Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51999AC0843

    Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Kommissionens forslag til Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i Det Europæiske Observationsorgan for Det Audiovisuelle Område»

    EFT C 329 af 17.11.1999, p. 6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    51999AC0843

    Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Kommissionens forslag til Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i Det Europæiske Observationsorgan for Det Audiovisuelle Område»

    EF-Tidende nr. C 329 af 17/11/1999 s. 0006


    Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i Det Europæiske Observationsorgan for Det Audiovisuelle Område"(1)

    (1999/C 329/02)

    Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 5. juli 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 157, stk. 3, at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

    Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Bernardo Hernández Bataller til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. september 1999.

    Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 366. plenarforsamling af 22.-23. september 1999, mødet den 22. september 1999, følgende udtalelse med 104 stemmer for og 2 imod.

    1. Indledning

    1.1. Den audiovisuelle industri er, især inden for radio- og tv-spredning samt filmproduktion, én af de erhvervssektorer, der har stor strategisk betydning for Europa. Af væsentligste data skal følgende fremhæves:

    - av-sektoren tegner sig for mellem 1 og 2 % af det europæiske BNP,

    - den beskæftiger for øjeblikket ca. 1,8 mio. mennesker og har en årlig vækstrate på 7 %. Denne vækst, som er stærkt stigende og økonomisk set meget betydelig, byder på store kommercielle muligheder.

    1.2. Den europæiske av-industri er imidlertid splittet op på en række markeder, råder ikke over tilstrækkelige produktions- og distributionsinfrastrukturer, investerer for lidt i udvikling af av-projekter og lider desuden under det forhold, at fagfolk og producenter, idéudviklere og ledere ikke har de samme muligheder for at deltage i beslutningsprocessen.

    1.2.1. En sammenligning af den europæiske og den amerikanske av-industri viser, at den amerikanske eksport af av-produktioner til Europa er ti gange større i markedsværdi. Ifølge Eurostat når EU's handelsunderskud over for USA på dette område næsten op på 1,6 mia. euro. Og Det Europæiske Observationsorgan for Det Audiovisuelle Område har beregnet, at salg og køb af programmer mellem EU og USA i 1997 udviste et underskud på over 5 mia. euro.

    1.3. Ud fra et europæisk synspunkt har av-industrien ikke blot en kommerciel betydning, men er også et redskab til fremme af vores kultur og vore demokratiske værdier.

    1.3.1. Ud over at være en vigtig økonomisk sektor er av-industrien en kulturindustri, hvis produkt i sig selv er unikt. I Europa har av-strategien traditionelt sigtet mod at opretholde en ligevægt mellem:

    - retten til ytrings- og informationsfrihed, som er indbegrebet af et demokratisk samfund,

    - og beskyttelse af almenvellet, som gør det nødvendigt at værne om mindretal, bekæmpe racisme og fremmedhad, sikre retten til privatlivets fred og fremme den sociale samhørighed.

    1.3.2. Der eksisterer således i Europa en samfundsmodel, som bygger på en række fælles værdier centreret om:

    - dyb respekt for demokratiet og menneskerettighederne,

    - beskyttelse af retsstaten,

    - ligevægt mellem den offentlige og den private sektor, mellem økonomiske interesser og det samfundsmæssige ansvar.

    1.4. Man har i Europa aldrig forestillet sig, at av-sektoren skulle forblive stort set ureguleret, og at den af sig selv ville udvikle sig naturligt og sikre et pluralistisk samfund. Sektoren har altid taget afsæt i to fundamentale forhold, nemlig dens særlige karakter og dens sociale og kulturelle funktion.

    1.4.1. Ud over de rent kommercielle betragtninger har alle audiovisuelle foranstaltninger i medlemsstaterne derfor været centreret om ikke blot at understrege mediernes informative opgave, men også deres rolle inden for uddannelse og orientering af seerne(2).

    1.5. EU's politik har forfulgt to mål, nemlig:

    - skabelse af et egentligt europæisk audiovisuelt område med garanti for audiovisuelle tjenesteydelsers frie bevægelighed,

    - styrkelse og forbedring af den europæiske audiovisuelle produktions konkurrenceevne.

    1.6. Rådet vedtog for nylig en beslutning(3) om etablering af en fælles infrastruktur for statistisk information vedrørende industri og markeder inden for de audiovisuelle og dermed forbundne sektorer.

    2. Kommissionens forslag

    2.1. Det Europæiske Observationsorgan for Det Audiovisuelle Område blev oprettet af Europarådet på et møde i Strasbourg den 15. december 1992. Siden dette møde, som Kommissionen deltog i, er antallet af Observationsorganets medlemsstater vokset fra 29 til 34. Formålet var at forbedre informationsudvekslingen inden for av-industrien og at gøre markedet lettere at overskue og mere gennemsigtigt. Mere specifikt har Observationsorganet til opgave at indsamle og bearbejde oplysninger og statistisk materiale om visse grene af av-sektoren (især juridisk, økonomisk og programmæssig information).

    2.1.1. Observationsorganet blev først oprettet som et pilotprojekt, og efter tre års aktiviteter blev der gennemført en evaluering. Derefter vedtog Europarådets ministerudvalg den 20. marts 1997 en resolution, som bekræftede den fortsatte drift af Observationsorganet. I den nye statut, som er vedlagt resolutionen, bekræftes Observationsorganets formål. Dets tjenester skal hovedsagelig sigte mod at tilfredsstille behovene blandt industriens fagfolk. Udelukket er udtrykkeligt enhver form for udarbejdelse af standarder og regler.

    2.1.2. Kommissionen gennemførte en række pilotaktiviteter under rammeprogrammet for prioriterede aktioner vedrørende statistiske oplysninger(4). I den forbindelse blev det fastsat, at av-sektoren skulle behandles som en prioriteret sektor på fællesskabsniveau, og at der skulle oprettes et nyt informationssystem baseret på virksomhedsmetoden og funktionsopdelte statistikker.

    2.1.3. Der er bred enighed om, at Eurostats og Observationsorganets aktiviteter supplerer og støtter hinanden, idet

    - Eurostats hovedopgave er at opfylde brugernes behov for statistikker. Brugerne er Kommissionen og de andre EU-institutioner, medlemsstaternes regeringer, det indre markeds aktører og den brede offentlighed.

    - Observationsorganets arbejde, som ikke omfatter udarbejdelse af standarder og regler, er fokuseret på fremskaffelse af funktionsbaserede oplysninger, dvs. oplysninger som imødekommer virksomheders og fagfolks praktiske behov. Organets officielt anerkendte målgrupper er forskellige kategorier af fagfolk, hvorimod regeringer og offentlige myndigheder er lavere prioriteret. De detaljerede markedsoplysninger, som aktørerne i marken har brug for, falder naturligt ind under Observationsorganets kompetence.

    2.2. Kommissionen har fremlagt nærværende forslag til beslutning for at skabe et solidt retligt grundlag for Fællesskabets bidrag til og deltagelse i Observationsorganet, bl.a. motiveret af De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 12. maj 1998 (sag nr. C-106/96) vedrørende retsgrundlaget.

    2.2.1. Fællesskabets bidrag til observationsorganet udgør 12,25 % af det samlede budget. Resten af budgettet dækkes af medlemsstaterne af Europarådet, som også er medlemmer af observationsorganet, i henhold til den vægtfordeling, der anvendes for Eureka på det audiovisuelle område(5).

    3. Generelle bemærkninger

    3.1. ØSU støtter Kommissionens forslag til beslutning, fordi det vil bidrage til at styrke den europæiske av-industris konkurrenceevne ved at forbedre formidlingen af økonomiske og retlige oplysninger, give et bedre overblik over markedet samt fremme gennemskueligheden og investeringerne i infrastrukturer.

    Endelig mener ØSU, at vedtagelsen af det foreliggende forslag kan bidrage til at styrke den europæiske av-industri.

    3.1.1. Desuden vil Kommissionens forslag ikke indebære øgede udgifter for virksomhederne eller mere statistisk arbejde for de forskellige institutioner og administrationer.

    3.2. ØSU deler Kommissionens holdning, fordi

    - denne foranstaltning bidrager til indsamling af sammenlignelige oplysninger mellem Observationsorganets forskellige medlemsstater, som er af stor betydning for den audiovisuelle industri, EU-institutionerne, regeringerne, økonomiske og sociale beslutningstagere, forskningsinstitutioner, medie-brugerne, højere læreanstalter og medierne,

    - foranstaltningen supplerer de fællesskabsforanstaltninger, der omhandler etablering af en fælles infrastruktur for statistisk information vedrørende industrien og markeder inden for de audiovisuelle og dermed forbundne sektorer. Det statistiske materiale om av-sektoren, som EU indsamler, skal adskille sig fra de statistiske analyser, der udarbejdes af Det Europæiske Observationsorgan for Det Audiovisuelle Område.

    3.2.1. ØSU gentager(6), at adgang til information indebærer adgang til arkiver og registre, lige adgang for alle aktører samt forpligtelse for det offentlige til at beskytte adgangsretten. Desuden bør prispolitikken for adgang til og udnyttelse af Observationsorganets oplysninger være rimelig, idet prisen må være baseret på omkostningerne ved trykning, ajourføring, datafremhentning og dataoverførsel.

    3.3. Det er efter ØSU's mening vigtigt for EU's egen industri og for brugerne at have adgang til pålidelige og ajourførte oplysninger, som desuden er væsentlige for at kunne overvåge, evaluere og udarbejde fællesskabsprogrammer.

    3.4. Under alle omstændigheder må de statistikker, der udarbejdes, være baseret på principperne om objektivitet, pålidelighed, relevans, cost-effectiveness, fortrolig behandling af private data og gennemskuelighed.

    3.5. EU bør vurdere det fremtidige behov for statistiske data om av-sektoren, især data, der er nødvendige for udbygningen af EU's sociale dimension i form af udvikling og overvågning på beskæftigelses-, uddannelses- og ligestillingsområdet.

    3.6. ØSU gentager, at den audiovisuelle sektor i EU(7) er af stor strategisk betydning og har en jobskabende effekt. Med den rivende udvikling, der gør sig gældende inden for av-industrien og -sektoren over hele verden, er det så meget desto vigtigere og strategisk rigtigt at råde over bedre statistiske oplysninger om denne sektor.

    3.7. ØSU udtrykker håb om, at Kommissionen vil fremme en audiovisuel politik, som kan sikre en ægte europæisk merværdi, og iværksætte fællesskabsprogrammer og -aktioner på av-området, især MEDIA III-programmet, samt generelt holde øje med, om EF-retten overholdes og anvendes, og i særdeleshed om Amsterdam-traktatens protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed anvendes korrekt.

    3.8. ØSU gentager(8), at Kommissionen - for at kunne arbejde mere konkret på det kulturelle område, beskytte og fremme den "europæiske kulturelle identitet" og udforme en europæisk kulturpolitik - selv bør blive mere bevidst om den europæiske identitet og vække brugernes interesse herfor, samtidig med at den bakker industrien og medlemsstaterne op. Derfor bør Kommissionen oprette et europæisk agentur for informationssamfundet, som desuden kan bidrage til koordinering af de forskellige initiativer vedrørende konvergens på multimedieområdet(9).

    Bruxelles, 22. september 1999.

    Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

    Formand for

    Det Økonomiske og Sociale Udvalg

    (1) EFT C 110 af 21.4.1999, s. 14.

    (2) EFT C 301 af 13.11.1995, s. 35, ØSU's udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed".

    (3) EFT L 117 af 5.5.1999, s. 39, Rådets beslutning af 26. april 1999 om "Etablering af en fælles infrastruktur for statistisk information vedrørende industri og markeder inden for de audiovisuelle og dermed forbundne sektorer".

    (4) EFT L 19 af 18.8.1993, Rådets beslutning 93/464/EØF.

    (5) Se bilag.

    (6) EFT C 169 af 16.6.1999, s. 30, ØSU's udtalelse om "Information i den offentlige sektor: en vigtig ressource for Europa-Kommissionens grønbog om information i den offentlige sektor i informationssamfundet".

    (7) EFT C 204 af 15.7.1996, s. 5, ØSU's udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Garantifond til Fremme af Produktionen af Biograf- og TV-film".

    (8) EFT C 256 af 2.10.1995, s. 24, ØSU's udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (MEDIA II - Uddannelse) (1996-2000)" og "Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om et program til fremme af udvikling og distribution af europæiske audiovisuelle produktioner (MEDIA II - Udvikling og Distribution) (1996-2000)".

    (9) Konvergens på multimedieområdet kan defineres som skæringspunktet mellem kommunikation, teknologi og medier.

    BILAG

    til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

    Bidrag til budgettet for Observationsorganet for Det Audiovisuelle Område

    >TABELPOSITION>

    Top