51998AR0277

Regionsudvalgets udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen om det sociale handlingsprogram 1998-2000« (1999/C 93/09)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Kommissionens meddelelse »Det sociale handlingsprogram 1998-2000« (KOM(1998) 259 endelig udg.),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 5. maj 1998 om i henhold til EF-traktatens artikel 198 C, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 13. maj 1998 om at henvise udarbejdelsen af udtalelsen til Underudvalg 5 »Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Sundhedsvæsen, Forbrugerbeskyttelse, Forskning, Turisme«,

under henvisning til Underudvalg 5's forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 277/98 rev.) vedtaget den 9. november 1998 med Martine Buron som ordfører -

på den 27. plenarforsamling den 13.-14. januar 1999 (mødet den 14. januar) vedtaget følgende udtalelse.

1. Indledning: Meddelelsens berettigelse

1.1. En ny fase i socialpolitikken

Regionsudvalget anser Kommissionens meddelelse »Det sociale handlingsprogram 1998-2000« for et vigtigt instrument for udviklingen af den sociale model i Europa.

1.1.1. Regionsudvalget har tidligere givet udtryk for sine prioriteringer i forbindelse med den sociale model i Europa, særlig i følgende udtalelser:

- 11. juni 1997 »Rapport fra vismandsudvalget: bidrag til Europa baseret på borgerlige og sociale rettigheder«,

- 20. september 1995 »Socialt handlingsprogram på mellemlangt sigt - 1995-1997«,

- 16. november 1994 »Europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik - en vej frem for Unionen«.

Det sociale handlingsprogram 1998-2000 har særlig stor betydning, eftersom det indvarsler en ny fase i EU's socialpolitik, som er kendetegnet af:

1.1.2. en helhedsopfattelse, der på én gang tager hensyn til:

- beskæftigelsen,

- kampen mod social udstødelse og for lige muligheder,

- viljen til at bevare og udvikle en effektiv model for social beskyttelse.

1.1.3. bredere og mere solide retsgrundlag, navnlig takket være indføjelsen af socialpagten og et afsnit om beskæftigelse i Amsterdamtraktaten;

1.1.4. en højere prioritering af socialpolitikken blandt Fællesskabets politikker, efter at interaktionen mellem den økonomiske politik og socialpolitikken endelig er blevet anerkendt. Dette kommer i praksis til udtryk i de fælles rådsmøder for økonomi- og socialministrene. Den årligt tilbagevendende vedtagelse af retningslinjer for beskæftigelsen suppleret med gennemgangen af de nationale beskæftigelsesplaner, indvarsler en fremgangsmåde, som ligner den multilaterale overvågning, man kender fra det økonomiske område.

1.1.5. et nyt lovgivningsfremstød via overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, som har ført til vedtagelsen af mange vigtige direktiver.

1.2. Den sociale model i Europa: udfordringer og presserende spørgsmål

Den nye fase er så meget desto mere påkrævet nu, hvor den europæiske socialmodel står over for adskillige udfordringer, hvilket Kommissionen med rette understreger i sin meddelelse:

- en alt for stor arbejdsløshed,

- behovet for meget snart at finde nye måder at tilrettelægge arbejdet og indførelsen af informationssamfundet,

- den sociale udstødelses stadig større udbredelse, selv om EU er et overvejende rigt samfund sammenlignet med resten af verden,

- befolkningens stadig højere aldersgennemsnit,

- en udvikling, der går i retning af mere demokrati og reel dialog mellem borgerne.

1.3. Desuden bliver det i dag i højere og højere grad klart, at der er et modsætningsforhold mellem økonomiens konkurrenceevne og den sociale model i Europa. Det drejer sig om områder som de budgetmæssige begrænsninger og fordelingen af ressourcerne (pensioner, overførselsindkomster), lønomkostninger og mindstelønnen, fleksibilitet og social sikring etc. For at disse forhold ikke skal udvikle sig til uløselige problemer, bør man videreudvikle den sociale model i Europa. Denne udvikling er presserende, fordi forskellige former for social udstødelse i byerne tager til i omfang, og det skaber ofte racisme og modsætningsforhold mellem forskellige samfundsgrupper, antallet af udstødte fra arbejdsmarkedet vokser og endelig er systemerne til tilvejebringelse af sociale ydelser og pensioner på randen af et sammenbrud. Denne udvikling bliver vanskelig, særligt på grund af de budgetmæssige begrænsninger, som gælder for alle de offentlige myndigheder i Europa (nationale, regionale og lokale), men alle er enige om, at den er nødvendig.

1.4. Regionsudvalget er overbevist om, at den sociale model i Europa bør tage højde for disse ændringer og foregribe dem. I den sammenhæng er det helt nødvendigt at behandle problemerne på europæisk plan for at garantere minimumsnormer på det sociale område og dermed den sociale samhørighed i EU - hvilket i øvrigt er en forudsætning for dynamik på det økonomiske område.

1.5. De lokale og regionale myndigheders rolle i forandringsprocessen

De offentlige myndigheder på alle niveauer (EU, medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder) berøres af disse spørgsmål, og Europa-Kommissionen spiller en afgørende rolle for koordineringen og som initiativtager. Selv om medlemsstaterne har ansvaret for socialpolitikken i de forskellige lande, spiller de lokale og regionale myndigheder en central rolle i de forandringer, som foregår. Faktisk opstår disse ændringer på lokalt niveau og viser sig i lokalområderne, og de lokale og regionale myndigheder har måttet påtage sig et ansvar og tage højde for konsekvenserne. På trods af manglen på økonomiske midler til at klare de nye opgaver har de lokale myndigheder vist deres evne til at omstille sig: de stimulerer den økonomiske udvikling for at fremme beskæftigelsen, og de sikrer den sociale integration ved at modernisere deres ydelser for at bevare samhørigheden i lokalområderne. Dette er en dagligdags illustration af subsidiaritetsprincippet. I henhold til dette princip bør de lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af en europæisk socialpolitik og yde deres bidrag i bestræbelserne på at finde løsninger på de problemer, som de til hverdag er konfronteret med. De lokale og regionale myndigheder, især de mindre, har nemlig endnu en gang bevist, at de ikke alene har god føling med, hvilke behov der er ved at melde sig i deres område, men også med, hvilke midler og sociale indgreb der skal til for at dække disse behov bedst. Dette forudsætter et bedre kendskab til de lokale og regionale forvaltningers kompetencer og interventionsmetoder (gennem de dertil egnede statistiske værktøjer) inden for de enkelte aktionsområder i meddelelsen set i forhold til de administrative niveauer i EU.

1.6. Regionsudvalget understreger i øvrigt, at de lokale og regionale myndigheders tiltag til fordel for beskæftigelsen og deres kamp mod social udelukkelse bør sikres den nødvendige økonomiske støtte fra de nationale myndigheder og gennem EU's politikker.

Mere konkret indeholder Kommissionens meddelelse følgende bemærkninger:

2. Grundlaget for fornyelsen

Kommissionen betoner med rette, at EU's socialpolitik i dag hviler på et mere solidt fundament og på et sæt værktøjer, der muliggør fornyelse: et bredere retsgrundlag i traktaterne, nye lovbestemmelser, en uddybning af den sociale dialog og en mere omfattende debat om socialpolitikken.

Fornyelsen af socialpolitikken bør således foregå både på det helt grundlæggende plan i EU's arbejde og gennem konkrete aktioner, der nøje tilpasses den overordnede sammenhæng.

2.1. De opnåede resultater: ratificering af Amsterdam-traktaten

Det første fremskridt er Amsterdam-traktaten. Regionsudvalget minder om, at det på en række områder er nødvendigt - sådan som det er sket med beskæftigelsespolitikken - at gennemføre aktioner allerede på nuværende tidspunkt og således foregribe medlemstaternes ratificering af traktaten. F.eks. skal der i henhold til artikel 95 i Amsterdam-traktaten og den hertil knyttede erklæring under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence foreslås foranstaltninger til forbedring af de handicappedes situation.

2.2. Fortsættelse af lovgivningsarbejdet

Det andet resultat er en række direktiver, som Kommissionen har vedtaget på områderne sundhed og sikkerhed, arbejdsvilkår og lige muligheder. De nyeste direktiver om samarbejdsudvalg, forældreorlov og atypisk arbejde viser, at Kommissionens, Rådets og Parlamentets bestræbelser på lovgivningsområdet er nødvendige for at styrke det fundament, som minimumsnormerne på det sociale område udgør, hvilket Kommissionen med rette understreger. Regionsudvalget anser det især for vigtigt, at Kommissionen gennemfører de foranstaltninger, som er omtalt i bilag 2 til meddelelsen. Disse bestræbelser bør i øvrigt først og fremmest videreføres inden for rammerne af den europæiske sociale dialog.

2.3. Arbejdsprogrammet

Regionsudvalget ser positivt på gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram. Det minder om, at disse strategiske initiativer har konsekvenser for de lokale og regionale myndigheder, og anmoder om at blive hørt vedrørende hele dette program.

2.4. Debatten om socialpolitikken

Regionsudvalget støtter tankerne om, at den europæiske socialpolitik bør tage højde for emner som de demografiske tendenser, den sociale beskyttelse og bekæmpelsen af racismen. Det er strengt nødvendigt, at socialpolitikken behandles i et overordnet perspektiv og at den integreres med EU's samlede politikker.

Denne integration bør ikke begrænses til emner som lige muligheder, men skal systematisk tage højde for alle sociale aspekter af EU's politikker.

3. At tage udfordringerne op fra en verden under forandring

Disse ændringer, der for en stor dels vedkommende har tilknytning til udviklingen på arbejdsmarkedet, har ofte meget alvorlige konsekvenser for de lokale myndigheder, der står over for meget store problemer (virksomhedslukninger, problemer på arbejdsmarkedet, udstødelse). Der bør hele tiden eksperimenteres med nye løsninger for at forbedre situationen. Selv om medlemsstaterne har kompetencen vedrørende mange aspekter af socialpolitikken, spiller de lokale og regionale myndigheder en stadig større rolle i egenskab af:

- arbejdsgivere,

- ansvarlige for at forebygge social udstødelse,

- igangsættere af økonomisk aktivitet i de pågældende områder,

- ansvarlige for tilvejebringelsen af sociale ydelser,

- ansvarlige for sundhedsområdet og sikkerheden,

- ansvarlige for borgernes demokratiske deltagelse,

- garanter for offentlige tjenesteydelser på lokalt og regionalt niveau.

De lokale og regionale myndigheder er parate til at påtage sig dette ansvar, forudsat at de har de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed.

3.1. Socialpolitikkens spillerum: det lokale niveaus særlige rolle: at tilvejebringe sociale ydelser

Arbejdsløsheden er den vigtigste udfordring, og beskæftigelsesgraden er for lav - ofte af flere forskellige årsager, hvoriblandt manglende kvalifikationer er særlig foruroligende. Desuden medfører arbejdsløshed eller manglende adgang til arbejdsmarkedet udstødelse og fattigdom, hvilket gør det nødvendigt at tilpasse uddannelsestilbudene. Selv om de lokale og regionale myndigheder kun har en meget begrænset handlefrihed i forbindelse med den økonomiske politik, spiller de dog en rolle ved at tilvejebringe gunstige vilkår for virksomhederne, samt for den almene og faglige uddannelse af mænd og kvinder, og de skal sikre, at borgerne har adgang til sociale ydelser (sociale ydelser, boliger, ydelser på sundhedsområdet, social integration og demokratisk deltagelse). For at gøre dette bør de modernisere forvaltningen.

3.2. Arbejdslivet og arbejdets tilrettelæggelse forandrer sig: svaret på disse forandringer kan være fleksibilitet og tilpasning, men dette skal ske gennem forhandlinger, og der skal tages højde for den sociale sikkerhed.

3.3. Den sociale udstødelse fortsætter på trods af medlemsstaternes politikker for at imødegå den, og det bringer den sociale model i Europa i fare. På lokalt og regionalt niveau eksperimenterer man med nye metoder til at bekæmpe udstødelsen, og disse erfaringer bør give næring til overvejelser på nationalt og europæisk niveau angående fornyelsen af socialpolitikken.

3.4. Regionsudvalget understreger betydningen af at danne sig et overblik over de lokale og regionale myndigheders beføjelser samt over, hvilke typer aktioner disse gennemfører på de nævnte områder og opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at sørge for, at de inddrages i fuldt omfang i de relevante politikker. Dette er ikke mindst nødvendigt, for at EU kan tage fuldt hensyn til de aktioner, som iværksættes af de lokale og regionale myndigheder på det sociale område, navnlig i forbindelse med den kommende strukturfondsreform.

3.5. Angående konkurrencepolitikken opfordrer Regionsudvalget Kommissionen til at være opmærksom på, at der ikke må være nogen modsætning mellem konkurrencepolitikken (overvågning af tildelingen af regionalhjælp eller statsstøtte) og udvikling af beskæftigelsen i regionerne.

3.6. Nødvendigheden af statistik og indikatorer

De lokale og regionale myndigheder er på grund af deres beføjelser og deres kendskab til de lokale forhold ansvarlige for en lang række aspekter af socialpolitikken, men de mangler indikatorer og statistiske oplysninger for at vurdere, hvordan de sociale og demografiske forhold udvikler sig i de pågældende områder, og de skal også evaluere virkningen af deres aktioner. Dertil kommer, at EU-institutionerne har behov for indikatorer på lokalt niveau for at evaluere samhørighedspolitikken, bypolitikkerne og strukturfondenes virkning, og det kan også være et positivt bidrag til arbejdet med det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (EFFU). I den forbindelse skal omkostningerne stå i et rimeligt forhold til programmet. Man bør tilstræbe integration i eksisterende statistikaktiviteter i EU.

Regionsudvalget anmoder om, at udarbejdelsen af disse indikatorer skal foregå på lokalt eller regionalt niveau (niveau II eller III i NUTS-nomenklaturen).

3.7. På EU-niveau: integrationen mellem det økonomiske og det sociale område

Europa er med den monetære union ved at færdiggøre det indre marked. Selv om økonomien spiller en afgørende rolle, bør det sociale område under ingen omstændigheder udelades, og man skal tage højde for samspillet mellem økonomien og det sociale område. Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder bør være opmærksomme på denne gensidige afhængighed, og de skal fortsætte diskussionerne og udvekslingen af synspunkter for at sikre en koordinering mellem den økonomiske politik og socialpolitikken på alle niveauer.

3.8. Demografiske data

Kommissionen understreger med rette betydningen af dette problem. Den demografiske udvikling har på nuværende tidspunkt - og den udvikling vil fortsætte - større og større indvirkning på arbejdsmarkedet og det sociale beskyttelsessystem, men også på boligsektoren, sundhedssektoren og de offentlige tjenesteydelser. Disse områder falder ind under de lokale og regionale myndigheders beføjelser, og hvis det medfører øgede investeringer, kan det ligeledes styrke beskæftigelsen.

3.9. Udvidelsen

Fornyelsen af den sociale model i Europa bør tage højde for EU's udvidelse. Overtagelsen af EU's gældende regelsæt er en uomgængelig forudsætning for nye landes medlemskab af EU. De økonomiske, sociale og demografiske strukturer i de kommende medlemsstater er temmelig forskellige fra strukturerne i de nuværende medlemsstater. Deres medlemskab af EU skal forberedes for at forebygge virkningerne af forskellene med hensyn til lønomkostninger, socialbeskyttelse og arbejdsvilkår. Det er ikke realistisk at forestille sig en brat omstilling for disse lande, og det er således af afgørende betydning, at man allerede på nuværende tidspunkt hjælper dem med at forberede de nødvendige tilpasninger for at bevare den sociale samhørighed i fremtidens Europa.

3.10. De kommende medlemsstater og Regionsudvalget

Regionsudvalget mener, at de lokale og regionale myndigheder, selv om de ikke på nuværende tidspunkt spiller en stor rolle i disse lande, kommer til at få afgørende betydning for denne proces, fordi de er så tæt på borgerne. Regionsudvalget opfordrer EU til at give de lokale og regionale myndigheder i de kommende medlemsstater observatørstatus i Regionsudvalget for at give dem mulighed for at deltage aktivt i EU's udvidelse.

3.11. Udveksling af erfaringer

Regionsudvalget ønsker desuden, at man skal fremme udvekslingen af erfaringer om særlige emner med de lokale myndigheder i de kommende medlemsstater. Regionsudvalget anmoder om, at man foreslår disse, at PHARE-programmet tages op til revision med henblik på at tilføje en ny socialpolitisk del.

4. De næste faser: forandring på dagsordenen

Regionsudvalget støtter Kommissionens målsætning om, at fremskridt på det sociale område bør ske parallelt med fremskridt på det økonomiske område. Levestandarden er vigtig, men man bør også tænke på livskvaliteten, lige muligheder og den sociale samhørighed. Selv om beskæftigelsen spiller en afgørende rolle, kan den ikke alene sikre et samfund, hvor alle deltager. Dertil kommer, at integration, helbredet og livskvaliteten (boligforhold, transportforhold og uddannelsesmuligheder) fremmer beskæftigelsesmulighederne. På disse områder spiller de lokale og regionale myndigheder en afgørende rolle.

4.1. Instrumenterne: partnerskab

Det lokale niveau er det naturlige område for partnerskaber, hvor de skal struktureres:

Kommissionen understreger, at partnerskabet er et vigtigt instrument for fornyelsen af den europæiske socialpolitik. Regionsudvalget støtter dette synspunkt. Kommissionen ønsker, at partnerskabet skal gøre det muligt at uddybe diskussionen om socialpolitikken gennem en politisk og social dialog, der inddrager borgerne. Regionsudvalget understreger, at det vigtigste sted for en sådan dialog er det lokale og regionale niveau. Det er på det lokale og regionale niveau, at de politiske, økonomiske og sociale aktører kan mødes for at udarbejde fælles strategier og nå til enighed om den politik, man skal føre.

4.2. Der skal ligeledes tage højde for et nyt element, nemlig den gradvise gennemførelse af unionsborgerskabet og ønsket om en dialog i civilsamfundet, der supplerer den sociale dialog, som nu indgår i institutionernes arbejde.

4.3. Det er på det lokale niveau, at dialogen i civilsamfundet, der inddrager borgerne, er mest effektiv, og den skal bygge på fælles mål, som man er enige om. De lokale og regionale myndigheder er med i første række, både når det drejer sig om beskæftigelsespolitikken og om skabelsen af et samfund, hvor alle kan deltage.

4.4. Regionsudvalget ser positivt på, at Kommissionen har styrket partnerskabsprincippet i strukturfondene og anmoder om, at dette princip også anvendes i forbindelse med overvejelserne om den europæiske socialpolitik. De lokale og regionale myndigheder bør deltage i udarbejdelsen. Deres erfaringer kan bidrage til gennemførelsen, og evalueringen i forbindelse med et program, som skal koordineres af Kommissionen.

4.5. Etablering af diskussionsfora

Kommissionen har nedsat en række arbejdsgrupper, hvis formål direkte berører de lokale og regionale myndigheder (f.eks. foregribelse af industrielle forandringsprocesser). Regionsudvalget påpeger, at det for ofte sker, at de lokale og regionale myndigheder ikke deltager i sådanne fora, og anmoder om, at de i fremtiden bliver repræsenteret i disse grupper og deltager i de diskussioner, som Kommissionen nævner i sin meddelelse. Navnlig ønsker Regionsudvalget som tidligere at deltage i kommende europæiske fora for socialpolitik, og at disse fora forberedes i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder. De lokale og regionale myndigheder bør ligeledes inddrages i eventuelle drøftelser om socialpolitikken, som EU's kommende formandskaber arrangerer.

4.6. Finansiel støtte: lettere adgang for de lokale myndigheder

Regionsudvalget ser positivt på Kommissionens forslag vedrørende EFS og mål 3. Det minder dog om, at planlægning, gennemførelse og opfølgning af hensyn til de »menneskelige ressourcer« skal foregå så tæt på det lokale niveau som muligt. Regionsudvalget understreger ligeledes, at der er er behov for støtte til pilotprogrammer i lokalområderne, særlig i forbindelse med beskæftigelsen. Det er nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheders adgang til finansiering bliver klart defineret, og at de administrative bestemmelser forenkles.

4.7. Planlagte foranstaltninger

Beskæftigelse

* Den overordnede ramme: Inddragelse af de lokale myndigheder i udarbejdelse og evaluering af de nationale beskæftigelsesplaner

Kommissionen understreger, at den konvergens i beskæftigelsespolitikken, som EU har fastlagt, er et uundværligt supplement til den økonomiske og monetære konvergens. Konvergensen skal realiseres gennem medlemsstaternes nationale beskæftigelsesplaner. Kommissionen understreger i sin meddelelse, at de regionale myndigheder skal inddrages i dette arbejde. Regionsudvalget insisterer på, at dette sker. Evalueringen af de nationale beskæftigelsesplaner for 1998 viser, at de lokale og regionale myndigheder på trods af deres store betydning for beskæftigelsen kun i de færreste tilfælde er blevet hørt under udarbejdelsen af planerne, og praktisk taget aldrig inddraget i gennemførelsen.

4.8. Regionsudvalget anmoder Rådet om at blive inddraget i udarbejdelsen af retningslinjer for medlemsstaterne på beskæftigelsesområdet og insisterer over for medlemsstaterne på, at de lokale og regionale myndigheder skal inddrages i gennemførelsen af de nationale beskæftigelsesplaner. Lokale beskæftigelsespolitikker må integreres i denne foranstaltning, så de ikke får karakter af akutte »udligningsforanstaltninger« - de bør være en del af en global strategi.

* Aktionerne

4.9. Kommissionen har planer om at lancere en række debatter fra 1998. Regionsudvalget ønsker at deltage i disse debatter, eftersom de angår de lokale og regionale myndigheder.

4.9.1. Livskvalitet og beskæftigelse: livskvaliteten bør forbedres gennem målsætningen om at mindske uligheder mellem regionerne med henblik på at sikre konvergens mellem EU's forskellige egne;

4.9.2. udveksling af data på lokalt plan skal fremmes: Regionsudvalget understreger behovet for en sådan udveksling af data med henblik på at forbedre praksis og sætte gang i nyskabelsen på arbejdsmarkedet. Dataudveksling skal ikke kun være forbeholdt det nationale niveau - den skal gøre det muligt at måle virkningen af lokale initiativer og forskelle, der skal udlignes.

4.9.3. Programmet for udveksling af erfaringer og data bør gennemføres på lokalt og regionalt plan, fordi nyskabelsen ofte finder sted på dette plan. Myndighederne har desuden brug for dataene for at kunne danne sig et indtryk af situationen og udviklingen i deres område. Databasen bør i øvrigt falde i tråd med kriterierne for tildeling af midler fra strukturfondene.

4.9.4. Regionsudvalget vil gerne høres vedrørende oprettelsen af en sådan database, som de lokale og regionale myndigheder bør have let adgang til.

4.9.5. Sort arbejde: denne form for aktivitet strider imod arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, men udgør ikke desto mindre ofte en væsentlig bestanddel af den lokale erhvervsaktivitet i visse lande. De lokale og regionale myndigheder kan i kraft af deres nærhed til borgerne få afgørende betydning ved at identificere sort arbejde og reintegrere de pågældende arbejdstagere, navnlig de mest udsatte af dem, på det officielle arbejdsmarked. Der er ingen tvivl om, at de lokale og regionale myndigheder kan være værdifulde samarbejdspartnere i kampen mod børnearbejde;

4.9.6. iværksætterstøtte: Regionsudvalget understreger, at de lokale og regionale myndigheder støtter oprettelsen af små og mellemstore virksomheder;

4.9.7. modernisering af den offentlige arbejdsformidling: undersøgelser af praksis på området viser, at en decentral arbejdsformidling er mest effektiv, fordi den er tættest på de arbejdssøgendes og virksomhedernes behov. De lokale og regionale myndigheder bør inddrages i moderniseringsprocessen;

4.9.8. lokale udviklingsforanstaltninger: nyskabende, aktivitetsfremmende foranstaltninger er selve grundlaget for jobskabelsen i EU. Nogle af dem henvender sig til andels- og kooperativsektoren, andre intervenerer direkte i handelssektoren. De forskellige former for praksis undersøges af Kommissionens analyse- og prognosegruppe. Regionsudvalget bekræfter sin støtte hertil og opfordrer Kommissionen til at følge dette arbejde, samt sørge for, at flest mulig lokale og regionale myndigheder nås ved resultatformidlingen (dette kan f.eks. ske via Internettet). Regionsudvalget opfordrer ligeledes Kommissionen til at fortsætte støtten til de lokale og regionale beskæftigelsespagter. Det understreger på ny, at de lokale og regionale myndigheder bør have de nødvendige ressourcer i form af personale og midler til rådighed til gennemførelsen af sådanne innovative tiltag, samt at knowhow inden for lokaludvikling bør kunne få tilstrækkelig støtte fra strukturfondene;

4.10. modernisering af uddannelses- og efteruddannelsesprogrammerne: alt efter deres beføjelser på områderne skal de lokale og regionale myndigheder indgå i samarbejdet om de nye fællesskabsprogrammer, ligesom de bør deltage i den indledende planlægning af dem;

4.10.1. iværksætterånd, tilpasning og uddannelse: de lokale og regionale myndigheder, der er drivkraften bag den økonomiske udvikling, udvikler allerede tjenester, som skal sikre etableringen af nye virksomheder, der er tilpasset de lokale forhold (erhvervscentre, fælles administrationstjenester osv.). Endvidere kan de i samarbejde med virksomhederne pege på, hvilke efteruddannelses- og tilpasningsbehov arbejdstagerne har i deres område. Regionsudvalget ser gerne, at strukturfondenes fremtidige mål 3 tilgodeser denne dialog mellem den private sektor og de lokale myndigheder med henblik på en tilpasning af de menneskelige ressourcer;

4.10.2. lige muligheder: de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle på dette felt, idet de kan levere de tjenesteydelser, der gør en ligestilling mulig: modtagefaciliteter for børn og andre personer, der ikke kan klare sig selv, og mobilitetsforanstaltninger for handicappede. De iværksætter støtteforanstaltninger for de mest udsatte befolkningsgrupper (unge, kvinder, langtidsledige m.fl.). Der bør derfor tages hensyn til de lokale og regionale myndigheders erfaringer ved udarbejdelsen af de europæiske programmer;

4.10.3. familielivet: man kan ikke udarbejde beskæftigelsesstrategier, der tager hensyn til familielivet og ændringerne i familiestrukturerne, uden et snævert samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, der har ansvaret for modtagefaciliteter og pleje, eller uden at tage hensyn til de ældres servicebehov;

4.10.4. fri bevægelighed: også på dette punkt er det nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheder samarbejder med Kommissionen om gennemførelsen af pilotprojekter, ikke mindst i grænseområderne.

4.11. Et arbejdsmarked i forandring

4.11.1. Udvikling af den sociale model

Regionsudvalget tilskynder til, at de lokale og regionale myndigheder som det primære forvaltningsniveau for »social kontakt« og demokrati, fremover kommer til at spille en aktiv rolle i den sociale dialog.

4.11.2. Eftersom de lokale og regionale myndigheder har en vigtig funktion som arbejdsgivere, giver Regionsudvalget sin støtte til organisationer, der deltager i eller fremmer den sociale dialog på sektorniveau. Regionsudvalget ser gerne, at lokale og regionale myndigheder, der fungerer som arbejdsgivere, i henhold til de relevante bestemmelser i de nationale administrationssystemer kan medvirke i forbindelse med indførelsen af EU-arbejdsmarkedslovgivning.

4.11.3. Distancearbejde

Distancearbejde kan skabe nye arbejdspladser i områder, der ligger langt væk fra de traditionelle servicecentre. For at sikre en god udvikling inden for distancearbejde anbefaler Regionsudvalget, at der indføres en vedtægt, som kan beskytte distancearbejdere under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for denne type arbejde i det pågældende område.

4.11.4. Foregribelse af forandringer

Foregribelse af industrielle forandringer er et kardinalpunkt for de lokale og regionale myndigheder. Det er absolut nødvendigt at gøre sig overvejelser herom for at undgå økonomiske kriser og sociale problemer. Man bør desuden sørge for sammenhæng mellem statsstøtte og strukturfondsstøtte på lokalt og regionalt plan. Regionsudvalget beklager, at det ikke deltager i opfølgningen af arbejdet i gruppen på højt plan om dette emne, og opfordrer til, at de lokale og regionale aspekter tages med i betragtning i det fremtidige arbejde.

4.11.5. Informationssamfundet og nye tjenester

De lokale og regionale myndigheder berøres af informationssamfundet på to leder: dels i deres egen organisation og i de tjenester, de leverer til borgerne - de lokale myndigheder administrerer sektorer, hvor informationssamfundet har stor virkning (sundhed, sikkerhed, transport m.m.) - dels bør de gøre en stor indsats for at tilpasse arbejdskraften og strukturen i deres område med henblik på en bedre udnyttelse af informationsteknologier. Hertil kommer, at de lokale myndigheder har et ansvar for at sikre, at alle får adgang til informationssamfundet: de bør fungere som bindeled mellem den industrielle udvikling og borgernes behov, så kløften mellem »de indviede« og resten af befolkningen ikke vokser sig større.

4.11.6. Regionsudvalget understreger, at de nye teknologier vil ændre de demokratiske relationer mellem borgerne og de administrative enheder på lokalt og regionalt plan, samt åbne nye muligheder for deltagelse i den demokratiske beslutningsproces. Regionsudvalget anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder får de fornødne ressourcer og eksperter stillet til rådighed såvel gennem særprogrammer som via strukturfondene.

4.11.7. Sundhed og sikkerhed

De lokale og regionale myndigheder berøres i dobbelt forstand:

- som arbejdsgivere;

- som miljøansvarlige: det er derfor vigtigt, at miljødirektiverne koordineres med direktiverne vedrørende sundhed og sikkerhed.

4.12. Et samfund, der bygger på integration

Det er på dette felt - som forudsætter en indsats i nærmiljøet, tættest muligt på borgerne, så man sikrer en individuel opfølgning - at de lokale og regionale myndigheders indgriben er allermest påkrævet. Man kommer, som Kommissionen med rette fremhæver, ikke uden om »offentlige« politikker, hvilket et langt stykke hen ad vejen vil sige politikker, der fastsættes af kommuner, regioner og bystyrer, selv om de hører under de nationale socialsikringsordninger.

Socialsikring

4.13. Sammenligning af praksis

I forbindelse med evalueringen af udviklingen hen imod konvergens mellem de sociale sikringsordninger kunne man godt ønske sig en sammenligning af de lokale myndigheders rolle i disse ordninger (finansiering, gennemførelse).

4.14. Fremme af skift fra lønmodtagerjob til selvstændige erhverv

En underudnyttet kilde til jobskabelsen i Europa, sammenlignet med f.eks. USA, er etableringen af nye virksomheder. Her har socialsikringen en hæmmende virkning, fordi den er mere favorabel for lønmodtagerne. De lokale og regionale myndigheder giver støtte til iværksættere, og Regionsudvalget opfordrer til, at iværksætterstøtten følges op af overvejelser vedrørende fremme af skift til selvstændige erhverv både på nationalt niveau og i Kommissionen. Det understreger betydningen af mikrovirksomhedernes kreative dynamik såvel i ugunstigt stillede landzoner og i problemfyldte bykvarterer som for udsatte befolkningsgrupper (kvinder, unge m.m.). Regionsudvalget foreslår endvidere, at mulighederne for støtte til erhvervsdrivende foreninger undersøges, og at medlemmerne af sådanne foreninger ikke diskrimineres i forhold til lønmodtagere.

4.15. Demografiske tendenser

I betragtning af den store betydning, som den demografiske udvikling og befolkningens bevægelser har for lokalområderne (visse områders evne til at tiltrække ældre) vil Regionsudvalget gerne inddrages i Kommissionens eventuelle overvejelser vedrørende dette emne. Kommissionen bør tage hensyn til de lokale og regionale aspekter, når den træffer foranstaltninger.

4.16. Mobilitet og pension

En mobil arbejdstyrke kan afhjælpe den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som kendetegner visse beskæftigelsesområder. Mobiliteten bør f.eks. fremmes ved at gøre det muligt frit at overføre pensionen internt i EU. På længere sigt vil konvergens mellem medlemsstaternes beskatningsog socialsikringsordninger påvirke arbejdstagernes mobilitet i positiv retning.

4.17. Integrationsmetoder på lokalt plan

Regionsudvalget er enig med Kommissionen i, at man bør erstatte passive integrationsforanstaltninger (bevillinger) med aktive (genintegrering på arbejdsmarkedet, social økonomi m.m.). De lokale og regionale myndigheder eksperimenterer allerede i vidt omfang med foranstaltninger af denne art.

4.18. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til - som den bebuder i sin meddelelse - at træffe konkrete foranstaltninger til at inddrage de lokale aktører i overvejelser vedrørende initiativer med henblik på forebyggelse af social udstødelse. Regionsudvalget minder om, at social udstødelse forekommer hyppigere i byerne, hvor den udgør en risiko for sikkerheden, samhørigheden og indbyggernes opfattelse af at være medborgere. Det fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle i kampen mod analfabetismen og for integrationen af indvandrere.

4.19. Regionsudvalget gør opmærksom på, at flygtningeproblemet er koncentreret i bestemte lande i Europa, og det støtter Kommissionens planer om at udarbejde et program om dette emne.

4.20. Lige muligheder

Regionsudvalget slår til lyd for lige muligheder og ønsker at bekæmpe forskelsbehandling. De lokale initiativer har stor betydning for den sociale samhørighed på dette felt og for integrationen i området.

4.21. Folkesundheden

De lokale og regionale myndigheder bør forholde sig til visse demografiske forandringer (f.eks. befolkningens stadig højere gennemsnitsalder), og de bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå problemerne. Også her er adgang til statistiske oplysninger på lokalt og regionalt niveau vigtig. Desuden kan man gennem udveksling af god praksis på europæisk niveau få nyskabende praksis, der også kan anvendes andre steder, frem i lyset.

5. Den eksterne dimension

5.1. Udvekslingen af erfaringer mellem lokale administrative enheder er af fundamental betydning for fremme af den europæiske sociale model. Indføjelsen af en social klausul i WTO-aftalerne vil desuden være en effektiv tilskyndelse til, at der tages hensyn til de sociale aspekter i international sammenhæng.

5.2. Kommissionen fremhæver, at Europa godt kan fremme sociale fremskridt i verden, selv om den europæiske sociale model ikke kan eksporteres uden videre. De interregionale samarbejdsprogrammer kan anvendes til at befordre sociale fremskridt. Regionsudvalget foreslår, at man integrerer de sociale aspekter i det fremtidige fællesskabsinitiativ, som skal danne ramme for det eksterne, interregionale samarbejde.

6. Konklusioner

Regionsudvalget støtter de mål, som Kommissionen opstiller i sin meddelelse, samt de foranstaltninger, der foreslås med henblik på at forbedre den europæiske sociale model i lyset af de økonomiske og sociale forandringer. Regionsudvalget erindrer om, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i kraft af deres placering tæt på borgerne og deres nyskabende kapacitet. For at de lokale og regionale myndigheder skal kunne levere et fyldestgørende bidrag til overvejelserne vedrørende den europæiske samfundsmodels fremtid,

ønsker Regionsudvalget

6.1. at blive inddraget i EU's beskæftigelsespolitik, ikke mindst i udarbejdelsen af europæiske retningslinjer for beskæftigelsen i år 2000 og insisterer over for medlemsstaterne på, at de lokale og regionale myndigheder skal inddrages i gennemførelsen af de nationale beskæftigelsesplaner;

6.2. at blive hørt om oprettelsen af en socialpolitisk database på lokalt og regionalt grundlag, som i kraft af adgangen til statistiske oplysninger skal gøre det muligt at anstille sammenligninger og vurderinger af den sociale samhørighed i Europa;

6.3. at de lokale og regionale myndigheder i deres egenskab af arbejdsgivere skal deltage i den sociale dialog i Europa;

6.4. at blive hørt vedrørende EU's socialpolitik; navnlig vil det gerne deltage i forberedelserne til det næste europæiske forum om socialpolitik, hvor de lokale og regionale myndigheders rolle skal trækkes bedre frem;

6.5. at Kommissionen udarbejder støtteprogrammer for nyskabende pilotprojekter udviklet af de lokale og regionale myndigheder vedrørende beskæftigelse og socialpolitik;

6.6. at de lokale og regionale myndigheder i EU's kommende medlemslande inddrages i Fællesskabets socialpolitik, navnlig i beskæftigelsespolitikken, og kan deltage i Regionsudvalgets arbejde.

Bruxelles, den 14. januar 1999.

Manfred DAMMEYER

Formand for Regionsudvalget