51998PC0171(01)

Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning nr. 136/66/EØF om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (98/C 136/08) KOM(1998) 171 endelig udg. - 98/0098(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 19. marts 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

I februar 1997 forelagde Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse om oliven- og olivenoliesektoren, hvori den konkluderede, at der er behov for en reform af den nuværende markedsordning for fedtstoffer; denne meddelelse og de deri beskrevne reformmuligheder er blevet drøftet i EF's institutioner; der er opnået enighed om, at en reform er nødvendig; for at det kan fastslås, hvilken fremgangsmåde der er den bedste, kræves der dog mere pålidelige oplysninger, navnlig om antallet af oliventræer i EF, om olivenarealerne og om udbytterne; under hensyntagen til den tid, det vil tage at indsamle og analysere disse data, har Kommissionen forpligtet sig til at fremlægge et reformforslag i år 2000 med det sigte, at det kan gennemføres for produktionsåret 2001/2002;

erfaringerne har vist, at der på kort sigt er behov for nogle justeringer af den nuværende fælles markedsordning for at fjerne nogle af vanskelighederne for de erhvervsdrivende i sektoren, for at forbedre kontrollen i de nationale administrationer og for at sikre en bedre beskyttelse af EF's budget; det bør fastlægges, hvilke justeringer af den nuværende fælles markedsordning der er behov for, ligesom de i den forbindelse relevante priser og beløb for produktionsårene 1998/1999-2000/2001 bør fastsættes;

efter artikel 5 i forordning nr. 136/66/EØF (1) skal der ydes en fast produktionsstøtte til de producenter, hvis gennemsnitsproduktion ikke overstiger 500 kg; denne foranstaltning havde navnlig til formål at mindske de administrative byrder i forbindelse med kontrollen af støtteretten; de ændringer, der er sket i produktionsstøtteordningen, og særlig forøgelsen af den del af ordningens udgifter, der går til støtte til de mindre producenter, og forhøjelsen af støttebeløbet, har imidlertid gjort, at den dobbelte producentstøtteordning er blevet en kilde til svig; de bestemmelser, der specifikt vedrører støtte til de mindre producenter, bør derfor ophæves;

mekanismen til stabilisering af produktionsstøtten er i øjeblikket baseret på en maksimal garantimængde for hele EF; denne maksimale garantimængde bør forhøjes for at tage hensyn til produktionsudviklingen;

for at tilskynde til, at de enkelte medlemsstaters produktion bliver af en ansvarlig størrelse bør den maksimale garantimængde fordeles mellem producentmedlemsstaterne; denne fordeling bør hovedsagelig baseres på produktionen i en repræsentativ periode, idet det bedste og det dårligste produktionsår lades ude af betragtning; der bør dog tages hensyn til den særlige fordeling af den støtte, der tidligere blev ydet til de mindre producenter og de spanske og portugisiske olivenlundes produktionspotentiale;

for fortsat at sikre en vis solidaritet mellem producenterne i EF bør eventuelle overskridelser af de nationale maksimale garantimængder i givet fald udlignes med de disponible mængder i andre medlemsstater inden for den maksimale garantimængde;

produktionsstøtten ydes til olivendyrkerne; disse modtager hele denne støtte, jf. dog de forskellige nedsættelser eller nedslag omhandlet i forordning nr. 136/66/EØF;

forbrugsstøtten kan ikke øges uden risiko for svig, og den er ikke særlig effektiv med den størrelse, den har nu; den er tidligere blevet skåret stærkt ned uden negative virkninger for forbruget af olivenolie i EF; hvis den ophæves, er det muligt at skærpe kontrollen med produktionsstøtteordningen, navnlig den kontrol, som foretages af de kontrolkontorer, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2262/84 (2); Rådets forordning (EØF) nr. 3089/78 af 19. december 1978 om fastsættelse af almindelige bestemmelser vedrørende støtte til forbruget af olivenolie (3) bør derfor ophæves;

bestemmelserne vedrørende fremme af forbruget af olivenolie i medlemsstaterne og tredjelande bør opretholdes, præciseres og styrkes; de skal tjene til at skabe større markedsligevægt, og udgifterne til dem bør derfor betragtes som en intervention i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4); bestemmelserne indebærer visse tekniske justeringer af Rådets forordning (EØF) nr. 1970/80 (5); sidstnævnte forordning bør ophæves, og dens bestemmelser bør med de fornødne ændringer indarbejdes i forordning nr. 136/66/EØF;

ordningen med offentligt interventionsopkøb udgør et produktionsincitament, der risikerer at destabilisere markedet; for at nå målet om regulering af udbuddet af olivenolie bør interventionsopkøb afskaffes og ordningen med private oplagringskontrakter indgået af sammenslutninger eller foreninger, der er anerkendt efter Rådets forordning (EF) nr. 952/97 (6), anvendes; henvisningerne til interventionsprisen bør derfor udgå eller udskiftes;

i bilaget til forordning nr. 136/66/EØF henvises der i definitionen af kategorierne af jomfruolie til en organoleptisk bedømmelse, hvis værdi afhænger af en særlig metode; de sensoriske analysemetoder er for nylig blevet forbedret, samtidig med at der i sagens natur fortsat er en risiko for en vis subjektivitet; den pågældende definition bør ændres, så der i fornødent omfang kan henvises til de mest effektive analysemetoder;

for at få bedre kendskab til og bedre kontrol af olivenolieproduktionen hos den enkelte producent må arbejdet med fortegnelsen over olivendyrkningsarealer intensiveres i produktionsårene 1998/1999-2000/2001; erfaringerne har vist, at den metode der anvendes for andre kulturer som led det integrerede system for forvaltning og kontrol også bør indføres for fortegnelsen over olivendyrkningsarealer; Kommissionen må derfor fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes, og hvilke bestemmelser og kriterier der skal opfyldes for at fremme etableringen af et geografisk informationssystem; forordning (EØF) nr. 154/75 (7) og forordning (EØF) nr. 2261/84 (8) må derfor fraviges;

de påtænkte løsningsmuligheder for reformen kan tilskynde producenterne til at anlægge nye olivenlunde; sådanne nye olivenlunde kan bringe den fremtidige ligevægt på et marked, hvor der i forvejen er et overskud, i alvorlig fare; for at undgå denne risiko bør det allerede nu fastsættes, at nye olivenlunde vil være udelukket fra enhver fremtidig støtteordning, medmindre de er led i et program godkendt af Kommissionen; da der går nogen tid, fra Kommissionen har fremlagt sit forslag, til det vedtages, er det også nødvendigt at udelukke plantager, der anlægges fra måneden efter den dato, hvor de erhvervsdrivende bliver gjort bekendt med Kommissionens hensigt i den henseende;

det er nødvendigt med en reform af olivenoliesektoren, fordi visse af de foranstaltninger, der er fastsat ved forordning nr. 136/66/EØF, ikke vil kunne opretholdes på længere sigt; trods de midlertidige justeringer, der fastsættes ved nærværende forordning, bør de pågældende foranstaltninger ophæves med virkning fra den 1. november 2001 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning nr. 136/66/EØF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2a, stk. 2, ændres »interventionsprisen« til:

»producentindikativprisen nedsat med produktionsstøtten og et beløb, der tilgodeser markedsudsvingene og udgifterne til transport af olivenolien fra produktionsområderne til forbrugsområderne,«.

2) Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1. Der indføres en producentindikativpris for EF.

Denne pris fastsættes i engrosleddet for almindelig jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer udtrykt i oliesyre på 3,3 g pr. 100 g.

2. For produktionsårene 1998/1999-2000/2001 fastsættes den i stk. 1 omhandlede producentindikativpris til 383,77 ECU pr. 100 kg.

3. Medmindre andet vedtages af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, begynder produktionsåret for olivenolie den 1. november og slutter den 31. oktober det følgende år.«

3) Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1. Der indføres en produktionsstøtte for olivenolie. Denne støtte skal medvirke til at give producenterne en rimelig indkomst.

Støtten ydes til olivendyrkere på grundlag af den faktisk producerede mængde olivenolie.

Hele støtten, minus diverse nedsættelser efter EF-bestemmelserne, skal udbetales til olivendyrkerne.

2. For produktionsårene 1998/1999-2000/2001 fastsættes enhedsbeløbet for den i stk. 1 omhandlede produktionsstøtte til 142,20 ECU pr. 100 kg.

3. Den maksimale mængde olivenolie, som den i stk. 1 omhandlede støtte gælder for, er 1 562 400 t pr. produktionsår. Denne maksimale garantimængde fordeles mellem medlemsstaterne (national garantimængde) således:

>TABELPOSITION>

4. Hvis den faktiske produktion i nogle medlemsstater i et produktionsår er mindre end deres respektive nationale garantimængde, fordeles summen af de pågældende differencer mellem de andre medlemsstater i forhold til deres nationale garantimængde.

Den i stk. 2 omhandlede enhedsstøtte ydes i hver medlemsstat, hvis faktiske produktion, for hvilken retten til støtten er anerkendt, er mindre end eller lig med den nationale garantimængde, i givet fald forhøjet ifølge første afsnit.

I de øvrige medlemsstater er enhedsstøtten lig med det i stk. 2 omhandlede beløb justeret med en koefficient. Denne koefficient fremkommer ved at dividere den pågældende medlemsstats nationale garantimængde, i givet fald forhøjet ifølge første afsnit, med den faktiske produktion, for hvilken retten til støtten er anerkendt.

5. Med henblik på kontrol af beregningen af, hvor stor en mængde olie der kan ydes støtte for, fastsættes oliven- og olivenolieudbytterne for hvert produktionsår efter homogene produktionsområder.

6. Anerkendte producentorganisationer eller anerkendte foreninger af sådanne kan deltage i arbejdet med at beregne den i stk. 4 omhandlede faktiske produktion og fastsætte de i stk. 5 omhandlede udbytter.

7. En procentdel af den produktionsstøtte, der ydes til alle eller en del af producenterne, afsættes til finansiering af regionale foranstaltninger til forbedring af olivenproduktionens kvalitet og disses miljøvirkninger i de enkelte producentmedlemsstater.

For produktionsårene 1998/1999-2000/2001 fastsættes den i første afsnit nævnte procentdel til 1,4 % af produktionsstøtten til olivenolieproducenterne.

8. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, fastsætter de almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

9. De i stk. 5 omhandlede udbytter og gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 38 i givet fald efter proceduren i artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70.«

4) Artikel 5a, 7 og 8 udgår.

5) Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

1. EF kan direkte eller indirekte gennemføre informationsforanstaltninger og andre foranstaltninger for i medlemsstaterne eller tredjelande at fremme forbruget af olivenolie produceret i EF.

De i første afsnit omhandlede foranstaltninger kan omfatte:

a) udbredelse af den nuværende viden, navnlig om olivenolies ernæringsmæssige egenskaber

b) markedsundersøgelser med henblik på udvidelse af markedet for olivenolie

c) reklamekampagner, PR-aktiviteter og forbrugsfremmende foranstaltninger for olivenolie, især for at understrege dens kvalitative værdi, og for produkter, hvori der indgår olivenolie

d) forskning, navnlig med henblik på videnskabelig undersøgelse af olivenolies ernæringsmæssige aspekter

e) undersøgelser til vurdering af resultaterne af de forskellige kampagner.

2. Kommissionen meddeler Rådet programmet for de foranstaltninger, den påtænker at iværksætte i løbet af det eller de kommende produktionsår. Ved udarbejdelsen af dette program kan Kommissionen bl.a. rådføre sig med virksomheder, der er specialiseret i markeds- og reklameundersøgelser, samt forskningsinstitutter.

3. Kommissionen træffer beslutning om de i stk. 1 nævnte foranstaltninger efter høring af Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer efter proceduren i artikel 39.

4. Udgifterne til de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan finansiere af EF med 100 % og de betragtes som interventioner i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 729/70.

5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 38.«

6) Artikel 11a, stk. 1, affattes således:

»Medlemsstaterne træffer hver for sit vedkommende de fornødne foranstaltninger til at forfølge overtrædelser af den i artikel 5 omhandlede støtteordning. Hvis de fra de i forordning (EØF) nr. 2262/84 omhandlede kontrolkontorer får underretning om overtrædelser, træffer de inden for tolv måneder efter underretningen beslutning om de videre skridt.«

7) Artikel 12 udgår.

8) Artikel 12a affattes således:

»Artikel 12a

Hvis der i EF-områder opstår alvorlige forstyrrelser af markedet, kan der efter proceduren i artikel 38 træffes beslutning om at bemyndige sammenslutninger eller foreninger, der er anerkendt ifølge forordning (EF) nr. 952/97, til at indgå kontrakter om oplagring af den olivenolie, de afsætter.«

9) Artikel 20, stk. 2, udgår.

10) Artikel 20a, stk. 2, sidste afsnit, og stk. 4, udgår.

11) Artikel 20d, stk. 1, affattes således:

»1. Der indeholdes en procentdel af den produktionsstøtte, der udbetales til organisationer og foreninger, som er anerkendt efter denne forordning. Indeholdelsen skal bidrage til finansiering af omkostningerne i forbindelse med de i artikel 5, stk. 6, og artikel 20c omhandlede opgaver.

For produktionsårene 1998/1999-2000/2001 fastsættes den i første afsnit omhandlede procentdel af produktionsstøtten til 0,8 %.«

12) Artikel 20d, stk. 3, udgår.

13) Punkt 1 i bilaget affattes således:

»1. Jomfruolie

Olie, der er udvundet af oliven udelukkende ved mekaniske processer eller andre fysiske processer, bla. varmebehandling, der ikke medfører nogen ændring af olien, og som ikke har undergået anden behandling end vask, dekantering, centrifugering of filtrering, men ikke olie, der er udvundet ved hjælp af et opløsningsmiddel eller reestificering, eller blandinger med olier af anden art.

Disse olier klassificeres og betegnes således:

a) ekstra jomfruolie:

jomfruolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre højst må være 1 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori

b) jomfruolie (udtrykket »fin« kan bruges i produktionskeddet og engrosleddet):

jomfruolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre højst må være 2 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori

c) almindelig jomfruolie:

jomfruolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre højst må være 3,3 g pr. 100 g, og hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori

d) bomolie:

jomfruolie, hvis syretal udtrykt i oliesyre er højere end 3,3 g pr. 100 g, og/eller hvis øvrige kendetegn svarer til kendetegnene for denne kategori.«

Artikel 2

1. Som undtagelse fra forordning (EØF) nr. 154/75 skal arbejdet med fortegnelsen over olivendyrkningsarealer i produktionsårene 1998/1999-2000/2001 koncentreres om etablering, ajourføring og anvendelse af et integreret geografisk informationssystem (GIS).

GIS etableres på basis af dataene i fortegnelsen over olivendyrkningsarealer. Der hentes yderligere oplysninger til systemet fra dyrkningserklæringerne knyttet til støtteansøgningerne. Dataene i GIS stedfæstes ud fra edb-baserede luftfotografier.

2. Medlemsstaterne kontrollerer, om oplysningerne i dyrkningserklæringerne stemmer overens med dataene i GIS. Hvis der ikke er overensstemmelse foretager medlemsstater en efterprøvning og kontrol på stedet.

Kommissionen fastlægger, hvilke bestemmelser og kriterier der skal gælde for den i første afsnit omhandlede overensstemmelse, og hvor stor tolerancemargen der kan accepteres. Den fastlægger også de nærmere bestemmelser for og hyppigheden af efterprøvning og kontrol på stedet for hvert af de tre produktionsår 1998/1999-2000/2001.

3. Hvis det ved efterprøvning eller kontrol på stedet som omhandlet i stk. 2 viser sig, at oplysningerne i dyrkningserklæringen er ukorrekte, navnlig hvad angår antallet af oliventræer, anvender den pågældende medlemsstat, alt efter omfanget af de fastslåede forskelle, følgende sanktioner:

- nedsættelse af den støtteberettigede mængde olivenolie eller

- udelukkelse af de pågældende oliventræer fra støtteordningen

efter nærmere bestemmelser og kriterier, som Kommissionen fastsætter.

4. Kommissionen fastsætter for produktionsårene 1998/1999-2000/2001 efter proceduren i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EØF, hvilke foranstaltinger der skal træffes, og hvilke nærmere bestemmelser, kriterier, og hyppighed der skal gælde i overensstemmelse med denne artikel.

5. De i denne artikel fastsatte foranstaltninger anvendes uanset de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2261/84, for så vidt angår dyrkningserklæringerne og disses sammenhæng med støtten.

Artikel 3

1. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EØF træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre en harmonisk overgang fra den ordning, der gælder for produktionsåret 1997/1998, til den ordning, der følger af de foranstaltninger, der er indført ved denne forordning.

2. Rådet træffer på baggrund af et forslag, som Kommissionen fremlægger i år 2000, beslutning om, hvilke foranstaltninger der fra den 1. november 2001 skal afløse den fælles markedsordning for fedtstøffer, der blev oprettet ved forordning nr. 136/66/EØF.

Artikel 4

Supplerende oliventræer og de dertil svarende arealer, der tilplantes efter den 1. maj 1998, eller som ikke er omfattet af en dyrkningserklæring pr. en endnu ikke fastlagt dato, kan ikke komme ind under støtteordningen for olivenproducenter under den fælles markedsordning for fedtstoffer, der gælder fra den 1. november 2001.

Dog kan:

- supplerende oliventræer som led i omstilling af gamle olivenlunde eller

- nye olivenlunde

på arealer omfattet af et program godkendt af Kommissionen tages i betragtning inden for visse endnu ikke fastlagte grænser.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EØF.

Artikel 5

Artikel 5, 11a, 12a, 13 og 20a i forordning nr. 136/66/EØF ophæves med pr. 1. november 2001.

Forordning (EØF) nr. 3089/78 og forordning (EØF) nr. 1970/80 ophæves.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. november 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1581/96 (EFT L 206 af 16.8.1996, s. 11).

(2) EFT L 208 af 3.8.1984, s. 11. Forordningen er senest ændret ved forordning nr. (EF) 2599/97 (EFT L 351 af 23.12.1997, s. 17).

(3) EFT L 369 af 29.12.1978, s. 12. Forordningen er senest ændret ved forordning nr. (EF) 1582/96 (EFT L 206 af 16.8.1996, s. 13).

(4) EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT L 125 af 8.6.1995, s. 1).

(5) EFT L 192 af 26.7.1980, s. 5. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1651/86 (EFT L 145 af 30.5.1986, s. 10).

(6) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 30.

(7) EFT L 19 af 24.1.1975, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3788/85 (EFT L 367 af 31.12.1985, s. 1).

(8) EFT L 208 af 3.8.1984, s. 3. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 636/95 (EFT L 67 af 25.3.1995, s. 1).