51998AC1168

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om "Elektronisk handel og indirekte beskatning"« (98/C 407/49)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 23. juni 1998 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Økonomiske, Finansielle og Monetære Spørgsmål, som nedsatte en studiegruppe og udpegede Vasco Cal til ordfører.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg udpegede Vasco Cal til hovedordfører på sin 357. plenarforsamling af 9. og 10. september 1998, mødet den 9. september 1998, og vedtog med 77 stemmer for og 6 hverken for eller imod følgende udtalelse.

1. Resumé af Kommissionens meddelelse

1.1. Der forventes en hurtig vækst i alle former for elektronisk handel. Internettet giver de handlende og de europæiske forbrugere nye muligheder. I meddelelsen »Et europæisk initiativ inden for elektronisk handel« () hed det, at »elektronisk handel ifølge sin natur er transnational«, at den stimulerer den europæiske vækst og konkurrenceevne, og »at den repræsenterer en potentielt afgørende samhørigheds- og integrationsfaktor i Europa«. Samtidig byder den elektroniske handel på nye udfordringer, ikke mindst inden for indirekte beskatning. Handelen vil ikke længere være geografisk begrænset, og det vil blive stadig vanskeligere for skattemyndighederne at vide, hvor og hvem parterne i en transaktioner.

1.2. Moms er den skat, der passer bedst på elektronisk handel. Den kan anvendes på alle leveringer af varer og tjenester til forbrug i EU, uanset hvilke kommunikationsmidler eller forretningsmetoder der anvendes for at foretage transaktionerne, og på virksomheders og enkeltpersoners import af varer samt virksomheders køb af de fleste tjenester fra kilder uden for EU. Derimod er EU-privatpersoners direkte køb af tjenester af beskedent omfang og er for hovedpartens vedkommende ikke momspligtige. Det er sidstnævnte type af transaktioner, som kan skabe problemer i fremtiden i takt med Internettets udvikling. Man skal derfor allerede på nuværende tidspunkt udtænke løsninger, der tager højde for disse fremvoksende elektroniske markeder, der grundlæggende er decentraliserede og af internationalt tilsnit. For at sikre en fuld udvikling af den elektroniske handel bør EU's momssystem altså skabe retssikkerhed (klare og konsistente regler, der mindsker risikoen for uforudsete skatteforpligtelser og tvistigheder), enkelthed (indførelse af et fælles momssystem baseret på oprindelsesbeskatning) og neutralitet (konsekvenserne af beskatningen bør være de samme for tjenester og varer, hvad enten de købes i eller uden for EU).

1.3. Der foregår en international debat om spørgsmålet i OECD og WTO, som Kommissionen bidrager aktivt til, særligt når det drejer sig om den beskatningsmæssige side. Beskatningen bliver et af de centrale spørgsmål, som skal diskuteres på OECD's ministerkonference »A Borderless World: Realising the Potential of Electronic Commerce«, der afholdes den 6.-8. oktober 1998 i Ottawa.

1.4. Formålet med denne meddelelse er at forberede EU's og medlemsstaternes bidrag til spørgsmålene om indirekte beskatning på Ottawa-konferencen. Det drejer sig om at opstille retningslinjer for beskatning, der kan danne udgangspunkt for videre drøftelser med alle interesserede parter: regeringer, forretningsverdenen og forbrugerne. EU's nuværende momssystem er en af de største hindringer for udviklingen af elektronisk handel i det indre marked. Derfor vil Kommissionen arbejde videre på at indføre et fælles momssystem baseret på beskatning i oprindelseslandet, der indebærer at virksomheden kan nøjes med at lade sig registrere i et enkelt land, hvor den både vil kunne afregne og udøve sin ret til at fradrage moms for alle transaktioner, der er EU-momspligtige. Kommissionen udstikker seks »retningslinjer«:

Retningslinje 1

Ingen nye skatter

Det er de eksisterende skatter, især moms, som skal anvendes på elektronisk handel.

Retningslinje 2

Alle elektroniske transmissioner og alle »immaterielle produkter« (musik, video, software osv.) leveret gennem et elektronisk handelsmedium betragtes i forhold til EU's momssystem som tjenester. Transaktioner, der finder sted inden for EU under anvendelse af et elektronisk handelsmedium, og som resulterer i forbrug inden for EU, er underkastet EU-moms. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med den holdning, som EU og medlemsstaterne har indtaget i WTO.

Retningslinje 3

Sikring af neutralitet

Privatpersoners bestilling af varer hos leverandører uden for EU med on line-leveringer er de aktiviteter, som udgør den største udfordring med hensyn til opkrævning af moms. Hvis den forventede stigning i sådanne tjenester til den endelige forbruger, der i øjeblikket ikke betaler moms, når et niveau, som er økonomisk væsentligt, kan det blive nødvendigt sammen med forretningslivet at udforme mekanismer til at beskatte sådanne leveringer. Hvis der ikke finder en sådan beskatning sted, vil det føre til en unfair konkurrence for EU-virksomheder, der jo ifølge gældende regler skal beskatte deres leveringer af tjenester til privat forbrug i EU. Da mange on line-tjenester i øjeblikket skal beskattes efter EU-regler på oprindelsesstedet, skal EU-leverandørerne ligeledes betale moms af alle tjenester, de leverer til lande uden for EU. Omvendt vil leveringer fra virksomheder uden for EU til EU ikke blive beskattet, hvilket klart er en konkurrencemæssig ulempe for EU-virksomheder. EU's lovgivning bør sikre, at alle tjenesteydelser leveret on line fra kilder uden for EU til privatpersoner i EU bliver underkastet moms, og at sådanne tjenesteydelser fra EU til andre lande fritages for moms. Det ville i modsætning til situationen i dag medføre, at tjenester, der leveres ad traditionel vej, f.eks. telefon eller fax, fra kilder uden for EU til privatpersoner i EU, også ville blive underkastet moms.

Retningslinje 4

Lettere at overholde reglerne

Et troværdigt skattesystem skal være anvendeligt i praksis og kunne implementeres effektivt. Skattesystemerne bør være fuldstændigt tilpasset forretningsmetoderne, som sandsynligvis vil ændre sig med den voksende elektroniske handel.

Retningslinje 5

Sikring af kontrol og håndhævelse

Retningslinje 6

Lettelse af skatteadministrationen

Det bør sikres, at fakturering og afregning kan foregå elektronisk.

1.5. Ovenstående retningslinjer er i fuld overensstemmelse med målsætningerne for EU's momssystem. De giver også mulighed for en neutral grænseflade med skatteordningerne i lande uden for EU. Det er op til disse at beslutte, om de ønsker at anvende deres indirekte beskatning på disse leveringer. Dette er af særlig betydning for de diskussioner, der skal finde sted i Ottawa vedrørende etableringen af en global skatteramme. Kommissionen opfordrer således Rådet til at overveje ovennævnte overordnede retningslinjer for EU's indirekte beskatning af elektronisk handel. I den nuværende fase, hvor den elektroniske handelsteknik fortsat er under udvikling, og hvor handelsmønstrene endnu er uklare, er det ikke nødvendigt eller muligt at ændre det eksisterende skattesystem. Der er imidlertid behov for overordnede retningslinjer for den igangværende debat og for høringerne med erhvervslivet om den fremtidige udvikling på skatteområdet på dette nye og hurtigt voksende globale marked. Kommissionen er overbevist om, at en beskatning, der er i overensstemmelse med disse retningslinjer, vil være til fordel for den elektroniske handel og for EU's økonomi, idet erhvervslivet i EU dermed får ensartede konkurrencevilkår.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Det Økonomiske og Sociale Udvalg har med interesse studeret Kommissionens meddelelse med titlen »Elektronisk handel og indirekte beskatning«, som har til formål at forberede Den Europæiske Unions bidrag til den internationale debat om denne problemstilling. Den elektroniske handel er således ifølge sin natur er et skoleeksempel på et grænseoverskridende fænomen, der vil vinde større og større udbredelse i takt med Internettets udvikling og anvendelsen af nettet som markedsførings- og salgsmedium.

2.2. ØSU deler fuldt og helt Kommissionens og Rådets principielle holdninger, hvorefter den elektroniske handel skal tilrettelægges på en måde, at man tilgodeser hensynet til

- retssikkerheden, hvilket vil sige, at e-handelen skal omgærdes af klare, sammenhængende regler,

- enkelthed, for at dæmme op for, at erhvervslivet pålægges unødige byrder,

- neutralitet, hvilket vil sige, at der på området skal indføres en beskatning, der er uafhængig af de forretningsmetoder, der anvendes, og som er den samme, uanset om goderne er erhvervet inden for eller uden for EU.

2.3. ØSU glæder sig over, at Kommissionen og Rådet er af den opfattelse, at den elektroniske handel skal beskattes med allerede eksisterende afgifter og ikke må føre til, at der indføres en ny specifik afgift.

2.4. Eftersom Kommissionen viderefører sit arbejde med henblik på at erstatte den nuværende momsordning i EU med »et fælles momssystem baseret på oprindelsesbeskatning og et enkelt registreringsland, hvor en virksomhed både skal afregne og fradrage« afgifter betalt for leveringer i foregående led, tillader ØSU sig at sætte spørgsmålstegn ved, om det syn, Kommissionen her anlægger - og som i øvrigt har været kendt længe og uden tvivl kan retfærdiggøres ud fra hensynet til, at der medlemsstaterne og virksomhederne imellem skal være lighed i beskatningen - kan siges at være i samklang med konklusionerne af Rådets møde den 6. juni 1998, hvori det klart påpeges, at »tjenester der leveres via elektronisk handel, uden at dette foregriber de regler, der vil blive anvendt inden for EU, i princippet (bør) beskattes der, hvor de ydes«.

2.4.1. ØSU konstaterer, at Kommissionen agter at indføre afgørende ændringer i forhold til de nugældende regler for indirekte beskatning, eftersom den i sin »Retningslinje nr. 3« anser det for en fordel, »hvis tjenesteydelser, der præsteres via elektronisk handel, eller på anden måde, og som leveres til forbrug i EU, beskattes i EU, uanset deres oprindelse«. Det er klart, at dette indvarsler indførelsen af en ny skat, hvilket navnlig fremgår af det sidste punktum i samme »Retningslinje nr. 3«, hvor det understreges, at »tjenester, der leveres ad traditionel vej, f.eks. telefon eller fax, fra kilder uden for EU til privatpersoner i EU, i modsætning til den nuværende situation, også vil(le) blive underkastet moms«. Man kender imidlertid ikke det reelle omfang af den leveringsform, og man kan ikke i dag tale om eksistensen af et konkurrenceproblem.

2.4.2. At anvende et system med beskatning i oprindelseslandet på internationalt plan vil i højere grad end på fællesskabsplan volde problemer med hensyn til skattesatsens niveau og de konkurrencemæssige konsekvenser.

2.5. Europa-Parlamentet siger med rette i sin beslutning af 4. maj 1998 (), »at der endnu ikke findes nogen generelt accepteret definition på e-handel«, men at man kan tale om »indirekte e-handel (elektronisk bestilling af materielle varer) og direkte e-handel (on-line-levering af immaterielle varer)«. ØSU er af den opfattelse, at handelstransaktioner ad elektronisk vej, der involverer materielle varer, giver anledning til samme problemer som traditionel handel. Der skal således svares moms af alle transaktioner af denne art, hvad enten de passerer via et elektronisk net eller ej. Forsendelser af »ukontrollable« småpakker fra et tredjeland til en privatperson i EU rejser det samme skattetekniske problem, hvad enten der er tale om en elektronisk bestilling eller ej. Skulle omfanget af sådanne transaktioner vise sig at stige voldsomt som følge af den elektroniske handel og brugen af elektroniske penge kunne problemet blive endnu mere alvorligt.

3. Særlige bemærkninger og konklusioner

3.1. En erhvervsdrivende, der køber et materielt eller immaterielt gode, formodes at svare moms, som han så vil overvælte på det følgende handelsled. Det eneste reelle problem, der udestår, knytter sig således til den private erhverver af goder, der overføres direkte ad elektronisk vej.

3.2. Det første spørgsmål, der rejser sig, er, om den vare, eller den tjenesteydelse, der overføres til en privat person ad elektronisk vej, skal momsbeskattes eller ej. Den omstændighed, at mange af disse produkter også kan købes via andre kanaler, f.eks. som disketter, CD-rom'er eller bøger, gør, at de i denne form kan sidestilles med produkter, der leveres som led i traditionel handel og som sådan er momspligtige (dvs. at kunden debiteres moms, som dernæst indbetales til skatteadministrationen). En ikke-beskatning af produkter, der overføres ad elektronisk vej, skaber således en situation med konkurrenceforvridning mellem forskellige sælgere.

3.3. Hernæst er spørgsmålet, hvor momsen på disse immaterielle produkter kan opkræves. Man kan her forestille sig en række forskellige muligheder:

a) hos sælgeren, hvilket rejser et problem i forbindelse med import fra tredjelande,

b) på køberens Internet-server, hvilket vil påføre ham nogle ulemper, som det imidlertid kan vise sig let at overvinde, når man betænker de tekniske fremskridt, der sker på softwareområdet,

c) hos transportøren, forudsat at det gode, der overføres elektronisk, bliver et materielt gode og derved bliver leveret fysisk,

d) i vedkommendes penge- eller kreditinstitut (kreditkort og debetkort),

e) hos forbrugeren selv ved hjælp af en erklæring på tro og love, afgivet i forbindelse med udfyldelsen af den periodiske selvangivelse,

f) i et uafhængigt EU- eller internationalt foretagende, der indsamler de afgifter, sælgerne opkræver i form af moms, og dernæst fordeler dem på de lande, hvor de respektive forbrugere bor.

3.4. ØSU er af den opfattelse, at hver af ovennævnte løsninger frembyder ulemper, eftersom ingen af dem vil være forskånet for misbrug og svig. Eksistensen af en sådan »manglende skattemoral« må imidlertid ikke bruges som påskud for én gang for alle helt at opgive at lægge indirekte skatter på elektronisk overførte goder.

3.5. Fællesskabet kunne søge at dæmme op for den unfair konkurrence, som e-handel påfører den traditionelle handel, ved i en overgangsperiode i begge tilfælde at give afkald på at momsbeskatte enhver vare eller tjenesteydelse, som kan leveres elektronisk (), hvad enten den har oprindelse i Fællesskabet eller er importeret.

3.6. Efter udløbet af en vis periode (f.eks. tre år), kunne man så tage situationen op til fornyet overvejelse i lyset af den stedfundne teknologiske udvikling, afgrænsningen af varerne, SMV-sektorens grad af forberedelse, udviklingen i den elektroniske resp. den traditionelle handel med pågældende varer samt resultatet af forhandlingerne med vores handelspartnere i resten af verden, som står over for lignende problemer.

3.7. Her skal man være opmærksom på, at problemet specielt rammer de lande, hvor momsen eller forbrugsbeskatningen sammenligningsvis er høj. I Fællesskabet er momssatsen oppe på 25 % i Danmark og i Sverige. I USA har man ikke moms, og forbruget beskattes her med en beskeden afgift, der varierer fra den ene stat til den anden og sjældent ligger over de 3 %, som f.eks. opkræves i Singapore. Nogle lande opkræver ingen skat overhovedet på tjenesteydelser. Fællesskabet bør under internationale forhandlinger gøre opmærksom på, at momsen er meget vigtig for ligevægten på medlemsstaternes budgetter.

3.7.1. Myndighederne i såvel EU som USA planlægger at træffe skattemæssige forholdsregler for den elektroniske handel i snævert samarbejde med erhvervslivet. ØSU finder, at dette samråd bør omfatte handelen, virksomhederne og alle de øvrige grupperinger inden for erhverv og samfund, især forbrugerne og lønmodtagerne.

3.7.2. Det optager naturligt nok disse kredse, at det kan få negative konsekvenser (f.eks. udflytninger, manglende innovationsimpulser, konkurrence) for den økonomiske aktivitet, investeringerne og beskæftigelsen, hvis skattetiltagene indføres uden hensyntagen til den globale sammenhæng.

3.7.3. ØSU advarer om faren ved at indføre særlige skattemæssige løsninger for den elektroniske handel. E-handlen indgår som et element i de gennemgribende forandringer, der sker i samfundet og i virksomhedernes funktionsmåde, og stiller hele skattesystemet over for nye problemer. Desuden oplever vi aktuelt, at skattebyrderne på faktoren arbejde vokser, hvilket er medvirkende til, at skævhederne i skattesystemerne bliver stadig større.

3.8. ØSU finder det beklageligt, at Kommissionen i meddelelsen ikke imødekommer den anmodning, Parlamentet fremfører i punkt 22 i sin beslutning om elektronisk handel af 14. maj 1998. Parlamentet fører således det skattepolitiske ræsonnement helt til ende, når det beder Kommissionen om at afklare, »om elektronisk handel skal falde ind under den traditionelle skatte- og afgiftsordning, eller om den nye virkelighed på Internettet indebærer globale udfordringer, som kræver en fuldstændig omformulering af alle skatte- og afgiftsprincipper (f.eks. fastlæggelse af territorialbegreber, oprindelsesregler og indtægtskilder)«.

Bruxelles, den 9. september 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() KOM(97) 157 endelig udg. af 16.4.1997. Se også ØSU's udtalelse om denne meddelelse - EFT C 19 af 21.1.1998, s. 72.

() Ordfører: Erika Mann, PE 223.962/endel. (A4-0173/98), s. 15.

() Der er hverken en nøjagtig definition på eller afgrænsning af varer, som kan leveres elektronisk. Det eneste oplagte eksempel i dag er software.