51998AG1030(06)

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 53/98 fastlagt af Rådet den 24. september 1998 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. . . ./98 om ændring af forordning (EØF) nr. 2913/92 for så vidt angår ekstern forsendelse (98/C 333/06)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 28, 100 A og 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Formålet med proceduren for ekstern forsendelse som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (4) er først og fremmest at lette samhandelen med ikke-fællesskabsvarer inden for Fællesskabets toldområde; behovet for at anvende denne procedure i forbindelse med udførsel af fællesskabsvarer skal ses i forhold til meget forskelligartede situationer; det skal under alle omstændigheder undgås, at varer, der er omfattet af eller nyder godt af eksportforanstaltninger, enten omgår eller uretmæssigt nyder godt af sådanne foranstaltninger, ved at sikre, at Fællesskabets toldbestemmelser som helhed garanterer en kontrol og overvågning, der mindst svarer til kontrollen og overvågningen i forbindelse med ekstern fællesskabsforsendelse; selv om det fortsat bliver muligt at benytte denne ordning i nogle af disse situationer, bør fastlæggelsen af, hvornår denne procedure bør benyttes, foretages efter udvalgsproceduren;

(2) det skal fastsættes, hvordan toldmyndighederne afslutter proceduren, i relation til stedet, tidspunktet og betingelserne for procedurens ophør, således at rækkevidden og begrænsningen af de pligter, der påhviler brugeren af proceduren for ekstern forsendelse, fastsættes på en klarere måde, og det sikres, at brugeren fortsat har det fulde ansvar, så længe det ikke kan konstateres, at proceduren er ophørt;

(3) reglerne for sikkerhedsstillelse i forbindelse med forsendelse skal fastlægges mere præcist, herunder anvendelsen af forskellige former for sikkerhedsstillelse og tilfældene af fritagelse for sikkerhedsstillelse, især som følge af ændringen af anvendelsesområdet for forsendelse ad søvejen; sikkerhedsstillelsen og beregningen af dens størrelse skal baseres både på hensynet til den erhvervsdrivendes pålidelighed og de risici, varerne frembyder, for at sikre en passende beskyttelse af medlemsstaternes og Fællesskabets finansielle interesser, uden at de erhvervsdrivende pålægges en uforholdsmæssig stor byrde; bestemmelserne om sikkerhedsstillelse i forbindelse med forsendelse bør præsenteres på en mere logisk og bedre struktureret måde;

(4) Der bør med henblik på at sikre Fællesskabets og medlemsstaternes indtægter og forebygge svigagtige transaktioner i forbindelse med forsendelse indføres et system med trindelte forholdsregler for anvendelsen af samlet sikkerhedsstillelse; det kan således i første omgang overvejes at forbyde nedsat sikkerhedsstillelse, når der er øget risiko for svig, og tab af indtægter derfor kan befrygtes; når det derimod er påvist, at der kan opstå særlig kritiske situationer, navnlig som følge af organiseret kriminalitet, bør der også kunne indføres et midlertidigt forbud mod anvendelsen af selve den samlede sikkerhedsstillelse; ved anvendelsen af disse trindelte foranstaltninger bør der tages hensyn til den særlige situation for erhvervsdrivende, som opfylder visse særlige kriterier, der skal fastlægges; for så vidt der i stedet for samlet sikkerhedsstillelse skal anvendes individuel sikkerhedsstillelse, bør de berørte parters dermed forbundne byrder mindskes gennem så vidtrækkende forenklinger som muligt;

(5) de forenklinger af rent national, bi- eller multilateral rækkevidde, som medlemsstaterne har indført i medfør af artikel 97, stk. 2, i EF-toldkodeksen, i det følgende benævnt »kodeksen«, er meget forskelligartede og kan i visse tilfælde være i strid med den korrekte anvendelse af ordningerne for fællesskabsforsendelse og kravet om ligebehandling af de erhvervsdrivende; uden at røre ved de fordele, som disse bestemmelser indebærer for de erhvervsdrivende, skal det fastsættes, at de forenklinger, som medlemsstaterne indfører på dette grundlag, skal meddeles Kommissionen for at sikre foranstaltningernes gennemsigtighed og for at vurdere deres forenelighed med reglerne for ordningerne for fællesskabsforsendelse og især sikkerhedsstillelse;

(6) de sikkerhedsstillelsessystemer, der anvendes inden for ordningerne for fællesskabsforsendelse, omfatter både toldskyld og andre afgifter i forbindelse med varerne og frembyder særlige kendetegn som følge af procedurens internationale karakter og kravet om, at der bør sikres en vis smidighed i fastsættelsen af sikkerhedsbeløbet i forhold til risiciene og den hovedforpligtedes pålidelighed; det forekommer derfor hensigtsmæssigt at tilpasse kodeksens artikel 192 i overensstemmelse hermed;

(7) på basis af kodeksens nuværende artikel 215 kan det fastslås, hvor toldskylden opstår, men det angives ikke, at dette sted er bestemmende for, hvilken myndighed der har kompetence til at bogføre den; desuden bør reglen for bestemmelse af dette sted i forbindelse med ikke-afsluttede procedurer tilpasses for at tage hensyn til behovet for, at det så vidt muligt skal kunne fastslås, på hvilket sted de omstændigheder, der er årsag til toldskyldens opståen, faktisk indtræffer;

(8) en forenkling og præcisering af reglerne til fordel for både de erhvervsdrivende og toldtjenestemændene er et vigtigt led i aktionsplanen for forsendelse i Europa; disse principper skal også finde anvendelse på de bestemmelser, der fastsættes efter udvalgsproceduren;

(9) denne ændring af kodeksen samt de tilsvarende ændringer af gennemførelsesbestemmelserne skal udformes på en sådan måde, at indførelsen af et nyt edb-forsendelsessystem til sin tid lettes, både af hensyn til de offentlige interesser, som forsendelserne involverer, og de erhvervsdrivende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EØF) nr. 2913/92 ændres således:

1) Artikel 91, stk. 1, litra b), affattes således:

»b) af fællesskabsvarer, i de tilfælde og på de betingelser, der fastsættes efter udvalgsproceduren, for at undgå, at varer, der er omfattet af eller nyder godt af eksportforanstaltninger, henholdsvis kan omgå eller uretmæssigt nyde godt af sådanne foranstaltninger.«

2) Artikel 92 affattes således:

»Artikel 92

1. Proceduren for ekstern forsendelse ophører, og brugerens pligter er opfyldt, når de varer, der er omfattet af proceduren, og de nødvendige dokumenter frembydes på bestemmelsestoldstedet i henhold til procedurens bestemmelser.

2. Toldmyndighederne afslutter proceduren for ekstern forsendelse, når de på grundlag af en sammenligning mellem de oplysninger, der foreligger på afgangstoldstedet, og de oplysninger, der foreligger på bestemmelsestoldstedet, kan konstatere, at proceduren er ophørt på korrekt vis.«

3) Artikel 94 affattes således:

»Artikel 94

1. Den hovedforpligtede stiller sikkerhed for betaling af toldskyld og andre afgifter, der eventuelt kan opkræves for varen.

2. Sikkerhedsstillelsen er enten:

a) en individuel sikkerhedsstillelse, der omfatter en enkelt fællesskabsforsendelse, eller

b) en samlet sikkerhedsstillelse for en række fællesskabsforsendelser, hvis den hovedforpligtede af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, har fået tilladelse til at anvende en sådan sikkerhedsstillelse.

3. Den i stk. 2, litra b), omhandlede tilladelse gives kun til personer:

a) som er etableret i Fællesskabet

b) som regelmæssigt anvender proceduren for fællesskabsforsendelse, eller som af toldmyndighederne er kendt for at være i stand til at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med disse procedurer, og

c) som ikke har gjort sig skyldige i alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- eller skattelovgivningen.

4. Der kan gives tilladelse til samlet sikkerhedsstillelse for et nedsat beløb eller fritagelse for sikkerhedsstillelse til personer, som godtgør over for toldmyndighederne, at de opfylder højere krav om pålidelighed. De yderligere kriterier for at give denne tilladelse skal omfatte:

a) korrekt anvendelse af proceduren for fællesskabsforsendelse i en given periode

b) samarbejde med toldmyndighederne, og

c) for så vidt angår fritagelsen for sikkerhedsstillelse, en så god økonomisk evne, at de kan opfylde deres forpligtelser.

De nærmere regler for de tilladelser, der gives i henhold til dette stykke, fastsættes efter udvalgsproceduren.

5. Fritagelser for sikkerhedsstillelse i henhold til stk. 4 gælder ikke for eksterne fællesskabsforsendelser af varer, der i henhold til udvalgsproceduren anses for at frembyde en øget risiko.

6. Under hensyntagen til de for stk. 4 grundlæggende principper kan anvendelsen af nedsat samlet sikkerhedsstillelse for så vidt angår ekstern fællesskabsforsendelse undtagelsesvis og under særlige omstændigheder forbydes midlertidigt efter udvalgsproceduren.

7. Under hensyntagen til de for stk. 4 grundlæggende principper kan anvendelsen af samlet sikkerhedsstillelse for så vidt angår ekstern fællesskabsforsendelse forbydes midlertidigt efter udvalgsproceduren for varer, som inden for rammerne af den samlede garanti har været genstand for påvist svig i større omfang.«

4) Artikel 95 affattes således:

»Artikel 95

1. Undtagen i tilfælde, der fastlægges efter behov i henhold til udvalgsproceduren, skal der ikke stilles sikkerhed for:

a) lufttransport

b) varetransport på Rhinen og Rhin-vandvejene

c) varetransport gennem rørledninger

d) forsendelser, der foretages af medlemsstaternes jernbaneselskaber.

2. De tilfælde, hvor der ikke kræves sikkerhedsstillelse ved varetransport på andre end de i stk. 1, litra b), omhandlede vandveje, fastlægges i henhold til udvalgsproceduren.«

5) Artikel 97 affattes således:

»Artikel 97

1. De nærmere regler for procedurens anvendelse og for undtagelserne fastlægges efter udvalgsproceduren.

2. Forudsat at det sikres, at de fællesskabsforanstaltninger, som varerne er underlagt, anvendes,

a) kan medlemsstaterne ved bilaterale eller multilaterale aftaler i det indbyrdes forhold indføre forenklinger, som er i overensstemmelse med kriterier, der fastsættes efter behov, og som anvendes for bestemte former for godstrafik eller for bestemte virksomheder

b) kan den enkelte medlemsstat indføre forenklinger, som på bestemte betingelser anvendes for varer, der ikke er beregnet til at skulle omsættes på en anden medlemsstats område.

3. De i henhold til stk. 2 indførte forenklinger meddeles Kommissionen.«

6) I artikel 192, stk. 1, affattes den indledende sætning således:

»1. Er det fastsat i toldforskrifterne, at sikkerhedsstillelse er obligatorisk, fastsætter toldmyndighederne med forbehold af de særlige bestemmelser for forsendelsesproceduren, der fastlægges efter udvalgsproceduren, størrelsen af sikkerhedsstillelsen til et beløb, der svarer til:«

7) Artikel 215 affattes således:

»Artikel 215

1. Toldskylden opstår:

- det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer

- eller, hvis dette sted ikke kan bestemmes, det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, der giver anledning til toldskyld

- eller, hvis varen er henført under en toldprocedure, som ikke er afsluttet, og hvis stedet ikke kan bestemmes i henhold til første eller andet led inden for en frist, der i givet fald fastsættes efter udvalgsproceduren, det sted, hvor varen er henført under eller er kommet ind i Fællesskabets toldområde under den pågældende procedure.

2. Gør de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, det muligt at fastslå, at toldskylden allerede var opstået, da varen tidligere befandt sig på et andet sted, anses toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er muligt at fastslå dens eksistens.

3. De i artikel 217, stk. 1, nævnte toldmyndigheder er toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået efter denne artikel.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i . . ., den . . .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT C 337 af 7.11.1997, s. 52.

(2) EFT C 73 af 9.3.1998, s. 17.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.5.1998 (EFT C 167 af 1.6.1998), Rådets fælles holdning af 24. september 1998 og Europa-Parlamentets afgørelse af . . . (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 82/97 (EFT L 17 af 21.1.1997, s. 1).

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

1. Kommissionen forelagde den 29. september 1997 et forslag baseret på EF-traktatens artikel 28, 100 A og 113 om ændring af forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en toldkodeks (forsendelse) (1).

2. Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse henholdsvis den 13. maj 1998 og den 10.-11. december 1997 (2).

3. Rådet fastlagde sin fælles holdning den 24. september 1998 i overensstemmelse med traktatens artikel 189 B.

II. MÅLSÆTNING

Kommissionens forslag skal ses som et led i reformen af forsendelsesordningerne og er en opfølgning af Kommissionens handlingsplan for forsendelse i Europa, der blev udarbejdet som reaktion på undersøgelsesresultaterne fra Europa-Parlamentets midlertidige undersøgelseskommission vedrørende ordningen for fællesskabsforsendelse. Ændringen af EF's toldkodeks udgør kun en del af en større reform, hvis væsentligste elementer er en fuldstændig omskrivning af kodeksens gennemførelsesbestemmelser, en revision af den konvention om fælles forsendelse, der er indgået med EFTA-landene og Visegrad-landene, en omlægning til edb af forsendelsesprocedurerne og en forbedring af procedurernes operationelle aspekter.

III. ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. Det foreliggende forslag, som har været under behandling i Rådet siden slutningen af 1997, er i tidens forløb blevet væsentligt ændret. De mest betydelige ændringer svarer i det store hele til de ændringsforslag, Europa-Parlamentet har fremsat, og til det ændrede forslag, som Kommissionen derefter fremsatte.

2. Med hensyn til ændringsforslag nr. 1 (som Kommissionen har accepteret), har Rådet ikke fundet det nødvendigt at indføje denne ny betragtning, da dens indhold er generelt og ikke specielt og udelukkende vedrører afgørelser med hensyn til forsendelse.

3. For så vidt angår ændringsforslag nr. 2 (som Kommissionen har accepteret) har Rådet i stor udstrækning fulgt Europa-Parlamentet; der er kun foretaget nogle redaktionelle ændringer af den nye tekst til artikel 91, stk. 1, litra b).

4. Hvad angår ændringsforslag nr. 3, som Kommissionen ikke har medtaget i sit ændrede forslag, har Rådet fulgt Europa-Parlamentets linje og i artikel 92 indføjet et nyt stk. 2, der omhandler afslutningen på ekstern forsendelse, og hvori der henvises til afgangstoldstedet og bestemmelsestoldstedet.

5. Med hensyn til ændringsforslag nr. 4, som Kommissionen har medtaget i sit ændrede forslag, har Rådet i stor udstrækning fulgt Europa-Parlamentets tekst til en ny artikel 94. Rådets ændringer i forhold til ændringsforslaget er i det væsentligste rent redaktionelle for så vidt angår stk. 1, 2, 3 og 4; stk. 3 og 4 præciserer dog yderligere teksten, således at de virksomheder, der kan få tilladelse til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse (der eventuelt er nedsat, eller for hvilken der helt fritages) bedre kan indkredses ved hjælp af udvalgsproceduren. Disse yderligere præciseringer er desuden inspireret af Europa-Parlamentets ændringsforslag i det nye stk. 6.

Der er medtaget nye bestemmelser i stk. 5, 6 og 7.

Ifølge stk. 5 kan der ikke fritages for sikkerhedsstillelse for varer, der efter udvalgsproceduren menes at frembyde en risiko.

Stk. 6 giver under særlige omstændigheder mulighed for, at der efter udvalgsproceduren midlertidigt kan forbydes nedsat samlet sikkerhedsstillelse.

For følsomme varer, der tidligere har været genstand for svig i større omfang, giver stk. 7 mulighed for midlertidigt at forbyde anvendelse af samlet sikkerhedsstillelse og dermed at forlange individuel sikkerhedsstillelse.

Denne trindeling af reglerne for anvendelse af samlet sikkerhedsstillelse begrundes i en ny fjerde betragtning. Denne betragtning forklarer både den progressive art af de foranstaltninger, der kan træffes, og den måde, hvorpå de bør anvendes ud fra principperne i artikel 94, stk. 4, dvs. under hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende for visse erhvervsdrivende, som skal opfylde en række kriterier, der skal fastlægges nærmere. Betragtningen knæsætter samtidig det princip, at der skal anvendes forenklet procedure over for disse erhvervsdrivende, når der kræves midlertidig individuel sikkerhedsstillelse.

6. Ændringsforslag nr. 5, som Kommissionen har accepteret, har Rådet fulgt helt nøjagtigt, dog med forbehold af en rent redaktionel ændring af det nye stk. 2.

7. Ændringsforslag nr. 6, som Kommissionen har accepteret, har Rådet også fulgt, således at artikel 96 beholdes uændret.

8. Med hensyn til ændringsforslag nr. 7, som Kommissionen ikke har medtaget i sit ændrede forslag, har Rådet fulgt Europa-Parlamentets tekst i de nye stk. 1, 2 og 4 meget nøje. Rådet har dog ikke fulgt Europa-Parlamentets forslag om at indføre et nyt stk. 3, da bilaterale og multilaterale aftaler kun har begrænset betydning i forbindelse med forenklede procedurer, som under alle omstændigheder skal indberettes til Kommissionen.

Endelig skal opmærksomheden henledes på de ændringer, som Rådet har foretaget i kodeksens artikel 192, stk. 1, og artikel 215, og som indholdsmæssigt i det store hele svarer til substansen i Kommissionens oprindelige forslag, som Europa-Parlamentet på disse punkter ikke havde ændringsforslag til.

IV. KONKLUSIONER

Rådet finder, at den fælles holdning, som det har fastlagt med henblik på vedtagelse af denne forordning om forsendelse, er på linje med det under punkt II anførte formål, og da navnlig udgør et betydeligt instrument til bekæmpelse af svig.

Med dette formål for øje har Rådet i det væsentlige medtaget Europa-Parlamentets ændringsforslag.

(1) EFT C 337 af 7.11.1997, s. 52.

(2) EFT C 37 af 1. 3. 1998, s. 17.