This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51999IP0117(01)
Resolution on the deliberations of the Committee on Petitions during the parliamentary year 1998-1999
Beslutning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsåret 1998-1999
Beslutning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsåret 1998-1999
EFT C 219 af 30.7.1999, p. 458
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, NL, PT, FI, SV)
Beslutning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsåret 1998-1999
EF-Tidende nr. C 219 af 30/07/1999 s. 0458
A4-0117/99 Beslutning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsaaret 1998-1999 Europa-Parlamentet, * der henviser til forretningsordenens artikel 156-158, navnlig til artikel 157, stk. 5, * der henviser til traktaten om Den Europaeiske Union, navnlig artikel 8 D og 138 D i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, * der henviser til, at Maastricht-traktaten som led i unionsborgerskabet har fastsat bestemmelser om retten til at indgive andragender, * der henviser til, at Amsterdam-traktaten bekraefter retten til at indgive andragender og Den Europaeiske Ombudsmands rolle, * der henviser til den aarlige betaenkning om Den Europaeiske Ombudsmands virksomhed, * der henviser til sine tidligere beslutninger om andragender, navnlig paa grundlag af den aarlige betaenkning om arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsaaret 1997-1998 ((EFT C 292 af 21.09.1998, s. 167.)), * der henviser til betaenkning fra Udvalget for Andragender (A4-0117/99), A. der henviser til, at indfoerelsen af retten til at indgive andragender styrker den politiske kontrol, som Parlamentet udoever, ved at skabe mulighed for at klage over alvorlige tilfaelde af manglende overholdelse af faellesskabsretten, B. der henviser til de mange andragender, der er modtaget i den periode, der omhandles i betaenkningen, der ligger til grund for denne beslutning, og til at antallet af andragender har vaeret staerkt stigende siden 1987, da der blev nedsat et saerligt parlamentsudvalg, der skulle behandle de indgivne andragender, C. der henviser til, at retten til at indgive andragender medfoerer en forpligtelse for Europa-Parlamentet til at behandle andragenderne saa effektivt som muligt, med bistand fra Kommissionen og fra Parlamentets egne organer, D. der glaeder sig over det naere samarbejde, der er etableret mellem Parlamentet og Den Europaeiske Ombudsmand samtidig med, at begge parter respekterer den anden parts befoejelser, idet dette samarbejde er en forudsaetning for, at Europas borgere har omfattende adgang til de grundlaeggende rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskabet, E. der henviser til, at en effektiv behandling af andragender noedvendiggoer et taet samarbejde med medlemsstaternes myndigheder, 1. bekraefter, at den ret til at indgive andragender, der er fastsat i traktaterne, er vigtig, ikke alene for Unionens borgere og andre med fast bopael i EU, men ogsaa for EU's institutioner, idet andragenderne giver institutionerne mulighed for til stadighed at have foeling med borgerne, deres problemer og deres dagligliv; 2. betoner, at retten til at indgive andragender giver Unionens borgere stoerre muligheder for demokratisk deltagelse og information, hvilket ogsaa indebaerer, at det er noedvendigt, at de europaeiske institutioner oplyser borgerne om deres ret til at indgive andragender samt sikrer, at borgere, som har gjort brug af denne ret, informeres fyldestgoerende om opfoelgningen af deres andragender; 3. understreger, at tilstedevaerelsen af et saerligt parlamentsudvalg for behandling af andragender, har »forfatningsmaessig« betydning, da det letter udoevelsen af Parlamentets ret til at kontrollere medlemsstaternes og deres administrative organers, f.eks. socialsikringsinstitutionernes, overholdelse af faellesskabsretten; 4. henleder opmaerksomheden paa, at det er Parlamentet som helhed, der i kraft af sin egen politiske rolle og sit politiske ansvar direkte garanterer borgernes ret til at indgive andragender, som fastsat i traktaten om Den Europaeiske Union; 5. betoner noedvendigheden af, at andragender behandles saa effektivt og grundigt som muligt, saa Parlamentet kan forbedre sin overvaagning af den generelle gennemfoerelse af faellesskabspolitikkerne, navnlig vedroerende socialsikring, miljoespoergsmaal og spoergsmaal vedroerende udoevelsen af retten til fri bevaegelighed; 6. understreger, at oeget brug af nye informationsteknologier kan medvirke til en mere effektiv og hurtigere behandling af de andragender, som Parlamentet modtager; minder om, at forslaget om at skabe mulighed for at modtage andragender via Internettet, som Parlamentet allerede har vedtaget, er et vigtigt initiativ, der kan lette de europaeiske borgeres adgang til deres rettigheder i Unionen; opfordrer sine relevante afdelinger til at sikre, at der hurtigt indfoeres administrative ordninger og databehandlingsprocedurer herfor, navnlig den offentlige databank for andragender; 7. paaskoenner navnlig Kommissionens indsats ved behandlingen af andragender, hvor Kommissionen udviser et fornuftigt syn paa de interinstitutionelle forbindelser og i overensstemmelse med dens traktatmaessige forpligtelser generelt indgaar i et tilfredsstillende, paalideligt samarbejde om de andragender, den faar henvist, baade gennem de skriftlige svar den tilsender udvalget, og gennem deltagelse i udvalgets arbejde; opfordrer Kommissionen til ikke at slaekke paa anstrengelserne i dette arbejde og til at medvirke til at fremskynde det; anmoder Kommissionen om, at den i sin aarsberetning om kontrol med gennemfoerelsen af faellesskabsretten tydeligere goer opmaerksom paa de tilfaelde, hvor der er blevet indledt overtraedelsesprocedurer (traktatens artikel 169) paa grundlag af andragender; 8. beklager, at Raadet fortsat ignorerer de fleste af meddelelserne fra Udvalget for Andragender vedroerende alvorlige tilfaelde af manglende gennemfoerelse af faellesskabsretten og udvalgets opfordringer til regelmaessigt at lade Raadets tjenestemaend deltage i udvalgsmoederne; 9. understreger, at dette viser en negativ holdning til de europaeiske borgeres ret til at indgive andragender og er i modstrid med traktatens artikel 5, hvori det hedder: »Medlemsstaterne traeffer alle almindelige eller saerlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som foelger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Faellesskabets institutioner....«; 10. betoner noedvendigheden af, at medlemsstaterne fyldestgoerende og hurtigt svarer paa anmodninger om oplysninger og foranstaltninger, som Kommissionen retter til dem vedroerende andragender; 11. henstiller kraftigt, at der vedtages en interinstitutionel adfaerdskodeks vedroerende opfoelgningen af andragender i Raadet, der repraesenterer medlemsstaterne; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til paa raadsplan at vedtage en faelles adfaerdskodeks vedroerende deres administrative behandling af Den Europaeiske Unions borgere; 12. opfordrer Parlamentets Generaldirektorat for Informations- og Pressetjenesten til i samarbejde med Kommissionens Generaldirektorat for Information, Kommunikation, Kultur og Av-sektoren at oprette en europaeisk Helpline i alle medlemsstaterne, der skal goere det nemmere for borgerne at udoeve deres europaeiske rettigheder; 13. understreger endnu en gang, at retten til at indgive andragender goer det muligt for enkeltpersoner at indberette tilfaelde, hvor faellesskabsretten er blevet overtraadt; anmoder Kommissionen om at intensivere sin kontrolindsats yderligere i overensstemmelse med traktatens artikel 169; kraever, at medlemsstaterne traeffer mere effektive foranstaltninger i tilfaelde, hvor der er indberettet overtraedelser; 14. glaeder sig over, at Parlamentets udvalg efterkommer retningslinjerne om behandling af andragender i Parlamentets fagudvalg, som blev fastsat den 14. juli 1998, og beskaeftiger sig med de andragender, de faar henvist til orientering, til udtalelse eller til videre behandling, og opfordrer dem til at overveje muligheden for at lade saadanne andragender indgaa i deres arbejdsprogram med henblik paa at finde generelle loesninger paa de problemer, der omhandles i saadanne andragender; 15. understreger noedvendigheden af, at Udvalget for Andragender som Parlamentets ansvarlige udvalg, der sikrer borgerne muligheden for at udoeve deres ret til at indgive andragender, en ret, der er nedfaeldet i traktaten om Den Europaeiske Union (Maastricht-traktaten) og styrket gennem Amsterdam-traktaten, kommer til at spille en stoerre rolle og uhindret kan udoeve sine funktioner; 16. erkender, at Udvalget for Andragender bedst har kunnet behandle andragender som et fagudvalg, der har til opgave at bruge de fleste af sine kraefter paa behandlingen af andragender, frem for at sprede sin befoejelser blandt andre udvalg; erkender imidlertid ogsaa, at det er noedvendigt med en gennemgribende revision af dets arbejdsmetoder, saa de andragender, som Den Europaeiske Unions borgere og andre med fast bopael i EU fremsender til det, kan behandles bedre og hurtigere af et stadigt mere specialiseret Udvalg for Andragender; 17. anmoder om, at Parlamentets forretningsorden bliver aendret saaledes, at behandlingen af Ombudsmandens beretninger kommer til at henhoere under Udvalget for Andragenders sagsomraade; 18. paalaegger sin formand at sende denne beslutning og betaenkningen fra Udvalget for Andragender til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter og disses udvalg for andragender eller andre kompetente udvalg paa omraadet, Den Europaeiske Ombudsmand og ombudsmandsinstitutionen eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.