51998PC0612

Forslag til Rådets direktiv om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (1999/C 2/03) (EØS-relevant tekst) KOM(1998) 612 endelig udg. - 98/0315(SYN)

(Forelagt af Kommissionen den 17. november 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til protokol nr. 14 om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 2, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens forslag,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C, og

ud fra følgende betragtninger:

På grundlag af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har medlemsstaterne i Det Europæiske Fællesskab, med undtagelse af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, der ønsker at gennemføre socialpagten fra 1989, indgået en aftale om social- og arbejdsmarkedspolitikken;

i henhold til artikel 2, stk. 2, i nævnte aftale kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter;

i henhold til artikel 1 i samme aftale har Fællesskabet og medlemsstaterne bl.a. som mål at fremme dialogen på arbejdsmarkedet;

i punkt 17 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder hedder det bl.a., at »informationen og høringen af arbejdstagerne skal udbygges på passende vis under hensyntagen til gældende praksis i medlemsstaterne«;

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken konsulteret arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om de mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats vedrørende information og høring af arbejdstagerne i virksomheder i Det Europæiske Fællesskab;

Kommissionen fandt efter denne konsultation en fællesskabsindsats hensigtsmæssig og konsulterede på ny arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i ovennævnte aftale, og arbejdsmarkedets parter har afgivet udtalelse til Kommissionen;

efter denne anden konsultationsfase har arbejdsmarkedets parter ikke meddelt Kommissionen, at de ønsker at indlede en proces, der kan føre til indgåelse af en aftale i henhold til artikel 4 i ovennævnte aftale;

de retlige rammer, der findes på fællesskabsplan og nationalt plan, og som har til formål at sikre, at arbejdstagerne inddrages i virksomhedernes drift og i de beslutninger, der vedrører dem, har ikke altid kunnet forhindre, at der er truffet og offentliggjort vigtige beslutninger med konsekvenser for tusindvis af arbejdstageres beskæftigelse, uden at der forud har været iværksat passende informations- og høringsprocedurer;

det er vigtigt at udvide den sociale dialog og øge tilliden inden for den enkelte virksomhed for at gøre det lettere at foregribe risici, tilrettelægge arbejdet på en mere fleksibel måde og lette arbejdstagernes adgang til uddannelse i virksomheden inden for sikre rammer, øge arbejdstagernes bevidsthed omkring behov for tilpasning, gøre arbejdstagerne mere indstillet på at engagere sig i foranstaltninger og aktioner, som tager sigte på at give dem bedre forudsætninger for at finde arbejde, fremme arbejdstagernes inddragelse i den enkelte virksomheds aktiviteter og fremtid samt forbedre virksomhedens konkurrenceevne;

information og høring i rette tid er en forudsætning for, at virksomheder kan omstruktureres og tilpasses de nye forhold, som følger af økonomiens globalisering, navnlig ved at arbejdet tilrettelægges på nye måder;

Det Europæiske Fællesskab har defineret og iværksat en beskæftigelsesstrategi, som tager udgangspunkt i begreberne »foregribelse«, »forebyggelse« og »forudsætninger for at finde arbejde«, og disse begreber ønsker man at inkorporere som nøgleord i alle de offentlige politikker, som kan få en positiv indvirkning på beskæftigelsen, herunder på virksomhedsniveau, ved at udvide den sociale dialog med henblik på at fremme en ændring, samtidig med at beskæftigelsen fastholdes som et prioriteret mål;

udviklingen af det indre marked bør ske på en harmonisk måde således, at de vigtige værdier, som vort samfund hviler på, bevares navnlig ved at sikre, at alle borgere kan drage fordel af den økonomiske udvikling;

den tredje fase i Den økonomiske og monetære Union medfører, at konkurrencepresset på fællesskabsplan udvides og fremskyndes, hvilket vil fordre sociale ledsageforanstaltninger på nationalt plan;

de retlige rammer for information og høring af arbejdstagerne på fællesskabsniveau og på nationalt niveau er ofte i alt for høj grad indrettet efter, at ændringsprocesserne behandles efterfølgende, de lader beslutningernes økonomiske faktorer ude af betragtning og gør det ikke lettere at foregribe udviklingen i beskæftigelsen inden for virksomheden eller at forebygge risici;

hele udviklingen på det politiske, økonomiske, sociale og retlige område gør det nødvendigt med en tilpasning af de gældende retlige rammer og en fællesskabsintervention i så henseende;

i betragtning af subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, som omtalt i traktatens artikel 3 B, kan medlemsstaterne ikke nå den påtænkte aktions mål i tilstrækkelig grad, da det drejer sig om at skabe en ramme for information og høring af arbejdstagerne, der er tilpasset den nye situation i Europa, som beskrevet ovenfor; som følge af den påtænkte aktions omfang og virkninger kan målene bedre nås på fællesskabsplan, ved at der indføres minimumsforskrifter, som gælder for hele Det Europæiske Fællesskab; dette direktiv begrænser sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå de pågældende mål, og omfatter kun det, der er nødvendigt for at nå målet;

med denne generelle ramme bør der tages sigte på at indføre minimumsforskrifter, som gælder i hele Det Europæiske Fællesskab, uden at der stilles administrative, finansielle og retlige krav, som kan udgøre en hindring for oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder; det forekommer derfor at være hensigtsmæssigt at begrænse dette direktivs anvendelsesområde til virksomheder, som beskæftiger mindst 50 arbejdstagere, medmindre andet følger af nationale bestemmelser, der er mere fordelagtige for dem; med henblik på at bevare ligevægten mellem ovennævnte faktorer, kan denne minimumsgrænse hæves til 100 arbejdstagere i forbindelse med de mere nyskabende foranstaltninger, som der fremsættes forslag om, og som vedrører information og høring af arbejdstagerne om udviklingen i beskæftigelsen inden for virksomheden;

de byrder, som i henhold til fællesskabsrammen på dette område pålægges virksomhederne, bør begrænses til et minimum, samtidig med at det sikres, at de rettigheder, som arbejdstagerne får tillagt, kan udøves på effektiv vis;

dette direktivs mål nås derved, at der indføres en generel ramme, som omfatter definitioner og genstanden for information og høring, og som det tilkommer medlemsstaterne at udfylde og tilpasse til de nationale forhold samtidig med, at arbejdsmarkedets parter i givet fald tildeles en vigtig rolle, idet de får adgang til frit, ad aftalemæssig vej, at fastsætte informations- og høringsbestemmelser, der i højere grad modsvarer deres behov og ønsker;

de særlige regler om information og høring af arbejdstagere, som visse steder findes i national lovgivning og som er til fordel for virksomheder, hvis sigte er af politisk, religiøs, velgørende, uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kunstnerisk karakter, erhvervsorganisationer eller virksomheder, der sigter mod at informere eller viderebringe synspunkter, berøres ikke;

det er vigtigt at beskytte virksomheder mod offentliggørelse af visse særligt følsomme oplysninger;

moderniseringen af arbejdet indebærer rettigheder og forpligtelser på virksomhedsplan for begge arbejdsmarkedsparter;

det er nødvendigt på fællesskabsniveau at fastlægge retsvirkningen af, at der træffes beslutninger, der indebærer en alvorlig tilsidesættelse af de forpligtelser, som følger af dette direktiv, uden at dette i øvrigt indskrænker medlemsstaternes generelle forpligtelser på dette område;

dette direktiv finder også anvendelse på de emner, der er omhandlet i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1) og direktiv 77/187/EF af 17. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, som ændret ved Rådet direktiv 98/50/EF af 29. juni 1998 (2);

dette direktiv bør ikke få indvirkning på andre former for ret til information og høring af arbejdstagerne, herunder dem, der følger af Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (3) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og principper

1. Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme vedrørende retten til information og høring af arbejdstagere i virksomheder beliggende i Det Europæiske Fællesskab.

2. Procedurer for information og høring defineres og gennemføres i et samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstagerrepræsentanter med gensidig respekt for deres respektive rettigheder og forpligtelser og under hensyntagen til både virksomhedens og arbejdstagernes interesser.

Artikel 2

Definitioner og anvendelsesområde

1. I dette direktiv forstås ved:

a) »virksomheder«, offentlig- eller privatretlige virksomheder, som udøver en økonomisk aktivitet, uanset om det er med sigte på fortjeneste, som er beliggende inden for medlemsstaterne i Det Europæiske Fællesskab, og som beskæftiger mindst 50 arbejdstagere, medmindre andet følger af bestemmelserne i artikel 4, stk. 3;

b) »arbejdsgiver«, en fysisk eller juridisk person, som har indgået kontrakt eller aftalt arbejdsforhold med arbejdstagere;

c) »arbejdstagerrepræsentanter«, arbejdstagernes repræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller praksis;

d) »information«, arbejdsgivers videregivelse til arbejdstagerrepræsentanterne af information med relevante oplysninger om de i artikel 4, stk. 1, anførte emner, på et sådant tidspunkt, på en sådan måde og med et sådant indhold, at det sikres, at initiativet bliver formålstjenligt, og navnlig med det formål at sætte arbejdstagerrepræsentanterne i stand til at foretage en grundig analyse og i givet fald at forberede høringen;

e) »høring«, etablering af en dialog og udveksling af synspunkter mellem arbejdsgiver og arbejdstagerrepræsentanter om de emner, der er anført i artikel 4, stk. 1, litra b) og c),

- på et sådant tidspunkt, på en sådan måde og med et sådant indhold, at det sikres, at initiativet bliver formålstjenligt;

- på et passende ledelses- og repræsentationsniveau, afhængig af det behandlede emne;

- på grundlag af relevante informationer fra arbejdsgiver og den udtalelse, som arbejdstagerrepræsentanterne har ret til at fremsætte;

- under hensyntagen til arbejdstagernes ret til at mødes med arbejdsgiver og få et begrundet svar på deres eventuelle udtalelse;

- og således, at der i forbindelse med beslutninger, som arbejdsgiver er beføjet til at træffe, udfoldes bestræbelser på at nå frem til en forudgående aftale om de i artikel 4, stk. 1, litra c), nævnte beslutninger.

2. Under forudsætning af, at dette direktivs principper og mål respekteres, kan medlemsstaterne fastsætte særlige bestemmelser for virksomheder, som direkte og hovedsagelig har et sigte af politisk, religiøs, velgørende, uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kunstnerisk karakter, for erhvervsorganisationer eller for virksomheder, der sigter mod at informere eller viderebringe synspunkter, under forudsætning af at sådanne særlige bestemmelser allerede findes i den nationale lovgivning på datoen for vedtagelsen af dette direktiv.

Artikel 3

Procedurer for information og høring i henhold til aftale

1. Medlemsstaterne kan bemyndige arbejdsmarkedets parter på et passende niveau, herunder på virksomhedsniveau, til frit og på et hvilketsomhelst tidspunkt ved aftale af fastlægge indholdet af bestemmelserne til gennemførelse af de regler om information og høring af arbejdstagerne, der er omhandlet i dette direktivs artikel 1, 2 og 4.

2. I de i stk. 1 nævnte aftaler kan der på de vilkår og inden for de grænser, som fastsættes af medlemsstaterne, indføres bestemmelser, som er forskellige fra dem, der er omtalt i direktivets artikel 2, stk. 1, litra d) og e), samt artikel 4.

Artikel 4

Information og høring - indhold og gennemførelse

1. Medmindre andet følger af gældende bestemmelser og/eller praksis i medlemsstaterne og i mangel af en aftale som nævnt i artikel 3, informeres og høres arbejdstagerne i det nedenfor angivne omfang:

a) information om den seneste udvikling og den udvikling i virksomhedens aktiviteter og i dens økonomiske og finansielle situation, som med rimelighed kan forventes;

b) information og høring om situationen, strukturen og den udvikling med hensyn til virksomhedens beskæftigelse, som med rimelighed kan forventes, samt - når der i henhold til arbejdsgiverens evaluering er grund til at tro, at beskæftigelsen inden for virksomheden kan være truet - om de planlagte foregribende foranstaltninger særlig uddannelse af arbejdstagerne og forbedring af deres kvalifikationer, der har til formål at afværge de negative virkninger eller begrænse følgerne heraf og give de arbejdstagere, der måtte blive berørt bedre forudsætninger for at finde anden beskæftigelse;

c) information og høring om de beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelseskontrakterne, herunder enhver anden beslutning, som kan få betydelige konsekvenser for arbejdstagernes interesser, herunder dem, der er omhandlet i de fællesskabsbestemmelser, der er omtalt i artikel 8, stk. 1.

2. Medlemsstaterne sikrer en effektiv information og høring, der har en formålstjenlig virkning, som beskrevet i artikel 1 og i artikel 2, stk. 1, litra d) og e). Med henblik herpå fastsætter de gennemførelsesbestemmelserne for information og høring om de emner, der er omhandlet i stk. 1.

3. Medlemsstaterne kan fritage virksomheder, som beskæftiger under 100 arbejdstagere, fra den forpligtelse til information og høring, som følger af stk. 1, litra b).

Artikel 5

Fortrolige oplysninger

1. Medlemsstaterne bestemmer, at arbejdstagerrepræsentanterne samt de eksperter, som bistår dem, ikke til tredjemænd må videregive oplysninger, som de udtrykkeligt har modtaget som fortrolige oplysninger. Den pligt gælder uanset, hvor de befinder sig, også efter udløbet af deres mandat.

2. Medlemsstaterne bestemmer, at en arbejdsgiver i bestemte tilfælde og på de betingelser og inden for de grænser, der er fastsat i den nationale lovgivning, ikke er forpligtet til at videregive oplysninger eller foretage høringer, når oplysningerne er af en sådan art, at de ud fra objektive kriterier ville genere virksomhedens drift alvorligt eller skade den pågældende virksomhed.

Artikel 6

Beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanterne

Arbejdstagerrepræsentanterne nyder i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver en sådan beskyttelse og har sådanne garantier, at de kan udføre de opgaver, de er overdraget, på en hensigtsmæssig måde.

Artikel 7

Håndhævelse af rettigheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at der kan træffes hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af, at en arbejdsgiver eller arbejdstager ikke efterkommer dette direktiv; de sørger navnlig for, at der findes administrative eller retlige procedurer til sikring af, at de forpligtelser, der følger af dette direktiv, kan håndhæves, herunder at arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter har adgang til administrativ rekurs eller retlig klageadgang, såfremt de er af den opfattelse, at den anden part ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 5.

2. Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner, som finder anvendelse i tilfælde af, at arbejdsgiver eller arbejdsgiverrepræsentanterne overtræder bestemmelserne i dette direktiv; sanktionerne skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning.

3. Medlemsstaterne sikrer, at en alvorlig tilsidesættelse fra arbejdsgivers side af pligten til at informere og høre arbejdstagerne om de beslutninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra c), og som kan få direkte og umiddelbare konsekvenser for dem i form af væsentlige ændringer eller i en afbrydelse af ansættelseskontrakten eller arbejdsforholdet, indebærer, at sådanne beslutninger ikke får retlige konsekvenser for de berørte arbejdstageres ansættelseskontrakter eller arbejdsforhold. Beslutningen får ingen retlige konsekvenser, førend arbejdsgiveren har opfyldt sin pligt til at informere og høre arbejdstagerne eller, hvis den mulighed ikke længere står åben, førend arbejdsgiveren har betalt en passende erstatning i henhold til den fremgangsmåde og procedure, som er fastsat af medlemsstaterne.

Bestemmelserne i stk. 3 finder ligeledes anvendelse på de tilsvarende forpligtelser, der følger af de i artikel 3 nævnte aftaler.

Ved en alvorlig tilsidesættelse, som nævnt ovenfor, forstås:

a) en fuldstændig mangel på information og høring af arbejdstagerrepræsentanterne forud for, at beslutningen træffes eller offentliggøres, eller

b) tilbageholdelse af vigtige oplysninger eller videregivelse af unøjagtige oplysninger med det resultat, at retten til information og høring ikke får nogen virkning.

Artikel 8

Forholdet mellem dette direktiv og andre fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser

1. Dette direktiv udgør en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i virksomhederne i Det Europæiske Fællesskab. Det finder ligeledes anvendelse på de procedurer for information og høring, som er omhandlet i artikel 2 i Rådets direktiv 98/59/EF og i artikel 6 i direktiv 77/187/EØF.

2. Dette direktiv berører ikke foranstaltninger i henhold til Rådets direktiv 94/45/EF af 24. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.

3. Dette direktiv begrænser ikke arbejdstagernes ret til andre former for information, høring og deltagelse i henhold til national ret.

Artikel 9

Gennemførelse af direktivet

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den . . . (to år efter vedtagelsen), eller sikrer sig, at arbejdsmarkedets parter fastsætter de nødvendige bestemmelser ved overenskomst, idet medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til, at de til enhver tid kan garantere de med dette direktiv tilstræbte resultater. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 10

Revision foretaget af Kommissionen

Senest den . . . (fem år efter vedtagelsen) foretager Kommissionen i samråd med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan en revision af anvendelsen af dette direktiv med henblik på om nødvendigt at forelægge Rådet ændringsforslag.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.

(2) EFT L 61 af 5.3.1977, s. 26 og

EFT L 201 af 17.7.1998, s. 88.

(3) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64.

BILAG

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>