Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51998AR0046

    Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til Rådets afgørelse om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet«

    CdR 46/98 fin

    EFT C 251 af 10.8.1998, p. 41 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    51998AR0046

    Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til Rådets afgørelse om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet« CdR 46/98 fin -

    EF-Tidende nr. C 251 af 10/08/1998 s. 0041


    Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til Rådets afgørelse om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet« (98/C 251/08)

    REGIONSUDVALGET har -

    under henvisning til Forslag til Rådets afgørelse om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet (),

    under henvisning til Rådets beslutning af 16. marts 1998 om i henhold til første afsnit i artikel 198 C i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

    under henvisning til præsidiets beslutning af 12. marts 1998 om at afgive en udtalelse og henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 6 »Beskæftigelse, Økonomisk Politik, Det Indre Marked, Industri, SMV«,

    under henvisning til Underudvalg 6's forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 46/98 rev.) (ordfører: Jorma Virtanen; medordfører: Gordon Keymer), som blev vedtaget den 6. april 1998,

    i betragtning af de små og mellemstore virksomheders jobskabende rolle og navnlig behovet blandt Europas innovative virksomheder for risikovillig kapital, som Regionsudvalget bl.a. har gjort opmærksom på i sine udtalelser om »Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om det tredje flerårige program for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Den Europæiske Union (1997-2000) - Maksimering af europæiske SMV'ers samlede potentiale for beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne« (), »Kommissionens meddelelse om EU's strukturinterventioner og beskæftigelse« (), »Grønbog om innovation« () og »Første handlingsplan for innovation i Europa« () -

    på den 23. plenarforsamling den 13.-14. maj 1998 (mødet den 14. maj) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

    1. Indledning: Sammenfatning af Kommissionens dokument

    Kommissionen foreslår, at der oprettes tre nye finansieringsinstrumenter med henblik på at støtte innovative SMV i deres vækstfase. Programmet skal løbe over tre år (1998-2000), og for denne periode tildeles 420 mio. ecu fra budgettet. De tre finansieringsinstrumenter, som Kommissionen foreslår, er:

    - En risikokapitalfacilitet for at forbedre virksomhedernes adgang til egenkapital. Faciliteten skal forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIF skal dog ikke yde direkte finansiering til virksomheder, men benytte regionale eller sektorspecifikke fonde som formidlere til SMV. Ifølge forslaget vil denne ordning modtage 40 % af programmets samlede budget.

    - En støtteordning med henblik på oprettelse af tværnationale joint ventures, hvormed Kommissionen kan støtte små virksomheders grænseoverskridende aktiviteter i EU ved at yde finansielle bidrag til udgifterne i forbindelse med etableringen af tværnationale joint ventures. Det maksimale samlede bidrag vil være på 100 000 ecu pr. projekt og højst dække 50 % af udgifterne i forbindelse med forberedelse af et grænseoverskridende joint venture, herunder markedsanalyser og forberedelse af retlige dokumenter, samt højst 10 % af investeringen i faste aktiver. Ifølge forslaget tilgodeses denne ordning med 20 % af det samlede programbudget.

    - En garantifacilitet, forvaltet af EIF, som skal forbedre lånemulighederne for små innovative virksomheder. Der vil blive gjort anvendelse af eksisterende nationale eller regionale garantiordninger, hvis risikovillighed kan understøttes med denne nye facilitet. Hovedtanken med ordningen er at forbedre lånemulighederne for netop de innovative virksomheder, som har vanskeligt ved at opnå garantier på grund af risikoen i forbindelse med lånet. Kommissionen foreslår, at der til dette program afsættes 40 % af det samlede programbudget. Bevillingen skal dække de fulde omkostninger ved ordningen, som der fastsættes et forud specificeret øvre loft for.

    2. Begrundelsen for programmet

    2.1. Amsterdam-topmødet gav beskæftigelsen en mere central placering i EU's politik. Unionen fik dog ikke særlig kompetence på beskæftigelsesområdet, men skal ifølge det nye afsnit om beskæftigelse koordinere medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Det er derfor vigtigt, at man på de områder, hvor Fællesskabet har kompetence, hurtigt og resolut tager skridt til at forbedre beskæftigelsen.

    2.2. Der var enighed i Amsterdam om at udvikle initiativer på fællesskabsplan med henblik på at forbedre navnlig de innovative SMV's udviklingsmuligheder. Denne strategi blev godkendt på beskæftigelsestopmødet i Luxembourg. Allerede i forbindelse med den tidligere debat om innovation blev det konstateret, at den relative mangel på risikovillig kapital er en vigtig årsag til den ringe innovation i Europa. Kommissionens handlingsplan fra november 1996 anerkendte, at det var nødvendigt at forbedre mulighederne for at stille risikovillig kapital til rådighed på såvel regionalt, nationalt som på EU-plan. Det foreslåede program er netop udviklet af Fællesskabet med henblik på at forbedre de innovative virksomheders adgang til risikovillig kapital. Regionsudvalget er tilfreds med, at man på dette punkt har handlet hurtigt og resolut.

    3. Generelle bemærkninger

    3.1. De små og mellemstore virksomheder spiller en særdeles vigtig rolle for jobskabelsen. Der skabes nye arbejdspladser, når der etableres nye virksomheder samt når allerede eksisterende virksomheder udvider deres arbejdsstyrke. En holdbar forretningsidé, godt lederskab og adgang til kapital er afgørende i en virksomheds etableringsfase. Ud over etableringskapital er der også behov for kapital til opstart af driften, hvilket i mange tilfælde er et problem for virksomhederne. Desuden er der en række administrative formaliteter i forbindelse med etableringen af en ny virksomhed, f.eks. skal virksomheden indhente tilladelser o.l., foretage markedsanalyser og fremskaffe oplysninger om det omgivende samfund.

    3.2. Innovative SMV bygger ofte på holdbare forretningsidéer hos virksomhedens stifter, men lider af og til under dårlig ledelse, der somme tider kan være den risikofaktor, som gør den nye virksomhed uinteressant for investorer. På den anden side kan en ny investor også tilføre virksomheden mere professionelle ledelsesmetoder.

    3.3. Innovative virksomheder er særligt dynamiske, og derfor passer traditionelle finansieringsarrangementer ofte ikke til deres behov. De har måske brug for uregelmæssig tilførsel af kapital, og har ofte ikke tid til at vente. For at bevare deres markedsposition og fortsætte produktudviklingen kan det blive nødvendigt med nye investeringer hurtigt efter hinanden.

    3.4. Erhvervsklimaet i samfundet og behandlingen af iværksætteren, der har eller påtænker at etablere en virksomhed, er lige så vigtige faktorer. Hvis rammevilkårene er stimulerende og erhvervsvenlige for den nye igangsætter, er det meget sandsynligt, at der vil blive etableret SMV, som er innovative og parate til at udvide deres aktiviteter ved førstkommende lejlighed.

    3.5. Bankernes afgørelser om at yde finansiering hænger ofte tæt sammen med, om der kan stilles såkaldte betryggende garantier i form af sikkerhed i bankindskud eller faste aktiver, hvoraf sidstnævnte i usikre tider ofte vurderes alt for lavt. En anden form for sikkerhed kan være virksomhedsejernes personlige aktiver.

    3.6. Nye innovative virksomheder og virksomheder inden for ny teknologi har ofte svært ved at finde traditionel risikovillig kapital. Der er derfor behov for særlige etablerings- og risikofonde. De private investeringsfondes investeringer og rådgivningstjenester spiller også en vigtig rolle. Ofte er det dog de regionale risikofinansieringskilder, som bedst kan tage hensyn til virksomhedens driftsmæssige omgivelser, hidtidige præstation og andre specielle forhold samt sætte de eksisterende risici i forhold til de påkrævede garantier. De kan også bedre imødekomme ansøgninger om mindre lån.

    4. Særlige bemærkninger

    4.1. Programmets målsætning

    4.1.1. Med henblik på at udnytte jobskabelsespotentialet i mindre virksomheder med høj vækst, og specielt i de SMV, der benytter avanceret teknologi, sigter programmet på at lette etablering og udvikling af innovative virksomheder ved at støtte deres investeringsaktivitet ved hjælp af forbedrede finansieringsmuligheder og dermed stimulere jobskabelsen. Dette er en fornuftig målsætning. Programmets hensigt om at skabe nye arbejdspladser ved at lette etablering og udvikling af SMV ved hjælp af nye finansieringsordninger kan ligeledes støttes.

    4.1.2. Regionsudvalget fremhæver programmets beskæftigelsespolitiske målsætninger. Erfaringerne har også vist, at det netop er ved hjælp af regionale risikofonde, at man med færrest midler kan skabe nye arbejdspladser. Regionsudvalget anmoder Kommissionen om at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler fra programmet til eksisterende og kommende regionale risikofonde. Regionsudvalget mener desuden, at man bør lægge hovedvægten på små virksomheder, som direkte skaber nye arbejdspladser.

    4.1.3. Regionsudvalget anmoder Kommissionen om at sikre, at SMV i mindre udviklede regioner også kan deltage i programmet. I Europas stærke regioner er der traditionelt tætte netværk mellem de store teknologibaserede virksomheder, forskningsinstitutionerne og SMV-sektoren. SMV i mindre udviklede og afsidesliggende regioner mangler ofte sådanne netværk.

    4.2. Begrebet innovation

    4.2.1. Det er nødvendigt med en nærmere definition af begrebet innovation. Ved gennemførelsen af programmet må begrebet »innovation« ikke udelukkende omfatte såkaldte højteknologiske virksomheder. Udnyttelse af de nye teknologier er et vigtigt element i en innovativ virksomhed, men det er på ingen måde det eneste. Det er derfor nødvendigt at definere innovation tilstrækkeligt bredt, således at beslutningerne kan gennemføres på en fair måde i de forskellige europæiske regioner.

    4.2.2. Innovation bør defineres bredt, som Kommissionen gjorde i sin grønbog om innovation (). En virksomheds aktiviteter kan i så fald altid betragtes som innovative, når der er tale om brug af ny teknologi eller om anvendelse af nye metoder, f.eks. til produktudvikling eller markedsføring, der også kan være til gavn for andre SMV-aktiviteter i den pågældende region. Innovation bør således ikke udelukkende defineres ved teknologi, men bør også omfatte andre dele af virksomhedens aktiviteter, fra ledelse til produktudvikling og markedsføring samt, ikke at forglemme, regnskabsføring, som kan forbedre en virksomheds lønsomhed og omkostningseffektivitet.

    4.2.3. Regionsudvalget påpeger desuden, at en virksomhed set fra et regionaludviklingssynspunkt også kan være innovativ, hvis den repræsenterer en sektor, som mht. struktur adskiller sig fra regionens traditionelle erhverv og som frembyder udviklingsmuligheder for regionen. På grund af de mange forskellige aspekter ved innovation vil det ofte være bedst at træffe afgørelsen om finansiering på det regionale plan, hvor man har det mest detaljerede kendskab til virksomhederne og deres aktiviteter.

    4.2.4. På grundlag af ovennævnte foreslår Regionsudvalget, at der indsættes et nyt punkt i præamblen til Rådets afgørelse under »ud fra følgende betragtninger«: »den definition af innovation, som Kommissionen giver i sin Grønbog om Innovation (2), kapitel 1, vil blive anvendt ved gennemførelsen af denne afgørelse

    (2) KOM(95) 688 endelig udg.«.

    4.2.5. Regionsudvalget foreslår desuden, at det sidste punktum i Bilag 1's punkt 1 (»Indledning«) læses således: »ETF-iværksætterordningen vil forstærke Den Europæiske Teknologifacilitet, som EIB har skabt i samarbejde med EIF, og det vil ske ved at anlægge en investeringspolitik med en højere risikoprofil, både med hensyn til de formidlende fonde og med hensyn til deres investeringspolitikker, og som er rettet mod innovative virksomheder i andre sektorer såvel som teknologisektoren.«

    4.3. Finansieringsinstrumenter

    4.3.1. Regionsudvalget bifalder Kommissionens forslag om at oprette tre nye finansieringsinstrumenter for at støtte innovative SMV i vækst. Regionsudvalget ønsker imidlertid at henlede opmærksomheden på en række for SMV vigtige aspekter, som der bør tages højde for ved programmets gennemførelse.

    4.3.2. For det første anser Regionsudvalget det for vigtigt, at man ved iværksættelsen af alle tre instrumenter udnytter de regionale/lokale formidleres ekspertise. Det er også særdeles vigtigt, at formidlingen af information om programmet forvaltes på en sådan måde, at de myndigheder, som er ansvarlige for regionaludvikling, holdes grundigt informeret og ved, hvilke fonde eller finansieringsinstitutter der i hver enkelt region fungerer som programformidlere.

    4.3.3. Hvad ETF-iværksætterordningen angår, bifalder Regionsudvalget Kommissionens målsætning om at fremme etableringen og den indledende udvikling i innovative SMV med stort vækstpotentiale ved at forbedre deres adgang til egenkapital, tiltrække andre investorer til at investere i virksomheder af denne type samt fremme udviklingen af risikokapitalmarkeder overalt i EU.

    4.3.4. Den foreslåede ordning vil dog kun kunne fungere tilfredsstillende i de regioner, hvor der er rigeligt med investorer og investeringsvillige virksomheder. Tilvejebringelsen af risikovillig kapital bør understøttes af en ordning, som også gør det muligt for virksomheder i Europas randområder på en mere effektiv måde at informere investorer i hele EU om deres aktiviteter. Dette er ikke tilfældet i dag. I stedet leder man ofte kun efter investorer på hjemmemarkedet eller, som har været tilfældet i bestemte teknologiprojekter, i USA, skønt der også er interesse i Europa.

    4.3.5. Hvad angår europæiske joint ventures støtter Regionsudvalget klart målsætningen om at hjælpe SMV til at etablere tværnationale joint ventures i EU, så de kan drage fordel af det indre markeds muligheder gennem en bedre udnyttelse af de begrænsede økonomiske og menneskelige ressourcer og den kortere afstand til kunderne.

    4.3.6. Den foreslåede ordning vil sikkert kunne fungere forholdsvis godt, specielt i regioner med meget grænseoverskridende samarbejde, korte afstande og mangeårige traditioner for økonomisk samarbejde. Regioner med lange afstande til Europas vigtigste markeder kan udgøre et problem. På grund af de lange afstande vil SMV's aktiviteter i disse regioner traditionelt være afhængige af hjemmemarkedet. Overgangen til internationalisering og eksporthandel har altid været og er fortsat særdeles svær. Bortset fra materielle faktorer er dårlige sprogkundskaber og ringe viden om markedsføring ofte et problem.

    4.3.7. Regionsudvalget foreslår også, at Kommissionen overvejer at supplere den foreslåede ordning med et instrument, som kan stille kapital til rådighed for små virksomheder med voksende eksporthandel, så deres kapitalkrævende operationer kan bringes op på et niveau, hvor det er muligt at etablere joint ventures. I denne forbindelse vil Regionsudvalget også fremhæve betydningen af Europartnerskabsarrangementer, Interprise og BC-NET-initiativer, der bistår SMV med at opbygge netværk og finde samarbejdspartnere.

    4.3.8. Regionsudvalget giver sin fulde støtte til garantiordningen for SMV. Den vil forbedre SMV's forudsætninger for at opnå lånekapital overalt i EU ved at øge lånevolumen, sænke långivernes krav om garantier samt tilskynde bankerne til at tage risici i forbindelse med lån til SMV.

    4.3.9. Regionsudvalget mener, at man ikke blot skal fokusere på lån uden sikkerhed, men også på lånerenten. For bedst muligt at kunne sikre SMV's jobskabelsespotentiale mener Regionsudvalget, at man bør overveje at indføre en ordning parallelt med den foreslåede garantifacilitet, så man i regioner med store strukturpolitiske problemer i nøje definerede situationer kan konvertere lånekapital til ansvarlig kapital i den pågældende virksomhed. Dette ville være hensigtsmæssigt i de sektorer, der har stor betydning for udviklingen i en region, hvor jobskabelsen kan have en positiv indvirkning på regionens udvikling som helhed.

    5. Konklusioner

    5.1. Regionsudvalget konstaterer endelig, at øget risikofinansiering ikke var den eneste konklusion, som man kunne drage fra debatten om grønbogen om innovation. Det blev påpeget, at det var lige så vigtigt at forenkle de små virksomheders administrative og juridiske omgivelser for at fremme innovation. I Første Handlingsplan for Innovation i Europa henvises der direkte til »one-stop shop«-princippet, dvs. princippet om, at man kan nøjes med at henvende sig ét sted. I betragtning af Kommissionens nuværende forslag om at anvende tre finansieringsinstrumenter, hvoraf et skal administreres af Kommissionen selv og to af EIF, og at den desuden agter at iværksætte alle tre faciliteter via formidlere, der opererer regionalt eller fokuserer på bestemte sektorer, er det, set fra en virksomheds synsvinkel, meget vigtigt, at »one-stop shop«-princippet i det mindste anvendes i forbindelse med information til virksomhederne.

    5.2. Selv om hver facilitet skal have sin egen formidler, bør man sikre, at der er én regional koordinator, som formidler information og praktiske retningslinjer vedrørende alle tre faciliteter. De administrative og juridiske omgivelser i forbindelse med EU's programmer kan nemlig føles lige så fremmede for virksomhederne som »forholdene i et andet land«, som det tværeuropæiske joint venture-program har til formål at gøre virksomhederne bekendt med.

    5.3. Små innovative virksomheder spiller en central rolle for regionaludviklingen. Eftersom EU's regionalpolitik understreger betydningen af at lægge strategier, bør de myndigheder, som står for de regionale udviklingsstrategier holdes grundigt informeret om fordelingen af programmets midler.

    5.4. Regionsudvalget foreslår også, at det kræves af de fonde, finansieringsinstitutter og nationale programkoordinatorer, der fungerer som formidlere, at de er i kontakt med de relevante regionale myndigheder.

    5.5. Regionsudvalget ønsker til slut at påpege, at programmets effekt ikke blot bør vurderes på grundlag af statistiske oplysninger om de virksomheder, der har modtaget finansiering. Det bør være muligt at analysere, i hvilken udstrækning det er programmets fortjeneste, at der er blevet skabt varige arbejdspladser, som ellers ikke var blevet skabt, og som ikke har medført et tab af arbejdspladser hos konkurrenter eller samarbejdspartnere. En sådan vurdering kan bedst foretages i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder.

    Bruxelles, den 14. maj 1998.

    Manfred DAMMEYER

    Formand for Regionsudvalget

    () KOM(98) 26 endelig udg. - CNS/98/0024 - EFT C 108 af 7.4.1998, s. 67.

    () CdR 211/96 fin - EFT C 34 af 3.2.1997, s. 34.

    () CdR 306/96 fin - EFT C 42 af 10.2.1997, s. 15.

    () CdR 112/96 fin - EFT C 182 af 24.6.1996, s. 1.

    () CdR 68/97 fin - EFT C 244 af 11.8.1997, s. 9.

    () »Kortfattet går innovation ud på at:

    - forny og udvide produkt- og servicesortimentet og de hermed forbundne markeder;

    - forny produktions-, leverings- og distributionsmetoderne;

    - ændre ledelsen og tilrettelæggelsen af arbejdet, arbejdsbetingelserne og medarbejdernes uddannelse.«

    Top