51998AR0101

Regionsudvalgets udtalelse om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF for så vidt angår søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler samt projekt nr. 8 i bilag III« (98/C 373/03)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF for så vidt angår søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler samt projekt nr. 8 i bilag III [KOM(97) 681 endelig udg. - 97/0358 COD] (),

under henvisning til Rådets beslutning af 24. marts 1998 om i henhold til artikel 129 D og 198 C, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 13. maj 1998 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 3 »Europæiske Net, Transport, Informationssamfundet«,

under henvisning til Underudvalg 3's forslag til udtalelse (CdR 101/98 rev.), som blev vedtaget den 18. maj 1998 med Johan Sauwens som ordfører -

på den 25. plenarforsamling den 16.-17. september 1998 (mødet den 17. september) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Indledning: indholdet af Kommissionens forslag

1.1. Beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN) indeholder bredt formulerede rammebestemmelser om etableringen af et integreret multimodalt infrastrukturnet ().

1.2. Hensigten med Kommissionens ændringsforslag er at tydeliggøre og styrke søhavnes, flod- og kanalhavnes og intermodale terminalers placering i TEN.

1.3. Disse forbindelsespunkter er en forudsætning for at kunne veksle mellem de forskellige transportformer. Udviklingen af intermodal transport skal bidrage til en mere effektiv udnyttelse af hele nettet både i driftsmæssig og miljømæssig henseende.

1.4. Kommissionen påpeger, at den i forbindelse med vurderingen af, hvilke søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler der skulle medtages i TEN, gennemførte omfattende drøftelser med medlemsstaterne og andre berørte parter.

1.5. Som helhed tilsluttede medlemsstaterne og de øvrige involverede parter sig initiativet om at integrere søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler mere effektivt i det multimodale TEN.

1.6. Kommissionen understreger, at der hovedsagelig kun var meningsforskelle om detaljer i forslaget, som f.eks. antallet og placeringen af forbindelsespunkter samt kriterierne for projekter af fælles interesse.

1.7. TEN er et multimodalt infrastrukturnet, som gradvist skal kombinere og integrere de forskellige transportformer og nationale net.

1.8. Det bygger på den hypotese, at en sådan integrering vil resultere i en samlet forbedring af effektiviteten, som igen vil reducere den trafikale overbelastning og forureningen.

1.9. Det er afgørende, at de forskellige transportformer kombineres bedre, hvis den forventede vækst i transportaktiviteterne i de kommende år i mærkbart omfang skal kunne baseres på mindre belastede og mindre miljøskadelige transportformer.

1.10. Kommissionen gør endvidere opmærksom på, at integreringen af hidtil adskilte net vil give bedre adgang til alle regioner i EU, hvilket vil have positiv indvirkning på handel og produktivitet.

1.11. Som et multimodalt net består TEN af forbindelsesled og knudepunkter. Eftersom formålet med TEN er at kombinere og integrere forskellige transportformer, kan retningslinjerne måske opfattes som værende utilstrækkelige, når de ikke indeholder specifikke kriterier og skitseplaner for udviklingen af de vigtigste forbindelsespunkter.

1.12. Især søhavne, flod- og kanalhavne og omladningsfaciliteter er nødvendige forudsætninger for, at intermodal transport kan fungere inden for et multimodalt infrastrukturnet.

1.13. TEN må derfor i sin nuværende form anses for at være ufuldstændigt.

1.14. Udvælgelsen af søhavne i TEN er et vigtigt skridt i retning af etablering af et multimodalt infrastrukturnet. Historisk set har søhavne ofte været udgangspunkter for etablering af større transportforbindelser på fastlandet. I dag spiller søhavnene en vigtig rolle for projekteringen og etableringen af transportsystemer i havnenes opland.

1.15. Kommissionen har besluttet at lade forbindelsespunkter inde i land indgå i forslaget, eftersom søhavne og forbindelsespunkter inde i land er indbyrdes afhængige og lige betydningsfulde elementer for udviklingen af intermodal transport.

1.16. Sammenfattende kan det siges, at Kommissionens forslag er en præcisering af beslutning nr. 1692/96/EF om det transeuropæiske transportnet. I forslaget indgår både snævrere og bredere udvælgelseskriterier for søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Regionsudvalget støtter Kommissionens bestræbelser på at give søhavnenes og flod- og kanalhavnenes rolle i den intermodale transport en bedre definition på europæisk niveau.

2.2. Regionsudvalget henviser til tidligere udtalelser, hvor det har understreget, at skibsfart og intermodal transport bør tildeles en mere central rolle i den europæiske transportpolitik.

2.3. Det bør ske med udgangspunkt i en integreret transportpolitisk strategi, som allerede i første beslutningsfase inddrager aspekter, der har at gøre med den fysiske planlægning.

2.4. Der må endvidere som grundlæggende betingelse tages større hensyn til de reelle transportomkostninger og indføres en politik til harmonisering af konkurrencebetingelserne.

2.5. Regionsudvalget konstaterer med nogen beklagelse, at Kommissionens forslag næsten udelukkende er rettet mod godstransport, selv om havnene også udgør en vigtig del af TEN i forbindelse med persontransport.

2.6. I denne sammenhæng bør der eksplicit henvises til EU-borgerens ret til mobilitet og den sociale betydning heraf. Dette gælder navnlig borgere i EU's perifere områder. Endvidere kan havnenes betydning for turismen næppe overvurderes.

2.7. Regionsudvalget beklager endvidere, at man ikke har benyttet lejligheden til nærmere at præcisere kriterier og specifikationer for projekter af fælles interesse vedrørende de indre vandveje.

2.8. Regionsudvalget kan ikke forstå, hvorfor adskillige flod- og kanalhavne, der kan bidrage væsentligt til øget anvendelse af de indre vandveje i Europa, ikke er medtaget på kortene i bilag I. Regionsudvalget går ind for at gøre nettet af flod- og kanalhavne langt tættere.

2.9. Det europæiske net af indre vandveje må optimeres inden for rammerne af TEN, og en række grænseoverskridende forbindelser må bringes op på en tilstrækkelig størrelse og kapacitet. Først da vil flod- og kanalhavnene effektivt kunne udfylde den rolle, der er tiltænkt dem.

2.10. Hvad angår koordineringen, er Regionsudvalget enig i, at udviklingen af søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler næsten udelukkende er markedsbestemt.

2.11. Regionsudvalget ser med særlig tilfredshed på, at søhavnene inddrages i de transeuropæiske net (TEN) for at sikre tilkoblingen af søhavnene som knudepunkter i den internationale godstrafik til de øvre overregionale TEN-transportveje.

2.12. Den intermodale transport er et væsentligt element i en afbalanceret transportpolitik. Regionsudvalget kan ikke forstå, hvorfor adskillige terminaler for kombitransport, der kan bidrage væsentligt til øget anvendelse af intermodal transport, ikke er medtaget på kortene i bilag I. Regionsudvalget går ind for at gøre det intermodale transportnet langt tættere.

2.13. Regionsudvalget støtter derfor Kommissionens bestræbelser på også at yde finansiel støtte til havneprojekter som forehavender af fælles interesse i opbygningen af transeuropæiske transportnet. Når man medtager havneprojekter, understreges søhavnenes betydning som logistiske centre og knudepunkter i det europæiske trafiksystem. Men vurderingen og udvælgelsen af havneprojekter må følges kritisk.

2.14. Regionsudvalget ser med tilfredshed på, at der ikke foretages en klassifikation af søhavne i lighed med den opdeling af lufthavne, der ligger i retningslinjerne, og at der således ikke tænkes på en udpegelse af bestemte havne som »søhavne af europæisk interesse«.

2.15. For at undgå konkurrenceforvridninger bør projekter inden for et havneområde heller ikke efter Regionsudvalgets principielle opfattelse kunne støttes på grundlag af TEN-budgettet. Dermed slås det også fast, at fremme af suprastrukturprojekter er udelukket. Kommissionen har anerkendt, at der må tages hensyn til enkeltprojekters relevans for konkurrenceevnen.

2.16. De tre påtænkte undtagelser fra princippet om, at investeringer i havneområders infrastruktur ikke berettiger til støtte, bør ikke kun gælde trafikstyrings- og informationssystemer, såsom EDI, men også projekter vedrørende intermodal transport. Dermed vil alle de projekter, der er nævnt i bilag II, afsnit 7, herunder også havnerelaterede projekter, være støtteberettigede. Dette vil imidlertid føre til en betydelig konkurrenceforvridning, da det navnlig drejer sig om investeringer i omladningssuprastrukturen, og det grundlæggende kriterium vil dermed så at sige endnu en gang blive ophævet ad bagvejen, så det på søhavneområdet udelukkende er infrastrukturprojekter, der er støtteberettigede. Det er derfor nødvendigt at udvide støtten til projekter vedrørende intermodal transport.

2.17. I støtteberettigede regioner bør havnerelaterede projekter desuden kunne opnå støtte via samhørigheds- og strukturfonden. Herved vil støtten i undtagelsestilfælde også kunne omfatte investeringer i suprastrukturen. Med denne foranstaltning griber Kommissionen aktivt ind i konkurrencen mellem de europæiske søhavne. Dette bør imidlertid ikke gå ud over de nordeuropæiske havne. Konkurrencen bør ikke forvrides via en politik, der tager sigte på at styre eller foretage en »retfærdig fordeling« af trafikstrømmen mellem de europæiske søhavne, hvad enten det drejer sig om finansiel støtte eller bedre rammebetingelser. EU's foranstaltninger bør ikke føre til en udjævning af konkurrencen mellem de europæiske søhavne. Det er ikke acceptabelt, at anvendelsen af offentlige regionaludviklingsmidler truer lønsomheden af private investeringer andre steder. Hvis bestemte områder skal modtage regionalstøtte, bør det ske ved at anlægge og fremme industrier, som passer ind på etableringsstedet. Regionsudvalget går kraftigt imod en målrettet omlægning af eksisterende og velorganiserede trafikstrømme.

2.18. Der er derfor gode grunde til, at Fællesskabet tager initiativer på området. Sådanne initiativer bør vel at mærke gennemføres i nært samarbejde med regionerne, medlemsstaterne og de lokale myndigheder og under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

2.19. I øvrigt er der på en lang række beslutningsniveauer - selv om Kommissionens hævder det modsatte i sit forslag - allerede gjort bestræbelser på at koordinere forbindelsespunkterne på grundlag af en overordnet transport- og mobilitetsplan.

2.20. Dette vil sikkert på længere sigt føre til en hierarkisk inddeling af søhavnene på europæisk plan.

3. Konklusioner

3.1. Regionsudvalget kan foreløbig godkende de i bilag I fastlagte kriterier for udvælgelse af søhavne og den deraf følgende liste over 300 søhavne, som er optaget i TEN. Regionsudvalget ser endvidere positivt på de undtagelsesbestemmelser, der foreslås indført for øerne i Det Ægæiske Hav og Det Ioniske Hav.

3.2. I den europæiske transportpolitiks nuværende fase kan Regionsudvalget også erklære sig enig i kriterierne for udvælgelse af terminaler og flod- og kanalhavne i bilag I (skitseplaner).

3.3. Indtegningen af intermodale terminaler og flod- og kanalhavne på kortene i bilag I er dog ufuldstændig. Mange andre områder opfylder ligeledes kriterierne. Kortene må derfor suppleres med flere kort.

3.4. Hvad angår beskrivelsen af projekterne i bilag III ønsker Regionsudvalget blot at fremhæve, at der i alle medlemsstater, ofte på de lokale og regionale myndigheders initiativ, foregår en rivende udvikling i prioriterede projekter og i fastlæggelsen heraf.

3.5. Det havde været bedre regelmæssigt at ajourføre bilag III efter en bred høring af de regionale og lokale myndigheder.

Bruxelles, den 17. september 1998.

Manfred DAMMEYER

Formand for Regionsudvalget

() EFT C 120 af 18.4.1998, s. 14.

() EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.