater til at koordinere fremgangsmaaden for indfoerelsen af eurosedler og -moenter med hensyn til »frontloading« og afstemning af det tidsrum, hvori der vil vaere to valutaer i omloeb, og oensker desuden en forkortelse af dette tidsrum for at minimere usikkerheden hos forbrugerne og lette omstillingen for handelen;

4. bemaerker imidlertid, at opretholdelsen af diversificeret handelsvirksomhed forudsaetter, at detailhandelen er tilstraekkelig konkurrencedygtig, dvs. i stand til at leve op til forbrugernes forventninger og betingelserne for handelen af i dag, idet denne i stadig hoejere grad maa vende opmaerksomheden mod moderne formler som f.eks. franchising, indkoebscentre, handelssammenslutninger, automatisk distribution, moderne cateringvirksomhed osv.; mener, at disses funktion maa defineres, bl.a. med henblik paa en harmonisering af de nationale lovgivninger og faellesskabslovgivningen;

5. understreger navnlig direkte salgs funktion, ogsaa som reaktion paa vanskelighederne med at omskole midaldrende personer og med at finde nye muligheder for unge og kvinder, og opfordrer med henblik herpaa Kommissionen til at foretage en formaalsbestemt undersoegelse af dette omraade, som bl.a. skal goere det muligt at skelne mellem og bruge en korrekt terminologi vedroerende paa den ene side direkte salg, herunder afsaetning paa flere niveauer, og paa den anden fjernsalg, hvor foerstnaevnte distribuerer produkter og tjenesteydelser direkte til forbrugeren via en personaliseret kontakt langt fra forretninger, isaer hvor saadanne ikke findes, f.eks. i landdistrikter;

6. fastslaar, at handelsagenters faglige rolle maa styrkes og beskyttes i forbindelse med udviklingen af handelssystemet, idet disse agenter endnu ikke nyder specifik anerkendelse til trods for deres grundlaeggende funktion paa markedet, isaer for saa vidt angaar smaa og mellemstore virksomheder og hermed Faellesskabets stoette og indroemmelser hertil, f.eks. med det formaal at udbygge BRE- eller BCNET-databasen eller andre databaser, som ville fremme internationaliseringen af markedet;

7. understreger formaalstjenligheden - bl.a. for at undgaa social dumping - af at gennemfoere oeget kontrol med forarbejdede produkter fra tredjelande, naar der ikke foreligger fuld garanti for deres kvalitet, for deres skattemaessige herkomst og for, at der ikke er blevet anvendt boernearbejde til fremstillingen af dem, og af derimod baade i forholdet til EU-lande og tredjelande at stoette retfaerdig og solidarisk handel;

8. stoetter Kommissionens henstilling, som allerede fremsat i groenbogen, om, at der fastlaegges en integreret politik til fordel for paa den ene side byer og paa den anden byeksterne omraader, som tegner sig for henholdsvis 80% og 20% af Faellesskabets befolkning, saaledes at strukturfondene i landdistrikter samt oe- og bjergregioner i hoejere grad kan komme ogsaa handelen til gode, isaer den handel, som smaa og mellemstore virksomheder tegner sig for, og saaledes at der samtidig ydes stoette til byernes naturlige handelscentre, som tjener til at skabe symbiose og synergi i bycentrene, der paa denne maade vil kunne tilbyde borgerne produkter og tjenesteydelser, ogsaa af social karakter, ledsaget af de noedvendige lokale transport-, sikkerheds- og parkeringsstrukturer og af bekaempelse af ulovlig adfaerd;

9. er af den opfattelse, at elektronisk handel er et ideelt instrument til at overvinde randomraadernes isolation, og anmoder Kommissionen om at fremme de teknologier og infrastrukturer, der kraeves til udviklingen af elektronisk handel, isaer i naevnte regioner;

10. oensker et stadigt bedre forhold til miljoeet og samspil med produktions- og forarbejdningsindustrien for at give forbrugeren kvalitativt udadlelige og i sundheds- og hygiejnemaessig henseende perfekte produkter, der distribueres i emballager og ved hjaelp af logistiske systemer, der bliver mere og mere miljoevenlige;

11. kraever, at der sker fuld anerkendelse af horisontale og vertikale formler for handelssamarbejde og handelssammenslutninger som noeglen til vaekst og udvikling af smaa og mellemstore handelsvirksomheder (kooperativer, indkoebscentraler, frivillige sammenslutninger osv.);

12. glaeder sig over det nye direktiv om fjernsalg og anmoder foelgelig - eftersom det er noedvendigt at tilpasse den eksisterende faellesskabslovgivning til udviklingen af nye teknologier, som aabner mulighed for nye typer fjernsalg takket vaere elektroniske betaling - Kommissionen om at henstille til medlemsstaterne at sikre posttjenesternes effektivitet, da dette er en uomgaengelig noedvendighed for udbredelsen af denne type salg;

13. fremhaever handelsselskabers og handelsagenturers rolle og funktion, idet de tegner sig for over 50% af handelen, og idet de fremover vil kunne udoeve en endnu vigtigere virksomhed, saafremt deres funktion vil blive forstaaet og stoettet;

14. kraever, at der med henblik paa analysen af den komplekse handelssektor sker en forbedring af det europaeiske statistiske system vedroerende aendringer og tendenser i handelsstrukturen for at hjaelpe denne sektor;

15. opfordrer ovennaevnte udvalg til at overveje muligheden af at forelaegge et forslag til regulering af vaeksten inden for handel fra store forretningslokaler, som paa den ene side aabner mulighed for en harmonisk vaekst og paa den anden ikke forhindrer smaa forretninger og disses saerkender i at blive omfattet af den igangvaerende omstillingsproces; opfordrer endvidere udvalget til i forstaaelse med Kommissionen og handelssammenslutningerne at forelaegge en stoetteplan til fordel for en koordineret og »bloed« markedsaktion for saa vidt angaar aabningen af store forretninger; dette maa ske under inddragelse af lokale net af smaa forretninger, under anvendelse af en plan vedroerende kompensation for eventuelle forretningslukninger inden for nye strukturers aktionsradius og under inddragelse af lokale sammenslutninger af handlende samt af forbrugerne og de lokale myndigheder;

16. henstiller, at der sikres oeget udbredelse af elektroniske betalingssystemer paa handelsomraadet (kreditkort, betalingskort osv.) for af hensyn til de handlendes og forbrugernes sikkerhed at begraense kontantbeholdningerne i forretninger og supermarkeder, som er lette ofre for kriminalitet; dette kunne paa den ene side ske ved at saenke afgifterne paa de enkelte elektroniske betalingsoperationer og paa den anden ved at anmode banker og udstedere om at begraense udgifterne til anvendelse af betalingskort for at tilskynde forretningerne til at acceptere dem og forbrugerne til at bruge dem; anmoder om, at der udvises opmaerksomhed over for den funktion, som handelen vil faa i forbindelse med indfoerelsen af euroen, gennem vedtagelsen af formaalstjenlige programmer og stoetteordninger med henblik paa udskiftningen af regnskabssystemer og gennem nedsaettelsen af faglige arbejdsgrupper bestaaende af handlende, producenter, industrifolk og leverandoerer af kasseapparater og informationssystemer; med henblik herpaa opfordres kommunikationsministrene i medlemsstaterne til at lette godkendelse af systemerne for radiofrekvenser til elektronisk maerkning;

17. beklager, at man i hvidbogens indledning taler om virksomhedernes overlevelse, hvor man i stedet burde tale om deres muligheder for at bevare deres konkurrencedygtighed paa markedet;

18. mener, at naerbutikkerne i byerne i lighed med landsbyforretningerne i landdistrikterne har en stor oekonomisk og social samt beskaeftigelsesskabende betydning, navnlig i de affolkningstruede omraader; goer opmaerksom paa, at de smaa og mellemstore virksomheder og haandvaerkssektoren, som er Europas oekonomiske stoettepille og vigtige drivkraefter for udviklingen paa lokalt og regionalt plan, og at udviklingsforanstaltningerne derfor boer koncentreres om disse og navnlig om at tilskynde unge forretningsdrivende og haandvaerkere til at etablere sig i affolkningstruede landdistrikter;

19. er bekymret over, at koncentrationen af handelen i supermarkeder og stormarkeder vil bevirke, at adgangen til tjenester forringes, navnlig for de borgere, som ikke har bil; mener, at de offentlige transportforbindelser boer udvikles i forbindelse med koncentrationen af handelen under hensyntagen til bestemte gruppers behov; henviser til faren for forringelse af levevilkaarene i takt med at naerbutikkerne forsvinder; gaar ind for stoette fra strukturfondene til bevarelse af livskvaliteten i landomraaderne, bl.a. gennem omstilling og omstrukturering af virksomheder og butikker og stoette til biaktiviteter og til omskoling og efteruddannelse;

20. fremhaever, at naer- og landsbybutikkerne er noedvendige for den lokale og regionale oekonomi, og at en forretnings fortsatte eksistens kraever en tilstraekkelig konkurrenceevne og tilfredshed blandt kunderne;

21. mener, at det boer vaere lettere for de smaa og mellemstore virksomheder inden for handelssektoren at deltage i strukturfondsprogrammer; erindrer om, at det ved hjaelp af EF-initiativet Urban har vaeret muligt at forbedre konkurrenceevnen for naerbutikkerne i byerne; mener, at der under forestaaende programperiode boer soerges for, at naerbutikkerne i byomraaderne og landsbybutikkerne i omraader med spredt bebyggelse kan faa stoette fra strukturfondsprogrammerne;

22. mener, at de smaa butikkers konkurrenceevne boer sikres gennem imoedekommelse af disses specielle behov, bl.a. gennem nedsaettelse af afgifterne ved generationsskifte for dermed at lette overdragelse af virksomheder;

23. mener, at der findes muligheder for udvidelse af aktiviteterne og etablering af kombinerede tjenester f.eks. inden for transport-, reparations- og posttjenester samt salg af egnens egne produkter;

24. stoetter Kommissionens forslag til foranstaltninger inden for den lokale udvikling for at fremme udnyttelsen af den bedste praksis inden for handel, men mener, at de foreslaaede aktioner er utilstraekkelige, og at de snarligt boer suppleres med konkrete yderligere aktioner; mener, at man i forbindelse med reformen af strukturfondene og fastlaeggelsen af prioriteter og retningslinjer for strukturfondsprogrammerne boer fremme bevarelsen af handelens tjenester i alle Unionens omraader;

25. mener, at store handelsvirksomheder og andre, der udbyder tjenester, i samarbejde med forskellige myndigheder boer udvikle aktionsmodeller for levering af baade handelstjenester og andre tjenester i form af multiservicesteder; understreger, at der er behov for et bedre samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder samt andre sektorers erhvervsdrivende og handelssektoren bl.a. for at forbedre turismens markedsfoering, transporten, de offentlige indkoeb og renovationen;

26. mener, at fjernsalg og elektronisk handel giver muligheder for at udvikle handelens tjenester baade i byerne og de tyndtbefolkede omraader, navnlig naar brugen af Internettet bliver mere udbredt blandt borgerne; er overbevist om, at der i forbindelse med fremme af den elektroniske handel boer tages hensyn til bestemte grupper, herunder de bevaegelseshaemmede og aeldre; anmoder Kommissionen om at undersoege, hvordan smaa virksomheder og forretninger kan bistaas i overgangen til elektronisk handel bl.a. via uddannelse, og at sikre udbredelse af erfaringer om gode aktionsmodeller.

27. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.