51998AC1166

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne, hvad angår anliggender under dets kompetence, af resultaterne af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om finansielle tjenesteydelser« (98/C 407/47)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 28. juli 1998 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede at overdrage det forberedende arbejde til Robert Pelletier som hovedordfører.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 357. plenarforsamling af 9. og 10. september 1998, mødet den 10. september 1998, med 69 stemmer for, 3 imod og 4 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg har erfaret, at Kommissionen agter at forelægge et forslag til Rådets afgørelse om de endelige resultater af Verdenshandelsorganisationens (WTO's) forhandlinger om finansielle tjenesteydelser.

1. Forhistorie

1.1. Den midlertidige aftale af 28. juli 1995

I forbindelse med dannelsen af Verdenshandelsorganisationen i december 1993 efter den multilaterale, såkaldte, Uruguay-runde, der afsluttedes med den officielle underskrivelse af slutdokumentet på GATT-ministerkonferencen den 15. april 1994, vedtog man GATS (den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser) og opstillede en ramme og fastsatte en frist for forhandlingerne vedrørende visse servicesektorer, bl.a. de finansielle tjenesteydelser.

Hvad sidstnævnte angår, skulle forhandlingerne påbegyndes den 1. januar 1995 og afsluttes et halvt år senere. Forhandlingerne endte dog som en halv fiasko den 28. juli 1995: USA nægtede at undertegne, fordi det ikke syntes, at de vigtigste udviklingslande (især lande i Sydøstasien og Latinamerika) havde givet indrømmelser nok. Det var kun takket være et EU-initiativ i sidste øjeblik, at en midlertidig aftale, hvis centrale del udgøres af den anden protokol til GATS, kom i stand, idet USA undlod at stemme.

Indrømmelser og lister over undtagelser fra mestbegunstigelsesklausulen (MFN) blev vedlagt aftalen. Fristen for gennemførelsen var 1. november 1997. I 60 dage fra denne dato skulle medlemslandene dog kunne ændre eller helt eller delvis tilbagetrække deres indrømmelser og/eller anmode om eventuelle undtagelser fra MFN-klausulen. Det blev samtidig besluttet, at nye forhandlinger skulle finde sted i andet halvår af 1997 med henblik på en endelig aftale.

1.2. Forhandlingerne i andet halvår af 1997

ØSU anerkender betydningen af forhandlingerne i anden halvdel af 1997, der mundede ud i en ny aftale den 12. december 1997. 102 lande undertegnede denne femte GATS-protokol. Heraf fremlagde 70 lande () (Fællesskabets medlemsstater tæller som ét land) nye lister med indrømmelser, mens 32 lande fastholdt deres oprindelige lister fra 1995.

2. Aftalen af 12. december 1997

2.1. Ikrafttræden

ØSU tager til efterretning, at aftalen træder i kraft den 1. marts 1999, såfremt medlemslandene har undertegnet eller ratificeret »den femte GATS-protokol« inden den 29. januar 1999. Skulle ikke alle de pågældende medlemslande have godkendt den »femte GATS-protokol« den 30. januar 1999, kan de medlemsstater, der har, beslutte, at aftalen ikke desto mindre skal træde i kraft, udskyde fristen for dens godkendelse eller beslutte, at den ikke skal træde i kraft. Inden for en frist af 60 dage at regne fra den 29. februar 1999 skal de lande, der har ratificeret aftalen, træffe afgørelse om den endelige udformning af »den femte protokol«, hvis nogle af de lande, der undertegnede aftalen, ikke kan acceptere proceduren.

ØSU tager til efterretning, at de enkelte lister over indrømmelser, der skal vedlægges som bilag til »den femte protokol«, efter en teknisk gennemgang er blevet godkendt af WTO-Rådet for Handel med Tjenesteydelser den 26. februar 1998.

2.2. Generel vurdering af aftalen

Aftalen er efter ØSU's opfattelse et fremskridt. Aftalen dækker 95 % af verdensmarkedet for finansielle tjenesteydelser, og dens vigtigste fortjeneste er, at den vil sætte punktum for en ikke særlig tilfredsstillende overgangsperiode, der har varet siden juli 1995. USA's beslutning dengang om ikke at tilslutte sig den midlertidige aftale betød i realiteten, at den førende økonomiske magt i verden nægtede at acceptere en multilateral aftale baseret på mestbegunstigelsesprincippet - eller med andre ord automatisk udstrækning til samtlige signatarstater af enhver foranstaltning, som indføres til fordel for en enkelt af disse.

Selv om visse WTO-medlemsstater har fremlagt mangelfulde lister over indrømmelser, hviler aftalen fra december 1997 ikke desto mindre på principperne om ikke-diskrimination, national behandling og mestbegunstigelse. Hele sektoren for finansielle tjenesteydelser (banker, forsikringsselskaber, investeringsservice) underkastes de multinationale GATS-bestemmelser. Aftalen er vigtig af to grunde:

- for det første er gyldigheden af denne aftale ikke tidsbegrænset, hvilket klart markerer, at de finansielle tjenester på linje med andre økonomiske sektorer, der allerede er omfattet af WTO's regler, er gået ind i en fase med løbende overvågning af WTO. Hertil kommer, at ingen af de store lande har betinget sine indrømmelser af en generel undtagelse fra mestbegunstigelsesprincippet. Endelig vil enhver signitarstat kunne forelægge det for WTO's tvistbilæggelsesorgan, hvis den mener, at en anden af WTO's medlemsstater ikke overholder de forpligtelser, den har indgået i henhold til aftalen,

- sammenlignet med det generelle billede i 1995 er de fleste indrømmelser fra de såkaldte hurtigt voksende økonomier (»emerging countries«) et klart udtryk for en større liberaliseringsvilje.

3. Generelle bemærkninger

På baggrund af følgende tre punkter tager ØSU positivt imod forslaget til Rådets afgørelse:

3.1. EU-banksektorens holdning

EF-bankforeningen, der har haft privilegerede kontakter til repræsentanter for Det Europæiske Fællesskab og regeringerne i EU's medlemsstater, har ved flere lejligheder talt for en endelige aftale med så mange forpligtelser som muligt.

3.2. Indvirkningen på bankernes strategi

En global åbning af markederne er et vigtigt element i den strategiske planlægning for bankerne - ligesom for alle andre finansielle agenter. Bankerne søger dels at forbedre kvaliteten af de tjenesteydelser, de leverer til deres kunder, som på deres side også er under pres fra markedet for at internationalisere deres aktiviteter, dels at udvikle deres egne aktiviteter i nye geografiske områder med den sikkerhed, som ligger i gennemsigtige regler og i, at alle banker og finansielle aktører er underlagt de samme regler og kontrolbestemmelser.

3.2.1. Globaliseringen af markederne

Globaliseringen af økonomierne er en kendsgerning, hvad enten man ønsker det eller ej, og uanset om det er en god udvikling. Såvel SMV'er som store virksomheder er ofte fastlåst på hjemmemarkedet, hvorfor de bør vove springet og satse på en internationalisering. Udviklingen vil uden tvivl tage yderligere fart med indførelsen af den fælles valuta.

Det er bankernes opgave at opfylde kundernes behov. Hvis de store virksomheder allerede er internationaliseret, er en anden internationaliseringsbølge omfattende de mellemstore virksomheder ikke til at komme udenom. Industrilandenes hjemmemarked er for lille på grund af overproduktion og tilfredsstillelse af efterspørgslen. Erhvervene er nødt til at skue mod nye horisonter. Bankerne må med andre ord internationalisere deres forretningsnetværk, så de kan tilbyde en, i geografisk henseende, langt mere vidtrækkende vifte af tjenester.

3.2.2. Gennemsigtighed

Indførelsen af blivende, ensartede og forståelige regler vil stimulere udlånsaktiviteten og sætte bankerne i stand til at øge deres bidrag til finansieringen i udviklingslandene i et klima af tillid og med større kontrol over eventuelle risici. På den måde vil bankerne i industrilandene via den øgede internationalisering af deres aktiviteter og finansiering opnå de ekstra indtægter, som ofte ikke længere findes på hjemmemarkedet.

En ny balance på det internationale lånemarked, understøttet af internationalt anerkendte bankregler, vil genoprette den finansielle og monetære bevægelighed, som borger for stabile relationer mellem staterne.

3.2.3. Ikke-diskrimination

Accept og anvendelse af grundprincippet for GATT (mestbegunstigelsesklausulen), der stiller alle medlemslande lige gennem en forpligtelse til ikke at diskriminere på grundlag af oprindelse eller nationalitet, tvinger i realiteten medlemsstaterne til at afskaffe de privilegier, de har haft en naturlig tendens til at give deres borgere.

På dette område udgør aftalerne, som blev undertegnet i Genève i december sidste år, et betydeligt skridt fremad.

3.3. En vedvarende forøgelse af kapitalstrømmene mod de hurtigt voksende økonomier og udviklingslandene

En permanent forøgelse af kapitalstrømmene mod de hurtigt voksende økonomier og udviklingslandene skulle vedholdende føre til en forbedring af væksten i disse lande. Den skulle ligeledes lette saneringen af disse økonomier og genetablere investorernes tillid til de kriseramte asiatiske lande (f.eks. Sydkorea, Thailand og Indonesien).

4. Åbning for konkurrence på forsikringsmarkedet

4.1. Den europæiske forsikringsbranche mener som banksektoren, at den aftale, som WTO-forhandlingerne mundede ud i, er et vigtigt fremskridt for såvel EU som de europæiske forsikringsselskaber.

4.2. Den femte protokol, som WTO-medlemsstaterne har forhandlet sig frem til, og de forpligtelser, som indgås i kraft af de af Kommissionen indgivne indrømmelser, frembyder ikke problemer for det europæiske forsikringsmarked.

4.3. Forsikringsbranchen fremhæver, at aftalen af 12. december 1995 i modsætning til den midlertidige aftale fra juli 1995, der kom i stand på EU's initiativ, er endelig og ikke indeholder nogen undtagelser fra mestbegunstigelsesprincippet.

4.4. Aftalen betyder afslutningen på en situation, der har været meget skadelig for det multilaterale handelssystems effektivitet og for den europæiske finans- og forsikringsbranches interesser - en situation, der opstod som følge af USA's beslutning i juni 1995 om fortsat at kræve undtagelse fra mestbegunstigelsesklausulen og forhandle bilaterale aftaler om åbning af markederne.

4.5. På forsikringsområdet indeholder aftalen betydeligt bedre indrømmelser - såvel kvantitativt som kvalitativt - fra de hurtigt voksende økonomier i Asien, Latinamerika, Central- og Østeuropa, Afrika og Mellemøsten.

4.6. De fleste af de 60 lister med indrømmelser, som er modtaget til dato, gør det muligt for udenlandske virksomheder at erhverve kontrollerende aktieposter, at åbne filialer, at opnå samme behandling som nationale forsikringsselskaber samt frit at udføre transaktioner over grænserne, både inden for transportforsikring og genforsikring.

4.7. Det er værd at notere sig, at Japan som en ekstra forpligtelse er gået med til at indføje hele den bilaterale forsikringsaftale i sine indrømmelser, som landet indgik med USA i december 1996.

5. Konklusioner

ØSU anser WTO's aftale fra december sidste år for at være et stort skridt hen imod en liberalisering af de finansielle markeder og støtter Kommissionens henstilling til Rådet om på Det Europæiske Fællesskabs vegne at godkende den femte protokol, hvad angår anliggender under dets kompetence.

Der er ikke desto mindre stadig mange udeståender, f.eks. er to af verdens største markeder, Rusland og Kina, fortsat uden for aftalerne. Hertil kommer, at der er meget store forskelle mellem de enkelte landes forpligtelser. Forhandlingerne bør fortsætte med henblik på at forbedre disse forpligtelser og - om muligt - bekæmpe regulerede systemer, der begrænser konkurrencen, med reel eliminering af hindringerne som endemål. Endelig er det vigtigt at sørge for, at overvågning og kontrol også sættes på dagsordenen for de nye forhandlinger.

Bruxelles, den 10. september 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() Australien, Bahrain, Bolivia, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Cypern, Tjekkiet, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, El Salvador, EU og dens medlemsstater, Ghana, Honduras, Hongkong (Folkerepublikken Kina), Ungarn, Island, Indien, Indonesien, Israel, Jamaica, Japan, Kenya, Korea, Kuweit, Macao, Malaysia, Malta, Mauritius, Mexico, New Zealand, Nicaragua, Nigeria, Norge, Pakistan, Peru, Filippinerne, Polen, Rumænien, Senegal, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Sri Lanka, Schweiz, Thailand, Tunesien, Tyrkiet, USA, Uruguay og Venezuela.